Den Tværsektorielle Grundaftale
|
|
- Oliver Juhl
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Den Tværsektorielle Grundaftale Rammeaftale for kronikerområdet Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Godkendt december 2015
2 Rammeaftale for Kronikerområdet 1. Rammeaftalens generelle vilkår Rammeaftalen for Kronikerområdet beskriver de generelle vilkår for de sygdomsspecifikke sundhedsaftaler, herunder arbejdsdeling, vurdering af økonomi i relation til aktiviteter, implementering, monitorering, kvalitetssikring, sundhedsfaglig udvikling, kommunikation mellem parterne og opfølgning på aftalerne. Desuden skal den medvirke til at sætte rammerne for udviklingen af sygdomsspecifikke sundhedsaftaler og revidering af de eksisterende aftaler. Endelig skal rammeaftalen medvirke til en fælles forståelse af den regionale rådgivningsforpligtelse samt understrege den generelle arbejdsdeling på området. Det overordnede formål med at indgå sygdomsspecifikke sundhedsaftaler er, at den samlede indsats for mennesker med kronisk sygdom bliver sammenhængende og velkoordineret. Rammeaftalen, såvel som de sygdomsspecifikke sundhedsaftaler, omhandler mennesker med kroniske lidelser og vedrører det delte ansvar for den patientrettede forebyggelse. Baggrunden for rammeaftalen og arbejdet på kronikerområdet generelt er Sundhedsstyrelsens Forløbsprogrammer for kronisk sygdom - den generiske model og alt arbejde på området ligger sig grundlæggende op af denne. Rammeaftalen for Kronikerområdet skal således omfattes som den lokale omsætning af sundhedsstyrelsens generiske model. 1.1 Rammeaftalens gyldighedsområde og periode Rammeaftalens gyldighedsperiode følger efter dens vedtagelse sundhedsaftaleperioden. Der skal derefter ske en opdatering af rammeaftalen senest ved overgangen til en ny sundhedsaftaleperiode. Indenfor sundhedsaftaleperioden, kan rammeaftalen tages op til fornyet vurdering, hvis det ønskes af regionen eller kommunerne. Ønskes en revision af rammeaftalen skal betingelserne for dette arbejde (kommissorium) godkendes af DAS. Nye sygdomsspecifikke sundhedsaftaler tiltrædes særskilt af Region Nordjylland og den enkelte kommune ved et tiltrædelsesdokument. 1.2 Overordnet arbejdsdeling Myndighedsansvaret på kronikerområdet fremgår af Sundhedslovens bestemmelser. Desuden skal det tilstræbes, at vi handler efter LEON princippet, og at der er opmærksomhed på at omlægninger i én sektor, kan påvirke drift og arbejdstilrettelæggelse i andre sektorer. På baggrund heraf, præciseres opgavedelingen i en sygdomsspecifik sundhedsaftale for den enkelte sygdomsgruppe. LEON (Laveste Effektive Omsorgsniveau) princippet betyder, at opgaver i sundhedsvæsenet skal varetages på det rigtige specialiseringsniveau, således at sundhedspersonalets kompetencer udnyttes bedst muligt. Samtidigt skal opgaven løses omkostnings-effektivt og med en høj kvalitet. Arbejdsdelingen i forhold til den patientrettede forebyggelse er aftalt og beskrevet i de sygdomsspecifikke sundhedsaftaler. Rammeaftalen indeholder en skabelon for indholdet i de sygdomsspecifikke aftaler, der skitserer de krav, der er til indholdet i en aftale. De sygdomsspecifikke sundhedsaftaler udformes således så vidt muligt i henhold til skabelonen. Allerede indgåede aftaler tilrettes udelukkende efter nærværende skabelon, når det vurderes, at der er behov for en faglig revidering af aftalen. De opstillede krav til indholdet i de sygdomsspecifikke aftaler beskrives i kapitel 4 herunder. 1
3 1.3 Almen praksis og kronikerområdet Tovholderfunktionen for mennesker med kronisk sygdom knyttes som udgangspunkt altid til Almen Praksis jf. Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Det overordnede mål er en sammenhængende og koordineret indsats. Almen praksis rolle som tovholder skal beskrives og eventuelle særlige forpligtelser til almen praksis foldes ud. Ved indgåelse af nye sygdomsspecifikke sundhedsaftaler eller ændringer i eksisterende aftaler, skal der ske en vurdering af opgaven i almen praksis. I det omfang der lægges op til, at almen praksis skal udføre opgaver, der ikke er omfattet af overenskomsten, skal der udarbejdes en underliggende aftale 1. I forhold til patientforløb på tværs er det vigtigt, at ansvaret for hele patientforløbet er velbeskrevet, og at samarbejdet og opgavefordelingen mellem aktører er beskrevet. 