NR. LYNDELSE SOGNS KIRKEBLAD

Transkript

1 NR. LYNDELSE SOGNS KIRKEBLAD 26. ÅRGANG NR. 2 MAJ 2011 Davids kamp mod Goliat Nu er det 10 måneder siden, jeg startede som graver ved Nr. Lyndelse kirke. I den første tid brugte jeg en del energi på at finde hoved og hale i opgaverne og ikke mindst få løst dem i den rigtige rækkefølge. Vinteren kom og hvilken vinter! Jeg fik menighedsrådet til at investere i snemateriel: en fejemaskine og sneblad til min gule Stiga-havetraktor. Det skulle vise sig at blive en god investering, da begge dele er tjent hjem allerede efter denne sæson. Snerydning på fortovet til Albanivej er et kapitel for sig. Jeg kæmpede på den gule Stiga for at fortovet var ryddet, og de tonstunge sneplove, som gør deres for at holde Albanivej ryddet, har nok fået sig et billigt grin, når de lige skubbede sneen lidt længere ind på fortovet igen. Davids kamp mod Goliat! I forbindelse med renoveringen af laden mod Albanivej, og inden håndværkernes indtog, var der en del oprydning. Vi kender formodentlig alle til at have et loftsrum, hvor ting og sager hober sig op, for det kunne jo være, at man fik brug for den der tagbagagebærer fra 1985 eller det stykke træ på 50 cm det kunne jo være Dette var ikke et loft, men en lade så behøver jeg vist ikke at uddybe yderligere. Når det så er sagt, må jeg nok sige: Hold da op, hvor er laden dog blevet flot med nyt gulv, porte, tegltag, god plads til alle gra-

2 verens maskiner og en udvidelse af præstefamiliens garage. På kirkegården er der fældet en del træer, blandt andet kastanjen, der desværre var rådden, så den kunne vælte når som helst og hvor som helst. Cedertræet syd for kirken stod på et gravsted og var højt og flot, men skyggede på alle gravsteder omkring det, og da gravstedsejeren gerne ville have det fjernet, blev dette hermed gjort. En lille del af stammen har jeg sendt til Tønder, hvor jeg kender en pensioneret snedker, som så vil dreje en skål eller lignende. Et sjovt lille minde. På kirkens vestside er der fjernet en del grantræer. Her er det meningen, at der skal indrettes labedarium et område for bevaringsværdige gravsten. Det begynder jeg på, når berberishækken er fjernet, og den nye bøgehæk omkring kirkegården er plantet. Nord for kirken, til venstre for våbenhuset, er der anlagt 21 nye urnegrave med hæk på de tre sider og med en granit forkant. Her er der mulighed for, at pårørende selv kan passe gravstedet. Der kan selvfølgelig også laves en vedligeholdelsesaftale, således at kirkegårdens personale står for pasningen. Der er også blevet sat en ny bænk op, hvorfra man kan se ud over det nyanlagte område. Kontakt mig gerne, hvis der er noget, jeg kan være behjælpelig med. David Bøgetoft, tlf

