Montesquieu og magtens tredeling

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Montesquieu og magtens tredeling"

Transkript

1 Montesquieu og magtens tredeling Thomas Mark de Laine, historieopgave, 19. februar 1999 Noter er markeret med et tal i parentes som f.eks. her (13), hvor der henvises til note Indledning I indeværende år, 1999, er det netop 150 år siden, Danmark fik sin første grundlov, "Junigrundloven" af 5. juni Siden er grundloven revideret flere gange. Her vil jeg dog beskæftige mig med den oprindelige. Jeg vil undersøge, hvorvidt og hvorledes den franske oplysningsfilosof Montesquieus statstanker havde betydning for udformningen af grundloven af Det skal ske ved en redegørelse for hans statstanker og ved en undersøgelse af grundloven, der skal afsløre, på hvilken måde disse har haft indflydelse på dens udformning. Til formålet vil jeg dels bruge et eksemplar af Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 dels nogle bøger om Montesquieu og hans statstanker. Blandt de sidstnævnte har jeg især brugt Per Stig Møllers bog "Den naturlige orden" (se i øvrigt litteraturlisten) og Johnny Thiedeckes "Oplysningstiden", hvor den sidste udmærker sig ved at have et uddrag af Montesquieus største værk "Lovenes Ånd" Montesquieu Franskmanden Charles de Secondat de Montesquieu ( ) var en af oplysningstidens mest kendte politiske tænkere og forfattere. Han var baron, en titel han havde arvet fra sin farbror. Således var han født til en privilegeret tilværelse, hvor han boede på godser, der var det økonomiske grundlag for hans aktiviteter. Det gjorde det blandt andet muligt for ham at rejse en del. I starten af 1720'erne rejste han til Paris, hvor han færdedes sammen med for eksempel Diderot og Voltaire, der var oplysningsfilosoffer. Senere førte hans rejseaktiviteter ham til England, hvor han brugte en del tid, og her stiftede han bekendtskab med en række af de engelske oplysningsfilosoffer (1). Således lærte Montesquieu altså en del oplysningsfilosoffer at kende, samtidig med, at han stiftede bekendtskab med det engelske system, som han fremhævede en del i sine bøger. Montesquieu skrev tre afgørende værker: Det var "Persiske Breve" (1721), "Årsagerne til Romerrigets sammenbrud" (1745) og "Lovenes ånd" (1748). Heri beskrives de tanker, han gør sig, omkring samfundets indretning Lovenes Ånd Bogen "l'esprit des lois", "Lovenes Ånd", er Montesquieus mest kendte værk, og det var det, der fik størst indflydelse på eftertiden. Her beskriver han, hvad han mener, der skal til, for at et styre kan være retfærdigt og retmæssigt og dermed stabilt. Han undersøgte, hvordan forskellige styreformer fungerede på forskellige geografiske steder afhængig af klima og jordbund o.lign. Folk nordpå levede i et koldere og umildt klima. Derfor blev de mere modige, mens folk under varmere, sydlige himmelstrøg var mere frygtsomme og havde sans for fornøjelser og var derfor ganske enkelt mere dovne. Dette byggede han på undersøgelser af forskellige folkeslags karakter og lovgivning.

2 Montesquieu mente, at det var lovenes opgave at fremme de gode af klimaets virkninger, og modarbejde de dårlige. Des mere klimaet får folk til at flygte fra arbejde, des mere skal lovene og religionen opmuntre dem til at arbejde. I varme lande er befolkningerne mere tilbøjelige til at underkaste sig en tyran end i de kolde lande, fordi de i varmere lande er mere magelige og skyr smerte, mens man i de kolde lande er mere frihedselskende. I lande ledet af "tyranner" lever man allerede med politisk slaveri og affinder sig derfor også med civilt slaveri (2). "Fordi lovene var dårligt lavet, har man fundet dovne mennesker; fordi disse mennesker var dovne, har man gjort dem til slaver," skriver Montesquieu (3). I Lovenes Ånd beskæftiger Montesquieu sig med, hvad der skal til for at gøre et styre retfærdigt og stabilt, og skriver: "Først og fremmest består frihed i ikke at kunne tvinges til at gøre noget, som lovene ikke beordrer; og man er kun i denne tilstand, når man er regeret af civile love: vi er altså frie, fordi vi lever under civile love" (4). Det handler så om, at få civile love og en myndighedsudøvelse, der også selv er nødt til at respektere de civile love. Til at opnå dette, anbefales magtens tredeling (5). Magtens tredeling var en slags magtbalance, der blev introduceret af den italienske politiker, filosof og digter iccolo Machiavelli allerede i 1500-tallet. Han beskrev den konstitutionelle balance mellem kongen, adelen og folket med hver deres rettigheder og pligter. I Lovenes Ånd henviser Montesquieu flere gange til Machiavelli (6). Den engelske filosof John Locke brugte Machiavelli i sine "Two Treatises of Government", hvor han forklarede den engelske borgerkrigs udbrud med, at kongen ikke havde respekteret folket, at enevælden havde medført magtmisbrug. Defor anbefalede Locke, at magten skulle deles i tre: den lovgivende, den udøvende og den dømmende (7). Magten skal kunne standse magten, mente Montesquieu. Hans så nemlig en række farer i, at for meget magt samledes på ét sted. Folket skal have den politiske frihed, der efter Montesquieus mening består i, at man med sindsro kan have sin mening. Skal denne frihed være til stede, må regeringen nødvendigvis laves sådan, at medborgere ikke behøver at frygte hinanden (8). I enhver stat eksisterer de tre nævnte former for myndighed: Den lovgivende myndighed, den udøvende myndighed, hvad angår sager, der beror på folkeretten, og den udøvende myndighed hvad angår sager, der beror på civilretten. Den sidste kan passende kaldes den dømmende myndighed, skriver han (9), for det er ved hjælp af den, fyrsten eller øvrigheden straffer forbrydelser eller dømmer i sager mellem de enkelte. Ifølge den lovgivende myndighed stifter fyrsten eller øvrigheden love - midlertidigt eller permanent - og ophæver eller ændrer eksisterende love. Ifølge den udøvende myndighed, angående sager om folkeretten, herefter blot kaldt "den udøvende myndighed/magt", slutter han fred eller starter krig, hindrer indtrængen osv. Den lovgivende myndighed må ikke forenes med den udøvende myndighed. Så kan man nemlig frygte, at den monark eller det senat, der er tale om, vil stifte tyranniske love og udøve dem på tyrannisk vis (10). Eller sagt på en lidt anden måde: Hvis den lovgivende og den udøvende magt ikke er adskilt, ville det være oplagt for det, som Locke kalder "den menneskelige skrøbelighed" (11), at indføre love og ikke selv efterleve dem. Adskilles lovgiverne derimod fra den udøvende magt, vil de være nødt til selv at efterleve lovene, og derfor vil de udforme dem til almenhedens bedste.