2. Udmøntning af regionens rådgivningsforpligtigelse på kronikerområdet Som beskrevet i Den Administrative Sundhedsaftale 2, er Regionen forpligtet til at yde kommunerne rådgivning i forhold til forebyggelsesindsatsen. Regionens rådgivning af kommunerne vedrører således hele den kommunale forebyggelsesindsats, dvs. både kommunens rammetiltag for sund levevis og de forebyggende tilbud til borgere og patienter. Et væsentligt element i rådgivningen vil derfor naturligt være rådgivning vedr. forebyggelse til borgere med kronisk sygdom. I relation til kronikerindsatsen kan rådgivningsforpligtelsen opfyldes på en lang række måder: Rådgivning via kompetenceudvikling Rådgivning via temamøder Rådgivning i netværk Netbaseret rådgivning Rådgivning via nyhedsbreve og magasiner Sparring på konkrete sager I den enkelte sygdomsspecifikke aftale kan det beskrives, hvordan rådgivningsforpligtelsen primært ønskes opfyldt på et givent område. Parterne har en gensidig forpligtigelse til at sørge for at ny viden, som er relevant for de aftalte indsatser, bliver formidlet til alle aktører. I de tilfælde hvor regionen har kendskab til ny viden der kræver information til aktørerne, men ikke kræver ændringer i aftalen, har regionen en forpligtigelse til at informere aktørerne fx via ovennævnte metoder. 2.1 Inddragelse af patienter og pårørende Patienter og pårørende skal inddrages på flere niveauer i relation til de sygdomsspecifikke sundhedsaftaler. Overordnet set er der tale om to forskellige typer af inddragelse: 1 Praksisudvalget 2 Den administrative Sundhedsaftale s. 26 2
4 1) Inddragelse på et overordnet, organisatorisk niveau, Fx ved udvikling og revision af sygdomsspecifikke sundhedsaftaler, hvor patientperspektivet inddrages via repræsentanter fra Patientinddragelsesudvalget, som inviteres til at deltage i arbejdet. 2) Herudover er der altid tale om direkte inddragelse i eget eller pårørendes behandlingsforløb. 2.2 Synliggørelse af tilbud Synliggørelse af kommunale og regionale tilbud vedrørende forebyggelse og patientrettet forebyggelse sker via Sundhed.dk. 2.3 Information om sygdomsspecifikke sundhedsaftaler Sygdomsspecifikke sundhedsaftaler, som er tiltrådt af alle nordjyske kommuner, er placeret i den tværsektorielle grundaftale, som findes på Region Nordjyllands hjemmeside. Sygdomsspecifikke sundhedsaftaler, som ikke er tiltrådt af alle kommuner, findes som supplerende aftaler mellem regionen og den enkelte kommune. Når en sygdomsspecifik sundhedsaftale er under revision / ændring, så kan man følge arbejdet på Regions Nordjyllands hjemmeside vedrørende indsatser i den tværsektorielle grundaftale. 3. Opfølgning på rammeaftalen og de sygdomsspecifikke sundhedsaftaler Der følges løbende op på de sygdomsspecifikke sundhedsaftaler. Dette kan fx ske når: Der kommer nye anbefalinger og retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen eller faglige organisationer, som har betydning for indsatsen på et område. Der kommer tilbagemeldinger fra lokale samarbejdsfora, som har betydning for en aftales indhold. Der opstår ønsker eller behov hos en af aftaleparterne eller i almen praksis, som har betydning for en aftales indhold. Af Den politiske Sundhedsaftale, s. 13, fremgår det, at vi i 2015 revitaliserer og øger anvendelsen af aftalen om opgaveflytning. Vi har også aftalt, at vi får udviklet en metode, så vi allerede i planlægningsfasen af evt. forandringer i sektorerne, systematisk vurderer, om der er afledte konsekvenser for andre parter. Det er vigtigt, at Aftalen om opgaveflytning anvendes i de tilfælde hvor det vurderes relevant Som beskrevet ovenfor, foregår den løbende opfølgning på området gennem de tværsektorielle samarbejdsfora, og de enkelte aktører. Hvis der opstår behov for at få afklaring eller opdatering af en sygdomsspecifik sundhedsaftale, henvender samarbejdsfora eller den enkelte aktør sig til Porteføljestyregruppen, som derefter vurderer, om der skal nedsættes en arbejdsgruppe til at udrede den konkrete henvendelse. Skal der iværksættes større længerevarende udviklingsarbejder i relation til en sygdomsspecifik sundhedsaftale, skal det først godkendes i DAS. Alle ændringer i de sygdomsspecifikke sundhedsaftaler skal godkendes af DAS og SKU. 4. Skabelon for udformning af de sygdomsspecifikke sundhedsaftaler Følgende emner skal beskrives i hver enkelt sygdomsspecifik sundhedsaftale: Indledning Målgruppe og Stratificering 3
