Parader ved Trænregimentet Af Uffe Uhler

Transkript

1 Parader ved Trænregimentet Af Uffe Uhler Vores fane og formand har haft et par travle dage på de to sidste hverdage i februar. Forinden havde chefen for Trænregimentet udsendt indbydelser til blandt andre vores forening. Parade ved kontingentarrangement for RSM Hold 1 Blev gennemført torsdag den 27. februar på Nørre Uttrup Kaserne. Et halvt hundrede mand havde været udsendt til Afghanistan som det første hold i RSM forkortelsen for FN missionen Resolute Support Mission. Med i paraden var tillige nogle enkelte, som havde været udsendt til ISAF, som FN missionen i Irak kaldes i daglig omtale. Nogle har måske fået opfattelsen af, at det var slut med udsendelserne til Afghanistan, men det er det så alligevel ikke helt. Danmark har ganske vist taget sine styrker hjem fra Helmand provinsen, og er således ikke længere direkte involveret i bekæmpelsen af Taliban med kampenheder. Nu er det danske bidrag til den internationale mission i Afghanistan overgået til en slags hjælp til selvhjælp udsendelse. RSM 1 har således som det første hold været udsendt fra august 14 til februar 15 med opgave at virke som instruktører i uddannelsen af elever på den afghanske hærs officersskole i Kabul. Nu stod holdet opmarcheret ved siden af Prinsens musikkorps langs ribberne i gymnastiksalen på Nørre Uttrup Kaserne, og på fløjen langs væggen ind til redskabsrummet stod 13 faner fra soldaterforeningerne æresvagt, heriblandt også vores forenings fane. Efter en fanfare fra musikkorpset ankom 1

2 chefen for Hærstaben (CH/HST), generalmajor H.C. Mathiesen og fik paraden afleveret af chefen for RSM 1, oberstløjtnant Henrik Schirmarker. arbejde i uniform. I kan om nogen forsvare jer selv, sagde han, I kan være stolte af uniformen. Ved paradens afslutning blev holdets fane ført i kvarter til tonerne af HM Dronning Margrethe D II parademarch. Så blev soldaterne, deres pårørende og inviterede gæster opfordret til at bænke sig ved bordene, der i dagens anledning stod dækket neden for scenen i gymnastiksalen. Det var blevet tid til kaffe og kage. Generalmajor H.C. Mathiesen skridter fronten af I sin tale takkede generalmajoren holdet for det professionelle virke, holdet havde udøvet under udsendelsen; han var glad og stolt herover. Generalmajoren nævnte også, at man nu tillige havde 100 mand i Irak for sammen med instruktører fra det amerikanske forsvar at træne irakiske regeringsstyrker og kurdere til deres indsats imod terrororganisationen Islamisk Stat. Ja faktisk, sagde han, havde Hæren udsigt til så mange internationale engagementer i 2014 og -15 og sikkert også i 2016, at den ikke ville kunne holde til samme tempo og mængde i længden. Ind imellem måtte der blive plads til, at soldaterne også kunne få tid sammen med familien. Terror må bekæmpes, og med henvisning til den seneste terroraktion imod Krudttønden og synagogen i København appellerede CH/HST til soldaterne, at de ikke skulle være bange for at gå på RMS hold 1 fane føres i kvarter I mellemtiden havde Prinsens Musikkorps indtaget scenen, hvorfra de underholdt en halv times tid med en pragtfuld koncert med inciterende toner, der i nogle numre blev ledsaget af en dejlig sangstemme, som tilhørte en ganske nydelig og veldrejet dame i marineblå, stramtsiddende kjole. Flere kunne genkende sangerinden Mette Poulsen fra koncerten med Prinsens Musikkorps i Musikkens Hus i Aalborg efter kontingentparaden i august sidste år (se Gyldenløve 4, 2014, side 11), og ligesom i august kunne man igen opleve, at Trænregimentets fotografs arbejde 2