3 Den udøvende magt administreres bedst af én, mente Montesquieu, hvorfor han placerede den hos monarken (12). Derimod administreres den lovgivende magt bedre af flere. Efter Lockes ideer og engelsk eksempel placerer Montesquieu den lovgivende magt hos et Overhus, der består af adelige, og hos et Underhus, der består af folkevalgte. Overhuset kan stoppe love ved brug af sin vetoret, men det kan ikke vedtage dem - kun undlade at gøre brug af sin vetoret (13). Montesquieu ønskede, at den lovgivende magt ikke var forsamlet til stadighed, for så ville den berøve for meget af den udøvende magts tid og tvinge den til at bruge kræfter på at forsvare sin ret til at udøve magten (14). Således består den lovgivende magt af to dele (Overhuset og Underhuset), der binder hinanden med deres gensidige evne til at forhindre. De to dele er endvidere begge bundet af den udøvende magt, som lovgiverne jo selv er underlagt, og den udøvende magt er igen bundet af den lovgivende magt (15). For at alle skal kunne føle sig frie og sikre, er man nødt til at kunne vide, nøjagtig hvilke forpligtelser man har i samfundet (16). Derfor må og skal den dømmende magt være adskilt fra både den lovgivende og den udøvende magt. Var den dømmende magt forbundet med den lovgivende magt, ville dommeren være lovstifter, og magten over borgerne ville dermed være vilkårlig. Og var den dømmende magt forbundet med den udøvende, ville dommeren opnå en undertrykkers magt, skriver Montesquieu (17). Dommeren skal være et nøjagtigt udtryk for loven, således at alle er lige for loven. Dommeren må ikke dømme efter sin egen særskilte mening, for så kender man ikke de pligter, man har over for samfundet, og så er man ikke fri jfr. ovenstående. Det vigtigste ved magtens tredeling var dens sikkerhed for, at ingen af de tre myndigheder udartede. Ganske vist kunne man risikere, at den lovgivende, den udøvende og den dømmende myndighed holdt hinanden i skak og ubevægelighed, men de er tvunget til at "bevæge sig i enighed" (18) af tingenes bevægelse, skriver han. Det burde være folket, der som et hele havde lovgivende myndighed, men da dette er en umulighed, må det gøres gennem repræsentanter for folket, hedder det videre i "Lovenes Ånd" (19). Montesquieu foreslår en repræsentant fra hver større by. Disse skal så udgøre Underhuset. Overhuset skal bestå af adelige, og her er deltagelsen arvelig. I kraft af arveligheden kunne Overhuset meget vel komme til at pleje egne interesser, og derfor kan det kun have indflydelse i kraft af sin vetoret (20). 2.2 Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 Den grundlovgivende Rigsforsamling blev valgt den 5. oktober 1848 ved almindelig valgret for "uberygtede" mænd over 30 år til at vedtage Danmarks første frie forfatning. Kultusminister D.G. Monrad lavede et udkast, der blev forhandlet mellem forsamlingens 152 medlemmer, hvoraf cirka en fjerdedel, 38, var kongevalgte. Den 25. maj 1849 nåede forsamlingen til enighed og Danmarks Riges Grundlov, der fik overskriften "Junigrundloven", blev underskrevet af Frederik VII den 5. juni 1849 (21). Allerede i grundlovens 2 ses det, at Montesquieu har haft sin betydnng. Her anvendes opdelingen af magten i en lovgivende, en udøvende og en dømmende, og paragraffen fastslår endvidere, at den