5 Multisygdom 3 Faglige indsatser Inddragelse af patienter og pårørende Aktiviteter og økonomi Kommunikation mellem parterne Implementering, monitorering, kvalitetssikring og sundhedsfaglig udvikling Litteraturliste / Links De enkelte afsnit beskrives med udgangspunkt i rammeaftalens anvisninger Indledning Der udformes en fælles indledning til alle sygdomsspecifikke sundhedsaftaler, som beskriver relationen til Den Administrative Sundhedsaftale og rammeaftalen, og hvordan der følges op på aftalen. Ud over dette beskrives baggrunden for den enkelte aftale. 4.2 Målgruppe og Stratificering Målgruppen / patientgruppen for en sygdomsspecifik sundhedsaftale beskrives og afgrænses efter gældende diagnoser og de aktuelle inklusionskriterier. Med udgangspunkt i fastlæggelsen af patientgruppen, kvantificeres denne i relation til de benyttede stratificeringskriterier (se nedenfor). Stratificering af den valgte patientgruppe fremgår af den sygdomsspecifikke sundhedsaftale, og udgør grundlaget for arbejdsdelingen mellem parterne, og er samtidigt udgangspunkt for planlægning af indsatser i det enkelte patientforløb. Stratificeringen foretages på baggrund af en nærmere beskrivelse og analyse af patientgruppen, og kan fx tage udgangspunkt i: Demografi Helbredstilstand Funktionsevne Kontekstuelle faktorer Det er i forbindelse med stratificering vigtigt at være opmærksom på, at andre elementer end sygdommens sværhedsgrad er relevante at tage i betragtning, f.eks. co-morbiditet, mestringsevne mv, hvilket ovenstående netop understøtter. Stratificeringen skal sikre, at forskellige målgrupper (niveauer) inden for patientgruppen tilbydes relevante sundhedsindsatser af tilstrækkelig kvalitet, under hensyntagen til effektiv ressourceudnyttelse og sammenhæng i patientforløbene. 3 Sundhedsstyrelsen definerer Multisygdom som: Samtidig optræden af to eller flere kroniske sygdomme hos en person, hvor en sygdom ikke nødvendigvis er mere central end de andre. 4
6 4.3 Multisygdom De sygdomsspecifikke sundhedsaftaler skal, forholde sig til, hvordan indsatser over for mennesker med multisygdom håndteres. Det kan fx ske ved at tænke flere indsatser sammen i relation til hyppigt forekommende kombinationer af kronisk sygdom. Det kan også ske ved at indgå tættere samarbejde med de relevante aktører, med henblik på at sikre en bedre koordinering af indsatserne. 4.4 Faglige indsatser Den sundhedsfaglige indsats vedr. den pågældende kroniske sygdom skal beskrives. Relevante sundhedsfaglige indsatser beskrives med udgangspunkt i kliniske retningslinjer, visitationsretningslinjer og evt. retningslinjer fra faglige selskaber. De sygdomsspecifikke sundhedsaftaler skal beskrive de faglige indsatser, der er aftalt i relation til de beskrevne stratificeringsniveauer. I det omfang det skønnes nødvendigt, kan aftalen tillige beskrive de kompetencer, der er nødvendige for udførelsen af de faglige indsatser. Endelig skal aftalen beskrive hvilke aktører der, i relation til stratificeringen, skal udøve de faglige indsatser. I det omfang, der findes retningslinjer og anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen og faglige selskaber, som indsatsen refererer til, så skal disse være anført i den sygdomsspecifikke sundhedsaftale i en litteraturliste, og gerne som direkte links. 4.5 Inddragelse af patienter og pårørende Patienter og pårørende bør inddrages på flere niveauer i relation til de sygdomsspecifikke sundhedsaftaler. Det er aftalt, at der i 2015 påbegyndes udvikling af en handleplan for borger/brugerinddragelse. Når denne plan foreligger i sin endelige form, skal ideerne herfra udmøntes gennem de sygdomsspecifikke sundhedsaftaler. 4.6 Aktiviteter og økonomi Kommuner, sygehuse og almen praksis har ansvaret for at dimensionere og justere kapaciteten i de aktiviteter, som de har ansvaret for. For at kunne gøre dette, skal patientgrundlaget kvantificeres med udgangspunkt i de beskrevne stratificeringsniveauer. Hvis det er muligt, foretages endvidere et skøn over den forventede deltagerfrekvens i et konkret tilbud. Dette skøn kan danne udgangspunkt for økonomiberegninger i relation til de aftalte aktiviteter. Det bliver således muligt for den enkelte myndighedsansvarlige, at skønne eget ressourceforbrug i relation til, hvordan indsatsen planlægges organiseret. Ved ændringer i en eksisterende sygdomsspecifik sundhedsaftale skal der ske en vurdering af, om det har indflydelse på de foreliggende kvantificeringer af patientgrundlaget, og dermed, om det forventes at have indflydelse på de myndighedsansvarliges ressourceforbrug og dermed den økonomi, som er forbundet med de anbefalede faglige indsatser. 4.7 Kommunikation mellem parterne Henvisninger og anden direkte kommunikation mellem de udøvende aktører omkring patientforløbet, udveksles så vidt muligt digitalt. I det omfang det ikke er muligt, skal der arbejdes på at etablere hensigtsmæssige digitale løsninger for alle informations- og kommunikationsbehov mellem almen praksis, kommuner og region. I relation til den sundhedsfaglige indsats over for mennesker med kronisk sygdom benyttes følgende former for elektronisk kommunikation; Ved indlæggelse og udskrivning benyttes Tværsektorielle meddelelser (TSM). Ved henvisning til genoptræning efter indlæggelse på sygehus, benyttes genoptræningsplanen. Ved henvisning til patientrettede tilbud (rehabilitering) i kommunerne, anbefales det at benytte den dynamiske blanket (sygehushenvisningen). Dette er dog endnu ikke organisatorisk implementeret, når det gælder henvisninger fra sygehusene. 5
