BedreBolig brugerundersøgelse i Furesø Kommune

Transkript

1 BedreBolig brugerundersøgelse i Furesø Kommune En evaluering af BedreBolig-ordningen EnergiTjenesten København Jens Vester Christiansson Ann Vikkelsø

2 Indhold Baggrund... 2 Hvad er BedreBolig... 2 Formål... 2 Konklusion og hovedresultater... 2 Metode...5 Resultater... 6 Besvarelse og gennemførelse... 6 Tilfredshed... 6 Effekter på energiforbrug/miljø... 8 Effekter på borgernes økonomi Effekter på jobskabelse og Furesø Kommunes økonomi Motiverende faktorer for at gennemføre/ikke gennemføre energisparetiltag Typer af borgere og deres forudsætninger Læring på tværs af kommunerne Kilder Bilag Undersøgelsen er udarbejdet af Jens Vester Christiansson og Ann Vikkelsø for Furesø Kommune. For uddybende spørgsmål kan forfatterne kontaktes på mail: jensvester.christiansson@gmail.com, tlf eller av@ve.dk, tlf

3 Baggrund Furesø Kommune har i 2015 givet tilskud til husejere, der har fået lavet en BedreBolig-plan for at fremme energibesparelser og jobskabelse i kommunen. Formålet med denne undersøgelse er gennem telefoninterviews at vurdere borgernes tilfredshed og de energibesparelser og investeringer, der er opnået, som følge af ordningen. Derudover vil vi med undersøgelsen gerne generelt vurdere effekten af BedreBolig-planer. Lignende undersøgelse er gennemført for Ballerup Kommune og Lyngby-Taarbæk Kommune, der også har givet tilskud til BedreBolig-planer. Hvad er BedreBolig BedreBolig-ordningen består at et besøg af en energikonsulent hos husejere i kommunen og en efterfølgende udarbejdelse af en BedreBolig-plan til husejer med energisparetiltag, der tager udgangspunkt i husejers situation og ønsker for tiltag. BedreBolig-planen indeholder en beskrivelse af tiltagene med el-, varme- og CO 2-, og økonomiske besparelser samt krævet investering. Kommunen har valgt at tilbyde BedreBolig-ordningen med tilskud på 50 pct. til alle borgere i kommunen. Dermed er egenbetalingen fra borgeren for BedreBolig på 50 pct. Formål Formålet er todelt: 1. At måle effekt og tilfredshed (generel tilfredshed, dialogens betydning, har det betydet noget de har fået en plan for tiltag) hos brugere af BedreBolig-planer samt de samlede energibesparelser, CO 2- besparelse og jobskabelse i kommunen. 2. At undersøge hvor mange energisparetiltag der gennemføres, samt hvilke faktorer, der er afgørende for beslutningen om gennemførelse/ måske gennemførelse/ ikke gennemførelse. Samt om kommunens tilskud til ordningen har betydet noget for at husejer vælger at få BedreBolig-rådgivning. Konklusion og hovedresultater Den del af brugerundersøgelsen, der handler om tilfredshed baserer sig på de samlede data for de tre kommuner: Furesø, Lyngby-Taarbæk og Ballerup for at have flere data som sammenligningsgrundlag. Effekterne på energiforbrug/miljø, borgernes økonomi og jobskabelse/kommunens økonomi baserer sig kun på tal for Furesø Kommune. Besvarelse og gennemførelse af tiltag: o Af de 59 borgere i alle kommuner, der har valgt at få en BedreBolig-plan har 48 responderet. 81 pct. har deltaget i undersøgelsen. Af de 15 borgere i Furesø Kommune, der har fået en BedreBolig-plan har 13 responderet en besvarelse på 87 pct. 2