4 lovgivende magt er hos kongen og Rigsdagen i forening, den udøvende hos kongen alene og den dømmende hos domstolene (22). Det ser her umiddelbart ud som om, kongen bevarer en ret betydelig indflydelse, men sådan er det nu ikke. Junigrundlovens 18 lyder nemlig således: "Kongen er ansvarsfri; hans Person er hellig og ukrænkelig. Ministrene er ansvarlige for Regeringens Førelse." Og i 19 hedder det: "Kongen udnævner og afskediger sine Ministre. Kongens Underskrift under de Lovgivningen og Regeringen vedkommende Beslutninger giver disse Gyldighed, når den er ledsaget af en Ministers Underskrift. Den Minister, som har underskrevet, er ansvarlig for Beslutningen." Med andre ord: Selvom den udøvende magt placeredes hos kongen, så var det reelt ministrene, der havde magten, under Rigsdagens kontrol (23). Som 19 siger, så var kongens underskrift nemlig kun gyldig, såfremt der stod en ministers underskrift ved siden af den. Rigsdagen består af Folketinget og Landstinget (24). Folketinget består af uberygtede mænd, der er fyldt 30 år, og ikke har fået fattighjælp, som ikke er tilbagebetalt, ikke råder over sin egen bolig eller lignende. Enhver der opfylder disse betingelser kan vælges, forudsat han har indfødsret (25). Landstinget består af ligeledes uberygtede mænd, der opfylder omtrent samme betingelser, som medlemmer af Folketinget, men som derudover er mindst 40 år og har haft en ren årlig indtægt på 1200 rigsdaler eller har betalt 200 rigsdaler i skat til staten eller kommunen (26). Rigsdagen består af en gruppe af personer, så også her er der fulgt en af Montesquieus anbefalinger, nemlig netop at den lovgivende magt skulle besiddes af en gruppe personer. Disse personer var folkevalgte, hvilket var en anden af hans anbefalinger. En tredje var jo, at den udøvende magt skulle placeres hos én person, og jfr. grundlovens 2 var den da også placeret hos kongen, men den var som allerede nævnt reelt hos ministrene, bortset fra hvad angår land- og sømagten (27). Han kan erklære krig, slutte fred samt indgå og ophæve forbund og handelstraktater. Han kan dog ikke afstå dele af landet, råde over statsindtægt eller pådrage staten nogen forpligtelse uden Rigsdagens samtykke (28). Valgene til såvel Folketinget som Landstinget foregår i valgkredse (29), hvilket også var helt i tråd med Montesquieu, der jo foreslog, at der valgtes en repræsentant for hver større by, hvilket er nogenlunde samme princip som brugen af valgkredse, selvom sådanne selvfølgelig ikke nødvendigvis kun omfatter by, ligesom der vælges mere end én fra hver valgkreds til Landstinget (mens der kun vælges én per valgkreds til Folketinget). Som allerede nævnt placerer Junigrundlovens 2 den dømmende magt hos domstolene. Men ellers indeholder den hvad den dømmende magt angår kun bestemmelser omkring Rigsretten. Rigsretten dømmer i sager mod ministrene; Folketinget anklager. Udover ministre kan også andre, som kongen finder særligt farlige for staten, med Folketingets samtykke stilles for Rigsretten (30). Montesquieu kan dog naturligvis også ses på dette område: "Dommerne have i deres Kald alene at rette sig efter Loven. De kunne ikke afsættes uden ved Dom, ikke heller forflyttes mod deres Ønske, udenfor de Tilfælde, hvor en Omordning af Domstolene finder Sted," hedder det i 78. Den dømmende magt skal altså være adskilt fra den udøvende magt og den lovgivende magt, således at den alene kan være et udtryk for loven, som beskrevet tidligere. Derfor må de ikke kunne "straffes" - af den udøvende myndighed - med forflytninger eller afskedigelser eller lignende uden dom,

5 hvilket man måske kunne tænke ville forekomme, for ellers kunne de jo påvirkes af frygten for at blive afsat eller flyttet. Vedrørende den dømmende magt fastsættes det endvidere i paragrafferne 74 og 76, at den dømmende magts udøvelse kun kan ordnes ved lov, og at retsplejen skal adskilles fra forvaltningen efter de regler, der fastsættes ved lov. Således skal den dømmende myndighed altså holdes adskilt fra den udøvende og den lovgivende. 3. Konklusion Montesquieus statstanker har i høj grad haft betydning for udformningen af grundloven af Således skelnes der i denne mellem den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt, og for både den lovgivende og den udøvende magts vedkommende, følger grundloven i vid udstrækning Montesquieus måde at fordele magten på. Her tænker jeg på placeringen af den lovgivende magt på en gruppe af personer, og at denne gruppe er folkevalgt, samt på placeringen af den udøvende magt på én person, selvom hans (kongens) magt reelt er delt ud til et antal ministre. Montesquieus tanker omkring den dømmende magt rummes også i grundloven, hvor den tildeles domstolene. Alligevel har disse tanker dog ikke fået helt ligeså stor indflydelse, som hans tanker om den lovgivende og udøvende magt, idet kun Rigsretten omtales i grundloven, mens domstolene i øvrigt ikke er med.