3 D E T S K E R Tirsdag den 7. juni kl Orgelkoncert på internationalt niveau Vi ved ikke, hvem der kommer og spiller. Men det bliver helt sikkert en af de 18 deltagere fra Carl Nielsen International Organ Competition 2011, der afholdes i Odense i begyndelsen af juni. De 12, som ikke når til finalen, vil denne aften give koncert i 12 kirker i hele Syddanmark lige fra domkirken i Haderslev til Nr. Lyndelse Kirke. Onsdag den 8. juni kl. 10 Fra Mao til Moneter Sidste gang ved formiddagsmøderne i Kaffemik skal vi denne onsdag høre Torben Wiggers Smith tale om Kinas historie efter Som altid i Kaffemik er der kaffe på kanden, boller på bordet og sang fra Højskolesangbogen. Efter sommeren er der Kaffemik igen første gang onsdag den 31. august. Så vel mødt! Bitten Skovlund, Alice Pedersen, Lis Pedersen, Mona Rasmussen, Egon Frøstrup, Erik Winther og Tirsdag den 21. juni kl Agnete, hun stander på højlandsbro En aften hvor vi synger sommerens sange og folkeviser. Kirkens organist og præst vil spille ind og spille op med forslag til, hvad dufter og lyser af sommer i Højskolesangbogen. Der vil være kaffe på kanden og rig lejlighed til at komme godt rundt i Højskolesangbogen. Søndag den 11. september kl Loppemarked Igen i år vil der være loppemarked på gårdspladsen ved præstegården. Kom og gør et loppefund. Det koster 10 kr. i entre men så får du også lov til at snuse i alle herlighederne. Og er du interesseret i at få en stand, hvorfra loftets gemmer kan få nye ejere, kan du for 75 kr. leje en stade ved at kontakte undertegnede. Overskuddet fra entre og leje af stand går til Nr. Lyndelse Sogns Menighedspleje. Karsten Lindhardt, tlf

4 Friske bønner Med titlen Himlen i mine fodsåler er der lige udkommet noget så usædvanligt, som en bog fyldt med bønner. Ikke kaffebønner, men ordbønner. Og som titlen også antyder, er det ganske livsnære ord og bønner vi får serveret. Bønner skrevet til det moderne menneske med ord om drømme, mismod, latter, tvivl og længsler hentet fra det liv, der nu er vores. I et enkelt og ukompliceret sprog får man helt lyst til at folde hænderne og tage ordene i sin mund. Som det lyder i en af bønnerne: Avisen lander på entregulvet. Himlen er ny og rund. Ånder morgenen ind, og nattens drømme ud. Havregryn i skålen og en lille varm krop på skødet. Ser et træt ansigt i spejlet. Så et hurtigt kys og af sted. Øjeblik på øjeblik og verden tager form på ny. Tilfældige møder. Kigger op og ser ansigter. Trykker en hånd og klapper en skulder. Spiser en klemme og nynner en sang. Ånder dagen ind og mig selv ud. Frikadeller på bordet. Et skænderi i det fjerne. Forløsende ord og et glas mælk. Ned og ligge blandt knitrende dyner. Et tungt åndedræt, der blander sig med dit. Tak fordi alt er som det plejer: Underfuldt! Der er hele 300 bønner af slagsen: uforudsigelige og nyskabende som pinsens ånd er det. Og mange stemmer er der også alene af den grund at bønnerne er skrevet af knap 100 forskellige forfattere. Dertil kommer de skæve vinkler, som får det til ånde himmelsk over støvet, som Grundtvig digtede. Nye billeder over gamle motiver som når det for eksempel hedder: Gud Du er som fisken som sluger kameler og svømmer gennem nåleøjet Du åbner dit gab og lægger perler op på bredden i min hånd. En fornyelse af det religiøse sprog, ærligt, uden tomme / fromme fraser og med en dagligdag i ryggen, som skaber glød både i det Guds-nærværende og Guds-forladte rum. Det er friske bønner, der tåler at blive brygget, serveret og drukket, nu hvor det er pinse her i sommernattens korte svale og den tid der kommer efter. Så god læselyst med: Himlen i mine fodsåle, Red. af Jørgen Demant m.fl., Aros 2011

