OPDATERING AF LOKAL BIOSCORE FOR BIODIVERSITETSKORTET FOR DANMARK 2015
|
|
- Christian Therkildsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 OPDATERING AF LOKAL BIOSCORE FOR BIODIVERSITETSKORTET FOR DANMARK 2015 Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CEER FOR MILJØ OG ERGI
2 [Tom side]
3 OPDATERING AF LOKAL BIOSCORE FOR BIODIVERSITETSKORTET FOR DANMARK 2015 Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr Jesper Bladt Ane Kirstine Brunbjerg Jesper Erenskjold Moeslund Anders Højgaard Petersen Rasmus Ejrnæs Aarhus Universitet, Institut for Bioscience AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CEER FOR MILJØ OG ERGI
4 Datablad Serietitel og nummer: Teknisk rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 74 Titel: Opdatering af lokal bioscore for biodiversitetskortet for Danmark 2015 Forfattere: Institution: Jesper Bladt, Ane Kirstine Brunbjerg, Jesper Erenskjold Moeslund, Anders Højgaard Petersen & Rasmus Ejrnæs Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Udgiver: Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi URL: Udgivelsesår: November 2016 Redaktion afsluttet: December 2015 Faglig kommentering: Kvalitetssikring, DCE: Finansiel støtte: Bedes citeret: Bettina Nygaard Jesper R. Fredshavn Naturstyrelsen Bladt, J., Brunbjerg, A.K., Moeslund, J.E., Petersen, A.H. & Ejrnæs, R Opdatering af lokal bioscore for biodiversitetskortet for Danmark Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, 20 s. - Teknisk rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse Sammenfatning: Emneord: Layout: Foto forside: I 2014 udarbejdede AU og KU i fællesskab et biodiversitetskort for Danmark som viste dels en national prioritering af naturområder på 10 x 10 km skala og dels en lokal prioritering af naturområder på 10 x 10 m skala (Ejrnæs et al. 2014). Den lokale prioritering baseredes på proxyer for biodiversitet kombineret med kendte forekomster af rødlistede arter. I 2015 er den lokale prioritering blevet revideret og på en række punkter, hvoraf de væsentligste bestod i 1) tildeling af artsfund til en mere retvisende arealinddeling i skovene, 2) udvidelse af forældelsesfristen for artsdata til 20 år, 3) test af nye proxyer baseret på LiDAR og den nationale skovovervågning, 4) inddragelse af undersøgelsesintensitet i test af proxyer og 5) inklusion af mosser og trækfugle baseret på ekspertbaserede vurderinger af trusselskategorier og forekomstområder. I denne rapport præsenteres ændringerne i den lokale prioritering som følge af denne revision. Biodiversitet, naturtilstand, habitatkvalitet, naturbeskyttelse, rødliste, prioritering, indikatorer Grafisk Værksted, AU-Silkeborg Moslandskab. Foto: Irina Goldberg ISBN: ISSN (elektronisk): X Sideantal: 19 Internetversion: Rapporten er tilgængelig i elektronisk format (pdf) som
5 Indhold Formål 5 1 Metoder til opdatering 6 2 Proxyer og arter 8 3 Testdatasæt 9 4 Screening og rangordning af proxyer 10 5 Resultater 11 6 Referencer 15 Bilag 1. 16
6 [Tom side]
7 Formål Denne rapport beskriver opdateringen af den første udgave af Biodiversitetskortet fra 2014 (Ejrnæs et al. 2014). Det er udelukkende den lokale prioritering af biodiversitetskortet og de tilhørende datalag for proxyer og arter som er opdateret i
8 1 Metoder til opdatering Opdateringen har omfattet følgende elementer i kortet: 1. I 2014 var polygonerne (de rumlige enheder som anvendes til at give artsobservationer på punktform en geografisk udstrækning) i skovene baseret på arbitrære skel i form af veje og vandløb. Dermed blev mange polygoner meget store og uensartede. I 2015 udviklede IGN en alternativ opdeling af polygoner baseret på LiDAR-data (Johannsen et al. 2015), som vi har anvendt i opdateringen af biodiversitetskortet. 2. Vi har opdateret alle artsdata så data fra inventeringen i 2014 og første halvdel af 2015 er inkluderet i kortet. Der er tilføjet artsfund fra Danmarks Naturdata som ikke tidligere har været med. 3. Vi har ændret forældelsesfristen for artsdata fra 10 til 20 år. En af fordelene ved denne forlængelse er at vi får langt flere data med fra Atlas Flora Danica. Dog nedvægter vi de gamle data, således at år gamle data tæller 75% og år gamle data tæller 50%. 4. Vi har inddraget mosserne i biodiversitetskortet. Mosserne har endnu ikke været officielt rødlistevurderet, så vi har måttet gennemføre en ekspertbaseret pseudorødlistning af de mosser, hvor der findes eksisterende fund i Fugle og Natur samt Danmarks Naturdata (DMP). Som en del af dette arbejde er de fund af arter i en af rødlistekategorierne (RE,,,, ) blevet kvalitetssikret. Mosserne er leveret af Irina Goldberg. 5. Vi har inddraget kransnålalgerne i biodiversitetskortet. Kransnålalgerne er for nylig blevet uofficielt rødlistevurderet af eksperter (Båstrup-Spohr et al. 2013). 6. Vi har gennemført en kvalitetssikring af rødlistede karplanter og sendt lister med potentielt fejlrapporterede arter til myndighederne (stat og kommuner). Kvalitetssikringen er foretaget af Peter Wind. 7. Vi har gennemført en kvalitetssikring af geolokaliserede padder fra 2014, således at arternes levesteder er blevet udvidet fra ynglevandhuller til sommerhabitater. Kvalitetssikringen er foretaget i samråd med Kåre Fog. 8. Vi har fået foretaget en pseudorødlistning af trækfugle. Hidtil har kun ynglefugle været rødlistet i Danmark. Dernæst har vi fået foretaget geolokalisering af trækfugle som faldt i en af rødlistens kategorier. Pseudorødlistning og geolokalisering er foretaget af Ib Kragh Petersen og Rasmus Due Nielsen. 9. Vi har fået geolokaliseret rødlistede flagermus, inklusive bechsteins flagermus, som baseret på nyere data ekspertvurderes til en rødlistekategori omkring sårbar. Geolokalisering og vurdering er foretaget af Hans J. Baagøe, Morten Christensen og Esbern T. Fjederholt 6
