P. L. POULSEN 47 AARVED D.S.B. ERINDRINGER OG TIDSBILLEDER THEMS BOGHANDEL CHARLOTTENLUND 1943

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "P. L. POULSEN 47 AARVED D.S.B. ERINDRINGER OG TIDSBILLEDER THEMS BOGHANDEL CHARLOTTENLUND 1943"

Transkript

1 P. L. POULSEN 47 AARVED D.S.B. ERINDRINGER OG TIDSBILLEDER I THEMS BOGHANDEL CHARLOTTENLUND 1943 m

2 inviterede han os ind i Stationens kgl. Ventesal og bad os blive der, indtil vort Tog skulde afgaa. Rettidig hentede han os og lukkede os ind i en 1ste Kl. Kupe, idet han bemærkede, at Togføreren var underrettet om, at den var reserveret for os. Ved Ankomsten til Ipswich hjalp Togføreren os ud med alle Tegn paa Ærbødighed og uden at spørge om Billet. Selvfølgelig var det ikke en ung Mand i en underordnet Stilling, man viste Opmærksomhed, men Danskeren," den populære Prinsesse af Wales' Landsmand. Det var nok ejheller en Tilfældighed, at den kgl. Ventesal i Parkeston var udstyret i samme Smag som den danske. 10. Styrman Lisner lettede os Sørejsen hjem. Da den lille Esbjergbaad sejlede fra Parkeston med Sidemedvind og Storm, havde vi bange Anelser, men Styrmand Lisner, Søn af den tidligere Stationsforstander i Klampenborg, gjorde hvad han kunde for at holde vort Humør oppe. Hver Time kom han ind i Salonen med et Par smurte Kiks til hver, han havde 12 Slags efter eget Sigende, og da vi var halvvejs Kolleger, skulde vi smage dem alle. Da vi tilsidst var saa mætte og trætte, at vi halvsov, hjalp han os til Køjs, hans Anstrengelser kronedes med Held, jeg blev aldeles ikke søsyg og min Kæreste ikke før den jyske Kyst kom i Sigte. Den lille Parkestonbaad, hvis Sejltid var 32 Timer, er forlængst ombyttet med en større, der kun bruger 20. Medens min Kæreste rejste hjem til Horsens, drog jeg samme Dag ud til mine som Regel fornøjelige Oplevelser paa Vestbanens Landstationer. 100 XII. BRAMMINGE. 1. Tankeoverføring? Da den normale Afløsertid, 2 Aar med 3 Maaneders Tillæg for Tjeneste paa Hjemstedsstationen, var ved at udløbe, siger en Kollega til mig: Hvis Du vil have Indflydelse paa, hvor Du skal være fast, maa Du søge nu." Hvortil jeg svarede: Jeg er ligeglad, blot jeg ikke skal til Bramminge. Tænk at skulle skrive det lange kedelige Navn en Snes Gange hver Dag." Den egentlige Grund, til at jeg ikke søgte, var, at jeg haabede, man vilde overse, at min Rejsetid var ved at udløbe. Nogle Dage efter kom Skrivelsen om, at jeg var stationeret i Bramminge fra 1. April. Et mærkeligt Tilfælde naar man husker, at Distriktet havde over 100 Stationer med Assistentpladser. Da jeg udtalte mig mod Bramminge, anede jeg ikke noget om, at den derværende Assistent søgte derfra, og at man i Distriktet overvejede at flytte mig dertil. 2. Første Indtryk trist. Det var den fremmede Afløser der fungerede, da jeg en graakold Aprilsdag meldte mig paa Bramminge St. og fik at vide, at jeg først skulde have Tjeneste næste Morgen. Trods Støvregn gik jeg ud 101

3 for at se paa Omgivelserne et trist Indtryk blev det Stationsbyen bestod af en Vindmølle, en gammel Landevejskro og en Snes Smaahuse med et forblæst Udseende. Der fandtes enkelte Haver, men de var ikke synlige udefra, idet der hverken fandtes Træer eller Buske, dette gjaldt dog ikke Stationsforstanderens Have ejheller den gamle Lægebolig, hvor der fandtes enkelte Ribsbuske, skarpt afskaarne i en Vinkel paa 45 Grader af den barske Vestenvind. Omegnen var ganske flad, og saavidt man kunde se helt uden Trævækst. Et Stykke ud ad Ribe Landevej laa Byens Skole, en over al Beskrivelse ussel Rønne. Døre og Vinduer var smaa, skæve og uden Maling, den laa paa et Stykke bar Hede uden Gymnastikplads og uden Antydning af Have eller Trævækst. En halv Snes Børn stod og krøb sammen ved den ene Gavl. Lutter Elendighed. Det var ejheller opmuntrende at tænke paa, at min daglige Tjeneste lød paa 10 Timer, var tredelt og først sluttede ved Midnat. Mine Tanker strejfede de Stationer, som jeg kunde tænke mig at søge Forflyttelse til. Ved Tilbagekomsten modtog Stationsforstander Randel mig med stor Elskværdighed og foreslog, at jeg ligesom min Forgænger skulde deltage i Postarbejdet mod en Godtgørelse af 15 Kr. og tilføjede, at der var et ledigt Tjenesteværelse, og at jeg kunde faa Kosten hos ham for en rimelig Betaling. Da alle Forslag tiltalte min økonomiske Sans, sagde jeg Ja Tak til det hele. Min Maanedsløn var endnu kun 75 Kr., hvorfor et Tillæg paa 15 Kr., foruden Natpenge 10 Kr. var føleligt. Efter nogle Ugers Forløb svandt mit første triste Indtryk af Byen og Omegnen. Beboerne var tiltalende, overvejende Tilflyttere, yngre energiske Mænd og Kvinder med gode Interesser. Paa Solskinsdage forekom Landskabet mig ret tiltalende, den brune Lyng og de grønne Rugagre klædte hinanden. Den vide Udsigt omspændt af en høj Himmelkuppel fyldt med Lærkesang var nærmest pragtfuld; hverken før eller senere har jeg truffen en Egn med saa mange Lærker som her. 3. Bryllup. Efter 2 Maaneders Forløb var jeg klar over, at her vilde jeg blive indtil videre. I en Villa under Opførelse blev en 3 Værelsers Lejlighed med en Stump Have til Leje fra September. Lejen var 11 Kr. skriver elleve Kr. pr. Maaned, jeg lejede den straks, og snart efter kom der fra Haldrup Mølle Fuldmagt til at bestille Møbler. Valget var let i de Dage, thi naar en Snedker fik opgivet Køberens Livstilling, lagde han den hertil svarende Mappe frem. Det var Standardmøbler, Køberen skulde kun bestemme Kvalitet og Farve for Betræk, samt vælge Billedskærerarbejde. Til Gengæld var Møblerne baade stærke og billige. Vore Spisestuemøbler er endnu anstændige efter at have været brugt daglig i over 50 Aar. Møbler til vore 3 Værelser samt Køkkenudstyr kom til at koste 1500 Kr., og da Rejseriet havde indbragt 2000, blev der et Reservefond paa 500 Kr. 1. September steg min Løn til 1200 Kr., og samme Maaned stod Brylluppet. h. Stationsforstander Randel. Den Generation af Assistenter, der kom til Banen i Halvfjerserne, opnaaede Avancement i Løbet af