5 N Y T F R A K I R K E K O N T O R E T Kollekt Hvad der bliver lagt i kirkens indsamlingsblok i perioden fra Palmesøndag til Pinse går til Samvirkende Menighedsplejer. Det er et kirkeligt socialt arbejde, der støtter og hjælper ældre, syge, ensomme og udsatte børnefamilier i samarbejde med bl.a. Nr. Lyndelse sogn. Og fra Pinse frem til Allehelgen bliver der i kirken indsamlet Folkekirkens Nødhjælps arbejde uden for landets grænser. På forhånd tak for en god gave. Friluftsgudstjeneste 2. pinsedag I år danner Espe præstegårdshave rammen om den fælles friluftsgudstjeneste for alle de midtfynske sogne. 2. pinsedag den 13. juni kl er menigheder og præster inviteret til en festlig gudstjeneste med sang, musik og efterfølgende medbragt frokost i det fri. Menigheden skal selv medbringe tæpper eller stole og til den efterfølgende picnic. Vel mødt! M U S I K O G S A N G Kirkens kor Kirkens kor har netop afsluttet denne sæson med en flot forårskoncert den 11. maj og holder nu sommerferie. Alle korene ledes af organist Ulla Poulsen og øver hver onsdag. Vi begynder den nye sæson onsdag den 31. august. Børnekoret øver fra kl Koret er for sangglade børn fra 2. til og med 5. klasse. Ungdomskoret øver fra kl Et tilbud for børn fra 6. klasse og opefter. Nr. Lyndelse Koret øver fra kl er et blandet kor for alle voksne med lyst til at synge flerstemmigt kor. Nye sangere er velkomne i alle kor og også på gensyn til gamle korsangere. Har du spørgsmål, eller vil du vide mere, så ring eller skriv til: Organist Ulla Poulsen, tlf / up@hoerlyck-jessen.dk

6 Tre spørgsmål - talen til årets konfirmander Lukas 15,11-32 Kære konfirmander! Lignelsen om den hjemvendte søn, er også en fortælling om jer. Skulle man genfortælle historien, som den kunne foregå i dag, ville det lyder noget i retning af: En ung fyr hæver børneopsparingen og de penge, han havde fra konfirmationen, og tager på tur jorden rundt. Det er en fantastisk tur, ligesom han havde drømt om der er masser af eventyr. Ja, der er også, kort fortalt, cigaretter, whisky og nøgne piger, så en skønne dag sidder han på stranden i Thailand uden en krone på lommen. Det, der i starten lignede et afsnit af Paradise Hotel, blev et helvede for ham. Forhutlet, frarøvet de sidste penge og uden nogen ære og respekt tilbage, sidder han nu og savner sin mor og far. Da han endelig efter megen møje og besvær kommer hjem igen, er han bestemt ikke stolt af situationen. Hvad skal han sige til sine forældre? Han ved jo godt, at det gik over gevind. Nu har han fråset alle penge op. Og ham, hans bror derhjemme, han var jo den fornuftige af dem. Han har både fået sig et kørekort og en god uddannelse og har stadig penge på kontoen. Så hvad vil der ske nu, når han kommer hjem? Lad mig begynde med det første spørgsmål: Hvad kan jeg vide? Ja, forhåbentlig ved I nu efter konfirmationsforberedelsen noget om kristendommen. Det er godt at vide noget om sin baggrund og sit ståsted, når man skal ud at møde andre. Det er godt at blive mindet om, hvad det vil sige at være døbt. Det har dog alle dage været godt at kunne mere end sit fadervor og det ikke mindst i dag. Og det er mit indtryk, at også hvad skolen angår, er I nogle kloge, unge mennesker. Men jeg ved også godt, at de krav, der hører med til spørgsmålet om hvad jeg skal vide, Kære konfirmander, om få år er det jer, der står med en Eastpack på ryggen og penge på lommen og skal ud i verden ja I er allerede så småt på vej. Og er der så et godt råd, I kan få med på vejen? Ja, efter at have tænkt over det er der et godt råd, jeg vil give jer. Eller det vil sige det er ikke et råd, men rettere tre spørgsmål. Det første spørgsmål lyder: Hvad kan jeg vide? Det andet spørgsmål: Hvad skal jeg gøre? og endelig: Hvad kan jeg håbe?