9 10. Vi har inddraget nye proxyer udviklet i samarbejde med IGN til et skov- HNVkort (Johannsen et al 2015) og disse proxyer er blevet screenet og rangordnet efter samme metode som i Johannsen et al. (2015) med henblik på at udvælge de 13 bedste proxyer til det opdaterede biodiversitetskort. Metoden er beskrevet nedenfor. En af de nye proxyer er kortlagt habitatnatur som ikke tidligere har været brugt som proxy, men som har vist sig at være en stærk prædiktor for rødlistearter. 11. Uønskede overlap mellem proxyer som følge af GIS-procedurer med opdeling af polygoner, eksempelvis terrestriske proxyer som tæller point i søer og vandløb, er blevet fjernet i det endelige kort. For at teste proxyernes forklaringskraft mod forskellige typer af artsrespons har vi udvalgt et testdatasæt lige som i biodiversitetskortet (Ejrnæs et al. 2014), men med de nye polygoner. Grundpolygonerne kan inddeles i tre grove økosystemtyper: ferskvand (søer og vandløb), åbent land (eng, ekstensive marker, intensive marker, semi-intensive marker, hede, markblokke, mose, overdrev, strandeng) og skov. I tabel 1 ses fordelingen af polygoner på forskellige størrelsesklasser og økosystemtyper. Tabel 1. A) Økosystemtyper og størrelsesklasser. Rød fremhævning angiver strata, der udgår. < 1000 m2 < 3000 m2 < 1 ha < 5 ha < 10 ha < 20 ha < 50 ha <100 ha > 100 ha Ferskvand Skov Åbent land
10 2 Proxyer og arter Udvælgelsen af de nye proxyer til det opdaterede biodiversitetskort er baseret på nettolisten af proxyer for henholdsvis det færdige HNV-skov kort og Biodiversitetskortet fra I bruttolisten for Biodiversitetskortet 2015 indgår således følgende 20 proxylag (se Ejrnæs et al og Johannsen et al for beskrivelse af og detaljer om de enkelte proxylag): 1. Kyst. Under 1 km fra kysten. 2. Lavbund. Arealer på lavbundsjord. 3. Skråninger. Arealer som hælder > 15 grader 4. Kortlagt natur. Beskyttede naturtyper og kortlagt naturskov 5. Skovkontinuitet. Eksisterende skove som også fandtes ved skovminimum omkring Skovstruktur. Kortlagte gammelskovsstrukturer (udelukket i senere fase, se nedenfor) 7. Plantetal 1. Middelscore for en artsliste fra 5m-cirkel eller lokalitet 2,5 8. Plantetal 2. Middelscore for en artsliste fra 5m-cirkel eller lokalitet 3,25 9. Plantetal 3. Middelscore for en artsliste fra 5m-cirkel eller lokalitet 3, Naturandel 40. Naturandel i landskabet (1 km skala) på > 20% 11. Naturandel 40. Naturandel i landskabet (1 km skala) på > 40% 12. Naturandel 40. Naturandel i landskabet (1 km skala) på > 60% 13. Naturandel 80. Naturandel i landskabet (1 km skala) på > 80% 14. Slyngninger. Vandløbsstrækning med slyngninger. 15. Faunaklasse > 4. Faunaklasse 5, 6 og 7 i vandløbsstrækning. 16. Indre skovbryn. Større lysåbne arealer i skovene. (Udelukket i senere fase, se nedenfor) 17. Træhøjdevariation. Variation i træhøjden (dvs. standard afvigelse af træhøjden) inden for et skovpolygon. For beskrivelse se Johannsen et al. (2015). 18. Vedplanterigdom. Gennemsnitligt antal vedplanter i 4x4km celler fra prøveflader, der indgår i Danmarks Skovstatistik (NFI). 19. Store træer. Gennemsnitligt antal store træer i 4x4 km celler fra prøveflader, der indgår i Danmarks Skovstatistik (NFI). For størrelsesgrænser for forskellige arter kan ses i Johannsen et al Habitatnatur. Områder, der er kortlagt som habitatnatur efter EU s habitatdirektiv (EU 1992). De artsdata, der ligger til grund for kortet er fra den nye opdatering med mosser, kransnålalger og flagermus, men uden trækfugle som ikke var geolokaliseret ved testfasens begyndelse. Der er medtaget følgende artsgrupper i kortet som endnu ikke er officielt rødlistet: Slørvinger, døgnfluer, vårfluer, bladmosser, kransnålalger og trækfugle. Inklusionen er baseret på ekspertvurderet rødlistning (bilag 1). 8
11 3 Testdatasæt For at teste hvilke proxylag, der bedst repræsenterer variationen i biodiversitet har vi udvalgt et testdatasæt, der indeholder områder af varierende størrelse og af forskellig økosystemtype (Tabel 2). Alle polygoner mindre end 0,1 ha og større end 100 ha er sorteret fra for at undgå støj i analyserne. Tabel 2. A) Økosystemtyper og størrelsesklasser med og uden (+/-) stedsikre rødlistearter (A- og B-arter). Gul fremhævning angiver strata, hvor der er flest observationer med rødlistearter. + AB arter < 3000 m2 < 1 ha < 5 ha < 10 ha < 20 ha < 50 ha <100 ha Ferskvand Skov Åbent land AB arter < 3000 m2 < 1 ha < 5 ha < 10 ha < 20 ha < 50 ha <100 ha Ferskvand Skov Åbent land
