xxxxxxxxxxxxxxx Synopsis Historie Skt. Josef skole 15/9 2009

Transkript

1 Side 1 af 9

2 Problemstilling Jeg ser det som et problem, at der er så mange forskellige meninger om hvad årsagen/årsagerne til 1. verdenskrig var. Jeg tror ikke, at det er muligt nogen sinde at blive enig om én årsag til krigens udbrud. Men på den anden side behøver der jo ikke kun at være én årsag til krigen. Et andet problem var skyttegravene. Fx da tyskerne stod foran Paris gjorde franskmændene alt for at beskytte Paris, og det endte da også med, at de fik trængt tyskerne tilbage. Men nu indledte man en skyttegravskrig, hvor skyttegravene skulle beskytte soldaterne mod masseødelæggelses våben, som dengang bestod af artilleriet og maskingeværet. Nogle gange blev der givet ordrer til stormangreb. Og så stormede soldaterne ellers frem, hvor de blev mødt af fjendens kugler. Der døde mange soldater i skyttegravene. Et tredje problem er, at man dengang var meget uenig i, hvem der udløste krigen. Da krigen brød ud i de første dage af august 1914, pegede alle stormagterne vildt på hinanden og beskyldte de andre for at være årsagen til katastrofen. Da krigen var forbi havde sejrherrerne travlt med at fastslå, at det var taberne, som var skyld i krigens udbrud. Problemformulering Hvilke årsager kan der have været til krigens udbrud? Hvor mange soldater døde i skyttegravene? Hvem var skyld i krigen? Side 2 af 9

3 Bilagsanalyse: Bilag 1: Hvem: P. Holt Hvad: Tekster og tal, 1 Hvornår: 1971 Den 28. juni 1914, godt en måned før selve krigen brød ud, skete et dobbeltmord på den østrigungarske arving, ærkehertugen Franz Ferdinand, og hans hustru. Mordet fandt sted i byen Sarajevo og var planlagt af en hemmelig modstands-gruppe, der havde udvalgt syv unge mænd til at begå mordene. Gruppen kaldte sig Den sorte Hånd. De ville gøre verden opmærksom på deres utilfredshed. De ville nemlig hellere tilhøre nabo-landet Serbien. Arvingerne skulle køre igennem Sarajevos gader i en åben bil. På selve dagen, hvor mordene skulle finde sted, svigtede de 6 fra gruppen. Den syvende mand, som hed Gavrillo Princip (hvis navn faktisk betyder begyndelse ), skød parret da arvingernes chauffør ved en fejl drejede af det forkerte sted. Skæbnen ville, at Princip befandt sig netop der. Planen var, at han skulle begå selvmord lige efter mordet, men han blev pågrebet før han nåede det. Han fik dødsstraf. Af aflagte tilståelser fremgik det, at dobbeltmordet var blevet planlagt i Belgrad, Serbien. Det fremgik også, at våbnene og sprængstofferne, som blev brugt til mordet, var givet af serbiske officerer og embedsmænd. Den 23. juli 1914 overrakte Østrig-Ungarn et ultimatum til Serbien. Den serbiske regering skulle forpligte sig til 10 punkter. Nogle af punkterne ville Serbien sagtens kunne forholde sig til. Fx: ufortøvet at fjerne fra den offentlige undervisning i Serbien, både med hensyn til lærerkræfter og undervisningsmetoder, alt hvad der tjener til eller kan tjene til at udvikle propaganda imod Østrig- Ungarn. Men der var også nogle punkter som Serbien ikke ville være i stand til at acceptere. Fx: At modtage medarbejderstab i Serbien af repræsentanter for den østrig-ungarske regering til undertrykkelse af den nedbrydende bevægelse, der er rettet imod monarkiets territoriale integritet. Jeg tror nemlig ikke, at Serbien ville kunne være i stand til at lade en anden regering gå ind, og sige hvad de måtte og ikke måtte gøre. Under dette forløb støttede Rusland Serbien, og Tyskland støttede Østrig-Ungarn. Side 3 af 9