4 o o o Af 219 tiltag for alle kommuner er 19 pct. af alle foreslåede tiltag gennemført, 12 pct. er undervejs, 32 pct. bliver måske gennemført og 37 pct. bliver ikke gennemført. For Furesø Kommune er 20 pct. af 46 foreslåede tiltag gennemført, 26 pct. er undervejs, 17 pct. bliver måske gennemført og 37 pct. bliver ikke gennemført. For alle kommuner har 36 af adspurgte husstande valgt at gennemføre et eller flere tiltag. Det svarer til 75 pct. af adspurgte husstande. I Furesø Kommune har 10 adspurgte husstandene valgt at gennemføre et eller flere tiltag. Det svarer til 77 pct. af adspurgte husstande i kommunen. Faktorerne økonomi og tilbagebetalingstid har en markant effekt på beslutningen om gennemførelse af energisparetiltag, hvilket har betydet, at en del af energisparetiltagene ikke er blevet gennemført. Tilfredshed (Omfatter kommunerne Furesø, Lyngby-Taarbæk og Ballerup for at have et større datagrundlag): o 87 pct. er tilfredse med rådgivningen fra EnergiTjenesten. o 11 pct. er utilfredse. Retrospektivt må det konkluderes, at der bør være en udvælgelse af hvem det er relevant at udbyde tilbuddet til, da gennemførelsen af energisparetiltag og tilfredsheden med BedreBolig påvirkes negativt af mangel på udvælgelse af målgruppen. o 66 pct. havde IKKE fået lavet en BedreBolig-plan eller anden rådgivning uden tilskud fra kommunen. Dette indikerer at mange mulige energisparetiltag ikke gennemføres uden tilskud fra kommunen. o For 64 pct. har dialogen under besøget med medarbejderen fra EnergiTjenesten påvirket beslutningen om energisparetiltag. 61 pct. angiver at BedreBolig-planen, dvs. selve rapporten, har påvirket beslutningen om energisparetiltag. Effekter på energiforbrug/miljø: o Besparelse per sag: kwh/bolig o Den samlede CO 2-besparelse hvis alle foreslåede tiltag i alle BedreBolig-planer gennemføres er 43 ton/år. Den forventede CO 2-besparelse er 33 ton/år. o Varmebesparelsen på 28 pct. er høj i forhold til at 30% af varmebesparelser er rentable. o Elbesparelsen på -1 pct. er ikke-eksisterende i forhold til at 15% af elbesparelser er rentable. BedreBolig-planen medtager dog ikke elbesparelser for belysning, hårde hvidevarer og andet udstyr. Der er øget elforbrug til ny mekanisk ventilation. o Samlet energibesparelse (Varmebesparelse+Elbesparelse): kwh/år o For at opnå en endnu større samlet effekt, kan der f.eks. laves en telefonscreening inden husejeren modtager besøg og BedreBolig-plan, så tilbuddet målrettes mod borgere med besparelsespotentiale. o Typerne af energibesparelser der er gennemført flest af er Vinduer/Døre, da disse giver en høj energibesparelseseffekt med kort tilbagebetalingstid og sekundært en høj positiv komforteffekt. At størstedelen af gennemførte tiltag er vinduer/døre indikerer det førnævnte fokus på komfort og på at lave almindeligt vedligehold fremfor på at lave energisparetiltag. 3

