Bebyggelse fra vikingetid, middelalder og renæssance/nyere tid ved Merlegårdsvej, Ishøj

Transkript

1 Bebyggelse fra vikingetid, middelalder og renæssance/nyere tid ved Merlegårdsvej, Ishøj Kulturhistorisk rapport Udarbejdet af Arkæolog, cand. mag. Ole Thirup Kastholm Kroppedal Museum 2012

2 Undersøgelsens forhistorie Forud for et planlagt byggeprojekt på et m 2 stort areal i Ishøj landsby blev Kroppedal Museum i 2007 anmodet om en udtalelse vedr. jordfaste fortidsminder jf. museumslovens 25. Umiddelbart mod nord blev i 2002 undersøgt bopladsspor fra yngre bronzealder og jernalder, og der var endvidere formodning om at kunne påtræffe aktivitetsspor fra middelalderen i Ishøj landsby, der kendes i de skriftlige kilder tilbage til Dertil kommer at Ishøj landby er omfattet af et kulturarvsareal. På den baggrund foretog museet en mindre arkæologisk forundersøgelse af det berørte areal (jf. forundersøgelsesrapport TAK1351 Merlegård 2). Forundersøgelsen afdækkede aktivitetspor fra vikingetid og renæssance, og det blev således slået fast, at der måtte foretages en nødudgravning før eventuelle jordarbejder kunne påbegyndes. Imidlertid gik den daværende bygherre konkurs, og nødudgravningen kom dermed ikke på tale på det tidspunkt. Undersøgelsesområdet markeret på et 4cm-kort ( Kort- & Matrikelstyrelsen) Landskabet Ishøj landsby er beliggende på den østsjællandske lerede moræneflade, Heden, som er en frugtbar skovløs slette, stort set uden bakker. Det konkrete areal befinder sig i landsbyens nordvestlige del, omkring 400 m øst for Ishøj kirke, og var indtil for få år siden bebygget med drivhuse, hvis fundamenter kun i begrænset omfang har sat sig spor i undergrunden. Arealet er beliggende ca. 12 m over havets overflade. Terrænet var relativt jævn, dog med en svag stigning mod nord.

3 Undergrunden bestod overvejende af sandet grus, i feltets sydsvestlige del imidlertid gulbrunt ler. Muldtykkelsen vekslede generelt mellem 0,4 og 0,6 m, ved feltets nordgrænse dog mellem 0,75 og 1,0 m, her er der ganske givet tilført materiale. Undersøgelsens resultater Muldjorden blev afrømmet med gravemaskinens hjælp på et område på m 2, hvorpå de arkæologiske spor viste sig som mørke plamager mod den lysere undergrund. I alt 329 sådanne anlæg blev registreret. Af disse anlæg var størstedelen sporene efter stolpehuller, men der fandtes også grøfter, brønde samt adskillige andre nedgravninger såkaldte gruber. Nogle anlæg kunne sløjfes efter undersøgelsen. Blandt de mange anlæg kunne i alt fem bygninger udskilles. Et treskibet langhus fra sen vikingetid, en såkaldt firestolpekonstruktion fra jernalder/middelalder, to såkaldte midtsulehuse fra middelalderen samt resterne af et lerstampet gulv fra en bygning fra renæssancen eller nyere tid. Udgravningsfeltet med alle registrerede anlæg. Blåt markerer moderne anlæg ( Kroppedal Museum). Husene K1. Et langhus fra sen vikingetid Huset, der har været en trækonstruktion, muligvis med lerklinede vægge, kunne erkendes ved bevarede tagstolper, gavlstolper samt dele af vægstolperne. Konstruktionen, der i ydre mål måler

