Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622"

Transkript

1 numismatisk rapport 95 5 Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning Der er ingen tvivl om, at den mest urolige periode i Christian IV s mønthistorie er årene Indførelsen af den nye kronemønt med de i samlerhenseende meget populære kronestykker (Hede 105 og 106, se figur 1) er meget iøjnefaldende. De nye kroneskillinge med kronemotiv på forsiden (se eksempel i figur 2) er også en markant ændring i møntsystemet. Indførelsen af kroneskillingene sker imidlertid først nogen tid efter indførelsen af selve kronerne, og der indføres to typer med kort mellemrum. Det har således ikke været nemt for befolkningen at finde rundt i alle de mange skillingstyper, og i dag er det ikke oplagt, hvordan den første forordning, som nævner kronemønt (forordning af 1/5 1618), påvirker skillingstypernes udformning. Med denne artikel vil jeg give et overblik over, hvordan de forskellige skillingstyper passer med de hurtigt skiftende forordninger. Jeg begrænser artiklen til at omhandle perioden frem til 1622, da møntstederne i København (N. Schwabe, J. Post og J. Engelbrecht) lukkes i dette år. J. Engelbrecht træder først ind på scenen efter den sidste af de her behandlede forordninger (16/ ), hvorfor mønter fra hans møntsted ikke er vanskelige at henføre til den rette forordning. Det er primært forholdene omkring forordningen af 1/5 1618, der giver anledning til problemer. Af Anders Harck Figur 1. Corona Danica (Hede 105). Figur 2. 4 Skilling (Hede 111). Et eksempel på de Fine Kroneskillinge med kronemotiv på forsiden. Bemærk tallet 24 i rammen på bagsiden.

2 6 numismatisk rapport 95 Christan IV s skillingsmønter Christan IV s skillingsmønter numismatisk rapport 95 7 Forordningerne I perioden udstedes tre forordninger om mønternes vægt og lødighed. For at se, hvordan indførelsen af kronemønten påvirker skillingsmønten er det imidlertid også væsentligt at kende mønternes lovmæssige grundlag før 1/ Vi vil derfor betragte følgende tabeller over vægte (data fra Wilcke): Bruttovægte (g) Tabel 1 Forordning 8 Skilling 4 Skilling 2 Skilling 1 Skilling Søsling Hvid Før 1/ / / / Finvægte = Vægt af det indeholdte sølv (g) Tabel 2 Forordning 8 Skilling 4 Skilling 2 Skilling 1 Skilling Søsling Hvid Før 1/ / / / Som det fremgår af linien gældende før 1/ i tabel 2, har det krævet mere sølv at udmønte en bestemt pengeværdi i 2 og 1 Skilling end udmøntning af samme værdi i 4 Skilling (Specielt 2 Skilling har et højt sølvindhold). Dette forhold har ikke været rimeligt, og det må ud fra disse data forventes, at der kun er udmøntet meget lidt 2 og 1 Skilling i tiden op til 1/ I linen vedrørende forordning af 8/ i tabel 2 bemærkes det yderligere, at sølvindholdet med denne forordning øges væsentligt. Dette skyldes, at disse såkaldte Fine Kroneskillinge skulle bringe rigsdaleren tilbage til 64 Skilling, og den nye Corona Danica skulle være 96 Skilling. Forholdet til Corona Danica er markeret ved et tal i en ramme på bagsiden af mønten (se Figur 2). Tallet i rammen angiver antallet af stykker på en Corona Danica. Dette forsøg på en reformation af hele møntsystemet lykkes dog ikke, og ved forordningen af 16/ bringes skillingsmønten tilbage til nogenlunde samme niveau som den gamle dalerskilling, men kronemotivet bevares på disse ringere kroneskillinge (se Figur 3). Figur 3. 4 Skilling (Hede 115). Et eksempel på de almindelige Kroneskillinge. Bemærk tallet 36 i rammen på bagsiden. I rammen på mønternes bagside markeres stadig forholdet til Corona Danica, som nu er 144 Skilling på en Corona. Da der gik halvanden daler på en Corona blev daleren ved denne forordning sat til 96 Skilling. Udmøntningerne Som nævnt er der i den her omhandlede periode tre aktive møntsteder: 1. N. Schwabe med møntmærket kløverblad. 2. J. Post med møntmærker Korslagte køller, Ibskal og Fugl. 3. J. Engelbrecht med møntmærke Korslagte ildragere. Wilcke giver udmøntningstallene vist i Tabel 3-5 for disse møntsteder. Tallene i tabellerne er angivet som udmøntningens værdi i daler. Årstallet 1617 er medtaget. Dette er relevant, idet udmøntninger foretaget i 1617 måske først er ført til regnskab i Dette forhold vil kunne forklare en af de i det følgende afsnit omtalte uoverensstemmelser. Når disse tabeller studeres står det klart, at der er mangler eller unøjagtigheder i regnskaberne. Det mest oplagte eksempel på disse mangler er, at N. Schwabe ifølge regnskaberne slet ikke har slået 2 Skillinge i hele perioden, hvor vi dog kender tre typer (Hede 79C, 112A og 117) bevaret til i dag. Tilsvarende er der ifølge regnskaberne udmøntninger, hvorfra vi ikke kender bevarede mønter. Dette gælder Udmøntninger fra N. Schwabe Tabel 3 Periode 8 Skilling 4 Skilling 2 Skilling 1 Skilling Søsling Hvid /1 30/ /5 31/ /1 7/ /4 15/ /11-31/

3 8 numismatisk rapport 95 Christan IV s skillingsmønter Christan IV s skillingsmønter numismatisk rapport 95 9 Udmøntninger fra J. Post Tabel 4 Periode 8 Skilling 4 Skilling 2 Skilling 1 Skilling Søsling Hvid /1 30/ /5 31/ /1 7/ /4 15/ /11-31/ Udmøntninger fra J. Engelbrecht Tabel 5 Periode 8 Skilling 4 Skilling 2 Skilling 1 Skilling Søsling Hvid Figur 4. 4 Skilling (Hede 100A). Bemærk kronens udformning med selvstændige småblade mellem de tre store blade. Figur 5. 4 Skilling (Hede 100A). Bemærk kronen, hvor stellet er trukket op i spidser mellem de tre hovedblade. Figur 6. 1 Skilling (Hede 80G). Bemærk kronens lighed med kronen på 4 Skilling 1616 i figur 4. Bemærk også de sim pelt afskårne korsender. Figur 7. 1 Skilling (Hede 80G). Bemærk den lille krone og de liljeformede korsender. f.eks. for den for J. Post noterede udmøntning på 1416 daler 1 Skillinge fra Selvom alle mønter fra en udmøntning i teorien kan være bortkommet, giver manglen på bevarede eksemplarer fra en relativ stor regnskabsnoteret udmøntning dog anledning til eftertanke. Det er således ikke altid helt enkelt at indordne en mønt i de i tabellerne givne udmøntninger. Dette emne vil derfor blive behandlet i de følgende afsnit, hvor mønterne fra N. Schwabe og J. Post omtales i hver sit afsnit. Mønter fra J. Engelbrecht vil kun kort blive omtalt, idet alle mønter fra hans værksted er slået med hjemmel i den seneste forordning (16/ ), og det er således enkelt at indordne disse mønter i udmøntningerne. De eksisterende mønter inden Kroneskillingene fra N. Schwabe Før kronemønten bliver indført kendes der fra Schwabe nogle 4 Skilling (Hede 100A 1616, 1617 og 1618, se figur 4) samt nogle 1 Skilling (Hede 80G 1617, se figur 6). Disse to møntværdier kendes også efter forordningen af 1/5 1618: 4 Skillinge (Hede 100A 1618 og 1619, se figur 5) og 1 Skillinge (Hede 80G 1618 og 1619, se figur 7. Det er ikke fastslået, at alle 1 Skillinge fra 1618 er efter 1/5 1618, men dette behandles nedenfor). I princippet burde mønterne let kunne adskilles, idet bruttovægtene ifølge tabel 1 er forskellige før og efter forordningen af 1/ Vægten på bevarede eksemplarer svinger imidlertid meget, hvorfor denne adskillelse bliver vanskelig. Der synes imidlertid at være et skift i mønternes udseende. Vi ser først på 4 Skillinge beskrevet som Hede 100A. Inden for dette hedenummer er der en ret stor variation. Skjoldet kan være med eller uden hjerter ved løverne, og korsenderne kan være kløftede eller simpelt afskåret. Disse variationsformer forekommer spredt, men mere markant er det, at der i 1618 indføres en ny kronetype over skjoldet (sammenlign figur 4 og 5). Her har alle mønter fra 1616 og 1617 den gamle krone. Både fra 1618 og 1619 findes imidlertid begge kronetyper, hvorfor et opdelingskriterium baseret på kronens udformning ikke er fuldt tilfredsstillende for disse 4 skillinge. Ser vi på 1 Skillinge er der meget stor forskel på mønterne fra 1617 på den ene side og mønter fra på den anden (sammenlign figur 6 og 7). Først bemærkes