5 Effekter på borgernes økonomi: o Gennemsnitlig besparelse per husstand: DKK/år o Gennemsnitlig tilbagebetalingstid for adspurgte husstande: 19 år. Effekter på jobskabelse og Furesø Kommunes økonomi: o Årsværk opnået på baggrund af husstandes forventede investeringer: 4 årsværk o Samlet investering 2 mio. DKK. 77 pct. af investeringer anvist i BedreBolig-planerne i Furesø Kommune forventes gennemført. o Kommunens investering i energibesparelser: 0,21 DKK/kWh. Ifølge er gennemsnitsprisen opnået per kwh i energisparetilskud 0,43 DKK i uge 8, I den kontekst har kommunens investering i BedreBolig hos EnergiTjenesten givet en stor energibesparelse for pengene. BedreBolig har derfor været en god investering for Furesø Kommune. Motiverende faktorer for at gennemføre/ikke gennemføre energisparetiltag: o Økonomi/Tilbagebetalingstid o Økonomisk råderum o Vedligehold o Klimaskærm o Komfort o Indeklima o Nemt at gennemføre energibesparelsestiltag. Typer af borgere og deres forudsætninger: o Fælles for alle de tre følgende husejertyper er, at størstedelen drives af økonomiske incitamenter, tilbagebetalingstid, komfort og vedligehold. En mindre gruppe drives af miljøhensyn, et klimavenligt hus, CO 2-besparelser og indeklima. o Eksperten ved fagligt meget om energibesparelser. Bruger mest BedreBolig til at blive bekræftet i egne fundne energibesparelser samt få inspiration til andre energibesparelser. o Den informerede husejer har selv fundet en del energibesparelser og renoveringsmuligheder og vil bekræftes i rigtigheden af egne valg samt ønsker at få bedre alternativer til egne fundne energibesparelser. o Den uinformerede husejer ønsker at få kortlagt alle de mulige energibesparelser. Læring på tværs af kommunerne: o Der skal være en klar forventningsafstemning med borgerne om effekt af BedreBolig. o Lokalplaner bør være mere transparente og der skal være en forventningsafstemning med borgerne om at lokalplanen kan komplicere eller forhindre forskellige former for energibesparelser. o En stor del af husejerne i alle tre kommuner får kun gennemført energibesparende rådgivning, hvis kommunen giver et tilskud. o Ifølge tilbagemeldinger fra husejerne er markedet for håndværkere ikke transparent. Der er ikke klare kriterier for, eller nemt tilgængelige lister over, gode håndværkere. 4

6 Metode Metoden er kvalitative interviews over telefonen med borgere, der har fået en BedreBolig-plan. Undersøgelsen er gennemført i Furesø, Lyngby-Taarbæk og Ballerup kommuner. Enkeltbesvarelser får en uforholdsmæssigt stor vægt i undersøgelsen, hvis respondentgruppen er lille. Vi har i tilfredshedsdelen af undersøgelsen derfor valgt at samle resultaterne fra de tre kommuner for at få en større respondentgruppe og dermed en større datavaliditet Der er i undersøgelsen ikke taget hensyn til, at kommunerne har haft en forskellig kommunikationsindsats, selvom dette sandsynligvis har haft indflydelse på borgernes forventninger og dermed deres overordnede tilfredshed med BedreBolig-konceptet. Det har muligvis også haft indflydelse på hvilke tiltag, der er blevet gennemført eller ikke blevet gennemført. Alle tre kommuner har valgt ikke at sortere i hvem af deres husejere, der får tilbudt BedreBolig ud fra mulige energibesparelser hos den konkrete husejer eller andre kriterier. Det er valgt at indsætte citater fra boligejerne for at få et indtryk af hvem der har svaret. Citaterne der er indsat er ikke valgt ud fra en bestemt kommune, men er valgt fordi de er repræsentative eller giver udtryk for en afvigende holdning. Effekter på energiforbrug, effekter på borgernes økonomi og effekter på Furesø Kommunes økonomi baserer sig udelukkende på respondentdata fra Furesø Kommune. Gennemførelsesprocessen er delt op så der er fire svarmuligheder i forhold til at gennemføre energibesparelser: 1. Gennemført 2. Undervejs (har fået et eller flere håndværkertilbud) 3. Måske (gennemføres måske senere) 4. Nej/Gennemføres ikke Potentialet i tabellerne for besparelser og investeringer inkluderer alle de energisparetiltag, der er foreslået i BedreBolig-planerne både hos respondenterne og hos de husejere vi ikke har fået kontakt til. Forventet gennemført i tabellerne summerer energibesparelser for svarmulighed 1, 2 og 3, da det antages at alle disse besparelser gennemføres over tid. Måske er medtaget under de sager der forventes gennemført, da en medarbejder har talt personligt med alle respondenter. Det er derfor meget sandsynligt at personen direkte ville svare nej, hvis de ikke vil gennemføre energisparetiltaget. Yderligere er en del af interviewene gennemført få måneder efter husejeren har modtaget en BedreBolig-plan, så der endnu ikke har været tid til at gennemføre tiltagene på det tidspunkt. Derudover har vi antaget at den gennemsnitlige gennemførselsgrad for de husejere vi ikke har fået kontakt til er den samme som for respondenterne. I bilagene kan ses en række tabeller, hvor der også er medtaget opsummerede data for respondenterne. Motiverende faktorer for at gennemføre/ikke gennemføre energisparetiltag, typer af borgere og deres forudsætninger og læring Kommunerne imellem baserer sig på data fra alle deltagende kommuner. 5

