Kaj Munk om abort. - perspektivering af Kaj Munks abortanliggende. Af universitetslektor Arne Munk, 12. juni 2000, Vedersø

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kaj Munk om abort. - perspektivering af Kaj Munks abortanliggende. Af universitetslektor Arne Munk, 12. juni 2000, Vedersø"

Transkript

1 Kaj Munk om abort - perspektivering af Kaj Munks abortanliggende Af universitetslektor Arne Munk, 12. juni 2000, Vedersø Overraskende nok kom det bag på den danske offentlighed, at nationalhelten Kaj Munk var så reaktionær, at abort var ham en oprørende vederstyggelighed, et oprør mod gud, en national katastrofe, et forræderi mod menneskeheden, udtryk for et usselt og lavsindet kvindesyn, hankønnets korrumperede selvrespekt. Selv det mest overfladiske kendskab til hans tankegang og livsindstilling, hvor det at ofre andre i stedet for sig selv, ofre andre for sin egen bekvemmelighed og velfærd, blandt andet at finde det i sin skønneste orden, at engelske og Amerikanske soldater forblødte for Danmarks frihed, uden at vi selv rørte en finger, ville have givet enhver færten af, at han ikke var at finde på den galej. Skulkeriet i alle dets former var og blev ham en pest. Han betalte selv prisen. Selv om der ikke havde stået en stavelse om abort i hans skriftlige efterladenskaber, var hans grundholdning så entydig, at svaret turde være givet på forhånd. Nu er der imidlertid et betragteligt og omfangsrigt materiale, der ikke giver dette forræderi mod menneskeheden så meget som eet forsonligt ord med på vejen. Siden Kaj Munks tid har dæmonien spundet sit korsedderkoppespind om alt og alle, så at modstand mod abort er sammenfaldende med dømmesyge, en uforstående og ukærlig holdning til sagesløse personer, der ganske uforskyldt er i ulykkelige omstændigheder. I lyset af den europæiske historie og tradition er tingene helt vendt på hovedet. Allerede i det fjerde, førkristelige århundrede lagde Gregor af Nyssa grunden til, at abort på et hvilket som helst tidspunkt i svangerskabsforløbet var forkastelig - i og med, at det samme livgivende princip bestemte organismens udvikling fra dets allerførste eksistens til dets dødsdag, hvormed der afgørende er lagt afstand til en videnskabeligt begrundet materialistisk opfattelse af en værditilvækst i barnets udvikling- helt i tråd med Kaj Munks udsagn om, at i mennesketilblivelsens mysterium er det Gudsfinger, der tegner i kaos. At fosteret for Kaj Munks bevidsthed i særlig grad var af guddommelig oprindelse, kan der anføres talrige beviser på. Han kunne for eksempel begrunde sin forkærlighed for børn og gamle med, at de første kom lige fra gud, og de sidste var på vej til ham. Antiabortlinien var fra oldtidens dage stort set ubrudt. Således var en af Kaj Munks store samtidige, teologen, orgelvirtuosen, junglelægen, Sonningprismodtageren Albert Schweitzerl bestemt ikke af den opfattelse, at drab på ufødte var vejen frem for Afrika og hans junglehospital i lambaréne i Fransk Congo. I sin berømte artikel fra 1936 barnet er livet og fremtiden slår Kaj Munk med syvtommersøm fast, at staten har en forpligtelse til at skabe ærbødighed for svangerskabet, til for enhver pris og på alle måder at hilse barnet velkomment og værne om det, så såre det overhovedet lader sig ane, så sandt som barnet er fremtiden, er menneskeheden, er selve livet, et religiøst sprogbrug, der vækker mindelser om Kristus som vejen, sandheden og livet. Til enhver nyfødt knytter sig en forjættelse, en udbedring og en oprejsning for,

2 hvad der slog fejl og løb ud i sandet for den aktuelle generation. Barnet julenat er mere end noget et farvel til den gamle verden med alle dens fejltrin og gebrækkeligheder og et løfte for fremtiden, menneskeheden og livet. ja, hvad er julen andet, siger Kaj Munk, end en ung kvinde, jordens yndigste, på engang elskerinde og moder og et lille barn, menneskehedens tro, håb og kærlighed. Som stenen på møllebakken placerer Kaj Munk i første række ansvaret for denne skændsel og denne jammer, med hvilke ord han betegner udleveringen af det ufødte barn til den rene dæmoni, hos den lovgivende forsamling, hos staten, hos folkestyret. I Stauningstykket, skuespillet selvtægt reduceres barnet til en brik i forhandlingstovtrækkeriet mellem socialdemokrater og radikale om en bevarelse af regeringsmagten. Som i forsvarsspørgsmålet viger Stauning af frygt for, at de radikale vil gøre det til et kabinetsspørgsmål og udløse regeringens fald. Kaj Munk var rystet. Var dette ikke en version af de tyske Nürnberglove, hvor den tyske stat, på papiret en retsstat, satte en del af sin befolkning uden for lov og ret. Som jøderne var retsløse blev ufødte nu retsløse. Samme anklage, som den lutherske biskop Beugel i skuespillet han sidder ved smeltediglen retter mod den tyske stat i trediverne, kan rettes mod den danske: men at tage menneskerettighederne fra mennesker er at gøre sig selv til forbryder. Overgrebet mod barnet var i imidlertid en tak værre, for mens Hitlerregimet på daværende tidspunkt foretog en beskæring af jødernes borgerrettigheder, åbnede den danske stat i realiteten ballet for justitsmordet i renkultur, nemlig henrettelse af uskyldige i skyldiges sted, endda uden forudgående rettergang, hvilket Kaj Munk-citatet på stenen: hvad har de gjort os? Med al tydelighed understreger. For enhver ufordærvet retsbevidsthed må den ultimative straf, dødsstraffen være en reaktion på den ultimative forbrydelse, forbrydelser af værste skuffe - og ikke forseelser som at køre uden cykellygte efter mørkets frembrud. Ikke engang krigsforbrydelserne i Bosnien udløser dødsstraf, men mordet på henved en million små danskere er derimod helt og aldeles uden retsvirkninger. For en ufordærvet retsfølelse er dette en lige så stor national belastning, som overgrebet mod jøderne var det for retskafne og retsindige tyskere. Jeg kender et menneske, der sidder og græmmer sig over den velkendte danske proportionsforvrængning. Han smed en avis hen til mig: kæmpe annonce, ikke sandt! Nu skal jeg Gud hjælpe mig som dansker føle mig flov over den behandling, vi giver indvandrere og flygtninge. Nej, jeg føler mig mere end flov over, hvad Anker Jørgensen gjorde på mine og det danske folks vegne i 1973, da han udløste en mordbølge uden sidestykke i fædrelandets historie. Jeg tager ikke i betænkning at sige, at skiftende regeringer i dette århundredes Danmark har appelleret til de laveste instinkter i det danske folk med en forstemmende proletarisering af moralen til følge. Den canadiske psykiater Philip Ney har fyldestgørende dokumenteret, at en væsentlig forklaring på de morderiske drengebandekrige i blandt andet i Amerika er en refleks af den fri abort og det abortmilieu, i hvilket de er opvokset og fra hvilket de er udgået. Fra barnsben er deres retsbegreber forkvaklet - i og med, at drab ikke var en reaktion på en forseelse eller en forbrydelse eller såmænd blot truende adfærd,

3 men i deres øjne aldeles vilkårligt og umotiveret. Et samfund, der gav grønt lys for en sådan uretfærdighed mod dem i fostertilstanden, havde totalt forlist sin moralske ret til at gå i rette med dem - uanset på hvilken måde de senere forså sig mod deres omgivelser. Når Kaj Munk kalder sit stykke for selvtægt, afspejler det også, at mennesket, in casu Thorvald Stauning, et jordisk parlament har taget sig selv til rette over for Gud og hans lovgivning for menneskeheden. Selvtægt er ellers en af retsstatens ømmeste punkter. Helt i Kaj Munks ånd er det danske folkestyre på stenens bagside draget til ansvar for dette uundskyldelige overgreb mod nationens mindste små. Som den nuværende pave med al ønskelig tydelighed og mod det demokratiske systems selvforherligelse har ladet vide, er demokrati og folkestyre ingen garanti mod krænkelser af groveste art mod menneskerettighederne. I sandhedens interesse skal det slås fast og det med ulyst og beskæmmelse, at der hos flere totalitære regimer af værste skuffe ikke er basis og grundlag for opstilling af den sten, der nu står på Møllebakken i Vedersø. I Kaj Munks forkætrede Olleruptale, hvor han i fuld overensstemmelse med sandheden placerer ansvaret for den niende april - med hans egne ord den tungeste dag i vort folks historie - på det danske folkestyre, lægger han ikke skjul på, at dette folkestyre ikke har været tro mod sine idealer. Da den niende april bedst i hans øjne kunne sammenlignes med en begravelse, eftersom Danmark som selvstændig nation var gået under, var der vel brug for en præst. Skulle han påtage sig den opgave, ville han slå på kistelåget med sin knyttede næve og sige: Hvad har du gjort ved dine ungdomsidealer? Havde man forhørt sig hos den grundlovgivende forsamlings mænd, forrige århundredes demokratiske pionerer i Danmark, ville de have stejlet over udsigten til, at deres efterfølgere på tinge ville finde det i overensstemmelse med demokratiets væsen at foregribe sig mod landets fremtid i svøb. Kaj Munk havde et skarpt blik for bedraget og selvbedraget, hvad hans skuespil om blodhunden Henrik den Ottende Cant er en fremragende illustration af. Bedraget og selvbedraget, at jo længere man flytter grænsen for abortindgrebet i retning af undfangelsestidspunktet desto mindre drab er det, kolliderer, som venteligt er, med det kompromisløse Kaj Munk ske sandhedskrev. Ufremkommeligt hedder det så såre det (nemlig barnet) overhovedet lader sig ane. Det er ligefuldt helligt og uantasteligt som blastocyt, zygote, embryo eller foster. At fremstille fortrydelsespillen som et alternativ til abort, som en offentlig kampagne med store plakater formastede sig til, ville for Kaj Munk være cant, selvbedrag eller ligefrem en udvækst på det løgneorgie, som den fri abort har væltet ind over nationen. Tilintetgørelsen af reagensglasbefrugtede æg som et alternativ til abort ville Kaj Munk lige så stensikkert have stemplet som renlivet bedrag, som voldførelse af sandheden - bortset fra, at han derudover ville have