4 Nu begyndte landene at lave alliancer. Rusland havde en alliance med Frankrig. Frankrig havde også en alliance med England. Og England beskyttede Belgien. Dette blev kaldt for Triplealliance. Man kunne også kalde det for en domino-effekt, fordi den ene alliance udløste den anden. Tyskland, Tyrkiet og Ungarn var også i alliance. Dette kaldte man centralmagten. Centrale begreber i bilag 1: Propaganda: er når man udelukkende viser ting, der gavner ens foretagende og udelukker alt andet som kan skade det. Integritet: kommer af ordet at integrere, som betyder at indpasse sig noget. Bilag 2: Hvem: Fritz Fischer Hvad: Griff nach der Weltmacht Hvornår: 1961 (oversat 1967) Historikeren Fritz Fischer udgav i 1961 værket Griff nach der Weltmacht. I værket fremgår det, at Fischer mente, at årsagen til krigens udbrud var fordi de ledende kredse inden for det tyske militær og erhvervsliv stræbte efter at give Tyskland en helt ny og bestemmende position i verdenspolitikken. Man ønskede at gøre Tyskland til kontinentets helt dominerende magt, Mitteleuropa. Det centrale Europa omfattede Tyskland, Belgien, Østrig-Ungarn, Holland, de skandinaviske lande mv. (Willhelm, Tysklands kejser fra 1888, ville have magt over alle de førnævnte lande). De skulle alle være en del af et fælles rum under tysk ledelse. Også kolonierne i Asien og Afrika skulle omfordeles, så Tysklands andel blev langt større. Fischer giver udtryk for, at han mener, at Tyskland bevidst stræbte efter en krig, før Ruslands hær blev større. Men det de ledende tyske kredse var uenige om, var om Storbritannien kunne holdes ude af den kommende krig. Kort sagt mente Fritz Fischer, at det var Tyskland, som var årsagen til og skyld i krigen. Tyskland provokerede bevidst Rusland så englænderne skulle tro, at det var russerne som provokerede, og derved skulle England starte en krig imod Rusland. Sådan blev det bare ikke. Balkan, som var tyrkisk, var der to stormagter, som ønskede magt over. Den ene var Rusland og den anden Østrig-Ungarn. Selvfølgelig støttede Tyskland sin allierede Østrig-Ungarn. Tyskland Side 4 af 9

5 ønskede nemlig at kunne rejse igennem Balkan, for så kunne de komme ned til Tyrkiet, hvor der var olie. Da Rusland i 1905 var på knæene pga. landet havde haft et nederlag i øst til Japan, benyttede Østrig-Ungarn lejligheden til i 1908 at besætte og overtage de to små stater Bosnien og Hercegovina ved Adriaterhavet. Nu blev serberne for alvor sure på de tyske østrigere. For østrigerne havde både omkredset Serbien og udelukket det fra havet. Tyskland opfordrede nu sin allierede Østrig-Ungarn at stå fast mod Ruslands trussel om regulær krig på Serbiens side. Nu trådte den fransk-russiske alliance i kraft. Fra Paris meddelte man zarens hof i St. Petersborg, at Frankrig var klar til at gå i krig mod Tyskland, hvis Rusland gik mod Østrig- Ungarn. Den episode i 1908 var meget á la den man oplevede i 1914, da krigen brød ud. Man så nemlig allerede i 1908, hvordan alliance-systemet styrede landene. Der skulle kun nogle begivenheder til på Balkan for at sætte sådan nogle kriser i gang. Det skete flere gange i de følgende år. Og med mordet i Sarajevo i 1914, gled man fra krise over i krig. Centrale begreber i bilag 2: Mv. = med videre Bilag 3: Hvem: ikke oplyst Hvad: kort over Afrikas kolonier European imperialism in Africa, 1914 Hvornår: ikke oplyst Lenin var en af dem, der mente, at det dels var kolonierne, som var årsagen til krigen. I 1876 var kun 10 % af Afrika kolonier, som var under en stormagt. I 1914 var 80 % af Afrika kolonier. Jeg er enig med Lenin i, at kampen om kolonierne kan have betydning for krigens udbrud. Men jeg tror ikke, at det er hele forklaringen. Men kampen om kolonierne gik ud på, at landene simpelthen blev magtglade. De ønskede alle sammen mere jord. Og grunden til denne imperialistiske politik fandt Lenin i konkurrencen mellem de enkelte lande. Og konkurrencen gik ud på at kunne købe råvarer billigt, hvor derefter at sælge varerne med den højst mulige fortjeneste. Side 5 af 9

6 På dette tidspunkt havde firmaerne magt når det kom til politik. For at være med i den konkurrence, søgte de store nationale firmaer nemlig to veje: 1) De slog sig sammen i store truster for at være på linje med andre landes selskaber. 2) De tvang deres lands regering til at sikre sig de områder, hvor råvarerne kom fra. Det gjaldt kolonierne i Afrika og Asien. Lenins opfattelse kan vises ved fem faser: 1) Konkurrence. Firmaer konkurrerer på nationale markeder. 2) Monopol-kapitalisme. Firmaer sammenlægges i truster. 3) Forsøg på internationale monopoler på råvarer og afsætning. 4) Monopolerne opnår politisk magt. 5) Imperialisme. Staterne sikrer afsætningen ved erobringer af kolonier. På billedet vist ovenfor kan man se hvor lidt af Afrika som var uafhængigt, altså uden nogen stormagt. Den grå farve viser hvilket dele, der var uafhængige. Centrale begreber i bilag 3: Imperialistiske: kommer af ordet imperialistisk og i denne sammenhæng menes der, at stjæle lande fra hinanden. Truster: foreninger. Monopol: et monopol har eneretten til salg. Side 6 af 9

