Den nationale flagdag i det nordjyske Af Uffe Uhler

Transkript

1 Den nationale flagdag i det nordjyske Af Uffe Uhler I år blev den 5. september en god og veltilrettelagt flagdag for os fra soldaterforeningerne, så vi kunne hædre vores soldater og veteraner med vores smukke faners tilstedeværelse ved flere gode arrangementer den dag. I år var det lykkedes at få arrangementerne i Aalborg og Jammerbugt kommuner til at hænge tidsmæssigt godt sammen. Trænregimentet havde velvilligt stillet en bus til rådighed, og den holdt klar ved Garnisonsmuseet, hvorfra der var afgang klokken ni med fanebærere og andre interesserede til DGI hallen i Aabybro til 5. september arrangementet i Jammerbugt Kommune. I dagens anledning havde den lokale flagdagskomite sørget for, at der var stillet gamle geværstativer op, så de ni FSN ALB Brass Band stod for den musikalske underholdning Fanerne i geværstativ faner, der mødte, og hvoriblandt også var vores forenings fane, kunne stå og præsentere sig flot, medens fanebærerne kunne sætte sig behageligt til rette ved bordene og lytte til dagens talere medens de lod det gode traktement vederfares retfærdighed. Allerede ved ni tiden begyndte veteranerne at samle sig ved bordene i festsalen, hvorfra snakken snart summede, og hvorfra man i den sidst halve time inden arrangementets start kunne lytte til flot musik spillet af Flyvestation Aalborgs Brass Band. Da pensioneret brigadegeneral og medlem at Jammerbugts kommunalbestyrelse Jens Præstegaard han har i øvrigt en fortid ved Dronningens Livregiment klokken ti bød velkommen, var der samlet omkring 100 veteraner. 1

2 Uffe Uhler i samtale med Søren Gade og Jens Præstegaard De hørte herefter borgmester Mogens Gade indlede sin velkomst med at glæde sig over, at det var tredje gang, kommunen kunne byde veteranerne velkommen på årets flagdag for Danmarks udsendte og sige dem tak for deres indsats. Han fortsatte: Kan det så nytte noget? Ja, I har med jeres indsats gjort en forskel. Vi skal overdrage verden til vores efterkommere lidt bedre, end vi modtog den det har I bidraget til. Fred eller frihed hvad er vigtigst? Fred i frihed er det bedste, vi kan opnå; og I har ydet noget for, at vi kan leve i fred og frihed. Tak for jeres indsats. Mogens Gade takkede herefter formand for flagkomiteen, Jens Præstegaard for initiativet til flagdagen og lovede, at kommunen også fremover ville bakke op om den. Herefter nævnte Jens Præstegaard hver enkelt af de foreninger, der var stillet med fanen, og han takkede dem alle for således at være med til at gøre dagen både festlig og højtidelig. Efter fællessangen Blæsten går frisk over Limfjordens vande, der så smukt blev ledsaget af Brass Bandets dejlige toner, blev ordet givet til dagens hovedtaler, tidligere forsvarsminister og medlem af Folketinget Søren Gade. Han indledte med at takke alle de mange fra forsvaret og udtalte i samme åndedrag tak til de udsendte fra politiet og beredskabet, som man ikke måtte glemme. Søren Gade sagde, at udsendelse kræver stort mod såvel som opbakning fra de pårørende, og han betonede, at under udsendelse opleves et engagement og et sammenhold som ingen andre steder. De fleste kommer hele hjem, men vi skal sørge for at tage hånd om dem, der Søren Gade 2

3 kommer hjem med ar på krop og sjæl, sagde han og fortsatte: Vi skulle gerne fra alle kunne drage nytte at de mange gode kompetencer, I har, og han sluttede: tak fordi I er med til at skabe fred og frihed med jeres indsats rundt om i verdens brændpunkter. Han bad så forsamlingen om at rejse sig og stille mindes dem, der betalte den højeste pris. Jens Præstegaard inviterede nu de fremmødte om fortsat at tage for sig af buffetens rigelige forsyninger, og nyde det kammeratlige samvær, medens Flyvestation Aalborgs Brass Band underholdt. og det gjorde man så i de næste tre kvarters tid, inden det fine arrangement sluttede, og man gik hver til sit. Uden for DGI hallen holdt Trænregimentets bus klar til at fragte fanerne og bærerne tilbage til Garnisonsmuseet, hvor næste del af dagens program skulle løbe af stabelen. Her stod i museets store udstillingshal et bord klar med snacks og læskende drikke, så man efter anstrengelserne i Aabybro og busturen tilbage til museet kunne nå at slappe lidt af over en hyggesnak med andre, som var kommet til, inden man klokken tretten skulle samles ved Soldatens Sten. Nogle havde måske gruet en smule for ceremonien ved stenen, for der er næsten tradition for, at vejret ikke arter sig alt for godt ved den lejlighed sidste år havde budt på ilde vejr med kraftig rusk og regn, så publikum trods paraplyer og ikke mindst de, der stod med fanerne uden paraplyer, blev temmelig våde. Men sådan var det ikke i år, hvor vejret viste sig fra sin allerbedste side med højt, lunende solskin og en stille, mild brise. Så bærerne af de atten faner, som stod overfor stenen, var lutter smil i år. Ude ved stenen bød den fungerende formand for De Samvirkende Soldaterforeninger i Aalborg (DSS), Aakjær Skov velkommen, hvorefter man til trompetist Per Iversens akkompagnement sang Blæsten går frisk over Limfjorden vande. Fanerne ved Soldatens Sten Så nedlagde garnisonskommandanten, oberst Jess Møller Nielsen med et respektfuld honnør buketten fra De Samvirkende Soldaterforeninger i Aalborg ved Soldatens Sten, hvorefter Region Nordjyllands repræsentant i Danske Soldaterforeningers Landsråd (DSL) nedlagde en flot buket med landsrådets bånd. Denne lille ceremoni afsluttedes med at Per Iversen spillede The Last Post. 3