4 10 15 Aar, nogle endda før. Vi yngre har ofte misundt dem, men samtidig undret os over, at saa paafaldende mange af dem maatte slaas med Gæld højt op i Alderen. Min Stationsforstander gennem 8 Aar, Randel, hørte til disse misundte, men ogsaa til dem, der gennem mange mange Aar førte en haard økonomisk Kamp, som dog ved sej g Udholdenhed førtes til heldig Afslutning. Om Læserne vil tage efterfølgende til Eksempel eller til Advarsel skal henstilles. Randel var en flot Mand, sort bølget Haar og Fuldskæg. Overskæg med lange Spidser efter den Tids Mode. Efter 10 Aars Tjeneste fik han i 1880 Herløv Station, Landets mindste. Med Indtægt 1200 Kr., 4 Børn og lidt flotte Vaner, var det ikke saa underligt, at Gælden voksede. Befolkningen maa imidlertid have sat megen Pris paa dens Stationsforstander, thi ved en given Lejlighed forærede man ham 500 Kr. i Guld. Det har sikkert været Meningen, at Beløbet skulde bruges til Afvikling af Gæld, men Randel fandt, at et Bæger med 50 blanke Guldtikroner var en for smuk Gave til et saa profant Brug, hvorfor han i Stedet købte el kønt Ponnykøretøj med Udstyr. Jeg har ikke set det, men min Hjemmelsmand paastod, at det var endog meget elegant helt igennem, Bjørneskinds Fodpose o. s. v. For en Tjenestemand med 4 Børn er Afbetaling af Gæld med dyre Renter mere end svært. Efter Flytning til Bramminge noget før min Tid kneb det særlig haardt, men da det lykkedes at vinde Trafikinspektør Hansen som Kautionist, kom man over det døde Punkt. Jeg har aldrig set Randel nyde Spiritus, han røg ikke, holdt kun Selskab en Gang aarlig Fødselsdagen og kunde skrive med en Pen lige til den skrævede, og endda var hans Haandskrift lige elegant. Altsaa gennemført sparsommelig, men ogsaa en heldig Mand, thi han var ikke 40 Aar, da han kom til Bramminge, hvor Skatter og alt var billigt og Indtægten over 4000 Kr. Mange Penge i de Dage, hvor Stationsforstanderen paa Københavns St. maatte nøjes med 3600 Kr. Grundet paa en Del Sygdom kunde Gælden alligevel ikke afvikles helt før i Nærheden af 70 Aars Alderen. Vort daglige Samarbejde gik let og som Regel uden Gnidninger, dog synes jeg, han omfattede mine økonomiske Forhold med rigelig stor Interesse, R. var navnlig meget betænkelig, da jeg efter at være bleven gift kom i L'hombreklub med 3 af Egnens mest velstillede Familier. Da jeg senere hørte om Randels Vanskeligheder, forstod jeg bedre hans Indblanding. Randel stod i godt Forhold til Stedets Befolkning, som Aar efter Aar genvalgte ham som Formand for Egnens Foredragsforening. I en Række Aar var han Formand for det Selskab, der opførte og drev Bramminge Efterskole, hvis Elever for en ikke ringe Del var sønderjysk Ungdom. 5. Elev Krause-Sørensen, Løjtnant. En Aften blev der fra 2. Perron raabt: Eleven er kørt ned af Tog 268. Maskine og 2 Vogne gik over ham." Da jeg kom tilstede, var man ved at løfte Eleven op paa Perronen, han var ved Bevidsthed, men Ansigtet var stærkt overløbet med Blod. Postbud Nielsen og jeg hjalp ham ind paa Tjenesteværelset, og snart efter var han saa kvik, at han h.

5 kunde støtte paa Benene og i en' spøgefuld Vending spørge efter sin Embedshat". Nu, den værste Spænding var udløst, faldt jeg sammen og besvimede. Et Øjeblik efter kom Jernbanelægen Dr. Fenger ind og spurgte: Hvem af dem er daarligst." Hvortil Eleven svarede: Tag Assistenten, jeg kan bedre undværes." Da jeg et Par Minutter senere var ved Bevidsthed, stod en Togfører ved Sengen og meddelte, at Forstanderen ikke var at finde, men alle tre Tog holdt færdige til Afgang, hvortil jeg svarede, at Ribebanens Togbetjent kan telegrafere. Lad ham ringe og afmelde og kør saa. Eleven havde flere Saar i Hovedet og nogle Hudafskrabninger paa Kroppen, men meldte sig allerede til Tjeneste næste Eftermiddag. Lykkeligvis var Krause ikke, som Tilskuerne troede, bleven kørt over af Maskine og 2 Vogne; han var paa Vej over til Ribetoget paa Spor 3 med et Telegram og træder ned i Spor 2 uden at bemærke det indkørende Tog 268, hvis Maskine kaster ham tilbage, saa han kom til at ligge mellem Perronforkanten og nærmeste Skinne, medens Maskinen og 2 Vogne passerede. Krause, der sluttede 1936 som Stationsforstander i Assens, er stærkt kunstinteresseret. Datteren, der er gift med Kunstmaler Viggo Rørup, er en dygtig Malerinde, der har opnaaet flere Stipendier som Anerkendelse. 6. Besvimelsen. Ovennævnte Besvimelse er den eneste, der er overgaaet mig i min 47-aarige Jernbanetid. Den var forlængst glemt, men randt mig i Hu, da jeg hin mørke Novemberaften 1919 som fungerende Trafikinspek- 106 tør sad i det første Ambulancetog paa Vej til Vigerslev og gruede for den skrækkelige Opgave, der ventede mig. 7. Andre Arbejdsfæller i Bramminge. Assistent Volkersen, der sluttede som Godsekspeditør paa Frederiksberg St. P. Poulsen som Stationsf. i Bramminge. Kaptajn Krogh som Stationsf. i Hurup og H. Nielsen, der endnu er Stationsf. i Brørup. Alle dygtige og brave Kammerater. Af Stationens flinke Portørpersonale endte Jørgensen som Rangermester i Slagelse. Hougaard som Stationsf. i Pjedsted og Holst som Togfører i Fredericia. Holsts Søn, Johannes, der var 1 Aar, da jeg kom til Bramminge, er nu Trafikbestyrer for Jylland og Fyn. 8. Restauratrice Fru Rosendahl. Min Tjeneste var paa 10 Timer, tredelt, men interessant, og Arbejdet meget afvekslende. 2 Gange daglig havde vi samtidig 3 Tog. 2 Gange 2, medens de øvrige kom enkeltvis. Senere kom der yderligere 2 Tog. Godstrafikken var ringe, Postarbejdet stort; de sidste Aar 9 Postbude. Stationsbygningen var anseelig i 2 Etager, store Ventesale med Restauration i den ene. Her regerede Fru Rosendahl, Enke efter den tidligere Stationsforstander i Vamdrup, ved hvis Død Fru Rosendahl sad uden Midler med 2 smaa Børn. Enkepension var den Gang elendig lille. Ved Trafikinspektør Hansens Hjælp fik hun Restaurationen her og passede den udmærket. Hendes Børn voksede op og blev Stationens Stolthed. Sønnen blev cand. jur., og Datteren blev gift med en Søn fra Bramminge Hovedgaard. 107

