Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Midtjylland og kommunerne
|
|
- Kristen Nørgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Til Regionsrådet i Region Midtjylland Kommunalbestyrelserne i Favrskov Kommune, Hedensted Kommune, Herning Kommune, Holstebro Kommune, Horsens Kommune, Ikast-Brande Kommune, Lemvig Kommune, Norddjurs Kommune, Odder Kommune, Randers Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune, Samsø Kommune, Silkeborg Kommune, Skanderborg Kommune, Skive Kommune, Struer Kommune, Syddjurs Kommune, Viborg Kommune, Aarhus Kommune Sundhedskoordinationsudvalget 13. marts 2015 Sagsnr /1 Reference REN T E fobs@sst.dk Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen Sundhedsstyrelsen har den 30. januar 2015 modtaget sundhedsaftalen mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen til vurdering. Aftalen trådte i kraft den 1. februar Vi kan hermed meddele, at sundhedsaftalen er godkendt med det forbehold, at Samsø Kommune godkender sundhedsaftalen senest 1. juli Det er en forudsætning for godkendelsen, at en eventuel aftale, der i den forbindelse indgås med Samsø kommune, ikke træder i stedet for eller har forrang for sundhedsaftalen mellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne. Sundhedsstyrelsen skal anmode om at få tilsendt en eventuel aftale til orientering. Godkendelsen beror derudover på, at sundhedsaftalen opfylder formål og krav i bekendtgørelse og vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler. Der er ikke taget stilling til, om konkrete samarbejdsaftaler mv. overholder gældende lovgivning, men dette anses som en forudsætning for indgåelse af sundhedsaftalen. Hvis der ved gennemlæsningen er fundet dele af sundhedsaftalen, der åbenlyst ikke er i overensstemmelse med relevant lovgivning, påpeges dette dog i tilbagemeldingen. I vurderingen er indgået: Mere sundhed i det nære på borgerens præmisser, politiske visioner, mål og værdier for Sundhedsaftalen Sundhedsaftalen (administrativ aftale)
2 Bilag til sundhedsaftalen, herunder Værktøjskassen og Udkast til arbejdsplan, er inddraget i det omfang, det er skønnet relevant for vurderingen af den politiske og den administrative sundhedsaftale. I det efterfølgende vurderes de enkelte dele af sundhedsaftalen som en helhed og benævnes sundhedsaftalen. Sundhedsaftalen er vurderet af Sundhedsstyrelsen med inddragelse af National Sundheds-it til vurderingen af indsatsområdet Sundheds-it og digitale arbejdsgange. Rådgivningen nedenfor er rettet til aftaleparterne: Regionsrådet i Region Midtjylland og kommunalbestyrelserne i regionens kommuner. Derudover til Sundhedskoordinationsudvalget, der har ansvaret for at sikre implementering af og opfølgning på sundhedsaftalen. Overordnede kommentarer Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at sundhedsaftalen sætter en god ramme for udviklingen af det tværsektorielle samarbejde på sundhedsområdet i Region Midtjylland. Den tager udgangspunkt i relevant målsætninger og fastlægger en række initiativer, som parterne vil igangsætte inden for aftaleperioden, og som samlet understøtter den udvikling af det tværsektorelle samarbejde, som forventes jf. bekendtgørelsen og vejledningen. Der er fastlagt en organisering for samarbejdet, som skal medvirke til at konkretisere og implementere de fastlagte initiativer. Aftalen tager udgangspunkt i det eksisterende tværsektorielle samarbejde og viderefører relevante samarbejdsaftaler m.fl. fra den tidligere samarbejdsaftale. I aftalen kunne med fordel have indgået en status for samarbejdet, herunder en beskrivelse af udfordringer i forhold til det tværsektorielle samarbejde og folkesundheden i regionen med udgangspunkt i fx data fra sundhedsprofilen og de nationale indikatorer. Vi bemærker, at en række af de fastlagte initiativer fortsat er i tidlig planlægningsfase. Dette stiller krav til Sundhedskoordinationsudvalget og det administrative niveau i forhold til den fortsatte udvikling af initiativerne samt til implementering af og opfølgning på aftalen. Vi får indtryk af god sammenhæng mellem sundhedsaftalens tre elementer den politiske del, den administrative del og bilagsdelen og at man som læser har nemt ved at orientere sig i aftalen. De enkelte initiativer beskrives i varierende omfang, men generelt er de beskrevet kortfattet og præcist. Den politiske aftale fastsætter således visioner, mål og værdier for sundhedssamarbejdet. Den opstiller også en række konkrete mål og sigtelinjer for aftalerne, dels de i Økonomiaftalerne fastlagte mål, dels mål i relation til de vedtagne målsætninger. Det bemærkes særligt, at der for de beskrevne mål og indikatorer er fastlagt en baseline, som for de fleste indikatorer beskriver den nuværende status. Den administrative aftale konkretiserer de politiske visioner og mål i initiativer og aftaler om opgavefordeling. Initiativerne omfatter både mindre og større initiativer, Side 2