Uddrag af Junigrundloven, 1849

Uddrag af Junigrundloven, 1849 Uddrag af Junigrundloven, 1849 Junigrundloven fra 1849 var et vigtigt skridt på vejen mod demokrati i Danmark. Den afspejler oplysningstankerne om magtens tredeling og borgerlige rettigheder. 5 1. Regjeringsformen

Læs mere

En ærlig Grundlov. Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni 1953., indvendinger med rødt:

En ærlig Grundlov. Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni 1953., indvendinger med rødt: www.per-olof.dk email til Per-Olof Johansson Blog En ærlig Grundlov Per-Olof Johansson [Læserbrev trykt i Jyllands-Posten 19.9.1969], på Internet her: En ærlig Grundlov Hjulpet af nutidens teknik har jeg

Læs mere

Den Franske Menneskerettighedserklæring 1789

Den Franske Menneskerettighedserklæring 1789 Den Franske Menneskerettighedserklæring 1789 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning og problemformulering...3 Omstændighederne optil vedtagelsen af den franske menneskerettighedserklæring..

Læs mere

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer.

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer. Systemskiftet 1901 Det danske demokratiske system er udviklet, siden det blev etableret i 1849. Systemskiftet i 1901 hører til de afgørende ændringer. I første omgang blev denne praksis ikke grundlovsfæstet.

Læs mere

Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849

Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 Kildekritiske spørgsmål til Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849. Baggrund I årene omkring 1849 var Danmark præget af en nationalisme og optimisme

Læs mere

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du...

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du... Historiefaget.dk: Tidlig enevælde Tidlig enevælde Europa 1695 I Danmark indførtes enevælden omkring 1660. Den nye styreform gjorde Frederik 3. og hans slægt til evige herskere over Danmark. De var sat

Læs mere

1. Indledning Grundloven er basis for udøvelse af al offentlig virksomhed i Danmark. Grundloven beskriver bl.a.

1. Indledning Grundloven er basis for udøvelse af al offentlig virksomhed i Danmark. Grundloven beskriver bl.a. OFFENTLIG RET I. DEN OFFENTLIGE SEKTOR 1. Indledning Det offentlige, dvs. staten, regionerne og kommunerne, udfører et hav af opgaver. Det kan være konkrete arbejdsopgaver som pasning af børn eller gamle,

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Svarark til emnet Demokrati

Svarark til emnet Demokrati Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Det er en aftale man har i Danmark, som skal sikre sig at der ikke kommer enevælde

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Lige for loven? Hvad skal I lære? I skal bruge. I skal bruge. Sådan gør I. Historiefaget.dk: Lige for loven? Side 1 af 7

Lige for loven? Hvad skal I lære? I skal bruge. I skal bruge. Sådan gør I. Historiefaget.dk: Lige for loven? Side 1 af 7 Lige for loven? Undersøg, og analyser kongen, adelen og almindelige borgeres rettigheder og pligter fra enevælden og op til i dag. Hvad skal I lære? Hvordan magten i Danmark har ændret sig fra enevælde

Læs mere

Formål: at»vække«kursisternes interesse og ordforråd gennem interaktion.

Formål: at»vække«kursisternes interesse og ordforråd gennem interaktion. 1 I starten af forløbet/før læsning: Mix-par-svar Formål: at»vække«kursisternes interesse og ordforråd gennem interaktion. Læreren siger»mix«, og kursisterne cirkulerer imellem hinanden. Læreren siger»find

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

Merons Riges Grundlov

Merons Riges Grundlov Merons Riges Grundlov Kapitel 1 Kongen og Hans Repræsentanter 1. Denne Grundlov gælder for alle dele af Merons Rige. 2. Regeringsformen er Monakisk, og alt magt over Merons rige ligger hos Kongen. Arvefølgen

Læs mere

Svarark til emnet Demokrati

Svarark til emnet Demokrati Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Den handler om hvordan flere og flere fik lov til at være med i demokratiet og

Læs mere

Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMENE GRUNDLOVEN & SÅDAN FIK VI GRUNDLOVEN

Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMENE GRUNDLOVEN & SÅDAN FIK VI GRUNDLOVEN Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMENE GRUNDLOVEN & SÅDAN FIK VI GRUNDLOVEN GRUNDLOVEN & SÅDAN FIK VI GRUNDLOVEN INDHOLD INTRO (ARK1) 1. Før du ser filmene 2. Mens du ser filmene 3. Efter du har set filmene

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Præsidentiel og parlamentarisk styreform

Præsidentiel og parlamentarisk styreform Her er forskellen: Præsidentiel og parlamentarisk styreform Parlamentarisme og præsidentialisme er begge demokratiske styreformer. Men hvad er egentlig forskellen på de to former, der praktiseres i henholdsvis

Læs mere

Redegørelse om Landstingets beslutningskompetence vedrørende udstedelse af bekendtgørelser

Redegørelse om Landstingets beslutningskompetence vedrørende udstedelse af bekendtgørelser Redegørelse om Landstingets beslutningskompetence vedrørende udstedelse af bekendtgørelser Landstingets Formandskab har på sit møde den 25. april 2007 anmodet om en retlig vurdering af spørgsmålet, hvorvidt