4 fordømt denne fremgangsmåde som et af de alvorligste anslag - i menneskefornedrelsens strategi - mod det gudskabte menneskes værdighed. En afgørende kilde til en persons holdninger er ordvalget. Overgrebet mod det ufødte menneske begrænser sig sprogligt set hos Kaj Munk i al væsentlighed til værdiladede gloser som skændsel og jammer, hvilket på den ene side indebærer en uforbeholden forkastelse af og afsky for personer, institutioner og samfund, der vil løse deres vanskeligheder ved et forræderi mod barnet, på den anden side jammer, en gruopvækkende og bundløs elendighed. Kaj Munk gav altså ikke plads for mellemløsninger i denne sag: et barn bliver til, for at det skal fødes, en kvinde undfanger for, at hun skal blive mor. Alt andet - bemærk alt andet - er forbrydelse og svineri. Lad os ikke forfalde til udglattende og afsvækkende sentimentalitet og pølsesnak om at bygge bro og mødes på halvvejen, men lad ordet skændsel stå i al sin uforsonlige grelhed. Drab på et uskyldigt, ukompromitteret og værgeløst menneskevæsen er en uhyrlig skændsel, er med et bibelsk udtryk en skændselsdåd, i Gads danske bibelleksikon udlagt som en ugerning, ond handling i videre betydning, hvorfor det da også i 1.Mosebog 34,7 i forbindelse med en voldtægt hedder thi noget sådant bør ikke ske eller i 2.samuelsbog 13,12, hvor davids søn Amnon skænder sin halvsøster Tamar: Således gør man ikke i Israel, uforeneligt som det er med Israels hellighedsstatus som Gudsfolk. Skændsel er nemlig en fællesskabsbesmittende og -besudlende størrelse. En massevoldtægt med dødelig udgang i dommerbogen mod en sagesløs kvinde stemples ligeledes som en skændselsdåd, der logisk set foranlediger en folkelig reaktion, en voldsom og blodig straffeekspedition mod de formastelige. I sagens natur må enhver fordømmelse af en skændselsdåd i tale, skrift eller granit blive en skamstøtte, men det er at vende tingene på hovedet at rette anklagen mod dem, der fastholder erindringen om forbrydelsen og lade dem, der har tilskyndet til den og iværksat den gå ram forbi. Uden skamplet ingen skamstøtte. At forlange at man skal slette alle ydre tegn på en med stædighed og ubodfærdighed fastholdt og fortsat forbrydelse, er en ny forbrydelse mod de uskyldigt henrettede, som berøver dem den sidste rest af værdighed. En ren samvittighed vil næppe opfatte stenen på Møllebakken som en skamstøtte. Valget mellem skamstøtte og udsugning forelå i hvert fald ikke for de udsugede. Kaj Munk forgudede kvinden, men hans kvindebillede var af en ganske anden art end den for øjeblikket fremherskende og toneangivende, hvor et tarveligt grundsyn åbenlyst tilgodeser og forsvarer kvindens velfærd på bekostning af barnets. I en sådan interessekonflikt ville Kaj Munk til en hver tid ubetinget og uden vaklen have taget barnets parti. Formuleringen ærbødighed for svangerskabet er ikke blot møntet på barnet, men også på dets mor. Kvinden, der bærer fremtiden i sit skød, har en særstilling i forhold til ugravide eller ligefrem graviditetsfjendtlige medsøstre. I al sin uformelige uskønhed overstråler hun enhver anden repræsentant for eller udgave af sit køn. I et digt min unge elskede kaster op ser han tilbage på sit hjertes udkårne, før hun af naturlige årsager havde lagt sig ud, fyldt af stolthed over hendes tales sølvklang, hendes tankes vin, hendes ansigts ynde, hendes legems lue, men, fortsætter han, aldrig brændte så hedt min hu,

5 Af ømhed for dig som netop nu, Da gustenbleget og grimet du Mig jager ud af din stue. Vor lykkes levende stjernefangst I løn du under dit bælte bærer. Med al din kval, med din blu og angst En evighed i dit liv du nærer. Foruden kampe og nederlag Skal ingen vinde sin sejers sag! O krigerinde for livets sag! Usigelig jeg dig ærer. Til denne dyrkelse af det evigt kvindelige, i særligt grad fuldbårent til stede i den gravide kvinde, slægtens moder, Maria med Jesusbarnet og så videre, var Nora i Ibsens dukkehjem et vederværdigt modstykke og i en lang aviskronik foretager han et opgør med denne bastard og forvanskning af kvindeidealet. Kvinden har af selvindlysende grunde hovedansvaret for, at moderskabet ikke havner i den ren karikatur. Fejler hun, kan ingen overtage rollen og udbedre skaderne. At justitsminister Steincke kunne nedsætte en svangerskabskommission og give kvinder plads i den, kan vel ingen falde i staver over, men at denne kommission med Kaj Munks ord til udryddelse af menneskeliv består af herrer - og så kommer det typisk for Kaj Munk - o, ufattelighed damer, må forbavse, damer, der medfremsætter forslag, bag hvilke der ligger et syn på elskoven, som - ført ud i konsekvensen - stiller den på ligefod med sager som bajere og snaps, for hvilke ingredienser man jo også kan udpumpes, hvis man har fået lidt rigeligt inden for vesten, synet på barnet som en lille nederdrægtig tingest, som en ondskabsfuld skæbne har koblet til en uskyldig fornøjelse. Det falder i hvert ikke tråd med Kaj Munk -ske forestillinger om den altopofrende, kærlige og omsorgsfulde moderskikkelse. Alligevel udløser denne anklage for hærværk mod moderidealet voldsom forargelse hos moderne kvinder, der mener at kunne forene karriereræs og uforpligtende kønslig omgang med omsorg og respekt for barnet. Denne nærtagenhed har jeg det meget vanskeligt med - i betragtning af, at jeg kan lægge videoer på min båndmaskine, der viser festende og sejrsberuste kvinder, der kvitterede for indførelsen af den fri abort med ville stammedanse på offentlige steder. Kun skalpene på teltpælene manglede. I min mors stue fladede en svigerdatter ud med stor mave og et skilt, der anbefalede tilintetgørelsen af det barn, som hun på daværende tidspunkt bar under sit hjerte. Nu kommer så tømmermændene og vi skal betragte de hærgende stormtropper som krigsinvalider, uforskyldte ofre for vildfarelser, vildledninger og uheldige omstændigheder, men ønsker man da en aflastning af ansvaret, en fordeling eller omfordeling af ansvaret, ønsker man for eksempel at give barnets far mulighed for veto mod den påtænkte abort? Det øjner jeg ingen steder. Jeg deltager ikke i grædekoret,