7 Ud over disse former for kommunikation, vil der ofte være behov for anden kommunikation mellem parterne, og denne bør også i videst muligt omfang kunne foregå elektronisk. Det kan fx være: Tilbagemelding fra kommunen til almen praksis eller sygehus vedrørende en borger, som har deltaget i et kommunalt tilbud. Dialog mellem kommune og sygehus, hvis en borger, som deltager i et kommunalt tilbud skal til en ambulant kontrol på sygehuset. Faglig rådgivning og sparring mellem kommuner og det specialiserede niveau. Det bør i aftalen fremgå, hvilke forventninger der er til anden kommunikation mellem parterne. I det omfang at ovenstående kommunikation ikke dækker de behov, der måtte være i relation til en sygdomsspecifik sundhedsaftale, skal disse behov og ønsker beskrives i aftalen. 4.8 Implementering, monitorering, kvalitetssikring og sundhedsfaglig udvikling Kommuner, sygehuse og almen praksis er hver især ansvarlige for deres opgavevaretagelse og for at implementere deres del af patientforløbet. Implementeringen og den efterfølgende drift af det sammenhængende patientforløb følges i de lokale samarbejdsfora inden for både somatik og psykiatri. Der er i Sundhedsaftalen 4 opstillet mål om, at der sker en stigning i antallet af henviste til kommunale rehabiliteringstilbud. På tidspunktet for indgåelse af rammeaftalen er der ikke identificeret en let anvendelig monitoreringsmulighed i forhold til at opgøre hvor mange der er henvist til kommunale rehabiliteringstilbud, og hvorfra de er henvist. Kommunerne fortsætter derfor indtil videre med (delvist manuelt) at levere opgørelser, men der skal arbejdes på at udvikle en lettere håndterbar monitoreringsmulighed. Kronikerindsatsen monitoreres derfor løbende gennem. En opgørelse af hvor mange henviste der er til de kommunale rehabiliteringstilbud. Regionen indsamler hvert halve år tal fra kommunerne i forhold til, hvor mange der er blevet henvist til et rehabiliteringstilbud, og hvorfra de er henvist. Regionen samler og offentliggør disse tal på regionens hjemmeside. Der er desuden opsat mål om, at borgere der henvises til et rehabiliteringstilbud, starter og gennemfører tilbuddet, og endelig er der opsat mål om, at der skal kunne påvises en effekt af borgerens deltagelse i et tilbud. Der skal derfor udvikles indikatorer, som monitorerer dette. Disse indikatorer udvikles på tværs af de sygdomsspecifikke sundhedsaftaler. I det omfang det vurderes relevant at udvikle / benytte sygdomsspecifikke indikatorer inden for et givent område, skal det beskrives i den sygdomsspecifikke sundhedsaftale. De sygdomsspecifikke sundhedsaftaler kvalitetssikres og udvikles gennem: Opfølgning på implementeringen af de aftalte indsatser i de lokale samarbejdsfora. Den beskrevne monitorering og det udviklingsarbejde, der skal igangsættes omkring tværsektoriel monitorering i Sundhedsaftaleperioden. En løbende opdatering af aftalerne, når der udkommer nye nationale retningslinjer og ny faglig evidens. Fælles faglig udvikling gennem de lokale samarbejdsfora, fælles undervisning (temadage og kurser) og den løbende regionale rådgivning. 4 Den Politiske Sundhedsaftale s. 7 6
8 Er der aftalt konkrete aktiviteter til kvalitetssikring ud over ovenstående, skal de beskrives i den sygdomsspecifikke sundhedsaftale. 4.9 Litteraturliste / Links Relevant litteratur gerne som links refereres i aftalen. 7
Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 1 Forebyggelse 070314 Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner
Læs mereStrategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.
Læs mereUdkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje
Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes
Læs mereBehandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling
Behandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling Opmærksomhedspunkt Overordnet Forebyggelse (organisatorisk placering) Nedsat udviklingsgrupper
Læs mereSUNDHEDSAFTALE
Kommissorium for permanent arbejdsgruppe vedr. Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom Godkendt: Den administrative styregruppe den 27. marts 2015. Bemærkning: Baggrund Region Hovedstaden og kommunerne
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314
Læs mereDisse opgaver er centrale i behandlings- og rehabiliteringsforløb for mennesker med kronisk sygdom.