6 9. Et lille Speciale. Gods til Tyskland fra Vestjylland var tidligere gaaet over Vamdrup, men nye Forbindelser sydpaa medførte, at en Del i de sidste Aar skulde over Bramminge Vedsted. Karteringsforskrifterne var imidlertid saa indviklede, at snart sagt ingen kunde huske dem. Jeg fik lavet et kortfattet Uddrag, som efter at være godkendt af Grænsestationen blev ophængt i vort Kontor. Antagelig gennem Togpersonalet blev vestjyske Stationer snart klar over, at de i Tvivlstilfælde kunde spørge Bramminge, og det var med en vis Stolthed, at vi ofte daglig indførte disse Spørgsmaal i Telegrafjournalen. Et letvundet Ry. 10. L'hombreklubben. Som overalt i Vestjylland var Kortspil ogsaa her højt. Købmand Schou, Læge Fenger og Forpagter Brødsgaard, Bramminge Nygaard, manglede en Fjerdemand til deres L'hombreklub og opfordrede mig til at indtræde. Smigret af Tilbudet, men ikke uden økonomiske Betænkeligheder, blev min Kone og jeg enige om at forsøge. Brødsgaard boede 4 km fra Stationen, men hans Kusk hentede Stationsbyens 3 Familier Kl. 18 og kørte os atter hjem ved 23-Tiden de Aftener, hvor der efter Tur skulde spilles hos ham. Naar Aftenerne paa Nygaard erindres som de hyggeligste, skyldes det nok de store Værelser, den landlige Aftensmad og Køreturen. Vi spillede 50 Øres RegnskabsFhombre, hurtigt stigende til 2 Kr.; men havde en Deltager tabt meget, blev den normale Spilletid Kl stiltiende forlænget, til der var nogenlunde Balance. Dette forklarer, hvorfor mit Spilleregnskab kun havde 5 10 Kroners Difference pr. Aar. 11. Cycleagentur. Mine Indtægter slog til og gik til. Der var saaledes ikke Penge til de to Cycler, min Kone og jeg saa stærkt ønskede os. Jeg forsøgte saa med et Cycleagentur. Katalogpris for en solid engelsk Cycle var 225 Kr.; med 30% Forhandlerrabat stod den mig i 159 Kr. Da ingen paa Egnen viste Købelyst, indrykkede jeg en staaende Annonce i Dansk Jernbaneblad" om direkte Levering fra Grosserer for 169 Kr. at betale kontant til mig. Det gav saa god Omsætning, at der i Løbet af nogle Maaneder var tjent til de to saa stærkt ønskede. Cycler var den Gang sjældne og til Skræk paa Vejene. Kusken var bange, Hesten var bange, gamle Koner var bange. Selv Varde Byraad var saa bange, at Byens første Politivedtægt efter Sigende bestemte, at ingen Cyclist maatte færdes paa Byens Grund, uden at Cyclen var forsynet med en stedseringende" Klokke. 12. Tietgen undtagelsesvis paa Vildspor. Sidebanen Bramminge Ribe var aabnet omtrent samtidig med Sydbanen Fortsættelsen Ribe Vedsted forhandlede man om Aar efter Aar uden Resultat. Provisorietiden. Da den under Arbejde værende sønderjyske Vestbane Tønder Vedsted kunde ventes aabnet 1887, uden at der fra dansk Side var foretaget noget for at tilvejebringe, de herefter manglende 7 km Bane til Ribe, greb Etatsraad Tietgen ind og paatog sig for egen Regning at bygge nævnte Banestykke tillige med Grænsestationen Vedsted

7 En lignenede Bedrift udførte Tietgen ved at fuldføre Marmorkirken i København, efter at den havde staaet halvt færdig i ca. 100 Aar. Dette anføres for at vise, at han var en saa betydelig Mand, at efterfølgende lille Sludrehistorie ikke kan forklejne hans Navn. Paa den Tid havde Banerne efterhaanden erhvervet en saa stor Trafik, at Spor, Ventesale, Kontorer, alt var for smaat. Trafikanter og endnu mere Jernbanepersonalet døjede meget, fordi alt var for knebent. Det mest grelle Tilfælde var maaske nok i Esbjerg, hvor jeg oplevede, at Varehusets murede Gavl i Løbet af 2 Aar maatte væltes ikke mindre end 2 Gange af Hensyn til nødvendig Tilbygning. Sidste Gang var man saa forudseende, at man nøjedes med at opføre en Bræddegavl. Til Stadighed lød der Kritik over Baneledelsen. Offentligheden fandt, at alle fra Forstanderen op til Generaldirektøren var blottede for Forretningssans og Evne til Forudseenhed. Havde der været handelsuddannede Mænd i Ledelsen, vilde Landet have undgaaet alle disse Ulemper", saaledes lød Kritikken i Pressen, paa Talerstole, samt Mand og Mand imellem over det ganske Land. Tietgen og hans Mænd har aabenbart paa et tidlig Tidspunkt været inficeret af denne Kritik og ved Planlæggelse af Vedsted Station tænkt, at nu skulde de vise, hvordan en Forretningsmand bygger Baner, og saa blev Resultatet, at alle Forhold her blev 10 Gange større end nødvendigt, og dette blev til 20 Gange, da Bilkonkurrencen satte ind. Nej, Landet maa være taknemlig for, at Banernes Ledelse har været nøgterne Mænd, der ikke lod sig lede paa Vildspor af en uansvarlig Kritik. 13. Blev Bladmeddeler. I Februar 98 nedsatte Interesserede for en Bane, Silkeborg Bramminge, et Udvalg, der med Dr. Fenger som Ordfører skulde henvende sig i Ministeriet. Nogle Maaneder efter mødte til Middagstoget i Bramminge 2 Køretøjer medførende Generaldirektør Tegner og hans Stab. En af Deltagerne fortalte mig, at det var Afslutningen paa en flere Dages Synsforretning for den omtalte Silkeborg Brammingebane. Da hverken lokale eller Hovedstadsblade havde omtalt Sagen, blev jeg fornærmet paa Etatens Vegne, og nogle Minutter før Togafgang krassede jeg paa et 5 Øres Brevkort en Meddelelse til Berlingske Tidende om Sagen. Nogle Dage efter modtog jeg fra Bladet 5 Kr. med Anmodning om fremtidig at meddele, hvad jeg syntes var af Interesse. 5 Kr. for et 5 Øres Brevkort*) var en kongelig Betaling i de Dage, og jeg tjente mange af den Slags. Nu var jeg foruden Cyclehandler tillige bleven Bladmeddeler. Begge Dele opgav jeg, da jeg kort efter fik Employ i Banken. li. En Fjer i Hatten. Medens jeg satte mig ind i Centralbetjeningen, blev jeg opmærksom paa, at et Sporskifte i 2. Hovedspor ud for Perronen vel var centrallaaset ved Gennemkørselssignal, men ikke ved Udkørselssignal. Da jeg henledte Stfst.s Opmærksomhed paa Faren herved, svarede denne, at han ofte havde forsøgt at faa dette ændret, men stedse forgæves; han anbefalede mig at indsende Forslag, naar han i næste Uge tiltraadte sin Ferie. Anvisningen blev *) Landsporto var den Gang 5 Øre for Brevkort og 8 Øre for Breve

8 fulgt, og Ændringen ved Aflaasningen var foretaget ved Feriens Udløb. Det var jeg stolt af. 15. Manglende Gods. Fy! Af Stationens 4 Portører var Klingenberg ældst og passede udenfor Togtid Varehuset, han var Afholdsmand og helt igennem paalidelig. Alligevel lavede han og jeg en Gang en slem Fadæse. Sammen skulde vi hver Torsdag revidere Varehuset og mente begge, at vi udførte dette Arbejde meget omhyggeligt. En Torsdag siger jeg til Klingenberg, at adskillige af de henstaaende tomme Kasser har vi set i flere Uger og bad ham formaa Modtageren til at hente dem, hvortil han svarede, at det var haabløst, mange er lige glade med tomme Kasser, hvorefter jeg gav ham Ordre til at anbringe dem i Varehuskælderen. Den første Kasse Klingenberg tog fat paa var uden Laag og laa med Aabningen nedad, og under den fandtes o Skræk en Pakke Manufakturvarer, som var meldt bortkommen for flere Maaneder siden, og for hvilken Banerne havde udbetalt 500 Kr. i Erstatning. Frygteligt. I alle de mellemliggende Torsdage havde vi erklæret, at Godset manglede. Hvad nu? Vi vidste begge, at der var Stationer, som i lignende Tilfælde havde skjult Fejlen ved at lægge det paagældende Gods ind i en Københavnervogn, men vi blev snart enige om at tage Lussingen med det samme og derved i nogen Grad lette vor Samvittighed. Jeg anvendte en hel Aften paa en udførlig Indberetning og sluttede med, at vi begge beklagede det skete. Banerne fik de 500 tilbage med Fradrag af et mindre Beløb for Afsavn. Klingenberg og jeg slap for Paatale. I dette Tilfælde blev Ærlighed belønnet. 16. En værre Ballade. Hvert Foraar blev der sendt et stort Antal magert Hornkvæg fra Danmark til Fedning paa de sønderjyske Marskegne. Størsteparten kom over Bramminge paa en bestemt Dag, og Vidersendelsen voldte til Tider stort Besvær, idet Ribebanens Maskiner var saa smaa, at Togene kun evnede at tage 7 Kvægvogne og. et Særtog 12. En Aften modtog vi Melding om, at Morgentogene næste Dag bragte 50 Kvægvogne sydpaa. Meldingen videresendtes til Sektionen Fredericia med Anmodning om Forholdsordre. Da der ikke næste Morgen var modtaget Svar, rykkede jeg Sektionen, der svarede, at Trafikinspektør en kommer selv med første Morgentog. Toget østfra havde Stationen givet Ordre til at standse med Maskinen ud for Hovedbygningen. Medens Toget kørte ind paa Spor I, sprang Togføreren ned paa Perronen og sagde: Hvad skal jeg gøre, Trafikinspektøren har givet Ordre til, at Toget skal køre helt frem, saa Personvognen kan komme til Perron." Jeg svarede ved straks at fløjte Stop" til Lokomotivføreren, hvorefter Toget standsede. Et Øjeblik efter kom Trafikinspektør Hansen med den graa Hat trukket ned i Panden et kendt Uvejrstegn og tordnede: Hvor tør De vove at krydse min Ordre." Jeg svarede ikke, men gik gennem Toget til Spor II, hvor straks efter et Tog med 30 Kvægvogne i Fortoget kørte ind. De to Tog medførte de 50 Kvægvogne og begge havde Forspandsmakiner med Ordre til at blive i Bramminge og køre B