6 før viljen til et opgør med og en undsigelse af den skadevoldende svangerskabsafbrydelse er på kvindesagens dagsorden. Man kan ikke på den ene side påberåbe sig ubetinget hoved- og halsret over sit barn og samtidig fraskrive sig ansvaret for dets ombringelse. Det er meningsløst at klamre sig til den fri abort og samtidig jamre og stortude over dens konsekvenser. Fornuftlammende slagord som jeg er imod abort, men tilhænger af fri abort hører til den hovedløse politikerjargon på Christiansborg (Margrethe Auken). Det er det samme som at sige: Jeg ved, at abort fører til ulykke, men det er i orden, at der bliver mere af den. Jeg er imod fri hastighed på landevejene, men selvfølgelig skal fartbøller og fulderikkere have lov til at rase ud og bringe sig selv og andre i ulykke. Den såkaldte omsiggribende konspirationsteori, hvorefter kvinderne er sagesløse ofre for en kynisk abortsammenrotning, vokser i takt med de åbenlyse og smertetunge omkostningssider af den fri abort, men det er et farligt hellefyr, fordi den sygelig- og utilregneliggør kvindekønnet, der altså ikke er i stand til i ansvarlighed at forvalte og varetage deres egen tilværelse - og ikke mindst deres seksualitet. Naturligvis må kvindesagen opfatte dette som en grov umyndiggørelse og diskriminering. Den fri abort blev jo netop i sin tid indført med den motivering, at kvinden selvfølgelig rådede over de fysiske og psykiske ressourcer til at træffe det valg og altså også trodse omgivelserne, om disse ville rokke ved eller ligefrem modvirke hendes beslutning. Skulle man endelig opstille en prioritetsliste over ofrene i dette abortragnarok, må i hvert fald barnet og den aborttruede eller abortoverlevende gå forud for den aborterende med eller uden fortrydelse og fortvivlelse. En ubehagelig kendsgerning er det, at i takt med kvindens indflydelse i det offentlige liv, har barnet fået det værre. De såkaldt bløde værdier har det ufødte barn ikke mærket meget til, snarere tværtimod. Nej, der er en sandhed i Kaj Munks ord, at mens kvinderne helst vil slå mennesker ihjel før fødslen, vil mænd helst udsætte det til omkring de tyve år. Denne falske frifindelse af den kvinde, der uden eller under pres skiller sig af med sit barn, anser Kaj Munk ikke som en farbar, menneskeværdig og kristelig løsning. Sorgen, skammen og nederlaget skal gennemleves. I skuespillet En Almanakhistorie insisterer maren på at bære det fulde ansvar for sin egenhændigt i absolut dølgsmål fortagne fosterfordrivelse, hvilket dengang betød politianmeldelse, fængselsstraf og vanry for hende og hendes familie, spidsrodsgang i et pietistisk farvet nærsamfund. Denne bodsgang er for Maren den ufravigelige betingelse for Guds tilgivelse i Kristus, som hun så i et natligt syn erfarer ved at se frelseren bære det aborterede barn på armen op ad en stige ind i paradiset. Kun således fastholdes barnets værdi og den i anger og forkastelse af sin udåd, af Kristus tilgivne barnemorderskes værdi. Kristeligt set må enhver anden udgang betegnes som selvforløsning og i grunden forhærdelse. Skamstøttespørgsmålet i alle dets aspekter fortjener en langt bedre skæbne end skræmmebilledets. Man skal ikke underkende dets pædagogiske værdi i folkeopdragelsens tjeneste. Jeg tror ikke, at vi gør sagen og menneskeheden en tjeneste ved beskæmmet at bøje hovedet og lad os jage i et mussehul, fordi aborttilhængere hvæser skamstøtte efter os.

7 Med en tysk filosof, vil jeg stille spørgsmålet, om det er, fordi vi bilder os ind, at vi ikke har fortjent en skamstøtte. Den, der råber skamstøtte, skyder sig i øvrigt selv i foden. En sejrherre eller en triumfator med en ukuelig tiltro til sig selv, sit eget værd og sin sags uangribelighed tager gerne modstandernes skamstøtter med i købet. Hitlerkarrikaturer i England har næppe forstyrret førerens nattesøvn og det i krigens første faser sejrsbevidste Tyskland. Det er et tegn på, at aborttilhængerne er i defensiven, på retræte. De lader deres holdninger og handlinger bestemme af modstanderen. De ønsker vor tavshed, vort indirekte medarbejderskab, vor godkendelse af deres krakelerende projekt. Vi skal have medynk med ofrene, ofrene for deres uigennemtænkte hærværk mod og mishandling af menneskeheden, men den, der beder om nåde, er langt fra sejrens palmer - i hvert fald under disse stjerner. Og hvem råber så skamstøtte? Næppe de smadrede eksistenser i abortens kølvand, der har nok med at slikke deres sår, nej, deres selvbestaltede talsmænd, deres i egentlig forstand skadevoldere og bødler, der ikke gør det af omsorg for deres klientel, men af angst for eget havari, levedygtigheden af deres ideologi, af deres filosofiske ståsted, af deres selvforståelse, af deres selvopholdelsesdrift. Berlinmuren faldt, men der er stadig Berlinmure, som en lille flok krampagtigt stiver af, lærens ufejlbarlighed. Ingen ved sine fulde fem vil benægte skamstøtteeffekten i Yadwashem, holokaustcentre o.s.v., men da må spørgsmålet også blive, eftersom disse forbydelser hører fortiden til, om det er mere berettiget at lade unge tyskere undgælde for deres bedsteforældres forbrydelser end at forskåne det danske folk for forbrydelser, man ikke har lagt bag sig og ikke vil drømme om at lægge bag sig. Træffende er det sagt: Tyskland har en Vergangenheitsbewältigung (et opgør med sin fortid) Danmark har både Vergangenheitsbewältigung og Gegenwartsbewältigung (både et opgør med sin fortid og sin nutid). Sålænge som over 50% af alle aborter skyldes en laden-stå-til, en går-den-så-går-den, sålænge som 87% af den danske befolkning og dets parlament ikke føler sig beskæmmet ved som europæisk land at have rekorden i fosterdrab og fosterjagt, bør man anstændigvist træde varsomt over for andre nationer - i rollen som menneskerettighedsrevser. Kaj Munk, hans livsværk og de mange mindesten, der er opstillet for ham, vil uundgåeligt - for uden andre virkninger - have en skamstøtteeffekt blandt andet over for, hvad han anså for den mørkeste dag i rigets tusindårige historie, den niende april 1940, og hvad der derefter fulgte af ukritisk tjenstvillighed over for en af verdenshistoriens mest forbrydelsesbetændte regimer. Der er et urkomisk misforhold mellem den heksejagt, som det officielle Danmark udfolder mod restauranter og spisesteder på grund af faren for maveforgiftninger og den totale blindhed over for den sygdom til døden, der stortrives på vore gynækologiske afdelinger.

8 Det er og bliver et uoverskueligt og uforvindeligt tab for menneskeheden, at barnet er fortrængt fra den hellighedsfære, der er dets gudgivne bestemmelse. Ikke omsonst manede Kaj Munk til ærefrygt og ærbødighed for svangerskabet, for hvad kvinden bærer under sit hjerte er noget langt værdifuldere end hun selv. Det er intet mindre end fremtiden, menneskeheden, ja, selve livet. Med barnet står og falder et folks fremtid. Med barnet står menneskehedens selvforståelse og overlevelse på spil. Apokalyptisk ser mor Teresa spiren til en tredie verdenskrig i abortvanvidet. Ja, selve livet, siger Kaj Munk. Det ufødte menneske trækker kridtstregen mellem liv og død. Profetisk slutter Kaj Munk sin artikel: Ved de, hvorfor månen hænger og griner så fjollet? Jeg har altid troet, at det var af os. Men nu er det gået op for mig, at det er det ikke. Var det os, den grinede af, ville den ikke grine, men græde. Nej, det skyldes, at den virkelig er fjollet. Den har også engang haft mennesker, der gennemgik alle grader af civilisation. Og nu hænger den der og dingler, idiotisk, uddød, ingenting til. Profetisk stiller han diagnosen for undergangen: Vi får små drabspavillioner indrettet i alle stationsbyer, hvor enhver kvinde med lidt respekt for sig selv kan henvende sig gratis...og børnene må jo i skolerne allerede fra den tidligste alder have besked, klar og udførlig, helst med demonstration, så de står fuld udrustet ved konfirmationsalderen. Ja, det er et spørgsmål, om at vi ikke bør gå videre endnu, tage det endelige skridt. Man har ikke sikkerhed for noget som helst barn, om det ikke kan koste mor livet ved fødslen, ej heller om der har været fuld overenstemmelse mellem parterne, da det blev til, om der kan lure epilepsi eller sindsyge i det - og givet er det jo, at ethvert svangerskab medfører mulighed for forringelse af moderens personlige, familie- og samfundsmæssige stilling, for eksempel, hvis det udvikler sig til et subjekt, og hun bliver ved med at holde fast ved det. (Naturligvis, den bedste forebyggelse mod det vanvittige tilfælde, at forældre ville slås for deres handicappede børn, er, at de overhovedet intet afkom får). Staten må naturligvis drage den fulde konsekvens af alle disse usikkerhedsmomenter og vedtage en lov, hvorefter enhver kvinde i den farlige alder (fra 15 til 50) een gang ugelig stillede, skulle stille, til undersøgelse og behandling hos to læger, så at man i alle tilfælde sikrede sig imod, at der overhovedet kom børn i verden. Kort sagt: forbud mod fødsler. En galskabens logik - helt i forlængelse af tankestringensen bag holocaust, forbilledligt udviklet af Zygmunt Baumann i hans bog Modernity and the Holcaust med den præcise tyske titel: Dialektik der Ordnung, holocaust som en udfordring til intellektet, til rationaliseringsevne og planlægning. Er konskvensen af en sygeliggørelse af svangerskabet til syvende og sidst ikke en ophævelse af det? Er der ikke klang af afgang i Poul Henningsens (kulturradikalismens fejrede førstemand i Danmark) angreb på den Steincke, der stadig hengir sig til ægteskabets værdifuldhed, borgerlig sædelighed, børnerigdom og andet svineri. Selvmordet har sin egen iboende, modsigelsesfri argumentation og logik, som højtbegavede psykiaterne har rendt panden imod. Ingen har mere end den nuværende pave klædt den vestlige verden af til skindet som ophavs- og arnested for en dødskultur. I en bemærkelsesværdig tale til de amerikanske biskopper fremhæver han den ubeskrivelige ufølsomhed over for kendsgerninger, der, hvor man lukker øjnene for, hvad der i