4 10 numismatisk rapport 95 Christan IV s skillingsmønter Christan IV s skillingsmønter numismatisk rapport Figur 8. 1 Skilling 1614 (Hede 80A). Møntens forside er af samme type som 1 Skilling 1617 i figur 6, men på bagsiden er årstallet placeret i midterfeltet. Figur 9. 2 Skilling 1618 (Hede 79C). Bemærk kronens lighed med 4 Skilling 1619 i figur 5. det, at kronen på mønten fra 1617 skiftes ud med en lille simpel trebladet krone (med eller uden spidser mellem bladene). Dernæst ses at korsenderne på mønterne fra er forsynet med liljeender i modsætning til de simpelt afskårne ender på tidligere 1 Skillinge. Det bemærkes også, at kronen på 1 Skilling fra 1617 er af samme type som kronen på 4 Skillingene fra Endvidere bemærkes det, at forsiden på 1 Skillinge fra 1617 er af helt samme type som 1 Skillinge fra (Hede 80A, se figur 8). Bagsiden adskiller sig imidlertid fra de tidligere ved placeringen af årstallet (sammenlign figur 7 og 8), og 1 Skillingen 1617 er således en interessant overgangstype. Det er klart at 1 Skillingen fra 1617 er slået inden forordningen af 1/5 1618, og da alle 1 Skillinge fra er af en fælles anderledes type, er det naturligt at henføre begge årgange til tiden efter forordningen. Endelig findes der en 2 Skilling 1618 (Hede 79C, se figur 9). Denne mønt har altid en krone af samme type som den på 4 Skilling nyindførte krone, og det vil således være naturligt at gruppere den sammen med mønterne efter forordningen af 1/ Ser vi på hvordan de bevarede mønter passer med de i tabel 3 givne udmøntninger, får vi for 4 Skilling et pænt billede, idet der er regnskabsførte udmøntninger af denne valør både før 1/5 1618, og i perioden fra 1/ frem til 7/ er der udmøntninger i begge årstal. Det er imidlertid vanskeligt at adskille mønter fra før og efter forordningen. For samlere er der imidlertid to veldefinerede typer baseret på de to kronetyper, og det er sandsynligt, at den nye kronetype kun forekommer på mønter slået efter 1/ Her ville en vægtanalyse af et stort materiale af 4 Skillinge med den nye kronetype sammenholdt med en tilsvarende vægtanalyse af 4 Skillinge fra 1616 og 1617 måske kunne afgøre om hypotesen er holdbar, men det ændrer ikke på det faktum, at den gamle kronetype er anvendt helt ind i Den sjældne 2 Skilling fra 1618 kan ikke godt forklares med de registrerede udmøntninger i tabel 3, idet Schwabe slet ikke har udmøntet 2 Skilling ifølge tabellen. Det mest sandsynlige er, at udmøntningen er indeholdt i tallene for 4 eller 1 Skilling. Som ovenfor nævnt har 2 Skillingen en krone som kun optræder på de sene 4 Skilling, og jeg antager, at den er efter 1/ Ser vi på 1 Skilling er der noteret en stor udmøntning i 1618 før forordningen af 1/5, men der er ikke noteret udmøntning i Dette er i modstrid med, hvad der er kendt fra de bevarede mønter. Fra 1617 kender vi, som omtalt ovenfor, 1 Skillinge. Disse kan eventuelt udgøre den i 1618 registrede udmøntning på 1170 Rdl. Det er ikke usandsynligt, at regnskaberne fra et år først er indkommet efter årsskiftet. Med denne tolkning giver det god mening, at de kendte 1 Skillinge fra tilhører en fælles senere udmøntning. Disse mønter repræsenterer så de i tabellen under perioden efter 1/ angivne udmøntninger på henholdsvis 490 og 450 Rdl. Det står så tilbage at eftervise, at mønterne fra virkelig tilhører samme fælles vægtklasse, og at denne vægtklasse er lettere end mønterne fra Uanset hvordan det end forholder sig med mønternes vægt, er der dog tale om et væsentligt skift i mønternes udseende, og dette bør nok markeres ved en opdeling af mønterne i forskellige typer. Her er 1 Skilling 1617 som omtalt særlig interessant. Den hører naturligt sammen med mønterne fra (Hede 80A, Note 1), hvilket kommer til udtryk i et ensartet forsidebillede. På bagsiden af 1 Skilling 1617 er årstallet imidlertid placeret anderledes end på de tidligere mønter, hvilket har ført til en fejlagtig sammenkobling med mønterne fra (Hede 80G). De eksisterende mønter inden Kroneskillingene fra J. Post Vi begynder igen med at se på 4 Skilling før forordningen af 1/ (se figur 10, Hede 110B). Denne mønttype findes med mindre variationer (med eller uden spidser mellem kronens blade) fra årene 1616, 1617 og I 1618 fremkommer så en ny type 4 Skilling (se figur 11, Hede 110B), hvor der er tale om en klart fembladet krone, og korsenderne er liljeformede. Denne type findes med årstal De to typer virker meget forskellige i deres fremtræden, og dette indtryk bekræftes ved nærmere undersøgelse. Ser vi på de enkelte bogstaver i inskriptionen bemærkes der nogle markante forskelle i de anvendte punsler (se figur 12). En sjov detalje på den viste 4 Skilling 1619 er de forskellige et-taller i årstallet, hvor det første er et tydeligt 1tal, mens det andet er et I. Der er ikke tale om Figur Skilling 1617 (Hede 110B). Bemærk den trebladede krone og de kløftede korsender. Figur Skilling 1619 (Hede 110B). Bemærk den fembladede krone og de liljeformede korsender. 1. Det bør nævnes, at Hede 80A også inkluderer mønter fra Disse tilhører naturligt en anden gruppe, og forsiden på dem er da også væsentlig anderledes.