9 Særtog paa Ribebanen, en lignende Ordre havde nogle Togbetjente. Alt dette var Stationen ikke underrettet om, før Trafikinspektøren kort efter meddelte mig det mundtlig, idet han tilføjede: Giv mig en Portør, saa skal jeg oprangere de fornødne Særtog." En Djævel for i mig, og jeg gav ham Stationens ringeste Portør til Assistance. Resultatet blev, at de 3 Plantog alle fik hver % Times Forsinkelse. Da Trafikinspektøren ved Middagstid kom tilbage fra Vedsted og sad ved sin Frokost i Restaurationen, lagde jeg et beskrevet Folioark paa hans Bord med Bemærkning, at det var Planen for Arbejdet ved Morgentogene. Han strøg Papiret ned paa Gulvet og sagde: Jeg vil ikke se det Skidt." Kogende af Raseri gik jeg ind paa Kontoret og gav de to Togforsinkelsesmeldinger følgende Tilføjelser: Af de anførte Forsinkelser paa de 3 Morgentog skyldes ca. Vz Time for hvert Trafikinspektørens Indgriben." Da jeg næsten Morgen bad Stationsforstanderen om at paategne Meldingen, svarede han: Nej. De er altfor ung til at indlade Dem i Kamp med den almægtige. Sov paa det en Gang til." Da jeg fastholdt Anmodningen, skrev han: Læst Randel," hvorefter den ene som foreskrevet blev sendt til Trafikinspektøren og den anden til dennes Foresatte, Trafikchefen. Da Afsendelsen var sket, blev jeg noget urolig for Følgerne, og Uroen steg for hver Dag, og der gik 14 Dage, medens Stationen ellers saa Trafikinspektøren et Par Gange ugentlig. Den Dag, det endelig skete, holdt jeg mig paa Afstand, saalænge jeg kunde; men tilsidst maatte jeg ind paa Kontoret, hvor Trafikinspektøren sad og rettede i Tjenestefordelingslisten med en Blyant. Han bad mig se paa Listen, hvor mine 2 Formiddagstimer var slettet og bemærkede: 10 Timers Tjeneste og tredelt er urimeligt her. Bed Stationsforstanderen indsende Forslag som antydet." Da jeg protesterede ved at oplyse, at den lange Tjeneste hang sammen med at jeg fik Betaling for Postarbejde, svarede han: Saa maa d'herrer virkelig skynde sig noget mere, saa gaar det nok," og han fik Ret. Mine noget dristige Paategninger paa Togforsinkelsesmeldingerne blev aldrig nævnt. Ved flere senere Lejligheder følte jeg hans Bevaagenhed, og forannævnte Forbedring af min daglige Tjeneste er vel ogsaa et Tegn. 17. Trafikinspektør R. T. Hansen var Søn af Stationsforstander Cornelius Hansen, og af alle de Jernbanemænd, jeg har kendt, den der kunde de fleste Detaljer vedrørende Banedrift, en af Etatens dygtigste Mænd, men tillige en god Mand. Jeg kender en Række Tilfælde, hvor han ydede sine Underordnede en Haandsrækning, naar de var i Knibe ogsaa økonomisk, og naar der var betydelig Risiko forbundet dermed. Et Aarstid efter ovenstaaende Hændelse blev han Trafikchef i Aarhus, og efter Gentofteulykken, Trafikchef for Sjælland Falster, og fik Titlen Konferensraad. Tog Afsked 1906, ca. 65 Aar gammel. 18. Alvorlig Forskrækkelse. En mørk Aften hørte jeg stærk Træsko klapren hen ad Perronen, lidt efter rev en Portør Døren op og meddelte stakaandet, at der ude i Stationens 1U 115

10 Vestende laa en Mand, som vistnok var død. Den derefter tilkaldte Læge, Dr. Fenger, meddelte, at Manden var dræbt af et Slag i Hjerteregionen og Døden indtraadt for en Times Tid siden. Efter at have ordnet Ligets Udlevering og afhørt de forskellige, der havde været i Nærheden af Ulykkesstedet, kom jeg til det Resultat, at Manden var kommen ind paa Banen fra Ribe Landevej ved at klatre over det lukkede Led og var saa i Mørket traadt ud i Sporet foran det indkørende Tog 270, hvis Maskine havde bibragt ham det dødelige Slag. En udførlig Indberetning blev sendt Trafikinspektøren og Genpart sendt Politimesteren i Holsted. I min 6-aarige Jernbanevirksomhed var det første Gang, jeg oplevede en saadan Ulykke, og jeg var derfor spændt paa Sagens videre Forløb. Den ventede nærmere Undersøgelse fra nævnte Autoriteter udeblev. Hverken mundtligt eller skriftligt hørte vi til Sagen. Saa enkelt kunde sligt altsaa forløbe den Gang. 19. Jørgen Post. Stationens 9 Postbude fortjente alle en Omtale, men vi faar nøjes med Jørgen, som den mest særprægede. Han var den mindste af Vækst og vistnok ogsaa den mindst begavede i hvert Tilfælde med Hensyn til boglig Viden, men hans Villighed og uegennyttige Hjælpsomhed over alle Grænser stor. Han gjorde ikke Forskel paa høj og lav, thi som han sagde, skal Gaardejeren have sine Ærinder besørget gratis, saa skal Tjenestepigen, som gaar for næsten ingen Ting, ogsaa. Hans Gestrikt, som han selv kaldte Ruten, var kort og uden mange Postsager, men han var altid stærkt belæsset med private Sager. Ved Hjælp af 116 en god Hukommelse og stor Popularitet havde han udført det Kunststykke at klare en halvthundrede Aars Posttjeneste uden hverken at kunne læse eller skrive. Før han om Morgenen forlod Kontoret, maatte vi ordne Breve og Aviser i hans Kontrabog saaledes, at Posten til første Landsby laa under første Blad, næste under andet o. s. v. En Eftermiddag var Jørgen undtagelsesvis vred, da han afleverede sine Postsager. En Mand havde bestemt forlangt, at Jørgen skulde udfylde en Postanvisning for ham. Den Mand maa jo være tovlig," sagde Jørgen, at tro, at jeg ogsaa skal forstaa Kontorforretninger. Nej, der er da Grænser for, hvad et Menneske kan sætte sig ind i." I Jørgens unge Dage var hans Gestrikt" Ribe Varde (41 km) den ene Dag, Varde Ribe den næste. Han oppebar herfor 30 Kr. om Maaneden; men det værste var, sagde han, at han selv maatte betale Natophold i Varde 14 Gange om Maaneden. 20. Et Kompromis. Ribebanens Togfører kom en Dag ind paa Kontoret med en Rejsende, der medførte en lille sort Hundehvalp, som han nægtede at betale Hundebillet til, idet han gjorde gældende, at Banen ikke tog Betaling for en Kat, fordi det var et lille Dyr, der ikke optog særlig Siddeplads og var stærkt tilknyttet sin Ejer. Det samme kunde i endnu højere Grad siges om hans 4 Uger gamle Hundehvalp, der magelig kunde være i hans Frakkelomme. Egentlig var jeg tilbøjelig til at give den vrede Mand Ret, men vilde nødig desavouere Togføreren, der med Rette havde udfærdiget Togbillet. 117