9 virkeligheden foregår under et abortindgreb og han fortsætter: Et samfund, som har så lidt sans for menneskelivets værdi, har allerede slået portene op for en dødens kultur. Som Chamberlain i trediverne ved sin eftergivenhed mente at tjene fredens sag, men fik krigen (Churchills træffende bedømmelse af mødet mellem Hitler og Chamberlain: he had the choice between disgrace and war. He chose disgrace and shall have the war. På dansk: han havde valget mellem vanære og krig. Han valgte vanæren og får alligevel krigen) - på samme måde, som altså Chamberlain mente at tjene fredens sag, men fik krigen, mener vor dødskultur at tjene livets sag, men den står i sin egen grav - med jord til halsen. Således må foreningen Sex & Samfunds nyligt afholdte konference på Christiansborg betegnes som en begravelsessceance, hvor folketinget - hele det danske folks lovgivende forsamling lægger ligkapel til en ren og skær interesseorganisation. Nu må der være åbnet mulighed for, at Retten til Liv holder sine fremtidige årsmøder samme sted! Programpunktet var ikke, som man kunne forvente, noget så nærliggende som abortproblemet i den velnærede danske velfærdsstat, men i Langtbortistan med kvaksalverdødsfald på stribe. Fiffet og propagandanummeret er velkendt. Det hører blandt andet til standardinventaret i Hanne Reintofts retirader. Uvederhæftige og udokumenterede påstande om 20 millioner ulovlige aborter, fire til seks millioner (immervæk et gab for en nøjeregnende statistik), og så igen med et slag på tasken 1 til 2 millioner sterile (et fremskridt skulle man tro, eftersom disse kvinder da ikke udsættes for yderligere risici) og imponerende præcist dødsfald. Rædselscenariet er gennemskueligt. Således snylter den rige verdens abortpraksis på den fattige verdens elendighed. Hovedtaleren er svenskeren professor Staffan Bergstrøm, der skurkagtigt bryder sine afrikanske værtslandes antiabortlove og strør om sig med det abortfremkaldende mavesårsmiddel cytotec, alt imens han proklamerer, at det gælder om at redde liv. I Sverige kan man altså blive professor ved at mene, at man tjener livets sag ved at slå ned for fode. Ikke eet sekund strejfer det denne professor og hans publikum fra det velnærede Skandinavien, at de afrikanske stater i deres nærmest uoverskuelige sociale og fysiske elendighed ikke vil føje en ny, større, uoprettelig, åndelig elendighed til deres selvforståelse. Ja, ak disse dumme negre, der ikke ved, hvad der tjener til deres bedste. I grel modsætning til denne primitive og usammenhængende dødsadvokatur står den Amerikanske club 700 med sin timinutters video om Sarah Smith og hendes skæbne. En lysende kvindebegavelse, men med svære men. Hendes mor forsøgte at abortere hende, men abortlægen fik kun ram på hendes tvillingebror. Uoverskuelige lidelser har dette ført til for den nu voksne Sarah og hendes mor. Sarah bekender: min mor begræder dybt dette drab. Jeg ved, at smerten for hende til tider er ulidelig, især når hun har mig for øje og mindes min tvillingebror. Mor mener, at den almægtige Guds beskyttende hånd reddede mit liv, ja, Guds hånd dækkede for mig og skjulte mig (for abortlægen) i hendes livmoder, beskyttede mig mod dødsværktøjet, skalpellen. I dag takker jeg Gud for, at jeg overlevede, men smerten sidder uudryddeligt i hver og en, i hele min familie. Til minde om min bror Andrew har vi købt og rejst en mindesten, som står på

10 en kirkegård i Sydkalifornien. Andrew James Smith. Sarahs tvillingebror - i vore hjerter vil du altid være i live. Ubevidst havde Sarah under opvæksten en fornemmelse af, at en frygtelig sandhed forude lå og ventede på hende. Som tolvårig var hun plaget af anorexia nervosa, nervøs spisevægring. Hendes mor følte, at hun ikke længere kunne forholde hende sandheden. Som en bombe kom det: Sarah, du er tvilling. Jeg aborterede din tvillingebror og forsøgte også at abortere dig. Åh, jeg vidste ikke, hvad jeg gjorde og det er min bøn, at du måske engang vil være i stand til at tilgive mig. Jeg elsker dig og trænger mere end noget til, at du forstår, at du er velkommen i vor familie. Det var et næsten dødbringende slag for Sarah af modtage den tiltænkte dødsdom af hendes egen mors mund. Nu ser hun sin skæbne som et kald, et korstog mod det Amerika, der har 32 millioner ufødte på samvittigheden. Hver af dem havde et ansigt, et liv, en skaber, der elskede dem og dannede dem i sit billede. i det land, som også skulle være mit, dræbes der en person som dig og mig hver tyvende sekund. At vende ryggen til denne elendighed er for Sarah at vende ryggen til den Jesus, der identificerede sig med en af disse små. Naturligt falder det for hende at sammenligne sig selv med en uskyldig jøde, der nøgen og rippet for alt må gå den tunge gang gennem tysklands gader into a room he knows he will never come out of (ind i rum, som han aldrig skal forlade i levende live). Men i modsætning til ham var det mine egne forældre, der førte mig ind i det rum, siger hun. Hovedrystende kommenterer hun sine abortforfægtende medsøstres slagord: det er min krop. Det er mit valg! lad mig slå fast, siger hun, my mothers choice was my death sentence (min mors valg var min dødsdom). Det drejer sig ikke ene og alene om en kvindes krop, men om kød og blod af et væsen som mig. Før en kvinde aner, at hun er gravid, har et barn 20 dage efter dets undfangelse et bankende hjerte. Vis mig blot en stump menneskevæv eller en fjernet kræftknude med et bankende hjerte.vis mig en lever eller en nyre, der har sin egen blodtype. Efter 8 uger har barnet sit eget smerteregister og har som følge deraf de bedste betingelser for at reagere på den abort i tiende til tolvte svangerskabsuge, som den altovervejende del af aborterede ufødte i Amerika udsættes for. Hun frabeder sig at få prakket den løgn på, at det, der fjernes er en stump væv og at ingen i den anledning lider skade. Hun vil lige gøre opmærksom på: I was there! Jeg var der. Jeg opholdt mig kun et par centimeter fra min uskyldige tvillingebror, da hans lille krop blev flænget i stumper og stykker og bild mig ikke ind, at han ikke mærkede det. I 14 til 16 uger lå vi side om side. Det, der overgik ham, var også tiltænkt mig. Som Kristus giver sit legeme som en offergave til os i den hellige nadver og ikke i egenkærlighed reserverer dette legeme for sig selv, må kvinden anse det for den største gave af verden at kunne stille sit legeme til rådighed for moderskabet i en tidsbegrænset del af sit liv.