3 som beskrives systematisk i skemaer ud fra kolonnerne hvorfor, hvordan, samt hvem, hvad og hvornår. Delaftaler er aftaler for specifikke målgrupper/indsatser. Vi bemærker, at der på nuværende tidspunkt er videreført en række delaftaler for specifikke målgrupper, som er godkendt af parterne, ligesom der er fastlagt udarbejdelse af delaftaler for nye målgrupper. Vi vurderer, at delaftalerne ikke omfatter den samlede indsats for målgruppen, men primært omhandler arbejdsdeling og samarbejde. Vi finder det derfor forvirrende, at Region Midtjylland kalder disse delaftaler for Sundhedsaftalen for.. Titlerne kunne hensigtsmæssigt afspejle indholdet tydeligere. Værktøjskassen indeholder sundhedsfaglige dokumenter, der kan være vejledende eller retningsvisende for medarbejderne i sundhedsvæsenet. Vi vurderer, at sundhedsaftalen omfatter relevante målgrupper, herunder målgrupper hvor det kan være en særlig udfordring at sikre kvalitet og sammenhæng i tværsektorielle forløb. I den forbindelse er der fokus på at sikre ligestilling mellem psykiatri og somatik, og der er fastlagt en organisering samt planlagt en række initiativer, som skal understøtte dette. Det er generelt fortsat en udfordring at sikre ligestilling mellem psykiatri og somatik, hvorfor der vedvarende bør være fokus på dette. Tværgående temaer Sundhedsaftalen behandler en række tværgående temaer i et særskilt kapitel. Derudover inddrages temaerne i forhold til de enkelte obligatoriske indsatsområder. Vi vurderer, at de tværgående temaer inddrages i relevant omfang. Der er fokus på at understøtte udviklingen af borgernære sundhedsstilbud. Vi bemærker således, at Sundhedsløsninger tæt på borgeren er en vision i den politiske aftale, og at de planlagte initiativer tager udgangspunkt i, at borgerne primært er hjemme, mens kontakter til sygehuset er kortvarige. Derudover er der fokus på at styrke sammenhængen mellem kommunale tilbud og almen praksis, fx i samarbejdet omkring konkrete målgrupper. Der er fokus på, at mange patienter har samtidige forløb i flere sektorer. Vi bemærker således, at der er aftalt udvikling af integrerede sundhedsydelser på tværs af sektorerne, herunder en række tværgående ledelsesprojekter. Der er fokus på koordinering af kapacitet. Vi bemærker således, at parterne blandt andet har aftalt gensidig udveksling af oplysninger om væsentlige ændringer i aktiviteten. Derudover, at Triple Aim anvendes som metode til opfølgning og vurdering af tværsektorielle indsatser og initiativer, herunder spørgsmålet om opgaveoverdragelse, og at der fastlægges en model for anvendelsen af Triple Aim i forbindelse med udbredelse af opgaveoverdragelse. Der er fokus på inddragelse af patienter og pårørende. Et sundhedsvæsen på borgerens præmisser er således en vision i den politiske aftale. Vi bemærker, at parterne vil arbejde systematisk med brugerinddragelse, men samtidig at der ikke er Side 3
4 aftalt konkrete initiativer i forhold til dette. Generelt bør der være fokus på, at borgere inddrages både i beslutninger om egen sundhed og behandling og i forhold til udviklingen af det tværsektorielle samarbejde. Der er fokus på lighed i sundhed. Mere lighed i sundhed er således en vision i den politiske aftale og understøttes i initiativer målrettet sårbare borgere med psykisk lidelse og/eller somatisk sygdom. Vi bemærker, at der er fokus på at udvikle en differentieret indsats afhængigt af borgerens behov. Derudover, at der er et stort fokus på rehabilitering og på at sikre samarbejdet på tværs af både sektorer og lovgivningsområder, herunder integration af arbejdsmarkedsområdet i sundhedssamarbejdet. Der er fokus på dokumentation, forskning, kvalitetsudvikling og patientsikkerhed. Vi bemærker særligt, at parterne har dannet samarbejdskonstruktionen Folkesundhed i Midten, ligesom der er udarbejdet en fælles tværsektoriel handleplan for forskningssamarbejdet. Endelig, at parterne har valgt at fortsætte samarbejdsaftalen om opfølgning på utilsigtede hændelser. Forebyggelse Vi vurderer, at sundhedsaftalen i tilstrækkeligt og relevant omfang omfatter initiativer i forhold til, at alle borgere med behov herfor tilbydes en sammenhængende forebyggelsesindsats af høj kvalitet. Vi bemærker, at der planlægges en række initiativer på forebyggelsesområdet, herunder systematisk indsats for at mindske tobaksforbruget, en sammenhængende indsats mod sundhedsskadeligt alkohol- og stofmisbrug, udvikling af en strategi mod overvægt, en styrket forebyggelsesindsats for mennesker med kroniske sygdomme, samt på forsknings- og rådgivningsindsatsen. Vi finder det positivt, at der er fokus på at sikre en bredere rekruttering til forebyggelsestilbuddene både i forhold til befolkningen som helhed og i forhold til unge. Vi bemærker i den forbindelse, at der er fokus på at sikre flere henvisninger til kommunale forebyggelsesforløb fra regionale sundhedstilbud, herunder fra almen praksis. Derudover, at der er et relevant fokus på opsporing af forebyggelsesbehov hos sårbare borgere, herunder hos borgere med psykisk lidelse. Derudover finder vi det positivt, at der lægges op til en bredere forebyggende indsats i forhold til alkohol-storforbrug, og at der er i den forbindelse er fokus på at udbrede den korte motiverende samtale i almen praksis. Denne prioritering understøttes af en fælles kompetenceudviklingsindsats med fokus på den korte motiverende samtale. Vi bemærker, at der er fokus på en styrket forebyggelsesindsats for unge, og at der beskrives en mere proaktiv rekruttering af unge til de kommunale sundhedstilbud, herunder henvisning på baggrund af blandt sociale udfordringer og mental sundhed. Generelt er det positivt, at et styrket fokus på trivsel og mental sundhed indtænkes i den generelle forebyggelsesindsats. Side 4