7 Resultater Besvarelse og gennemførelse Den samlede undersøgelse af BedreBolig omhandler kommunerne: Furesø, Lyngby-Taarbæk og Ballerup. Af de 59 borgere, der har valgt at få en BedreBolig-plan har 48 responderet. Dermed har 81 pct. af dem der har fået BedreBolig-plan deltaget i undersøgelsen. Af de 15 borgere i Furesø Kommune, der har fået en BedreBolig-plan har 13 responderet en besvarelse på 87 pct. Af 219 tiltag for alle kommuner er 19 pct. af alle tiltag gennemført, 12 pct. er undervejs, 32 pct. bliver måske gennemført og 37 pct. bliver ikke gennemført. For Furesø Kommune er 20 pct. af 46 tiltag gennemført, 26 pct. er undervejs, 17 pct. bliver måske gennemført og 37 pct. bliver ikke gennemført. For alle kommuner har 36 af adspurgte borgere valgt at gennemføre et eller flere tiltag. Det svarer til 75 pct. af adspurgte borgere. I Furesø Kommune har 10 adspurgte borgere valgt at gennemføre et eller flere tiltag. Det svarer til 77 pct. af adspurgte borgere i kommunen. Faktorerne økonomi og tilbagebetalingstid har en markant effekt på beslutningen om gennemførelse af energisparetiltag, hvilket har betydning for at en del af energisparetiltagene ikke er blevet gennemført. Tilfredshed Der er en høj grad af tilfredshed blandt modtagere af BedreBolig-planer på 87 pct. Det skyldes følgende: Det er godt at få en kompetent fagmand på til at sikre, at de rigtige energisparetiltag bliver valgt: o Citat: Fint at få det skrevet ned og forklaret af en fagmand o Citat: Han var meget grundig. Det var tilfredsstillende. Der blev fundet tiltag, der gav en god økonomisk besparelse og en god komfort. EnergiTjenestens uvildighed ved anbefalinger i forhold til håndværkeres agenda om at sælge specifikke løsninger: 6

8 o o Citat: Også rart at det var uvildigt og ikke en glarmester, der kom og kiggede. Gav tryghed og tillid til det der blev sagt Dejligt at der findes en instans som EnergiTjenesten, der er uvildig. Citat: EnergiTjenesten er også underlagt det danske byggereglement og er mere objektive end håndværkeren. Håndværkeren er mere løsningsorienteret og ikke underlagt byggereglementet. Godt at have en BedreBolig-plan at diskutere ud fra og til at overbevise banken om rentabiliteten ved energibesparelserne. Det var nemt at bestille et BedreBolig-tjek ved at klikke én gang i en mail udsendt af kommunen: o Citat: Det var nemt at få det gjort og man vidste hvem der skulle gøre det. Mailen fra kommunen gjorde det nemt og det var det, der gjorde det (at vi fik en BedreBolig-plan). At kommunen gav et tilskud på 50 pct. til BedreBolig-tjek. o Citat: Jeg greb muligheden med det samme ligeså snart jeg så der var et tilskud. o Citat: En del af business case at der var tilskud, så det var med til at gøre udslaget. Total: Furesø, Lyngby-Taarbæk og Ballerup Har dialogen under besøget med medarbejderen fra EnergiTjenesten påvirket beslutningen om energisparetiltag? Har det påvirket beslutningen om energisparetiltag at I har fået en BedreBoligplan? Ville I have gennemført energisparetiltag i samme grad, hvis ikke I havde haft en BedreBolig-plan? Er du/i tilfredse med den rådgivning du/i har fået af EnergiTjenesten? Ville du have fået lavet en BedreBolig-plan eller anden rådgivning, hvis der ikke havde været tilskud fra kommunen? Ja 64% 61% 38% 87% 20% Nej 34% 32% 38% 11% 66% Ved ikke 2% 7% 24% 2% 14% 11 pct. er utilfredse: Retrospektivt må det konkluderes, at der bør være en udvælgelse af hvem det er relevant at udbyde tilbuddet til, da gennemførelsen af energisparetiltag og tilfredsheden med BedreBolig påvirkes negativt af mangel på udvælgelse af målgruppen. Utilfredsheden skyldes følgende: Manglende forventningsafstemning ift. effekt af BedreBolig baseret på kommunens kommunikation af tilbuddet: o Citat: Bruger så lidt fjernvarme så vi ikke kan spare noget ved et genvindingsanlæg. Tynde rapporter få mulige energisparetiltag da husene allerede er godt energioptimeret: o Citat: Har ikke haft så stor glæde af det. Huset blev i 2000 opgraderet til de dengang gældende energikrav Det der var at lave var det der var lavet i forvejen. De sidste frugter hang for højt eller er alt for besværlige. EnergiTjenesten har løbende fået mere erfaring. At 66 pct. af respondenterne IKKE havde fået lavet en BedreBolig-plan eller anden rådgivning uden tilskud fra kommunen indikerer at mange mulige energisparetiltag ikke bliver gennemført uden tilskud fra kommunen. For 64 pct. har dialogen under besøget med medarbejderen fra EnergiTjenesten påvirket beslutningen om energisparetiltag. 61 pct. angiver at BedreBolig-planen, dvs. selve rapporten, har påvirket beslutningen om 7

