A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det samfundsvidenskabelige Fakultet Eks. termin: Omprøve S 2002 Juridisk Kandidateksamen Ordning: Ny

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det samfundsvidenskabelige Fakultet Eks. termin: Omprøve S 2002 Juridisk Kandidateksamen Ordning: Ny"

Transkript

1 Formular II = side 1 A A R H U S U N I V E R S I T E T Det samfundsvidenskabelige Fakultet Eks. termin: Omprøve S 2002 Juridisk Kandidateksamen Ordning: Ny Del/delprøve/fase: 1. år af grunduddannelsen Fag: Ret og Samfund Opgavetype: Alm. Antal sider i opgavesættet (incl. forsiden): 5 Eksamensdag: onsdag Dato: 14. Måned: 8. År: 2002 kl Eksamenslokale: Trøjborg, lokale 139, Niels Juelsgade 84 Tilladte medbragte hjælpemidler: Alle Materiale der udleveres til eksaminanden: Opgavetekst og papir Opgavetekst Alexis de Tocqueville: De la démocratie en Amérique I-IV (Paris ) II, kap. 8 (1835) (Oeuvres Complètes, éd. J.-P. Mayer, Gallimard Paris 1961, vol. 1,1, s ). Oversat af Helmuth Schledermann. Alexis de Tocqueville ( ) var fransk greve og politiker. Hans bog om det amerikanske demokrati blev til efter et studieophold i USA og anses for et af de første arbejder inden for sociologi og statskundskab. 5 "Når man besøger amerikanerne og studerer deres love, vil man se, at den myndighed, de har givet deres jurister, og den indflydelse, som disse udøver i regeringen, udgør den mest magtfulde garanti imod demokratiets udskejelser. Jeg tror, der findes en generel årsag hertil, som det kan være nyttigt at undersøge, da den også vil kunne forekomme andetsteds.

2 10 15 I de sidste fem hundrede år har juristerne taget del i alle politiske bevægelser i Europa. Snart har de været redskaber for de politiske myndigheder, snart har de haft held til at gøre de politiske myndigheder til deres redskaber. I middelalderen støttede juristerne i høj grad en udvidelse af kongemagten. Senere har de arbejdet effektivt for at begrænse den. I England har de stået i nært samarbejde med aristokratiet. I Frankrig har de vist sig at være aristokratiets farligste fjender. Har juristerne i enhver situation blot fulgt øjeblikkelige tilskyndelser, eller handler de mere eller mindre ud fra instinkter, som er naturlige for dem, og som vil dukke op igen og igen i historien? Jeg er interesseret i at undersøge dette, for måske vil netop juristerne komme til at spille hovedrollen i det kommende politiske samfund. Mænd, som specialiserer sig i jura, får gennem denne beskæftigelse en vis sans for orden, en smag for formaliteter og en art instinktiv forkærlighed for orden og sammenhæng i forestillingerne hvilket ganske naturligt gør dem meget fjendtlige over for den revolutionære ånd og folkestyrets ureflekterede lidenskaber Den særlige viden, som juristerne opnår gennem deres studier, sikrer dem en særstilling i samfundet. De udgør en slags privilegeret gruppe blandt de intellektuelle. Denne overlegenhed har de stadig anledning til at føle i deres daglige professionelle arbejde: De mestrer en videnskab, som er nødvendig, men som ikke er almeneje. De optræder som dommere eller voldgiftsmænd mellem borgerne, og da de bliver vant til at måtte styre de blinde lidenskaber hos parterne i en retssag, får de en vis foragt for mængdens vurderinger. Dertil kommer, at juristerne ganske naturligt bliver til et laug, ikke som følge af nogen særlig enighed eller en fælles aftale, men fordi deres studier og metoder ligner hinanden og binder dem sammen som i en fælles bestræbelse. 30 Nogle af de tilbøjeligheder og vaner, som kendetegner aristokratiet, vil følgelig kunne ses i juristernes personlighed. De har samme instinktive kærlighed til orden og formaliteter. De nærer den samme afsky for massernes handlinger og den samme hemmelige foragt for folkestyret I samfund, hvor juristerne ikke kan nå den samme position i det politiske liv, som de har i privatlivet, kan man være sikker på, at de vil være de varmeste tilhængere af revolution. 2