4 Oberst Jess Møller Nielsen lægger en buket ved Soldatens Sten I talen, der nu fulgte, gjorde oberst Jess Møller Nielsen sig nogle tanker om den danske soldat. Han sagde blandt andet, at det at være soldat gør noget ved de mennesker, der får lov. En af de vigtigste ændringer er erkendelsen af, at som soldat betyder fællesskabet alt. Og fællesskabet omfatter os alle sammen. Den 5. september er den dag, hvor hele Danmark får muligheden for at sende en tanke til den danske soldat. Tanken kan gå til den soldat, som vi mistede på en kold og våd kampplads tilbage i en fjern fortid. Tanken kan gå til de soldater, som dags dato gør en forskel i en eller anden ørken eller jungle et eller andet sted i verden eller herhjemme i Danmark. Tanken kan gå til de af vores kammerater, der efter tjenesten valgte et civilt liv, og som vi ikke har mere eller ikke ser så tit. Og så kan den gå til de mange unge mennesker, der drømmer om en dag at blive en del af det soldaterfællesskab, som ændrede vores verden for altid. Soldatens sten skal nok sørge for at vores tanker kommer derhen, hvor de hører til. På en dag som i dag kan den være med til at binde unge og gamle soldater sammen. Uanset, hvor mange generationer der er imellem dem finder de sammen i vished om, at de har noget sammen. Ung eller gammel mister sin betydning. Man er soldat. Derfor fortjener alle her i dag også stor ros for det store arbejde, I gør for soldaterfællesskabet. I disse effektiviseringstider kan jeres betydning for forsvaret ikke overvurderes. Og som garnisonskommandant er det både min pligt og glæde at støtte jer, hvor det gør nytte. Obersten sluttede med at takke for ordet. Herefter holdt Aalborgs 2. viceborgmester, Mads Sølver Pedersen en kort tale, hvori han rettede en tak til danske veteraner for det fremragende virke, som de præsterede, ligesom han takkede soldaterforeningerne for deres indsats for gamle soldater. Så trak han sin mobiltelefon op af lommen, og fra den oplæste han et nys vedtaget landspolitisk tiltag om at gøre mere og bedre for Danmarks veteraner. Han sluttede med at udtrykke Aalborgs ære og respekt for soldaternes indsats. Efter at man havde sunget Der er et yndigt land ledsaget af Per Iversens fine trompetspil, sluttede Aakjær Skov det arrangement ved Soldatens Sten, som DSS holder i hævd den 5. september, med at takke for fremmødet. I øvrigt havde TV 2 Nord sendt et reportagehold ud til Garnisonsmuseet, og om aftenen kunne vores forenings 4

5 formand glæde sig over, at Dronningens Livregiment var i fokus i det korte indslag om 5. september i Aalborg, som blev vist på det regionale TV 2. Det viste de atten opstillede faner ved Soldatens Sten og zoomede så ind på en strunk Frode Jensen i blazer med regimentsmærke og med fanen fra Dronningens Livregiments Soldaterforening i hånd, og det viste vores formand iført blazer og kasket begge med Dronningens Livregiments mærke, da han i egenskab af DSL repræsentant nedlagde buketten ved stenen, gjorde honnør og udtalte et Tak, ære og respekt til den danske soldat, hvorefter kameraet zoomede ind på buketten, så man kunne læse båndets påskrift Danske Soldaterforeningers Landsråd. Der var nu tid til at gå tilbage til hallen på museet og fortsætte snakken imellem soldaterkammerater en stund endnu, inden bussen holdt klar til at fragte folk og faner ind til Gammeltorv i Aalborgs centrum. Her spillede Hjemmeværnets Musikkorps Vendsyssel, og kort før klokken seksten var et større detachement soldater fra Trænregimentet kommet på plads med regimentets fane på fløjen sammen med 21 andre faner fra soldaterforeningerne, Hjemmeværnet, Politiet og Beredskabskorpset, ligesom også en del tilskuere havde fundet vej. Da uret på Budolfi Kirke havde slået timeslag, indledte oberst Jess Møller Nielsen sin tale med at byde velkommen, og han nævnte, at på flagdagen i år, som Flot opstilling af fanebærere og soldater på Gammeltorv traditionelt markeres her på Gammeltorv, var der det særlige, at vi skal have medaljeoverrækkelse til soldater, der har gjort international tjeneste for Danmark. Obersten fortsatte og sagde blandt andet, at vi til daglig ikke skelner så meget imellem, om man er soldat eller veteran. Alle, der har båret en uniform for Danmark, vil altid være soldat i hjertet én gang soldat altid soldat - og altid velkommen i vores midte. Han omtalte videre, at i vores garnisonsby, Aalborg og i Nordjylland er der mange tusinde, der fortjener anerkendelse, for den indsats de gør eller har gjort for Danmark. Man kan ikke, fortsatte han, nævne de nordjyder, der har båret uniform, uden også at nævne vores pårørende. Det er de pårørende, der må bære både savnet og byrden, når vi er blevet beordret til at løse opgaver væk fra vores hjem og landsdel. Obersten sluttede talen med at sige, at som garnisonskommandant var det ham magtpåliggende, at alle der har ydet en 5