12 4 Screening og rangordning af proxyer For at undersøge om proxyernes effekter er konsistente mellem forskellige artsgrupper og økosystemer, har vi lavet separate modeller for organismegrupper og økosystemer: henholdsvis antallet af rødlistede dyr, tilstedeværelse af planter og svampe, samt ferskvand (søer og vandløb), skove og åbent land ( 3 og marker). Inden vi analyserer, om der er en effekt af proxyerne, har vi undersøgt om der som forventet er en signifikant positiv effekt af arealstørrelsen på de rødlistede arter (separate modeller for arts-point og for antal arter af henholdsvis dyr, planter og svampe). Vi har analyseret for både en rå arealeffekt og en effekt af logaritmen til arealet. Hvis arealeffekten er positiv og signifikant tvinges den ind i modellerne, før vi analyserer for effekten af proxylagene. Generelt for alle analyserne gælder, at de mange arealer og formodet stærke rumlige autokorrelationer i data kan have betydning for modelresultaterne. Derfor skal alle analyseresultaterne betragtes som indikative, også de meget lave p-værdier. En signifikant sammenhæng i disse analyser betyder ikke nødvendigvis, at der også er en kausal sammenhæng mellem responsvariabel og proxy. Det vi bruger analyserne til er at undersøge, om der som forventet er en udsagnskraft i proxyerne Der er altså tale om en slags screening som kan understøtte de faglige argumenter for at bruge disse proxyer. 10
13 5 Resultater Følgende beslutninger om konkrete proxyer er truffet uafhængigt af testresultaterne og inden vi har kørt de endelige analyser: 1. Vi har udelukket skovstruktur som var medtaget i forrige version i mangel af bedre proxyer for gammelskovsstrukturer. I forbindelse med skovhnv afprøvede vi en række proxyer beregnet ud fra den nationale skovovervågning og LiDAR-data (Johannsen et al. 2015) og de første analyser tydede på at skovstruktur kun var vigtig for svampene og ikke andre organismegrupper. Da vi mistænker denne effekt for delvist at skyldes anvendelsen af registrerede poresvampe som en del af proxyen, har vi valgt at tage den ud af kandidatlisten. 2. Efter visuel inspektion af proxyen har vi valgt at se bort fra proxyen indre skovbryn, som ikke har mange forekomster i kortet og virker svær at begrunde biologisk, når man ser på luftfotos. 3. Vi fastholder princippet fra forrige version af kortet om kun at medtage to proxyer for landskabets naturandel for at undgå at disse variabler som næsten kun har betydning for dyrene i kortet får for stor vægt. Vi medtager dog alle fire variabler i den multivariate model for at undgå at efterlade residual variation i kortet som andre variabler så kan gå ind og forklare. Figur 1. Aktivitetskort for Danmark. I forhold til analysen fra 2014 har vi anvendt en interpoleret værdi for aktivitetsniveauet blandt rapportører af artsdata som co-variabel i analyserne. Det vil altså sige at vi har korrigeret artsfund for hvor meget der er blevet kigget efter arter i det pågældende område. Aktivitetsniveauet er baseret på et udtræk af alle artsfund fra Fugle og Natur, Svampeatlas og Danmarks Naturdata og ses i figur 1. Som man kan se rapporteres der flest arter i København, Nordsjælland, Århus, Silkeborg og Vejle. Aktivitetsvariablen er anvendt ligesom arealeffekten (størrelsen på polygonerne) som en effekt der er tvunget ind i modellerne. 11
14 Tabel 3A. Univariate tests af proxyer mod artsscoren for alle habitattyper, åbent land, skov og ferskvand henholdsvis. Negative eller ikke signifikante effekter er fremhævet med gråt. indikerer proxylag, der ikke er defineret for det specifikke økosystem. P-værdier (NS >0.05, *<0.05, **<0.01, ***<0.001). Modeltype Least squares Least squares Least squares Least squares Respons variabel Artsscore median Artsscore median åbent land Artsscore median skov Artsscore median ferskvand Datasæt n = n = n = n = Proxy Effekt t P Effekt z P Effekt t P Effekt z P Kyst *** *** *** *** Lavbund *** *** *** *** Skråning *** *** *** Kortlagt natur *** *** *** *** Skovkontinuitet *** *** Plantetal *** *** *** Plantetal *** *** *** Plantetal *** *** *** Naturandel *** *** *** *** Naturandel *** *** *** *** Naturandel *** *** *** *** Naturandel *** *** *** *** Slyngning *** *** Faunaklasse *** *** Træhøjdevariation *** *** *** Vedplanterigdom *** *** Store træer *** *** Habitatnatur *** *** *** *** 12
15 Resultaterne af de univariate modeller bekræfter resultaterne fra biodiversitetskortet (Ejrnæs et al. 2014), nemlig at de fleste proxylag har en positiv og signifikant relation til størrelsen af artsindikatoren og tilstedeværelse af artsgrupperne (Tabel 3A, 3B). De stærkeste effekter finder vi blandt kystnærhed, habitatnatur og kortlagt natur samt de fire niveauer af naturandel (Tabel 3A). Plantetal 1, 2 og 3 er særligt gode for lysåben natur (Tabel 3A) og for artsgruppen af planter (Tabel 3B), mens træhøjdevariation og skovkontinuitet er gode for svampene (Tabel 3B). Der er dog også proxyer som i en given analyse har en negativ effekt på nogle artsrespons fx lavbund på svampe og nogle af skovproxyerne for planter. Det afspejler blot at der er flest svampe på tør bund og flest planter ude i det lysåbne. Tabel 3B. Univariate tests af proxyer mod hhv forekomsten af rødlistede dyr, +/- forekomst af rødlistede svampe og planter. Negative eller ikke signifikante effekter er fremhævet med gråt. P-værdier (NS >0.05, *<0.05, **<0.01, ***<0.001). Modeltype Least squares, Poisson Logistisk Logistisk Respons variabel Rødlistede dyr Rødlistede svampe P/A Rødlistede planter P/A Datasæt n = n = n = Proxy Effekt z P Effekt z P Effekt z P Kyst *** *** *** Lavbund *** *** *** Skråning *** *** *** Kortlagt natur *** *** *** Skovkontinuitet *** *** *** Plantetal *** *** *** Plantetal *** *** *** Plantetal *** *** *** Naturandel *** *** *** Naturandel *** *** *** Naturandel *** *** *** Naturandel *** *** *** Slyngning *** *** *** Faunaklasse *** *** *** Træhøjdevariation *** *** *** Vedplanterigdom *** *** *** Store træer *** *** *** Habitatnatur *** *** *** Effekterne af proxyerne ændrer sig, når vi analyserer dem sammen i en additiv model (delresultater ikke vist, men se tabel 4 for opsamling). Det skyldes helt naturligt at nogle af proxyerne forklarer den samme variation i rødlistearterne, så en proxy, som har positiv effekt alene, forbedrer ikke nødvendigvis forudsigelsen, når den bruges sammen med andre proxyer. De stærkeste effekter på tværs af forskellige økosystemer og artsgrupper finder vi for kyst, habitatnatur, naturandel 20-80, plantetal 1-3, træhøjdevariation og faunaklasse > 4. Eftersom vi udelukker naturandel 20 og 60 som i forrige version af biodiversitetskortet ender vi med at vælge de øvrige proxyer som er rangeret 1-15 i tabel af disse proxyer er identiske med første version af biodiversitetskortet, men to er nye: Habitatnatur og træhøjdevariation. De to variabler som i stedet ryger ud er plantetal 2 og skovstruktur. 13
