Svinghjulet. Jubilæumsnummer. Klubben hvor alle mødes til hygge og socialt samvær. Årgang 26 Nr. 02 Februar 2015

Transkript

1 Svinghjulet Årgang 26 Nr. 02 Februar 2015 Klubben hvor alle mødes til hygge og socialt samvær Jubilæumsnummer

2 Formålet med klubben er at bevare, restaurere og køre gamle traktorer, redskaber til disse, stationære motorer, skibs- og bådmotorer og entreprenørmaskiner, samt afvikle møder, stævner, rejser m.m. i en venskabelig ånd til fremme for den fælles interesse. Alle, som kan gå ind for dette, kan optages som medlemmer, ved at henvende sig til den siddende bestyrelse. Bestyrelse Formand 1097 Karsten Strathe Enghavevej 19, 8450 Hammel Mobil: formanden@mtkj.dk Kasserer 564 Ivan Skov Troelsen, Greenvej 30, 7400 Herning Tlf (efter kl hemmeligt nummer besvares ikke) kasseren@mtkj.dk Redaktør (Ansv.) 1849 Christen Sæderup Agertoften Års Mobil: red@mtkj.dk Sekretær Aktivitetsleder 1722 Regnar Christensen, Violvej 5, 9740 Jerslev J sek@mtkj.dk Mobil: Poul Jensen Korupvej 62, Veddum 9560 Hadsund Tlf.: aktivitet@mtkj.dk Suppleanter 3913 Ole Holmgaard Poulsen 968 Tommy Daugaard Revisorer 013 Hans P. Petersen, 7330 Brande 478 Søren Kristensen, 8600 Silkeborg Aktivitetsudvalget 1957 Søren H. Sørensen 2040 Egon Sørensen 687 Jens Anker Gjesing Tlf Jørgen Ejlersen 968 Tommy Daugaard Tlf Brian Findinge 965 Preben Andreasen 1768 Kurt Hansen Tlf Ove Poulsen Tlf Erik Rasmussen 2510 Gert-Jan Jonker 3540 Karl Emil Østergaard 899 Henrik Nissen 2928 Martin Østergaard Poulsen Pløjeudvalg Poul Jensen Eigil Thomsen Karl Egon Pedersen Niels Kr. Kristensen Jens Anker Gjesing Regionsformænd Region Vendsyssel 968 Tommy Daugaard, Donskovvej 10, Try, 9750 Øster Vrå Tlf mail: tommydaugaard@info.dk Region Himmerland 1329 Jens Eggert Christensen, Sjørupvej 26, Grønnerup 9640 Farsø tlf mail: jettejenschristensen@mail.dk Region Nordvestjylland 153 Ib Brochholm, Trandumvej 6, Trevad, 7800 Skive mobil man - fredag mellem , hele lørdag/søndag Region Midtvestjylland 2510 Gert-Jan Jonker, Møltrupvej 6, 7480 Vildbjerg tlf mail: gertjan_boer@hotmail.com Region Sydjylland, Nord Torben Larsen, Møgelkærvej 8, Nebel, 7130 Juelsminde tlf mail: vintagetractortrading@hotmail.com Region Sydjylland, Syd 3150 Bart Lansink, Lundtoftvej 6B, Hokkerup 6340 Kruså tlf el mail: lansink@mail.dk Region Fyn 1299 Erik Wagner, Middelfartvej Blommenslyst. Tlf el mail: erikwagner569@gmail.com Region Øst 2286 Anders Sørensen, Stationsvej 12, Stilling, 8660 Skanderborg. Tlf mail: smed.stilling@gmail.com Mini kavalkade fra arrangementer i 2014 Fotos er fra klubbens galleri på hjemmesiden Medlemsblad for Motor- og Traktorklubben Jylland 26. Årg. Nr februar 2015 Indhold Nyt fra formanden Kongensbro træf - reception... 3 Regionsmøder Østjylland - Motorrenovering... 4 Sydjylland Nord - Klub besøg... 4 Kongensbro tema... 5 Postvæsenet - adresser... 5 Bukh 302 model... 5 Mandeklub Bygholm landbrugsskole.. 6 Klubben fylder 25 år... 7 Kavalkade igennem tiderne... 7 Kavalkaden: 1991 Petroleum og 4 takter og frem - Fra Kongensbro Referat DM pløjning Eskjær Hessel gods Drømmetraktoren En spøgelseshistorie En sandfærdig historie Olie- og maskinalder Holbæk tærskeværk Miniportræt Jens S. Jensen Dansk-tysk motortræf Klargøring Kongensbro Skovdag - Himmerland Farfars traktor Dyrskue i Hjørring Jubilæumshilsen Motorrenovering Åbent hus på Mors En slapper Veterantræf i Aars Pløjning i Outrup Hygge høstdag Pløjemesterskab Estrup Træf i Hokkerup Ford-udstilling Rekorderne Reperation m.v Køb og salg Nye medlemmer Aktiviteter ISSN Sats & tryk: flex-i-print Vojens Næste nummer udkommer 12. marts 2015 Deadline er den 17. i måneden HUSK venligst at skrive dit postnr. og by på det du sender Stof og annoncer sendes til redaktør: Christen Sæderup Agertoften 2, 9600 Års Mobil: Mail: red@mtkj.dk Kontingent 1 år 350 Kr. Efter 1 Juli 175 Kr. Familiemedlemskab 525 Kr. KUN betaling via netbank i Danmark reg kontonr Betaling, udland: udland 550 kr., Swift/BIC VEHODK22 IBAN nr. DK HUSK anfør medlemsnummer. Hvis betalingsfrister ikke overholdes får du først bladet når gebyret på 50 kr. er betalt. Ved flytning/adresseændring skal dette meddeles til mig pr. post eller mail, bladet vil ikke blive eftersendt uden gebyr. Hvis bladet udebliver mere end 10 dage fra udgivelsesdato eller ødelagt ring til Post Danmark (Kundeservice) Kasserer Ivan Skov Troelsen