5 12 numismatisk rapport 95 Christan IV s skillingsmønter Christan IV s skillingsmønter numismatisk rapport Før 1/ Efter 1/ Figur 12. Eksempler på punselforskelle for 4 Skilling 1617 og 1619 fra J. Post. Figur Skilling 1618 (Hede 79D Sch.106). Bemærk den trebladede krone (her med spidser mellem bladene), og de brækkede korsender. Figur Skilling 1618 (Hede 79D). Bemærk den fembladede krone og de liljeformede korsender. genbrug af 1-punslen fra 4 Skilling Det bemærkes også, at løverne er meget forskellige. På mønterne fra ser vi løver med tungen langt ud af munden. Disse punselforskelle følger helt de to typer opstillet på grundlag af den ovenfor omtalte forskel i krone og korsender. Det ligner således et skift fra en stempelskærer til en anden. Ser vi så på 2 Skilling 1618 (se figur 13 og 14, Hede 79D), er der også her tale om to typer, og disse typer knytter sig i alle henseender til de to typer beskrevet ovenfor for 4 Skilling. Der findes ikke 2 Skilling af tilsvarende typer fra de omkringliggende år, men på baggrund af sammenligning med 4 Skilling er det temmelig sikkert, at typen vist i figur 13 er tidligere end typen vist i figur 14. Endelig er der en 1 Skilling 1619 (se figur 15, Hede 80F). Denne knytter sig ved sin krone og udformningen af bogstavpunslerne igen til de sene 4 og 2 Skillinge, hvilket er at forvente, da den er slået i det sene år Tidligere 1 Skillinge fra J. Post er så tidlige som 1615, og disse (Hede 80F vist i figur 16 og Hede 80E) er af helt andre typer (se Harck 2003). Mønterne fra J. post deler sig således i to meget klart adskilte grupper med et skift fra den ene til den anden i året Dette skal så sammenholdes med de i tabel 4 givne udmøntningstal. For 4 skillinge er der et nydeligt sammenfald, idet disse udmøntes i hele perioden med regnskabsførte beløb fra 1618 både før og efter forordningen af 1/5. For 2 Skilling er der imidlertid kun regnskabsnoteret en udmøntning efter forordningen af 1/ Til gengæld er der anført en udmøntning på 1416 Rdl. 1 Skillinge fra 1618 før fordningen. Disse 1 Skillinge kendes ikke, og det er fristende at antage, at denne skillingsudmøntning er sket som 2 Skillinge. Dette regnskabstal ville så være repræsenteret ved 2 Skillinge som vist i figur 13. En årsag til at disse 2 Skilling kan være regnskabsført som 1-Skillinge kunne være, at det lovmæssige grundlag for 1 Skilling foreskriver et sølvindhold, der næsten svarer til en fjerdedel af 4 Skilling. 2 Skilling kræver et væsentligt større sølvindhold (se den første linie i tabel 2). Det bør i denne sammenhæng nævnes, at lovgrundlaget for 1 Skilling er blevet justeret på et tidspunkt mellem 1616 og 1618 (se Wilcke p. 123), medens dette ikke er tilfældet for 2-Skilling. Heri ligger måske en forklaring på, at 1 Skilling og 2 Skilling i regnskaberne kan være behandlet under et. Endelig er 1 Skilling 1619 let at placere, idet den er at finde direkte i tabel 4 under perioden 1/1 7/ Ved antagelse af en enkelt unøjagtighed i regnskaberne (skillingsmønt udmøntet som 2 Skilling i 1618) er det altså muligt at henføre de kendte skillingsmønter fra J. Post til perioder før og efter forordningen af 1/5 1618, men vægtanalyse af et stort materiale er dog ønskeligt til bekræftelse af hypotesen. Her er det jo så nødvendigt at forholde sig til, om lovgrundlaget for 2 Skilling med den gamle kronetype skal være det for 2 Skilling anførte, eller om 2 Skillinge med den gamle kronetype (figur 13) skal behandles som dobbelte 1 Skillinge. Typerne er imidlertid så forskellige, at en katalogmæssig opdeling er naturlig. Som ovenfor anført giver mønterne indtryk af, at to stempelskærere er involveret. Det anvendte værktøj indeholder to klart forskellige punselsæt, som er anvendt til hver sin type mønter. De eksisterenende Fine Kroneskillinge Ved forordningen af 8/ indføres de Fine Kroneskillinge, hvoraf der som nævnt skulle gå 96 skilling på en Corona Danica. Da en Corona Danica skulle gælde Figur Skilling 1619 (Hede 80F). Bemærk den fembladede krone. Korsenderne er her kløftede, men de er ikke kløftet på samme måde som de tidligere mønter vist i figur 10 og 13. Figur Skilling 1615 (Hede 80F). Denne mønt er klart forskellig fra 1 Skilling 1619 vist i figur 15.

6 14 numismatisk rapport 95 Christan IV s skillingsmønter Christan IV s skillingsmønter numismatisk rapport Figur Skilling 1619 (hede 113). Den Fine krone 1 Skilling med monogram på forsiden. Figur Skilling 1619 (1619 Schou 130). Den interessante prøve mønt af 4 Skilling med kronet våben på forsiden. Bemærk igen den fembladede krone. halvanden rigsdaler blev denne sidste sat til 64 skilling. Da daleren tidligere havde været sat til 84 skilling er det klart, at de nye kroneskillinge skulle indeholde mere sølv end de tidligere dalerskillinge. Dette fremgår da også klart af tabel 2. Disse Fine Kroneskillinge er ikke vanskelige at erkende blandt de bevarede mønter. De repræsenteres af Hedenumrene (se eksempel i figur 2). Flertallet af de Fine Kroneskillinge er på forsiden prydet med kongens krone, men 1 Skillingen bærer det kronede monogram (se figur 17), og for 4 Skilling eksisterer der en afvigende prøvemønt (se nedenfor). Fra N. Schwabe kender vi 4, 2 og 1 Skilling. Ser vi på regnskabstallene i tabel 3 under perioden 8/4 15/ , findes der kun opført udmøntningstal for 4 Skilling. Det må således antages, at dette tal indeholder udmøntning af alle tre skillinstyper (Hede 111A, 112A og 113A). Af bevarede mønter fra J. Post kender vi 8, 4, 2 og 1 Skilling (Hede 110, 111B-D, 112B og 113B). Af 4 Skilling kender vi endog to forskellige typer, idet en prøvemønt (Harck 2004) med kronet våben (1619 Schou 130, se figur 18) er bevaret til nutiden. Alle fire skillingstyper er pænt repræsenteret i regnskabstallene i tabel 4. Det kan dog undre, at der er opført en meget stor udmøntning af 1 Skilling, når denne mønt i dag er uhyre sjælden. Det må formodes, at denne store udmøntning er gået direkte i smeltediglen inden mønterne er kommet i brug. De almindelige Kroneskillinge Det erkendtes hurtigt, at det ikke var muligt at ændre opfattelsen af, hvad en skilling var værd. Tyskland fortsatte med det gamle skillingsbegreb, og her fortsatte dalerkursen med at stige. Dette fører til en ny forordning allerede 16/ , hvor de almindelige kroneskillinge (Hede ) indføres. En Corona Danica gik efter denne forordning til 144 skilling, og da Corona Danica endnu opretholdtes til halvanden rigsdaler blev daleren ansat til 96 skilling. De almindelige Kroneskillinge kendes fra de tre møntmestre Schwabe, Post og Engelbrecht. De indordnes forholdsvis let i de i tabel 3-5 givne regnskabstal, omend 2 Skilling fra Schwabe må være indregnet under en anden skillingstype, og nogle årstal må være bragt til regnskab i andre år end angivet på mønterne. Vanskeligst at forklare Figur Skilling 1619 (Hede 118). Schwabes krone 1 Skilling med kronemotiv på forsiden. Figur 20. Søsling 1622 fra J. Post. er den fra 1623 kendte 1 Skilling fra J. Post. Denne mønt må nødvendigvis være slået med forkert årstal, da J. Post fratræder som møntmester i Endelig må det nævnes, at N. Schwabe ved udmøntningens start i 1619 forsøger at indføre kronemotiv på 1 Skilling (Hede 118, se figur 19). De tidligere Fine 1 Skilling er ellers som nævnt forsynet med det på Hvid (se Harck 2005) nyindførte og meget karakteristiske monogram. Schwabe overgiver sig dog hurtigt, idet hans 1 Skilling fra 1620 og frem er af monogramtypen (Hede 119C). Søsling ( 1 2 Skilling) og Hvid ( 1 3 Skilling) Disse mønttyper er i hovedsagen blevet behandlet tidligere (Harck 2002, 2005 og 2007), men for fuldstændighedens skyld medtages de også her. Kun for J. Post og kun i 1622 er der noteret et regnskabstal for Søsling (se tabel 4). Da den lille mønt beskrevet som Hede 83 (figur 20) portrætmæssigt er meget lig kronemønter fra J. Post, er der ingen tvivl om, at denne mønt repræsenterer regnskabstallet for Søsling i 1622 (se nærmere i Harck 2002). Hvid er for Schwabe noteret med regnskabstal både før og efter forordningen af 1/ (se tabel 3). Her vil jeg henføre Hede 102A (figur 21) til tiden før forordningen (1618 udmøntningen), medens Hede 102B og 102E (ingen Figur 21. Hvid (Hede 102A) fra før 1/ Møntmestermærket på skjoldsiden og af samme type som på Hvid Desuden perlering omkring den skjoldformede forsiring.

