GRØNDALSLUND SOGNS KIRKEBLAD 6. ÅRGANG NR. 2 JUNI-JULI-AUGUST Grøndalslund Kirke

Transkript

1 GRØNDALSLUND SOGNS KIRKEBLAD 6. ÅRGANG NR. 2 JUNI-JULI-AUGUST 2008 Grøndalslund Kirke 1

2 2 Grøndalslundkorets forårskoncert Søndag den 1. juni kl. 15 i kirken Foruden koret medvirker Dorthe Elsebeth Larsen og Lars Bo Ravnbak. Onsdag den 11. juni Vi kører fra kirken kl til Gilleleje Kirke, hvor vi får en rundvisning og hører om kirkens historie under krigen. Derefter går vi til Sognegården og drikker aftenkaffe. Gilleleje Kirke Aftenturen Aftenen slutter med aftensang i Gilleleje Kirke. Vi er hjemme i Rødovre ved 22-tiden. Billetter á kr. 50,00 kan købes på kordegnekontoret efter højmessen søndag den 1. juni. Sankt Hans aften i Kirkegårdsparken Mandag den 23. juni kl FDF Grøndalslund og Grøndalslund Sogn inviterer til Sankt Hans aften i Kirkegårdsparken mellem kirkegården og Schweizerdalsparken. Program Kl Spisning af medbragt skovturskurv/termokaffe I tilfælde af dårligt vejr kan maden spises i Sognegården Kl Snobrød og pølser til børnene over mindre bål ved FDF erne Kl Sankt Hans-bålet tændes Båltale og fællessang Grøndalslundkoret synger for til et par midsommersange omkring bålet. Kl Aftensang i kirken ved Grøndalslundkoret medvirker Kl Bålet slukkes

3 Aviserne spår en god sommer, og det vil Grøndalslund Kirke gerne være med til at sikre. I juni og juli måned inviterer vi derfor til sommercafé. Søndag den 24. august Vi kører fra kirken efter højmessen og spiser frokost på vej mod Dianalund by. Vi får en rundvisning på Tersløsegaard Ludvig Holberg Museet stedet hvor Holbergs ånd stadig lever. han benyttede i sin tid gården som sommerbolig. Tersløsegaards historie går helt tilbage til ældre middelalder. De middelalderlige kældre er delvist bevarede. Hovedfløjen er fra I 1745 Sommercafé Heldagsturen Vi mødes kl i kirken til en kort middagsgudstjeneste. Kl. 12 går vi i Sognegården, hvor der vil være en let frokost. Sommercaféen har åben på følgende onsdage: den 4. og 18. juni den 2., 16. og 23. juli Vel mødt! Aktivitetsudvalget købte Holberg Tersløsegaard. Han testamenterede den senere til Sorø Akademi som solgte jorden fra. Gården ejes nu af en stiftelse der har indrettet et lille museum i hovedfløjen. Efter rundvisningen får vi en kop kaffe inden vi kører hjem. Vi forventer at være i Rødovre ved 17-tiden. Turen koster kr. 185,00 Billetter kan købes fra søndag den 10. august efter højmessen. Slår kirkekaffen ikke helt til? Har du ind i mellem lyst til at fortsætte snakken om gudstjenesten eller om livets gang? Så er søndagsvandringerne måske noget for dig. Ca. 1 gang om måneden nøjes vi med en hurtig kop kaffe, hvorefter vi vandrer ud i omegnen. Turene vil være ca. 5 km lange, og vi regner med at være hjemme omkring kl. 13. Undervejs gør vi holdt og spiser vores medbragte mad. Søndagsvandringer Til hver tur vil der være en opgave, en tankevækker, et debatoplæg eller lignende, der vil tage udgangspunkt i søndagens gudstjeneste. Alle er meget velkomne, og man skal hverken melde til eller fra. Vi mødes blot i kirkedøren fra gang til gang og ser, hvor mange vi er. Hen over sommeren går vi på følgende søndage: Den 15. juni og den 6 juli. bwb 3