3 Nyt fra formanden Nu er der igen tid til at skrive lidt til Svinghjulet, vejret er jo rigtig godt efter årstiden, derfor håber vi du/i har rigtig travlt med alt det, der skal klargøres til alle de arrangementer, der er rundt om i regionerne og på det 26. træf. 6. og 7. juni i Kongensbro. Det er, som tidligere beskrevet før krigstraktorer og danske skibs og båd motorer, som er temaet i Vi håber, som de tidligere år, at der kommer rigtig meget af forskellige typer traktorer og stationære motorer samt dele og tilbehør og et rigtig stort stumpemarked. Husk også hvis du/i ikke har betalt kontingent inden d. 20 januar skal I betale et gebyr på 50 Kr. 25 år Kongensbro Træf Hvis du /I ikke betaler medlemskontingentet + 50 Kr. i gebyr bliver vor kasserer sur og det gider vi jo ikke det værste er I får ikke Svinghjulet?? Karsten Strathe Motor og Traktorklubben Jylland - 25 år Vi havde Regionsmøde d. 10. januar, hvor vi i bestyrelsen mødtes med alle regionsformændene for at høre, hvad der var sket i 2014 og høre, hvilke aktiviteter de var i gang med i De mødte alle op med masse, ideer og et godt humør, der kom rigtig mange gode forslag frem og mange af dem er i gang med at indkalde til aktivitets og ide møde ude i de forskellige regioner. Kontakt jeres regionsmænd hvis du/ I har en god ide til et eller flere arrangementer i dit område Husk at se under aktiviteter i Svinghjulet eller på vores hjemmeside Vi arbejder på vores 25 års jubilæumsreception for Motor og Traktorklubben Jylland. d. 17. februar På Ans Kro fra kl til Vi har holdt det 25. træf i Kongensbro 2014 Dette kan vi takke nogle fremsynede personer med interesse for veterantraktorer- og motorer for, som mødtes i Hobro den 17. Februar 1990, hvor de blev enige om at grundlægge Motor- og Traktorklubben Jylland, som vi er meget stolte af og vi forsøger at drive det værk, de fi k op at stå, videre på en god og værdig måde. I denne forbindelse har vi bestemt at afholde en reception på Ans Kro Tirsdag d.17 februar 2015 fra kl til for tilmeldte medlemmer og indbudte gæster Antal Personer - Til formanden: Tlf: eller på mail formanden@mtkj.dk Pbv Karsten Strathe 3