3 blev besværliggjort af brilleglas, som duggede til. I en pause i koncerten blev ordet givet til den kommitterede for Hjemmeværnet, folketingsmedlem og medlem af forsvarsudvalget Bjarne Laustsen. Han overbragte en hilsen fra Folketinget, hvori han udtrykte tak, ære og respekt for den indsats, som RSM Hold 1 havde ydet. Han sagde blandt andet, at vi ikke fører krig mod menneskers tro kun imod uretfærdige handlinger og terroren accepterer vi ikke. Derfor er der brug for, at Danmark deltager i udsendelser, og brug for jer til at udføre dem. Tak fordi I er med til at gøre en forskel. Han takkede endelig Trænregimentet for det fine arrangement, hvor der, som han udtrykte det, her under kaffen også var noget til øjne og ører. Efter koncerten fortsatte snakken ved bordene en lille stund, hvorefter man drog hver til sit. Sangerinde Mette Poulsen Afskedsparade for Trænregimentets chef Dagen efter, fredag den 27. februar var der igen indkaldt til parade på Nørre Uttrup Kaserne. Anledningen var denne gang, at der skulle tages afsked med chefen for Trænregimentet og Garnisonskommandant i Aalborg, oberst Christian Mollerup Schmidt, der ved månedens udgang skulle gå på pension efter en lang og flot karriere igennem 40 år i Forsvaret. Der var virkelig gjort noget ud af det. På løbebanen ved trappen foran gymnastiksalen var der stillet stole op i et stort VIP telt, som kunne give de fine honoratiores og samarbejdspartnere fra såvel Forsvaret som fra civile myndigheder ly for regn og rusk på dagen. Plads var der også til oberstens nærmeste familie, til øvrige inviterede gæster, 3

4 hvoriblandt nuværende og tidligere kolleger, klassekammerater fra årene på Hærens Officersskole samt formænd fra soldaterforeningerne. Umiddelbart før paradens begyndelse havde 14 faner fra soldaterforeningerne - iblandt hvilke også vores forenings smukke fane - taget opstilling på idrætspladsens plæne i den sydlige ende ned mod de gamle regimentsgarager. Ved siden af stod Aalborg Kanonlaug i flotte uniformer med salutkanonerne foran opladede og klar til skud. I den anden ende af plænen med ryggen vendt imod cafeteriet spillede Prinsens Musikkorps med stabstambur Arne Jespersen i spidsen, medens dagens gæster og tilskuere fandt på plads i teltet og på reposen foran gymnastiksalen. I minutterne inden kl. 10 marcherede Trænregimentets enheder ind til friske marchtoner fra musikkorpset og tog opstilling i den østre side af pladsen, der vender over imod de gamle tjenesteboliger på Gyldenløvesvej. En gammel soldat fra den tid, hvor timelang eksercits var en del af dagligdagen, ville måske nok mene, at marcherede var så meget sagt, men soldaterne anstrengte sig da for at gå i marchkolonne så pænt, som de nu kunne. Men slig parademarch er jo ikke i højsædet i det moderne forsvar, hvor man nok så forståeligt hellere koncentrerer sig om at opøve soldaternes færdigheder, så enhederne kan virke dygtigt og professionelt, når de bliver sendt ud på internationale missioner. Pludselig hørtes fra luften en buldrende lyd, som kom nærmere og nærmere. Den kom fra en Cayuse helikopter, som på slaget landede på græsset lige bagved paraden, og ud steg oberst Christian Mollerup Schmidt; han var i dagens anledning blevet afhentet i sit hjem i Brønderslev og heliporteret til sin sidste officielle opgave i Forsvaret inden pensionen. Han gik rask hen over græsset og entrede den opstillede talerstol. Obersten indledte med at takke alle de fremmødte gæster, faner og musikkorpset og henvendte sig så til regimentet. Han nævnte, at Trænregimentet i sin travle hverdag for øjeblikket leverer soldater til logistiske opgaver og militærpolitiopgaver til seks forskellige internationale missioner og sagde så: Oberst Christian Mollerup Schmidt 4