4 4 Når skolen kommer på besøg af I løbet af et år har præsterne kontakt med en del skoleelever. Først og fremmest i forbindelse med konfirmandundervisningen, som i Rødovre Kommune tilbydes til elever i 8. klasse. Men derudover har vi kontakt med skolen og enkelte elever i to lidt forskellige anledninger, nemlig for at fejre og for at lære. Enkelte elever fra skolernes afgangsklasser eller fra gymnasiet kontakter fra tid til anden den lokale sognepræst, når de skal skrive opgaver i religion. Ofte for at lave et interview eller for at stille nogle uddybende spørgsmål om f.eks. kristendommens syn på tilgivelse. Megen kontakt er dog mellem præsten og en hel klasse eller hele skolen. I Danmark har vi nemlig en meget lang tradition for at skolerne bruger deres lokale kirke i forbindelse med juleafslutningen, og denne tradition findes også i Grøndalslund Kirke. I ugen op til jul kommer de mindste klasser fra Nyager Skole og deltager med lysoptog og sang i en dejlig gudstjeneste. Når skolen kommer på besøg på andre tidspunkter af året, så er det dog med en lidt anden vinkel. Det minder på mange måder om et virksomhedsbesøg. Besøget er sat sammen, så det passer til un- Nyager Skole dervisningsplanen, og præsten opgave er som ekspert på området at give eleverne ny viden. Det er ikke tanken, at hverken elever eller lærere skal overbevises om kristendommens sandhed ved disse besøg. Men de skulle gerne gå derfra med et større kendskab til kristendommen. Ofte sætter skolebesøgene fokus på vores helligedage eller på den lokale kirkes kunst. Dertil er kommet en lidt nyere tradition omkring salmesang. Mange steder indgår kirkernes præster og organister hvert år i et samarbejde med både dansklærerne, musiklæreren og kristendomslæ-

5 rerne omkring det at introducere salmer for eleverne. Men ind imellem dukker der også andre forespørgelser op. I løbet af dette forår har Grøndalslund Kirke derfor haft besøg af et par klasser, der var i gang med at arbejde med Reformationen. I kirken hørte de om Luther, og de fik et par musikalske eksemplar på, hvordan Reformationen også ændrede på kirkens musik. Nogle præster er født med et talent for at undervise. Andre har valgt at bygge videre på deres teologiske uddannelse med en uddannelse indenfor f.eks. religionspædagogik. Langt de fleste præster har dog en utrolig stor viden om mange ting, men knap så megen viden eller erfaring om hvordan man underviser. Så for at sikre at skolen og eleverne får mest muligt ud af deres besøg, er der i løbet af de senere år dukket skolekirke-tjenester op rundt om i landet. En skole-kirke-tjeneste er en slags formidlingscentral. Kernen består af en eller flere personer, der skal lave og tilbyde undervisningsforløb til skolen. Når en lærer takker ja til sådan et undervisningsforløb, vil han/hun typisk modtage noget undervisningsmateriale der skal bruges i klassen. Derudover kan der blive tilknyttet nogle særlige faggrupper, f.eks. malere, grafikere, musikere eller filmfolk. Langt de fleste forløb har også tilknyttet en lokal præst. Nogle gange skal klassen på et kortere besøg i kirken eller på kirkegården. Andre gange kommer præsten over på skolen. Ind imellem vil der være et samarbejde mellem præsten og klassen, der strækker sig over flere dage. Skole-kirke-tjenesten vil derfor også udarbejde et materiale til præsten. Med forslag til hvordan undervisningen kan gribes an, sådan at den passer til emnet og ikke Lørdagsgudstjenester mindst til elevernes alder. Kirkerne i Rødovre kommune er gået sammen med kirkerne i Hvidovre kommune om at få oprettet vores egen lokale afdeling af en skole-kirke-tjeneste. Alle brikker er endnu ikke faldet helt på plads, men det tyder på, at vi inden for kortere tid vil kunne tilbyde vores lokale skoler materialer og besøg af meget høj kvalitet i samarbejde med de lokale kirker. Lørdag den 21. juni og Lørdag den 6. september kl. 11 er der børnegudstjenester Hen over sommeren fortsætter vi med børnegudstjenester på lørdage. Børnene er i centrum, men voksne er naturligvis også meget velkomne. Hver gang vil der være en fortælling fra Bibelen og salmesang. Der vil også være børnevenlig nadver, og ofte er der dåb. Det hele varer ca. en halv time. bwb 5