5 Vi finder det positivt, at den regionale rådgivningsforpligtigelse konkretiseres i aftalen. De planlagte emner og aktiviteter som temagrupper og temadage, analyser til støtte af planlægningen af indsatser, udvikling af evaluerings og monitoreringsværktøjer mv. skønnes relevante. Vi bemærker, at forebyggelsestilbud forud for planlagt operation ikke nævnes. Vi bemærker endvidere, at der planlægges etableret en ungdomsmodtagelse. I den forbindelse vil det være formålstjenligt, at der skabes et tæt samarbejde med almen praksis med henblik på at undgå, at der oprettes paralleltilbud uden koordinering til øvrige indsatser. Behandling og pleje Vi vurderer, at sundhedsaftalen i tilstrækkelig og relevant omfang omfatter initiativer i forhold til, at alle borgere med behov herfor tilbydes sammenhængende behandlings- og plejeforløb af høj kvalitet. Vi bemærker, at en række samarbejdsaftaler primært om samarbejdet mellem sygehus og kommune videreføres. Disse omfatter aftaler i forhold til både det somatiske og det psykiatriske område. Vi bemærker derudover, at parterne har fokus på tidlig opsporing af begyndende sygdom, forebyggelse af (gen)indlæggelser både i kommunen, almen praksis og på sygehus og på velkoordinerede indlæggelser og udskrivninger. Vi bemærker endvidere, at der er et særligt fokus på specifikke målgrupper, fx borgere med psykisk lidelse og samtidigt misbrug, børn og unge med psykisk sygdom og ældre medicinske patienter. Vi finder det positivt, at initiativerne lægger op til en relevant udvikling af samarbejdet omkring borgernære behandlings- og plejeforløb, herunder fx udvikling og udbygning af diagnostisk center, rådgivningsfunktioner til kommuner og almen praksis og forskellige typer af udgående team fra sygehus, som vil muliggøre udredning, behandling og opfølgning i eget hjem/nærmiljø. Desuden finder vi det positivt, at der er fokus på, at almen praksis kan være proaktiv i forhold til at kontakte kommunen for at få iværksat kommunale tilbud i forhold til patienter, der har særlige behov. Ligeledes finder vi det positivt, at parterne vil præcisere rammerne for samarbejdet mellem kommunale akutfunktioner og regionale behandlingstilbud samt om samarbejdet mellem behandlingsansvarlige læger og kommunale medarbejdere, når de udfører lægelige ordinationer. Der bør i den forbindelse være opmærksomhed på, at aftalen også får fokus på samarbejdet mellem læger på sygehus og i almen praksis. Vi finder det interessant, at der ses på nye modeller for opfølgende hjemmebesøg, fx screening ved indlæggelse, som kan bidrage til at konsolidere og videreudvikle det opfølgende hjemmebesøg. Side 5
6 Vi bemærker endelig, at effektmål for kommunale akutfunktioner skal opstilles og drøftes i samarbejde med almen praksis. Vi anbefaler i den forbindelse, at der tages udgangspunkt i de indikatorer, der fremgår af anbefalingerne for kommunale akutfunktioner. Genoptræning og rehabilitering Vi vurderer, at sundhedsaftalen i tilstrækkeligt og relevant omfang omfatter initiativer i forhold til, at borgere med nedsat funktionsevne i relation til somatisk eller psykisk sygdom ved behov for genoptræning og rehabilitering tilbydes et sammenhængende forløb af høj kvalitet. Vi finder det positivt, at der er fokus på implementering af det nye lovgrundlag for genoptræning og rehabilitering og på behovet for opdatering af eksisterende aftaler og afklaringskataloger. Implementering af sundhedsaftalen på dette område bør prioriteres, da det nye lovgrundlag trådte i kraft den 1. januar Indsatsområdet Genoptræning og rehabilitering er beskrevet i sammenhæng med Behandling og pleje. Udgangspunktet er målet om sammenhængende forløb for borgeren. Vi finder, at koblingen mellem behandling og rehabilitering giver en logisk fremstilling af indsatsområderne og særlige målgruppers behov for koordineret indsats af komplekse problemstillinger. Ligeledes i forhold til ligestilling af psykiatri og somatik samt integration af arbejdsmarkedsområdet i sundhedssamarbejdet. Vi bemærker, at der er fokus på Det gode genoptræningsforløb, som forstås som en tværsektoriel aftale med fokus på koordinering af genoptræning- og rehabiliteringsindsatser på tværs af sektorer, samt på fleksibel adgang til genoptræningstilbud for borgere som har behov for genoptræningstilbud uden for sædvanlige åbningstider. Vi bemærker derudover, at der er indgået aftaler om og udarbejdet forløbsprogrammer for udvalgte patientgrupper, hvori der særligt er fokus på koordinering af komplekse rehabiliteringsforløb. Vi finder det positivt, at der er fokus på børn og unge med varigt nedsat funktionsevne med henblik på at sikre nødvendig specialisering, koordination og sammenhæng i de forskellige tilbud. Vi skal dog henlede opmærksomheden på, at børn og unge med forbigående nedsat funktionsevne også kan have behov for genoptræning og rehabilitering efter en sygehusindlæggelse og derfor bør omfattes af snitfladekataloget for genoptræning. Vi bemærker, at et vejledende afklaringskatalog om hjælpemidler og behandlingsredskaber videreføres og planlægges revideret løbende. I den forbindelse bør der være opmærksomhed på hjælpemidler/udstyr i forbindelse med genoptræningsog/eller rehabiliteringsindsatser. Indsatsområdet Genoptræning har været obligatorisk indsatsområde i alle tidligere sundhedsaftaler, og der foreligger en omfattende monitorering. I forbindelse med opfølgning kan der med fordel tages udgangspunkt i eksisterende data og de natio- Side 6