3 Men man må stille det spørgsmål, om deres ønske om at ødelægge eller forandre skyldes en permanent egenskab eller noget tilfældigt. Det er rigtigt, at jurister bidrog væsentligt til at omstyrte det franske monarki i 1789, men det er tvivlsomt, om de handlede således, fordi de havde studeret lovene eller fordi de var afskåret fra selv at lave dem For fem hundrede år siden stillede den engelske adel sig i spidsen for folket og talte i folkets navn (over for kongen). I vore dage støtter aristokratiet tronen og forsvarer kongens magtudøvelse. Alligevel har aristokratiet særlige instinkter og tilbøjeligheder. Vi må passe på ikke at forveksle enkelte medlemmer af en gruppe med hele gruppen. I alle lande med et frit styre vil man se jurister i forreste række i alle partier. Det samme gælder for aristokratiet. Næsten alle demokratiske bevægelser i verden er blevet ledet af adelsmænd. Det forholder sig jo således, at en elite aldrig kan tilfredsstille alle sine medlemmers ambitioner: Eliten indeholder altid flere talenter og flere lidenskabelige interesser end der er plads til, hvorfor en række enkeltpersoner er tilbøjelige til at angribe de privilegier, som de ikke hurtigt nok kan opnå på normal måde Derfor vil jeg ikke påstå, at alle medlemmer af den juridiske profession til enhver tid vil være tilhængere af orden og modstandere af fornyelse, men kun at flertallet sædvanligvis vil være det. I et samfund, hvor jurister uden diskussion indtager den høje placering, som naturligt tilhører dem, vil deres generelle holdning være udpræget konservativ og antidemokratisk. Hvis aristokratiet lukker juristprofessionen ude, skaffer det sig fjender, fordi juristerne, skønt de i rigdom og magt står under adelen, gennem deres arbejde er uafhængige af adelen og føler sig intellektuelt jævnbyrdige med den. Men så snart aristokratiet går med til at dele nogle af sine privilegier med juristerne, finder disse to klasser hinanden og forfølger fælles interesser, som om de tilhørte samme familie. 60 Jeg er også tilbøjelig til at tro, at det altid vil være let for en konge at omforme jurister til de bedste redskaber for sin magtudøvelse. Der er en langt større naturlig samhørighed mellem juristerne og den udøvende magt end der er mellem dem og folket, skønt de ofte har hjulpet med til at omstyrte den udøvende magt; på nøjagtig samme måde som der er en større naturlig samhørighed mellem adelen og kongen end mellem adelen og folket, selv om man ofte har set adelen i forening med folket bekæmpe kongemagten. 65 Hvad juristerne sætter højest af alt, er orden, og den bedste garanti for den offentlige ro og orden er øvrigheden. Man må heller ikke glemme, at selv om de hylder friheden, sætter de 3

4 dog i almindelighed legaliteten endnu højere: de er mindre bange for tyranni end for vilkårlighed. Når blot det er den lovgivende magt, som berøver folk deres uafhængighed, er de ikke utilfredse med situationen (En klog konge vil derfor i egen interesse støtte sig til juristerne, og i et demokrati vil juristerne helt automatisk få megen indflydelse:) Gennem sin fødsel og sine interesser tilhører juristen folket, men ved sine vaner og tilbøjeligheder tilhører han aristokratiet. Han kan opfattes som det naturlige bindeled mellem samfundets to store klasser Jo mere man overvejer alt, hvad der sker i USA, desto mere overbevist bliver man om, at juristerne opfattet som et gilde eller laug udgør om ikke den eneste, så dog den mest magtfulde modgift mod demokratiet.... Da juristerne er den eneste uddannede klasse, som folket ikke nærer mistillid til, bliver de ganske naturligt valgt til de fleste offentlige hverv. De fylder de lovgivende forsamlinger og står i spidsen for administrationen. De har derfor stor indflydelse både på lovgivningens tilblivelse og på dens anvendelse. Dog er de tvunget til at give efter for en offentlig mening, som river dem med. Men det er let at finde vidnesbyrd om, hvad de ville gøre, hvis de var frit stillet. 85 Amerikanerne, som har lavet så store statsretlige ændringer (1776), har nemlig kun gennemført ganske få ændringer i privatretten, og det under store vanskeligheder, skønt megen privatretlig lovgivning er i modstrid med samfundsforholdene. Årsagen hertil er, at befolkningens flertal i privatretlige anliggender må bøje sig for den juridiske professions autoritet, og de amerikanske jurister er utilbøjelige til at foretage forandringer, når de selv kan bestemme Men den retlige tankegang går langt ud over de grænser, jeg her har opridset. Der findes næppe det politiske problem i USA, som ikke før eller siden bliver forvandlet til et juridisk spørgsmål. Derfor er alle parter tvunget til at låne juridiske ideer og endog juridisk sprogbrug, når de beskæftiger sig med dagligdagens stridigheder. De fleste, som har et offentligt hverv, er eller har været jurister, og de medbringer fra deres profession vaner og tekniske fremgangsmåder, som de overfører til deres offentlige virksomhed. 95 Juristerne udgør i USA en magt, som er lidet frygtet og næppe endnu rigtig erkendt. De har intet særligt symbol, de føjer sig let efter tidens krav og tilpasser sig uden modstand skiftende samfundsforhold. Men de findes overalt i samfundet og gennemsyrer alle samfundsklasser. Uden ophør bearbejder de umærkeligt samfundet, og de vil til slut 4