6 6 Det er efterhånden ikke nogen hemmelighed, at den danske folkekirke ikke har det let i dagens Danmark. Den kritiseres af udenforstående for at være gammeldags og mangle fleksibilitet og omstillingsparathed. Heri deler den imidlertid vilkår med andre offentlige Biskopper vil opløse folkekirken af Preben Svoldgaard Larsen institutioner. Med sundhedsvæsenet, med skolen, med postvæsenet, med politiet og forsvaret. Alle disse institutioner er udsat for massiv kritik, fordi de ikke fungerer tilfredsstillende og lever op til de krav, som borgerne i et moderne samfund med rimelighed kan forvente. Men det specielle ved den danske folkekirke er, at nogle af landets biskopper nu vil opløse den indefra. De vil nemlig afskaffe valg til menighedsrådene og i stedet for erstatte dem med generalforsamlinger. Biskoppen i Århus har meldt dette budskab ud i offentligheden: Afskaf menighedsrådsvalgene og erstat dem i stedet med generalforsamlinger, som kendes fra andre foreninger. Det er biskop i Århus Stift, Kjeld Holm, der ifølge Kristeligt Dagblad den 26. april 2008, har fremsat forslaget, og han bakkes op af flere biskopper, bl. a. biskoppen i Københavns Stift, Erik Norman Svendsen, som for øvrigt i øjeblikket er i fuld gang med at lukke og nedlægge kirker i sit stift. Det er ifølge Kjeld Holm på tide, at sognene ikke længere forsøger at holde valg, som var det et kommunal eller folketingsvalg. For hver femte borger er ikke medlem af folkekirken, og derfor skal rådene heller ikke vælges som om, alle borgerne har stemmeret. Kjeld Holm henviser også til, at der i 2004 kun var kampvalg i hvert 10. sogn, og i områder med valg var stemmeprocenten kun på 17 procent. Til sammenligning var stemmeprocenten ved sidste folketingsvalg i 2007 knap 87 procent. Kjeld Holm påstår endvidere, at de fleste menighedsråd i forvejen fungerer som en bestyrelse. Derfor er det mere ærligt og redeligt at indbyde til en generalforsamling, hvor vi i fællesskab kan drøfte, hvilke visioner vi har for folkekirken i lokalsamfundet. Vi kan lige så godt kalde barnet ved sit rette navn. Det vil også spare os for en masse penge, som vi kan bruge et andet sted. Men den danske folkekirke er ikke nogen forening. I

7 Konfirmationer i 2009 Grundloven 4 står: Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten. Folkekirkeordningen har til formål at sikre afholdelse af offentlige gudstjenester og kirkelige handlinger inden for rammerne af den evangelisk-lutherske lære og tro. Det er menighedsrådenes opgave at sørge for, at de formelle rammer er tilstede, så dette kan foregå. Men de formelle rammer kan give anledning til megen diskussion, uenighed, strid og spektakel. Det drejer sig i sidste instans om prioritering, om valg og om politisk stillingtagen. Derfor er det helt forkert at karakterisere et menighedsråd som en bestyrelse. Om kirkegården i Grøndalslund sogn skal være åben hele døgnet, som den er nu, eller være lukket fra solnedgang til solopgang, som den var tidligere, er et spørgsmål om prioritering, som det siddende menighedsråd afgør. Lad mig gøre det helt klart. Den danske folkekirke er ikke nogen foreningskirke. Hvis biskopperne skulle få gennemført deres forslag, så havner vi i foreningskirken, hvor den lille klike holder sammen i en selvsupplerende bestyrelse, der sidder og klapper hinanden på ryggen, og det brede folkelige aspekt lukkes ude. Folkekirken som folkets kirke opløses og forsvinder. Det betyder endvidere i et større perspektiv, at hele vores traditionelle kristne kultur, som vort samfund har været bygget på i århundreder, går til grunde og overlades til muslimerne. Når først ideen til en opløsning af den danske folkekirke er undfanget af dem, der skulle værne om folkekirken og drage omsorg for den, og som er sat på de højeste stillinger i institutionen med et dertil hørende ansvar og forpligtelse, så er der grund til at være på vagt. For det er biskopper, der har adgangen til medierne, og det er medierne, der har magten. Derfor er menighedsrådsvalg selvfølgelig det eneste rigtige i et moderne demokratisk samfund. Preben Svoldgaard Larsen har indskrivning af elever fra Nyager Skoles 8 A Fredag den 5. sept kl i Sognegården Konfirmation Kristi himmelfartsdag, torsdag den 21. maj 2009 har indskrivning af elever fra Nyager Skoles 8 B og D Søndag den 31. august 2008 kl. 19 i Kirken Vi begynder med en kort gudstjeneste i kirken, og aftenen slutter senest kl. 21. Konfirmation Store bededag, fredag den 8. maj