Bilag 2 Generel Rammeaftale om Sammenhængende og styrkede patientforløb for mennesker med kroniske lidelser mellem Region Nordjylland og kommunerne i Nordjylland 2010 Gældende fra 1.januar 2011 1 Forord
Læs mereLovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009
Lovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009 13. august 2009. Nr. 778. Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler I medfør af 204, stk. 2, og 205, stk. 2, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse
Læs mere3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region
3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler
Læs mereIgangværende indsatser fra Sundhedsaftalen
1 Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen 2011-2014 Hjælp til selvmordstruede borgere Der er udarbejdet en oversigt over, hvor sundhedspersonale på tværs af sektorer kan få hjælp til en selvmordtruet
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2014
Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer
Læs mereBekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler
Bekendtgørelse nr. 0 Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler I medfør af 204, stk. 2, og 205, stk. 2, i sundhedsloven, jf. lov nr. 546 af 24. juni 2005, fastsættes: 1. Regionsrådet
Læs mereDen justerede Nordjyske Kronikermodel
Den justerede Nordjyske Kronikermodel Forudsætningerne Sundhedskoordinationsudvalget godkendte på sit møde den 31. august den justerede Nordjyske Kronikermodel. Uændrede forudsætninger for det tværsektorielle
Læs mereIgangværende indsatser fra Sundhedsaftalen
1 Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen 2011-2014 Forebyggelse TSG Flowdiagram for selvmordsforebyggelse en opgave fra 2. generations sundhedsaftale, som snart kan færdiggøres. Center for Selvmordsforebyggelse,
Læs mereImplementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram
Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram for mennesker med KOL Indledning Region Syddanmark og de 22 kommuner har primo 2017 vedtaget et nyt forløbsprogram for mennesker med kronisk obstruktiv
Læs mereJeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.
Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet
Læs mereVedr. sundhedsaftalen mellem Region Sjælland og kommunerne
Til Regionsrådet i Region Sjælland Kommunalbestyrelserne i Faxe Kommune, Greve Kommune, Guldborgsund Kommune, Holbæk Kommune, Kalundborg Kommune, Køge Kommune, Lejre Kommune, Lolland Kommune, Næstved Kommune,
Læs mereSTATUS PÅ IMPLEMENTERING AF GENOPTRÆNINGSOMRÅDET I FORHOLD TIL BEKENDTGØRELSE OG. Status SUNDHEDSAFTALE
STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF GENOPTRÆNINGSOMRÅDET I FORHOLD TIL BEKENDTGØRELSE OG Status SUNDHEDSAFTALE 2015-2018 CENTRALE ELEMENTER I BEKENDTGØRELSE OG VEJLEDNING PÅ TRÆNINGSOMRÅDET (JANUAR 2015) Baggrund
Læs merePatientforløbsprogrammer. v. Anne Bach Stisen - Januar 2012
Patientforløbsprogrammer v. Anne Bach Stisen - Januar 2012 Disposition 1. Kronikerstrategien (Indsatsen for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark) 2. Baggrund for forløbsprogrammerne 3. Hvad
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2016
Dato 13-02-2017 LSOL Sagsnr. 4-1611-8/19 7222 7810 Status på forløbsprogrammer 2016 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer 1
Læs mereDen politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter
Krav 6. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede
Læs mereBilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler
Dato 09-11-2017 NCHO/NIVG/ELSD Sagsnr. 4-1010-336/1 Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Dette oplæg danner baggrund for arbejdsgruppens drøftelser på 2. workshop
Læs mereRammerne for udvikling af Sundhedsaftalen. v/ Kontorchef, Alice Morsbøl og kontorchef, Charlotte Larsen
Rammerne for udvikling af Sundhedsaftalen v/ Kontorchef, Alice Morsbøl og kontorchef, Charlotte Larsen Overordnede grundvilkår, bekendtgørelse og vejledning Én sundhedsaftale pr. region Udgangspunkt i
Læs mereBilag 1: Oversigt over eksisterende samarbejdsaftaler
Bilag 1: Oversigt over eksisterende samarbejdsaftaler Forebyggelse Samarbejdsaftale om arbejdsdeling - Forebyggelsesområdet Samarbejdsaftale vedr. udsatte gravide Samarbejdsaftale om forældreuddannelse*
Læs mereTemagruppen for børn og unge, somatik
Temagruppen for børn og unge, somatik 7. Oktober 2015 www.regionmidtjylland.dk Dagsorden 1. Sundhedsaftalen og organisering af sundhedssamarbejdet 2. Temagruppens arbejde og organisering 3. Status Hvor
Læs mereWorkshop DSKS 09. januar 2015
Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske
Læs mereRehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade
Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade Opfølgning på forløbsprogrammerne i Region Midtjylland den 7. oktober 2013 Overlæge Bente Møller Hjerneskaderehabilitering i Danmark Kommunalreformen
Læs mereKrav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper
Krav 5. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2016
Dato 14-12-2016 LSOL Sagsnr. 4-1611-8/19 7222 7810 Status på forløbsprogrammer 2016 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer 1
Læs mereSundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom
Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens
Læs mereKoncept for forløbsplaner
Dato 29-09-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. finanslovsaftalen for 2015. Initiativet
Læs mereDet overordnede formål med sundhedsaftalen om forebyggelse er:
4. Forebyggelse Sundhedstilbud med sammenhæng og kvalitet. Det overordnede formål med sundhedsaftalen om forebyggelse er: at alle borgere med behov herfor tilbydes en sammenhængende forebyggelsesindsats
Læs mereVedr. sundhedsaftalen mellem Region Nordjylland og kommunerne
Til Regionsrådet i Region Nordjylland Kommunalbestyrelserne i Brønderslev Kommune, Frederikshavn Kommune, Hjørring Kommune, Jammerbugt Kommune, Læsø Kommune, Mariagerfjord Kommune, Morsø Kommune, Rebild
Læs mereVedr. sundhedsaftalen mellem Region Syddanmark og kommunerne
Til Regionsrådet i Region Syddanmark Kommunalbestyrelserne i Assens Kommune, Billund Kommune, Esbjerg Kommune, Fanø Kommune, Fredericia Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, Haderslev Kommune, Kerteminde Kommune,
Læs mereKommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden
Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune Regionsrådet Region Hovedstaden j.nr. 7-203-05-79/25 modtog den 29. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i
Læs mereSamarbejdsaftale om sikring af tværsektoriel opgaveflytning
Samarbejdsaftale om sikring af tværsektoriel opgaveflytning Proces: Opdateret maj 2016 tilrettet december 2016 Den Tværsektorielle Grundaftale Samarbejdsaftale om Sikring af tværsektoriel opgaveflytning
Læs mereSundhedsaftaler fra stafet til samarbejde og samtidighed
Sundhedsaftaler fra stafet til samarbejde og samtidighed Seminar for DS-ILPS mandag den 12. marts 2018 Lene Olesen og Elisabeth Skibsted, Sundhedsstyrelsen Agenda Sundhedsaftaler fra stafet til samarbejde
Læs mereServicetjek på hjerneskadeområdet
Servicetjek på hjerneskadeområdet Præsentation af proces og anbefalinger til drøftelse på seminar- Dansk Selskab for Neuro Rehabilitering V. Line Riddersholm, Ergoterapeut, Senior konsulent. Afrapportering.