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Danmarks Riges Grundlov

Danmarks Riges Grundlov Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni 1953. Kapitel I 1 Denne grundlov gælder for alle dele af Danmarks Rige. 2 Regeringsformen er indskrænket-monarkisk. Kongemagten nedarves til mænd og kvinder efter

Læs mere

Retsudvalget L 192 Bilag 6 Offentligt

Retsudvalget L 192 Bilag 6 Offentligt Retsudvalget 2016-17 L 192 Bilag 6 Offentligt I det følgende redegøres der for forslagets forhold til grundlovens 73 om ekspropriation (pkt. 2.1), EMRK artikel 6 om retten til en retfærdig rettergang (pkt.

Læs mere

Derfor grundloven. Studiehæfte om grundloven

Derfor grundloven. Studiehæfte om grundloven Derfor grundloven Studiehæfte om grundloven kolofon Kolofon Derfor grundloven Studiehæfte om grundloven Udgiver Folketinget 7. udgave Januar 2014 Bestilling www.ft.dk/publikationer Juridisk konsulent Højesteretsdommer,

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

Kilde 2 FN-pagten, 1945

Kilde 2 FN-pagten, 1945 Kilde 2 FN-pagten, 1945 Den 26 juni 1945 blev FN-pagten underskrevet i San Francisco af 50 lande. Nedenstående uddrag viser noget om formålet med dannelsen af FN, samt hvorledes de to vigtigste organer,

Læs mere

STATSMINISTERIET Dato:

STATSMINISTERIET Dato: Det Politisk-Økonomiske Udvalg (2. samling) L 169 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt STATSMINISTERIET Dato: Statsminister Anders Fogh Rasmussens svar på spørgsmål nr. 1 5 af 19. maj 2005 stillet af Det Politisk-Økonomiske

Læs mere

BRUG DIN STEMME U D S K O L I N G / E L E V LEGER LIGE BØRN BEDST? SIDE 1/8

BRUG DIN STEMME U D S K O L I N G / E L E V LEGER LIGE BØRN BEDST? SIDE 1/8 SIDE 1/8 DISKUTER TEMAETS OVERSKRIFT: ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- OPFIND FOKUSOMRÅDER TIL ET TEENAGEMINISTERIUM.

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Retsstaten DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETSSTATEN Har du tænkt over, hvorfor politikerne ikke kan blande sig i domstolenes afgørelser, eller hvorfor det er vigtigt, at der er

Læs mere

1. Indledning. 1.1.Problemformulering

1. Indledning. 1.1.Problemformulering 1. Indledning Jeg vil i denne opgave redegøre for forskellige opfattelser af politisk deltagelse. Dette vil ske med udgangspunkt i liberalismen og republikanismen samt i deres fælles undervarianter; beskyttende

Læs mere

De enevældige konger

De enevældige konger A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i?

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i? Afsnit 1 Et uægte barn 1. Hvad lavede Grevinde Danners mor? 2. Hvorfor sagde Juliane ikke nej til sin herre? 3. Hvorfor blev der stor ballade hos familien Køppen? 4. Hvordan reagerede husets frue? 5. Hvordan

Læs mere

NOTAT. Vedr. juridiske spørgsmål i forbindelse med lovforslag om forfatning for Færøerne.

NOTAT. Vedr. juridiske spørgsmål i forbindelse med lovforslag om forfatning for Færøerne. NOTAT Vedr. juridiske spørgsmål i forbindelse med lovforslag om forfatning for Færøerne. Nedenstående spørgsmål fremsættes: 1) Med udgangspunkt i den eksisterende statsretlige situation, hvilken stilling

Læs mere

Hundeloven 2010 - En fejltagelse af format - Med mine kommentarer i rødt. Jeg er ikke ekspert i jura, faktisk amatør!

Hundeloven 2010 - En fejltagelse af format - Med mine kommentarer i rødt. Jeg er ikke ekspert i jura, faktisk amatør! Hundeloven 2010 - En fejltagelse af format - Med mine kommentarer i rødt. Jeg er ikke ekspert i jura, faktisk amatør! Fredag den 4. juni 2010 vedtog Folketinget en ændring af Hundeloven. Med de nye bestemmelser

Læs mere

PÅRØRENDEAFTEN I LAVUK STJERNEN DEN 26. FEBRUAR 2014 SELVBESTEMMELSESRET OG OMSORG

PÅRØRENDEAFTEN I LAVUK STJERNEN DEN 26. FEBRUAR 2014 SELVBESTEMMELSESRET OG OMSORG PÅRØRENDEAFTEN I LAVUK STJERNEN DEN 26. FEBRUAR 2014 SELVBESTEMMELSESRET OG OMSORG SELVBESTEMMELSESRETTEN OG OMSORG Grundlæggende principper Intentionen i serviceloven Medborgerskab Selvbestemmelse / medbestemmelse

Læs mere

Indfødsretsprøven af 2015

Indfødsretsprøven af 2015 Indfødsretsprøven af 2015 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Tirsdag den 7. juni 2016 kl. 13.00-13.45 Spørgsmål til indfødsretsprøven