4 Motorrenovering Reg. Østjylland Lørdag 7. Marts 2015 kl afholder Region Østjylland Motorrenovering. Denne gang finder det sted hos Søren Hedegaard, Frisenvoldvej 30 Værum, 8940 Randers. Klub besøg på Horsens Industrimuseum Reg. Sydjylland Nord Flere medlemmer har ytret ønske om at få en tur til Industrimuseet I Horsens. Det er igen den kendte lærer Preben Andersen, som vil stå for undervisningen, emnet vil være en Ferguson Guldfugle 4 cyl. Diesel motor. Tilmelding nødvendig max 20 personer til Gert Poulsen tlf Der kan købes mad til middag, og eftermiddagskaffe samt øl og vand. Gamle vejrvarsler Regn i februar varsler frost i marts. Hvis der ligger sne ved fastelavnstid, skal det helst fyge kraftigt tirsdag og onsdag efter fastelavn - så er våren nær. 22. februar (Peters stol): Det er skidt sommervarsel, hvis viben er kommet på Skt. Peters dag. Frost på denne nat (natten til den 22.) varsler frost i op til 30 dage endnu. Som vejret er på denne dag, sådan vil det fortsætte med at være i 40 dage. 24. februar Dugger det før eller på denne dag, er det ude med vinterens styrke. Lørdag den 7. marts får vi chancen - vi mødes kl hvor vi får rundvisning på museet. Rundvisningen vil indbefatte motoropstart. Ved siden af en række faste udstillinger omkring Danmarks industrialisering efter 1860 omfatter museet også en unik række af arbejderboliger fra 1880 til 1998, et stort vognmuseum og arbejdende værksteder med industrihåndværk. For enkelte vil elektricitetsværkets gamle maskinsal nok være det mest interessante - her udstilles der en række dampmaskiner, gas- og petroleumsmotorer, samt dieselmotoren. Museet er bestemt et besøg værd for hele familien, ung som gammel. Af hensyn til planlægning af rundvisning, vil vi gerne have jeres tilmelding senest mandag den 2. marts Tilmelding på Vintagetractortrading@hotmail.com eller telefon Entré: 60 pr. person inkl. rundvisning. (Betales på dagen) Sted: Gasvej 17-19, 8700 Horsens, Tidspunkt: lørdag den 7 marts,

5 Kongensbro 2015 Tema Traktorer fra før 1940 og danske skibsmotorer Jeg søger nogle folk som kan komme med ideer, materiale eller andet, der kan være med til at fortælle histo- rien om de gamle traktorer og skibsmotorerne, på en måde så temastandene igen i år kan blive spændende at besøge. Hvis I har lyst til at bidrage med ting eller være med til at opbygge standen så kontakt mig. Jan Jakobsen tlf Postvæsenet - adresser Jeg har fra postvæsenet fået at vide at følgende medlemmer ikke har meddelt mig ny adresse, hvis man fremover vil modtage Svinghjulet så er det med at få meddelt mig den nye adresse. Postvæsenet retter ikke automatisk adressen eller videresender den til den nye adresse. HUSK også at postkasse skal sidde rigtig ellers får jeg bladet retur. Følgende medlemmer bedes kontakte mig, hvis de fremover vil have bladet, tlf. nr efter kl eller læg besked. Man kan også sende en mail: kasseren@mtkj.dk Bukh 302 Model Lad os løfte i flok, vil du være med til at få lavet en model af Bukh 302 i skala 1:32 fra firmaet Marge Models. Du skal forudbestille det antal modeller du måtte ønske, prisen er ukendt, men jo flere modeller der skal laves, jo billigere bliver de. Vi regner med levering forår Der er ingen betaling nu, men først når vi kender antallet af forudbestilte modeller den Først efter den dato ved vi om det bliver til noget, og du vil få besked om betaling eller om vi skal glemme det. Forsøget skal gøres, så støt op om det Med Venlig Hilsen Atze Bakker bakkeratze@hotmail.com Flemming Jensen hedestien@hotmail.com mobil Med venlig hilsen Ivan 5

6 Mande klubben Bygholm Landbrugsskole Skrue- og kaffeklubben, som Eske Høj tog initiativet til at etablere, er startet op igen her i Januar Den var velbesøgt, omkring en ca. 25 / 27 fremmødte. Der var en god stemning af optimistisk selvhjælp, da disse møder har udviklet sig til at være uden fast program, men byggende på den erfaring som alle jo er fælles om. Mange medbringer ting og sager, som kommenteres ivrigt fra forskellig side. Mange års erfaring fra tidligere restaureringer og arbejde blandt medlemmer løser tit et problem. Umulige opgaver løses umiddelbart - mirakler kan tage lidt længere tid! Reg.Øst. AS 6

