Maximillian Robespierre blev en hovedperson i den franske revolutions sidste fase. Som en af

Transkript

1 Rædselsherredømmet Maximillian Robespierre blev en hovedperson i den franske revolutions sidste fase. Som en af de toneangivende jakobinere argumenterede Robespierre for at revolutionen ikke var forbi, 5 blot fordi monarkiet i Frankrig blev gjort konstitutionelt og senere afskaffet. Revolution måtte fortsætte, idet»kontrarevolutionære«ifølge Robespierre stod på spring for at rulle revolutionen tilbage. Robespierre kom til at så i spidsen for det såkaldte rædselsherredømme i Principperne for Revolutionsregeringen Maximilien Robespierres tale til Konventet 25. december 1793 Borgere og folkerepræsentanter! (...) Regeringens opgave er at lede alle nationens moralske og fysiske kræfter hen imod det mål, for hvis skyld den er blevet oprettet. Den konstitutionelle 15 regerings formål er at bevare republikken. Revolutionsregeringens formål er at grundlægge den. Revolutionen er frihedens krig mod sine fjender. Forfatningen er den sejrrige og fredelige friheds herredømme. Revolutionsregeringen må udfolde en usædvanlig energi, netop fordi den fører krig. Den er underkastet mindre ensartede og mindre strenge regler, fordi de forhold, hvorunder den virker, er omtumlede og stadig skiftende, og især fordi den er nødt til uophørlig 20 at gribe til nye og hurtige midler for at afværge nye og overhængende farer. Den konstitutionelle regering beskæftiger sig især med den enkelte borgers frihed; revolutionsregeringen især med statens frihed. Under det konstitutionelle styre er det næsten tilstrækkeligt at beskytte individerne mod overgreb fra statsmagten; under det revolutionære styre er statsmagten nødt til at forsvare sig selv mod alle de oprørere, som angriber den. 25 Revolutionsregeringen skylder de gode borgere al den beskyttelse, staten kan give. Folkets

2 fjender skylder den kun døden. B. Cirkulære fra Velfærdsudvalget til Revolutionsdomstolen, de offentlige anklagere ogde forskellige Revolutionstribunaler. Udsendt i slutningen af 30 december Et folk, som genfødes og vikler sig ud af trældommens svøb, står overfor dette valg; enten må dets fjender dø eller det selv gå til grunde. Dyden og forbrydelsen skyer hinanden som ild og vand. Er man nødt til at straffe, må man slå til øjeblikkeligt. Thistraffen, der ifølge sit princip 35 skal virke som et skræmmende eksempel, rammer da med størst virkning sit mål og spreder en gavnlig rædsel. Des hurtigere banes derved vejen for den lyksalige samfundstilstand, hvor øksen skal ruste i sit hylster, fordi alle mennesker er blevet vundet for dyden. (...) Udrens enhver svaghed af jeres sjæl. Det drejer sig ikke blot om at sejre over de 40 gammelkendte fristelser, at holde sin fod fri af alle de elendige snarer, som i tidligere tid omgav retfærdighedens statue. Langt skønnere sejre venter jer! Vær i domstolene lige så ufølsomme som loven selv, og lad dens malm fylde jer sjæl og styrke den! I skal ikke have anden slægt end fædrelandet. Som Brutus skal I ofre jeres brødre, jeres venner, jeres egne børn, hvis de forbryder sig. Så ophøjede er de pligter, der hviler på jer. 45 Men kend også disse pligters grænser. Der er et andet skær, den glødende fædrelandskærlighed kan strande på. At skærpe lovens straffe, at forvanske dens ånd, forvrænge dens mening, fordreje dens indhold og krænke dens bestemmelser er forbrydelser, som kalder straffen ned over dommernes eget hoved. 50 Lovens bestemmelser er klare. Jeres opgave er udelukkende at anvende dem. Hvis loven