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten

Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten udarbejdet af Ingrid Obdrup Bogen kan bl.a. købes på forlagetepsilon.dk Opgaverne med kommentarer til læreren kan downloades fra forlagetepsilon.dk

Læs mere

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Den gældende ordning for folkekirkens styre

Den gældende ordning for folkekirkens styre Den gældende ordning for folkekirkens styre Oplæg ved departementschef Henrik Nepper-Christensen Indledning Når man skal drøfte, om noget skal forandres, er det altid nyttigt at begynde med et overblik

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 30. september 2016 Kontor: Stats- og Menneskeretskontoret

Læs mere

Social- og Indenrigsudvalget B 77 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt

Social- og Indenrigsudvalget B 77 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 B 77 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Folketingets Social- og Indenrigsudvalg Sagsnr. 2016-2422 Doknr. 338100 Dato 12-04-2016 Folketingets Social- og Indenrigsudvalg

Læs mere

Statsretlig vurdering af muligheden for nedsættelse af alderen for valgret til folketinget til 16 år m.v.

Statsretlig vurdering af muligheden for nedsættelse af alderen for valgret til folketinget til 16 år m.v. Kommunaludvalget 2008-09 B 13 Bilag 1 Offentligt Statsretlig vurdering af muligheden for nedsættelse af alderen for valgret til folketinget til 16 år m.v. 20-11-2008 Af professor, dr.jur. Michael H. Jensen

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

FN Konvention om barnets rettigheder - på et børnevenligt sprog

FN Konvention om barnets rettigheder - på et børnevenligt sprog FN Konvention om barnets rettigheder - på et børnevenligt sprog Rettigheder er ting alle børn skal have muligheder for at gøre. Alle børn har de samme rettigheder. Disse rettigheder er nedskrevet i FNs

Læs mere

H Ø R I N G O V E R B E T Æ N K N I N G N R. 1 5 5 3 / 2 0 1 5 O M

H Ø R I N G O V E R B E T Æ N K N I N G N R. 1 5 5 3 / 2 0 1 5 O M Justitsministeriet Stats- og Menneskeretskontoret jm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 0 3 C BA@HUMANR I G H T S. D K M E N

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.04.2005 KOM(2005) 146 endelig 2005/0056(CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget

Læs mere

RETS HEDS GUIDE SIKKER

RETS HEDS GUIDE SIKKER RETS SIKKER HEDS GUIDE 1 FORORD Guiden er udarbejdet af Advokatsamfundet og Institut for Menneskerettigheder, som led i drøftelserne i Advokatsamfundets Center for Lov og Ret. Center for Lov og Ret har

Læs mere

Statsborgerskabsprøven

Statsborgerskabsprøven Statsborgerskabsprøven Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til statsborgerskabsprøven Tirsdag den 2. juni 2015 kl.

Læs mere

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00

Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00 Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00 I marts skal du: Overveje valg af en de fremlagte problemformuleringsvalgmuligheder du finder (mest)interessant

Læs mere

Forord. Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form

Forord. Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form Forord Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form Vækkelserne i 1800-tallet er et af de mest fascinerende kapitler i den danske kirkes historie. Kirkerne var blevet alt for tomme, og oplysningstidens

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Demokrati skaber ikke nødvendigvis fred

Demokrati skaber ikke nødvendigvis fred Demokrati skaber ikke nødvendigvis fred Af Morten Rasmussen, Kristeligt Dagblad 25. juli 2006 -- Man kan ikke sige, at demokratiet er en mere fredselskende eller fredsskabende forfatning end alle andre,

Læs mere

FN s VERDENSERKLÆRING OM MENNESKERETTIGHEDERNE

FN s VERDENSERKLÆRING OM MENNESKERETTIGHEDERNE FN s VERDENSERKLÆRING OM MENNESKERETTIGHEDERNE Vedtaget og offentliggjort den 10. december 1948 af De forenede Nationers Generalforsamling INDLEDNING Da anerkendelse af den mennesket iboende værdighed

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

til brug for besvarelsen tirsdag den 12. januar 2016 af samrådsspørgsmål M-O fra Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg

til brug for besvarelsen tirsdag den 12. januar 2016 af samrådsspørgsmål M-O fra Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 85 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dok.: 1808738 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen tirsdag den 12. januar

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

LOV OM GRØNLANDS HJEMMESTYRE Vi Margrethe den Anden,

LOV OM GRØNLANDS HJEMMESTYRE Vi Margrethe den Anden, LOV OM GRØNLANDS HJEMMESTYRE Vi Margrethe den Anden, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: I erkendelse af den særstilling, som Grønland i national, kulturel og geografisk henseende indtager

Læs mere

Finanspagtens forhold til Grundlovens 20

Finanspagtens forhold til Grundlovens 20 Finanspagtens forhold til Grundlovens 20 1. Finanspagtens indhold og form I kølvandet på den økonomiske krise blev Finanspagten underskrevet af 25 stater 30. januar 2012. I den forbindelse har borgere

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 85 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 85 Offentligt Retsudvalget 2016-17 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 85 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Civilafdelingen Dato: 8. december 2016 Kontor: Procesretskontoret Sagsbeh:

Læs mere

UDKAST TIL MINISTERENS TALE under middag på Glyptoteket i anledning af Højesterets 350 års jubilæum den 14. februar 2011

UDKAST TIL MINISTERENS TALE under middag på Glyptoteket i anledning af Højesterets 350 års jubilæum den 14. februar 2011 Dok.: KNO40167 UDKAST TIL MINISTERENS TALE under middag på Glyptoteket i anledning af Højesterets 350 års jubilæum den 14. februar 2011 1. Deres Majestæt, Deres Kongelige Højheder, mine damer og herrer.

