Montesquieu og magtens tredeling
|
|
- Simon Nørgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Montesquieu og magtens tredeling Thomas Mark de Laine, historieopgave, 19. februar 1999 Noter er markeret med et tal i parentes som f.eks. her (13), hvor der henvises til note Indledning I indeværende år, 1999, er det netop 150 år siden, Danmark fik sin første grundlov, "Junigrundloven" af 5. juni Siden er grundloven revideret flere gange. Her vil jeg dog beskæftige mig med den oprindelige. Jeg vil undersøge, hvorvidt og hvorledes den franske oplysningsfilosof Montesquieus statstanker havde betydning for udformningen af grundloven af Det skal ske ved en redegørelse for hans statstanker og ved en undersøgelse af grundloven, der skal afsløre, på hvilken måde disse har haft indflydelse på dens udformning. Til formålet vil jeg dels bruge et eksemplar af Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 dels nogle bøger om Montesquieu og hans statstanker. Blandt de sidstnævnte har jeg især brugt Per Stig Møllers bog "Den naturlige orden" (se i øvrigt litteraturlisten) og Johnny Thiedeckes "Oplysningstiden", hvor den sidste udmærker sig ved at have et uddrag af Montesquieus største værk "Lovenes Ånd" Montesquieu Franskmanden Charles de Secondat de Montesquieu ( ) var en af oplysningstidens mest kendte politiske tænkere og forfattere. Han var baron, en titel han havde arvet fra sin farbror. Således var han født til en privilegeret tilværelse, hvor han boede på godser, der var det økonomiske grundlag for hans aktiviteter. Det gjorde det blandt andet muligt for ham at rejse en del. I starten af 1720'erne rejste han til Paris, hvor han færdedes sammen med for eksempel Diderot og Voltaire, der var oplysningsfilosoffer. Senere førte hans rejseaktiviteter ham til England, hvor han brugte en del tid, og her stiftede han bekendtskab med en række af de engelske oplysningsfilosoffer (1). Således lærte Montesquieu altså en del oplysningsfilosoffer at kende, samtidig med, at han stiftede bekendtskab med det engelske system, som han fremhævede en del i sine bøger. Montesquieu skrev tre afgørende værker: Det var "Persiske Breve" (1721), "Årsagerne til Romerrigets sammenbrud" (1745) og "Lovenes ånd" (1748). Heri beskrives de tanker, han gør sig, omkring samfundets indretning Lovenes Ånd Bogen "l'esprit des lois", "Lovenes Ånd", er Montesquieus mest kendte værk, og det var det, der fik størst indflydelse på eftertiden. Her beskriver han, hvad han mener, der skal til, for at et styre kan være retfærdigt og retmæssigt og dermed stabilt. Han undersøgte, hvordan forskellige styreformer fungerede på forskellige geografiske steder afhængig af klima og jordbund o.lign. Folk nordpå levede i et koldere og umildt klima. Derfor blev de mere modige, mens folk under varmere, sydlige himmelstrøg var mere frygtsomme og havde sans for fornøjelser og var derfor ganske enkelt mere dovne. Dette byggede han på undersøgelser af forskellige folkeslags karakter og lovgivning.
2 Montesquieu mente, at det var lovenes opgave at fremme de gode af klimaets virkninger, og modarbejde de dårlige. Des mere klimaet får folk til at flygte fra arbejde, des mere skal lovene og religionen opmuntre dem til at arbejde. I varme lande er befolkningerne mere tilbøjelige til at underkaste sig en tyran end i de kolde lande, fordi de i varmere lande er mere magelige og skyr smerte, mens man i de kolde lande er mere frihedselskende. I lande ledet af "tyranner" lever man allerede med politisk slaveri og affinder sig derfor også med civilt slaveri (2). "Fordi lovene var dårligt lavet, har man fundet dovne mennesker; fordi disse mennesker var dovne, har man gjort dem til slaver," skriver Montesquieu (3). I Lovenes Ånd beskæftiger Montesquieu sig med, hvad der skal til for at gøre et styre retfærdigt og stabilt, og skriver: "Først og fremmest består frihed i ikke at kunne tvinges til at gøre noget, som lovene ikke beordrer; og man er kun i denne tilstand, når man er regeret af civile love: vi er altså frie, fordi vi lever under civile love" (4). Det handler så om, at få civile love og en myndighedsudøvelse, der også selv er nødt til at respektere de civile love. Til at opnå dette, anbefales magtens tredeling (5). Magtens tredeling var en slags magtbalance, der blev introduceret af den italienske politiker, filosof og digter iccolo Machiavelli allerede i 1500-tallet. Han beskrev den konstitutionelle balance mellem kongen, adelen og folket med hver deres rettigheder og pligter. I Lovenes Ånd henviser Montesquieu flere gange til Machiavelli (6). Den engelske filosof John Locke brugte Machiavelli i sine "Two Treatises of Government", hvor han forklarede den engelske borgerkrigs udbrud med, at kongen ikke havde respekteret folket, at enevælden havde medført magtmisbrug. Defor anbefalede Locke, at magten skulle deles i tre: den lovgivende, den udøvende og den dømmende (7). Magten skal kunne standse