7 nale indikatorer med henblik på at identificere udviklingstendenser og særlige udfordringer på området. Sundheds-it og digitale arbejdsgange Vi vurderer, at sundhedsaftalen i tilstrækkeligt omfang forholder sig til de i vejledningen fremhævede fælles og nationale initiativer, herunder målsætningerne i den nationale digitaliseringsstrategi for sundhedsvæsenet Sundhedsaftalen indeholder et selvstændigt kapitel om sundheds-it og digitale arbejdsgange. Aktiviteterne handler i overvejende grad om øget brug af MedCom-beskeder enten på nye områder som i psykiatrien, eller fx bedre brug af MedComs korrespondancebesked ved fx ambulante forløb. Det vurderes positivt, at der er fokus på den organisatoriske implementering af sundheds-it, øget brug af nationale og internationale standarder samt bedre integration af systemer på tværs af fagområder. Samtidig er der fokus på, at udviklingen af sundheds-it er drevet frem af behov hos de sundhedsfaglige og/eller patienterne, og at der kan fremvises en positiv business case for nye tiltag og en systematisk opsamling og spredning af resultater fra frontløber-projekter. Det er ligeledes positivt, at sundhedsaftalen også indeholder målsætninger om fælles begrebsforståelse, terminologi og øget brug af video i forbindelse med udskrivningskonferencer. Det er samtidig positivt, at der etableres en temagruppe for sundheds-it og digitalisering. Det er i den forbindelse vigtigt, at det afklares, hvordan denne temagruppe reelt kan sikre koordinering og fremdrift i porteføljen af itprojekter, som forventes igangsat. Det fremgår ikke klart, at der er fastsat konkrete og bindende målsætninger samt deadlines for visse tiltag inden for sundheds-it og digitalisering, og at disse målsætninger monitoreres løbende på nationalt niveau. Dette sker i hhv. Den nationale bestyrelse for sundheds-it og Den fællesoffentlige porteføljestyregruppe for sundheds-it. De fastlagte mål er aftalt mellem regeringen, regioner og kommunerne ved de årlige økonomiforhandlinger og omfatter bl.a. fuld anvendelse af det Fælles Medicinkort, brugen af MedCom-beskeder i det tværgående samarbejde samt registrering af relevante diabetiske fodsår og venøse bensår i sårjournalen. Ved opfølgningen på sundhedsaftalen bør der være fokus på at sikre, at de aftalte mål realiseres. Opmærksomheden henledes på behovet for, at der er fokus på den nationale monitorering samt på at sikre, at den løbende monitorering inddrages i det lokale arbejde. Danske Regioner har i forbindelse med en redegørelse påpeget, at regionens arbejde med at nå målsætningerne med fuld anvendelse (95 %) af udvalgte MedCombeskeder vil blive løftet i sundhedsaftalen. Side 7
8 Implementering og opfølgning Sundhedskoordinationsudvalget skal sikre implementeringen af samt opfølgningen på sundhedsaftalen, herunder én gang årligt vurdere behovet for at revidere dens indhold. I den forbindelse bør der være opmærksomhed på, at implementering af initiativerne i sundhedsaftalen forudsætter, at der udarbejdes en række konkrete samarbejdsaftaler mm., som skal gælde alle sundhedsaftalens parter. Regionsrådet og kommunalbestyrelserne har ansvaret for at sikre, at aktørerne i egne organisationer samt private leverandører m.m. forpligtes til at efterleve sundhedsaftalen. Sundhedskoordinationsudvalget bør også have fokus på, at eksempelvis økonomiforhandlingerne, andre nationale aftaler eller ny lovgivning kan medføre behov for revision af sundhedsaftalen. Implementering kan endvidere afhænge af praksisplanen for almen praksis. De opgaver, som almen praksis gennem sundhedsaftalen forpligtes til at udføre, skal beskrives i praksisplanen for almen praksis og følges op af en underliggende aftale med de praktiserende læger. Med venlig hilsen Jette Jul Bruun Enhedschef Side 8
Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Syddanmark og kommunerne
Til Regionsrådet i Region Syddanmark Kommunalbestyrelserne i Assens Kommune, Billund Kommune, Esbjerg Kommune, Fanø Kommune, Fredericia Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, Haderslev Kommune, Kerteminde Kommune,
Læs mereVedr. sundhedsaftalen mellem Region Sjælland og kommunerne
Til Regionsrådet i Region Sjælland Kommunalbestyrelserne i Faxe Kommune, Greve Kommune, Guldborgsund Kommune, Holbæk Kommune, Kalundborg Kommune, Køge Kommune, Lejre Kommune, Lolland Kommune, Næstved Kommune,
Læs mereVedr. sundhedsaftalen mellem Region Nordjylland og kommunerne
Til Regionsrådet i Region Nordjylland Kommunalbestyrelserne i Brønderslev Kommune, Frederikshavn Kommune, Hjørring Kommune, Jammerbugt Kommune, Læsø Kommune, Mariagerfjord Kommune, Morsø Kommune, Rebild
Læs mereVedr. sundhedsaftalen mellem Region Hovedstaden og kommunerne
Til Regionsrådet i Region Hovedstaden Kommunalbestyrelserne i Albertslund Kommune, Allerød Kommune, Ballerup Kommune, Bornholms Regionskommune, Brøndby Kommune, Dragør Kommune, Egedal Kommune, Fredensborg
Læs mereBehandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling
Behandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling Opmærksomhedspunkt Overordnet Forebyggelse (organisatorisk placering) Nedsat udviklingsgrupper
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 1 Forebyggelse 070314 Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner
Læs mere3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region
3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler
Læs mereUdkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje
Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314
Læs mereRammerne for udvikling af Sundhedsaftalen. v/ Kontorchef, Alice Morsbøl og kontorchef, Charlotte Larsen
Rammerne for udvikling af Sundhedsaftalen v/ Kontorchef, Alice Morsbøl og kontorchef, Charlotte Larsen Overordnede grundvilkår, bekendtgørelse og vejledning Én sundhedsaftale pr. region Udgangspunkt i
Læs mereSundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?
Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital
Læs mereWorkshop DSKS 09. januar 2015
Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske
Læs mereUdkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)
Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.
Læs mereTemagruppen for børn og unge, somatik
Temagruppen for børn og unge, somatik 7. Oktober 2015 www.regionmidtjylland.dk Dagsorden 1. Sundhedsaftalen og organisering af sundhedssamarbejdet 2. Temagruppens arbejde og organisering 3. Status Hvor
Læs mereGodkendelse af Sundhedsaftalen
Punkt 10. Godkendelse af Sundhedsaftalen 2015-2018 2014-40284 Forvaltningerne indstiller, at Familie- og Socialudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Ældre- og Handicapudvalget og Sundheds- og Kulturudvalget
Læs mereIndledning. Lidt om baggrunden og processen Smiley-ordningen og udfordringerne herved. 2 www.regionmidtjylland.dk
Statusrapport 2013 for Sundhedsaftalen 2011-2014 Per Adelhart Christensen, Randers Kommune Helle Vadmand Jensen, Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Indledning Lidt om baggrunden og processen Smiley-ordningen
Læs mereSundhedsaftale
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 555 Offentligt Region Hovedstaden Indsæt af obje 1. Højre vælg G 2. Sæt tegneh 3. Vælg Sundhedsaftale 2015-2018 Navn enuen idefod r Navn er står ivelse
Læs mereVejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013
Dato 9. december 2013 Slettet: 4. november 2013 Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013 Udkast til referencegruppen med indarbejdede kommentarer fra høringen 1 Indledning
Læs mereSundhedsaftalen
Punkt 2. Sundhedsaftalen 2015-2018 2014-40284 Sundheds- og Kulturudvalget, Ældre- og Handicapudvalget, Familie- og Socialudvalget og Beskæftigelsesudvalget indstiller, at byrådet godkender Sundhedsaftalen
Læs mereGodkendt Arbejdsplan sundhedsaftalen (27. marts 2015) (rev. 8. juni 2015)
Godkendt Arbejdsplan sundhedsaftalen -2018 (27. marts ) (rev. 8. juni ) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig
Læs mereImplementeringsplan og status for Sundhedsaftalen Horsens Kommune
Implementeringsplan og status for Sundhedsaftalen 2018 Horsens Kommune Godkendt Arbejdsplan Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen
Læs mereEndeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive
Læs mereVejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler
Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler 1. Indledning Rammerne for sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler er fastlagt i sundhedslovens 203-205 samt i Bekendtgørelse nr. 1569
Læs mereSundhedsaftalerne
Sundhedsaftalerne 2015 2018 1 Rammer for sundhedsaftalerne 2015-2018 - Ifølge sundhedsloven skal regioner og kommuner udarbejde en sundhedsaftale. - Formålet er at bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering
Læs mereVejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler
Dato 23-02-2018 Sagsnr. 4-1010-336/1 PLAN plan@sst.dk Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler 1 Indledning Rammerne for sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler er fastlagt i
Læs mereVejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013
Dato 9. december 2013 Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013 Udkast til referencegruppen med indarbejdede kommentarer fra høringen 1 Indledning Rammerne for sundhedskoordinationsudvalg
Læs mereDen nye sundhedsaftale
Den nye sundhedsaftale 2015 2018 www.sundhedsaftalen.rm.dk Hvad er sundhedsaftalen? En politisk aftale ml region og kommuner (myndigheder) Udarbejdes for hver valgperiode Sundhedsloven 205 Fastsætter rammer
Læs mereSundhedsaftaler
Sundhedsbrugerrådet 2. juni 2014 Sundhedsaftaler 2015-18 Chefkonsulent Annette Lunde Stougaard, Afd. Sundhedssamarbejde og kvalitet, annette.stougaard@rsyd.dk Sundhedsloven om samarbejdet 3 Regioner og
Læs mereRegionshuset Viborg. Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel
Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat om status for implementering af Bekendtgørelse om genoptræningsplaner
Læs mereTil Sundhedskoordinationsudvalget
Patientinddragelsesudvalget Region Midtjylland -, Til Sundhedskoordinationsudvalget Region Midtjylland 20. februar 2019 Høring vedrørende Sundhedsaftalen 2019 2023 Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2014
Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer
Læs mereFaaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018
Faaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018 Faaborg-Midtfyn Kommune hilser høringsversionen af Sundhedsaftalen 2015-2018 for Region Syddanmark velkommen og anerkender det
Læs mereForslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar
19.03.2019 Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar S. 5 afsnit 1 Visioner PÅ BORGERENS PRÆMISSER Vi arbejder ud fra en værdi om, at vi sætter borgeren først. Det betyder, at vi inddrager
Læs mereCENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE
25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt
Læs mereVejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler
VEJ nr 9406 af 04/06/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2018 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 4-1010-336/1 Senere ændringer
Læs mereBilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler
Dato 09-11-2017 NCHO/NIVG/ELSD Sagsnr. 4-1010-336/1 Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Dette oplæg danner baggrund for arbejdsgruppens drøftelser på 2. workshop
Læs mereEt sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum
Sundhed en fælles opgave Sundhedsaftalen 2010-2014 Indledning Kommunalbestyrelserne i de 17 kommuner og Region Sjælland ønsker med denne aftale at sætte sundhed som en fælles opgave på dagsordenen i såvel
Læs mereOversigt over projekter i Sundhedsaftalen
Oversigt over projekter i Sundhedsaftalen 2015-2018 Politisk pejlemærke 1: Sundhedstilbud med sammenhæng og kvalitet Politisk mål: Borgeren skal have det sundhedstilbud, der er behov for, til tiden og
Læs mereForeningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.