5 Jeg er stolt over den professionalisme, som kendetegner Trænregimentet, og jeg er stolt af jer medarbejdere, som yder den. Tak for alt tak til hver enkelt af jer det har været en ære at være jeres chef. Obersten blev nu hentet over til kanonlauget, hvor han fik overdraget den luende stok, hvormed kanonernes lunter skulle antændes. Og man kunne se, at han nød at fyre den af på dansk løsen en bragende salut på tre rungende kanonskud, der fik krudtrøgen til at drive tæt hen over pladsen. Obersten fyrer den af Da kanonskuddene var døet hen, intonerede musikkorpset HM Dronning Margrethe D II parademarch, og til tonerne af denne gik obersten tilbage til talerstolen og kaldte Trænregimentets næstkom- Trænregimentets enheder marcherer ud manderende og stabschef, oberstløjtnant Allan Sundahl frem til midten foran regimentet, hvorefter chefen overdrog kommandoen til næstkommanderende. Der blev præsenteret gevær, og så satte musikkorpset igen i, obersten gjorde honnør, og til tonerne af We ll meet again. forlod han pladsen. Så beordrede oberstløjtnant Sundahl regimentsfanen ført i kvarter, hvilket skete til tonerne af Trænregimentets parademarch, og lod enhederne og soldaterforeningernes faner formere. Disse marcherede ud til Bataillemarchen medrivende spillet af musikkorpset. Herefter forlod også tilskuerne pladsen. Fanerne skyndte sig i mellemtiden over til indgangen til cafeteriet, hvor de dannede en flot faneborg hvorigennem gæsterne kunne passere ad den røde løber ind til oberst Schmidts afskedsreception, der bød gode sager til at kildre ganerne. Medens gæsterne ankom og under receptionen underholdt en kvartet fra Prinsens Musikkorps med dejlige melodier. Da alle havde fundet en plads, bød obersten kort velkommen og håbede, at man nu ville nyde traktementet og lade 5

6 hyggen indfinde sig til denne den mere uformelle del af dagens program. Snart efter blev den første taler meldt. Det var chefen for Hærstaben, generalmajor H.C. Mathiesen, som holdt en let og nok så munter tale, der tillige indeholdt rosende og varme ord til obersten. Sluttelig overrakte generalmajoren Forsvarschefens afskedsbrev og tak. Senere fik oberstløjtnant Sundahl ordet til en fin tale, som fabulerede over oberstens tjeneste og virke krydret med munter anekdoter. Det skinnede tydeligt igennem, at ordene blev rettet til en afholdt og respekteret chef såvel som til en god kollega og kammerat. Herefter blev obersten overrakt et våbenskab m.m., som var gaverne fra regimentet og dets personel. Imellem talerne summede munter samtale ved bordene, og da enkelte gæster hen på eftermiddagen begyndte at sive, fandt oberst Schmidt anledning til atter at gå på talerstolen. Han takkede for taler og sagde tak til de fremmødte gæster for alle de mange flasker og presenter, som fik gavebordet til at bugne. Så rettede han en stor tak til staben og alle medarbejderne, og han sluttede med at give sin allestedsnærværende, forudseende, kompetente og yderst effektive blæksprutte, problemknuser og chefsekretær, Trine Winther en ekstra stor og dybtfølt varm tak for hendes virke. Hun havde ikke blot været hans overordentligt vidende, driftsikre og trofaste støtte i alt, hvad man kunne forvente af en sekretær, men hun havde også taget sig af hans hjem og vandet blomster, når han måtte bort på rejser, og hun havde med nødvendig stærk vedholdenhed evnet at animere han i træningstøjet, så hans form og kondition kunne holde sig på et passende niveau. Så gav han Trine et varmt knus og overrakte hende en stor og flot buket blomster. Oberst Christian Mollerup Schmidt og chefsekretær Trine Winther Vi, som kender Trine, kunne kun tilslutte os oberstens velfortjente ord til hende. Og man anede da, at Trine kunne få klædeligt rødmende kinder som en helt ung pige. Efterfølgende kom flere på talerstolen for at rette pæne ord og tak til oberst Christian Mollerup Schmidt, der, da receptionen sluttede, kunne glæde sig over en flot og veltilrettelagt sidste tjenestedag. En brav og agtet soldat kunne gå på pension og med friske øjne se frem til sin nye tilværelse. Obersten har været chef for Trænregimentet og Garnisonskommandant i Aalborg i to perioder første gang fra 6

7 1. februar 2005 til 31. juli 2009 og igen fra 1. august 2013 frem til udgangen af februar Obersten har i disse perioder været en god samarbejdspartner for soldaterforeningerne og har støttet dem på fornemste vis. Derfor er det en glæde at kunne afrunde denne artikel med at bringe Dronningens Livregiments Soldaterforenings bedste og varmeste tak for det fine samarbejde og den gode støtte, som obersten har ydet foreningen. Obersten ønskes held og lykke på sin videre færd i livet efter pensionen fra Forsvaret. (Tak til Trænregimentet og fotograf Palle Strandgaard for billeder til denne artikel) 7