6 indsats for Danmark og deres pårørende får den anerkendelse og respekt, som de fortjener, og dagens parade var et udtryk for nationens og danskernes anerkendelse på denne dag. Både til dem, der kæmpede i en fjern fortid, dem der kæmper nu, og dem, der vil kæmpe i fremtiden. Så bad obersten den snes veteraner, som skulle have tildelt Forsvarets medalje for international tjeneste om at træde frem, hvorefter han et par hjælpere hæftede medaljen på deres bryst. Han sluttede med at sige tak til dem og deres pårørende for indsats, de havde ydet under veteranernes udsendelser. Herefter blev ordet givet til folketingsmedlem Søren Gade, som udtrykte glæde og stolthed over at være inviteret til Aalborg. Henvendt til veteranerne sagde han, at flaget den 5. september er symbolet på, at hele Danmark tænker på jer og også på jeres pårørende. Tak, respekt og påskønnelse til jer. Vi politikere, fortsatte han, sætter stor pris på, hvad I gør, og at I tør. Som selv tidligere udsendt kendte Søren Gade de pårørendes tanker og følelser, og han rettede et særlig tak til disse for deres engagement. Han omtalte det unikke mod, det kammeratskab og den gensidige tillid, der svejser soldaterne sammen under en mission og giver fælles styrke. Men han erkendte også, at der er en bagside ved medaljen. Vi må på en dag som i dag, sagde han, også tænke på dem, som betalte den højeste pris, og på dem, der kommer hjem med ar på krop og sjæl dem skal vi tage os godt af. han udtrykte i den forbindelse glæde over, at vi i Danmark på tværs af partier er enige om, at vi skal tage os af vores veteraner, og at der afsættes midler hertil og sættes ting i gang. Søren Gade sluttede sin tale med ordene: God 5. september tak for indsatsen må solen skinne på jer og jeres videre færd i livet. Herefter marcherede soldaterne og veteranerne med Musikkorps Vendsyssel og fanerne i spidsen en rundtur igennem March gennem byen til Budolfi Kirke byens gader rundt til Budolfi Kirke, hvor publikum allerede havde fundet plads, da marchtoget nåede frem. Flagdagens festgudstjeneste blev celebreret af biskop Henrik Toft Bro, og den blev indledt med, at alle de mange faner til brusende orgeltoner blev ført ind til flot og festlig opstilling i koret og langs bænkerækkerne i skibet. 6

7 Fanerne opstillet foran Budolfi Kirke Biskoppen lod glæden være temaet i sin prædiken, som han indledte med at sige, at glæden taler vi for lidt om. Hvis man søger ordet glæde på nettet, fremførte han, får man flere millioner færre henvisninger, end hvis man søger på ordet sorg. Kristendommen er noget hverdagsagtigt, men også noget højtideligt, sagde biskoppen, kristendommen er noget, der kan bruges af soldaten ved fronten den kan bringe ham ro og glæde og give fællesskabets glæde over, at vi hører til hos Ham. Ved gudstjenestens slutning blev fanerne ført ud, hvorefter de tog opstilling på pladsen foran kirken, så publikum kunne forlade kirken og passere igennem de to flotte fanerækker og videre ud i den dejligt lune efterårsaften. Længere henne holdt bussen fra Trænregimentet klar til dagens sidste tur. Den bragte folk og faner, der havde været med hele dagen, ud til Garnisonsmuseet, hvor de biler, der var blevet parkeret om morgenen, ventede på deres ejermænd. Nogle kørte hjem efter en flot gennemført flagdag i det nordjyske, mens flere tog imod indbydelsen fra Veteranhjem Aalborg til at slutte dagen af på hjemmet med lidt hygge og en snak over en gang grill og kartoffelsalat. (Foto: Marianne Lønskov samt Palle Strandgaard og Niels Porsbøl fra Trænregimentet) 7