Evaluering af BedreBoligordningens. - Kontaktpunkterne

Transkript

1

2 Evaluering af BedreBoligordningens testforløb - Kontaktpunkterne Energistyrelsen 27. juni 2014

3 Agenda Baggrund og formål Hovedkonklusioner Anbefalinger

4 Baggrund og formål Energistyrelsen har bedt (GK), som sekretariatsfunktion for BedreBolig-ordningen, om at gennemføre en evaluering kontaktpunkternes, dvs forsyningsselskaber, pengeinstitutter og ejendomsmæglere erfaringer med og holdning til testforløb samt ordningens potentiale for den enkelte sektor. Formålet er at evaluere hvordan ordningen er blevet modtaget og vurdering af markedet, inden ordningen udrulles nationalt til efteråret. Evalueringen blev gennemført som telefoninterviews via stikprøver i de ni testkommuner i slutningen af juni 2014.

5 Kontakten med kommunerne

6 Kontakten med kommunen har været fin. Den har været meget åben, grundet projektets status som pilot-projekt Pengeinstitut, Skanderborg Kommune Til det møde jeg deltog i, brændte repræsentanten fra kommunen ikke særlig meget igennem. Det bliver nødt til at være en projektleder, der har salgs- og marketingssans. Det sælger ikke billetter at læse noget op. Pengeinstitut Esbjerg Kommune Man kunne godt have forberedt sig bedre til møderne ved fx at lave nogle bullet-points og have forslået nogle konkrete idéer, som kunne have skubbet initiativet frem Pengeinstitut, Odense Kommune

7 Opsummeret Kontakten med kommunerne Kontakten med kommunen har været fin og meget åben Kommunernes forberedelse til møderne kunne have været bedre, og repræsentanterne for BedreBolig mere motiveret Der har ikke været tilstrækkelig opfølgning efter det første informationsmøde, hvilket har gjort, at visse aktører er faldet fra Der kunne med fordel etableres en hjemmeside eller lignende om BedreBolig, så der bliver skabt mere klarhed over for boligejerne i forhold til de forskellige aktører i BedreBolig ordningen

8 Aktørmøder

9 Jeg har senest været til et aktørmøde med ejendomsmæglere, banker osv. Det virkede rigtig godt ( ) Vi er kommet tættere på, hvad det drejer sig om, og hvem der gør hvad, og hvad forløbet er i sådan en energirenovering. Det er meget rart at få sat navn på alle de aktører, der kan være en del af det. Ejendomsmægler Fredensborg Kommune Vi deltog i et aktørmøde i starten af året med blandt andet håndværkere og arkitekter. Ud fra de input, der kom på mødet, kunne kommunen forsøge at pin pointe nogle fokusbebyggelser, som man kunne bruge som udgangspunkt for projektet. Fx kunne man lave noget husomdelt materiale, hvori der står, at der her kunne være en økonomisk gevinst i at energirenovere sin bolig. Så ved vi bedre, hvor vi skal lede efter potentielle kunder Pengeinstitut Skanderborg Kommune

10 Opsummeret: Vigtigt med konkrete cases Det betyder meget for de forskellige kontaktpunkter at vide hvem de forskellige aktører er, og hvad deres rolle er i BedreBolig ordningen Der efterlyses nogle konkrete cases, så man kan fremvise nogle helt konkrete eksempler på, hvad man kan få ud af at energirenovere sin bolig. Det kunne være til stor hjælp, hvis kommunen kunne hjælpe med at udpege nogle boligområder, hvor man med sikkerhed ved, at der ville være en gevinst i at renovere sin bolig. På den måde ville man kunne lave målrettet markedsføringsmateriale.

11 Forretningspotentialet

12 Der er et forretningspotentiale, men besparelsestiltagene er dyre i forhold til hvor mange penge man skal bruge på at investere i det. Spørgsmålet er hvordan man får skruet ordningen sammen, for som den er nu, er det for dyrt at betale 6000 kroner for et energitjek. Forsyningsselskab Odense Kommune Vi kan se præcist, hvilke personer, der bor i hvilke ejendomme og i hvilken alder. Jeg ved præcist hvad potentialet er. Udfordringen er at få det [BedreBolig ordningen] udover bordkanten. Det gælder for hele samfundet, at der skal tændes et lys, og folk skal kunne se ideen ( ) Vi har et grønt lån/energilån til lav rente og uden omkostning, men det har ikke været en succes. Pengeinstitut Esbjerg Kommune

13 Opsummeret: Forretningspotentialet Kontaktpunkterne mener generelt at der kan komme et forretningspotentiale for BedreBolig hvis ordningen justeres, men for nuværende er der ikke et stort potentiale, særligt prisen på energitjekket er for høj. Boligejerne mangler en gulerod, i form af et håndværkerfradrag eller en nedsættelse i ejendomsskatten, hvis projektet skal op og flyve.