5 komme til at forme det efter deres egne ønsker." SPØRGSMÅL 1) Hvordan begrunder Alexis de Tocqueville juristernes rolle i samfundet? 2) Hvilken økonomisk og politisk baggrund var der i den vestlige verden for juristernes såkaldte storhedstid i 1800-tallet? 3) Redegør for en i forhold til teksten alternativ opfattelse af folkets rolle i demokratiet. 5

Karakteropslag dato: 31. august 2005

Karakteropslag dato: 31. august 2005 Formular II = side 1 A A R H U S U N I V E R S I T E T Det samfundsvidenskabelige Fakultet Eks. termin: Omprøve sommer 2005 Juridisk Kandidat-/embedseksamen Ordning: Ny Del/delprøve/fase: 1. år af grunduddannelsen

Læs mere

Karakteropslag dato: 30. august 2004

Karakteropslag dato: 30. august 2004 Formular II = side 1 A A R H U S U N I V E R S I T E T Det samfundsvidenskabelige Fakultet Eks. termin: Omprøve S 2004 Juridisk Kandidat-/embedseksamen Ordning:..Ny. Del/delprøve/fase: 1. år af grunduddannelsen

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET Formular II - side 1. Omprøve, august Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Juridisk kandidateksamen

AARHUS UNIVERSITET Formular II - side 1. Omprøve, august Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Juridisk kandidateksamen AARHUS UNIVERSITET Formular II - side 1 Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Juridisk kandidateksamen Ordning: Omprøve, august 2014 Del/delprøve/fase: 2. år af bacheloruddannelsen Fag: Forvaltningsret Opgavetype:

Læs mere

DATALOGISK INSTITUT, AARHUS UNIVERSITET

DATALOGISK INSTITUT, AARHUS UNIVERSITET DATALOGISK INSTITUT, AARHUS UNIVERSITET Det Naturvidenskabelige Fakultet EKSAMEN Grundkurser i Datalogi Algoritmer og Datastrukturer 1 (003-ordning) Antal sider i opgavesættet (incl. forsiden): 10 (ti)

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Karakteropslag dato: 28. august 2003

Karakteropslag dato: 28. august 2003 Formular II = side 1 A A R H U S U N I V E R S I T E T Det samfundsvidenskabelige Fakultet Eks. termin: Omprøve, sommer 2003 Juridisk Kandidat-/embedseksamen Ordning: Ny Del/delprøve/fase: 1. år af grunduddannelsen

Læs mere

Svarark til emnet Demokrati

Svarark til emnet Demokrati Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Det er en aftale man har i Danmark, som skal sikre sig at der ikke kommer enevælde

Læs mere

Bog 1. Indledningen Hvad var anledningen til, at Sokrates denne dag var i Piræus? Hvem var Sokrates sammen med denne dag?