8 Kirkegården i halvtredserne et historisk tilbageblik 8 af Peter Hansen, medlem af menighedsrådet. En dag mødtes jeg med tidligere kirkegårdsinspektør Ove Gulløv Christensen, der har været med til at anlægge Grøndalslunds kirkegård, og nedenstående er de detaljer han fortalte mig. Først blev der opkøbt fl ere gartnerier fra forskellige ejere som Møller, Christensen, Ole Gulløv Petersen, Engelbrecht og Poulsen samt en gasværksarbejder, der selv have bygget et hus på grunden af affaldsslagger fra gasværket. Den samlede købesum af alle disse jorder blev cirka kr , en stor sum efter datidens forhold. Gulløv Christensen, der var medhjælper på Rødovre kirkegård fra 1939, blev den 1. maj 1951 ansat til at passe Grøndalslund kirkegård, og i midten af halvtredserne blev han udnævnt til kirkegårdsinspektør. Kirkegården havde allerede nogle asfaltveje, nogle bede samt mange grantræer. Skovle, river, spader m.m. blev opbevaret i et afl åst skur ved den nuværende kirketjenerbolig på Simmelkærvej. Gulløv Christensen havde i begyndelsen kun hjælp til græsslåning m.m. af to mænd der havde lejet et af gartnerierne. Senere blev Korsholm ansat og arbejdede på kirkegården i fl ere år inden han blev kirketjener i Rødovre kirke. Da Gulløv Christensen gik på pension i 1986 var der i alt 11 mand på kirkegården. De passede gravene, foretog selv udgravning af grave og dyrkede udplantningsplanter i mistbænke. Det årlige budget til indkøb af f.eks. stedsegrønne planter var dengang cirka kr til kr Når gravene skulle dækkes med jord sidste gang blev der lagt rør ned i jorden og man kogte jorden for at undgå fremtidigt ukrudt. Stort set alt var håndmateriel, men der blev dog indkøbt en tohjulet maskine med tromle, Irus, der kunne spændes foran en vogn eller harve. Den var dog ikke særlig praktisk. I 1954 fi k man en mere velegnet fræser til jordbehandlingen. Det gik trægt i begyndelsen med anlæg af grave, og den første begravelse var på afdeling G. På grund af den frygtelige polio epidemi i halvtredserne kom der fl e- re begravelser, og den store tilfl ytning i området de følgende år gav endnu mere arbejde. Kapellet blev bygget stort, da hele begravelsesceremonier skulle foregår der. Da man ønskede at få status som kirke, fi k man besøg af daværende kirkeminister Carl Hermansen for at diskutere sagen. Kirkeministeren hævdede at det måske ikke var en god ide, for hvad skulle man gøre ved de begravelser som var lovpligtige og hvor afdøde ikke var medlem af folkekirken, og de pårørende derfor ikke ønskede at komme ind i en kirke. En af de tilstedeværende sagde: Man kunne i et sådant tilfælde måske benytte Damhuskroen. Kapellets status blev herefter ændret til kirke.