11 Det ufatteligt magtfulde i dette budskab er ikke blot den fuldvægtige dokumentation af det forlængst videnskabeligt, til overmål dokumenterede abortion-survivor-syndrom, som et samfundsrepræsentativt udvalg for nyligt jordede som en abortmodstanderopfindelse, da elisabeth sukkot ansøgte om pengemidler til en kortlæggelse af dette problem. Sådan sidder løgnen, fordægtigheden, inkompetencen og gemenheden til højbords i den offentlige forvaltning. Til overmål stadfæster Danmark sin stilling som et etisk u-land - altså det magtfulde i dette budskab er ikke blot en bekræftelse af abortion-survivorsyndromet, men også identifikationsnøglen. Abort er ikke en akademisk problemstilling, en nøgtern afvejning af fordele og ulemper ved for eksempel en øresundsforbindelse, men en fysisk og psykisk, omkostningstung, i mange tilfælde ulægelig belastning for ofrene. Vi ser først abort som en syndflodstrussel mod alt levende, når vi med Sarah Smith oplever os selv som potentielle ofre, at den tvillingebror, der blev aborteret ligeså nemt kunne have været dig og mig. Smukt og ædelt er det blandt andet over internet og hjemmeside at kæmpe for de 50 drenge og piger, der i dagens Danmarks hver dag må lade livet, men blodig virkelighed bliver den ultimative forkastelse først, når den føles på egen krop. Livets væsentlige grænsedragning går mellem det akademiske og det eksistentielle, mellem tilskuerpladsen og arenaen, mellem gladiatorernes kamp på liv og død - og tidsfordriv for en kejser, der med en håndbevægelse kan udløse et forlystelsessygt publikums kildrende spænding. Man har fortalt mig, at en fotograf havde taget opstilling på en gade i Chicago, hvor han høfligt spurgte folk, om han måtte tage et billede af dem, hvorfor man naturligvis forhørte sig til, hvad han skulle bruge det til. til den blender der, sagde han og pegede på en skammel ved sin side og så fortsatte han: Synes du måske, at du har fortjent en bedre skæbne end dette lands millioner af uretfærdigt udslettede drenge - og pigefostre! Men hvordan prisfastsætter man den ufødte? Hvorledes skal prisskiltet i vinduet til den aborterende verden se ud? Hvordan overbevise omgivelserne om, at et barn i anmarch er værdifuldt? Kaj Munk erkendte problemet, der i en kontant verden ikke klares med besværgelsesformularer om dets uerstattelighed og uforligelighed, men råber på en eller anden form for synliggørelse. Han tog ikke i betænkning, hvad der navnlig skurrer fælt i emanciperede protestantøren, at sætte lighedstegn mellem børnebegrænsning og devaluering af barnet. Kaj Munk ligger helt på linie med Moderkirken, der opfatter den principielt ved samleje totale udelukkelse af graviditet som væsensbeslægtet med abortanslaget mod barnet. Kaj Munk fastslår følgeligen: En selvfølge skal det være, at et hjems sundhed måles på børneflokkens tal. I de fattige ægteskaber må staten direkte hjælpe til med at bekræfte den visdom, at børn er en rigdom. Selvvalgt barnløshed er altså en kraftig udmelding om, at børn ikke er en rigdom. Selv bekræftede Kaj Munk den rigdom ved at få fem børn, et antal han gerne havde set fordoblet. Når samfundet altså lukker øjne og pengepung for et dalende befolkningstal, når man altså ikke vil investere i børn, giver det ingen mening at hævde deres værdi.

12 Skal der betrædes andre veje til en opvurdering af barnet, ryger man hurtigt ud i et dilemma. Hvad skal man eksempelvist sige, når en aborttilhænger for øjnene af en stor forsamling kammeratligt klapper en på skulderen og siger: i grunden er vi jo enige. Når det kommer til stykket, er det ufødte barn for jer og jeres forening jo heller ikke andet end et graviditetsprodukt eller en celleklump, for i mener jo ret beset ikke, at det skal have konsekvenser at slå sit ufødte barn ihjel, hverken første gang, anden gang eller tredje gang. Hvorfor skal en morder have op til seksten års fængsel for et enkelt mord, når I ikke engang vil foreslå tvangssterilisering af en kvinde med en stribe af fosterdrab bag sig eller vil i? Så må jeg sige, at vestgoterne var mere konsekvente end i, for hos dem måtte ikke blot kvinden, der lod det ske, men også manden, der samtykkede og den person, der udførte aborten, lide døden. I Spanien blev i middelalderen den kvinde, der berøvede sit foster livet, levende begravet. Det er vanskeligt at imødegå dette udsagn fra en fransk jurist: "Hvis drab i alle andre tilfælde er uundskyldelige, er drab i dette tilfælde selvfølgelig også uundskyldeligt, og hvis begrundelserne for drab i dette tilfælde er forståelige, må begrundelserne for drab i alle andre tilfælde også være det. Denne smertefulde identifikationsproces, hvor man sætter sig i sin aborterede brors ellers søsters eller sågar i hele den aborterede menneskeheds sted, i særlig grad og logisk nok et tvillingefænomen, fylder mere og mere i de psykiatriske statistikker. Det fjerde, tankevækkende moment i Sarah Smiths beretning er associationen til holocaust, de tyske jødeudryddelser, et tilbagevendende træk i oplevelsesbevidstheden hos overlevende fra abortattentater. En overfølsom, næsten psykotisk, trettenårig, svejtsisk pige, hvis mor havde to frivillige aborter bag sig, havde med sine forældre aflagt koncentrationslejren Auschwitz et besøg. Det gjorde et uudsletteligt indtryk på hende og i tiden derefter havde hun tilbagevendende mareridt om natten. Kolonner af nøgne kvindeskikkelser med børn på armene gled udtryksløst forbi hende og de ulasteligt uniformerede SSsoldater ind i gaskammererets gab. Døren faldt i med brag, og da den igen gik op mødte der hende et syn af forvredne ansigter og sammenfiltrede menneskebylter, mødre, der i deres sidste desperate stund havde krammet deres børn til ukendelighed. Gråden tog magten fra hende, og en styrtsø af tårer skyllede hende ind mellem ligene, som til hendes forundring forsvandt som ved et trylleslag. Hun var alene med disse kolde, klamme vægge, men udenfor blæste en mild forårsvind fuglekvidder og blomsterdufte ind til hende. Hun følte sig pludselig tyve år ældre. Hun gik udenfor og følte sig lettet. Jernbanesporene var gennemrustet. Toggangen var for tid og evighed indstillet. Nu holdt der biler. En ny kolonne var på vej ind i gaskammeret, livlige, velplejede, velklædte kvinder - alle med mave, alle gravide. Da de lidt efter kom ud, var de ikke længere med barn, men man kunne ikke se på deres ansigter, at de havde efterladt børnene bag den vidtåbentstående dør til friheden. Kaj Munks stærkt udviklede kaldsbevidsthed, hans særstilling i den guddommelige husførelse umuliggjorde for ham enhver forestilling om, at han kunne være gået til grunde i utide. Tankevækkende og paradoksalt er det, at Danmarks fremtidige velfærd, opretholdelsen og videreførelsen af velfærdsstaten beror på de fremmedes, indvandrernes fødedygtighed. Formanden for

13 arbejdsgiverforeningen, Hans Schou bebuder masseindførelse af arbejdskraft, hvis blandt andet standarden i sundhedssektoren skal opretholdes. Som blandt andet den franske professor og Kaj Munk-specialist Marc Auchet har givet udtryk for, bundede Kaj Munks store mistænksomhed over for demokratierne i trediverne i deres magtesløshed over for en omsiggribende, omkostningsløs liderlighed, på et tidspunkt, hvor de i hans øjne livsbekræftende diktatorer belønnede og præmierede de kvinder, der gennem personlige ofre og afkald og et højt fødselstal tilførte deres lande rige løfter for en glorværdig fremtid. Aldrig har børnetilskuddet i klingende mønt været så stort forholdsmæssigt i Spanien som under Francos fascistiske regime. I Danmark missionerede blandt andet Thit Jensen drabeligt for tobørnssystemet. Kvinder skulle ikke være fødemaskiner, og Poul Henningsen luftede højlydt sin foragt over for Julius Bomholt og Steincke, der stadig hengir sig til ægteskabets værdifuldhed, borgerlig sædelighed, børnerigdom og andet svineri. I tyskland var betegnelsen Gebärmutter (fødemor) et ridderslag til kvinden og på store plakater fra Hamburg til München lød opfordringen til de tyske kvinder: schenke dem Führer ein Kind! (giv Føreren et barn)! Det demokratiske Europa havde fået afsmag på børn og svedte samtidig angstens kolde sved over det tyske baby-boom, en umisforståelig og ildevarslende skrift på væggen. Frankrig forsøgte febrilsk at puste til den nationale selvopholdelsesdrift, men selvforkælelsen og egotrippet var i den grad gået gallerne i blodet, at frugten var overmoden, da Hitler rystede træet i Historien bekræfter til overmål Kaj Munks fornemmelse af, at der er en dyb sammenhæng mellem et folks selvopholdelsesdrift, overlevelsesmuligheder og dets børnetal. Den engelske historiker Fernando Fernandez Armesto har begået en bestseller med titlen millenium, en slags fortsættelse af Oswald Spenglers berømte bog Untergang des Abendlandes (den vestlige verdens undergang). Armesto forudser, at Islams renaissance vil fortsætte i det næste årtusind, og denne profeti synes ikke helt hen i vejret. Som en hidsig advarselslampe blinker fødselsoverskuddet i de nordafrikanske lande - lige uden for Europas dør, hvor over 40 % af befolkningen er børn og unge mennesker. Situationen minder påfaldende om forholdet mellem Frankrig og Tyskland i trediverne, om end med en anden rollebesætning. Pessimistisk anskuer Fernandez-Armesto de vestlige demokratiers modstandskraft. En ny, autoritær eller fascistisk bølge vil slette dem af landkortet, dersom de ikke mander sig gevaldigt op til forsvar for den individuelle frihed, social retfærdighed og ikke mindst livets ukrænkelighed. Det bliver sværere for mine børn, bekender Armesto, at samle mod til at slås for en ufuldstændig humanisme, der er villig til at abortere uskyldigt liv, mens den lyser fred over kriminelle, eller som underminerer egne principper ved at bandlyse moralske absolutter som politisk ukorrekte. Velmenende liberale, hævder han, vil fortsat slå et slag for abort og dødshjælp uden at forstå, at disse er forløbere for dødslejre og racehygiejne. Teologisk er der pudsigt nok også en sammenhæng mellem en betragtelig børneflok og troen på det evige liv. For det selvværd, der omsætter sig i et stort afkom eller med en ung mands ord: Mig kan der ikke blive