Bog 1. Indledningen Hvad var anledningen til, at Sokrates denne dag var i Piræus? Hvem var Sokrates sammen med denne dag? Arbejdsspørgsmål til Staten af Platon side 1 Anvendt udgave Spørgsmålene nedenfor henviser til: Platon, Staten, Platonselskabets Skriftserie, Oversat af Otto Voss med et essay af Egil A. Wyller, Museum

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET Formular II - side 1. Omprøve E 2014

AARHUS UNIVERSITET Formular II - side 1. Omprøve E 2014 AARHUS UNIVERSITET Formular II - side 1 Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Juridisk kandidateksamen Del/delprøve/fase: 2. år af bacheloruddannelsen Fag: Forvaltningsret Opgavetype: AO Antal sider i opgavesættet

Læs mere

Business and Social Sciences Fakultet Eks. termin: Reeksamen august Eksamensdag: Mandag Dato: 8. Måned: august År: 2016 kl kl. 14.

Business and Social Sciences Fakultet Eks. termin: Reeksamen august Eksamensdag: Mandag Dato: 8. Måned: august År: 2016 kl kl. 14. 1 Formular II = side 1 A A R H U S U N I V E R S I T E T Business and Social Sciences Fakultet Eks. termin: Reeksamen august 2016 Juridisk Kandidateksamen Ordning: Del/delprøve/fase: Fag: Opgavetype: 2.

Læs mere

Karakteropslag dato: 31. januar 2005

Karakteropslag dato: 31. januar 2005 Formular II = side 1 A A R H U S U N I V E R S I T E T Det samfundsvidenskabelige Fakultet Eks. termin: Vinter 2004/05 Juridisk Kandidat-/embedseksamen Ordning: Ny Del/delprøve/fase: 2. år af grunduddannelsen

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Åbogade 34, indgang B, bygning 5344, 8200 Aarhus N

AARHUS UNIVERSITET. Åbogade 34, indgang B, bygning 5344, 8200 Aarhus N AARHUS UNIVERSITET Formular II - side 1 Sommereksamen 2012 Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Juridisk kandidateksamen Ordning: Del/delprøve/fase: 2. år af bacheloruddannelsen Fag: Forvaltningsret Opgavetype:

Læs mere

UDKAST TIL MINISTERENS TALE under middag på Glyptoteket i anledning af Højesterets 350 års jubilæum den 14. februar 2011

UDKAST TIL MINISTERENS TALE under middag på Glyptoteket i anledning af Højesterets 350 års jubilæum den 14. februar 2011 Dok.: KNO40167 UDKAST TIL MINISTERENS TALE under middag på Glyptoteket i anledning af Højesterets 350 års jubilæum den 14. februar 2011 1. Deres Majestæt, Deres Kongelige Højheder, mine damer og herrer.

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL FOMUSOH IVO FEH, CAMEROUN 1) Hvorfor sidder Ivo i fængsel? 2) Hvad stod der i sms en? 3) Hvem er Boko Haram? 4) Hvorfor mener myndighederne, at Ivo og hans venner er en trussel mod

Læs mere

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer.

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer. Systemskiftet 1901 Det danske demokratiske system er udviklet, siden det blev etableret i 1849. Systemskiftet i 1901 hører til de afgørende ændringer. I første omgang blev denne praksis ikke grundlovsfæstet.

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849

Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 Kildekritiske spørgsmål til Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849. Baggrund I årene omkring 1849 var Danmark præget af en nationalisme og optimisme

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET Formular II - side 1. Sommereksamen 2013. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Juridisk kandidateksamen

AARHUS UNIVERSITET Formular II - side 1. Sommereksamen 2013. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Juridisk kandidateksamen AARHUS UNIVERSITET Formular II - side 1 Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Juridisk kandidateksamen Ordning: Sommereksamen 2013 Del/delprøve/fase: 2. år af bacheloruddannelsen Fag: Forvaltningsret Opgavetype:

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

7.s.e.trin.A. 2015 Luk 19,1-10 Salmer: 753-494-385 260-476-7 Det er en pudsig lille historie om Zakæus i træet. Den rige mand, -overtolderen, -den

7.s.e.trin.A. 2015 Luk 19,1-10 Salmer: 753-494-385 260-476-7 Det er en pudsig lille historie om Zakæus i træet. Den rige mand, -overtolderen, -den 7.s.e.trin.A. 2015 Luk 19,1-10 Salmer: 753-494-385 260-476-7 Det er en pudsig lille historie om Zakæus i træet. Den rige mand, -overtolderen, -den store, magtfulde mand, -han er lille af vækst, og da han

