Indkaldelse af idéer og forslag For: VVM for Koppers Denmark ApS. Marts 2016

Transkript

1 Indkaldelse af idéer og forslag For: VVM for Koppers Denmark ApS Marts 2016

2 2

3 Udgivet januar 2016 af: Miljøstyrelsen Strandgade København K Telefon Copyright Miljøstyrelsen Hvor ikke andet er angivet er billeder/kort med copy-right Kort-og Matrikelstyrelsen/Miljøstyrelsen

4 Hvad er VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne for anlæg på land fremgår af miljøministeriets bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægsvirkning på miljøet (VVM) i medfør af Lov om planlægning, bekendtgørelse nr af 16. december Reglerne sikrer, at bygge-og anlægsprojekter, der må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, kun kan realiseres på baggrund af en såkaldt VVM-redegørelse. Formålet med VVM-redegørelsen er at give det bedst mulige grundlag for både offentlig debat og for den endelige beslutning om projektets realisering. Inden VVM-redegørelsen bliver udarbejdet, indkaldes ideer og forslag til det videre arbejde. Det er en fordel for alle parter, at flest mulige spørgsmål afklares så tidligt som muligt. VVM-redegørelsen påviser, beskriver og vurderer anlæggets direkte og indirekte virkninger på - mennesker, fauna og flora - jordbund, vand, luft, klima og landskab - materielle goder og kulturarv, og - samspillet mellem disse faktorer Redegørelsen giver en samlet beskrivelse af projektet og dets miljøkonsekvenser, som kan danne grundlag for såvel en offentlig debat som den endelige beslutning om projektets gennemførelse. VVM-redegørelsen udarbejdes i de fleste tilfælde af kommunalbestyrelsen. I nogle tilfælde varetager Miljøstyrelsen imidlertid opgaven. Det gælder bl.a. for anlæg, hvor staten er bygherre eller godkendende myndighed, hvilket er tilfældet for Koppers Denmark i Nyborg. 4

5 Baggrund Koppers Denmark forarbejder tjære fra koksværker til forskellige færdige produkter, så som naftalin, tjæreolier og beg. Begprodukterne afsættes primært til aluminiumsindustrien, og naftalin- og tjæreolieprodukterne afsættes blandt andet til fremstilling af farvestoffer, plasticiser, betonadditiver, træimprægnering og Carbon Black fremstilling. Virksomhedens centrale procesanlæg er et tjæredestillationsanlæg og et naftalindestillationsanlæg, hvor tjæren ved simpel destillation adskilles i de fraktioner, som udgør virksomhedens produkter eller komponenter i disse. De to destillationsanlæg er procesmæssigt forbundne, idet den olie, der destilleres i naftalindestillationsanlægget, er en oliefraktion fra tjæredestillationsanlægget. Virksomheden er en del af Koppers Europe, der fra at have omfattet tre produktionsdestillationsanlæg i Danmark, England og Holland, nu kun består af anlægget i Nyborg samt en begrænset produktion i England. Koppers Denmark er et af de mest energieffektive produktionsanlæg i Koppers koncernen. Koppers Denmark beskæftiger i dag ca. 80 medarbejdere. Projektbeskrivelse Råvaren, tjære, bearbejdes til de respektive produkter via virksomhedens to hovedanlæg: tjæredestillation og naftalindestillation. Enkelte destillater for- eller efterbearbejdes i tjæresyrevaskeren, flakinganlægget eller creosotanlægget. Desuden er der tilknyttet en række hjælpeanlæg. Solvent Tjære (Råvare) Tjæredestillation Naftalinolie/RCO (Mellemvare) D6 olie (Mellemvare) Carbon black feedstock/cbf (Færdigvare) Beg (Færdigvare) Tjæresyrevasker/TAW Centrifuge Crecylat (Færdigvare) Syrefri olie/afo (Mellemvare) Creosotolie (Færdigvare) Naftalindestillation (Færdigvare) Naftalin (Mellemvare/ Færdigvare) Vaskeolie/NSR (Færdigvare) Flaking Figur 1 - Procesbeskrivelse I tjæredestillationsanlægget destilleres tjære til beg under afkogning af en række tjæreoliedestillater. Endvidere fjernes vand og ikke-kondenserbare gasser. Anlægget består af tre destillationskolonner, hvoraf den første kolonne (C1) er en afvandingskolonne (flashdestillation), den næste kolonne (C2) er en atmosfærisk 5