11 Som et Kompromis foreslog jeg Manden at sælge mig Hvalpen for 1 Kr., hvoraf de 65 Øre skulde tilfalde Banerne for Befordringen, medens han fik 35 Øre udbetalt kontant, idet jeg oplyste, at han for denne Sum kunde erholde Kaffe med 2 Stykker Wienerbrød paa Banegaardsrestaurationen. Under min langtrukne Tale var den vrede Mands Vrede gaaet over. Med et Grin rakte han mig Haanden og sagde: Det var et kønt Kompromis, lad mig faa de 35 Øre." Min Søn, Peder, der var et Par Aar, blev glad for sin lille Legekammerat, som forøvrigt hele Familien havde Fornøjelse af i nogle Aar; men saa blev Dyret lige saa arrigt som dens forrige Ejermand, rev flere Par Benklæder itu, bl. a. Postbudets, hvorefter jeg begyndte at overveje, hvordan vi skulde faa den aflivet, men inden jeg blev færdig med Overvejelserne, løb den en Dag, arrigt gøende, imod Maskinen for et indgaaende Ribetog, og var død med det samme. Saaledes slap jeg for at afsige Dødsdommen. 21. En Assistent mere. Arbejdet paa Stationen voksede stærkt og havde allerede længe været for stort til en Assistent, men da jeg havde saa meget privat Arbejde, kunde jeg ikke faa mig selv til at kræve Hjælp, men tilsidst fremgik det af Statistiken, og Stationen fik Assistent Volkersen, men da han længtes tilbage til Sjælland, og da Krause længtes efter Bramminge, kom der en Bytning i Stand. Med 2 Assistenter kunder der blive en rimelig Tjcnstordning, men ikke samlet Tjeneste, noget man kun kendte paa ganske enkelte Stationer. 22. Vestjysk Spillesyge. Jordspekulationen i Esbjerg opstod omkring 1890 og steg i de følgende Aar til uanede Højder. Jord indenfor en Afstand af 3 4 km fra Torvet blev erklæret for Byggegrund og jobbet op i høje Priser. Rygter om de svimlende Summer, der var tjent, for som en Løbeild videnom. Mine Kollegaer deltog efter Evne i Spekulationen, og jeg var ejheller upaavirket af Rusen; et ældre straatækt Hus med Have, nær ved Banegaarden, var ved Dødsfald til Salg for en rimelig Pris. Arvingerne, der boede i Aalborg, gav mig Huset paa Haanden til 1. April, men da min Forflyttelsesordre kom forinden, opgav jeg Handelen. Et stort Held for mig, idet Erfaringen viste, at de, der kom ind i Esbjerg Grundspekulation, ikke holdt op, før de sad i Gæld til op over Ørene. Saadan gik det mange vest- og sønderjyske Landboere. Fra Esbjerg naaede Jordspekulationens Smittekim Bramminge , men Kimene var nu saa svækkede, at de nærmest virkede som en sund Stimulans. Stationsbyen havde hidtil staaet i Stampe, men kom nu i Vækst, idet omliggende Jord blev udstykket i Byggegrunde, hvoraf en Del blev købt af Egnens Landboere. Jeg fik 6000 Kvadratalen, mest Bagjord, udfor Stationens Varehus for 700 Kr. Den billige Pris hidrørte fra, at det var første Salg efter en større Udstykning. Den bageste Halvdel af Arealet tilplantede jeg med Bjergfyr og Gran. Ved Salg et Par Aar senere indbragte dette Areal 700 Kr., hvorefter jeg havde en Byggegrund af passende Størrelse gratis

12 23. Bramminge i Vækst. Stationsbyen var for lille til at kunne gøre sig gældende i Sogneraadet, hvorfor man 1893 nedsatte et Udvalg til at arbejde for Byens Ve og Vel. De førende indenfor Udvalget var Møller Poulsen, Købmand Schou, Læge Fenger og Smed Thomsen, alle Tilflyttere, de valgte mig til Sekretær, og i Løbet af 2 3 Aar frembragtes der en Række Resultater, der var lige ved at tage Vejret fra selve Udvalget. De vigtigste var: Gadebelysning, Kommuneskole ved Stationen, Forbedring af Byens Tilførselsveje, Landboforening for Bramminge og Omegn. Udgivelse af et upolitisk Ugeblad. Erhvervelse af faste Markeder, Dyrskue, Efterskole for Egnens og sønderjj^sk Ungdom, Teknisk Skole og en selvstændig Bank. Disse Foretagender trak en Del Folk til Byen, saa der blev Boligmangel med Indflytning i halvfærdige Bygninger. Udvalget foranledigede, at egnet Jord blev udlagt og kom i Handelen som Byggegrunde. Af nævnte Ugeblad fremgaar, at i den første Uge af Juni 1896, blev Grundsten nedlagt til ikke mindre end 10 nye Bygninger, hvoraf 5 med 2 Etager. Ved den Folketælling, Udvalget lod foretage 1897, var Indbygerantallet 693. At Væksten hvilede paa et sundt Grundlag ses af, at den er fortsat jævnt, og at Indbyggerantallet 1. Januar 43 er A. Billig og intelligent By. Selv i Forhold til Datidens Priser var Bramminge en billig By. Min Udgift til Skat var 3 Kr. Brændsel 12 Kr. (Tørv). 3 pæne Værelser med stort Køkken 132 Kr., alt pr. Aar. Da jeg 1894 byggede eget Hus, var Byggesummen færdig til Indflytning Kr. Gulvareal 144 m 2 foruden Loftværelse. Haandlavede Mursten og Skifertag. Udhus til Vask, Brændsel, Høns og Gris. (Da jeg 1933 byggede mit nuværende Hus i Ordrup var Gulvarealet V4 mindre. Byggesummen 4% Gang større. Heraf er Bad, WC og Centralvarme 3000 Kr.) Nogle Varepriser fra Bramminge Ugeblad: Oksekød Øre, Lammekød 38 45, Kalvekød , alt pr. V2 kg, (Fedekalve kendtes ikke), Æg 4 Øre. Herrefjedersko haandsyede Fabrikssko Laksko Et Sæt godt Herretøj 50 Kr. I aandelig Henseende var Forholdene ejheller ringe, der fandtes: Bibliotek, Læseselskab for nye Bøger, en stærk Foredragsforening, en upartisk politisk Forening. Indremission. En grundtvigs Kreds med maanedlig Gudstjeneste ved Pastor Højmark, Aarhus. Afholdsforening og Sangforening. Det aandelige Midtpunkt blev fra 1898 Bramminge Efterskole under Ledelse af Bak, Jørgen Ravn og Frue. Sidstnævnte overtog 1904 Hejls Efterskole, som de ledede til Genforeningen i En Appelsin faldt i min Turban. Byen var nu saavidt i Skub, at man mente, den kunde bære en Bank. Hurup i Thy havde som eneste Stationsby i Landet en saadan, og Bramminge vilde være Nr. 2. Aktiekapital paa Kr. blev tegnet, Bankbygning opført, men saa hengik flere Maaneder, uden at der skete videre. En Morgen stod Købmand Schou og ventede paa sin Post, og medens jeg hælder Postsagerne ud af Posen, fortæller han, at Bankraadet endnu ikke har fundet noget Direktøremne, som de kan samles om, hvortil jeg for at sige noget bemærker: Hvor- 121