København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)
Læs mereSundhedsaftale mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 22. december 2014 Sundhedsaftale 2015-2018 mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen 1. Resume Region Midtjylland og de
Læs mereUdkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både
Læs mereTemagruppen for Sundheds-it og digitale arbejdsgange
Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Strategi og planlægning Temagruppen for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk
Læs mereGodkendelse af Sundhedsaftalen 2019
Punkt 6. Godkendelse af Sundhedsaftalen 2019 2019-001411 Sundheds- og Kulturudvalget, Beskæftigelsesudvalget, og Ældre- og Handicapudvalget indstiller, at byrådet godkender Sundhedsaftalen 2019. Møde den
Læs mereVejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013 Høringsudkast
Dato 4. november 2013 Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013 Høringsudkast 1 Indledning Rammerne for sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler er fastlagt i sundhedslovens
Læs mereOversigt over projekter i Sundhedsaftalen
Oversigt over projekter i Sundhedsaftalen 2015-2018 Politisk pejlemærke 1: Sundhedstilbud med sammenhæng og kvalitet Politisk mål: Borgeren skal have det sundhedstilbud, der er behov for, til tiden og
Læs mere1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren
Resumé af udkast til sundhedsaftalen 2015 2018 1 1. Vision Sundhedskoordinationsudvalget har udformet en vision med tre hovedmål. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde
Læs mereKommissorium for Styregruppen for Sundhedsaftalen i Horsens-klyngen
Kommissorium for Styregruppen for Sundhedsaftalen 2015-2018 i Horsens-klyngen Dette kommissorium beskriver den overordnede ramme for det tværsektorielle samarbejde mellem hospital, kommune og praktiserende
Læs mereNotat - oplæg til proces 3. generations sundhedsaftaler
Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Sundhedskoordinationsudvalget Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat - oplæg til proces 3. generations sundhedsaftaler
Læs mereOversigt over projekter i Sundhedsaftalen
Oversigt over projekter i Sundhedsaftalen 2015-2018 Politisk pejlemærke 1: Sundhedstilbud med sammenhæng og kvalitet Politisk mål: Borgeren skal have det sundhedstilbud, der er behov for, til tiden og
Læs mereOpsamling fra det politiske opstartsmøde den 24. april 2018 og rammer for visioner og målsætninger for Sundhedsaftalen
Opsamling fra det politiske opstartsmøde den 24. april 2018 og rammer for visioner og målsætninger for Sundhedsaftalen 2019-2022 Den 24. april 2018 afholdte Sundhedskoordinationsudvalget et politisk opstartsmøde
Læs mereHandleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange
Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver en lang række initiativer, som forventes gennemført eller påbegyndt i aftaleperioden for
Læs mereDelegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller
Delegation i en kommunal kontekst KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller Hvorfor er delegation relevant? Og hvad betyder det i en kommunal
Læs mereHøring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen
Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Den 4. april 2013 Ref.: KRL J.nr. 1303-0002 Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Indledningsvist vil
Læs mereAgenda. Udfordringer og udvikling på sundhedsområdet. Visioner og mål i Sundhedsaftalen
Agenda Udfordringer og udvikling på sundhedsområdet Visioner og mål i Sundhedsaftalen 2015-2018 Status på implementering af Sundhedsaftalen 2015-2018 De næste skridt Sundhedsaftalen 2019-2022 Udfordringer
Læs merei temagruppen om behandling, pleje, genoptræning ning og rehabilitering 5. februar 2014
1. møde m i temagruppen om behandling, pleje, genoptræning ning og rehabilitering 5. februar 2014 Anders Kjærulff, kommunal formand Jens Bejer Damgaard, regional formand Dagens program 8.30: Velkomst,
Læs mereSundhedsstyrelsens rådgivning til udkast til praksisplan for almen praksis Region Sjælland
Primær Sundhed i Region Sjælland Att.: Praksisplanudvalget i Region Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Sundhedsstyrelsens rådgivning til udkast til praksisplan for almen praksis Region Sjælland
Læs mere2015 Økonomi/ressourcetræk for 2015 Økonomi/ressourcetræk for 2016
IMPLEMENTERINGSPLAN for Sundhedsaftalen for 2015-2018 Farvekode: Borgeren som aktiv samarbejdspart Farvekode: Nye og bedre samarbejdsformer Farvekode: Lighed i sundhed Farvekode: Sammenhæng og kvalitet
Læs mereKommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden
Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune Regionsrådet Region Hovedstaden j.nr. 7-203-05-79/25 modtog den 29. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i
Læs mereLovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009
Lovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009 13. august 2009. Nr. 778. Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler I medfør af 204, stk. 2, og 205, stk. 2, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereOpfølgning på sundhedsaftalerne hvordan ved vi om, de virker?