6 destillationskolonne og den sidste kolonne (C3) er en vakuumdestillationskolonne. I naftalindestillationsanlægget destilleres AFO en til naftalin, naphthalene still residue (NSR) og solvent. Naftalindestillationsanlægget består af tre destillationskolonner. Den første kolonne (C300) er en afvandingskolonne (flashdestillation), den næste kolonne (C304) er en vakuumdestillationskolonne og den sidste kolonne (C310) er en tryksat destillationskolonne. Varmen leveres af 3 proceskedler og i 2 incineratorer afbrændes affaldsgasserne. Driften ved Koppers Denmark er begrænset af et vilkår i den gældende miljøgodkendelse af 17. november 2015 om et maksimalt gennemløb af tjære på tons pr. år. Naftalindestillationsanlægget har imidlertid en kapacitet til behandling af en oliefraktion fra tjæredestillationsanlægget svarende til et gennemløb på ca tons tjære pr. år. For at udnytte kapaciteten på naftalindestillationsanlægget er der hidtil blevet destilleret tjæreolier (RCO) fra Koppers anlæg i England. Koppers Denmark ønsker at optimere driften af tjæredestillationsanlægget, således at kapaciteten af de to anlæg stemmer overens. Koppers Denmark ønsker at få fjernet produktionsbegrænsningen og i stedet fremover blive reguleret på baggrund af virksomhedens udledninger. På den måde er det Koppers miljøpåvirkninger, der reguleres, da gennemløbet i sig selv ikke er en miljøpåvirkning. Tværtimod er det ressourcemæssigt en fordel at udnytte tjæren, da det er et restprodukt fra koksværkerne, der ellers skulle bortskaffes som affald eller brændsel. En tilladelse uden produktionsbegrænsning giver Koppers Denmark mulighed for en mere fleksibel tilrettelæggelse af driften og en mere effektiv udnyttelse af anlægget. Ved et øget produktflow udnyttes begge destillationsanlæg optimalt, da produktionen er mest energieffektiv ved et stort gennemløb. Udnyttelsen af den eksisterende produktionskapacitet på naftalindestillationsanlægget vil ikke medføre ombygning eller ændring af driftstiden på den del af anlægget, men på tjæredestillationsanlægget planlægges følgende opgraderinger: Der etableres en kolonne 4 Den eksisterende proceskedel H1 udskiftes til en ny med optil 50% større effekt Udover ændringerne i tjæredestillationsanlægget ændres tanklageret idet der opsættes yderligere én ny lagertank Den endelige projektering vil eventuelt afdække flere mindre ændringer på anlæggene, og disse vil blive beskrevet og vurderet i VVM-redegørelsen, i det omfang de er af væsentlig betydning for miljøet. Koppers Denmark er et VVM-pligtigt anlæg Koppers nuværende produktion er omfattet af miljøgodkendelse af samt efterfølgende tillægsgodkendelser. Virksomhedens miljøgodkendelser er under revurdering. Koppers er desuden omfattet af 5 i Risikobekendtgørelsen (kolonne 3) på baggrund af giftige og miljøskadelige stoffer, der bruges og dannes i forbindelse med produktionen. Virksomheden er omfattet af VVM bekendtgørelsen bilag 1 pkt. 6, integrerede kemiske anlæg. De anmeldte ændringer anses for at være væsentlige og medfører derfor obligatorisk VVM-pligt i henhold til bekendtgørelsens 3. 6

7 Beliggenhed, omgivelser og alternativer Koppers Denmark ApS er beliggende på matrikelnumrene 1ac og 1sn af Dyrehavegård, Nyborg Kommune. Koppers matrikel er et ca. 10 ha stort areal på Avernakke. Avernakke er omfattet af lokalplan nr. 5 og 5A for et område ved Avernakke. Koppers har rødder tilbage til 1919 og har eksisteret på denne matrikel siden Anlæggets placering blev i sin tid valgt for sin placering tæt ved vandet, da størstedelen af rå- og færdigvarer bliver fragtet med skib. Virksomhedens beliggenhed fremgår af figur 2. Figur 2 Beliggenhed Koppers Denmark 7