16 Tabel 4. Rangering af proxyer baseret på effektstørrelsen fra multivariate tests af proxyer mod hhv artsscoren, artsscore i åbent land, artsscore i skov, artsscore i ferskvand, forekomst af rødlistede svampe (P/A), dyr og planter (P/A). For hver responsvariabel scores proxyerne efter effektstørrelse (den største effektstørrelse scorer 1). Den samlede minimums og middelscore samt endelig rangering baseret herpå er vist. Vi har rangordnet proxyerne efter deres minimumsscore først og dernæst deres middelscore i alle modellerne. Grå indikerer proxyer, der ikke indgår i den bedste multivariate model (negative i univariate modeller eller ikke signifikante i univariate og multivariate modeller) og orange indikerer proxyer som ikke er defineret for det pågældende deldatasæt. Gul farve indikerer de 13 proxyer som er udvalgt til det endelige proxylag. Artsscore median Artsscore åbent land Artsscore skov Artsscore ferskvand Rødlistede svampe Rødlistede dyr Rødlistede planter Minimumscore Middelscore Rangering Kyst Habitatnatur Naturandel Kortlagt natur Naturandel Træhøjdevariation Naturandel Plantetal Naturandel Plantetal Faunaklasse Slyngning Lavbund Skovkontinuitet Skråning Plantetal Vedplanterigdom Store træer
17 6 Referencer Båstrup-Spohr, L., Dahl-Nielsen, J., Jensen, K. S Kransnålalger rummer mange truede arter. Urt 37: Ejrnæs, R., Petersen, A.H., Bladt, J., Bruun, H.H., Moeslund, J.E., Wiberg- Larsen, P. & Rahbek, C Biodiversitetskort for Danmark. Udviklet i samarbejde mellem Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet og Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet. Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, 96 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr EU Council Directive 92/43/EEC of 21 may Johannsen, V.K., Rojas, S.K., Brunbjerg, A.K., Schumacher, J., Bladt, J., Nyed, P. K., Moeslund, J. E., Nord-Larsen, T. & Ejrnæs, R Udvikling af et High Nature Value HNV-skov kort for Danmark. 15
18 Bilag 1. Oversigt over pseudorødlistekategorier for arterne i de artsgrupper der ikke er officielt rødlistevurderede. Hver tabel dækker én artsgruppe. Alle vurderinger er foretaget af eksperter og med IUCN s rødlistekriterier in mente, men der er ikke foretaget en fuld og endegyldig rødlistevurdering. Således er de viste pseudorødlistekategorier ikke officielle og bør ikke anvendes til andet formål end biodiversitetskortet, hvis ikke man har stort kendskab til dem. Kransnålalgerne er vurderet udenfor dette projekt. Tabel 5. Mosser. Vurderinger foretaget af Irina Goldberg. Videnskabeligt navn Andreaea rothii Andreaea rupestris Aneura maxima Antitrichia curtipendula Atrichum tenellum Breidleria pratensis Buxbaumia aphylla Buxbaumia viridis Catoscopium nigritum Cinclidium stygium Dicranum tauricum Dicranum undulatum Drepanocladus sendtneri Entodon concinnus Fissidens dubius Fissidens exilis Fontinalis dalecarlica Gyroweisia tenuis Hamatocaulis vernicosus Helodium blandowii Microbryum curvicolle Neckera crispa Neckera pumila Oxyrrhynchium speciosum Paludella squarrosa Paraleucobryum longifolium Phaeoceros laevis ssp. carolinianus Philonotis calcarea Plagiothecium latebricola Pohlia lutescens Pseudobryum cinclidioides Pseudocalliergon lycopodioides Pseudocrossidium revolutum Racomitrium lanuginosum Rhizomnium pseudopunctatum Pseudo-rødlistekategori 16
19 Scorpidium revolvens Scorpidium scorpioides Seligeria calcarea Sphagnum affine Sphagnum austinii Sphagnum balticum Sphagnum centrale Sphagnum contortum Sphagnum fuscum Sphagnum lindbergii Sphagnum majus Sphagnum warnstorfii Splachnum ampullaceum Taxiphyllum wissgrillii Tomentypnum nitens Tortella tortuosa Tabel 6. Kransnålalger. Se Båstrup-Spohr et al. (2013) Videnskabeligt navn Chara baltica Chara canescens Chara connivens Chara contraria Chara denudata Chara hispida Chara intermedia Chara polyacantha Chara rudis Chara tomentosa Chara virgata Lamprothamnium papulosum Nitella capillaris Nitella mucronata Nitella opaca Nitella translucens Nittelopsis obtusa Tolypella glomerata Tolypella nidifica Pseudo-rødlistekategori 17
20 Tabel 7. EPT-taxa: Vårfluer, døgnfluer og slørvinger. Vurderinger foretaget af Peter Wiberg-Larsen. Videnskabeligt navn Pseudo-rødlistekategori Baetis macani Electrogena lateralis Metretopus borealis Rhithrogena germanica Siphlonurus alternatus Protonemura hrabei Siphonoperla burmeisteri Ceratopsyche silfvenii Glossosoma boltoni Hagenella clathrata Holocentropus insignis Hydropsyche fulvipes Hydroptila cornuta Lepidostoma basale Limnephilus borealis Limnephilus elegans Limnephilus fuscinervis Limnephilus germanus Limnephilus pati Limnephilus sericeus Limnephilus subcentralis Limnephilus tauricus Molanna albicans Molannodes tinctus Mystacides nigra Odontocerum albicorne Oecetis strucki Oligostomis reticulata Orthotrichia angustella Philopotamus montanus Plectrocnemia brevis Potamophylax luctuosus Ptilocolepus granulatus Rhadicoleptus alpestris Tinodes unicolor Tricholeiochiton fagesii Wormaldia subnigra 18