7 Motor og Traktorklubben Jylland fylder 25 år I den anledning har vi besluttet at lave en lidt anderledes udgave af Svinghjulet, i stedet for at dække nogle måneder før udgivelsen har vi denne gang valgt at dække de sidste 25 år. Det er naturligvis helt umuligt at gøre det i et enkelt blad, også selv om der er lidt flere sider, så efter at have været igennem ca. 250 blade og flere tusind sider har jeg udvalgt en lille brøkdel af de gode beretninger og historier der har været bragt i løbet af de 25 år. Hvis det havde været en anden eller tredje person der havde udvalgt disse artikler, så havde det måske været nogle helt andre historier der var kommet i, men det er mit håb at jubilæumsnummeret alligevel viser hvordan og hvorfor vi samler og pas- ser på alle de gamle ting som vi går og roder med til hverdag. Hans Larsens artikel i Svinghjulet nr i anledning af det 20. Kongensbro træf giver et godt indblik i MTKJ s start og det er ret fantastisk, at klubben allerede i 1995 kunne samle 4000 tilskuere til en høstdag på godset Hessel ude på Djursland, det viser jo at der var et stort behov for en organisation til at lave sådanne aktiviteter. I 1995 var der 500 medlemmer og at der i dag er ca. fem gange så mange, og masser af aktiviteter spredt ud over hele Jylland, viser jo bare at der stadig er brug for Motor og Traktorklubben Jylland. Redaktøren Årgang 14 Nr. 06 Juni/juli 2013 Kavalkade igennem tiderne På de følgende sider vil I kunne se og læse jer igennem en stor del af klubbens historie. Vi har valgt at bevare den gamle opsætning på artiklerne for at man kan følge historien både via læsestoffet og opsætningen af artiklerne. Billedkvaliteten vil derfor være ret svingende i artiklerne. Vi synes også, at det var lidt sjovt, at bevare siderne som sort, hvide - altså ligesom de var dengang i bladet. For mange år siden begyndte bladet med at hedde Medlemsbladet for Motor- og Traktorklubben Jylland, kendetegnet var dengang den gule forside. Fra januar 2000 havde bladet ikke sit eget navn, men det blev ændret i 2007, hvor bladet fik navnet Svinghjulet. Medlemsbladet binder medlemmerne sammen og fortæller om store og små ting - og beretter om alle de spændende arrangementer som hvert år arrangeres i klubben. I bladet bringes også historiske artikler om motor og traktorer og meget andet. Ligesom klubben ændrer sig igennem tiden har også bladet ændret både udseende og indhold, det sker ofte løbende, at overskriften måske ændres, farver rettes til eller der bruges en anden skrift i artiklerne. Vi håber at I vil tilbringe mange fornøjelige timer med at læse jer igennem et lillebitte udvalg af de spændende artikler gennem de seneste 25 år. Hanne Jørgensen fl ex-i-print Et par enkelte forsider, som viser de største forskelle på medlemsbladets forsider. Åbenhus dagen på Langdalgaard 7

8 ÅRGANG 1991 NR 03 Petroleum og 4 takter - en medlemsberetning om og af Svend Olesen, Vestbjerg. Som ganske ung og uden kendskab til tændrør, svinghjul og kogende vand som stod op af en stor dynge buldrende jern, fik jeg mit første bekendtskab med en petroleumsmotor, da var jeg omkring 4-5 år gammel og årstallet var Min far havde et lille landbrug oppe ved Sæby, hvor han brugte en 6 hk ASÅ som trækkraft til kværn, tærskeværk m.m. Når min far i dag skal fortælle, hvad der skete når motoren skulle startes, så forstår jeg ikke, hvorfor jeg i dag er blevet samler. For efter hvad han fortæller, så burde stationære motorer være det sidste, jeg skulle samle på. Når vi nu taler om motorer, nyder han rigtigt at fortælle om, hvordan jeg flygtede langt væk, når motoren skulle startes, for som den larmede og røg, måtte den jo være meget farlig, og så SÅ stor - den var jo lige så høj som jeg selv. Især i andres påhør, kan han få det til at lyde, som var jeg den helt store bangebuks. Om det stod så galt til, det husker jeg nu dårligt men det kan nu også være at han i mellemtiden har fået 2+2 til at blive 5. løvrigt har han aldrig fortalt, om jeg overvandt min skræk for uhyret. Når jeg nu tænker tilbage, må der have været en stor dag i mit liv, som jeg burde huske tydeligt, -nemlig dagen hvor vi fik elektricitet. Jeg må have jublet af glæde den dag jernhandleren med sin store hammer slog egerne ud af svinghjulene, og da han gav magneten sådant et dask, at den forsvandt ind i vandkammeret og for til sidst at give den det endelige dødsslag, slog han plejlstangen over og flåede stemplet ud af kroppen. Jo, fra den dag af, var der igen noget ved at være dreng. Som tiden gik, blev der ikke tænkt mere på motorer. Først ca. 20 år senere, da min far igen fik en gammel ASÅ-motor, som vi moslede med at få i gang. Forøvrigt var det på min mors fødselsdag, og det var jo nok de hule drøn fra motoren, som fik tingene igang igen. Da jeg så blev tilbudt en lille 3 1/2 hk International, var der ingen vej udenom - den måtte jeg have. Motoren blev fragtet hjem på en trailer, og mens den stod der, blev den iagttaget af såvel familie, som af naboer og der blev drejet på svinghjulene, og en skulle mærke om tændrøret sad fast, da det dog var det største tændrør, han nogensinde havde set. Motoren blev adskilt totalt, åh nej, hvor var den beskidt. Efter rengøring blev den sandblæst, og alle bevægelige dele blev kontrolleret med skydelære. Slidte bøsninger og aksler blev udskiftet. Min bror, som kan lave alt i metal, stod for drejearbejdet. Stolt afleverede han det igen, med en bemærkning om, at tolerancen var inden for 1/100 mm. Jo, tingene skulle være iorden. Motoren blev fuldspartlet og malet med 2-komponent autolak, for som forhendværende Little jumbo moteren efter fiskeriet i Limfjorden. 8