8 Koppers placering er i byzone i rammeområde 1.E.11 i Nyborg Kommuneplan Den generelle anvendelse er fastlagt til erhvervsformål mere specifikt havneerhverv. Rammerne fastligger bebyggelsesregulerende bestemmelser på bebyggelsesprocent på max. 40, max. rumfang 3 m 2 pr. m 3 og max. bygningshøjde på 12,5 m. Lokalplanlægningen fastlægger at der kan opføres bebyggelse med bygningshøjde max.12,5 m, for siloanlæg dog max. 25 m, skorstene og antenner max. 60 m. Nyborg Kommune vurderer, at udvidelse af produktionskapaciteten på anlægget med nødvendig etablering af ny kolonne og en tank som beskrevet, ligger indenfor lokalplanernes formåls- og anvendelsesbestemmelser. Koppers er omgivet af boligbebyggelse mod vest og havne-, erhvervs- og boligbebyggelse mod nord og øst. Området adskiller Nyborg Havn i nord og Holckenhavn Bugt i syd. Området nord for virksomheden er udlagt til havneområde. Vest for virksomheden omtrent vest for Dyrehavevej er boligbebyggelse. Halvøen nordøst for Avernakke er boligområder for etageboliger, centerområder og rekreative områder. Øst for halvøen forefindes Dampskibsmolen, som er udlagt til butikker, restauranter, liberale erhverv og boliger. Syd for dette område forefindes de gamle DSB arealer, som benyttes til kontor- og boligbebyggelse. Virksomheden ligger ud til Storebælt og dermed tæt på Natura 2000-området Centrale Storebælt og Vresen, i en afstand af ca. 500 meter fra virksomheden. Længere væk findes Natura 2000-områderne Kajbjerg Skov og Østerø Sø. Koppers Denmark har foretaget en vurdering af virksomhedens nuværende udledning, der kun har en ubetydelig effekt på disse Natura 2000-områder. Den vurdering omfattede også nærliggende naturbeskyttelsesområder og bilag IV arter, hvor der i dag heller ikke ses en væsentligt påvirkning. I VVM-redegørelsen vil der blive foretaget en vurdering af den fremtidige påvirkning. Da projektet vil medfører en samlet øget belastning vil der blive redegjort for om der skal udarbejdes en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på de nærmeste naturområder. I redegørelsen skal der foretages en sammenligning af projektets miljømæssige konsekvenser ved forskellige alternativer. Alternativer kan for eksempel være at virksomheden ikke findes, at virksomheden fortsætter som hidtil eller at virksomheden udvides. Da der ikke foretages en ændring af selve virksomhedens lokalisering, vil projektet udelukkende sammenlignes med den nuværende driftssituation, der betegnes som 0-alternativ. 0-alternativet er Koppers bedste bud på den fremtidige drift, såfremt projektet ikke gennemføres. 8

9 Påvirkning af omgivelserne Formålet med VVM-redegørelsen er, at belyse projektets potentielle påvirkninger af miljøet, herunder både de kort- og langsigtede, samt permanente påvirkninger af såvel positiv som negativ karakter. Ved miljøet forstås mennesker, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klima, landskab, materielle goder og kulturarv samt samspillet mellem disse faktorer. De umiddelbare påvirkninger fra Koppers vurderes at være støj, luftemission, og spildevands- og overfladevandsudledning, men udover disse er også den visuelle påvirkning væsentlig for især borgerne omkring virksomheden. Støj Støj genereres både fra anlægget samt fra transport til og fra virksomheden. Der ændres ikke på de eksisterende til- og frakørselsforhold, men ved en øget tilførsel af råvarer og færdigvarer, vil påvirkningen kunne ændre sig. Støjpåvirkningen inklusiv virksomhedsstøj, trafikstøj og skibsstøj vil derfor blive nærmere belyst i VVM-redegørelsen. Luftemission Det øgede gennemløb vil give en forøgelse af den samlede luftmængde bestående af røggas og ventilation, der udledes fra virksomhedens luftafkast. Det vil derfor blive undersøgt om den øgede samlede mængde vil have en væsentlig indvirkning på det omkringliggende miljø. Det forventes ikke at virksomhedens diffuse emission og lugtemission vil øges, men dette vil der blive redegjort for i VVM-redegørelsen. Spildevand Virksomhedens processpildevand forrenses i Koppers eget biologiske rensningsanlæg. Efterfølgende ledes vandet til Nyborg Kommunes Renseanlæg. Virksomhedens spildevandstilladelse skal revurderes og i forbindelse med VVM vil det blive vurderet om den fremtidige kapacitetsstigning medfører en øget spildevandsmængde eller ændret sammensætning. Nyborg Kommune forventer, at det kommunale rensningsanlæg kan modtage den kommende spildevandsmængde. Overfladevand Overfladevand fra virksomhedens køre- og parkeringsarealer, der ikke er forurenet, ledes direkte til Nyborg Fjord. De interne forhold til sikring mod udledning af miljøfarlige stoffer med overfladevand er ved at undergå en ændring, således at overfladevand fra tankgrave fremover renses i et kulfilter inden udledning til Nyborg Fjord. En øget produktion vil ikke medføre en væsentlig ændring af mængden af regnvandsafledningen, og i VVM-redegørelsen vil der blive foretaget en vurdering af om udledningen er i overensstemmelse med Nyborg Kommunes vandhandleplan samt gældende vandkvalitetskrav. Visuelle påvirkning Etableringen af yderligere en kolonne samt en ny tank vil kunne ses på virksomhedens matrikel. Placeringen af både kolonne og tank vil blive indenfor det område, der i dag er bebygget. Der vil ikke etableres yderligere belysning end der allerede er i dag. Placeringen af de nye anlæg ses på figur 3. 9