magten, mente Montesquieu. Hans så nemlig en række farer i, at for meget magt samledes på ét sted. Folket skal have den politiske frihed, der efter Montesquieus mening består i, at man med sindsro kan have sin mening. Skal denne frihed være til stede, må regeringen nødvendigvis laves sådan, at medborgere ikke behøver at frygte hinanden (8). I enhver stat eksisterer de tre nævnte former for myndighed: Den lovgivende myndighed, den udøvende myndighed, hvad angår sager, der beror på folkeretten, og den udøvende myndighed hvad angår sager, der beror på civilretten. Den sidste kan passende kaldes den dømmende myndighed, skriver han (9), for det er ved hjælp af den, fyrsten eller øvrigheden straffer forbrydelser eller dømmer i sager mellem de enkelte. Ifølge den lovgivende myndighed stifter fyrsten eller øvrigheden love - midlertidigt eller permanent - og ophæver eller ændrer eksisterende love. Ifølge den udøvende myndighed, angående sager om folkeretten, herefter blot kaldt "den udøvende myndighed/magt", slutter han fred eller starter krig, hindrer indtrængen osv. Den lovgivende myndighed må ikke forenes med den udøvende myndighed. Så kan man nemlig frygte, at den monark eller det senat, der er tale om, vil stifte tyranniske love og udøve dem på tyrannisk vis (10). Eller sagt på en lidt anden måde: Hvis den lovgivende og den udøvende magt ikke er adskilt, ville det være oplagt for det, som Locke kalder "den menneskelige skrøbelighed" (11), at indføre love og ikke selv efterleve dem. Adskilles lovgiverne derimod fra den udøvende magt, vil de være nødt til selv at efterleve lovene, og derfor vil de udforme dem til almenhedens bedste.
3 Den udøvende magt administreres bedst af én, mente Montesquieu, hvorfor han placerede den hos monarken (12). Derimod administreres den lovgivende magt bedre af flere. Efter Lockes ideer og engelsk eksempel placerer Montesquieu den lovgivende magt hos et Overhus, der består af adelige, og hos et Underhus, der består af folkevalgte. Overhuset kan stoppe love ved brug af sin vetoret, men det kan ikke vedtage dem - kun undlade at gøre brug af sin vetoret (13). Montesquieu ønskede, at den lovgivende magt ikke var forsamlet til stadighed, for så ville den berøve for meget af den udøvende magts tid og tvinge den til at bruge kræfter på at forsvare sin ret til at udøve magten (14). Således består den lovgivende magt af to dele (Overhuset og Underhuset), der binder hinanden med deres gensidige evne til at forhindre. De to dele er endvidere begge bundet af den udøvende magt, som lovgiverne jo selv er underlagt, og den udøvende magt er igen bundet af den lovgivende magt (15). For at alle skal kunne føle sig frie og sikre, er man nødt til at kunne vide, nøjagtig hvilke forpligtelser man har i samfundet (16). Derfor må og skal den dømmende magt være adskilt fra både den lovgivende og den udøvende magt. Var den dømmende magt forbundet med den lovgivende magt, ville dommeren være lovstifter, og magten over borgerne ville dermed være vilkårlig. Og var den dømmende magt forbundet med den udøvende, ville dommeren opnå en undertrykkers magt, skriver Montesquieu (17). Dommeren skal være et nøjagtigt udtryk for loven, således at alle er lige for loven. Dommeren må ikke dømme efter sin egen særskilte mening, for så kender man ikke de pligter, man har over for samfundet, og så er man ikke fri jfr. ovenstående. Det vigtigste ved magtens tredeling var dens sikkerhed for, at ingen af de tre myndigheder udartede. Ganske vist kunne man risikere, at den lovgivende, den udøvende og den dømmende myndighed holdt hinanden i skak og ubevægelighed, men de er tvunget til at "bevæge sig i enighed" (18) af tingenes bevægelse, skriver han. Det burde være folket, der som et hele havde lovgivende myndighed, men da dette er en umulighed, må det gøres gennem repræsentanter for folket, hedder det videre i "Lovenes Ånd" (19). Montesquieu foreslår en repræsentant fra hver større by. Disse skal så udgøre Underhuset. Overhuset skal bestå af adelige, og her er deltagelsen arvelig. I kraft af arveligheden kunne Overhuset meget vel komme til at pleje egne interesser, og derfor kan det kun have indflydelse i kraft af sin vetoret (20). 2.2 Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 Den grundlovgivende Rigsforsamling blev valgt den 5. oktober 1848 ved almindelig valgret for "uberygtede" mænd over 30 år til at vedtage Danmarks første frie forfatning. Kultusminister D.G. Monrad lavede et udkast, der blev forhandlet mellem forsamlingens 152 medlemmer, hvoraf cirka en fjerdedel, 38, var kongevalgte. Den 25. maj 1849 nåede forsamlingen til enighed og Danmarks Riges Grundlov, der fik overskriften "Junigrundloven", blev underskrevet af Frederik VII den 5. juni 1849 (21). Allerede i grundlovens 2 ses det, at Montesquieu har haft sin betydnng. Her anvendes opdelingen af magten i en lovgivende, en udøvende og en dømmende, og paragraffen fastslår endvidere, at den