9 autolakerer, skulle den side af sagen jo også være i orden. Til sidst blev den samlet, og så stod den der med sine tolerancer inden for 1/100 mm, funklende og blank, faktisk bedre end ny, og i så god en stand, at skulle den have kørt Formel l, ville den have kunnet fuldføre løbet. Da alle forberedelser var gjordt til at få motoren startet, blev svinget sat i hak og drejet rundt. En gevaldig kompression gjorde modstand, men nu var det mig, der havde fat i den lange ende. Jeg skulle vise den, at min barndoms skræk var væk, og at den måtte over det kritiske punkt, og til sidst opgav den at gøre modstand, den kørte bare. Da den havde kørt et stykke tid, kom en nabo til. Han så forundret på maskineriet mens han fortalte, at han kunne høre den der hjemmefra. Vi slog os ned med en øl. Da han ingen kendskab havde til mekanik, spurgte han til forskellige dele på motoren og efter en lang pause uden ord, spurgte han om den var fra en Folkevogn - hvori ligheden var, har jeg aldrig fundet ud af. Men alt forladt, man kan jo være uvidende om så meget. Restaureringen af Internationalen var så spændende at det måtte føre til noget mere. Talt indtil nu, er det blevet til ca. 10 petroleumsmotorer, hvoraf den mest spændende er en 8hk Deutz med kugleregulator, fra En anden motor, som var sjov at restaurere, var en LittIe Jumbo som var smidt i Limfjorden (se foto på første side), hvor den tjente som fortøjring af en båd. Motoren var så rusten, at en adskildelse næsten var umulig. Men i dag er motoren køreklar. LittIe Jumbo efter vellykket restaurering. Vi har netop haft en utrolig dejlig oplevelse på klubbens træf i Kongensbro. Man får talt med en masse mennesker, som kan fortælle om de oplevelser, de har haft med tingene, da de var i brug, ting som man ikke kan læse sig til nogen steder. En mand havde i længere tid nøje studeret en motor, før han kom hen til mig og fortalte, at han var læge, og først nu forstod han hvordan en motor virkede. Som han sagde: Her går det så langsomt, at man kan følge med i hvad der sker. En anden ting er det hyggelige samvær. Jeg selv havde en forunderlig oplevelse under spisningen. En mand, som sad over for mig, spurgte om jeg ikke havde lyst til et stykke ost, selvom der var dyngevis af pålæg på bordet. Manden gik så ud i sin bil og hentede et syltetøjsglas med noget i, som lignede jeg ved ikke hvad. Det viste sig at være revet stærk ost med rom i, og det havde garanteret stået i mindst 14 dage bag ved køleskabet på det varmeste sted. Da jeg fik vejret igen, måtte jeg indrømme at den var stærk. Venligst Svend Olesen 9