14 nok af, er det ofte en uhyrlig tanke, at livet for så unik en skabning skulle standse ved graven. Selvfornægtelse er slægtfornægtelse og slægtsfornægtelse er selvfornægtelse. Kaj Munk fortsætter og bekræfter, hvad talrige undersøgelser har vist: at en fredløsning eller ligefrem en kriminalisering af barnet som den hovedskyldige for de voksnes fortrædeligheder og nederlag (arbejdsløshed, karriereforlis, økonomisk ruin, brudte forhold o.s.v.), den såkaldte scape-goat-effekt eller syndebukseffekt, altså at en fredløsning af barnet undgåeligt perverterer erotikken eller seksualiteten. En seksualitet, der bevidst udelukker forplantningen eller værre en seksualitet, der kalkulerer med barnet som et spildprodukt eller rent sex-affald, ikke blot dæmoniseres og degenererer, men perverterer ofte til en ren farce, i sin forvredenhed en næsten komisk eller tragikomisk størrelse. Kaj Munk skriver: Et skær af latterlighed og flov komik må falde over de ægteskaber ( i gåseøjne), hvor erotikken, der er selve det bånd, som binder menneskeheden til livet, er lavet om til et legetøj, et gyngereb. Ingen som den store russiske forfatter Tolstoj (blandt andet i sin bog Kreuzersonaten ) har problematiseret den fra forplantningen løsrevne seksualitet. Tilstrækkeligt videnskabeligt materiale dokumenterer, at den såkaldte seksuelle frihed og uforpligtethed ikke var det forjættende frihedsbrev til menneskeheden, men den lige vej til sønderskudte parforhold, frustrationer, uforløste gensidige forventninger og utopiske krav, præstationsangst, impotens, frigiditet, voksende masturbation og selvtilfredsstillelse og ligefrem seksual- og livslede. Denne naive og overfladiske underkendelse af barnet som samlivets sejrskrans, dets consummatum er vor tids dyrekøbte grundvildfarelse. Kærligheden mellem to mennesker når ingen højere bekræftelse end i, hvad Kaj Munk kalder vor lykkes levende stjerne-fangst. For Kaj Munk har barnet ligefrem en sakramental funktion, idet det helliger moderen uansat hendes moralske status. Han fastslår: Når en kvinde først er mor, er hun ikke længere en falden kvinde, ligegyldigt hvordan hun er blevet det. Jorden ejer ikke dyrebarere ord end ordet mor, det er simpelthen det eneste navn på jorden, der er helligt, og sådan vil vi agte dem, der har retten til at bære det. Stillet over for et antikt religionspolemisk rygte - måske af jødisk oprindelse, at Jesus var et produkt af en forbindelse mellem Maria og en romersk officer, erklærede Kaj Munk, at om så var, diskvalificerede det ham ikke i hans øjne til at være Gudssøn. Dette tænkt som et dræbende udfald mod kristendommen kunne mere end noget andet understrege den guddommelige solidaritet med toldere og syndere, frelsen i skikkelse af en horeunge. Han skriver: Og hvad de uægte børn angår - ja, der må det med fornyet skarphed fastholdes, at en forfører er en slyngel, hvad køn så vedkommende end er af, og en forført en ynkværdig person, men i samme øjeblik den unge pige viser sig frugtsommelig, er der ikke længere tale om brøde eller ynkværdighed: thi hun er helliget af det liv, hun skal føde. I erkendelse af det bør staten havde opholdssteder, hvor sådanne kvinder hjælpes til rette, hvor de kan opholde sig under hele svangerskabet, om de vil, hvor de under lyse og kyndige og ærende forhold kan føde deres børn, og hvor de kan efterlade disse børn og besøge dem, så tidt det er dem muligt, hvis de ikke kan have dem med sig.

15 En stat, der kalder sig kristen har nemlig pligt, pligt, pligt til at gøre alt, hvad den evner, for at en kvinde skal opleve sin fødsel som sit livs rigeste stund. Hvis en stat afgiver andre signaler eller foretager andre udmeldinger, kan den ikke smykke sig med kristennavn. Tankevækkende er det, at Kaj Munk ikke tildeler kirken en opgave i den åndelige genfødelse af en abortforgræmmet menneskehed, men da han førte sit abortslag, havde to danske biskopper ikke konfirmeret en af den verdslige samfunds ubetinget værste udskejelser og nederdrægtigheder. I dag har foreningen med obelisken rundet en milepæl. Vi har trukket alle abortens bagmænd frem ved håret, alle, der kynisk forsker og foretager aborter og lader andre betale - ofte en uhyrlig pris. En professor, der ved sin forskning helt og aldeles stiller sig i dødens tjeneste, fordi der ingen helbredelsesmuligheder er for det ufødte barn, fortjener ikke agtelse og anerkendelse, men må sortere under, hvad den angelsaksiske verden klassificerer som an enemy of the unborn (en fjende af den ufødte). En offentlig institution, for hvem den ufødte handicappede kun er et spørgsmål om kroner og ører, fortjener ikke agtelse og anerkendelse og må stemples som an enemy of the unborn (en fjende af den ufødte). Denne krig mod det hjælpeløse, prisgivne og ufærdige menneske er den sjofleste af alle krige i menneskehedens historie, for som en englænder klart formulerede det: Selv atombomber kan opfattes som en forsvarsforanstaltning, men ingen ved sin fulde tilregnelige fem kan stemple de udfødte som aggressorer, mod hvilke man bør forsvare sig med næb og klør. Vejen hertil - til obelisken har været lang og tornestrøet, men en tak skal der lyde for den store, uegennyttige, ulønnede indsats, der har været ydet, men også en tak til foreningens solide bagland, der gennem fem år har vist os en bemærkelsesværdig tillid i udholdenhed. I et opgør mellem stridende parter er det meget lærerigt at danne sig et udtryk af de sider af følelseslivet eller følelsesspektret, der aktiveres. Vi har fået en klar fornemmelse af, med hvilke følelser Kaj Munk omfattede abortkartellet. Som i forholdet til det Hitler-føjelige Danmark under besættelsen, ja, vel i grunden også til sine egne mordere var han ikke opfyldt af had, hævntørst eller uforsonlighed. Grundtonen var harme, sorg og græmmelse. I skuespillet En Almanakhistorie skildres lægen doktor Houen, en genganger fra ordet ikke uden sympati. Abort er Houen en uting, men i ekstreme, håbløse tilfælde vil han holde ventilen åben, må der være en overkogningssikring. Efter hans opfattelse vil det bjergskred, som et barn uden far i et snævert pietistisk milieu, retssag, fængselsstraf, avisskriverier, oppisket sensationsstemning omkring Borgensgård som rammen om dødeopvækkelsen, dette bjergskred vil rive den følsomme Maren med sig i afgrunden, tage livet af hendes hjertesvage mor og knække hendes stolte, retskafne far. Sådan tilspidser

16 dramatikeren Kaj Munk sagen gennem et af skuespillets bipersoner, men han, doktoren er ikke forfatterens talerør, for livet er ikke en handelsvare, uanset hvor mange tungtvejende grunde, der kommer på bordet. Kendte Kaj Munk overhovedet til foragt over for sine modstandere, har jeg gentagne gange spurgt mig selv - navnlig efter den ubehagelige oplevelse, som nytårsaften beredte mig oppe ved stenen. Jeg ville gøre mit til, at stenen ikke skulle skændes, eventuelt fjernes, og jeg havde nok forestillet mig, at der i givet fald kunne vanke knubs. Som det måske er kommet en eller anden for øre, var jeg udsat for lettere korporlig overlast og slet skjulte trusler på livet, et aftaget slips, hvor løkken blev strammet mere og mere. Symbolikken var soleklar. I det tilbageværende hul var der i hvert fald ikke plads til min hals. I den slags situationer bliver jeg kold som is. En inderlig og ukristelig foragt mod den muskelstærke, trediveårige mand, der truende stod over for mig, fyldte mig, for han rørte mig jo ikke, han kvalte mig jo ikke. Med udsigt til 10 år eller mere bag tremmerne kunne han styre sit had, sine aggressioner. Han kunne holde fingrene fra mig som voksen mand, men som foster, som samme person i en ufuldstændigere udgave, som en, der ikke havde udfordret ham, ikke trådt hans tågede forestillinger over tæerne, havde han uden at blinke afsagt min dødsdom og ladet abortlægen fuldbyrde den. I dette øjeblik på Møllebakken havde jeg respekteret ham, om han havde forgrebet sig på mig og taget sin straf. Det var i hvert fald format. Nu var han blot ynkelig og foragtelig. Lad Kaj Munk få det sidste ord: Ak, hvor jeg længes efter At eje fred med en og hver Og bruge sine kræfter På lutter vennefærd. Hvor længes man mod himlen, Hvor fri fra alle jordens bånd, Man fatter glad i vrimlen Sin værste uvens hånd. Men under himmellåget Skal evig bølge røg og damp. Så sandt du tror på noget, Så vil det noget kamp. At tro er det rebelske At ville værn, at måtte trods.