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Staten hovedhjørnestenen i klasseregimet. Michail Bakunin

Staten hovedhjørnestenen i klasseregimet. Michail Bakunin Staten hovedhjørnestenen i klasseregimet Michail Bakunin 1870 Ingen revolution har endnu vovet at begå den helligbrøde at gribe ud efter statens hellige ark, ligegyldigt hvor voldelig og dristige dens

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Svarark til emnet Demokrati

Svarark til emnet Demokrati Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Den handler om hvordan flere og flere fik lov til at være med i demokratiet og

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET Formular II - side 1. Omprøve E 2014. Business and Social Sciences

AARHUS UNIVERSITET Formular II - side 1. Omprøve E 2014. Business and Social Sciences AARHUS UNIVERSITET Formular II - side 1 Business and Social Sciences Omprøve E 2014 Juridisk kandidateksamen Ordning: Del/delprøve/fase: Kandidatuddannelsen Fag: Skatteret I Opgavetype: Skriftlig eksamen

Læs mere

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 26.1.2016 ARBEJDSDOKUMENT om oprettelse af en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende

Læs mere

http://www.sam.sdu.dk/study/fag/fagprint.shtml?fag_id=4362&print=1

http://www.sam.sdu.dk/study/fag/fagprint.shtml?fag_id=4362&print=1 Page 1 of 2 Det Samfundsvidenskabelige Fakultet - Syddansk Universitet Demokratikanonen til debat The Canon of Democracy Reviewed Esbjerg Kolding Odense X Kandidatfag (F10) Slagelse Sønderborg Fagnr. null

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Indre mand / Indre kvinde

Indre mand / Indre kvinde Indre mand / Indre kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Unge burkinere, der øver sig på et teaterstykke om miljøbeskyttelse (foto: Foreningen Baobab)

Unge burkinere, der øver sig på et teaterstykke om miljøbeskyttelse (foto: Foreningen Baobab) Unge burkinere, der øver sig på et teaterstykke om miljøbeskyttelse Projekt & Kultur nr. 118, februar 2014 side 13 Unge burkinere øver sig på et teaterstykke om miljøbeskyttelse Kunstnerisk skabelse en

Læs mere

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden (18) Lod og del Om gåden og kærligheden TEKST: FØRSTE KORINTHERBREV 13 DER ER to ting, man ikke skal tale for meget om: glæde og kærlighed. At tale om dem kunne udvande øjeblikket. For når glæde og kærlighed

Læs mere

A A R H U S U N I V E R S I T E T

A A R H U S U N I V E R S I T E T A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Omeksamen august 2005 Økonomi Del/delprøve: BA-oecon., 3. semester Fag: B4-2: Regnskab og finansiering, 2. del Antal sider i opgavesættet:

Læs mere

DATALOGISK INSTITUT, AARHUS UNIVERSITET

DATALOGISK INSTITUT, AARHUS UNIVERSITET DATALOGISK INSTITUT, AARHUS UNIVERSITET Det Naturvidenskabelige Fakultet EKSAMEN Grundkurser i Datalogi Antal sider i opgavesættet (incl. forsiden): 12 (tolv) Eksamensdag: Fredag den 1. april 200, kl..00-11.00

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET Formular II - side 1. OMPRØVE, august Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Juridisk kandidateksamen

AARHUS UNIVERSITET Formular II - side 1. OMPRØVE, august Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Juridisk kandidateksamen AARHUS UNIVERSITET Formular II - side 1 Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Juridisk kandidateksamen Ordning: OMPRØVE, august 2016 Del/delprøve/fase: 2. år af bacheloruddannelsen Fag: Forvaltningsret Opgavetype:

Læs mere

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark

Læs mere

Den Seksuelle Problematik

Den Seksuelle Problematik 1 Den Seksuelle Problematik Isha Schwaller de Lubicz www.visdomsnettet.dk 2 Den seksuelle problematik Af Isha Schwaller de Lubicz (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Seksualitet repræsenterer