7 og hvad der forventes af mig, er større end nogensinde før. Der forlanges meget af jer. I bliver sammenlignet med kinesiske drenge og piger, der kan det hele på den halve tid og derefter bliver I skældt ud for ikke at vide nok. Det må ikke være nemt at finde ud af. Men selvfølgelig skal I vide og lære noget. Og I skal også suge til jer af den viden, der handler om menneskelig erfaring for det er der brug for. Med den viden i bagagen og med de erfaringer, I gør jer, må I spørge jer selv: Hvad skal jeg gøre? Det er det moralske spørgsmål. Jeg tænker, at I nok altid vil kunne huske de ti bud, budene om blandt andet ikke at stjæle og slå ihjel. Og måske vil I også mindes de to gamle knipler fra Søbysøgård, der hænger på væggen i konfirmandstuen under plakaten med de ti bud, og huske, at det har konsekvenser at bryde loven. Men det er ikke kun et spørgsmål om at holde sig inden for lovens rammer. Det er også et spørgsmål om, hvad der er det rigtige at gøre. Vores dagligdag er fyldt med den slags overvejelser. Hvem vil jeg være venner med på Facebook? Hvad skal jeg svare på den sms fra en veninde, der engang gjorde mig fortræd, men som nu har brug for min hjælp? Og kan jeg undgå at tage parti for den ene frem for den anden, nu hvor mine forældre er blevet skilt? Der er et væld af moralske og følelsesmæssige dilemmaer store som små. Og I kan ikke løbe fra dem; hvis I prøver, bliver det bare til dårlig samvittighed, så I må finde jeres egne svar på, hvad I skal gøre og derigennem blive jer selv bevidst. Og måske endda turde gå imod strømmen af alt det, man plejer at gøre, og alt det vi andre gør. Og endelig er der spørgsmålet: Hvad kan jeg håbe? Hvad har man at håbe på den dag, hvor man ikke længere kan finde rundt i de matematiske ligninger eller den tyske grammatik, og man kommer i tvivl, om man overhovedet dur til noget. Hvad har man da at håbe på? Den dag skal I huske på, at I ikke kun er, hvad I kan, og hvad I ved. I er mere end det: I er elsket og set af livets Gud. I er ikke bare et karaktergennemsnit eller en stillingsbetegnelse. I er et Guds barn, I er alle hver og en et guddommeligt eksperiment, og I er en del af Guds historie med verden. Det skal I huske så I har det at håbe på! Og når det sker for jer, som det er sket for alle andre før jer, at I på spørgsmålet Hvad skal jeg gøre? finder ud af, at I ikke kan svare eller har svaret forkert: at I har gjort en kammerat ked af det, forspildt en chance, glemt at tænke jer om, før I talte, og overset de mennesker, der havde brug for jeres hjælp. Når I opdager, at I har fråset det hele bort og ikke aner, hvad I skal gøre, når det sker, skal I huske: at I kan håbe på tilgivelse og en åben favn, når I vender hjem. At vi ikke får som fortjent, men at vi får mere end det. Med det i rygsækken: at livets Gud er generøs, at vi i hans rige altid høster meget mere, end vi sår med det håb for øje, kan I trygt begive jer af sted på jeres vej ud i livet. Hvad kan jeg vide? Hvad skal jeg gøre? og Hvad kan jeg håbe? Det er de tre spørgsmål, jeg vil give videre til jer på konfirmationsdagen. Tvivler I på, hvad der er vigtigt at vide, er det forståeligt. Og gør I det forkerte, er det tilgiveligt. Men I må aldrig glemme håbet for det er ud af det, I skal leve, tåle nederlag og bære over med hinanden. Det er ud af det håb, I skal hente mod og lyst til hver især at finde jeres svar på, hvad I skal vide, og hvad I skal gøre. Lykke på rejsen og Guds fred være med jer!