7 16 numismatisk rapport 95 Christan IV s skillingsmønter Christan IV s skillingsmønter numismatisk rapport Figur 22. Hvid 1619 (Hede 103). 2. Hede nævner under hovednummer 102 ikke udmøntningsformlen for Hvid før 1/ Ifølge min tolkning er Hede 102A udmøntet af Schwabe inden 1/5 1618, og som nævnt i navnetræksartiklen (Harck 2005) er der så en mangel i det under Hede 102 nævnte udmøntningsgrundlag. perlering og på 102B et anderledes udformet møntmærke på monogramsiden) henføres til udmøntningen efter den nævte forordning (1619 udmøntningen) (se nærmere i Harck 2005 og 2007). Ifølge forordningen af 8/ skal Hvid udmøntes som en ren kobbermønt med en vægt på g. Der findes på nationalmuseet et unikt eksemplar af denne mønt (se figur 22). Der er ikke regnskabsført udmøntning af hvid efter denne forordning (perioden 8/4 15/ ), og den unikke mønt må opfattes som en prøvemønt. Ifølge regnskaberne har Schwabe ikke udmøntet Hvid efter forordningen af 16/ , og med den ovennævnte tolkning af Hvid beskrevet som Hede 102A, B og E kendes der heller ikke nogen bevarede mønter. For J. Post er der regnskabsførte udmøntninger af Hvid efter forordningerne af 1/ og 16/ (se tabel 4). De to forordninger foreskriver en ret forskellig vægt for mønter fra de to udmøntninger (se tabel 1). Det er naturligt at henføre Hede 102C og D til den tidlige forordning (1619 udmøntningen), medens Hede 102F henføres til den sene forordning (1622 udmøntningen), idet Hede 102F har en væsentlig mindre diameter end de øvrige mønter beskrevet under Hede 102. Denne tolkning ligger formodentlig også bag den af Hede foretagne opdeling, hvor den mindre diameter er det angivne grundlag for undertypen 102F. Hede angiver udmøntningsformler på basis af begge forordninger for hovednummer 102 (Note 2). Uddybende behandling findes i artiklen om Hvide (Harck 2007). Sammenfatning Den ovenstående gennemgang af skillingsmønterne i perioden giver et indtryk af rodede og hurtigt skiftende møntforhold. Skillingstyperne skifter hurtigt efter hinanden, og der opstår overgangstyper. Da der yderligere er ret megen variation i de enkelte typers udseende, bliver det vanskeligt at skille mønter fra før og efter den første forordning (1/5 1618). Mønterne er jo i de overordnede træk af samme type helt frem til indførelsen af Kroneskilling ved forordning af 8/ Jeg har dog givet en argumentation for, at kronemøntens indførelse ved den tidlige forordning faktisk kan erkendes i forskellige skillingstyper, og uanset om argumentationen virkelig holder, er det interessante møntvarianter, der kan findes i denne periode. De mest markante og tidsmæssigt veldefinerede varianter har så inspireret mig til den givne argumentation. Det er så op til læseren at vurdere, om der er grundlag for en typeopdeling efter det skitserede system, hvor den anvendte kronetype er det skelsættende hos både Schwabe og Post (se figur 23). I en afsluttende tabel har jeg samlet de udmøntningstal fra tabel 3 og 4, som vedrører perioden omkring forordningen af 1/ Ud for hvert udmøntningstal er der angivet det figurnummer, som ifølge min fortolkning repræsenterer udmøntningens type. Som det fremgår er der et problem for Schwabes 4 Skillinge i tiden efter forordningen (det er nødvendigt med to figurhenvisninger). Tilsvarende er der for Post et problem med at 1618 udmøntningen af 1 Skilling repræsenteres af 2 Skillingsmønter. Schwabe Figur 23. Kronetyper før og efter forordningen af 1/ Til venstre ses de gamle kronetyper og til højre ses de nye. Schwabe Periode 4 Skilling 2 Skilling 1 Skilling Rdl. - Figur /1 30/ Rdl. - Figur Rdl. - Figur 6 1/5 31/ Rdl. - Figur 4, 5? Rdl. - Figur Rdl. - Figur 7 1/1 7/ Rdl. - Figur 4, Rdl. - Figur 7 Post Periode 4 Skilling 2 Skilling 1 Skilling Rdl. - Figur 10 1/1 30/ Rdl. - Figur Rdl. - Figur 13 1/5 31/ Rdl. - Figur Rdl. - Figur 14 1/1 7/ Rdl. - Figur Rdl. - Figur 15 Litteratur Wilcke J. (1919) Christian IV s møntpolitik. Nimismatisk Forenings Medlemsblad. Hede H. (1964) Danmarks og norges mønter. Dansk Numismatisk Forening. Harck A. (2002) Christian IV s dreiling er en Søsling. Numismatisk Rapport. Harck A. (2004) En fire-skilling 1619 skifter status. Numismatisk Rapport 81. Harck A. (2003) Nyopdaget variant af Christian IV 1-Skilling Numismatisk Rapport 78. Harck A. (2005) Variationen i Christian IV s navnetræk. Numismatisk Rapport 83. Harck A. (2007) Christian IV s Hvide. Numismatisk Rapport 91. Schou H.H. (1926) Beskrivelse af danmarks og norges Mønter København. Post

Varianter af Christian IV kronemønt 1618-1621

Varianter af Christian IV kronemønt 1618-1621 numismatisk rapport 97 7 Varianter af Christian IV kronemønt 1618-1621 Når man ser på de pragtfulde kronemønter fra perioden 1618 til 1621 er der et utal af varianter, som fortjener en nærmere beskrivelse.