7 Perspektivering 1. verdenskrig havde både konsekvenser set fra en geografisk side og en samfundsmæssig side. Vesteuropas grænser har ikke ændret sig særlig meget siden krigen i Men hvis man ser på et kort over grænserne fra 1914 og et kort fra 1920, kan man se, at Østeuropas grænser har rykket sig. Nogle lande er opstået. Polen, Tjekkoslovakiet, Jugoslavien, Litauen, Letland og Estland blev oprettet. Øen Irland blev uafhængig fra Storbritannien og selvstændig i Øen Island blev uafhængig fra Danmark. Østrig-Ungarn blev betydeligt mindre. Rusland og Tyskland blev ligeledes også mindre. I Danmark rykkede grænsen længere ned. I dag ligger grænsen ved Padborg. Kolonierne i Afrika og Asien blev overtaget af England og Rusland indtil de i 1960 erne blev opløst. Set fra en samfundsmæssig side har 1. verdenskrig haft en del konsekvenser og følger. Der blev dræbt mere end 9 millioner unge i krigen, og 12 millioner blev såret. Romandigtning, poesi og maler-kunsten i tiden efter 1914 har alle drejet sig om, at hverdagen blev en grå, krise-fyldt og trist verden. En af mellemkrigstidens store romaner, som blev skrevet af franskmanden Marcel Proust hed På Sporet efter den Tabte Tid. Mange stillede spørgsmål, om hvordan det nogensinde skulle kunne være muligt at vende tilbage til de forrige tiders tryghed. Andre spørgsmål som, hvordan den højt civiliserede generation dog kunne finde på at udsætte denne tryghed?, blev også stillet. De mest berømte repræsentanter for den tankegang var Picasso inden for kunsten og Arnold Schönberg i musikken. I 1920 som følge af krigen gik 4 kejserriger fallit. Det var Osmannerne (Tyrkiet), Østrig-Ungarn, Tyskland og Rusland. Side 7 af 9

8 Konklusion 1) Jeg tror, at landene i flere år havde haft en spænding, og at den spænding brød ud i åben konflikt af en eller anden grund. Det kan have været dobbeltmordet i Sarajevo hvor den østrig-ungarske arving, Franz Ferdinand, og hans hustru blev dræbt. Det kan også have været kampen om kolonierne, som var årsagen (Lenins teori), se bilag 3. Også indkredsningen af Tyskland kan have været grunden. Pga. at Wilhelm den anden holdt truende taler i Europas hovedstæder, og raslede med våbnene, blev landene bange for Tyskland og Rusland trak sig ud af det såkaldte Tre-kejser-forbund mellem Rusland, Preussen og Østrig-Ungarn. I stedet indgik Rusland en forsvars-alliance med Frankrig i Efter år 1900 opdagede Tyskland, at det var blevet omringet af fjender på alle sider. Det tyske folk forklarede, at det føltes som kvælnings-fornemmelser. Det var dog ikke uden grund, for de omliggende lande havde alle indgået traktater. Rusland havde en traktat med Frankrig ( ), Storbritannien (1907) og Italien (1909). Italien havde også en traktat med Frankrig ( ). Frankrig havde en traktat med Storbritannien (1908). Fritz Fischer mente, at Tyskland bevidst stræbte efter en krig før Ruslands hær blev for stor, se bilag 2. USA s tidligere præsident, Woodrow Wilson, mente, at mindre tallet skulle have selvbestemmelse, og det var skyld i krigen. Det var også ham som lavede de 14 fredspunkter i Versailles-traktaten. 2) Der er intet præcist tal om hvor mange, der døde i skyttegravene, men det var rigtig mange. I krigen døde i alt 9 millioner mennesker og ca. 12 millioner mennesker blev såret. 3) I freds-slutningen, Versailles-traktaten, som blev underskrevet i 1919, blev det i paragraf 231 slået fast, at Tyskland og til dels dets allierede Østrig-Ungarn var de eneste, som var ansvarlige for krigens udbrud, dens ødelæggelser og tab. For Tyskland var det virkelig vigtigt at kaste dette ansvar af sig. Det var nemlig en af de stærkeste drivkræfter til genopbygningen af landet. Historikerne i alle lande erkendte i tiden omkring 1930, at Versailles-traktatens paragraf 231 ikke var rigtig. Da man ikke kan lægge skylden for en hel krig på ét lands skuldrer. Der var medskyldige blandt alle stormagter. Side 8 af 9

9 Kildeangivelse Kristian Hvidt: Mordet i Sarajevo. Hvorfor krigen ?, i serien Den Første Verdenskrig (1983). Billeder taget fra: Den Første Verdenskrig kopisider. Side 9 af 9