9 energisparetiltag. Ud af de 48 pct. af respondenterne, der allerede har gennemført et eller flere energisparetiltag siger hhv. 38 pct. ja og og 38 pct. nej til, at de ville have gennemført energisparetiltag i samme grad uden en BedreBolig-plan. Det konkluderes derfor, at BedreBolig har haft en stor effekt på gennemførelse af energisparetiltag. Effekter på energiforbrug/miljø o 77 % af adspurgte husstande har gennemført eller forventes at gennemføre et eller flere energisparetiltag. o Besparelse per sag: kwh/bolig o CO 2-besparelse: 33 ton/år Energibesparelser i Furesø kommune Varmeforbrug, Varmeforbrug, før efter El til andet, før El til andet, efter Varmebesparelse Varmebesparelse [%] Elbesparelsbesparelse El- [%] Potentiale % % Forventet % % For alle 15 husstande i kommunen. Ifølge ovenstående tabel er det oprindelige varmeforbrug kwh og det oprindelige elforbrug er kwh. Forskellen i forventede besparelser på varmeforbrug og elforbrug er markante med 28 pct. i varmebesparelse og -1 pct. i elbesparelse. Den samlede energibesparelse er kwh. Varmebesparelse er normalt rentabelt op til 30% af primo forbruget og elbesparelser er normalt rentabelt op til 15% af primo forbruget. Derfor er den opnåede varmebesparelse høj og den opnåede elbesparelse er lav for dem der har gennemført energibesparelser. Dette skyldes, at BedreBolig-planen hovedsageligt beskæftiger sig med varmeforbrug og de dertil knyttede elforbrug (pumper og ventilation). Derudover indgår installation af solceller, medens elbesparelser fra belysning, hårde hvidevarer og andet udstyr ikke indgår i opgørelsen. 8

10 Den potentielle CO 2-besparelse er 43 ton/år den forventede CO 2-besparelse er 33 ton/år. For at opnå en endnu større samlet effekt, kan der f.eks. laves en telefonscreening inden husejeren modtager besøg og BedreBolig-plan, så tilbuddet målrettes mod borgere med besparelsespotentiale. Nyt varmeanlæg Varmepumpe Solvarme Solceller Vinduer/ Døre Isolere Ydervægge Isolere rør Isolere tag Isolere Gulv Ventilation Forventet gennemført Typerne af energibesparelser der er gennemført flest af er Vinduer/Døre, da disse giver en høj energibesparelseseffekt i med kort tilbagebetalingstid og sekundært en høj positiv komforteffekt. At størstedelen af gennemførte tiltag er vinduer/døre indikerer det førnævnte fokus på komfort og på at lave almindeligt vedligehold fremfor på at lave energisparetiltag. I ovenstående tabel med forventet gennemført er gennemført, undervejs og måske opsummeret. Måske er inddraget da det er kort tid siden husejerne har fået planerne og de mest rentable tiltag er valgt nu de mindre rentable har folk angivet måske kommer senere. 9