4 16x6½ m, har fire tagbærende sæt. Centralt i bygningen er der et større længdespænd mellem de tagbærende, hvilket giver plads til et såkaldt halrum. Gavlene kendetegnes ved kraftige stolper. Husets grundplan karakteriseres ved krumme forløb for vægge såvel som tagbærende konstruktion. Gavlene er lige afskårne. Det var ikke muligt at lokalisere eventuelle indgangsstolper. I østgavlen samt i det østligste tagbærende sæt har stolperne været udskiftet. Huset er orienteret VSV-ØSØ. Den centrale del af udgravningsfeltet med konstruktionerne 1-4 markeret ( Kroppedal Museum). Husets konstruktion og grundplan, med lige og kraftigt funderede gavle, let krumt vægforløb samt halrum, leder tanken hen på den sene vikingetids langhuse af den såkaldte Trelleborgtype, opkaldt efter bebyggelsen i den vestsjællandske ringborg Trelleborg, grundlagt o. 980 e.v.t. Trelleborghusene er dog blot forsynet med ét sæt tagbærende stolper i hver ende, og K1 må derfor alene siges at være inspireret af Trelleborghusenes grundplan. Dermed må en datering ligge i slutningen af 900-tallet eller starten af 1000-tallet.

5 K2. En driftsbygning fra jern- eller middelalder Denne bygning kunne erkendes ved fire bevarede og relativt ensartede stolper, som danner en kvadratisk grundplan, der måler 2x2,2 m i ydre mål. Det er uklart om der er tale om en udhusbygning med hævet gulv (staklade/fadebur) eller blot et lille hus med to tagbærende sæt. Det er en bygningstype, som kendes fra mange bopladser både i jernalder og middelalder. Desværre kan konstruktionen ikke dateres nærmere end dette, og henstår indtil videre i det uvisse om den er en del af vikingetids- eller middelalderbebyggelsen. K3 og K4. To huse fra middelalderen To bygninger, typiske for middelalderen, blev også erkendt. Det er to såkaldte midtsulehuse. I modsætning til tidligere tiders treskibede langhuse med to række tagbærende stolper, benytter man ofte i middelalderen en enkelt tagbærende række, centralt i huset såkaldte suler. Konstruktionen i K3 kunne alene erkendes ved en række på fire bevarede og relativt ensartede tagbærende stolper, en gavlstolpe i hver ende samt en del af en skillevæg. Vægforløbet var der ikke længere spor af. Længden har været knap 15 m. Huset er omtrent orienteret Ø-V. I K4 var dele af væggene bevaret, derimod kunne kun en del af huset udgraves, da resten lå udenfor det berørte område. Bredden er knap 3 m, mens længden ikke kan fastslås, dog er den mindst 5 m. Formentlig er der tale om en mindre bygning, eksempelvis et udhus. K5. Et hus fra renæssance/nyere tid Begge midtsulehuse er som sagt typiske for middelalderen, men det er desværre sjældent muligt at datere disse konstruktioner mere præcist end dette. Ishøj landsby på Generalkvartermesterstabens kort fra starten af 1800-tallet. Udgravningsområdet er markeret med cirkel ( Kort- & Matrikelstyrelsen). I udgravningens nordlige kant kunne iagttages et tydeligt lerstampet gulvlag. Formentlig er der tale om gulvet i en bygning, der ses på Generalkvartermesterstabens kort fra første halvdel af tallet, men som ikke fremgår af senere kortmateriale. Imidlertid lå gulvlaget i et noget højere niveau, end middelalderbebyggelsen, hvorfor det må regnes som yngre end denne. I laget sås flere steder mange trækul, og antageligt er dette spor efter at huset er brændt mindst én gang.