13 for tager De ikke Sparekassebestyrer Helle, Ribe." Schou studsede, tvivlede om at Helle vilde, men fastsatte alligevel Bankraadsmøde om Forslaget og bad mig komme til Stede. Da jeg mødte, havde Bankraadet samlet sig om Helle, lavet Udkast til Kontrakt og udfærdiget Fuldmagt, der overdrog mig at træffe nærmere Aftale med Helle. Jeg fandt det var Galmandsværk og sagde det, idet jeg foreslog Schou som Formand og en af de øvrige, der alle var kendte Mænd fra Omegnen. Schou bemærkede hertil, at Sagen var nøje gennemtænkt og bad mig ikke lave Vanskeligheder, men tage til Ribe næste Dag. Efter en passende Ventetid i Sparekassens Forværelse, kom jeg ind i et imponerende Direktionsværelse, og efter Præsentationen at have frembragt mit Ærinde, sagde Helle: De er ikke bange at forlange, jeg skal tage til Bramminge til noget uvist. Er De Medlem af Bankraadet?" Nej, men jeg tænker paa at tage en Aktie. Det sidste var noget, jeg lavede under Situationens Højtryk. Helle: Jeg maa da først tale med min Hustru, der er vel en passende Betænkningstid?" Hvortil jeg imødekommende svarede, at jeg gerne skulde afhente Svaret om 2 Timer. Noget oprevet gik jeg en Tur ud af Byen og drak saa Eftermiddagskaffe paa Hotel Postgaarden. For at Læserne kan forstaa, hvor gammel Historien er, bemærkes, at Kaffen med Brød kostede 35 Øre. Da jeg samme Aften afleverede det af Helle underskrevne Kontraktudkast med nogle uvæsentlige Ændringer, sagde Schou synlig lettet: Tak skal De have, jeg tænkte nok, De var Mand for at gøre det Kup." Et Par Maaneder senere aabiiede Banken med Helle som 1., Sagfører Espersen som 2. og jeg som 3. Direktør. Den Stilling indbragte mig foruden Part i Tantiemen nogle Hundrede Kr. hvert Aar. Min Forpligtelse bestod i at følge Arbejdet saavidt, at jeg kunde forsvare at underskrive Aarsregnskabet. Jeg bestemte selv, naar jeg vilde arbejde i Banken. Stillingen beholdt jeg flere Aar efter at være flyttet til Fredericia, men maatte da naturligvis tilbringe min Sommerferie i Bramminge. Det eneste mindre morsomme, jeg oplevede som Bankmand var, at jeg en Gang fik en Politibøde paa 40 Kr., fordi Personalet havde glemt rettidigt at paasætte en lille Veksel et 20 Øres Stempelmærke. Helle førte Banken med sikker Haand og undgik helt Tab, da Esbjergkrak nogle Aar senere rystede de fleste vestjyske Pengeinstitutter. Aktieudbyttet var gennemsnitlig 7 %. Ved Overtagelsen i 1920 udbetalte Landmandsbanken Aktierne til Kurs 160. Ved Direktør Espersens Død omkring Aarhundredskiftet blev jeg tilbudt hans Plads. Fordobling af Gage og Halvvering af min daglige Tjenestetid var vel fristende, men jeg ønskede ikke at forlade D.S.B. Mine Bekendte kunde aldeles ikke forstaa mit Afslag. Forklaringen var, at Arbejdet ved Banerne stadig havde min Interesse, medens jeg ikke kunde tænke mig at tilbringe Resten af mine Dage i Bramminge Bank. 26: Upartisk Politik. Mine første Venner var nærmeste Nabo, Dyrlæge Skjøttgaard og Smedemester Thomsen, Randels Svigersøn. Alle unge politisk interesserede, men med hver sin politiske Anskuelse, hhv. Hørupper, Social

14 demokrat og jeg moderat Venstre. Vi blev snart enige om at lave en upartisk Forening til politisk Oplysning. Den fik stor Tilslutning med kendte Talere fra alle Partier. Vi vilde intet mindre end afskaffe de politiske Partier Landet over. I Rigsdagen skulde Rigsdagsmændene ikke stemme efter Partiparole som nu, men dele sig for og imod hver enkelt Sag. Vi syntes Tanken var saa sund og ligetil, at alle maatte slutte sig til den. Til Støtte for nævnte Ideer startede vi 1896 Bramminge Ugeblad." 27. Ugebladet og Jens Busk. Jeg blev Redaktør. Bladet gik godt, tjente Penge og blev efter 2 Aar til Landbo-Dagbladet,", men Redaktøren gik det mindre godt, det gik mig som Udvandrerskibet Geyser, der strandede paa en undersøisk Klippe. Klippen var Egnens Folketingsmand, Jens Busk. Valgkredsens Afgud gennem 20 Aar. Landets dygtigste Taler. Medlem af Finansudvalget, som de Aars svage Regeringer ofte maatte bejle til. En af Landets stærkeste Mænd. Ham traadte vi paa Tæerne ved en haardhændet Kritik i Ugebladet. Ugebladet tog en Del Annoncer fra Ribe Folkeblad, som Busk ejede, det var heller ikke pænt; men det værste var maaske, at jeg forsvarede den Del af Venstre, der i 1894 sluttede Forlig med Regeringen og derved bragte Provisorierne ud af Verden, medens Busk var Forligsmodstander. 28. Uvejret varsles. Da Jens Busk efter et politisk Møde i Gørding, forlod Salen, hviskede han mig, der stod nede ved Udgangen, i Øret: Jeg skal sørge for, at De ikke vedblivende gaar og gør mine Bønder tossede." En Tid efter kom jeg til Afhøring hos vor ny Trafikinspektør, Ole Høyer, tidligere Baneingeniør. Han fik fuld Besked og alle de udkomne Ugeblade med sig hjem. Nogle Uger senere gentoges Besøget. Ordene faldt saaledes: Man vil sætte Pris paa, at Deres Navn ved Lejlighed slettes paa Bladet. Andet staar der ikke i Skrivelsen, saa for min Skyld kan De iøvrigt godt fortsætte Arbejdet ved Bladet som hidtil." Det var 1897, saa gik der et Aar i Ro Forflyttelse? Skal Skal ikke. Som et Lyn fra en klar Himmel kom der 1898 en Skrivelse, hvorefter jeg var forflyttet til Vejle; nogle Dage efter blev Skrivelsen tilbagekaldt telegrafisk. Mellemspillet var dette. Ved Festmiddagen paa Hotel Spangsberg efter en Havneudvidelse i Esbjerg, sad Trafikinspektør Høyer ved Siden af Generaldirektør Tegner. Da Stemningen var ved at blive munter, spurgte Høyer, om det nu skulde være Skik, at Rigsdagsmændene forflyttede Banens Folk, og forklarede de nærmere Omstændigheder. Tegner svarede: Ikke saalænge jeg er Generaldirektør," hvorefter han sendte et Telegram til København. Næste Aften forelaa Resultatet i Bramminge. Ribe Folkeblad havde et Par glade Dage. Det skrev den 21 A 98: O Bramminge, hvad har Du tabt. Jernbaneassistent Poulsen, der i de senere Aar har spillet en ret stor Rolle i Bramminge, er bleven forflyttet til Vejle. Landbodagbladet græder sine modige Taarer i den Anledning, hvad forøvrigt er ganske naturligt, da han vel nærmest maa betragtes som Bladets Ophav." Den 2 % meddelte Bladet: Bram- 124-