Læs mere

Lærervejledning. Mit Østfyn. Danehoffets by - Nyborg. Historien om middelalderens Christiansborg

Lærervejledning. Mit Østfyn. Danehoffets by - Nyborg. Historien om middelalderens Christiansborg Lærervejledning Mit Østfyn Danehoffets by - Nyborg Historien om middelalderens Christiansborg Mit Østfyn Et samarbejde mellem museer, skoler og kommuner på Østfyn om formidling af egnens kulturarv. Målet

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Gældskrisen og Fremtidens EU

Gældskrisen og Fremtidens EU Gældskrisen og Fremtidens EU Oplæg ved Mads Dagnis Jensen og Julie Hassing Nielsen Undervisningskonference om EU s fremtid organiseret af Oplysningsforbundet DEO Onsdag den 10. september 2012 Aarhus Universitet,

Læs mere

Eroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n

Eroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Eroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Beethoven I dette hæfte skal du arbejde med et musikværk, der hedder Eroica. Det bliver spillet af et stort symfoniorkester. Musikværket Eroica er skrevet

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

De 4 maskuline arketyper. Kongen. Krigeren. Magikeren. Elskeren.

De 4 maskuline arketyper. Kongen. Krigeren. Magikeren. Elskeren. De 4 maskuline arketyper. Kongen. Krigeren. Magikeren. Elskeren. Fælles for alle de 4 arketyper er at de i sine modne udgaver indeholder karakterstyrker og evner, vi som mænd efterstræber, men har svært

Læs mere

Ny bevidsthed Nyt sprog

Ny bevidsthed Nyt sprog 1 Ny bevidsthed Nyt sprog John Henry Barrows www.visdomsnettet.dk 2 Ny bevidsthed Nyt sprog Af John Henry Barrows Disciplen i Den Nye Tidsalder vil være kendetegnet ved præcist ordvalg. World Goodwill-centrene

Læs mere

DATALOGISK INSTITUT, AARHUS UNIVERSITET

DATALOGISK INSTITUT, AARHUS UNIVERSITET DATALOGISK INSTITUT, AARHUS UNIVERSITET Det Naturvidenskabelige Fakultet EKSAMEN Grundkurser i Datalogi Algoritmer og Datastrukturer (00-ordning) Antal sider i opgavesættet (incl. forsiden): 6 (seks) Eksamensdag:

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(98)29 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 3: BEKÆMPELSE AF RACISME OG INTOLERANCE OVER FOR SIGØJNERE/ROMANI VEDTAGET

Læs mere

Karakteropslag dato:

Karakteropslag dato: Opgaven udleveres til følgende EKA er: EKA 421152E002 og 4210720001 Hovedområde: BSS /Jura Prøvens navn: Civilproces Opgavetype: Alm. opgave Antal sider i opgavesættet (inkl. forsiden): 5 Eksamensdato:

Læs mere

Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet

Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet Af Lave K. Broch, kampagnekoordinator for Folkebevægelsen mod EU Findes der er en vej ud af EU for Danmark?

Læs mere

A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det samfundsvidenskabelige Fakultet Eks. termin: Forår 2000 Juridisk Kandidateksamen Ordning: Ny

A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det samfundsvidenskabelige Fakultet Eks. termin: Forår 2000 Juridisk Kandidateksamen Ordning: Ny Formular II = side 1 A A R H U S U N I V E R S I T E T Det samfundsvidenskabelige Fakultet Eks. termin: Forår 2000 Juridisk Kandidateksamen Ordning: Ny Del/delprøve/fase: 1. år af grunduddannelsen Fag:

Læs mere

Vær med. Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o

Vær med. Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o Vær med Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o Integration Det handler om at være med. Alle skal have lejlighed til at deltage i arbejdslivet og samfundslivet og gøre sig gældende - uanset ens sociale og etniske

Læs mere

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Absalon 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Absalon. Det kan være de kender noget til ham fra julekalenderen "Absalons hemmelighed".