21 Tabel 8. Trækfugle. Vurderinger foretaget af Ib Kragh Petersen og Rasmus Due Nielsen. Bemærk, at stor tornskade også er vurderet som ynglefugl og som sådan er henført til en anden rødlistekategori. Videnskabeligt navn Pseudo-rødlistekategori Lysbuget knortegås Lapværling Blå kærhøg Pibesvane Bjerglærke Stor tornskade 19
22 OPDATERING AF LOKAL BIOSCORE FOR BIODIVERSITETSKORTET FOR DANMARK 2015 I 2014 udarbejdede AU og KU i fællesskab et biodiversitetskort for Danmark som viste dels en national prioritering af naturområder på 10 x 10 km skala og dels en lokal prioritering af naturområder på 10 x 10 m skala (Ejrnæs et al. 2014). Den lokale prioritering baseredes på proxyer for biodiversitet kombineret med kendte forekomster af rødlistede arter. I 2015 er den lokale prioritering blevet revideret og på en række punkter, hvoraf de væsentligste bestod i 1) tildeling af artsfund til en mere retvisende arealinddeling i skovene, 2) udvidelse af forældelsesfristen for artsdata til 20 år, 3) test af nye proxyer baseret på LiDAR og den nationale skovovervågning, 4) inddragelse af undersøgelsesintensitet i test af proxyer og 5) inklusion af mosser og trækfugle baseret på ekspertbaserede vurderinger af trusselskategorier og forekomstområder. I denne rapport præsenteres ændringerne i den lokale prioritering som følge af denne revision. ISBN: ISSN: X
Appendix 6: Opdatering af biodiversitetskortet for Danmark 2015
Appendix 6: Opdatering af biodiversitetskortet for Danmark 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. december 2015 Jesper Bladt, Ane Kirstine Brunbjerg, Jesper Erenskjold Moeslund,
Læs mereBiodiversitetskortets bioscore
Biodiversitetskortets bioscore Rasmus Ejrnæs, Jesper Bladt, Jesper Moeslund, Ane Kirstine Brunbjerg og Geoffrey Brian Groom Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Dato: 1. februar 218 Antal sider:
Læs mereVIDEREUDVIKLING AF LOKAL BIOSCORE FOR BIODIVERSITETSKORTET FOR DANMARK
VIDEREUDVIKLING AF LOKAL BIOSCORE FOR BIODIVERSITETSKORTET FOR DANMARK Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 122 2018 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG
Læs mereBIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL?
12. NOVEMBER 2014 BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL? BETTINA NYGAARD & RASMUS EJRNÆS, INSTIUT FOR BIOSCIENCE NATURA 2000 OMRÅDERNE Ud fra kendte forekomster af arter og naturtyper,
Læs mereDanmarks Miljøportal Brugerseminar Aalborg 28. oktober 2014 v/ Eva Christensen, Favrskov kommune
Danmarks Miljøportal Brugerseminar Aalborg 28. oktober 2014 v/ Eva Christensen, Favrskov kommune 2 Miljøportalens organisationsdiagram Bestyrelsen Udvikling Styregruppe til udviklingsprojekter Styregruppe
Læs mereFaculty of Science & Technology Landbruget I Landskabet. Biodiversitet
Biodiversitet Forøgelse af naturindholdet på én landbrugsbedrift i Norddjurs kommune -> udfordringer og muligheder v. botaniker Peter Wind Aarhus Universitet Institut for Delprojektets baggrund og formål
Læs mereArealer, urbanisering og naturindhold i kystnærhedszonen, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen
Arealer, urbanisering og naturindhold i, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. september 2015 Gregor Levin Institut for Miljøvidenskab,
Læs mereBryologkredsens forårsekskursion til Västergötland, Sverige, 19.-22. maj 2011 Referat
Bryologkredsens forårsekskursion til Västergötland, Sverige, 19.-22. maj 2011 Referat Deltagere Jan Larsen Klaus Andersen Annebeth Hoffmann Torben Hviid Mette K. Due Irina Goldberg Rasmus Fuglsang Catrine
Læs mereinstitut for geovidenskab
institut for geovidenskab o g n at u r f o r va lt n i n g kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t U d v i k l i n g a f e t H i g h N a t u re Va l u e H N V- s k o v k o r t f o r D a n m a r k Vivian
Læs mereHNV kortet AARHUS UNIVERSITET
HNV kortet High Nature Value (HNV) kortet har til formål at udpege de arealer, der rummer de største naturværdier i det åbne land. Udviklingen af kortet er baseret på EU s vejledning om HNV indikatorer,
Læs mereMini-vejledning i at bruge DIGITALE NATURKORT til Et grønt Danmarkskort
Mini-vejledning i at bruge DIGITALE NATURKORT til Et grønt Danmarkskort 1. Gå ind på siden: http://miljoegis.mim.dk/cbkort?profile=miljoegis-plangroendk 2. Først vises en introduktionstekst om De Digitale
Læs mereNaturråd Lolland Falster. 8. marts 2018
Naturråd Lolland Falster 8. marts 2018 Dagsorden Velkomst Godkendelse af dagsorden Bemærkninger til referat fra første møde Forslag til korttemaer på webgisen Præsentation af temaerne: Eksisterende og
Læs mereBeregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur
Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. september 2015 Bettina Nygaard & Jesper Bladt Institut for Bioscience
Læs mere1. Naturkapital i Vejen Kommune gennemgang af projektet ved Nora Skjernaa Hansen efterfølgende debat
TEKNIK & MILJØ Natur & Park Dato: 01-05-2017 Sagsnr.: 17/16 Til medlemmer af Grønt Råd i Vejen Kommune Kontaktperson: Per Hasager Johansen Dir. Tlf.: 79 96 62 58 E-mail: pj@vejenkom.dk Referat fra 31.