4 lovgivende magt er hos kongen og Rigsdagen i forening, den udøvende hos kongen alene og den dømmende hos domstolene (22). Det ser her umiddelbart ud som om, kongen bevarer en ret betydelig indflydelse, men sådan er det nu ikke. Junigrundlovens 18 lyder nemlig således: "Kongen er ansvarsfri; hans Person er hellig og ukrænkelig. Ministrene er ansvarlige for Regeringens Førelse." Og i 19 hedder det: "Kongen udnævner og afskediger sine Ministre. Kongens Underskrift under de Lovgivningen og Regeringen vedkommende Beslutninger giver disse Gyldighed, når den er ledsaget af en Ministers Underskrift. Den Minister, som har underskrevet, er ansvarlig for Beslutningen." Med andre ord: Selvom den udøvende magt placeredes hos kongen, så var det reelt ministrene, der havde magten, under Rigsdagens kontrol (23). Som 19 siger, så var kongens underskrift nemlig kun gyldig, såfremt der stod en ministers underskrift ved siden af den. Rigsdagen består af Folketinget og Landstinget (24). Folketinget består af uberygtede mænd, der er fyldt 30 år, og ikke har fået fattighjælp, som ikke er tilbagebetalt, ikke råder over sin egen bolig eller lignende. Enhver der opfylder disse betingelser kan vælges, forudsat han har indfødsret (25). Landstinget består af ligeledes uberygtede mænd, der opfylder omtrent samme betingelser, som medlemmer af Folketinget, men som derudover er mindst 40 år og har haft en ren årlig indtægt på 1200 rigsdaler eller har betalt 200 rigsdaler i skat til staten eller kommunen (26). Rigsdagen består af en gruppe af personer, så også her er der fulgt en af Montesquieus anbefalinger, nemlig netop at den lovgivende magt skulle besiddes af en gruppe personer. Disse personer var folkevalgte, hvilket var en anden af hans anbefalinger. En tredje var jo, at den udøvende magt skulle placeres hos én person, og jfr. grundlovens 2 var den da også placeret hos kongen, men den var som allerede nævnt reelt hos ministrene, bortset fra hvad angår land- og sømagten (27). Han kan erklære krig, slutte fred samt indgå og ophæve forbund og handelstraktater. Han kan dog ikke afstå dele af landet, råde over statsindtægt eller pådrage staten nogen forpligtelse uden Rigsdagens samtykke (28). Valgene til såvel Folketinget som Landstinget foregår i valgkredse (29), hvilket også var helt i tråd med Montesquieu, der jo foreslog, at der valgtes en repræsentant for hver større by, hvilket er nogenlunde samme princip som brugen af valgkredse, selvom sådanne selvfølgelig ikke nødvendigvis kun omfatter by, ligesom der vælges mere end én fra hver valgkreds til Landstinget (mens der kun vælges én per valgkreds til Folketinget). Som allerede nævnt placerer Junigrundlovens 2 den dømmende magt hos domstolene. Men ellers indeholder den hvad den dømmende magt angår kun bestemmelser omkring Rigsretten. Rigsretten dømmer i sager mod ministrene; Folketinget anklager. Udover ministre kan også andre, som kongen finder særligt farlige for staten, med Folketingets samtykke stilles for Rigsretten (30). Montesquieu kan dog naturligvis også ses på dette område: "Dommerne have i deres Kald alene at rette sig efter Loven. De kunne ikke afsættes uden ved Dom, ikke heller forflyttes mod deres Ønske, udenfor de Tilfælde, hvor en Omordning af Domstolene finder Sted," hedder det i 78. Den dømmende magt skal altså være adskilt fra den udøvende magt og den lovgivende magt, således at den alene kan være et udtryk for loven, som beskrevet tidligere. Derfor må de ikke kunne "straffes" - af den udøvende myndighed - med forflytninger eller afskedigelser eller lignende uden dom,
5 hvilket man måske kunne tænke ville forekomme, for ellers kunne de jo påvirkes af frygten for at blive afsat eller flyttet. Vedrørende den dømmende magt fastsættes det endvidere i paragrafferne 74 og 76, at den dømmende magts udøvelse kun kan ordnes ved lov, og at retsplejen skal adskilles fra forvaltningen efter de regler, der fastsættes ved lov. Således skal den dømmende myndighed altså holdes adskilt fra den udøvende og den lovgivende. 3. Konklusion Montesquieus statstanker har i høj grad haft betydning for udformningen af grundloven af Således skelnes der i denne mellem den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt, og for både den lovgivende og den udøvende magts vedkommende, følger grundloven i vid udstrækning Montesquieus måde at fordele magten på. Her tænker jeg på placeringen af den lovgivende magt på en gruppe af personer, og at denne gruppe er folkevalgt, samt på placeringen af den udøvende magt på én person, selvom hans (kongens) magt reelt er delt ud til et antal ministre. Montesquieus tanker omkring den dømmende magt rummes også i grundloven, hvor den tildeles domstolene. Alligevel har disse tanker dog ikke fået helt ligeså stor indflydelse, som hans tanker om den lovgivende og udøvende magt, idet kun Rigsretten omtales i grundloven, mens domstolene i øvrigt ikke er med.