Læs mereSundhedsaftalekonference 2011 - sammenhængende sundhedsvæsen. Tema 4: Forebyggelse og Sundhedsfremme
Sundhedsaftalekonference 2011 - sammenhængende sundhedsvæsen Tema 4: Forebyggelse og Sundhedsfremme Tirsdag den 11. oktober 2011 Oplægsholderen Alice Morsbøl, kontorchef Regional koordinerende funktion,
Læs mereGenoptræningsplaner til kræftpatienter
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: Dato: 7. april 2015 Udarbejdet af: Morten Jakobsen/Annette Lunde Stougaard E mail: Morten.Jakobsen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631365
Læs mereVejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler
Dato 23-02-2018 Sagsnr. 4-1010-336/1 PLAN plan@sst.dk Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler 1 Indledning Rammerne for sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler er fastlagt i
Læs mereBilateral sundhedsaftale mellem Rebild Kommune og Region Nordjylland
Bilateral sundhedsaftale mellem Rebild Kommune og Region Nordjylland 2 Bilateral Sundhedsaftale mellem Rebild Kommune og Region Nordjylland Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING.................................................................................................
Læs mereOpsummering af praksisplanen (pixi-udgave)
Center Sundhed 27.02.14 Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave) Baggrund Ifølge lov nr. 904 af 4. juli 2013 om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet,
Læs mereVejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler
VEJ nr 9406 af 04/06/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2018 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 4-1010-336/1 Senere ændringer
Læs mereDato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815
Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 bem Kommissorier for Sundhedsstyrelsens følgegruppe og arbejdsgrupper vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen
Læs mereHeri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov.
Sygehusenes nye rolle 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Dette papir beskriver, hvordan sygehusene skal have en ny og mere udadvendt rolle, hvor afdelingernes ekspertise og specialisering bruges
Læs mereOmkring forskning og dokumentation er der enighed om at have fokus på bl.a. sektorovergange for særlige målgrupper.
1. Status fra arbejdsgruppe vedr. forebyggelse Arbejdsgruppen har planlagt i alt 5 møder incl. Kick-off seminar. 2 møder har allerede været afholdt. Møderne er tematiserede, således at det så vidt muligt
Læs mereOplæg - Temaer i Sundhedsaftalen
31. MAJ 2017 Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 2019-2022 Baggrund En borgers sygdomsforløb kræver ofte både indsatser i kommunen, hos den praktiserende læge og på hospitalet. En positiv oplevelse af sygdomsforløbet
Læs mereKommunalbestyrelsen Horsens kommune. Regionsrådet Region Midtjylland
Kommunalbestyrelsen Horsens kommune Regionsrådet Region Midtjylland modtog den 30. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i Region Midtjylland og
Læs mereRegion Hovedstaden. Forebyggelses- politik
Region Hovedstaden Forebyggelses- politik 24. juni 2008 Baggrund Regionsrådet har i de sundhedspolitiske hensigtserklæringer besluttet at udarbejde en forebyggelsespolitik, der skal være retningsgivende
Læs mereDen politiske styregruppes repræsentanter fra Kommunen er Orla Kastrup Kristensen og Gert
Krav 3. Hvordan parterne følger op på aftalen Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede
Læs mereRegionshuset Viborg. Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel
Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat om status for implementering af Bekendtgørelse om genoptræningsplaner
Læs mereImplementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland
Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt
Læs mereSundhedschef Sten Dokkedahl std@faaborgmidtfyn.dk
Sundhedschef Sten Dokkedahl std@faaborgmidtfyn.dk Begrebsafklaring Sundhedslovens 205: Regionsrådet og Kommunalbestyrelsen indgår aftaler om opgave varetagelsen på sundhedsområdet. Sundhedskoordinationsudvalget,
Læs mereKoncept for forløbsplaner
Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi
Læs mereSUNDHEDSAFTALE
Kommissorium for permanent arbejdsgruppe vedr. forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser Godkendt: Den administrative styregruppe den 27. marts 2015 Bemærkning: Baggrund Region Hovedstaden og kommunerne
Læs mereCENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE
25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt
Læs mereEt sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum
Sundhed en fælles opgave Sundhedsaftalen 2010-2014 Indledning Kommunalbestyrelserne i de 17 kommuner og Region Sjælland ønsker med denne aftale at sætte sundhed som en fælles opgave på dagsordenen i såvel
Læs mereÅRLIG STATUS TIL DEN ADMINISTRATIVE STYREGRUPPE 2011
ÅRLIG STATUS TIL DEN ADMINISTRATIVE STYREGRUPPE 2011 Status fra: Koordineringsgruppe for indlæggelse og udskrivning Kontaktperson: Regional tovholder for sundhedsaftalen om indlæggelse og udskrivning Ole
Læs merePorteføljeansvarlig: Ikke nødvendigt. Godkendt i PSG: 21 august 2017
Revideret Kommissorium for: Projektgruppen for genoptræningsområdet Formandskab: Kommunerne: Lars Bach, Rebild Kommune Regionen: Lars Lejbølle, Sundhed på Tværs Sekretariat: Formandskabet har ansvaret
Læs mereVejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler
Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler 1. Indledning Rammerne for sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler er fastlagt i sundhedslovens 203-205 samt i Bekendtgørelse nr. 1569
Læs mereOversigt over projekter i Sundhedsaftalen
Oversigt over projekter i Sundhedsaftalen 2015-2018 Politisk pejlemærke 1: Sundhedstilbud med sammenhæng og kvalitet Politisk mål: Borgeren skal have det sundhedstilbud, der er behov for, til tiden og
Læs mereRammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter
18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår
Læs mereForebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus
Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Til lederne på sygehuset Indhold DU HAR SOM LEDER EN VIGTIG OPGAVE Hvem tager sig af hvad i forebyggelsesforløbet Lederens opgaver Lederens
Læs mereForløbskoordination i kommunalt regi
21. april 2009 Forløbskoordination i kommunalt regi Martin Sandberg Buch cand.scient.adm. msb@dsi.dk Hvordan kommer man i gang? 1. Hvor er koordinationsproblemerne? 2. Hvad skal koordineres? 3. Hvilken
Læs mered. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45
Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...
Læs mereProjekter der er iværksat i 2015 (prioriteret af SKU) Beskrivelse af projekt Indsatsområde Status på indsatsen Slutafrapportering. 1.
Version 11.05.15 Oversigt over aktive projekter Projekterne er iværksat på 2 forskellige baggrund: - Projekter der er iværksat før - Projekter der er iværksat i og fremefter Afsnit i Sundhedsaftale Beskrivelse
Læs mereAfrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler.
Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler. Indstilling til styregruppen for grundaftaler Arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler indstiller til styregruppen
Læs mereKOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut
KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning
Læs mereGodkendelse af Sundhedsaftalen 2019
Punkt 6. Godkendelse af Sundhedsaftalen 2019 2019-001411 Sundheds- og Kulturudvalget, Beskæftigelsesudvalget, og Ældre- og Handicapudvalget indstiller, at byrådet godkender Sundhedsaftalen 2019. Møde den
Læs mereKommunalbestyrelsen Vordingborg Kommune. Regionsrådet Region Sjælland
Kommunalbestyrelsen Vordingborg Kommune Regionsrådet Region Sjælland modtog den 29. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i Region Sjælland og kommunalbestyrelsen
Læs mereDen Nordjyske Kronikermodel
Den Nordjyske Kronikermodel Forslag til justeret model - april 2012 Indhold 0. Indledning... 1 1. Den Nordjyske Kronikermodel Justeret udgave... 1 1.1 Præmisser for en justering af Den Nordjyske Kronikermodel...
Læs mereForslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar
19.03.2019 Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar S. 5 afsnit 1 Visioner PÅ BORGERENS PRÆMISSER Vi arbejder ud fra en værdi om, at vi sætter borgeren først. Det betyder, at vi inddrager
Læs mereKommissorium for servicetjek af genoptrænings- og rehabiliteringsindsatserne for personer med erhvervet hjerneskade
Dato 06-02-2017 N Kommissorium for servicetjek af genoptrænings- og rehabiliteringsindsatserne for personer med erhvervet hjerneskade Indledning Der skal gennemføres et servicetjek af genoptrænings- og
Læs mereOversigt over projekter i Sundhedsaftalen
Oversigt over projekter i Sundhedsaftalen 2015-2018 Politisk pejlemærke 1: Sundhedstilbud med sammenhæng og kvalitet Politisk mål: Borgeren skal have det sundhedstilbud, der er behov for, til tiden og
Læs mere1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.