Læs mere

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk To forskere ansat ved Danmarks Miljøundersøgelser har efter P1 dokumentaren PCB fra jord til bord lagt navn til en artikel på instituttets hjemmeside,

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Gianelli vikarierede for Bauert

Gianelli vikarierede for Bauert numismatisk rapport 93 5 - hidtil ubeskrevne Gianelli-mønter Efter nogle travle år ved Mønten i Altona i slutningen 1780 erne stilnede aktiviteterne betydeligt af op gennem 1790 erne og nåede et lavpunkt

Læs mere

Opdraget Fra 1 til 2 populationer. Hvordan måler vi disse egenskaber og det bliver den.

Opdraget Fra 1 til 2 populationer. Hvordan måler vi disse egenskaber og det bliver den. Opdraget Foranlediget af artikel fremsendt af formanden for kreds 32, Ringkøbing Gordon Steffensen, som blandt andet omhandler emnet, bedømmelser, dommere og krav mv. inden for vores prøvesystem er denne

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Supplerende notat om kommunale kontrakter

Supplerende notat om kommunale kontrakter Supplerende notat om kommunale kontrakter En sammenligning af kommunernes brug af forvaltningskontrakter og institutionskontrakter KREVI Dette notat indeholder en kortlægning af kommunernes brug af forvaltningskontrakter

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. september 2011

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. september 2011 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. september 2011 Sag 187/2008 (1. afdeling) Gorm Lokdam (tidligere Royal Classic ved Gorm Lokdam) (advokat Erik Høimark) mod Rosendahl A/S (advokat Christian L. Bardenfleth)

Læs mere

DDS uniformsknapper. Stenlændernes Spejdermuseum, aug. 2015, ver. 1.0

DDS uniformsknapper. Stenlændernes Spejdermuseum, aug. 2015, ver. 1.0 DDS uniformsknapper Stenlændernes Spejdermuseum, aug. 2015, ver. 1.0 Tidsfastsættelse af uniformer i DDS ved hjælp af knapper Navnlig i perioden fra 1909 til medio 50'erne kan det være svært at tidsfastsætte

Læs mere

Kommentar til Kulturministerens svar på Mogens Jensens (S) spørgsmål nr. 150 til Kulturministeren.

Kommentar til Kulturministerens svar på Mogens Jensens (S) spørgsmål nr. 150 til Kulturministeren. Kulturudvalget 2010-11 KUU alm. del Bilag 161 Offentligt Preben Sepstrup Kommunikation & Medier Kommentar til Kulturministerens svar på Mogens Jensens (S) spørgsmål nr. 150 til Kulturministeren. Baggrund

Læs mere

Danmarks helsagsbrevkort med de tofarvedes tegning

Danmarks helsagsbrevkort med de tofarvedes tegning Danmarks helsagsbrevkort med de tofarvedes tegning 1871-1879 Artikel 3: Arkstørrelse samt typer i rammegruppe 3 Af: Lars Engelbrecht Dette er tredie artikel om de første danske helsagsbrevkort i størrelse

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse

Læs mere

Notat til Folketingets Europaudvalg

Notat til Folketingets Europaudvalg Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 68 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen/Fødevarepolitisk kontor/2.1 Den 9. januar 2008 FVM 480 Notat til Folketingets

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 24. oktober 2003 RN B304/03

RIGSREVISIONEN København, den 24. oktober 2003 RN B304/03 RIGSREVISIONEN København, den 24. oktober 2003 RN B304/03 Udvidet notat til statsrevisorerne om Udlændingestyrelsens kvalitet af sagsbehandlingen Indledning 1. Statsrevisorerne anmodede mig ved deres møde

Læs mere

Analyse af Halsnæs kommunes feriehusudlejningspotentiale

Analyse af Halsnæs kommunes feriehusudlejningspotentiale Udarbejdet af konsulent Søren Damstrup På opdrag af Halsnæs Turistråd Afleveret 11. september 2014 Analyse af Halsnæs kommunes feriehusudlejningspotentiale Indledning Nærværende analyse er baseret på data

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

Fremtiden visioner og forudsigelser

Fremtiden visioner og forudsigelser Fremtiden visioner og forudsigelser - Synopsis til eksamen i Almen Studieforberedelse - Naturvidenskabelig fakultet: Matematik A Samfundsfaglig fakultet: Samfundsfag A Emne/Område: Trafikpolitik Opgave

Læs mere

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Konferencerapport:Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Rasmus Krogh-Jensen, stud. mag., Københavns Universitet, Musikvidenskabeligt

Læs mere

Kommentarer til matematik B-projektet 2015

Kommentarer til matematik B-projektet 2015 Kommentarer til matematik B-projektet 2015 Mandag d. 13/4 udleveres årets eksamensprojekt i matematik B. Dette brev er tænkt som en hjælp til vejledningsprocessen for de lærere, der har elever, som laver

Læs mere

KONTORET FOR HARMONISERING I DET INDRE MARKED (VAREMÆRKER OG DESIGN) AFGØRELSE truffet af Tredje Appelkammer den 15. juni 2009

KONTORET FOR HARMONISERING I DET INDRE MARKED (VAREMÆRKER OG DESIGN) AFGØRELSE truffet af Tredje Appelkammer den 15. juni 2009 KONTORET FOR HARMONISERING I DET INDRE MARKED (VAREMÆRKER OG DESIGN) Appelkamrene AFGØRELSE truffet af Tredje Appelkammer den 15. juni 2009 I sag R 1713/2007-3 Top-Line Møbelproduktion Møldrup A/S Vestergade

Læs mere

Opsætning af eksponater - En markedsundersøgelse på Nordia 2002 Af: Lars Engelbrecht

Opsætning af eksponater - En markedsundersøgelse på Nordia 2002 Af: Lars Engelbrecht Opsætning af eksponater - En markedsundersøgelse på Nordia 2002 Af: Lars Engelbrecht Når jeg besøger en frimærkeudstilling, kan jeg ikke lade være med at blive imponeret over de tusinder af timer, der

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 7 4. Produktivitet... 9 5. Sagsbehandlingstider... 12 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

Mænd er til F1-lån og kvinder er til fast rente eller?