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

VIA University College. Læreruddannelsen i Aarhus. Tale ved dimissionen, fredag den 21. juni 2013. Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen

VIA University College. Læreruddannelsen i Aarhus. Tale ved dimissionen, fredag den 21. juni 2013. Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen VIA University College. Læreruddannelsen i Aarhus Tale ved dimissionen, fredag den 21. juni 2013 Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen Kære dimittender! I Tillykke med jeres uddannelse til professionsbachelor

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

Præsidentiel og parlamentarisk styreform

Præsidentiel og parlamentarisk styreform Her er forskellen: Præsidentiel og parlamentarisk styreform Parlamentarisme og præsidentialisme er begge demokratiske styreformer. Men hvad er egentlig forskellen på de to former, der praktiseres i henholdsvis

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender HVAD ER FRIMURERI Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender Laugssekretærens Kontor Silkeborg Plads 8 2100 København Ø Telefon

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET Formular II - side 1 F Business and Social Sciences

AARHUS UNIVERSITET Formular II - side 1 F Business and Social Sciences AARHUS UNIVERSITET Formular II - side 1 Business and Social Sciences F 2016 Juridisk kandidateksamen Ordning: Del/delprøve/fase: Kandidatuddannelsen Fag: Skatteret I Opgavetype: Skriftlig opgave Antal

Læs mere

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser

Læs mere

DE FORENEDE NATIONER. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk

DE FORENEDE NATIONER. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk 1 DE FORENEDE NATIONER FN Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 De Forenede Nationer FN Af Johan Galtung (Oversættelse Ebba Larsen) FN s sikkerhedsråd 1. Diagnose: Det er ofte blevet pointeret, at FN er

Læs mere

Karaktererne forventes offentliggjort den 1. maj 2015 senest kl. 18.00.

Karaktererne forventes offentliggjort den 1. maj 2015 senest kl. 18.00. 1 Formular II = side 1 A A R H U S U N I V E R S I T E T Business and Social Sciences Fakultet Eks. termin: Omprøven april 2015 Juridisk Kandidateksamen Ordning: Del/delprøve/fase: 2. år af bacheloruddannelsen

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

EUROBAROMETER. Antal interview: 28.050. Antal interview: 1.020. Metode: Personligt interview LANDERESULTATER

EUROBAROMETER. Antal interview: 28.050. Antal interview: 1.020. Metode: Personligt interview LANDERESULTATER LANDERESULTATER Andelen af de adspurgte i Danmark, som siger, at det er vigtigt at hjælpe folk i udviklingslandene, svarer til gennemsnittet for hele EU (85%). Det samme gælder for andelen af folk, som

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

Eksamensplan sommer Bacheloruddannelsen

Eksamensplan sommer Bacheloruddannelsen Eksamensplan sommer 2015 (Ret til ændringer forbeholdes) Revideret den 10. juni 2015 Retningslinjer Bacheloruddannelsen 1. Gyldigt studiekort skal medbringes til samtlige prøver. 2. Eksamenssted ved de

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Justitsministeriet. Civil- og Politiafdelingen Udkast til tale

Justitsministeriet. Civil- og Politiafdelingen Udkast til tale 19-11-04 Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Udkast til tale Dato: 4. november 2004 Dok.: CMA20741 Politikontoret Til brug ved Sikkerhedsdagen 2004 den 9. november 2004 arrangeret af SikkerhedsBranchen

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Modul 3 Grundlæggende biokemi og bioanalyse Intern teoretisk prøve Titel: Intern teoretisk prøve Fag: Mikrobiologi, biokemi, statistik, kemi, anvendt fysik, biomedicin og

Læs mere

UBVA-sekretariatet. Baggrundsnotat vedr. forslag til lov om Danmarks ratifikation af Aftale om en fælles patentdomstol

UBVA-sekretariatet. Baggrundsnotat vedr. forslag til lov om Danmarks ratifikation af Aftale om en fælles patentdomstol UBVA-sekretariatet Baggrundsnotat vedr. forslag til lov om Danmarks ratifikation af Aftale om en fælles patentdomstol Baggrund Patenter udstedes for at fremme vækst og innovation i samfundet, og der knytter

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Grenaa Handelsskole HHX Samfundsfag C Morten

Læs mere

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Da Stauning døde i maj 1942, overtog Vilhelm Buhl statsministerposten. Den 2. september 1942 holdt han en radiotale, hvis indhold kom til at præge resten

Læs mere

3.s. i Fasten d.27.3.11. Luk.11,14-28.