17 Kun den, der ej kan elske, Kan slippe for at slås. Altså af kærlighed til dit medmenneske, har du pligt til at rive ham ud af vildfarelsen. Det er en barmhjertighedsforanstaltning ikke at lade ham blive i løgnen og selvbedraget og hærværket mod sig selv og sine omgivelser, men du skal holde dig fri af hadet. Få dage, før Kaj Munk blev skudt, faldt ordene i Vedersø kirke: End ikke Hitler hader jeg! ---- NB: For den, der ønsker en historisk redegørelse, henvises til Arne Munks bog: Kaj Munk og fosterdrabet, Lohse Forlag.

Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme.

Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme. 1 Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme. Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, Amen.

Læs mere

Patriarken Jakob havde tolv sønner. Han elskede Josef mest, af alle sine sønner, fortælles det.

Patriarken Jakob havde tolv sønner. Han elskede Josef mest, af alle sine sønner, fortælles det. 22 s efter trinitatis væ 2013 Det er voldsomme følelser vi i dag bliver konfronteret med i den urgamle historie om Josef og hans mange brødre historien handler i bund grund om de stærkeste følelser vi

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Barnet er Livet og Fremtiden. Bemærkninger i Anledning af Svangerskabsbetænkningen

Barnet er Livet og Fremtiden. Bemærkninger i Anledning af Svangerskabsbetænkningen Barnet er Livet og Fremtiden. Bemærkninger i Anledning af Svangerskabsbetænkningen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten

Læs mere

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden (18) Lod og del Om gåden og kærligheden TEKST: FØRSTE KORINTHERBREV 13 DER ER to ting, man ikke skal tale for meget om: glæde og kærlighed. At tale om dem kunne udvande øjeblikket. For når glæde og kærlighed

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 7.s.e.trinitatis Prædiken til 7. søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 19,1-10.

Bruger Side Prædiken til 7.s.e.trinitatis Prædiken til 7. søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 19,1-10. Bruger Side 1 30-07-2017 Prædiken til 7. søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Luk. 19,1-10. Små historier kan rejse store spørgsmål. Det er sommetider sådan at i en lille hverdagshandling sker der store

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Det største bud Salmer: 731, 16, 374; 54, 668 Evangelium: Matt. 22,34-46 I den sidste tid inden Jesu lidelse og død, hører vi i evangelierne hvordan de jødiske ledere hele

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

HVAD DEFINERER MIG? En stærk bog om Tro og Selvbillede. Benedicte Frölich

HVAD DEFINERER MIG? En stærk bog om Tro og Selvbillede. Benedicte Frölich DEDIKATION Denne bog er dedikeret til min mor og min far, hvem jeg elsker så usigeligt højt og for hvem min respekt og kærlighed kun er vokset med den indsigt jeg har opnået, gennem min egen personlige

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56.

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Opstandelsen lyser på langfredag, det var den korsfæstede som opstod. I lyset fra påskemorgen får langfredag sin betydning.

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23

Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23 Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23 Salmer: 122 Den yndigste 117 En rose så jeg 114 Hjerte løft 125 Mit hjerte altid vanker (438 Hellig) Kun i Vejby 109.5-6 (Som natten aldrig) 103 Barn Jesus

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

1. søndag advent 2015, Hurup og Gettrup. Afskedsgudstjeneste Lukas 4, Herre Jesus Kristus, Guds Søn forbarm dig over mig synder.

1. søndag advent 2015, Hurup og Gettrup. Afskedsgudstjeneste Lukas 4, Herre Jesus Kristus, Guds Søn forbarm dig over mig synder. 1. søndag advent 2015, Hurup og Gettrup. Afskedsgudstjeneste Lukas 4, 16-30 Herre Jesus Kristus, Guds Søn forbarm dig over mig synder. AMEN Det mest bemærkelsesværdige ved denne fortælling er ikke, at

Læs mere

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens. 3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

glædes vinger, 822 Decembernat, 438 Hellig, Nadver: Himmelklarhed og, 102 Et lidet barn

glædes vinger, 822 Decembernat, 438 Hellig, Nadver: Himmelklarhed og, 102 Et lidet barn Tekster: Jer 1,17-19, ApG 6,8-14; ApG 7,54-60, Matt 23,34-39 Salmer: 112 Den yndigste, 103 Barn Jesus, 114 Hjerte løft din glædes vinger, 822 Decembernat, 438 Hellig, Nadver: 105.3-5 Himmelklarhed og,

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 1 1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Det er forår og faste. Og 1.

Læs mere

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7 I 1999 hærgede en voldsom orkan i Danmark og Sverige. Store skovarealer blev ødelagt. Det var en katastrofe for mange svenske skovejere, og efterfølgende begik flere af disse mennesker, der havde mistet

Læs mere

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Nytår 2015 Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Prædiken af præst Kristine S. Hestbech salmer 720, v1,4,5 synges af Anette, 524, 588, 720 6,8,10 synges af Anette,

Læs mere

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9 Lektion 9 Frelse og fortabelse De fleste forbinder dommedag, med en kosmisk katastrofe. Men hvad er dommedag egentlig? Er der mennesker, der går fortabt, eller bliver alle frelst? Hvad betyder frelse?

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

17. søndag efter trinitatis 8. oktober 2017

17. søndag efter trinitatis 8. oktober 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Ydmyghed Salmer: 747, 392, 334; 601, 260 Evangelium: Luk. 14,1-11 "Enhver som ophøjer sig selv skal ydmyges". Sådan er det i vores forhold til hinanden og endnu mere i vores

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Som I givet ved, er denne gudstjeneste den sidste i rækken af gudstjenester med temaer inden for kategorien etiske dilemmaer.

Som I givet ved, er denne gudstjeneste den sidste i rækken af gudstjenester med temaer inden for kategorien etiske dilemmaer. 1 Prædiken til Tema gudstjeneste d.11.4.2010 kl.16.00 i Lyngby Kirke Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: [Joh 21,15 19] Som I givet ved, er denne gudstjeneste den sidste i rækken af

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14.

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14. Bruger Side 1 27-08-2017 Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Lukas 18,9-14. Vi sammenligner os med hinanden. Måske går vi ikke ligefrem i Kirken og gør det, vi gå på de sociale medier.

Læs mere

2.s.e.påske.B Johs 10,22-30 Salmer: Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse.

2.s.e.påske.B Johs 10,22-30 Salmer: Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse. 2.s.e.påske.B. 2016 Johs 10,22-30 Salmer: 754-448-674 342-482-233 Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse. Hvis der er noget, der er svært, eller som jeg synes er umuligt

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375 1 7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. I årets skønne

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

4. søndag efter Trinitatis

4. søndag efter Trinitatis 4. søndag efter Trinitatis Salmevalg 747: Lysets engel går med glans 302: Gud Helligånd, o kom 276: Dommer over levende og døde 688: Skal kærlighed sin prøve stå 696: Kærlighed er lysets kilde Dette hellige

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Langfredag, Hurup 2015. Herre Jesus Kristus, sig: Vi går til Paradis! AMEN

Langfredag, Hurup 2015. Herre Jesus Kristus, sig: Vi går til Paradis! AMEN Langfredag, Hurup 2015 Herre Jesus Kristus, sig: Vi går til Paradis! AMEN Ypperstepræsterne og de skriftkloge spurgte: Sig os, er du Kristus, Guds Søn? De spurgte ikke, fordi de ville tro ham, hvis han

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Luk 2,25-40, s.1 Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Det uforløste menneske Simeon er en betagende, ældre herre, en lidt mystisk person unik

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen 1 2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644 Åbningshilsen Vi er kommet til anden søndag i fasten. For at det kan blive forår, må vi gennemleve

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Jesus illustrerer det med et billede: det er ligesom med et hvedekorn. Kun hvis det falder i jorden og dør, bærer det frugt.

Jesus illustrerer det med et billede: det er ligesom med et hvedekorn. Kun hvis det falder i jorden og dør, bærer det frugt. Tekster: Es 2,2-5, Kol 1,25d-28, Joh 12,23-33 Salmer Lem 9.00: 10, 580, 54,399 Rødding 10.30:4, 318,580, 54, 438, 476, 557 Det dybe mysterium i kristendommen og vel i grunden også det, der gør, at vi ikke

Læs mere

Aabent Brev til Mussolini

Aabent Brev til Mussolini Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige.