14 Kampagnemateriale

15 Det kommer an på hvad det er for noget materiale. Det skal smage af noget og ikke bare være en folder. I København har vi et marketingskontor ( ) jeg tænker dog mere lokalt. Pengeinstitut Esbjerg Kommune Det kunne være nogle lette råd til hvordan man kan forbedre sin bolig, som man kan have med ud. Og noget med nogle regneeksempler med en, der har brugt så og så meget, som sparer X og har fået et bedre indeklima. Ejendomsmægler Fredensborg Kommune

16 Opsummering: Kampagnemateriale En overvejende del af kontaktpunkterne er interesseret i kampagnemateriale særligt eksternt rettet. Kampagnematerialet skal være enkelt og konkret særligt i forhold til boligejerne, som skal købe en vare Nogle kontaktpunkter har dog allerede viden inden for området hvorfor fordelene ved BedreBolig ikke virker til at være klare nok vis-a-vis andre energitilbud. Der udtrykkes i forlængelse ikke et stort behov for internt materiale.

17 Potentialet i ordningen

18 Potentialet er begrænset der mangler en ekstra gulerod. Man burde have lavet nogle grundigere beregninger kroner er for mange penge som startbeløb for boligejerne. Når man køber et hus eksisterer der allerede en energimærkning, som husejerne vil bruge som udgangspunkt til at få lavet forbedringer. Herudover er det mere sandsynligt, at boligejerne vil prioritere at få lavet et nyt køkken frem for energivenlige forbedringer. Pengeinstitut Odense Kommune

19 Opsummering: Potentialet i ordningen Det finansielle aspekt i ordningen er konsekvent blevet påpeget. Der er generel enighed om, blandt samtlige kontaktpunkter, at 6000 kroner er for højt et beløb for at få foretaget et energitjek.

20 Deltagelse i BedreBolig

21 Vi tror på BedreBolig. Derfor har vi også allerede indgået et samarbejde med fynske medier om at lave en artikelserie om BedreBolig, i forbindelse med, at vi vil lave en konkurrence, hvor vi vil udbyde et energitjek til 5-6 husstande. Forsyningsselskab Odense Kommune Vi har endnu ikke besluttet, om vi vil deltage, da det er en beslutning, der skal tages på et højere niveau. Pengeinstitut Odense Kommune Vi vil meget gerne deltage. Det der kan være problemet i hvert fald inden for den finansielle sektor er, at der er nogle konflikter på kryds og tværs, der gør, at vi fx ikke kan arbejde sammen med Nordea fordi vi er under en anden hat. Det blokerer selvfølgelig. Ejendomsmægler Fredensborg Kommune

22 Opsummering: Deltagelse i BedreBolig Kontaktpunkterne vil som udgangspunkt gerne deltage i BedreBolig ordningen, men det er meget forskelligt hvor de står på nuværende tidspunkt. Nogle er endnu ikke blevet præsenteret for ideen, andre er begrænset på grund af den sektor de opererer i og til sidst er der nogen, hvor beslutningen ikke ligger i deres hænder, da den skal tages på et højere niveau.

23 Hovedkonklusioner Kontakten med kommunerne har overordnet set været god, men der efterlyses klarere struktur og kommunikation i præsentation og opfølgning på ordningen. Aktørmøderne har primært været informative der savnes flere konkrete initiativer og cases Kontaktpunkterne ser alle et muligt forretningspotentiale, men ikke i ordningens nuværende form. Især menes prisen for energitjekket at være for høj Der er behov for kampagnemateriale, dog primært til eksternt brug Kontaktpunkterne ser potentiale i ordningen, men prisen for energitjekkes påpeges endnu engang Der er positive tilkendegivelser i forhold til at deltage i BedreBolig, men kun meget få har truffet et endeligt valg

24 Anbefalinger Udvikling af aktørhjul Forbedring af kommunernes rolle som facilitator Bedre synliggørelse af værdien ved BedreBoligplanen Materialeudvikling Efterspørgsel efter cases Mulighederne i det lokale aktørarbejde

25 Gode råd: Da prisen for planen er et gennemgående tema, ligger der en kommunikativ udfordring i at synliggøre værdien for alle parter, at planen er pengene værd.

26