3 pludselig besjæledes og fik mæle, skulle dens ord være de samme som dem I udtaler. Husk på, at den, der udvider, begrænser, fortolker eller forklarer loven, udøver en handling, som alene tilkommer folkerepræsentanternes forsamling. Dekreterne forbeholder den eneretten hertil. 55 Principperne kræver det. Husk også på, at det er denne fortolkningssygdom, der under misbrugssystemet gjorde alle lovene uforståelige. Husk på, at den er årsag til alle uretfærdighedens plager, vampyrer og hydraer. Hvis lovenes bogstavelige mening frembyder vanskeligheder, bør I bede 60 folkerepræsentanternes forsamling om forklaring derpå. Hurtighed og nøjagtighed er de to vigtigste egenskaber, vi har villet indskærpe jer. Straffenes strenghed er afpasset efter forbrydelsernes art og efter den interesse, samfundet har i at udrydde dem. Under revolutionerne vokser denne interesse. Da spænder alt med voldsomhed 65 de fjedre, der driver samfundet. En af de mægtigste holder I i jeres hænder. Giv den al den styrke, den behøver. Men husk på, at I selvskal være de første til at lyde loven. I skal vide, at retten til at straffe brud på lovene tilkommer kun dem, der selv overholder dem. C. Konventsdekret af 10. juni 1794 om folkets fjender 70 Artikel 4: Revolutionsdomstolen er oprettet for at straffe folkets fjender. Artikel 5: Folkets fjender er de, der søger at omstyrte friheden, enten ved list eller vold. 75 Artikel 6: Som folkets fjender vil blive anset: De, der søger at genoprette kongemagten eller at håne eller omstyrte Nationalkonventet eller

4 den revolutionære og republikanske styreform, hvis midtpunkt det er. 80 De, der som kommandanter for fæstningerne og generaler for hærene eller som indehavere af noget militært embede forråder republikken, står i hemmelig forbindelse med deres fjender eller arbejder på at sabotere hærens proviantering og forsyning. De, der søger at hindre, at der skaffes fødemidler til Paris, eller at bidrage til varemanglen i 85 republikken. De, der støtter Frankrigs fjender ved at hjælpe de sammensvorne og aristokraterne til at flygte og gå fri for straf; ved at forfølge og bagtale patrioterne; ved at bestikkefolkets repræsentanter eller ved at ødelægge revolutionens principper, regeringens love og forholdsregler, idet de 90 anvender dem på en falsk og nedrig måde. De, der har bedraget folket eller folkets repræsentanter for at forlede dem til skridt,som strider mod frihedens interesser. 95 De, der har søgt at sprede modløshed for at støtte de sammensvorne tyranners anslagmod Frankrig. De, der har udspredt falske rygter for at splitte eller forurolige folket. 100 De, der søger at vildlede den offentlige mening og at hindre, at folket bliver oplyst om tingenes sande sammenhæng; de, der søger at fordærve sæderne, at ødelæggefolkets samvittighed, at svække den kraft og renhed, som udgår fra revolutionens og republikkens principper, eller at standse disses udbredelse enten ved modrevolutionære og nedrige skrifter eller ved enhver anden slags anslag. 105

5 De bedrageriske leverandører, som undergraver republikkens velfærd, og alle de embedsmænd, der bortødsler statens penge (...) De indehavere af statens embeder, der misbruger dem ved at hjælpe revolutionens fjender 110 ved at plage patrioterne og undertrykke folket. Endelig alle de, der er nævnt i tidligere love om afstraffelse af sammensvorne og modrevolutionære, og som, på hvad måde det end er og under hvilket dække de end skjuler sig, forgriber sig på friheden, ligheden og republikkens sikkerhed eller arbejder på at hindre, at 115 den styrkes. Artikel 7: Straffen for alle disse forseelser, som det påhviler revolutionsdomstolen at dømme, er døden. 120 Artikel 8: Til at domfælde nogen som en fjende af folket kræves et bevis, materielt eller moralsk, mundtligt eller skriftligt, som ethvert rettænkende og fornuftigt menneske må anse for klart og overbevisende. Dommene skal fældes sådan som samvittigheden byder de af fædrelandskærligheden vejledte nævninge. Dommene har til formål at hjælpe republikken til sejr og at tilintetgøre dens fjender. Rettergangen skal være den jævne fremgangsmåde, som 125 den sunde fornuft anviser til at udfindesandheden under de ydre former, loven foreskriver.