1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 2 Projektets baggrund Patienter med kronisk sygdom, herunder KOL, diabetes 2 og hjertekar patienter er
Læs mereVedr. sundhedsaftalen mellem Region Hovedstaden og kommunerne
Til Regionsrådet i Region Hovedstaden Kommunalbestyrelserne i Albertslund Kommune, Allerød Kommune, Ballerup Kommune, Bornholms Regionskommune, Brøndby Kommune, Dragør Kommune, Egedal Kommune, Fredensborg
Læs mereOversigt over projekter i Sundhedsaftalen
Oversigt over projekter i Sundhedsaftalen 2015-2018 Politisk pejlemærke 1: Sundhedstilbud med sammenhæng og kvalitet Politisk mål: Borgeren skal have det sundhedstilbud, der er behov for, til tiden og
Læs mereVejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013
Dato 9. december 2013 Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013 Udkast til referencegruppen med indarbejdede kommentarer fra høringen 1 Indledning Rammerne for sundhedskoordinationsudvalg
Læs mereDen Nordjyske Kronikermodel. Forebyggelse og hjælp til selvhjælp gennem sundhedsteknologi
Den Nordjyske Kronikermodel Forebyggelse og hjælp til selvhjælp gennem sundhedsteknologi 1 Indhold Udfordringen Den Nordjyske Kronikermodel Formål vision Understøttelse af sundhedsteknologi en ønskedrøm!?!
Læs mereSundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN.
Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver
Læs mereEt stærkt fælles nordjysk sundhedsvæsen (version )
Et stærkt fælles nordjysk sundhedsvæsen (version 260514) I Nordjylland er der gode traditioner for at samarbejde om at borgeren får det bedst mulige forløb i sundhedsvæsenet. Med nuværende sundhedsaftale
Læs mereGrundaftale om indlæggelsesforløb
1 HØRINGSFORSLAG Grundaftale om indlæggelsesforløb 29. februar 2008 2 Krav 1: Information Hvilke relevante oplysninger om patientens behov mv., der skal udveksles mellem kommunen, den praktiserende læge
Læs mereDen Tværsektorielle Grundaftale
Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Hjerte-Kar Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Skal revideres Sygdomsspecifik sundhedsaftale for Hjerte og
Læs mereHandleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi
Handleplan 2010 Koncern Praksis Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi Marts 2010 Koncern Praksis Handleplan 2010 Indledning
Læs mereGrundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark
Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark 1. Formål Aftalens formål er: - At understøtte sammenhængende forløb for personer med kronisk sygdom, herunder understøtte kvaliteten
Læs mereDET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER
DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER Louise Stage & Tine Skovgaard Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Komite for helse og sosial i Bergen Kommunalreformen 2007 Kommunen del af sundhedsvæsnet
Læs mereAnvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering
Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling
Læs mereKommissorium for Følgegruppen for uddannelse og arbejde
Kommissorium for Baggrund Region Syddanmark og de 22 syddanske kommuner har indgået Sundhedsaftalen 2019-2023. Aftalen er godkendt i kommunalbestyrelser og regionsrådet og trådte i kraft den 1. juli 2019.
Læs mereUdviklingen i kroniske sygdomme
Forløbsprogrammer Definition Et kronikerprogram beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats for en given kronisk sygdom, der sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger
Læs mere1 Indledning. 2 Shared care
1 Indledning Anvendelsen af ny teknologi og samarbejde med praksissektoren er højt prioriterede udviklingsområder i Region Midtjyllands psykiatriplan. Regionsrådet nedsatte på den baggrund i februar 2008
Læs mereUdfyldningsaftale for Diabetes type 2
Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse
Læs mereTillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden
1 Kommune Frederikssund Klynge Hillerød Seneste revision 23. september 2010 P:\PlanlaegningOgUdvikling\Sundhedsaftaler\Sundhedsaftale 2011-2014\Allonger\Hillerød- Klyngen\Frederikssund tillægsaftale 2011-2014.doc
Læs mereGrundaftale om kvalitet og opfølgning
Grundaftale om kvalitet og opfølgning 1. Formål Grundaftalen om kvalitet og opfølgning har til formål at bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering af indsatsen i de patientforløb, som går på tværs
Læs mereProjekt Kronikerkoordinator.
Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.
Læs mereKoordinerende indsatsplaner. Sara Lindhardt, Socialstyrelsen Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Lene Sønderup Olesen, Sundhedsstyrelsen
Koordinerende indsatsplaner Sara Lindhardt, Socialstyrelsen Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Lene Sønderup Olesen, Sundhedsstyrelsen Målsætning med dagen Informere om indhold i retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen
Læs mereSundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.
OPGAVEBESKRIVELSE OG KOMMISSORIUM j.nr. 7-203-02-293/1/SIMT FORLØBSPROGRAMMER FOR PERSONER MED TRAU- MATISKE HJERNESKADER OG TILGRÆNSENDE LIDEL- SER SAMT APOPLEKSI Baggrund nedsatte i 1995 et udvalg, som
Læs mereGenerisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere
Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere 1. Baggrund Regeringen og Danske Regioner har siden 2011 i økonomiaftalerne aftalt, at der løbende skal
Læs mereTil: Faglig Følgegruppe for Genoptræning. Referat af møde i Faglig følgegruppe for genoptræning torsdag den 22. maj. Dagsorden
Til: Faglig Følgegruppe for Genoptræning Referat af møde i Faglig følgegruppe for genoptræning torsdag den 22. maj. Dagsorden 1. Velkommen, kort introduktion til mødet. 2. Elektronisk kommunikation Faglig
Læs mere