Mænd er til F1-lån og kvinder er til fast rente eller? 2. januar 216 Mænd er til F1-lån og kvinder er til fast rente eller? En til tider hørt anekdote fra hverdagen er, at mænd generelt er mere risikovillige end kvinder. Det afholder vi os i sagens natur fra

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Fattigdom og nøjsomhed

Fattigdom og nøjsomhed Fattigdom og nøjsomhed v. Jesper Bækgaard og Line Lee Horster, Give-Egnens Museum Indledning På Give-egnen er vi på de fattige jorde. Sandet og heden har præget og præger selvopfattelsen. Nøjsomheden har

Læs mere

SSOG Scandinavian School of Gemology

SSOG Scandinavian School of Gemology SSOG Scandinavian School of Gemology Lektion 12: Syntetisk smaragd Indledning Det er min forventning, med den viden du allerede har opnået, at du nu kan kigge på dette 20x billede til venstre af en syntetisk

Læs mere

Danmarks helsagsbrevkort med de tofarvedes tegning 1871-1879

Danmarks helsagsbrevkort med de tofarvedes tegning 1871-1879 Danmarks helsagsbrevkort med de tofarvedes tegning 1871-1879 Artikel 2: Værdistemplerne og typer i rammegruppe 2 Af: Lars Engelbrecht Dette er anden artikel om de første danske helsagsbrevkort i størrelse

Læs mere

Forslag til forskrift vedrørende varelevering til detailhandel i Hvidovre Kommune 410103

Forslag til forskrift vedrørende varelevering til detailhandel i Hvidovre Kommune 410103 Pkt.nr. 5 Forslag til forskrift vedrørende varelevering til detailhandel i Hvidovre Kommune 410103 Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik og Miljøudvalget 1. at de ændringer til forskriftens

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 9

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

Projektbeskrivelse Informations Teknologi

Projektbeskrivelse Informations Teknologi Projektbeskrivelse Informations Teknologi Upload og indeksering af elev og -projektopgaver i skolemiljøet Indledning: Som nystartet på et gymnasium kan omvæltningen fra elev til påbegyndende studerende

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Dansk 2 skilling 1761

Dansk 2 skilling 1761 numismatisk rapport 128 11 Dansk 2 skilling 1761 Kongsbergs prægninger i 1774 identificeret Udmøntningerne Den danske 2 skilling 1761, Hede 36B og 36C, 1 er forholdsvis veldokumenteret. Takket være Wilcke

Læs mere

Allan C. Malmberg. Terningkast

Allan C. Malmberg. Terningkast Allan C. Malmberg Terningkast INFA 2008 Programmet Terning Terning er et INFA-program tilrettelagt med henblik på elever i 8. - 10. klasse som har særlig interesse i at arbejde med situationer af chancemæssig

Læs mere

1. Spørgeskemaundersøgelse om Blå Kors Genbrug

1. Spørgeskemaundersøgelse om Blå Kors Genbrug 1. Spørgeskemaundersøgelse om Blå Kors Genbrug I Blå Kors Genbrug vil vi gøre, hvad vi kan for at give vores kunder den bedste service. Vi vil gerne være på forkant, så vi kan imødekomme nye behov hos

Læs mere

Undersøgelsen viser, at reduceret eller slukket gadebelysning i en eller anden form er meget udbredt og findes i 4/5 af de svarende kommuner.

Undersøgelsen viser, at reduceret eller slukket gadebelysning i en eller anden form er meget udbredt og findes i 4/5 af de svarende kommuner. Notat 7. december 2010 Resultat af kommunal høring vedr. gadebelysning Sammenfatning Denne undersøgelse er foretaget for at få mere, og landsdækkende viden om kommunernes praksis med at reducere eller

Læs mere

..." EAN: 5798000793989

... EAN: 5798000793989 DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: DR Jura Politik Strategi Radio- og tv-nævnet 20. december 2012 Sagsnr: 2012-010999 Henrik Bang Nielsen Chefkonsulent, cand.jur. hbn@kulturstyrelsen.dk

Læs mere

DR Generaldirektøren DR Byen Emil Holms Kanal 20 DK-0999 København C. København den 31. august 2007

DR Generaldirektøren DR Byen Emil Holms Kanal 20 DK-0999 København C. København den 31. august 2007 RADIO- OG TV-NÆVNET DR Generaldirektøren DR Byen Emil Holms Kanal 20 DK-0999 København C København den 31. august 2007 Klage over skjult reklame for Post Danmark A/S i programmet OBS sendt på DR1 Formand

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

BELÆGNINGSSTEN. www.rc-beton.dk

BELÆGNINGSSTEN. www.rc-beton.dk BELÆGNINGSSTEN www.rc-beton.dk RC Beton er en af landets største leverandører af betonbelægninger. Vi værdsætter et stærkt samarbejde, og det er vores mål at levere den bedste service og kvalitet til vores

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Håndtering af stof- og drikketrang

Håndtering af stof- og drikketrang Recke & Hesse 2003 Kapitel 5 Håndtering af stof- og drikketrang Værd at vide om stof- og drikketrang Stoftrang kommer sjældent af sig selv. Den opstår altid i forbindelse med et bestemt udløsningssignal

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- ADMINISTRATION I DANSKE VIRKSOMHEDER

LØN- OG PERSONALE- ADMINISTRATION I DANSKE VIRKSOMHEDER LØN- OG PERSONALE- ADMINISTRATION I DANSKE VIRKSOMHEDER 2015 EXECUTIVE SUMMARY I marts og december 2015 gennemførte Bluegarden en undersøgelse med fokus på de største udfordringer inden for løn- og personaleadministration

Læs mere

Semantikopgave Ved Tobias Scavenius

Semantikopgave Ved Tobias Scavenius Semantikopgave Ved Tobias Scavenius Opgaveformulering Undersøg hvordan verbet bære er beskrevet semantisk i DDO, sammenhold beskrivelsen med Ruus beskrivelse i Kognitiv semantik på dansk. Undersøg hvordan

Læs mere

Bemærkninger til dom om ændring af regulativ for Gammelå

Bemærkninger til dom om ændring af regulativ for Gammelå Danske Vandløb Att. Knud Erik Bang Pr. e-mail: bang@fibermail.dk 16. november 2015 Bemærkninger til dom om ændring af regulativ for Gammelå Som aftalt skal jeg i det følgende kommentere Silkeborg Kommunes

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV.../.../EF

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV.../.../EF KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 20.12.2007 KOM(2007) 840 endelig 2007/0284 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV.../.../EF om komponenttypegodkendelse af lygter

Læs mere

Regneark II Calc Open Office

Regneark II Calc Open Office Side 1 af 10 Gangetabel... 2 Udfyldning... 2 Opbygning af gangetabellen... 3 Cellestørrelser... 4 Øveark... 4 Facitliste... 6 Sideopsætning... 7 Flytte celler... 7 Højrejustering... 7 Kalender... 8 Dage

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

Eksempler på elevbesvarelser af gådedelen:

Eksempler på elevbesvarelser af gådedelen: Eksempler på elevbesvarelser af gådedelen: Elevbesvarelser svinger ikke overraskende i kvalitet - fra meget ufuldstændige besvarelser, hvor de fx glemmer at forklare hvad gåden går ud på, eller glemmer

Læs mere

Notat. lempelse af sanktionerne for overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne

Notat. lempelse af sanktionerne for overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne FÆRDSELSAFDELINGEN 22. februar 2007 Sagsbehandler: Kirsten Søndergaard Munck j.nr. 2006-9080-33 Sekretariatet Ellebjergvej 52, 2. 2450 København SV Telefon: 3314 8888 Lokal: 7464 Telefax: 3343 0004 E-mail:

Læs mere

Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv

Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv Notat Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv 1. Indledning og sammenfatning I Sverige har Statens Offentlige Udredninger netop offentliggjort et forslag til en kvalitetsfinansieringsmodel

Læs mere

Baggrundsartikel København 24. juni 2003

Baggrundsartikel København 24. juni 2003 Baggrundsartikel København 24. juni 2003 Ledelse på kryds og tværs En undersøgelse af ledernes ændrede rolle i krydsfeltet mellem topledelsen og medarbejderne på de sociale institutioner og sygehuse i

Læs mere

Kursistmanual til Større skriftlig opgave. 2 Hf, 2015-2016

Kursistmanual til Større skriftlig opgave. 2 Hf, 2015-2016 Kursistmanual til Større skriftlig opgave 2 Hf, 2015-2016 Indholdsfortegnelse: I. Generelt om opgaven og forløbet s. 3 II. Hf-bekendtgørelsens bilag 4 - Større skriftlig opgave, juni 2010 s. 7 III. Generelt

Læs mere

Toner i århusiansk regiolekt

Toner i århusiansk regiolekt 236 Bodil Kyst Copenhagen Business School Toner i århusiansk regiolekt 1. Forskellen mellem københavnsk og århusiansk regiolekt Moderne danske regiolekter adskiller sig primært fra hinanden ved deres sætningsmelodier.