Læs mere

Hvis demokratiet skal begrænses

Hvis demokratiet skal begrænses Jens-Peter Bonde Hvis demokratiet skal begrænses Før afstemningen Gyldendal Indhold Forord 11 Kapitel 1: En rigtig EU-grundlov 15 Lad os få en ærlig snak om fremtiden 1.6. Vi skal ikke stemme i mange,

Læs mere

Grundlovstale 2007. Astrup Præstegård Svend Andersen

Grundlovstale 2007. Astrup Præstegård Svend Andersen Grundlovstale 2007. Astrup Præstegård Svend Andersen Kære deltagere i grundlovsfesten! I Danmark går det godt for tiden. Arbejdsløsheden er nærmest afskaffet og der er faktisk mangel på arbejdskraft. Hvordan

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Danmark er ikke et folkestyre 12. august 2008 kl. 11:07

Danmark er ikke et folkestyre 12. august 2008 kl. 11:07 Danmark er ikke et folkestyre 12. august 2008 kl. 11:07 Moderne politik gennemhuller de klassiske teorier om magtfordeling og den gængse opfattelse af, at demokrati er lig med folkestyre. I Danmark har

Læs mere

Dansk Statsret JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG JENS PETER CHRISTENSEN JØRGEN ALBÆK JENSEN MICHAEL HANSEN JENSEN

Dansk Statsret JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG JENS PETER CHRISTENSEN JØRGEN ALBÆK JENSEN MICHAEL HANSEN JENSEN JENS PETER CHRISTENSEN JØRGEN ALBÆK JENSEN MICHAEL HANSEN JENSEN Dansk Statsret JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Dansk Statsret Jens Peter Christensen, Jørgen Albæk Jensen og Michael Hansen Jensen Dansk

Læs mere

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 26.1.2016 ARBEJDSDOKUMENT om oprettelse af en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Uddrag af bekendtgørelse af forvaltningsloven

Uddrag af bekendtgørelse af forvaltningsloven Myndighed: Justitsministeriet Udskriftsdato: 19. september 2016 (Gældende) Uddrag af bekendtgørelse af forvaltningsloven 1-8. (Udelades) Kapitel 4 Partens aktindsigt Retten til aktindsigt 9. Den, der er

Læs mere

Dato: 2. december 2011, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 2. december 2011, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 2. december 2011, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Sådan laver du øvekort

Sådan laver du øvekort Sådan laver du øvekort 1. Udskriv dette dokument 2. Bøj hver side lodret 3. Klæb det foldede papirs indre kanter sammen. 4. Klip mellem hvert kort 5. Dine øvekort er klar! indfodsretsprove.dk Den nuværende

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Grundloven https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=45902

Grundloven https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=45902 Til rette kompetente myndigheder pr mail 9/7 2013 Grundloven og straffeloven mv. Om Inger Støjbergs kronik mv. Jeg tillader mig hermed, som dansk statsborger, at bede om, at Danmarks riges Grundlov overholdes

Læs mere

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Øvelse 1) Paneldebat 1. Læs temateksten Magt, dynamik og social mobilitet og inddel klassen i to halvdele. Den ene halvdel forsøger at argumentere

Læs mere

Kapitel 1: Magten i landet. Kapitel 1 afsnit 1.1 - Opdeling af landet Talansar.

Kapitel 1: Magten i landet. Kapitel 1 afsnit 1.1 - Opdeling af landet Talansar. Talansars kongelov Kapitel 1: Magten i landet 1. Landet Talansar regeres enevældigt af kongen, og dennes magt og titel går i arv til næste generation af kongens familie. 2. De love, som kongen vedtager,

Læs mere

Benny Jacobsen Ove Outzen. Liv i Danmark 2. Columbus. Samfundsfag på B-niveau

Benny Jacobsen Ove Outzen. Liv i Danmark 2. Columbus. Samfundsfag på B-niveau Benny Jacobsen Ove Outzen Liv i Danmark 2 Samfundsfag på B-niveau Columbus Indhold Kapitel 1 Fra politikerstyre til markedsdemokrati 5 Fra enevælde til demokrati 6 Det organiserede demokrati 10 Fire-partisystemet

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

KO RT O M CHRISTIANSBORG OG FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET

KO RT O M CHRISTIANSBORG OG FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET KO RT O M CHRISTIANSBORG OG FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET Christiansborg er centrum for folkestyret i Danmark. Her ligger landets parlament, Folketinget, hvor de 179 folkevalgte

Læs mere

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren 1900 Sidst i 1800-tallet debatteredes børnearbejde og dets konsekvenser åbent. Dette førte til en 5 række love, der skulle regulere børnearbejdet.