Opfølgning på sundhedsaftalerne hvordan ved vi om, de virker? Vicedirektør Kjeld Martinussen, Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk De fem regioner Region Nordjylland 579.800 Aalborg Viborg Region
Læs mereDato: 11. august 2014. Forord
Dato: 11. august 2014 Forord Sundhedsvæsenet udvikler sig hastigt og vil være forandret i 2018, når aftaleperioden udløber. Vi kan forudse et stigende behov for sundhedsydelser med blandt andet flere ældre
Læs mereTil Nære Sundhedstilbud. Patientinddragelsesudvalgets høringssvar på Region Midtjyllands Sundhedsplan.
Regionshuset Viborg Regionssekretariatet Til Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Patientinddragelsesudvalgets høringssvar på Region
Læs mereForebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. Angst og depression. lænderyg, artrose, osteoporose)
Tabel 1.1 Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom Formaliseret samarbejde med andre kommuner om patientrettede forebyggelsestilbud diabetes
Læs mereBilag 1: Oversigt over eksisterende samarbejdsaftaler
Bilag 1: Oversigt over eksisterende samarbejdsaftaler Forebyggelse Samarbejdsaftale om arbejdsdeling - Forebyggelsesområdet Samarbejdsaftale vedr. udsatte gravide Samarbejdsaftale om forældreuddannelse*
Læs mereDen kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010
Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Oplæg til temaer i en politisk sundhedsaftale mellem kommunerne og Region Sjælland Baggrund: Senest januar 2011 skal
Læs mereSundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN.
Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver
Læs mereHøringspart Øvrige bemærkninger herunder input til den praksisplan Forslag til ændringer i planen
Høringspart Øvrige bemærkninger herunder input til den praksisplan Forslag til ændringer i planen Sundhedsstyrelsen Praksisplanudvalget har kompetencen til at beslutte, om der bør foretages yderligere
Læs mereOpsummering af praksisplanen (pixi-udgave)
Center Sundhed 27.02.14 Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave) Baggrund Ifølge lov nr. 904 af 4. juli 2013 om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet,
Læs mereOplæg - Temaer i Sundhedsaftalen
31. MAJ 2017 Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 2019-2022 Baggrund En borgers sygdomsforløb kræver ofte både indsatser i kommunen, hos den praktiserende læge og på hospitalet. En positiv oplevelse af sygdomsforløbet
Læs mereSundhedsaftalen i Region Syddanmark
Sundhedsaftalen i Region Syddanmark 1 2015-2018 Formålet med sundhedsaftalen Sikre sammenhæng i sundhedsvæsenet på tværs af sektorer og de tilgrænsende sektorer (f.eks. social-, og arbejdsmarkedsområdet)
Læs mereSundhedspolitisk Dialogforum
Sundhedspolitisk Dialogforum D. 22. oktober 2015 Oplæg om Det psykiatriske område (kommunale og regionale snitflader) Sundhed og psykisk sygdom Mennesker, der har en alvorlig psykisk sygdom som f.eks.
Læs mereForslag til Kommunale pejlemærker for Sundhedsaftale 2011
KOSU KOmmunal SUndhedsstyregruppe Forslag til Kommunale pejlemærker for Sundhedsaftale 2011 v. Christine Kousholt, Sundhedschef, Århus Kommune Formand for Sund By Netværket i DK KOSU KOmmunal SUndhedsstyregruppe
Læs mereSammendrag af afrapportering fra udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.
Returadresse Sundhed og Omsorg Administration Rødkløvervej 4, 6950 Ringkøbing Sagsbehandler Kirsten Bjerg Direkte telefon 99741243 E-post kirsten.bjerg@rksk.dk Dato 2. august 2017 Sagsnummer 17-024562
Læs mereSundhedsaftale 2015-2018 Kommunalt Lægeligt Udvalg 4. december 2014
Sundhedsaftale 2015-2018 Kommunalt Lægeligt Udvalg 4. december 2014 Tværsektoriel grundaftale - Ca. 20 delaftaler - I drift og fungerer - Fokus på samarbejde og kommunikation - Arbejdsdeling mellem sygehuse,
Læs mereBekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler
Bekendtgørelse nr. 0 Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler I medfør af 204, stk. 2, og 205, stk. 2, i sundhedsloven, jf. lov nr. 546 af 24. juni 2005, fastsættes: 1. Regionsrådet
Læs mereSundhedsaftaler har fokus på Sundheds-IT v. Lone Kaalund Thiel. 10. April 2014
Sundhedsaftaler har fokus på Sundheds-IT v. Lone Kaalund Thiel 10. April 2014 Begrebet Sundheds-IT Hvad mon det gavner med de sundhedsaftaler? SUNDHEDSAFTALER Formålet med sundhedsaftalerne er at bidrage
Læs mereFN s verdensmål og ny regional udviklingsstrategi
FN s verdensmål og ny regional udviklingsstrategi 2020-2023 Regionsrådets budgetaftale 2019 Region Syddanmark skal arbejde for at understøtte FN s verdensmål, der også har betydning for regionens driftsområder.