9 Rødovre kirkegård var for lille til den hurtigst voksende befolkning. Ved et godt samarbejde mellem menighedsrådet og kommunen skabtes Grøndalslund kirkegård. Der blev sikret et areal på m² med en god beliggenhed og form, og som reserve blev der mod øst udlagt en park på m². Drænings- og anlægsarbejder begyndte, og derefter tog Martin Svendsen og hans folk på Rødovre kirkegård fat på beplantningen. I januar 1951 blev gartner Ove Gulløv Christensen, der havde været ansat hos Svendsen siden 1939, ansat som daglig leder af den nye kirkegård. Hvad skulle kirkegården hedde? Det bad menighedsrådet i august 1950 sit historisk kyndige medlem, overbibliotekar Jul Pedersen, tænke over. Fra sit arbejde Uddrag af De nye kirker i Rødovre af Sigurd Rambusch med bogen Rødovre Sogn (1948) kendte han de gamle gårde, og han foreslog navnet Grøndalslund. På matrikel nr. 17 syd for kirkegården havde der ligget en gård med det navn. På kirkegården skulle der være kapel og bygninger til mandskab og materialer. 1. december 1948 overdrog menighedsrådet sin arkitekt, Viggo Boesen, at udarbejde tegninger. Forhandlinger med de kirkelige og kommunal myndigheder fulgte, og i sommeren 1950 godkendte Kirkeministeriet tegninger og budget. 16. oktober 1950 søgte Viggo Boesen materialebevilling, den kom 19. februar Derefter søgte han byggetilladelse, og 26. september fi k han tilladelse til at opføre kapel, klokkestabel og gartnerhus. Da var arbejdet allerede begyndt på forventet bevilling: I maj 1951 nedsatte menighedsrådet et byggeudvalg og tog det første spadestik, og grundstenen blev nedlagt 7. august. Chr. Høgh-Nielsen stod for ingeniørberegningerne, A. Skjellerup for murerarbejdet. Og han kunne få noget fra hånden: allerede 6. september var der rejsegilde! I 1952 afsluttedes indretningen af kapellet, senere fulgte klokkestabelen ved kirken og gartnerhuset ved Schweizerdalsvej. Kapellet var stort, 530 m², og så højt var der til loftet, at rummålet blev kubikm. Der var siddepladser til 250. Selv om det ikke ses nedskrevet, er det rimeligt at mene, at menighedsrådet ønskede så stort et kapel, fordi man tænkte sig, at det skulle indrettes til kirke. Hvem fi k denne idé? Alt peger på menighedsrådets formand, C. E. Sørensen. Han var vidtskuende og mestrede de administrative forretninger. Menighedsrådet var med ham, og han havde gode forbindelser. Allerede 12. februar 1952 fandt den 1. begravelse sted på kirkegården, men kapellet var endnu ikke blevet anvendt til begravelser endsige andre handlinger. Så overtalte Sørensen kirkeminister Carl Hermansen til at komme på besøg 19. september Ministeren udtalte sig ifølge Sørensens referat meget anerkendende om den måde, hvorpå opgaven var løst. Han accepterede, at den resterende gæld blev på jorden, således at den kommende kirke kunne blive gældfri. Den 4. oktober afsendte menighedsrådet sin ansøgning om, at kapellet måtte blive indviet til kirke. 5. oktober blev kapellet for første gang anvendt til en begravelse, og Allehelgensdag den 2. november havde Carl Nielsen den første gudstjeneste! 4. december faldt den kongelige resolution, alt var klart, og 14. december 1952 kunne biskop Fuglsang-Damgaard indvi Grøndalslund Kirke. Bagefter deltog ca. 70 i frokost i selskabslokalerne Stellavej 14. 9

10 Preben Svoldgaard Larsens konfirmandhold Store Bededag Kl. 12 Kl

11 s konfirmandhold Kristi himmelfartsdag Kl Kl

12 Fra kirkegården af Jan B. Nordholm 12 Kirkegården om sommeren Juni måned, vore forårsbebudere er på tilbagegang og overtages af sommerblomsterne. På kirkegården planter vi omkring sommerblomster, flest begonia men også pelagonia, lobelia, margueritter, fuksia, flittig lise, tagetes og sølvblad. Dette arbejde skal udføres omkring grundlovsdag efter gammel skik. For på grundlovsdag kan der ikke komme mere nattefrost. På jeres gravsteder luges, rives og vandes der til stadighed. Juli måned, sommeren er på sit højeste. Ved en almindelig sommer regner det ikke så meget i juli. Dette indebærer at ukrudt og græs går lidt i stå. Det er også nu de fleste gartnere holder deres hovedferie, dette gav i 2007 lidt problemer med ukrudt fordi det regnede meget. Jeres gravsteder passes især med vand og let lugning. August måned er frygtet af gartnerne. Der er nu cirka 19 kilometer hæk der skal klippes, hvilket giver ømme rygge og lange arme. Samtidig skal dagligdagen passes med lugning, rivning, vanding og græsslåning. Det er også tid til eftersåning af græs, plantning af stedsegrønne buske, i alt en periode hvor gartnerne har rigtig travlt. Kirkegårdsparken kaldes den ubenyttede del af kirkegården i daglig tale. I kirkegårdsparken er det intentionen at der skal være en bevidst pleje der fremmer mangfoldigheden i nærområdet, således at fugle, insekter og pattedyr får et fristed, der kan være til glæde for de besøgende. Dette giver grundlag for en omtale, hvor vi tager udgangspunkt i sommerfugle. Der findes flere større bestande af brændenælden (Urtica dioica) i kirkegårdsparken som vi bevarer, da de er værtsplante for flere sommerfugle bla. nældens takvinge, dagpåfugleøje, admiral og nældesommerfugl. Disse sommerfugle lægger æg på brændenælden, der så er fødekilde til sommerfuglens larver. De voksne sommerfugle finder nektar i stor grad inde på kirkegården, hvor der er mange nektarplanter. Her kan nævnes sommerfuglebuske, timianbæltet, asters, lavendel og andre blå, violette og lyslilla blomster.