15 minge faar nu Lov at beholde Assistent Poulsen,. idet hans Forflyttelse til Vejle er bleven anulleret." De glade Dage rinder saa hurtigt. 30. Frivillig tvungen Flytning. Aaret efter igen et opskræmmende Telegram, hvorefter Trafikchefen i Aarhus ønskede at tale med mig efter Middagstogets Ankomst til Bramminge. Det var Kammerjunker Westergaard, der kendte mig fra sine Trafikinspektørdage i Fredensborg, han sagde: De har vel gættet Dem til mit Ærinde, jeg er selv taget herned for personlig at høre, hvordan De stiller Dem til en Flytning nu eller om nogle Maaneder. De kan selv bestemme, naar og hvor De vil hen. Banerne vil selvfølgelig afholde alle Udgifter ved Flytningen, ogsaa eventuelle Tab ved Deres Villa." Det var fremsat i en elskværdig Tone, som naar Ven taler til Ven, men jeg var jo klar over, at der stod Bajonetter bag. Den Gang var der ingen Jernbaneforening eller anden Magt, hvorfra der kunde ventes Støtte. Slaget var tabt for mit Vedkommende. Jeg valgte Fredericia med snarest Flytning. Mit Hus solgte jeg til Kommunen med 2000 Kr. Fortjeneste, hvorfor der ikke blev noget at erstatte for Banerne. Sejren har næppe været til megen Glæde for den oprindelige store Idealist, Jens Busk. Mine Meningsfæller udnyttede Sagen og spurgte ved Vælgermøderne 1901, om han havde været medvirkende ved min Forflyttelse. Svaret: "A er da ligeglad, hvem der er Assistent i Bramminge" svækkede hans Stilling frabad han sig Valg. Nogle Maaneder efter Flytningen spurgte jeg i Generaldirektoratet, om Sagen vilde blive noteret paa mine Papirer, hvortil Personalechefen svarede: Nej, den Sag egner sig overhovedet ikke til Notering noget Sted. Vi er nærmest imponeret af, at De kunde sætte en saadan Skræk i Folketingsmanden, at han vilde bruge slige Midler." 31. Efterskrift. I 1904 ledte jeg paa Silkeborg St. efter en Kupe i et holdende Tog. Jens Busk, der sad i en 1. Kl. Kupe, kaldte paa mig, og medens jeg endnu stod paa Trinbrættet, siger han: Jeg er Dus med den nye Trafikminister, og hvis De vil søge et Embede, kan De blot underrette mig, saa skal jeg nok sørge for, at De faar det; jeg kender jo Deres Evner." Mit Svar kom øjeblikkelig: Nejtak! jeg vil hellere forblive Assistent hele mit Liv, end forfremmes ved Deres Hjælp." Et Øjeblik efter sad jeg i en anden Kupe, men det Svar glæder jeg mig over den Dag i Dag. Som berettet under Fredensborg betalte kongelige Personer da 4 dobbelt for Befordring, medens Finansudvalgets Medlemmer har Frikort til 1. Kl., med Ret til at tage andre med billigere Billet ind til sig. Det sidste oplyste Jens Busk, da jeg i Silkeborg paa hans Indbydelse til at køre i hans Kupe svarede, at jeg ikke havde Ret til 1. Kl. Det er formentlig let at forstaa, at denne Indbydelse blev givet før og ikke efter førstnævnte Samtale

16 spiste hos Restauratøren og til en lavere Betaling end andre; ogsaa paa anden Maade tog Jensen sig af os; blev vi siddende forlænge efter Spisning, blev der med Vægt sagt, hvor mange Dage, der var til Eksamen, og da denne senere var bestaaet, og vi kom hjem fra Aarhus, hørte vi, at Restauratøren flere Gange i Løbet af Eftermiddagen havde stukket Hovedet ind ad Døren og spurgt, om der var Nyt fra Aarhus; saa interesseret var han i Resultatet. Nogle Aar senere fik Jensen Ridderkorset efter Indstilling fra D. S. B. Bramminge Fru Rosendahl; se Side 107 i 1. Del. Hendes Efterfølger, fhv. Proprietær Mads Hansen, der havde mistet sin Gaard under Firsernes Landbrugskrise, var en stabil og agtet Mand, der passede Virksomheden med stor Omhu; hans Hustru, der var Søster til Landstingsmand, Fabrikant Lauritzen, Vejen, var en enestaaende Madkunstner, hvis Smørrebrød snart blev landskendt. Handelsrejsende, der østfra skulde passere Bramminge med Morgentoget, skrev eller telegraferede forud om at have en Frokostkurv parat; noget den Gang ukendt. Fredericia Søndergaard var Adelens og Pengearistokratiets Madkæreste, hans Middage var berømte udover Landets Grænser. Bestillinger, der helst skulde indgaa Dagen forud, behøvede kun at nævne, hvilke Vine man ønskede, saa blev Menuen bygget derefter. Enkefru Søndergaard fulgte Traditionen fra sin Mands Tid og fik Finanserne bragt paa Fode. Efterfølgerne Schultz og senere R. Andersen var dygtige Forretningsmænd, der trods en Femdobling af Lejeafgiften hurtig og i Modsætning til Søndergaard blev velhavende Mænd; men fra den Tid blev det mindre lukrativt at være Tjener paa Fredericia Banegaard. Slagelse. P. Andersen Da jeg dette Aar var bleven Stedfortræder for Strækningens Trafikinspektør og da jeg senere selv overtog dette Embede, maatte jeg ofte paa de store Trafikdage og mangen en Søndag Aften i Sommertiden opholde mig mellem Ros- 162

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3

MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 58 Mørket havde for længst sænket sig over Paravalis. Inde i byens mange huse var lysene pustet ud og de fleste af beboerne hvilede i halmsenge. De mange kroer og

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Stefanshjemmet Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 24. januar 1929 2) Byrådsmødet den 7. februar 1929

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Katedralskolen Marselisborg Skole Regulativer, Reglementer m m Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Vedtægter Indholdsfortegnelse

Læs mere

Snehvide. Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her? svarede spejlet: Ingen i verden er dejlig som du.

Snehvide. Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her? svarede spejlet: Ingen i verden er dejlig som du. Snehvide De brødrene Grimm - KHM 053 tid: 20' Det var midt om vinteren, og sneflokkene faldt som dun ned fra himlen. Dronningen sad ved vinduet og syede i en ramme af sort ibentræ, og mens hun syede og

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Originalt emne Hovedgaarden Marselisborg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 27. september 1906 2) Byrådsmødet den 4. oktober 1906 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her Faderen en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her D skal fortælles, hed Thord Øveraas. Han stod en Dag i Præstens Kontor, høi og alvorlig; «jeg har faaet en Søn», sagde han, «og vil have ham over

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 505-1928) Originalt emne Ejendomme og Inventar Forskellige Næringsdrivende Kommunens Malerforretning Næringsvæsen Uddrag fra byrådsmødet den 10. januar 1929 - side 2

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Slagtehuset Slagtehuset og Kvægtorvet Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 15. juli 1909 2) Byrådsmødet den 30. september 1909 Uddrag fra byrådsmødet den 15.

Læs mere

Kilden er fra Christian Tortzens Gilleleje, oktober 1943, 1970 Christian Tortzen.

Kilden er fra Christian Tortzens Gilleleje, oktober 1943, 1970 Christian Tortzen. I tyskernes lænker Forfatter, Christian Søndergaard beretter om et besøg i Gilleleje midt i november 1943, hvor han har en samtale med en kvinde, som havde været skjult på kirkeloftet. Teksten er et uddrag

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted Behandlingshjemmet Solbjerg Sdr. Fasanvej 16 2000 Frederiksberg Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt D. 19.912 kl. 13.30. Vi kontaktede institutionen

Læs mere

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884.