Læs mereNaturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer
Naturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. november 2016 Jesper Fredshavn DCE Nationalt Center for Miljø og Energi
Læs mereRØDLISTEDE ARTER I BIODIVERSITETS- KORTET
RØDLISTEDE ARTER I BIODIVERSITETS- KORTET Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. april 2018 Jesper Erenskjold Moeslund, Jesper Bladt & Bettina Nygaard Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereBryologkredsens forårsekskursion til området nær Hvalsø, Midtsjælland, 4.-6. maj 2012 I Mos-Jensens spor: 100 år efter
Bryologkredsens forårsekskursion til området nær Hvalsø, Midtsjælland, 4.-6. maj 2012 I Mos-Jensens spor: 100 år efter Deltagere Mette K. Due Irina Goldberg Jan Larsen Torben Hviid Klaus Andersen Annebeth
Læs mereArealberegninger af terrestriske habitattyper
Arealberegninger af terrestriske habitattyper Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. marts 2017 Bettina Nygaard og Rasmus Ejrnæs Institut for Bioscience Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs mereOPGØRELSE FOR PLEJEKRÆVENDE NATURAREALER
OPGØRELSE FOR PLEJEKRÆVENDE NATURAREALER Beskrivelse af anvendt data og metode samt præsentation af resultater for opgørelse over arealstørrelser af plejekrævende natur i Danmark Teknisk rapport fra DCE
Læs mereDen danske Rødliste. Status 2003-2010 for rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter. Peter Wind. Vildtbiologi & Biodiversitet
AARHUS UNIVERSITET Den danske Rødliste Status 2003-2010 for rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter Peter Wind Vildtbiologi & Biodiversitet Hvad er en rødlistevurdering? At foretage en vurdering
Læs mereDanmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets
Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets Artikel 17 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. juni 2013 Hanne Bach & Jesper Fredshavn
Læs mereUdlægning af prøvefelter til basismonitering af biodiversitetsskov
Udlægning af prøvefelter til basismonitering af biodiversitetsskov Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. juni 2019 Rasmus Ejrnæs Institut for Bioscience, AU Vivian Kvist Johannsen
Læs mereEffekter af skovdrift på biodiversitet i bøgeskov
Effekter af skovdrift på biodiversitet i bøgeskov Jacob Heilmann-Clausen Biodiversitetssymposiet 2017 Københavns Universitet, 1-2 februar Hans Henrik Bruun, Kirsten Carlsen, Jens Bjerregaard Christensen,
Læs mereVIDEN OM DANMARKS NATUR INDDRAGELSE AF FRIVILLIGE
VIDEN OM DANMARKS NATUR INDDRAGELSE AF FRIVILLIGE MYNDIGHEDERNES NATURDATA MYNDIGHEDERNES NATURDATA PR. 15/12 2013 Type Metode Periode Datamængde Artslister Registreringer Levesteder 2010-2011 16.000 300.000
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 587 Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 587 Offentligt NOTAT Arter og Naturbeskyttelse Ref. DOWBR Den 23. april 2018 Fordeling af rødlistede arter på kommuner Aarhus Universitet,
Læs mereBidrag til det faglige grundlag for Artikel 17-vurderingen efter Habitatdirektivet
Bidrag til det faglige grundlag for Artikel 17-vurderingen efter Habitatdirektivet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 5. oktober 2017 Rasmus Ejrnæs, Bettina Nygaard & Christian
Læs mereNaturmæssigt særlig værdifuld skov på Offentlige arealer Resultater af kortlægning
Naturmæssigt særlig værdifuld skov på Offentlige arealer Resultater af kortlægning Juni 2018 Udgiver: Miljøstyrelsen Redaktion: Søren Bagger, MST Kristian Kvist, MST Pernille Karlog, MST Foto: Forside:
Læs mereDen danske Rødliste. Rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter v. Peter Wind. Seniorbiolog
AARHUS UNIVERSITET Den danske Rødliste Rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter v. Peter Wind Seniorbiolog Danmarks Miljøundersøgelser, Vildtbiologi og Biodiversitet pwi@dmu.dk Hvad er en rødlistevurdering?
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Fredericia Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Fredericia Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs
Læs mereBIODIVERSITETSKORT FOR DANMARK
BIODIVERSITETSKORT FOR DANMARK Udviklet i samarbejde mellem Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet og Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet Videnskabelig rapport
Læs mereBeregning af arealer med beskyttet natur i relation til husdyrregulering
Beregning af arealer med beskyttet natur i relation til husdyrregulering Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. september 2015 Bettina Nygaard & Jesper Bladt Institut for Bioscience
Læs mereBasisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård
Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov Storstrøms Amt 2006 Kringelhøje Jættestue Trehøje Delbjerg Stubbehøj Strandgård Roshøj Viekærgård Milehøj Skovridergård Knudsbygård Knudsby Oreby Orehøj
Læs merePrioritering af indsatser i den danske natur
Prioritering af indsatser i den danske natur Carsten Rahbek Professor og Centerleder Center for Makroøkologi, Evolution og Klima (CMEC) SNM, Københavns Universitet Professor Imperial College, London Center
Læs mereHvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening
1 Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening 2 Hvordan får naturen plads? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
I Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rødovre Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rødovre Kommune Redaktion: Tage Burholt og Søren Bagger Udgiver: Miljøministeriet
Læs mereNATURPLEJE PRIORITERET EFTER NATURVÆRDI
NATURPLEJE PRIORITERET EFTER NATURVÆRDI Natur & Miljø d. 8. juni 2016 Heidi Buur Holbeck 1... DE GODE NYHEDER FØRST. - KONKLUSIONER FRA 12 BEDRIFTSBESØG HOS NATURPLEJERE Naturplejere tror på fremtiden
Læs mereGrundlag for at ændre husdyrreguleringens kategorisering af ammoniakfølsomme
Grundlag for at ændre husdyrreguleringens kategorisering af ammoniakfølsomme naturtyper Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 21. september 2018 Jesper L. Bak Institut for Bioscience
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Silkeborg Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Silkeborg Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels
Læs mereKransnålalger rummer mange truede arter
Kransnålalger rummer mange truede arter Lars Baastrup-Spohr, Jeppe Dahl-Nielsen & Kaj Sand-Jensen Kransnålalger har ry for at være svære at artsbestemme, vokse dybt og derfor kræve en kasterive og nogen
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Hedensted Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Hedensted Kommune Redaktion: Søren Bagger og Hanne Morthorst Petersen Udgiver:
Læs mereBeskrivelse af kortlag
Beskrivelse af kortlag Kortlag Lolland Guldborgsund Kortlag til revision fra kommuneplanen Eksisterende naturområder Eksisterende naturområder omfatter naturarealer der er beskyttet af naturbeskyttelseslovens
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rebild Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rebild Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs Vej
Læs mereDet lokale naturråd for Gribskov, Helsingør, Hillerød, Fredensborg, Frederikssund og Halsnæs Kommuner. Naturrådsmøde 1.