13 af Jann Larsen, formand for menighedsrådet Grøndalslund Kirkes Venner I Grøndalslund Sogn har vi en dejlig kirke, som tilbyder aktiviteter for alle. Vi har mange forskellige aktiviteter for dem, der sætter pris på et kristent og sociale fællesskab. Ved ethvert arrangement er der imidlertid en række praktiske ting, der skal ordnes. Der gælder fx i forbindelse med foredrag, koncerter, fastelavnstøndeslagning, korsang, Skt. Hans fest, fastevandring, konfirmandture og onsdagsmøder mv. Hvis du har lyst til fx en gang imellem at hjælpe lidt til i sognegården med nogle praktiske ting, fx dække borde, lave kaffe, trykke sange o. lign., så ring til kordegn Rita Schoubye på tlf , og bliv medlem af Grøndalslund Kirkes Venner. Grøndalslund Kirkes Venner er en støttekreds, der slutter op om aktiviteter i og omkring Grøndalslund Kirke. Som medlem af støttekredsen giver man en hånd med ved praktiske arrangementer efter nærmere aftale. Du bliver desuden medlem af et godt socialt fællesskab. Hvis du på et tidspunkt ikke længere vil være med i støttekredsen, kan du blot meddele det til kordegnen. Hvis du har lyst til at blive medlem af Grøndalslund Sogns Menighedsråd, bør du stille op til valget til menighedsrådet, som finder sted i november Kontakt da allerede nu menighedsrådsformand Jann Larsen på tlf Kirkekoncert Søndag den 28. sept. kl. 16 er der koncert med Duoen Sanquine der opfører værker af Carl Nielsen, Villa-Lobos og John Dowland. Nærmere program i næste kirkeblad. uø Kunstdage i Grøndalslund Kirke Den september I drømme så Jakob en stige, der stod på jorden; den nåede helt op til himlen, og Guds engle gik op og gik ned ad stigen 1. mosebog 28,12 I anledning af sognets 50-års jubilæum indbyder menighedsrådet hermed til kunstdage i Grøndalslund Kirke og Sognegård. Temaet for disse dage vil være fortællingen om Jakobs drøm om en himmelstige. Dagene indledes med en grundig gennemgang af fortællingen. Hvad prøver den på at fortælle os? Hvordan har forskellige tider udlagt den osv. De følgende dage vil der være forskellige åbne værksteder i Sognegården. Her er man meget velkommen til at komme og arbejde på et værk med udgangspunkt i fortællingen. Det kan være et billede, en collage, en skulptur, et tæppe etc. I løbet af disse åbne værksteder vil vi få besøg af forskellige kunstnere, der vil komme med inspiration og vejledning til arbejdet. Søndag d. 21. september afslutter vi kunstdagene med gudstjeneste kl. 10 og efterfølgende fernisering. Nærmere program følger i næste kirkeblad. bwb Åbning af de nye kirkegårdsafdelinger Søndag den 21. september efter gudstjenesten bliver de to nye afdelinger S og T åbnet. Nærmere om dagens forløb følger i næste kirkeblad. kirkegårdsudvalget 13