11 Effekter på borgernes økonomi I gennemsnit vil borgerne i Furesø spare godt DKK årligt, hvis de gennemfører alle de anviste tiltag (potentiale). Det forventes, at de i gennemsnit gennemfører tiltag, der giver en besparelse på DKK årligt. Der er stor variation i, hvor meget respondenterne forventes at gennemføre lige fra ingen tiltag til alle de foreslåede tiltag. Besparelse og tilbagebetalingstid i Furesø kommune Besparelse [DKK/år/husst] Tilbagebetalingstid [år] Husejers investering [DKK/husst] Potentiale Forventet Den gennemsnitlige tilbagebetalingstid for de gennemførte tiltag taget som besparelsen set i forhold til borgerens investering i energisparetiltag er 19 år. Dette selvom en stor del borgerne har indikeret at de ønsker en tilbagebetalingstid på 5-10 år for deres energisparetiltag. Ved en nærmere gennemgang af hver enkelt respondents besvarelse viser det sig at 40 pct. af respondenterne har en tilbagebetalingstid på minimum 20 år, 31 pct. har en tilbagebetalingstid på 5-10 år og 29 pct. har valgt ikke at gennemføre energisparetiltag på grund af for lang tilbagebetalingstid. Dette sammenholdt med kvalitative data fra interviews, ved at undersøge hver borgers faktorer for at gennemføre energibesparelser, viser følgende: En gruppe borgere motiveres af vedligehold og en mindre del af denne gruppe ønsker et opdateret og klimavenligt hus med godt indeklima. Den anden primære gruppe borgere har økonomi og tilbagebetalingstider som incitament. Effekter på jobskabelse og Furesø Kommunes økonomi Besparelse og genererede antal årsværk for Furesø Kommune Husejeres investering [DKK] Kommunens investering [DKK/kg CO 2 ] Kommunens investering [DKK/kWh] Årsværk Potentiale ,52 0,12 5 Forventet ,68 0,21 4 For alle 15 husstande i kommunen. Furesø Kommune har givet et tilskud 1500 DKK per husstand. De gennemførte energisparetiltag genererer en samlet investering på knap 2 millioner DKK. Dette betyder at 77 pct. af de potentielle investeringer anvist af BedreBolig-planerne i Furesø Kommune realiseres. Ifølge Dansk Industri giver en million DKK i investering 1,86 årsværk, hvilket for den samlede forventede 10

12 investering giver 4 årsværk for Furesø Kommune 1. En indsats i Middelfart Kommune CLEAN grøn erhvervsvækst, viser 1,5 årsværk per 1 million DKK 2. Kommunens investering per energibesparelse i kwh er 0,21 DKK/kWh. Ifølge er gennemsnitsprisen opnået per kwh i energisparetilskud 0,43 DKK i uge 8, I den kontekst har kommunens investering i BedreBolig hos EnergiTjenesten givet en stor energibesparelse for pengene. BedreBolig har derfor været en god investering for Furesø Kommune. Motiverende faktorer for at gennemføre/ikke gennemføre energisparetiltag Økonomi/Tilbagebetalingstid Mange energibesparelser er blevet valgt pga. en kombination af lave omkostninger for gennemførelse og en kort tilbagebetalingstid. Samtidigt er størstedelen af de foreslåede energibesparelser blevet fravalgt, hvis der var tale om høje omkostninger og en lang tilbagebetalingstid. Økonomisk råderum Sammenhængende med ovenstående er også at borgeren skal have et økonomisk råderum for at kunne gennemføre energibesparelser. Andre udgifter, der skal håndteres nu og her får karakter af brandslukning og udsætter eller frasorterer gennemførelse af energibesparelser. Vedligehold nødvendig vedligeholdelse af huset er en vigtig faktor for at gennemføre tiltag ved huset. Klimaskærm En tæt skal på huset er nævnt som en vigtig faktor for at vælge eller fravælge at gennemføre energibesparelser. Komfort Respondenter, der ikke bare er økonomisk orienterede, men også ønsker en højere komfort i hjemmet, med fornuftigt indeklima, stabil temperatur og uden træk har stort fokus på komfort. Indeklima Et fornuftigt indeklima og luftskifte er nævnt som en vigtig del af at gennemføre renoveringer og energibesparelser i huset. Nemt at gennemføre energibesparelsestiltag Mange faktorer, deriblandt timing, om husejer selv har tid, at finde en god håndværker, indgår i hvor nemt det er at gennemføre energibesparelserne og har betydning for om de anviste tiltag i BedreBolig-planen bliver gennemført. Typer af borgere og deres forudsætninger Vi har valgt at opdele husejerne i 3 typer: 1. Eksperten 2. Den informerede husejer 3. Den uinformerede husejer I samtalerne nævner borgerne følgende motivationer for at gennemføre tiltag: 1. Tilbagebetalingstid, 2. vedligehold, 3. komfort. 1 Sperling, Karl; Mathiesen, Brian Vad; Hvelplund, Frede Kloster (