Det lokale naturråd for Gribskov, Helsingør, Hillerød, Fredensborg, Frederikssund og Halsnæs Kommuner Naturrådsmøde 1. februar 2018 Dagsorden 17.00 Velkomst v. Lis Vedel 17.05 Kort præsentation af alle
Læs mereNotat vedr. interkalibrering af ålegræs
Notat vedr. interkalibrering af ålegræs Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. januar 2012 Michael Bo Rasmussen Thorsten Balsby Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
4 Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Svendborg Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Svendborg Kommune Redaktion: Søren Bagger og Hanne Morthorst Petersen Udgiver:
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Nyborg Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Nyborg Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs
Læs mere1. maj Referat af 3. møde i naturrådet for Herning, Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern og Viborg Kommuner
1. maj 2018 Referat af 3. møde i naturrådet for Herning, Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern og Viborg Kommuner Sted: Herning Kommune Dato: 17. april 2018 Varighed: kl. 12.00-14.30 Referent: Ikast-Brande Kommune
Læs mereFremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram
Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Lidt skovhistorie Den tamme skov Status for beskyttelse Fremtiden Jacob Heilmann-Clausen Natur- og Miljøkonferencen
Læs mereKortlægning af naturmæssigt særlig værdifuld skov: et redskab til beskyttelse af skovens biodiversitet. Irina Goldberg Miljøstyrelsen Sjælland
Kortlægning af naturmæssigt særlig værdifuld skov: et redskab til beskyttelse af skovens biodiversitet Irina Goldberg Miljøstyrelsen Sjælland Hjemmel Skovloven, 25 stk. 1: Miljøministeren kan registrere
Læs mereTitel: Overvågning af birkemus Sicista betulina
Titel: Overvågning af birkemus Sicista betulina Dokumenttype: Teknisk anvisning til ekstensiv overvågning Forfattere: Bjarne Søgaard¹ og Julie Dahl Møller² ¹ Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Københavns Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Københavns Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs
Læs mereRegistrering af 3 områder i Gentofte Kommune
Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.
Læs mereScreening af brug af Side Scan Sonar og bortsprængning af miner i Samsøbælt, Langelandsbælt og Begtrup Vig
Screening af brug af Side Scan Sonar og bortsprængning af miner i Samsøbælt, Langelandsbælt og Begtrup Vig Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. oktober 2013 Thomas Eske Holm Ib
Læs mereNatura 2000-handleplan Kås Hoved. Natura 2000-område nr. 31. Habitatområde H
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kås Hoved Natura 2000-område nr. 31 Habitatområde H31 Kolofon Natura 2000-handleplan 2016-2021. Kaas Hoved Natura 2000- områder nr. 31, Habitatområde H31. Titel: Natura
Læs mereErstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved IDA Miljø seminar den 31. oktober 2016 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening
Erstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved IDA Miljø seminar den 31. oktober 2016 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening Hvor fører det os hen? Hvor står vi i dag? Hvordan ser fremtidsudsigterne
Læs mereBeregning af arealet med habitatskov ud fra Danmarks Skovstatistik
U N I V E R S I T Y O F C O P E N H G E N D E P R T M E N T O F G E O S C I E N C E S N D N T U R L R E S O U R C E M N G E M E N T Beregning af arealet med habitatskov ud fra Danmarks Skovstatistik Thomas
Læs mereOmfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015
Omfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. april 2015 Ib Krag Petersen
Læs mereNATURKAPITALINDEKS FOR DANSKE KOMMUNER
NATURKAPITALINDEKS FOR DANSKE KOMMUNER Metodebeskrivelse og guide Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 92 2017 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
Læs mereNOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger
NOTAT 6 Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger L.B., Det Økologiske Råd 14. september 2014 1 Arealopgørelse vedvarende
Læs mereTitel: Overvågning af grøn mosaikguldsmed Aeshna viridis
Titel: Overvågning af grøn mosaikguldsmed Aeshna viridis Dokumenttype: Teknisk anvisning til ekstensiv overvågning Forfatter: Ole Roland Therkildsen Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Henvisning
Læs mereBeregning af arealet med habitatskov ud fra Danmarks Skovstatistik Nord-Larsen, Thomas; Johannsen, Vivian Kvist
university of copenhagen Københavns Universitet Beregning af arealet med habitatskov ud fra Danmarks Skovstatistik Nord-Larsen, Thomas; Johannsen, Vivian Kvist Publication date: 2017 Document Version Også
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Dragør Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Dragør Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs Vej
Læs mereVildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter
Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 31. oktober 2014 Tommy
Læs mereTitel: Overvågning af grøn mosaikguldsmed Aeshna viridis
Titel: Overvågning af grøn mosaikguldsmed Aeshna viridis Dokumenttype: Teknisk anvisning til ekstensiv overvågning TA. nr.: A13 Version: 2 Oprettet: 16.11.2018 Forfatter: Ole Roland Therkildsen Institut
Læs mereTitel: Overvågning af klokkefrø Bombina bombina
Titel: Overvågning af klokkefrø Bombina bombina Dokumenttype: Teknisk anvisning til intensiv overvågning Forfattere: Bjarne Søgaard¹ & Kåre Fog² ¹ Institut for Bioscience, Aarhus Universitet ² Amphi Consult
Læs mereNOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N99 Kongens Mose og Draved Skov
NOTAT Naturstyrelsen Vadehavet J.nr. NST-422-01354 Ref. PJENS FEB 2016 NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for N99 Kongens Mose og Draved Skov Forslag til Natura 2000-plan
Læs mereReduktioner i overvågningsprogrammet
Reduktioner i overvågningsprogrammet NOVANA Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. april 2015 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Antal sider: 5 Faglig
Læs mereBæredygtighedens balancegang mellem prioriteringer i skovene
Bæredygtighedens balancegang mellem prioriteringer i skovene fra bøgens brede top til fyrrens finrødder Vivian Kvist Johannsen KU-IGN, Skov, Natur og Biomasse 14-11-2017 2 Bæredygtighedens balancegang
Læs mereNatura Handleplan. Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø. Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129
Natura 2000 - Handleplan Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Baggrund...3 Sammendrag af den statslige
Læs mereUDVIKLING AF EN HIGH NATURE VALUE (HNV) INDIKATOR
UDVIKLING AF EN HIGH NATURE VALUE (HNV) INDIKATOR Rangordning af arealer efter naturværdi og potentiale Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 40 2012 AU AARHUS UNIVERSITET
Læs mereNatura 2000-handleplan Lønborg Hede. Natura 2000-område nr. 73. Habitatområde H196
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Lønborg Hede Natura 2000-område nr. 73 Habitatområde H196 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021, Lønborg Hede Udgiver: Ringkøbing-Skjern Kommune År: 2017 Forsidefoto:
Læs mereErstatningsnatur hvor fører det os hen?
Erstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved KTC s Natur og Miljøkonference den 7. juni 2017 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening Hvor fører det os hen? Hvor står vi i dag? Hvordan
Læs mereNotat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande
Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. oktober 2013 Rev.: 2. december 2013 Jørgen Windolf, Søren E.
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Allerød Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Allerød Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
. Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Helsingør Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Helsingør Kommune Redaktion: Søren Bagger og Hanne Morthorst Petersen
Læs mereÆNDRINGER I 3-AREALET
ÆNDRINGER I 3-AREALET 1995-2014 RESULTATER FRA NATURSTYRELSENS OPDATERINGSPROJEKT BETTINA NYGAARD, ANDERS JUEL OG JESPER FREDSHAVN AFTALEN MELLEM MIM OG KL DEFINERER RAMMERNE DE TEKNISKE ANVISNINGER DEFINERER
Læs mereHøringsnotat for Natura 2000-område N244 Kyndby Kyst
Høringsnotat for Natura 2000-område N244 Kyndby Kyst Miljøstyrelsen Sjælland J.nr. MST-821-00368 Ref. MST-Sjælland August 2018 Notat vedrørende høringssvar til forslag af 2017 til justerede Natura 2000-områdegrænser
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Gribskov Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Gribskov Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Køge Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Køge Kommune Redaktion: Søren Bagger og Hanne Morthorst Petersen Udgiver: Miljøministeriet
Læs mereReferat fra 3. møde i Naturrådet torsdag den 5. april 2018
Referat fra 3. møde i Naturrådet torsdag den 5. april 2018 Deltagere: Organisation/Forening Medlem Suppleant Bæredygtigt Landbrug Danmarks Naturfredningsforening Danmarks Jægerforbund Friluftsrådet Dansk
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Randers Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Randers Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs Vej
Læs mereRegistrering af beskyttede naturtyper og Bilag IV-arter i Hvidovre kommune 2017
Registrering af beskyttede naturtyper og Bilag IV-arter i Hvidovre kommune 2017 Indhold Metode... 3 Screening... 3 Feltarbejde... 3 Registrering af beskyttet natur... 3 Registrering af bilag IV-arter -
Læs mereHVORDAN GÅR DET MED DEN LYSÅBNE NATUR?
2. FEBRUAR 2017 HVORDAN GÅR DET MED DEN LYSÅBNE NATUR? 12 ÅRS NOVANA DATA Bettina Nygaard, Christian Damgaard, Knud Erik Nielsen, Jesper Bladt & Rasmus Ejrnæs Aarhus Universitet, Institut for Bioscience
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Skive Kommune 2013-2014 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Skive Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs Vej
Læs mereNatura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord Natura 2000-område nr. 66 Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021. Stadil Fjord og Vest
Læs mereFAGLIG VURDERING AF SPØRGSMÅL VEDR. FALDENDE UDBYTTE FOR ARTER DER ER I FREMGANG
FAGLIG VURDERING AF SPØRGSMÅL VEDR. FALDENDE UDBYTTE FOR ARTER DER ER I FREMGANG Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. september 2017 Thomas Kjær Christensen og Jesper Madsen Institut
Læs mereYnglende ringduer i september, oktober og november
Ynglende ringduer i september, oktober og november Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. juni 2015 Kevin Kuhlmann Clausen & Thomas Kjær Christensen Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereNatura 2000-handleplan
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Vadehavet Ballum Enge, Husum Enge og Kamper Strandenge Natura 2000-område nr. 89 Fuglebeskyttelsesområde F67 Titel: Natura 2000-handleplan for Vadehavet Ballum Enge, Husum
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Aarhus Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Aarhus Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs Vej
Læs mereNyt naturmålsætningsværktøj
Nyt naturmålsætningsværktøj Sammenholder naturtilstand, placering og forekomst af særlige arter for både tør natur og vandløb Keld Mortensen, Grontmij Casper Katborg, Ikast-Brande Kommune Lars Linneberg,
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Norddjurs Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Norddjurs Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels
Læs mereNatura 2000-handleplan Lønborg Hede. Natura 2000-område nr. 73. Habitatområde H196
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Lønborg Hede Natura 2000-område nr. 73 Habitatområde H196 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021, Lønborg Hede Udgiver: Ringkøbing-Skjern Kommune År: 2016 Forsidefoto:
Læs mereDer er registreret 17 3 områder indenfor fredningsforslaget: 11 vandhuller, 1 mose, 2 strandenge og 3 ferske enge.
1 of 5 Notat om naturinteresser indenfor forslag til fredning, Eskerod Dette notat er udarbejdet som støtte for en kommunal stillingtagen til det fredningsforslag, der i februar 2014 er udarbejdet af Danmarks
Læs mereMuligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer
Muligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer ved anvendelse af modeller udviklet under: Implementering af modeller til brug for vandforvaltningen Delprojekt 3 -Sømodelværktøjer Notat fra DCE
Læs mereTitel: Overvågning af rørdrum Botaurus stellaris som ynglefugl
Titel: Overvågning af rørdrum Botaurus stellaris som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm, Stefan Pihl, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA henvisninger
Læs mereFORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen
FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen depot jerup natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Depot Jerup, Natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen
Læs merePRIOR et nyt redskab til brug for forvaltningen
FOTO: JESPER FREDSHAVN DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET Jesper Fredshavn, DMU, AU Plantekongres 2011 PRIOR et nyt redskab til brug for forvaltningen En generel metode til vurdering af naturtilstand
Læs mereNatura 2000-handleplan
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Sølsted Mose Natura 2000-område nr. 100 Habitatområde H89 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 Sølsted Mose Udgiver: Tønder Kommune År: 2017 Forsidefoto: Dyndsmerling,
Læs mereNatura 2000-handleplan Gyldenså. Natura 2000-område nr. 185 Habitatområde H161
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Gyldenså Natura 2000-område nr. 185 Habitatområde H161 Titel: Natura 2000-handleplan for Gyldenså Udgiver: Bornholms Regionskommune År: 2017 Kort: Miljøstyrelsen og Bornholms
Læs mereScreening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder
Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. april 2013 Thomas Eske Holm Karsten Dahl Jonas Teilmann
Læs mere