14 Juni Søndag den 1. kl. 15 Grøndalslundkorets forårskoncert i kirken Onsdag den 4. kl Middagsgudstjeneste efterfulgt af sommercafé ved Onsdag den 11. kl Aftentur til Gilleleje Juli Grøndalslundkoret holder sommerferie Onsdag den 2. kl Middagsgudstjeneste efterfulgt af sommercafé ved Kirkekalender Se endvidere gudstjenestelisten på side 16 Onsdag den 16. kl Middagsgudstjeneste efterfulgt af sommercafé ved Onsdag den 23. kl Middagsgudstjeneste efterfulgt af sommercafé ved August Grøndalslundkoret holder sommerferie Søndag den 24. efter højmessen Heldagstur til Tersløsegaard Torsdag den 28. kl. 19 Menighedsrådsmøde i Sognegården Mødet er offentligt Onsdag den 18. kl Middagsgudstjeneste efterfulgt af sommercafé ved Mandag den 23. kl. 18 Sankt Hans aften i Kirkegårdsparken med efterfølgende aftenandagt 14 Onsdag den 25. kl. 19 Menighedsrådsmøde i Sognegården Mødet er offentligt

15 Kirkekontor Kordegn Rita Schoubye Tårnvej 350, 2610 Rødovre Tlf.: , Fax.: Åbent mandag-onsdag kl torsdag-fredag kl torsdag tillige kl Sognepræst (kirkebogsfører og begravelsesmyndighed) Tårnvej 352, 2610 Rødovre Tlf.: mobiltlf.: Træffes bedst tirsdag, onsdag og fredag kl Torsdag kl Men også gerne efter aftale Sognepræst Preben Svoldgaard Larsen Schweizerdalsvej Rødovre Tlf.: Træffes bedst mandag, onsdag, torsdag og fredag kl I øvrigt efter aftale. Kirkelige adresser og oplysninger tilhørende Grøndalslund Kirke Organist Ulla Østergaard Tlf.: , Fax: Menighedsrådets formand Jann Larsen Juelsmindevej 2A, 2610 Rødovre Tlf.: jla@vfm.dk FDF Grøndalslund Oplysninger fås hos Evan Rungsted Tlf.: evan@fdf.dk Hjemmeside Webmaster: Peter Skriver peterskriver@get2net.dk Kirkegårdskontor Kirkegårdsleder: Jan Bøje Nordholm Schweizerdalsvej Rødovre Bogholder: Anette Majland Tlf.: , Fax: groendalslundkirkegaard@mail.dk Kontortid: mandag-fredag kl Anmodning om dåb, konfirmation, bisættelse eller begravelse sker ved henvendelse til en af præsterne eller kordegnen. Kirkebil Grøndalslund kirkebil, til gudstjenester eller andre arrangementer i kirke og sognegård, bestilles ved at ringe på tlf.: Kirkeblad Redaktionsudvalg: Hanne Kjærulff (ansv.) hanne.kj@privat.dk Maiken Dencker Grete P. Hansen Dtp og tryk: Islev Tryk a/s, Rødovre Konfirmationer i 2009 Store bededag den 8. maj ved Kristi himmelfartsdag den 21. maj ved Preben Svoldgaard Larsen Til næste nummer Bidrag til næste nummer af kirkebladet, som udkommer i uge 35, bedes være redaktionen i hænde inden 25. juli. Kirketjener Per Vienberg Tlf.: Træffes dagligt kl Kirkelig vejviser Registrering af fødsel, død, navngivelse, ændring og anmodning om attester sker ved henvendelse til kordegnen. 15

16 16 JUNI Søndag den 1. kl søndag efter trinitatis Henning Nielsen Søndag den 8. kl søndag efter trinitatis Preben Svoldgaard Larsen Søndag den 15. kl. 10 * 4. søndag efter trinitatis Lørdag den 21. kl. 11 Børnegudstjeneste Søndag den 22. kl søndag efter trinitatis Preben Svoldgaard Larsen Søndag den 29. kl søndag efter trinitatis JULI Gudstjenester Søndag den 6. kl. 10 * 7. søndag efter trinitatis Søndag den 13. kl søndag efter trinitatis Søndag den 20. kl søndag efter trinitatis Søndag den 27. kl søndag efter trinitatis Preben Svoldgaard Larsen AUGUST Søndag den 3. kl søndag efter trinitatis Preben Svoldgaard Larsen Søndag den 10. kl søndag efter trinitatis Preben Svoldgaard Larsen Søndag den 17. kl søndag efter trinitatis Preben Svoldgaard Larsen Søndag den 24. kl søndag efter trinitatis Søndag den 31. kl søndag efter trinitatis Preben Svoldgaard Larsen * Efter gudstjenesten er der søndagsvandring se side 3 forsidefoto Fra venstre ses Camilla Teisen, Ove Gulløv Christensen og Heidi Schultz.