10 Figur 3 - Det visuelle udtryk før og efter set fra Sydkajen. VVM-redegørelsen vil ved hjælp af billeder, illustrere virksomhedens visuelle påvirkning af omgivelserne. 10

11 Risiko Virksomheden er omfattet af Sikkerhedsrapporten fra Oplagsvolumenet øges med en ny tank på 8000 m 3 en forøgelse af tankoplag på ca. 7%. Beg ændrer klassificering 1. april 2016, så det fremover klassificeres som miljøfarligt og derved bliver et risikostof. Der vil under behandlingen af projektet blive vurderet, om de planlagte anlægsændringer, samt de ændrede klassificeringer medfører en ændring i risikobilledet. Det forventes at de nuværende risikozoner kan opretholdes. Klimatilpasning I VVM-redegørelsen vil klimaforhold blive inddraget, herunder Nyborg Kommunes klimatilpasningsplan. Kumulative effekter Ved vurderingen af miljøpåvirkninger vil der indgå en vurdering af kumulative effekter. Denne vurdering er en beskrivelse af om nogle påvirkninger får en væsentligere betydning grundet kumulative forhold, som for eksempel påvirkninger fra andre kilder. Projektets øvrige miljøforhold VVM-redegørelsen skal også belyse andre miljøforhold, som bliver påvirket af Koppers drift. Redegørelsen vil således indeholde en nærmere gennemgang af de forskellige miljøpåvirkninger, der kort er nævnt her samt påvirkninger indenfor det brede miljøbegreb. 11

12 Den videre proces Et af formålene med idefasen er, at borgere og øvrige interessenter, der kan blive berørt af projektet, får mulighed for at stille spørgsmål og for at komme med forslag og ideer til emner, som skal have særligt fokus i miljøvurderingen. Derfor inviterer Miljøstyrelsen alle til at komme med idéer og forslag til hvilke emner, der skal fokuseres på i VVM-redegørelsen. Idéfasen er første trin i det planlægningsarbejde, som indgår i VVM-processen. Når idéfasen er afsluttet, sammenfatter Miljøstyrelsen de indkomne forslag i en redegørelse, der fastlægger, hvad der skal indgå i det videre arbejde. Hvis du mener, at der er emner, der skal være særligt forkus på, er det derfor vigtigt, at du kommer med et bidrag nu. Miljøstyrelsen skal have dine idéer og forslag skriftligt per brev eller senest den 30.marts Idéer og forslag og sendes til: Miljøstyrelsen Strandgade København K Telefon mst@mst.dk Anfør venligst emnet: J. nr. MST Yderligere oplysninger om VVM-redegørelsen og myndighedsbehandlingen kan fås ved henvendelse til Miljøstyrelsen. Når idéfasen er slut, vil Miljøstyrelsen på baggrund af de idéer og forslag, der er fremsat i den første fase, vurdere og bearbejde disse således, at de emner og miljøpåvirkninger der skal belyses, indgår i udarbejdelse af VVM-redegørelsen. Alle der i første fase indsender bemærkninger og forslag til projektet, vil blive orienteret, når der er udarbejdet et forslag til VVM-redegørelsen og et udkast til miljøgodkendelse. Anden fase i VVM-processen omfatter en ny offentlighedsperiode på 8 uger, hvor der igen vil være mulighed for at kommentere VVM-redegørelsen og miljøgodkendelsen. Tidspunkt for hvornår anden fase begynder, vil blive annonceret på Miljøstyrelsens hjemmeside. 12

13 Strandgade 29 DK København K Tlf.: (+45) www. mst.dk