Læs mere

Min grundlov GRUNDLOVEN MED FORKLARINGER

Min grundlov GRUNDLOVEN MED FORKLARINGER Min grundlov GRUNDLOVEN MED FORKLARINGER bes, at enhver arbejdsduelig borger g eller sin afstamning underkastes nogen form for frihedsberøvelse. betrygger hans tilværelse. der stemmer med deres overbevisning,

Læs mere

Historisk Bibliotek. Augustus. Jesper Carlsen

Historisk Bibliotek. Augustus. Jesper Carlsen Historisk Bibliotek Jesper Carlsen Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Jesper Carlsen Redaktør: Thomas Meloni Rønn Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars Groth Læs mere om serien

Læs mere

Kejser Daamir Zufars Lovsamling

Kejser Daamir Zufars Lovsamling Kejser Daamir Zufars Lovsamling Disse af kejseren nedsatte love er gældende for alle der befinder sig i Radme, uanset omstændighederne. Kapitel 1 Del 1: Magtfordelingen i kejserriget. 1. Radme regeres

Læs mere

Lov om offentlighed i forvaltningen (Offentlighedsloven) (* 1)

Lov om offentlighed i forvaltningen (Offentlighedsloven) (* 1) Lov om offentlighed i forvaltningen (Offentlighedsloven) (* 1) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013 Sag 306/2012 (1. afdeling) A (advokat Gunnar Homann) mod Justitsministeriet (kammeradvokat K. Hagel-Sørensen) Biintervenient til støtte for appellanten:

Læs mere

(Oversættelse) Protokol til ændring af Konventionen om gensidig administrativ bistand i skattesager

(Oversættelse) Protokol til ændring af Konventionen om gensidig administrativ bistand i skattesager Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 6 Offentligt (Oversættelse) Protokol til ændring af Konventionen om gensidig administrativ bistand i skattesager Præambel Medlemsstaterne af Europarådet og medlemslandene

Læs mere

Færøudvalget FÆU Alm.del Bilag 21 Offentligt

Færøudvalget FÆU Alm.del Bilag 21 Offentligt Færøudvalget 2016-17 FÆU Alm.del Bilag 21 Offentligt Lovafdelingen Dato: 9. august 2017 Kontor: Stats- og Menneskeretskontoret Sagsbeh: Nina Juel Ellinghaus Sagsnr.: 2016-750-0403 Dok.: 2387759 N O T A

Læs mere

Demokratiopfattelser. Fig. 5.1 To forskellige demokratiopfattelser.

Demokratiopfattelser. Fig. 5.1 To forskellige demokratiopfattelser. Demokratiopfattelser Deltagelsesdemokratiet Demokratiet skal gøre folk interesserede i politik. Det bedste demokrati er hvor borgerne tager så mange beslutninger som muligt. Politikerne skal følge befolkningens

Læs mere

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Præsters ret til at undlade at vie

Læs mere

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Da Stauning døde i maj 1942, overtog Vilhelm Buhl statsministerposten. Den 2. september 1942 holdt han en radiotale, hvis indhold kom til at præge resten

Læs mere

E-bøger er fortsat et relativt nyt fænomen, der har givet helt nye muligheder for at distribuere og tilgå litteratur

E-bøger er fortsat et relativt nyt fænomen, der har givet helt nye muligheder for at distribuere og tilgå litteratur Kulturudvalget 2016-17 KUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 75 Offentligt FULD TALE Arrangement: Åbent eller lukket: Samråd om ny EU-dom om udlån af e-bøger Åbent 8. december 2016 Dato og klokkeslæt:

Læs mere

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14.

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14. Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 260 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 10. januar 2014 Kontor: Asyl- og Visumkontoret Sagsbeh: Ane Røddik

Læs mere

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 4: Styrkelsen af fremmedsprog samt indførelse af faget Håndværk og Design A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog,

Læs mere

ANTIK - RECEPTION Forår 2006 Modul 2, emne 2

ANTIK - RECEPTION Forår 2006 Modul 2, emne 2 FORFATNINGSDISKUSSIONEN Styreformer gennem tiderne. Fra Herodot til moderne forfatninger. 1 Deltagende fag : Historie og old, evt. AT-forløb (historie har jo "et ben" i både hum. og samf-fakulteterne),

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Demokratiets Spilleregler

Demokratiets Spilleregler Demokratiets Spilleregler Disposition Indledning Hvad er demokratiske/politiske spilleregler? Respekt for politikerne De politiske spilleregler og respekten for demokratiet Nedskrevne ctr. uskrevne spilleregler

Læs mere

Inatsisartutlov nr. 26 af 18. november 2010 om Inatsisartut og Naalakkersuisut

Inatsisartutlov nr. 26 af 18. november 2010 om Inatsisartut og Naalakkersuisut Inatsisartutlov nr. 26 af 18. november 2010 om Inatsisartut og Naalakkersuisut Kapitel 1 Selvstyret 1. Grønlands Selvstyre har den lovgivende og udøvende magt inden for overtagne sagsområder. Domstole,

Læs mere