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. I N D H O L D. Side Lykkehans I De tre smaa Skovnisser 7 Snehvide I 4 Stadsmusikanterne i Bremen 24 Hunden og Spurven 28 De tre Spindersker 3 2 Lille Rumleskaft

Læs mere

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876 Ønskerne Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Der var engang en fattig kone; hun havde en eneste søn. Han hed Lars, men han blev kaldt Doven-Lars, for han var så urimelig doven, at han ingenting gad

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne ønskede at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne ønskede at købe. 1 København, den 9. oktober 2012 KENDELSE Klagerne ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Inge Grandt Virum Torv 7, st. tv. 2830 Virum Nævnet har modtaget klagen den 31. januar 2012. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere

Fiskeren og hans kone

Fiskeren og hans kone Fiskeren og hans kone Fra Grimms Eventyr Der var engang en fisker, som boede med sin kone i en muddergrøft tæt ved havet, og han gik hver dag derhen for at fange fisk. En dag sad han dernede og medede,

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Historien om en håndværksvirksomhed

Historien om en håndværksvirksomhed Velkommen til historien om Solvang VVS At det blev Solvang VVS som skulle blive omdrejningspunktet i denne historie var på ingen måde planlagt, idet den ligesågodt kunne være skrevet med udgangspunkt i

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Brandredskaber Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. maj 1908 2) Byrådsmødet den 10. september 1908 3) Byrådsmødet den 8. oktober 1908 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Originalt emne Aldersrente Aldersrenteboliger Uddrag fra byrådsmødet den 29. januar 1931 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 654-1930)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Prinsesse Anne og de mange ting.

Prinsesse Anne og de mange ting. 1 Prinsesse Anne og de mange ting. Der var engang en konge og en dronning, de boede på det største slot i landet. Slottet havde spir og høje tage. Det var så stort og så smukt. Dronningen fødte en dag

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ****************************** 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 210/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Berlin, 21.5. 23.5.2004 PRIS: KLAGEN ANGÅR: I alt kr. 2.374,- inkl. internetrabat Utilfredsstillende

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 259-1908) Originalt emne Embedsmænd i Almindelighed Embedsmænd, Kommunale Uddrag fra byrådsmødet den 4. marts 1909 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

De to bedragere. Opgaver til: BEDRAG. Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om?

De to bedragere. Opgaver til: BEDRAG. Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om? Førlæsning / Opgave 1 Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om? De to bedragere Der var engang en kejser. Han holdt så meget af smukt, nyt tøj, at han brugte alle sine penge på det.

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Jernovnen. Fra Grimms Eventyr

Jernovnen. Fra Grimms Eventyr Jernovnen Fra Grimms Eventyr I gamle dage, dengang man kunne få sine ønsker opfyldt, levede der en prins, som var fortryllet af en ond heks, så han måtte sidde inde i en jernovn ude i skoven. I mange år

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø 21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø Der var en gang og det er så længe siden, at vi måske er hen ved 800 år før Jesus blev født. Så blandt gamle fortællinger, så har jeg besluttet at tage

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bog et af serien: Wow Hvad sker der her Side 1/6 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 : Godhed kommer efter...3 Kapitel 2 : Rigtig kærlighed er svær at finde...4 Kapitel

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Norden i Smeltediglen

Norden i Smeltediglen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs.

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Alle andre lå og sov. Bortset fra Knøs. Han sad i forstavnen og så ud over

Læs mere

Aabent Brev til Mussolini

Aabent Brev til Mussolini Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg

Læs mere

Vores sidste rejse startede den 8. sept. Vi havde trukket det så længe vi kunne, da vi ikke gerne ikke ville komme i den værste regntid.

Vores sidste rejse startede den 8. sept. Vi havde trukket det så længe vi kunne, da vi ikke gerne ikke ville komme i den værste regntid. Vores sidste rejse startede den 8. sept. Vi havde trukket det så længe vi kunne, da vi ikke gerne ikke ville komme i den værste regntid. Månederne juli/aug er der, hvor det regner allermest og selv om

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 129-1908) Originalt emne Børn Børns erhvervsmæssige Arbejde Foreninger Handelsforeninger Politivedtægt Rets- og Politivæsen Uddrag fra byrådsmødet den 11. juni 1908 -

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag Ark No 173/1893 Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober 1893. o Bilag Efter Modtagelsen af det ærede Byraads Skrivelse af 30. f.m. angaaende Anbringelsen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_ )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_ ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_115-1910) Originalt emne Dispensationer fra Sundhedsvedtægten Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. november 1910 2) Byrådsmødet den 10. november

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 11.marts 2013. Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Originalt emne Observatoriet Ole Rømer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1917 2) Byrådsmødet den 14. juni 1917 3) Byrådsmødet den 21. juni 1917

Læs mere

Gentofte Kommune. Børn, Unge og Fritid Sociale Institutioner og Familiepleje. Uanmeldt tilsyn 2013 Tilsynsrapport. Lundø

Gentofte Kommune. Børn, Unge og Fritid Sociale Institutioner og Familiepleje. Uanmeldt tilsyn 2013 Tilsynsrapport. Lundø Gentofte Kommune Børn, Unge og Fritid Sociale Institutioner og Familiepleje Uanmeldt tilsyn 2013 Tilsynsrapport Lundø Center for Anbringelse og Forebyggende Arbejde (CAFA) gennemfører i 2013 uanmeldte

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

DUSØR FOR ORANGUTANG

DUSØR FOR ORANGUTANG Biffer Alle kaldte ham Biffer, men hans rigtige navn var Birger. Det er et vildt gammeldags navn. Der er stort set ingen drenge, der hedder Birger i dag. Men Biffers forældre var ret gamle, og de var også

Læs mere

Justitsministeriets sagsbehandlingstid i en sag om afståelse af arv

Justitsministeriets sagsbehandlingstid i en sag om afståelse af arv Justitsministeriets sagsbehandlingstid i en sag om afståelse af arv Tre familiemedlemmer søgte Justitsministeriet om arven efter en tante. Ansøgningen blev indsendt af en advokat. Arven stod til at tilfalde

Læs mere

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine.

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Swiss Alpine 2010. Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Brian er min kollega i IBM og Lise har jeg kendt gennem 20 år.

Læs mere

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Det er altid spændende om ens bagage er kommet med fra Paris. Vores var der heldigvis, alle 4 og nu kunne vi så bevæge os hen til tolden.

Det er altid spændende om ens bagage er kommet med fra Paris. Vores var der heldigvis, alle 4 og nu kunne vi så bevæge os hen til tolden. Vores sidste rejse startede den 8. sept. 2016. Vi havde trukket det så længe vi kunne, da vi gerne ville undgå komme i den værste regntid. Månederne juli/aug er der, hvor det regner allermest og selv om

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 136/04. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 136/04. afsagt den ****************************** 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 136/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Pattaya, Thailand, 20.1. 2.2.2004 PRIS: I alt kr. 12.798,- KLAGEN ANGÅR: KRAV: Utilfredsstillende

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard

Læs mere

Kapitel 12. 6. december Advokatkontoret

Kapitel 12. 6. december Advokatkontoret Kapitel 12. 6. december Advokatkontoret På advokatkontoret i København Næste dag skulle vi af sted allerede kl. 5.00 om morgenen. Sven, Freja og jeg fik gummimasker på. For alle skulle jo stadigvæk tro

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 50-1912) Originalt emne Brandstation Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 6. juni 1912 2) Byrådsmødet den 11. juli 1912 Uddrag fra byrådsmødet den 6. juni

Læs mere

Ark No 29/1878. Til Byraadet.

Ark No 29/1878. Til Byraadet. Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Embedsmænd Laan Stadsarkitekt Udlaan og Anbringelse af Kommunens Midler Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 13.

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

KENDELSE. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede skal betale erstatning til klagerne i forbindelse med, at klagernes handel ikke blev gennemført.

KENDELSE. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede skal betale erstatning til klagerne i forbindelse med, at klagernes handel ikke blev gennemført. 1 København, den 8. marts 2010 KENDELSE Klager ctr. Ejendomsmæglerfirmaet Peter Schmidt ApS Øverødvej 11 2840 Holte Sagen angår spørgsmålet, om indklagede skal betale erstatning til klagerne i forbindelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skole- og Undervisningsvæsen Skoletandklinik Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. juni 1915 2) Byrådsmødet den 24. juni 1915 3) Byrådsmødet den 8. juli 1915

Læs mere