8 B Ø G E R O G F I L M Litteraturkredsen I Litteraturkredsen mødes vi en gang om måneden til en samtale om en bog, vi har læst. Vi diskuterer ofte livligt og får en kop kaffe undervejs. Vi kommer vidt omkring i bøgernes verden, og vi er sammen om at bestemme, hvor vi vil hen! Onsdag den 31. august kl. 19:30 mødes vi igen efter sommerferien. Vi skal tale om Trisse Gejls roman Patriarken (2006), og vi skal finde ud af, hvilke bøger vi vil læse i efteråret. Så vel mødt til alle både gamle og nye litteraturkredsere. Tilmelding er ikke nødvendig, men har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte: Sara Nørholm, tlf , sara.noerholm@gmail.com Filmklubben Fredag den 24. juni skal vi se den franske komiker Jacques Tati så har man lyst til et godt grin og gode film kan man bare møde op i Kirkesalen. Vi vælger film på demokratisk vis i starten af hver sæson. Filmaftenerne begynder kl i Kirkesalen, og det koster 50 kr. per sæson at være medlem. Hver gang er der tid til diskussion, lidt ost og et glas rødvin efter filmen. Man kan melde sig ind ved at ringe eller skrive til: Bodil Andersen tlf bodil.andersen@dadlnet.dk

9 S E T I K I R K E N Indenfor i våbenhuset til venstre står et stort epitafium over Mikkel Brockenhuus, der har ejet Bramstrup i første halvdel af 1500-tallet, og hans frue, Karine Lykke. Stenen har oprindeligt haft sin plads inde i kirken på korets nordlige væg, og ægtefællerne har ligget i krypten, tæt ved det helligste sted i kirken: alteret. På et tidspunkt er den blevet flyttet ud på kirkegården, hvor den i en årrække har dækket en stor fællesgrav med ca.15 kister fra krypten, men i begyndelsen af 1980 erne blev den anbragt i våbenhuset. Vi genfinder deres navne og våbenskjold på korbuen inde i kirken. Stenen er sandsynligvis bestilt af Karine Lykke, der døde i Hendes efterkommere har af en eller anden grund ikke fået sat det sidste 2-tal på stenen, og Karine selv må have haft en forestilling om, at hun næppe kunne blive så gammel, at der ville være usikkerhed med hensyn til 6-tallet. Hun er født i 1495, Mikkel i På stenen ses relieffer af Mikkel Brockenhuus og Karine Lykke. De står skråt overfor hinanden, han med et imponerende skæg, iført fuld rustning og med våben, mellem fødderne ligger hjelmen, hun i lang kjole med pufærmer og hovedlin, armene adstadigt anbragt lige under brystet. De er omgivet af våbenskjolde, der præsenterer alle de slægter, der er giftet ind i familierne Brockenhuus og Lykke. Brockenhuusernes eget våben (hvidt og rødt delt skjold, på delingen tre blå roser) ses midt på stenen mellem ægtefællerne. Øverst på stenen er en fremstilling af genopstandelsen, de to døde træder ud af kisterne og modtages af Gud. Imellem ægtefællernes ansigter står: Hielp hellig trefoldighed. Bogstaverne har oprindeligt været forgyldte. Forneden på stenen får vi følgende oplysninger: Her ligger begrawen erlig oc velbyrdig mand Michel Brockenhus aff Brangstrop som døde løgerdagen nest efter Sancti Lucæ Evangelist dag aare efter Guds byrd 1555 med sin kiere frue Karine Lycke so 1 døde aar Stregen over o et angiver en forkortelse: so = som