Læs mere

Redegørelse om behandling af klagesager vedrørende Udbetaling Danmark 2013

Redegørelse om behandling af klagesager vedrørende Udbetaling Danmark 2013 Redegørelse om behandling af klagesager vedrørende Udbetaling Danmark 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Indledning 1 2 Ankestyrelsens sager 2 2.1 Tilgang af sager 2 2.2 Afsluttede sager 3 2.3 Sager om ændret

Læs mere

Spil om LEDELSE. Rigtig god fornøjelse!

Spil om LEDELSE. Rigtig god fornøjelse! Alle virksomheder har medarbejdere, som ledes af ledere. Derfor spørger både ledere og medarbejdere sig selv, hvad effektiv ledelse egentlig er og hvad det består af. Undersøgelser har samtidig vist, at

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse for byggesagsbehandling

Brugertilfredshedsundersøgelse for byggesagsbehandling Brugertilfredshedsundersøgelse for byggesagsbehandling Indhold Forord...3 Indledning...3 Resultater og diskussion...3 Overordnet tilfredshed...3 Private ansøgere...6 Rådigvende ingeniør/arkitekt...13 Entreprenør/håndværksmester...13

Læs mere

De i sagen omhandlede parter må antages at have handlet i tillid til, at klagefristen på 4 uger var passeret, da byggeriet blev påbegyndt.

De i sagen omhandlede parter må antages at have handlet i tillid til, at klagefristen på 4 uger var passeret, da byggeriet blev påbegyndt. NATURKLAGENÆVNET FORMANDEN Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 10 juli 2001 J.nr.: 97-33/200-0562 JP Delafgørelse

Læs mere

350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer

350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer Danmarks Apotekerforening Analyse 6. maj 215 35. ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer 6 procent af de ældre, der fik en medicingennemgang, anvendte risikolægemidler, der

Læs mere

Omsorgsmedhjælperes deltagelse på AMU-uddannelser 1. halvår 2003

Omsorgsmedhjælperes deltagelse på AMU-uddannelser 1. halvår 2003 EPOS Omsorgsmedhjælperes deltagelse på AMU-uddannelser 1. halvår 2003 En undersøgelse af udbydernes aktiviteter for omsorgsmedhjælpere, deres arbejdspladser og organisationer Baggrund for undersøgelsen

Læs mere

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007 Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del

Læs mere

Afgørelse i indsigelse

Afgørelse i indsigelse Den 2. november 2012 traf Patent- og Varemærkestyrelsen følgende Afgørelse i indsigelse i sagen VR 2011 02900, mellem: Indsiger: Markant Handels und Service GmbH v/ fuldmægtig: Sandel, Løje & Partnere

Læs mere

Talrækker. Aktivitet Emne Klassetrin Side

Talrækker. Aktivitet Emne Klassetrin Side VisiRegn ideer 3 Talrækker Inge B. Larsen ibl@dpu.dk INFA juli 2001 Indhold: Aktivitet Emne Klassetrin Side Vejledning til Talrækker 2-4 Elevaktiviteter til Talrækker 3.1 Talrækker (1) M-Æ 5-9 3.2 Hanoi-spillet

Læs mere

Analyse af PISA data fra 2006.

Analyse af PISA data fra 2006. Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn

Læs mere

Bilag til den indsigelse, som sommerhusgrundejerforeningerne på Samsø har fremsendt til Skov- og Naturstyrelsen den 27. april 2012.

Bilag til den indsigelse, som sommerhusgrundejerforeningerne på Samsø har fremsendt til Skov- og Naturstyrelsen den 27. april 2012. Bilag til den indsigelse, som sommerhusgrundejerforeningerne på Samsø har fremsendt til Skov- og Naturstyrelsen den 27. april 2012. Bilagets formålet: Bilaget dokumenterer, at der fra de i lokalplanen

Læs mere

Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække

Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække 1 Urup Kirke. Søndag d. 29. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække Salmer DDS 2: Lover den Herre, den mægtige konge med ære

Læs mere

I bog nr. 1 drejer det sig om afsnittet om almen viden og almen begrebsdannelse.

I bog nr. 1 drejer det sig om afsnittet om almen viden og almen begrebsdannelse. Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Bilag 350 Offentligt København den 23.9.10. Til Folketingest Uddannelsesudvalg. Det har i den sidste tid i pressen været til diskussion, at 68-pædagogikken er behæftet

Læs mere

Inklusion og Eksklusion

Inklusion og Eksklusion Inklusion og Eksklusion Inklusion og Eksklusion via billeder! Vælg et billede der får dig til at tænke inklusion og et der får dig til at tænke eksklusion. Fortæl dit hold hvorfor! Giver god debat. Billederne

Læs mere

Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven og retsplejeloven (imødegåelse af samarbejdschikane m.v.).

Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven og retsplejeloven (imødegåelse af samarbejdschikane m.v.). Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven og retsplejeloven (imødegåelse

Læs mere

UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG

UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG V0163000 - KRE UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG Den 7.april 2006 blev af retten i sagen V-163-04 Lidl Stiftung & Co. KG (Advokat Susie P. Arnesen) mod Ankenævnet for Patenter og Varemærker ( Kammeradvokaten

Læs mere

Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr.

Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr. Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr. Fremskrivninger af arbejdsmarkedet viser, at der bliver stor mangel på uddannet arbejdskraft frem mod 225. Forskellen i BNP er op til 96 mia. kr. mellem

Læs mere

Børnefattigdom i Grønland

Børnefattigdom i Grønland Udvalget vedrørende Grønlandske Forhold, Socialudvalget UGF alm. del - Bilag 143,SOU alm. del - Bilag 417 Offentligt Børnefattigdom i Grønland en statistisk analyse af indkomstdata for husstande med børn

Læs mere

Rapport. Undersøgelse af Dantale DVD i forhold til CD. Udført for Erik Kjærbøl, Bispebjerg hospital og Jens Jørgen Rasmussen, Slagelse sygehus

Rapport. Undersøgelse af Dantale DVD i forhold til CD. Udført for Erik Kjærbøl, Bispebjerg hospital og Jens Jørgen Rasmussen, Slagelse sygehus Rapport Undersøgelse af Dantale DVD i forhold til CD Udført for Erik Kjærbøl, Bispebjerg hospital og Jens Jørgen Rasmussen, Slagelse sygehus 2003-08-19 DELTA Dansk Elektronik, Lys & Akustik Teknisk-Audiologisk

Læs mere

Akademiuddannelser. Vejledning i kildehenvisninger.