Uddrag af Junigrundloven, 1849
Uddrag af Junigrundloven, 1849 Junigrundloven fra 1849 var et vigtigt skridt på vejen mod demokrati i Danmark. Den afspejler oplysningstankerne om magtens tredeling og borgerlige rettigheder. 5 1. Regjeringsformen
Læs mereEn ærlig Grundlov. Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni 1953., indvendinger med rødt:
www.per-olof.dk email til Per-Olof Johansson Blog En ærlig Grundlov Per-Olof Johansson [Læserbrev trykt i Jyllands-Posten 19.9.1969], på Internet her: En ærlig Grundlov Hjulpet af nutidens teknik har jeg
Læs mereHistorie B KVUC, h3hib218, uge Enevælde, oplysning og revolutioner. Louise Frimann Jensen,
B Enevælde, oplysning og revolutioner Indhold Intro... 2 Problemformulering... 2 Redegørelse... 2 Analyse... 3 Europa og de engelske kolonier... 5 Diskussion og vurdering... 5 Konklusion... 6 Litteraturliste...
Læs mereDen Franske Menneskerettighedserklæring 1789
Den Franske Menneskerettighedserklæring 1789 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning og problemformulering...3 Omstændighederne optil vedtagelsen af den franske menneskerettighedserklæring..
Læs mereHer er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer.
Systemskiftet 1901 Det danske demokratiske system er udviklet, siden det blev etableret i 1849. Systemskiftet i 1901 hører til de afgørende ændringer. I første omgang blev denne praksis ikke grundlovsfæstet.
Læs mereKildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849
Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 Kildekritiske spørgsmål til Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849. Baggrund I årene omkring 1849 var Danmark præget af en nationalisme og optimisme
Læs mereEuropa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du...
Historiefaget.dk: Tidlig enevælde Tidlig enevælde Europa 1695 I Danmark indførtes enevælden omkring 1660. Den nye styreform gjorde Frederik 3. og hans slægt til evige herskere over Danmark. De var sat
Læs mereHøjre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901
Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet
Læs mere1. Indledning Grundloven er basis for udøvelse af al offentlig virksomhed i Danmark. Grundloven beskriver bl.a.
OFFENTLIG RET I. DEN OFFENTLIGE SEKTOR 1. Indledning Det offentlige, dvs. staten, regionerne og kommunerne, udfører et hav af opgaver. Det kan være konkrete arbejdsopgaver som pasning af børn eller gamle,
Læs mereDansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat
Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge
Læs mereSvarark til emnet Demokrati
Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Det er en aftale man har i Danmark, som skal sikre sig at der ikke kommer enevælde
Læs mereIndhold Forfatningsret d. 22/ Hvad gør Grundloven til noget særligt?... 5 Forfatningsretlige retskilder... 6 Forfatningsretlig
Indhold Forfatningsret d. 22/10 2013... 5 Hvad gør Grundloven til noget særligt?... 5 Forfatningsretlige retskilder... 6 Forfatningsretlig sædvaneret... 7 Grundlovsfortolkning... 7 Forfatningsret d. 25/10
Læs mereIndfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer
Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en
Læs merePræsidentiel og parlamentarisk styreform
Her er forskellen: Præsidentiel og parlamentarisk styreform Parlamentarisme og præsidentialisme er begge demokratiske styreformer. Men hvad er egentlig forskellen på de to former, der praktiseres i henholdsvis
Læs mereØnsker til en ny grundlov
Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en
Læs mereLige for loven? Hvad skal I lære? I skal bruge. I skal bruge. Sådan gør I. Historiefaget.dk: Lige for loven? Side 1 af 7
Lige for loven? Undersøg, og analyser kongen, adelen og almindelige borgeres rettigheder og pligter fra enevælden og op til i dag. Hvad skal I lære? Hvordan magten i Danmark har ændret sig fra enevælde
Læs mereRedegørelse om Landstingets beslutningskompetence vedrørende udstedelse af bekendtgørelser
Redegørelse om Landstingets beslutningskompetence vedrørende udstedelse af bekendtgørelser Landstingets Formandskab har på sit møde den 25. april 2007 anmodet om en retlig vurdering af spørgsmålet, hvorvidt
Læs mereSvarark til emnet Demokrati
Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Den handler om hvordan flere og flere fik lov til at være med i demokratiet og
Læs merePolitikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.
Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af
Læs mereMerons Riges Grundlov
Merons Riges Grundlov Kapitel 1 Kongen og Hans Repræsentanter 1. Denne Grundlov gælder for alle dele af Merons Rige. 2. Regeringsformen er Monakisk, og alt magt over Merons rige ligger hos Kongen. Arvefølgen
Læs mereFormål: at»vække«kursisternes interesse og ordforråd gennem interaktion.
1 I starten af forløbet/før læsning: Mix-par-svar Formål: at»vække«kursisternes interesse og ordforråd gennem interaktion. Læreren siger»mix«, og kursisterne cirkulerer imellem hinanden. Læreren siger»find
Læs mereDato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer
Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås
Læs mereLandets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P
PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske
Læs mereRetsudvalget L 192 Bilag 6 Offentligt
Retsudvalget 2016-17 L 192 Bilag 6 Offentligt I det følgende redegøres der for forslagets forhold til grundlovens 73 om ekspropriation (pkt. 2.1), EMRK artikel 6 om retten til en retfærdig rettergang (pkt.
Læs mereDit Demokrati: OPGAVER TIL FILMENE GRUNDLOVEN & SÅDAN FIK VI GRUNDLOVEN
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMENE GRUNDLOVEN & SÅDAN FIK VI GRUNDLOVEN GRUNDLOVEN & SÅDAN FIK VI GRUNDLOVEN INDHOLD INTRO (ARK1) 1. Før du ser filmene 2. Mens du ser filmene 3. Efter du har set filmene
Læs mereDanmarks Riges Grundlov
Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni 1953. Kapitel I 1 Denne grundlov gælder for alle dele af Danmarks Rige. 2 Regeringsformen er indskrænket-monarkisk. Kongemagten nedarves til mænd og kvinder efter
Læs mereBRUG DIN STEMME U D S K O L I N G / E L E V LEGER LIGE BØRN BEDST? SIDE 1/8
SIDE 1/8 DISKUTER TEMAETS OVERSKRIFT: ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- OPFIND FOKUSOMRÅDER TIL ET TEENAGEMINISTERIUM.
Læs mereHistorisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn
Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars
Læs mereIndividuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00
Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00 I marts skal du: Overveje valg af en de fremlagte problemformuleringsvalgmuligheder du finder (mest)interessant
Læs mereOpgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten
Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten udarbejdet af Ingrid Obdrup Bogen kan bl.a. købes på forlagetepsilon.dk Opgaverne med kommentarer til læreren kan downloades fra forlagetepsilon.dk
Læs mereEuropaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt
Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 30. september 2016 Kontor: Stats- og Menneskeretskontoret
Læs mereDe enevældige konger
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereSTATSMINISTERIET Dato:
Det Politisk-Økonomiske Udvalg (2. samling) L 169 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt STATSMINISTERIET Dato: Statsminister Anders Fogh Rasmussens svar på spørgsmål nr. 1 5 af 19. maj 2005 stillet af Det Politisk-Økonomiske
Læs mereFrihed, lighed, frivillighed
Frihed, lighed, frivillighed En god idé Vi havde gået rundt i Gellerupparken hele dagen, Robert Putnam, fire lokale embedsfolk og jeg. Robert Putnam er amerikaner og én af verdens mest indflydelsesrige
Læs mereDato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer
Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås
Læs mereStatsretlig vurdering af muligheden for nedsættelse af alderen for valgret til folketinget til 16 år m.v.
Kommunaludvalget 2008-09 B 13 Bilag 1 Offentligt Statsretlig vurdering af muligheden for nedsættelse af alderen for valgret til folketinget til 16 år m.v. 20-11-2008 Af professor, dr.jur. Michael H. Jensen
Læs mereKilde 2 FN-pagten, 1945
Kilde 2 FN-pagten, 1945 Den 26 juni 1945 blev FN-pagten underskrevet i San Francisco af 50 lande. Nedenstående uddrag viser noget om formålet med dannelsen af FN, samt hvorledes de to vigtigste organer,
Læs mereNOTAT. Vedr. juridiske spørgsmål i forbindelse med lovforslag om forfatning for Færøerne.