Læs mereIndsatsområder får på forskellig vis betydning for den kommunale opgavevaretagelse. Især skal følgende områder fremhæves:
Kommunale indsatsområder i sundhedsaftalen 2015-18 Sundhedsaftalen for den midtjyske region bygger på en fælles ambition om at skabe mere integrerede sundhedsydelser. Aftalen indeholder en række tværsektorielle
Læs mereSundhedsaftalen 2019-2023 Danske Ældreråds konference Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen 15.11.2018 Henrik Fjeldgaard, regionsrådsmedlem og formand for Sundhedskoordinationsudvalget, Region Midtjylland
Læs mereDe obligatoriske indsatsområder ud fra en forløbstankegang.
Status for samarbejdet med indsatsområderne i Sundhedsaftalen 2011 2014 Generel indledning. Regionen og kommunerne skal indgå nye sundhedsaftaler med virkning fra 2011. Sundhedsaftalen skal understøtte,
Læs mereKommissorium for Følgegruppen for uddannelse og arbejde
Kommissorium for Baggrund Region Syddanmark og de 22 syddanske kommuner har indgået Sundhedsaftalen 2019-2023. Aftalen er godkendt i kommunalbestyrelser og regionsrådet og trådte i kraft den 1. juli 2019.
Læs mereSUNDHEDSAFTALE
Kommissorium for permanent arbejdsgruppe vedr. Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom Godkendt: Den administrative styregruppe den 27. marts 2015. Bemærkning: Baggrund Region Hovedstaden og kommunerne
Læs mereIgangværende indsatser fra Sundhedsaftalen
1 Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen 2011-2014 Hjælp til selvmordstruede borgere Der er udarbejdet en oversigt over, hvor sundhedspersonale på tværs af sektorer kan få hjælp til en selvmordtruet
Læs mereSundhedspolitisk Dialogforum 9. marts 2017
Sundhedspolitisk Dialogforum 9. marts 2017 Dagens program 08.00-08.30: Fælles morgenkaffe 08.30-08.45: Velkomst og status på Sundhedsaftalen 2015-2018 v. Anders Broholm, næstformand for Sundhedskoordinationsudvalget
Læs mereForslag til ny organisering af det tværsektorielle samarbejde om sundhed
Forslag til ny organisering af det tværsektorielle samarbejde om sundhed I regi af sundhedsaftalen har kommunerne, regionen og almen praksis opbygget en samarbejdsorganisation, der har kunnet løse en række
Læs mereUdspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen
Udspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen 2019-2023 Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen i balance Alle borgere har krav på et sundhedsvæsen, der
Læs mered. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45
Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...
Læs mereSundhedsaftaler fra stafet til samarbejde og samtidighed
Sundhedsaftaler fra stafet til samarbejde og samtidighed Seminar for DS-ILPS mandag den 12. marts 2018 Lene Olesen og Elisabeth Skibsted, Sundhedsstyrelsen Agenda Sundhedsaftaler fra stafet til samarbejde
Læs mereUdmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.
Punkt 16. Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. 2013-47476. Forvaltningerne indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Ældre- og Handicapudvalget godkender fordeling af rammen for
Læs mereDen Tværsektorielle Grundaftale
Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Rammeaftale for kronikerområdet Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Godkendt december 2015 Rammeaftale for Kronikerområdet 1. Rammeaftalens generelle
Læs mereHøringssvar fra Aarhus Kommune Sundhedsaftalen
Sekretariat Rådhuset, 8000 Aarhus C Region Midtjylland Sundhed Sundhedsaftalen sundhed.sundhedsaftalen@rm.dk Høringssvar fra Aarhus Kommune Sundhedsaftalen 2015-2018 Aarhus Kommune er overordnet tilfreds
Læs mereBaggrundsnotat om samarbejdet med kommunerne inden for psykiatrien
Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 www.rm.dk Baggrundsnotat om samarbejdet med kommunerne inden for psykiatrien Dette baggrundsnotat om samarbejdet
Læs mereVisioner for Sundhedsaftalen
Visioner for Sundhedsaftalen 2019-2023 I Syddanmark har vi udviklet et solidt samarbejde om patientforløb på tværs af sygehuse, kommuner og praktiserende læger. Udgangspunktet for samarbejdet er vores
Læs mereRegion Hovedstaden. Sundhedsaftale 2015-2018
Region Hovedstaden Sundhedsaftale 2015-2018 1 Sundhedsaftalens opbygning Politisk aftaledel: Mål og visioner Administrativ aftaledel: Indsatsbeskrivelser Bilagsdel: Konkrete aftaler, vejledninger m.m.
Læs mereIgangværende indsatser fra Sundhedsaftalen
1 Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen 2011-2014 Forebyggelse TSG Flowdiagram for selvmordsforebyggelse en opgave fra 2. generations sundhedsaftale, som snart kan færdiggøres. Center for Selvmordsforebyggelse,
Læs mereHvad siger anbefalingerne Det nære og sammenhængene sundhedsvæsen. Prof. Jakob Kjellberg
Hvad siger anbefalingerne Det nære og sammenhængene sundhedsvæsen Prof. Jakob Kjellberg Aalborg 17. august 2017 2 Kommissorium Afsæt i borgerens behov og ressourcer + LEON-princip Give forslag til Bedre
Læs mereHvad er en sundhedsaftale?
Hvad er en sundhedsaftale? Sundhedsaftalen er en aftale, som indgås mellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen, hvori fastsættes rammer og målsætninger for samarbejdet mellem parterne inden
Læs mereResume af forløbsprogram for depression
Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.
Læs mereSundhedsaftalen
Sundhedsaftalen 2019-2023 Sundhedsaftalen er den formelle ramme om det tværsektorielle samarbejde i sundhedsvæsenet mellem region, kommuner og almen praksis. Formålet med sundhedsaftalen er at bidrage
Læs mere