10 Gravstenen er fremstillet af kalksten fra Øland, og den har uden tvivl oprindeligt været stafferet eller bemalet, så det var let at se figurer og våbenskjolde og at læse teksten. Man kan eventuelt sammenligne med det farvestrålende epitafium over Margrethe Skovgaard i Odense Domkirke fra ca Mikkel Brockenhuus har levet i en omtumlet tid, præget af krige og religionsstridigheder. I sin ungdom var han imod Luther, og han skal have foretaget en pilgrimsrejse til Rom. Han var i nær slægt med den katolske bisp Lave i Roskilde, et slægtskab han økonomisk set havde stor glæde af. Efter bispens død i 1524 måtte Mikkel imidlertid bl.a. aflevere Saltø Gods, der var givet ham som len af bispen, og han begyndte at forstå i hvilken retning vinden blæste. Ligesom mange andre adelsmænd skiftede han side, forlod katolicismen og blev lutheraner. Under Grevens Fejde havde han kommandoen over flåden, og han var desuden kongens lensmand på Pederstrup, Borreby og Nyborg Slot. Mikkel Brockenhuus arvede i 1505 Bramstrup og opførte her som den første et stenhus, der endnu kan ses spor af i kælderen. En af hans sønner, Frands Brockenhuus, byggede Egeskov. S I D E N S I D S T Døbte Jonathan Arne Egelund Grann Madsen Malina Else Bugge Herkild Elias Bæklev Persson Viede Louise Hetebrügge & Robert Rafn Holm Døde Svend Henry Hansen Rigmor Hansen Holger Johannes Pedersen Martin Jensen Helmi Aulikki Lund Ruth Lilian Ena Lykke Ljungberg Emmy Rasmine Hansen Edith Sigyn Kristensen Karen Dreyer Jørgensen H U M L E H A V E N Gudstjenester Onsdag 22. juni kl Onsdag 31. august kl Onsdag 28. september kl Humlehavens Venner Fredag 17. juni kl Anders Kjærsig Café med Kertemindefiskerne

11 H U S K! Kirkekaffe Søndag den 26. juni er der mulighed for en tår kaffe ved orglet efter gudstjenesten. Søndag den 14. august vil der efter gudstjenesten være kaffe i Kirkesalen. Kirkebil Ferritslev Taxi: tlf Konfirmandundervisningen for 7. klasserne begynder på følgende dage: Carl Nielsen Skolen tirsdag den 6. september kl i præstegården Nørre Lyndelse Friskole onsdag den 7. september kl i præstegården Konfirmationerne finder sted St. Bededag fredag den 4. maj Onsdag den 7. september kl er der konfirmandforældremøde i Kirkesalen ved præstegården. Mini-konfirmandundervisning Det kommende halvår er det Friskolens tredjeklasse, der er inviteret til at komme og synge, lytte, opdage og lære mere om kirken. Børn og forældre vil blive orienteret nærmere om forløbet via brev. Menighedsrådsmøder Onsdag den 8. juni, Torsdag den 18. august og Tirsdag den 20. september kl i Kirkesalen. Set herfra Hvem ejer Danmarks 1700 middelalderkirker? Det spørgsmål har inden for de seneste måneder givet politikere og embedsmænd i Kirkeministeriet adskillige grå hår. Det er egentlig et ganske simpelt spørgsmål men åbenbart overraskende svært at svare på. Hvad Nr. Lyndelse kirke angår, er ejerforholdet tilsyneladende ikke så vanskeligt at afklare. Efter Reformationen blev kirken overdraget til herremanden på Bramstrup. Og den nye ejer byggede kirketårnet, udvidede kirken og opsatte epitafier, så ingen i sognet skulle være i tvivl om ejerforholdet, og at ejeren ville kirken det godt. For omkring 100 år siden, efter at vi med Grundloven havde fået en folkekirke, overdrog familien Langkilde kirken til sognet, og det til enhver tid siddende menighedsråd. Og i de 100 år, der er gået, har menighedsråd, kirkegængere og præster så gjort deres for at tydeliggøre, at kirken var folkets. Men spørgsmålet om, hvem der ejer kirken, handler dog ikke kun om lokalhistorie, men om kirkepolitik. For bag spørgsmålet ligger den dystre forudsigelse af, at flere middelalderkirker står over for mulig lukning. Størstedelen af middelalderkirkerne ligger der, hvor Danmarks befolkning boede for godt 800 år siden. Men hvor folk boede dengang, bor de ikke nødvendigvis mere tværtimod har vi fået en affolkning af landet og et såkaldt udkantsdanmark, hvor kragerne vender og flere med dem. Hvad skal man gøre med en middelalderkirke i de sogne, hvor folk ikke længere bor, hvor der er messefald hver eller hver anden søndag, få begravelser og ingen dåb? Det er menighedsrådets ansvar, at kirken er vedligeholdt, men hvad hvis de ikke magter den opgave, og det økonomisk ikke længere kan hænge sammen? Vil staten så overtage ansvaret? Og mindst lige så principielt kan spørgsmålet om ejerskab blive den dag, hvor forholdet mellem stat og kirke endeligt skal afklares. Enten på tinglysningskontoret eller på Landsarkivet ligger der et skøde fra dengang, hvor Nr. Lyndelse kirke gik fra at være ejet af Bramstrup til at blive sognes ejendom under menighedsrådets ansvar. Her i sognet skal der altså ikke herske tvivl om, at det er de godt 88 % af sognet, der er medlemmer af folkekirken, der ejer kirken. Det er vores ansvar ikke kun at vedligeholde kirken, men også at minde hinanden om, hvad dette ejerskab indebærer. For kirken er folkets kirke en folkekirke. Og hvis ikke der er folk, der vil kirken det Grundtvig kaldte kirken af levende stene er der ingen kirke. Så er der kun et historisk monument under Kulturarvsstyrelsen.