NOTAT Vedr. juridiske spørgsmål i forbindelse med lovforslag om forfatning for Færøerne. Nedenstående spørgsmål fremsættes: 1) Med udgangspunkt i den eksisterende statsretlige situation, hvilken stilling
Læs mereKommentar til Anne-Marie
Kommentar til Anne-Marie Eiríkur Smári Sigurðarson Jeg vil begynde med at takke Anne-Marie for hendes forsvar for Platons politiske filosofi. Det må være vores opgave at fortsætte Platons stræben på at
Læs mereFN Konvention om barnets rettigheder - på et børnevenligt sprog
FN Konvention om barnets rettigheder - på et børnevenligt sprog Rettigheder er ting alle børn skal have muligheder for at gøre. Alle børn har de samme rettigheder. Disse rettigheder er nedskrevet i FNs
Læs mereUSA s Uafhængighedserklæring 4. juli 1776
USA s Uafhængighedserklæring 4. juli 1776 Da de 13 nordamerikanske kolonier besluttede at løsrive sig fra England, udstedte de Uafhængighedserklæringen, som byggede på oplysningstidens tanker om naturret
Læs mereMedborgerskabsprøven. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 30 minutter. Onsdag den 6. juni 2018 kl Prøvenummer
Medborgerskabsprøven Hjælpemidler: Ingen Tid: 30 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Onsdag den 6. juni 2018 kl. 11.00-11.30 Medborgerskabsprøven Medborgerskabsprøven
Læs merePÅRØRENDEAFTEN I LAVUK STJERNEN DEN 26. FEBRUAR 2014 SELVBESTEMMELSESRET OG OMSORG
PÅRØRENDEAFTEN I LAVUK STJERNEN DEN 26. FEBRUAR 2014 SELVBESTEMMELSESRET OG OMSORG SELVBESTEMMELSESRETTEN OG OMSORG Grundlæggende principper Intentionen i serviceloven Medborgerskab Selvbestemmelse / medbestemmelse
Læs mereGrundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter
Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren
Læs mereMenneskerettighederne
1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december
Læs mereDerfor grundloven. Studiehæfte om grundloven
Derfor grundloven Studiehæfte om grundloven kolofon Kolofon Derfor grundloven Studiehæfte om grundloven Udgiver Folketinget 7. udgave Januar 2014 Bestilling www.ft.dk/publikationer Juridisk konsulent Højesteretsdommer,
Læs mereDen gældende ordning for folkekirkens styre
Den gældende ordning for folkekirkens styre Oplæg ved departementschef Henrik Nepper-Christensen Indledning Når man skal drøfte, om noget skal forandres, er det altid nyttigt at begynde med et overblik
Læs mereSocial- og Indenrigsudvalget B 77 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt
Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 B 77 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Folketingets Social- og Indenrigsudvalg Sagsnr. 2016-2422 Doknr. 338100 Dato 12-04-2016 Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Læs mere1. Indledning. 1.1.Problemformulering
1. Indledning Jeg vil i denne opgave redegøre for forskellige opfattelser af politisk deltagelse. Dette vil ske med udgangspunkt i liberalismen og republikanismen samt i deres fælles undervarianter; beskyttende
Læs mereTreårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste
Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.
Læs mereStatsborgerskabsprøven
Statsborgerskabsprøven Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til statsborgerskabsprøven Tirsdag den 2. juni 2015 kl.
Læs meretil brug for besvarelsen tirsdag den 12. januar 2016 af samrådsspørgsmål M-O fra Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 85 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dok.: 1808738 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen tirsdag den 12. januar
Læs meretil brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14.
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 260 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 10. januar 2014 Kontor: Asyl- og Visumkontoret Sagsbeh: Ane Røddik
Læs mereIndfødsretsprøven af 2015
Indfødsretsprøven af 2015 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Tirsdag den 7. juni 2016 kl. 13.00-13.45 Spørgsmål til indfødsretsprøven
Læs mereTreårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste
Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.
Læs mereKEND DIN RET RETSLEX
KEND DIN RET RETSLEX Retsstaten DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETSSTATEN Har du tænkt over, hvorfor politikerne ikke kan blande sig i domstolenes afgørelser, eller hvorfor det er vigtigt, at der er
Læs mereDato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer
Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås
Læs mereHundeloven 2010 - En fejltagelse af format - Med mine kommentarer i rødt. Jeg er ikke ekspert i jura, faktisk amatør!
Hundeloven 2010 - En fejltagelse af format - Med mine kommentarer i rødt. Jeg er ikke ekspert i jura, faktisk amatør! Fredag den 4. juni 2010 vedtog Folketinget en ændring af Hundeloven. Med de nye bestemmelser
Læs mereI Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.
Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og
Læs mereForsvarsudvalget B 123 Bilag 6 Offentligt
Forsvarsudvalget 2013-14 B 123 Bilag 6 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: Kontor: Sagsbeh: Sagsnr.: Dok.: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.04.2005 KOM(2005) 146 endelig 2005/0056(CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget
Læs mereDig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3
Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet
Læs mereLiberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5
Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere
Læs mere[Indledning] 1. Tak for invitationen til at komme her i dag og tale om regeringens syn på internationale konventioner.