13 Der er en opdeling i borgere som enten har fået anvist mange energibesparelser i BedreBolig-planen og dem der ikke har fået anvist mange energibesparelser. Sidstnævnte gruppe deler sig i enten at være tilfredse med at have fået en revision af huset, der viser alting er opdateret, og en del som er utilfredse med resultatet af BedreBolig-gennemgangen, da de mener at der burde være meget at finde, selvom deres hus er blevet opdateret til standarder gældende ved årtusindskiftet. De sidstnævnte tror, at den energiteknologiske udvikling har taget et kvantespring i forhold til den aktuelle virkelighed. Borgerne lægger generelt vægt på rådgiverens uvildighed i forhold til håndværkeren. Se kapitlet om tilfredshed for citater. Der er også en opdeling på dem der ville renovere uanset tilskudsmulighed til BedreBolig-ordningen fra kommunen, men disse udgør dog en mindre gruppe på 20 pct. end de 66 pct., der ønsker tilskud for at få rådgivning. Reaktionerne på besøget og den efterfølgende tilsendte BedreBolig-plan opdeler husejerne i tre typer: - Fælles for alle tre husejertyper er, at størstedelen drives af økonomiske incitamenter, tilbagebetalingstid, komfort og vedligehold. En mindre gruppe af miljøhensyn, et klimavenligt hus, CO 2-besparelser og indeklima. - Eksperten Ved fagligt meget om energibesparelser. Bruger efterfølgende mest BedreBolig for at blive bekræftet i egne fundne energibesparelser og for at få inspiration til andre energibesparelser. Denne gruppe drives mest af økonomiske incitamenter, komfort og vedligehold. En mindre gruppe af miljøhensyn, et klimavenligt hus, CO 2-besparelse og indeklima. Der ønskes også et overblik over tilskudsmuligheder ved energibesparelser. - Den informerede husejer Denne type husejer har selv fundet en del energibesparelser og renoveringsmuligheder og vil bekræftes i rigtigheden af egne valg. Desuden ønsker den informerede husejer også at få bedre alternativer til egne fundne energibesparelser. Denne gruppe drives af økonomiske incitamenter, komfort og vedligehold. Den fysiske BedreBolig-plan ses som et godt overblik over besparelser, der kan bruges som bevis overfor en selv og overfor banken ved låntagning. Denne husejertype ønsker også et overblik over tilskudsmuligheder ved energibesparelser. - Den uinformerede husejer Denne gruppe ønsker at få kortlagt alle de mulige energibesparelser, ved intet om energibesparelser, om praktisk udførsel af renovering af huset, eller kriterier for at udvælge en velegnet installatør eller håndværker. Den uinformerede husejer drives af energibesparelser, af at det er nemt at gennemføre, økonomiske incitamenter, komfort og vedligehold. Denne husejertype ønsker også et overblik over tilskudsmuligheder ved energibesparelser. Læring på tværs af kommunerne Tilbagemeldinger på kommunens kommunikation om BedreBolig viser, at der skal være en klar forventningsafstemning med borgerne om effekt af BedreBolig. Desuden skal kommunikationsformen enten være mail med et direkte link til at tilmelde sig BedreBolig-ordningen eller evt. et arrangement hvor borgere med store mulige energibesparelser udvælges til et seminar om mulige energibesparelser, såsom udskiftning af oliefyr. Under seminaret kan BedreBolig tilbydes. Det skal dog ikke gøres ved lodtrækning, 12