Akademiuddannelser. Vejledning i kildehenvisninger. Akademiuddannelser Vejledning i kildehenvisninger. INDHOLD INDLEDNING... 3 KILDEHENVISNINGER... 3 SAMME KILDE LIGE EFTER HINANDEN:... 4 HENVISES DER TIL FLERE SIDER SKAL DER SKRIVES:... 4 CITATER... 4

Læs mere

Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien

Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien For nogen tid siden efterlyste jeg i et forum et nyt ord for håndflash, da det nok ikke er det mest logiske

Læs mere

GODE RÅD TIL SPECIALEPROCESSEN

GODE RÅD TIL SPECIALEPROCESSEN 5 trin i en god specialeproces: Den rigtige indstilling Tidlig start på forberedelsesfasen Planlægning af processen Gode arbejdsvaner Passende start på jobsøgningen Der er ingen universel løsning på, hvordan

Læs mere

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT JEAN MISCHO fremsat den 6. juli 1988 *

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT JEAN MISCHO fremsat den 6. juli 1988 * FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT JEAN MISCHO fremsat den 6. juli 1988 * Høje Domstol. på det vinbrug, hvor de til denne vin anvendte druer er høstet, og hvor vinfremstillingen har fundet sted,

Læs mere

50 øre tofarvet. Observationer og strøtanker af Hans Christian Engelbrecht 20. januar 2010

50 øre tofarvet. Observationer og strøtanker af Hans Christian Engelbrecht 20. januar 2010 50 øre tofarvet Observationer og strøtanker af Hans Christian Engelbrecht 20. januar 2010 Det at samle tofarvede Jeg har samlet på frimærker siden jeg var 7 år og med mellemrum. Det ændre sig i 1981 da

Læs mere

Kommentarer til Hillerød benchmarking-analysen April 2015

Kommentarer til Hillerød benchmarking-analysen April 2015 er til Hillerød benchmarking-analysen April 2015 til Tabel 1 og 2: Geografisk er Hedensted dobbelt så store som de to andre kommuner Befolkningstal og andel af ældre 65+ er sammenlignelig mellem de tre

Læs mere

JEANNETTE STEEN CAMILLA SIMONSEN BRUG LÅGET. i matematik. Taktile materialer

JEANNETTE STEEN CAMILLA SIMONSEN BRUG LÅGET. i matematik. Taktile materialer JEANNETTE STEEN CAMILLA SIMONSEN BRUG LÅGET i matematik Taktile materialer Jeannette Steen og Camilla Simonsen BRUG LÅGET i matematik Taktile materialer Jeannette Steen og Camilla Simonsen Brug låget i

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 26. februar 2009 (OR. en) 6553/09 ANTIDUMPING 7 COMER 23 CHINE 7

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 26. februar 2009 (OR. en) 6553/09 ANTIDUMPING 7 COMER 23 CHINE 7 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 26. februar 2009 (OR. en) 6553/09 ANTIDUMPING 7 COMER 23 CHINE 7 RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: RÅDETS FORORDNING om afslutning af den delvise interimsundersøgelse

Læs mere

Hovedrapport. Brugerundersøgelse om hjemmehjælp 2014

Hovedrapport. Brugerundersøgelse om hjemmehjælp 2014 Hovedrapport Brugerundersøgelse om hjemmehjælp 1 Om rapporten Dette er hovedrapporten til undersøgelsen. Heri vil resultaterne fra Esbjerg Kommune blive sammenlignet med resultaterne fra den tidligere

Læs mere

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke

Læs mere

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser. 2007 udgave Varenr. 7520

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser. 2007 udgave Varenr. 7520 Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser 2007 udgave Varenr. 7520 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning... 5 Introduktion

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 211-223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010

erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010 PROJEKTOPGAVE I IDRÆT erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010 af Pia Paustian, University College Syddanmark og Det nationale videncenter KOSMOS Sådan laver du projektopgave i

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af

Læs mere

Julehandlens betydning for detailhandlen

Julehandlens betydning for detailhandlen 18. december 2 Julehandlens betydning for detailhandlen Af Michael Drescher og Søren Kühl Andersen Julehandlen er i fuld gang, og for flere brancher er julehandlen den vigtigste periode i løbet af året.

Læs mere

Auktion 513 Lørdag 27. februar 2016

Auktion 513 Lørdag 27. februar 2016 Ved auktionen har kun medlemmer af foreninger tilsluttet Nordisk Numismatisk Union ret til at købe Auktion 513 Lørdag 27. februar 2016 Bethesda Rømersgade 17 Israels Plads Kære venner i Dansk Numismatisk

Læs mere

Beboernes betaling for ophold i botilbud efter servicelovens 107

Beboernes betaling for ophold i botilbud efter servicelovens 107 Ankestyrelsens undersøgelser Beboernes betaling for ophold i botilbud efter servicelovens 107 September 2009 Titel Beboernes betaling for ophold i botilbud efter servicelovens 107 Udgiver Ankestyrelsen,

Læs mere

Aftaleloven. med kommentarer. 5. reviderede udgave

Aftaleloven. med kommentarer. 5. reviderede udgave Aftaleloven med kommentarer 5. reviderede udgave This page intentionally left blank Lennart Lynge Andersen Aftaleloven med kommentarer 5. reviderede udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2008 Aftaleloven

Læs mere

8500 Undervisningsteori

8500 Undervisningsteori Hjemmeværnsskolen 8500 Undervisningsteori Studiemateriale 3 HVS 8500-003-43 FEB 2011 Lektion 3: Kontrol og prøver Lektionsplanens opbygning Din første lektionsplan Har du forslag til ændringer i dette

Læs mere

Sikre rundkørsler 26 TRAFIK & VEJE 2013 JUNI/JULI

Sikre rundkørsler 26 TRAFIK & VEJE 2013 JUNI/JULI UDFORMNING AF KRYDS Sikre rundkørsler Projektet Cyklisters sikkerhed i rundkørsler har gennem flere studier sat fokus på rundkørsler og trafiksikkerhed. Artiklen beskriver sikre design for både cyklister

Læs mere

Undersøgelse om arbejdstid

Undersøgelse om arbejdstid Undersøgelse om arbejdstid Indledende bemærkninger Efterskoleforeningen har i begyndelsen af september måned 2014 gennemført en undersøgelse blandt lederne på efterskolerne. Formålet har været at danne

Læs mere

De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten

De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten EU-kommissionens helt nye prognose afslører, at den europæiske økonomi fortsat sidder fast i krisen. EU s hårde sparekurs har bremset den økonomiske

Læs mere

Faktaark: Kvinder i bestyrelser

Faktaark: Kvinder i bestyrelser Marts 2015 Faktaark: Kvinder i bestyrelser DeFacto har analyseret udviklingen af kvinder i bestyrelser. Analysen er foretaget på baggrund af data fra Danmarks Statistiks database over bestyrelser samt

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Udfordringer i dynamisk P-vejvisning. Vejforum 2011. Jonas Olesen, Senior Specialist, ITS (COWI)

Indholdsfortegnelse. Udfordringer i dynamisk P-vejvisning. Vejforum 2011. Jonas Olesen, Senior Specialist, ITS (COWI) Vejforum 2011 Udfordringer i dynamisk P-vejvisning Jonas Olesen, Senior Specialist, ITS (COWI) Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 2 2 Nuværende regler for P-vejvisning 2 2.1 Regelhierakiet 2 3 Hvordan er reglerne

Læs mere