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 181 Offentligt Dato: 7. november 2016 Kontor: Task force Sagsbeh: Maria Aviaja Sander Holm Sagsnr.: 2016-0035-0378 Dok.:
Læs mereH Ø R I N G O V E R B E T Æ N K N I N G N R. 1 5 5 3 / 2 0 1 5 O M
Justitsministeriet Stats- og Menneskeretskontoret jm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 0 3 C BA@HUMANR I G H T S. D K M E N
Læs mereDagtilbudsloven Socialreformen III
Christian Breinholt og Jørgen Christiansen Socialreformen III Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge 3. udgave Socialreformen FORORD Serviceloven, Retssikkerhedsloven og Socialreformen
Læs mereDemokrati skaber ikke nødvendigvis fred
Demokrati skaber ikke nødvendigvis fred Af Morten Rasmussen, Kristeligt Dagblad 25. juli 2006 -- Man kan ikke sige, at demokratiet er en mere fredselskende eller fredsskabende forfatning end alle andre,
Læs mereReligion og historie Slaveri og undertrykkelse, befrielse og frelse Fagdag 8/ b / Kib
Religion og historie Slaveri og undertrykkelse, befrielse og frelse Fagdag 8/2 2018 7.b / Kib 1 Hvad udtrykker plakaten? Kender du nogle af logoerne? Har det noget med dig og dit liv at gøre? 2 Prøv at
Læs mereForslag. Lov om forretningshemmeligheder 1)
Til lovforslag nr. L 125 Folketinget 2017-18 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 10. april 2018 Forslag til Lov om forretningshemmeligheder 1) Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde definitioner
Læs mereFærøudvalget FÆU Alm.del Bilag 21 Offentligt
Færøudvalget 2016-17 FÆU Alm.del Bilag 21 Offentligt Lovafdelingen Dato: 9. august 2017 Kontor: Stats- og Menneskeretskontoret Sagsbeh: Nina Juel Ellinghaus Sagsnr.: 2016-750-0403 Dok.: 2387759 N O T A
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/Juni 2018 Institution Marie Kruse Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Historie A Jens Christensen
Læs mereMagt, afmagt og kongemagt.
Magt, afmagt og kongemagt. Udgivet August. 2015 Tak til Patrick Øgaard Villadsen Helsingør bymuseum Lolland Falster bymuseum Glostrup bibliotek Gentofte bibliotek Københavns skytteforening Kirkekontoret
Læs mereInformation om. Historieopgaven i 1hf
Information om Historieopgaven i 1hf Indhold HISTORIEOPGAVEN 3 FORMÅLET MED HISTORIEOPGAVEN 3 TIDSPLAN OG OMFANG 3 OPGAVENS INDHOLD 3 TITELFORSIDEN 4 INDHOLDSFORTEGNELSEN 4 INDLEDNINGEN 4 BRØDTEKSTEN 4
Læs mereForord. Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form
Forord Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form Vækkelserne i 1800-tallet er et af de mest fascinerende kapitler i den danske kirkes historie. Kirkerne var blevet alt for tomme, og oplysningstidens
Læs mereFolketinget og Christiansborg
Folketinget og Christiansborg Velkommen til Folketinget Christiansborg er centrum for folkestyret i Danmark. Her ligger landets parlament, Folketinget, hvor de 179 folkevalgte medlemmer diskuterer og vedtager
Læs mereUddrag af bekendtgørelse af forvaltningsloven
Myndighed: Justitsministeriet Udskriftsdato: 19. september 2016 (Gældende) Uddrag af bekendtgørelse af forvaltningsloven 1-8. (Udelades) Kapitel 4 Partens aktindsigt Retten til aktindsigt 9. Den, der er
Læs mereDen nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen
Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.
Læs mereUDKAST TIL MINISTERENS TALE under middag på Glyptoteket i anledning af Højesterets 350 års jubilæum den 14. februar 2011
Dok.: KNO40167 UDKAST TIL MINISTERENS TALE under middag på Glyptoteket i anledning af Højesterets 350 års jubilæum den 14. februar 2011 1. Deres Majestæt, Deres Kongelige Højheder, mine damer og herrer.
Læs mereLOV OM GRØNLANDS HJEMMESTYRE Vi Margrethe den Anden,
LOV OM GRØNLANDS HJEMMESTYRE Vi Margrethe den Anden, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: I erkendelse af den særstilling, som Grønland i national, kulturel og geografisk henseende indtager
Læs mereUDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt
Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Præsters ret til at undlade at vie
Læs mere5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i?