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige. Søndag d. 10. maj 2015, kl. 10.00, Gottorp Slots Kirke, Slesvig 5. s. e. påske, Johs. 16, 23b-28 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil bede Jer rejse Jer og høre evangeliet til i dag,

Læs mere

Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke / , s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl Matt.

Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke / , s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl Matt. Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke 754-397 - 396 / 277-287,2+3 52 6.s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl.10.00. Matt. 5,20-26 BØN: I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn! Amen.

Læs mere

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere!

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere! ALLEHELGEN 2012 HA. Der er dage, hvor jeg slet ikke har lyst til at stå ud af sengen Jeg tænker på hende hele tiden. Der er ikke noget, der er, som det var før. Sådan udtrykte en mand sig. Han havde mistet

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Og fornuften har det virkelig svært med opstandelsen. Lige siden det skete, som han havde sagt, har mennesker forholdt sig

Og fornuften har det virkelig svært med opstandelsen. Lige siden det skete, som han havde sagt, har mennesker forholdt sig Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 27. marts 2016 Kirkedag: Påskedag/B Tekst: Matt 28,1-8 Salmer: SK: 219 * 235 * 233 * 236 * 227,9 * 240 LL: 219 * 235 * 233 * 236 * 240 Jeg kan godt lide

Læs mere

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Synderes ven Salmer: 385, 32, 266; 511, 375 Evangelium: Mark. 2,14-22 Hvis ikke vi havde hørt den historie så tit, ville vi have hoppet i stolene af forbløffelse. Har man da

Læs mere

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14.

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014 Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Besøg fra Gud. Det er julens budskab, og det er evangeliets påstand, eller proklamation. Julen forkynder os om

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2016 Matt. 11,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2016 Matt. 11, 31-07-2016 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2016 Matt. 11, 16-24. Skal vi spille matador? Sådan kan mit barnebarn ofte spørge mig. Eller skal vi lege gemme? Tid sammen i legens verden. Næsten alt

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014.

Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014. Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014. Stine Munch Korsfæstelsen er så svær... Det var Guds mening, og alligevel menneskets utilstrækkelighed og dårskab der er skyld i det.. Som

Læs mere

Eftermiddagsgudstjeneste. 13.3.2011. 1. Mosebog 4,1-12; Mathæusevangeliet 5,20-26 498 660 // 690 192,7 769. Tema: Vold aggression og vrede.

Eftermiddagsgudstjeneste. 13.3.2011. 1. Mosebog 4,1-12; Mathæusevangeliet 5,20-26 498 660 // 690 192,7 769. Tema: Vold aggression og vrede. 1 Eftermiddagsgudstjeneste. 13.3.2011. 1. Mosebog 4,1-12; Mathæusevangeliet 5,20-26 498 660 // 690 192,7 769 Tema: Vold aggression og vrede. Vi kender alle vredens kropslige kendetegn. Der er dem, hvis

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Hvem heler Gud? lidelsens udfordring. v. Frank Risbjerg Kristensen

Hvem heler Gud? lidelsens udfordring. v. Frank Risbjerg Kristensen Hvem heler Gud? lidelsens udfordring v. Frank Risbjerg Kristensen Gud er min hyrde, jeg er tryg I fredstider Når tilliden til Gud vælter Gud er min hyrde, jeg er tryg; Han sørger for mig nat og dag Han

Læs mere

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen

Læs mere

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis For ikke meget mere end et år siden stod jeg på en intensiv afdeling på Kolding sygehus sammen med min familie, vi stod omkring min bedstefar, vi havde

Læs mere

Prædiken til 11. Søndag efter Trinitatis

Prædiken til 11. Søndag efter Trinitatis Prædiken til 11. Søndag efter Trinitatis Salmer Indgangssalme: DDS 736: Den mørke nat forgangen er (mel.: Winding) Salme mellem læsninger: DDS 6: Dig være, mildeste Gud Fader Salme før prædikenen: DDS

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl 1 RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl. 16.00 Emne: Hvorfor tro på en gud? Præludium: Beautiful things Velkomst v. Steen - Vi har sat tre meget grundlæggende spørgsmål som overskrifter for de rytmiske gudstjenester

Læs mere

22.s.e.trin.B Matt 18,1-14 Salmer: Hvem er den største i himmeriget? Sådan spørger disciplene Jesus. Man undrer sig.

22.s.e.trin.B Matt 18,1-14 Salmer: Hvem er den største i himmeriget? Sådan spørger disciplene Jesus. Man undrer sig. 22.s.e.trin.B. 2016 Matt 18,1-14 Salmer: 750-289-593 52-423-31 Hvem er den største i himmeriget? Sådan spørger disciplene Jesus. Man undrer sig. Havde de ikke forstået noget som helst. Men det er jo såre

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET

VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET MARTINUS VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET Copyright by Martinus 1963 1. KAPITEL Kristi væremåde Kristus udtalte engang: "Jeg er vejen, sandheden og livet". Hvorfor udtalte han dette?

Læs mere

7.s.e.trin.A. 2015 Luk 19,1-10 Salmer: 753-494-385 260-476-7 Det er en pudsig lille historie om Zakæus i træet. Den rige mand, -overtolderen, -den

7.s.e.trin.A. 2015 Luk 19,1-10 Salmer: 753-494-385 260-476-7 Det er en pudsig lille historie om Zakæus i træet. Den rige mand, -overtolderen, -den 7.s.e.trin.A. 2015 Luk 19,1-10 Salmer: 753-494-385 260-476-7 Det er en pudsig lille historie om Zakæus i træet. Den rige mand, -overtolderen, -den store, magtfulde mand, -han er lille af vækst, og da han

Læs mere

(Forbederen beder den pågældende stations bøn, evt. fulgt af et øjebliks stilhed)

(Forbederen beder den pågældende stations bøn, evt. fulgt af et øjebliks stilhed) Bøn i fastetiden F: Jeg er Herren, din Gud; du skal ikke have andre guder end mig. Guds øjne er langt klarere end solen, de ser ind i de skjulteste kroge af menneskenes hjerter. Far ikke vild! Hverken

Læs mere

15. søndag efter Trinitatis

15. søndag efter Trinitatis 15. søndag efter Trinitatis Salmevalg 751 Gud ske tak og lov 29 Spænd over os dit himmelsejl 400 Så vældig det mødte os 321 O Kristelighed 678 Guds fred er glæden i dit sind Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige 6. s. e. Trin. - 27. juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken 10.00 754 691 392 / 385 472 655 Christian de Fine Licht Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (19, 16 26): Og

Læs mere

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

Bønner, skrevet under Per Vibskovs gudstjeneste i DR Kirken 6. søndag efter påske 2010

Bønner, skrevet under Per Vibskovs gudstjeneste i DR Kirken 6. søndag efter påske 2010 Følgende bønner blev læst op: Hey Maestro Hjælp mig til at finde tiden til andre... Yo J.K & Crew Tak for styrken til at gennemføre! Hjælp mig til at smide den kærlige kraft, du har begavet mig med, videre

Læs mere

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14 Salmer: Lem Kirke kl 9.00 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Rødding Sognehus kl 10.30 739 Rind nu op

Læs mere

i deres spil. tabte kampe.

i deres spil. tabte kampe. Fjerde søndag efter trinitatis 13.juli 2014. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 598 O Gud, 306 O Helligånd, 710 Kærlighed til fædrelandet, 752 Morgenstund, Nadver: 377 I Herrens udvalgte. Gråbrødre

Læs mere

Den guddommelige historie om den fortabte søn, den misundelige bror og den mærkelige far der ser igennem fingre med alt.

Den guddommelige historie om den fortabte søn, den misundelige bror og den mærkelige far der ser igennem fingre med alt. Den guddommelige historie om den fortabte søn, den misundelige bror og den mærkelige far der ser igennem fingre med alt. Prædiken til søndag 12. juni 2016 i Havdrup kirke Søndagen som også kaldes for den

Læs mere

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Salmer: 94-119- 120/ 104-121 Tekst: Luk 2,1-14 Og det skete i de dage, at der udgik en befaling

Læs mere

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 1 Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl. 10.00. Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 Åbningshilsen Fastelavns søndag. Vi skal ikke slå katten af tønden i formiddag, det sker efter

Læs mere

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej.

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 15. december 2013 Kirkedag: 3.s.i advent/b Tekst: Luk 1,67-80 Salmer: SK: 87 * 12 * 76 * 89 * 90,2 * 88 LL: 87 * 70 *78 * 123 (Luciagudstj) Vi kender sikkert

Læs mere

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig!

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig! Skærtorsdag Sig det ikke er mig! Matthæus 26, 17-30 fra DNA Disciplene har lige sat sig til bords med Jesus, for at spise et festmåltid sammen. Det er højtid. Alle er fyldt med festglæde. Jesus rejser

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11 1 3. søndag efter påske II. Sct. Pauls kirke 17. april 2016 kl. 10.00. Salmer:674/434/219/206//230/430/379/efter bortsendelsesordene: Hos dig er glæde (129 salmer nr. 936)/375 Åbningshilsen Lagde I mærke

Læs mere