6 Andre væsentlige anlæg Et grøftsystem I feltets vestlige del blev en del af et grøftsystem afdækket. Systemet synes at bestå af fire grøfter, der krydser hinanden. Der blev foretaget flere snit, hvorved det kunne konstateres, at grøfterne var op til 26 cm dybe. Der fremkom enkelte fund i form af glaseret keramik fra 12/1300-tallet, en borgerkrigsmønt samt teglfragmenter. Grøfternes betydning er uklar, men der er formentlig tale om en afgrænsning af en eller anden art som skal ses i sammenhæng med middelalderbebyggelsen. Det middelalderlige grøftsystem, som det sås aftegnet i den lerede undergrund ( Kroppedal Museum). Brønde Tre brønde blev udgravet. Fælles for alle tre anlæg var, at de ikke kunne graves i bund p.g.a. hastigt indtrængende grundvand ved omkring 1 m dybde. Af samme årsag var profilsnittene ustabile, og der måtte således af sikkerhedshensyn gås på kompromis med dokumentationen. Profilsnittene blev derfor skitset i gravebogen samt fotograferet. Det kunne dog konstateres, at brøndene generelt set var af samme art, bestående af en stor cirkulær nedgravning med nogenlunde lodrette sider til ca. 1 m dybde, hvorunder den noget smallere brøndskakt var gravet,

7 cirkulær i fladen og tilsyneladende med lodrette sider. I brøndfylden fremkom enkelte fund især i form af potteskår af renæssance/nyere tids karakter samt dyreknogler. Disse brønde hører antageligt sammen med bygningen K5. Konklusion På det undersøgte areal blev altså erkendt arkæologiske spor fra mindst tre kulturhistoriske perioder. Fra vikingetidens sidste del en treskibet hustomt (K1), og fra middelalderen to toskibede huse (K3 og K4). Om firestolpekonstruktionen (K2) hører til aktiviteterne fra vikingetid eller middelalder kan ikke afgøres på typologisk eller stratigrafisk baggrund. Derudover fandtes spor efter et lergulv fra renæssance/nyere tid (K5) samt tilhørende brønde. På baggrund af disse resultater må det konkluderes, at bebyggelsen ved Ishøj landsby kan spores tilbage til slutningen af vikingetiden. Da Ishøj kirke er opført i sidste halvdel af 1100-tallet samt at byens navn "Ishogh" nævnes første gang i 1279 (jf. Jønsson 2002, 116; Trap 1960, 998), er det kun naturligt, at også bebyggelse fra middelalder og senere perioder gør sig gældende på det undersøgte areal, men det har ikke hidtil været kendt, at landsbyen havde ældre aner end tallet. Fremtidigt arbejde på stedet Det berørte areal må forventes at være totalundersøgt med undtagelse af de dybe brønde, som ikke kunne graves i bund. Bygherre blev orienteret om, at Kroppedal Museum ønskede at være tilstede i fald der skal foretages anlægsarbejder på disse konkrete steder under den allerede undersøgte dybde. Desuden må det arkæologisk interessante aktivitetsområde formodes at fortsætte ind under en eksisterende ejendom mod nordøst, hvorfor der her kan være spor bevaret. Administrative data Kroppedal Museum konstaterede ved en besigtigelse d. 27. marts 2012, at der på det pågældende areal var igangsat et ledningsarbejde, uden at museet forudgående var blevet orienteret. På baggrund af forundersøgelsesresultaterne fra 2007 indstillede museet derfor, at Kulturstyrelsen begærede anlægsarbejdets ophør med øjeblikkelig virkning. Efterfølgende anmodede bygherre, fa. Lind & Risør A/S, Taastrup, museet om et budget for udgravning af de arkæologiske levn. Et sådant budget på maks. kr ,96 blev forelagt Kulturstyrelsen d. 17. april 2012 og herfra godkendt i skrivelse af 23. april s.å. Undersøgelsen skulle i medfør af museumslovens 27 betales af bygherre, som godkendte budgettet i skrivelse af 24. april s.å. Ansvarlig for undersøgelsen var