Afsnit 1 Et uægte barn 1. Hvad lavede Grevinde Danners mor? 2. Hvorfor sagde Juliane ikke nej til sin herre? 3. Hvorfor blev der stor ballade hos familien Køppen? 4. Hvordan reagerede husets frue? 5. Hvordan
Læs mereFinanspagtens forhold til Grundlovens 20
Finanspagtens forhold til Grundlovens 20 1. Finanspagtens indhold og form I kølvandet på den økonomiske krise blev Finanspagten underskrevet af 25 stater 30. januar 2012. I den forbindelse har borgere
Læs mereHvis demokratiet skal begrænses
Jens-Peter Bonde Hvis demokratiet skal begrænses Før afstemningen Gyldendal Indhold Forord 11 Kapitel 1: En rigtig EU-grundlov 15 Lad os få en ærlig snak om fremtiden 1.6. Vi skal ikke stemme i mange,
Læs mereRetsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 85 Offentligt
Retsudvalget 2016-17 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 85 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Civilafdelingen Dato: 8. december 2016 Kontor: Procesretskontoret Sagsbeh:
Læs mereUndersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen
Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Øvelse 1) Paneldebat 1. Læs temateksten Magt, dynamik og social mobilitet og inddel klassen i to halvdele. Den ene halvdel forsøger at argumentere
Læs mereKapitel 1: Magten i landet. Kapitel 1 afsnit 1.1 - Opdeling af landet Talansar.
Talansars kongelov Kapitel 1: Magten i landet 1. Landet Talansar regeres enevældigt af kongen, og dennes magt og titel går i arv til næste generation af kongens familie. 2. De love, som kongen vedtager,
Læs mereInformation om tavshedspligt og inhabilitet til nye bestyrelsesmedlemmer og suppleanter i Frederik Barfods Skoles bestyrelse
Hvornår har man tavshedspligt? I henhold til friskolelovens 5 stk. 8 gælder Forvaltningslovens kapitel 8 om Tavshedspligt for bestyrelsen, skolelederen, andre ansatte samt tilsynsførende. Se Frederik Barfods
Læs mereEuropaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt
Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid
Læs mereDansk Statsret JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG JENS PETER CHRISTENSEN JØRGEN ALBÆK JENSEN MICHAEL HANSEN JENSEN
JENS PETER CHRISTENSEN JØRGEN ALBÆK JENSEN MICHAEL HANSEN JENSEN Dansk Statsret JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Dansk Statsret Jens Peter Christensen, Jørgen Albæk Jensen og Michael Hansen Jensen Dansk
Læs mereDet er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.
Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit
Læs mereMin grundlov GRUNDLOVEN MED FORKLARINGER
Min grundlov GRUNDLOVEN MED FORKLARINGER bes, at enhver arbejdsduelig borger g eller sin afstamning underkastes nogen form for frihedsberøvelse. betrygger hans tilværelse. der stemmer med deres overbevisning,
Læs mereRigsrevisionen har fastlagt en række principper for, hvordan Rigsrevisionen betragter ministeransvar og ansvarsplacering, jf. pkt.
Rigsrevisionens syn på ministeransvar og ansvarsplacering i forhold til udøvelse af den statslige revision 17. april 2018 Indledning Formålet med dette notat er at klargøre Rigsrevisionens syn på ministeransvar
Læs mereLov om offentlighed i forvaltningen (Offentlighedsloven) (* 1)
Lov om offentlighed i forvaltningen (Offentlighedsloven) (* 1) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende
Læs mereKejser Daamir Zufars Lovsamling
Kejser Daamir Zufars Lovsamling Disse af kejseren nedsatte love er gældende for alle der befinder sig i Radme, uanset omstændighederne. Kapitel 1 Del 1: Magtfordelingen i kejserriget. 1. Radme regeres
Læs mereGrundloven https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=45902
Til rette kompetente myndigheder pr mail 9/7 2013 Grundloven og straffeloven mv. Om Inger Støjbergs kronik mv. Jeg tillader mig hermed, som dansk statsborger, at bede om, at Danmarks riges Grundlov overholdes
Læs mere(Oversættelse) Protokol til ændring af Konventionen om gensidig administrativ bistand i skattesager
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 6 Offentligt (Oversættelse) Protokol til ændring af Konventionen om gensidig administrativ bistand i skattesager Præambel Medlemsstaterne af Europarådet og medlemslandene
Læs mereDanmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug
grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark
Læs mereSvar: I regeringsgrundlaget Et Danmark, der står sammen hedder det om seksuel ligestilling:
Kirkeudvalget 2011-12 L 105, endeligt svar på spørgsmål 28 Offentligt Notat Talepapir til svar på KIU L 105 Samrådsspørgsmål A den 1. juni 2012 Dato: 30. maj 2012 Sagsbehandler Marjun Egholm Samrådsspørgsmål
Læs mereDanmark er ikke et folkestyre 12. august 2008 kl. 11:07
Danmark er ikke et folkestyre 12. august 2008 kl. 11:07 Moderne politik gennemhuller de klassiske teorier om magtfordeling og den gængse opfattelse af, at demokrati er lig med folkestyre. I Danmark har
Læs mereHistorisk Bibliotek. Augustus. Jesper Carlsen
Historisk Bibliotek Jesper Carlsen Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Jesper Carlsen Redaktør: Thomas Meloni Rønn Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars Groth Læs mere om serien
Læs mere