14 hvor der gives en indikation af, at man har vundet et BedreBolig-tjek, da egenbetalingen gør nogle har følt sig snydt i forhold til at tro at have vundet et tjek, da en gevinst ses som at være gratis. Ved gennemførelse af en vis mængde energibesparelser, har det været muligt at få refunderet egenbetalingen fra kommunen. Flere respondenter var dog ikke klar over at de skulle ansøge om energisparetilskud fra energiselskabet inden de gik i gang med arbejdet. Og energisparetilskuddet danner basis for kommunens refusion af egenbetaling. Lokalplaner bør være mere transparente og der skal være en forventningsafstemning med borgerne om at lokalplanen kan komplicere eller forhindre forskellige former for energibesparelser. Citat: Afslag fra kommune på at ændre tagkonstruktionen pga. lokalplan lokalplanen forhindrede vi gennemførte det allerbedste forslag. Lidt irriterende at det forhindrer energisparetiltag. En stor del af husejerne i alle tre kommuner får kun gennemført energibesparende rådgivning, hvis kommunen giver et tilskud. Ifølge tilbagemeldinger fra husejerne er markedet for håndværkere ikke transparent. Der er ikke klare kriterier for, eller nemt tilgængelige lister over, gode håndværkere. Dette gør det sværere at gennemføre energibesparelser og renovering og kan have en negativ effekt på gennemførte energibesparelsestiltag. Citat: Det var en brik der blev til et puslespil på et tidspunkt og vi blev også nødt til at stoppe udgifterne på et tidspunkt. Kilder Sperling, Karl; Mathiesen, Brian Vad; Hvelplund, Frede Kloster (2015): Afledte virkninger af kombineret kommunal og statslig støtte til energimodningsprojekter (ISP-Skriftserie; Nr ) Middelfar kommunes ordning - CLEAN grøn erhvervsvækst (2016): Energiauktions.dk s gennemsnitlige priser på Energibesparelser: 13

15 Bilag 14

16 Energibesparelser og økonomiske effekter i Furesø kommune Opvarmet areal [m2] Varmeforbrug, før Varmeforbrug, efter Varmebesparelse Varmebesparelse [%] Varmebesparelse [kwh/m2] El til andet, før El til andet, efter Elbesparelse Elbesparelse [%] Elbesparelse [kwh/m2] Potentiale (alle husstande) % % 0 Forventet gennemført (respondenter) % % 0 Forventet gennemført (alle husstande) % % 0 CO 2 besparelse [ton/år] Besparelse [DKK/år] Tilbagebetalingstid [år] Husejeres investering [DKK] Elproduktion solceller, før Elproduktion solceller, efter Forøget elproduktion (Solceller) Antal husstande Potentiale (alle husstande) Forventet gennemført (respondenter) Forventet gennemført (alle husstande) % Besparelse per sag [kwh/husst.] Kommunens investering [DKK/kg CO 2 ] Energibesparelse (Varmebesparelse + elbesparelse) Jobskabelse [Årsværk] Kommunens investering [DKK/kWh] Potentiale (alle husstande) , , Forventet gennemført (respondenter) , , Forventet gennemført (alle husstande) , , Furesø Kommune har givet et tilskud 1500 DKK per sag (BedreBolig-plan) 15

17 Energisparetiltag fordelt på tiltag og gennemførelsesgrad i Furesø Kommune Nyt varmeanlæg Varmepumpe Solvarme Solceller Vinduer/ Døre Isolere Ydervægge Isolere rør Isolere tag Isolere Gulv Ventilation Andet Totaler Gennemført Undervejs Måske Nej Total Nyt varmeanlæg Varmepumpe Solvarme Solceller Vinduer/ Døre Isolere Ydervægge Isolere rør Isolere tag Isolere Gulv Ventilation Andet Total Forventet gennemført