8 museumsinspektør Mads Drevs Dyhrfjeld-Johnsen, Kroppedal Museum. Daglig udgravningsleder var arkæolog Ole Thirup Kastholm assisteret af stud. mag. Ditte Kroner Gaarde fra forhistorisk arkæologi ved Københavns Universitet. Opmåling blev foretaget af museumstekniker Jan Poulsen. Udgravningen blev endvidere lejlighedsvis bistået af volontør Ole Thorsen med metaldetektor. Gravemaskiner blev leveret af fa. A.M. Entreprenør v/arne Madsen, Tåstrup. Skurmateriel blev leveret af fa. GSV A/S, Ishøj. Sagens administrative og museumsfaglige akter opbevares på Kroppedal Museum under j.nr. TAK 1351 Merlegård 2. Øvrige data Undersøgelsen forløb f.o.m. onsdag d. 23. maj t.o.m. 7. juni Vejret var overvejende tørt og solrigt, kun afbrudt af enkelte regnvejrsdage. Udgravningsfeltet blev afrømmet i løbet af de to første arbejdsdage. Der var dog assistance fra minigraver tirsdag d. 5/6. Udgravningsfeltet blev efterfølgende tildækket igen efter aftale med bygherre. De erkendte fyldskifter opmåles med GPS ( Kroppedal Museum). Udgravningsmetode På baggrund af forundersøgelsens resultater blev afrømmet et udgravningsfelt på i alt m 2. Hertil anvendtes en 30 t. gravemaskine på bælter forsynet med en 2 m rabatskovl. Erkendte fyldskifter blev indridset med skovl og markeret med pinde. Fyldskifter og feltgrænse blev efterfølgende opmålt med GPS, og alle anlæg, der ikke var tydeligt recente blev tildelt

9 anlægsnummer ( ). Numrene starter ved 200 for ikke at genbruge numre fra forundersøgelsen. Alle anlæg fik nyt anlægsnummer. Stolpehul efter tagbærende stolpe i vikingetidshuset, den ene halvdel er gravet bort og profilet registeres med foto og tegning ( Kroppedal Museum). Som udgangspunkt blev alle anlæg snittet, undtaget herfra var tydeligt recente anlæg. Snitning foregik med spade/skovl. Dog blev et antal meget store fyldskifter snittet med 1,5 t. minigraver med en 100 cm rabatskovl. Profilsnit blev tegnet i målestok 1:20 med vandfast blyant på vandfast folie i A4 og A3, og folierne blev nummereret ned ST-numre (ST1-ST9). Enkelte anlæg blev alene skitseret i gravebog samt fotograferet p.g.a. indtrængende grundvand og sikkerhedsmæssige hensyn. Et oversigtsprint af de GPS-opmålte anlæg samt feltgrænsen fungerede som orginalplan, hvorpå snitmærker, sløjfninger, muldtykkelse, nye anlægsnumre m.m. blev påført. Yderligere anlæg, der erkendtes i udgravningens forløb, blev skitseret på denne oversigtsplan og efterfølgende opmålt med GPS. Det samme gælder for reviderede fyldskifter. Fund blev hjemtaget under anlægsnummer. Som udgangspunkt blev alle fund gjort i anlæg hjemtaget, dertil kommer en række løsfund fra pløjelaget, sidstnævnte primært i form af detektorfund. Der blev udtaget jordprøver fra tagbærende stolpehuller i erkendte konstruktioner. Prøvestørrelsen varierer, men som udgangspunkt blev udtaget den resterende (halve) del af anlægget, som dermed også blev tømt. På museet er prøverne blevet floteret og soldet. Oversigts- og arbejdsfotos blev optaget med digitalt spejlreflekskamera i højopløsnings JPGformat. Udvalgte anlæg samt markerede konstruktioner blev foruden digitalfoto også fotograferet med DIAS-positiv og S/H-negativ spejlreflekskameraer. Fyldskifter og feltgrænser blev opmålt med GPS og er herved georefereret horisontalt i Euref 89 UTM zone 32, vertikalt i DVR90. Litteratur Jønsson, J.H. 2002: Københavns Amt. Kulturhistorisk oversigt. Middelalder Udgivet af Københavns Amt, Københavns Amtsmuseumsråd og Kroppedal Museum. Trap, J.P. 1960: Danmark. Københavns Amt. Bind 11 (5. udgave). København.