12 SEPT. AUGUST JULI JUNI G U D S T J E N E S T E L I S T E s.e. påske (Johs. 15,26-16,4) Pinsedag (Johs. 14,22-31) Friluftsgudstjeneste i 2. Pinsedag (Johs. 3, 16-21) Espe præstegårdshave Trinitatis (Johs. 3,1-15) s.e. trinitatis (Luk. 16,19-31) s.e. trinitatis (Luk. 14,16-24) s.e. trinitatis (Luk. 15,1-10) 17. ingen gudstjeneste Anders Kjærsig 5. s.e. trinitatis (Luk. 5,1-11) 31. ingen gudstjeneste Sigrid Hougaard 7. s.e. trinitatis (Luk. 19,1-10) s.e. trinitatis (Matt 7,15-21) s.e. trinitatis (Luk. 16,1-9) s.e. trinitatis (Luk. 19,41-48) s.e. trinitatis (Luk. 18,9-14) s.e. trinitatis (Mark. 7,31-37) s.e. trinitatis (Luk. 10,23-37) Høstgudstjeneste s.e. trinitatis (Luk. 17,11-19) S O G N E M Ø D E Søndag den 19. juni efter gudstjenesten Menighedsrådet åbner dørene for laden og kirkesalen for at fortælle om det igangværende byggeprojekt ved præstegården og hvad der er planer for inden det kommende menighedsrådsvalg i Der vil blive serveret et lille traktement i forbindelse med mødet. MARK & STORM GRAFISK 5750 RINGE A D R E S S E R : Sognepræst Albanivej 15, Nr. Lyndelse tlf mail: tup@km.dk (mandag er fridag) Graver David Bøgetoft tlf mail: kirkegaarden@hotmail.dk (træffetid på kontoret tirsdagfredag kl ) Organist Ulla Poulsen tlf sms: mail: up@hoerlyck-jessen.dk Kirkesanger Hans Peter Larsen tlf Kirkesanger Tascha Wahl tlf Formand Karsten Lindhardt tlf mail: vipi@vipi.dk Kirkeværge Elna Veje Olesen tlf mail: elna.veje.olesen@ nrlyndelsenet.dk Kasserer Henning Nissen tlf mail: henning.nissen@mail.dk Fmd. for Kirke- og kirkegårdsudvalg og sekretær Astrid Nygaard Larsen tlf mail: astny@mail.tele.dk Fmd. for præstegårds- og kulturudvalg Rikke Hermansen tlf Menighedsrådsmedlemmer Niels Langkilde tlf Poul Holst Jørgensen tlf