3.s. i Fasten d.27.3.11. Luk.11,14-28. 3.s. i Fasten d.27.3.11. Luk.11,14-28. 1 Det hænder, præsten synes, at teksterne til en søndag er så svære at komme ind i, så menigheden burde have udleveret et åndeligt brækjern. Ordene er vanskelige

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 7.s.e.trinitatis Prædiken til 7. søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 19,1-10.

Bruger Side Prædiken til 7.s.e.trinitatis Prædiken til 7. søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 19,1-10. Bruger Side 1 30-07-2017 Prædiken til 7. søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Luk. 19,1-10. Små historier kan rejse store spørgsmål. Det er sommetider sådan at i en lille hverdagshandling sker der store

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. november 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og folkeafstemninger

Læs mere

Den seksuelle problematik

Den seksuelle problematik Den seksuelle problematik Af Isha Schwaller de Lubicz Udgivet af 1VisdomsNettet www.visdomsnettet.dk Den seksuelle problematik Af Isha Schwaller de Lubicz www.visdomsnettet.dk 2 Den seksuelle problematik

Læs mere

Samfundsfag på Århus Friskole

Samfundsfag på Århus Friskole Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 1 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 Det talte ord gælder Vi er samlet i dag for at fejre vores grundlov. Grundloven er rammen for den måde, vi i Danmark træffer beslutninger

Læs mere

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Fremtidens folkeskole Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Skal Danmark opretholde velfærden i fremtiden, så skal

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Emne: Kampen om magten i oplysningstiden:

Emne: Kampen om magten i oplysningstiden: Emne: Kampen om magten i oplysningstiden: 1. Skriveøvelse (A): enten som opstart til et nyt emne, opsamling fra forrige time eller afslutning af timen (hvad har du lært i dag?). 3 elever arbejder sammen:

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

DATALOGISK INSTITUT, AARHUS UNIVERSITET

DATALOGISK INSTITUT, AARHUS UNIVERSITET DATALOGISK INSTITUT, AARHUS UNIVERSITET Det Naturvidenskabelige Fakultet EKSAMEN Grundkurser i Datalogi Antal sider i opgavesættet (incl. forsiden): 5 (fem) Eksamensdag: Fredag den 10. august 007, kl.

Læs mere

FN s VERDENSERKLÆRING OM MENNESKERETTIGHEDERNE

FN s VERDENSERKLÆRING OM MENNESKERETTIGHEDERNE FN s VERDENSERKLÆRING OM MENNESKERETTIGHEDERNE Vedtaget og offentliggjort den 10. december 1948 af De forenede Nationers Generalforsamling INDLEDNING Da anerkendelse af den mennesket iboende værdighed

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND

GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND BRIEF GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Skal Danmark genindføre

Læs mere

Foreløbig eksamensplan vinter 2015/16. Bacheloruddannelsen

Foreløbig eksamensplan vinter 2015/16. Bacheloruddannelsen Foreløbig eksamensplan vinter 2015/16 (Ret til ændringer forbeholdes) Revideret den 4. december 2015 Bacheloruddannelsen Retningslinjer 1. Gyldigt studiekort skal medbringes til samtlige prøver. 2. Eksamenssted

Læs mere

Lige for loven? Hvad skal I lære? I skal bruge. I skal bruge. Sådan gør I. Historiefaget.dk: Lige for loven? Side 1 af 7

Lige for loven? Hvad skal I lære? I skal bruge. I skal bruge. Sådan gør I. Historiefaget.dk: Lige for loven? Side 1 af 7 Lige for loven? Undersøg, og analyser kongen, adelen og almindelige borgeres rettigheder og pligter fra enevælden og op til i dag. Hvad skal I lære? Hvordan magten i Danmark har ændret sig fra enevælde

Læs mere

danmark på rette kurs

danmark på rette kurs grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme et troværdigt og stærkt forsvar danmark som et suverænt

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

Udarbejdelse af synopsis: 22. april 9. maj. Kære elev i 2g.

Udarbejdelse af synopsis: 22. april 9. maj. Kære elev i 2g. Kære elev i 2g. AT7 er en forsmag på næste års AT-eksamen. Du skal derfor udarbejde en synopsis og til mundtlig årsprøve i AT. På de næste sider får du den nødvendige generelle information. Med venlig

Læs mere