10 Årgang 1992 Nr. 03 Fra Kongensbro Referatet fra årets træf i Kongensbro bliver mere fyldigt end tidligere, idet det er det hidtil bedste klubben har præsteret. Det var større i antal udstillere, flere besøgende, endnu bedre stemning og et endnu større (nå, ja det må jeg vist hellere overlade til kassereren) så vi kan alle kun være tilfredse. I år var vi heldige med at grundlovsdag og pinsen faldt i træfdagene - folk havde fredagen til de sidste forberedelser, og mandagen til at pakke ud i. Vi valgte også selv, at komme om fredagen, hvilket mange andre også havde gjordt, så hele langsiden mod P-pladsen var næsten besat med campingvogne og telte allerede fredag aften. Det var en fornøjelse at opleve dette forprang og forventningerne til træffet steg hver gang der ankom et nyt læs gammelt jern, og midt på pladsen, tronede det store Munktell s tærskeværk med tilhørende presser og traktor mejestætisk og det blev da også under demonstrationerne, træffets helt store trækplaster. Lørdag morgen tidligt ankom endnu flere udstillere, tænk at sidde og drikke udendørs morgenkaffe ved teltet i solskin og se på alle disse herlige gamle maskiner og samtidig råbe: Se der kommer endnu et læs. Kan man opleve noget skønnere? Aldrig før har udstillerne været så geografisk spredte, de kom fra Frederikshavn i nord, fra Tønder i syd, fra Sjælland i øst - for ikke at glemme vort medlem i Holland, Gerrit Lanzink som sammen med sin søn kom og udstillede en Feldmeister traktor. I år havde også endnu flere fra motorfolket, gjordt noget for at lave arbejdende udstillinger, der var vel ialt omkring 40 stationære motorer, hvoraf ca halvdelen trak arbejdsmaskiner f.eks. kvashugger, hakkelsesmaskine, optændingspindebrændehugger (eller hvad sådan en nu hedder) kværne og slibesten. På billedet ses en opstilling fra Arne Poulsen, Malling. En Asaa diesel trækker en generator. Strømmen ledes til et fordelingspanel, hvorfra den ledes ud til en motor som trækker en kværn og til en anden motor, som trækker en gammel slibesten. Det, at de stationære motorer trækker arbejdsmaskiner gør, at publikum får meget mere ud af udstillingen, samtidig er det også meget skønnere at være udstiller, idet det giver anledning til at få en masse snak med publikum - det drejer sig jo også om at fastholde det publikum som har betalt entre og give dem den oplevelse, som de forventer. Det vil være den bedste reklame for træffet. H.L. Billedet til venstre viser Henrik i færd med at regulere en balles længde, medens John stadig lægger i. Jens Lauritzen ses her med sin pindebrændehuggemaskine 10

11 Kongensbro Udstilling A.P.A. Tougaard havde BM 36 og hjemmebygget flishugger med tilhørende vogn. Carl og Svend Olesen med fine ting til udstillingen, en lille hjemmebygget traktor og 2 motorer. Tærskesæt bestående af Munktells 42 værk, Jones Baler, ballerne håndbindes med ståltråd, trukket af Farmall Super BMD. Et læs neg til demonstration var også med. Udstillet af John W. Jensen og Henrik Høyer. Motor udstillingen voksede med årene, i midten ses Jens Lauritsens pindebrænderhugger (til generatorbrænde) Kongensbro Udstilling

12 ÅRGANG 1994 REFERAT Fra DM Veterantraktor pløjning på Eskjær Hovedgård Ud af 22 tilmeldt mødte 19 pløjer til konkurrencen, 2 havde meldt afbud og en mødte ikke op. Om formiddagen blev der pløjet på stubjord, uden bedømmelse, det var hovedsagelig for øvelse og demonstration for publikum. Trods regnvejr blev det godt besøgt, og alt blev pløjet. Kl.12l5 hilste alle på borgmesteren som overrakte samtlige pløjer og dommer en erindingsgave. Om eftermiddagen blev vejret godt, og der skulle nu gang i konkurrencen. Der skul -le pløjes på grønjord, og der blev koncentreret og målt alle steder. Den mest opsigtsvækkende traktor var Knud Briks Maulwaff redskabsbærer fra 19-55/56. Kl. ca kom overdommeren Hr. Bilsø Hansen med det samlede resultat,og Danmarks mester i veterantraktor pløjning 1994 blev Peter Overgård, fra Galten. Nr.2 blev Carsten Balle, fra Ølsted og nr.3 blev Niels Balle, fra Hinnerup. Derefter fik samtlige pløjer overrakt en souvenire plakette. Der er 110 m/m rundt aluminium skilt i lighed med den klubben bruger ikongensbro, men med motiv af en Fordson med plov i farverne sort og sølv med teksten DM Den var venligst sponseret af Maskinstationen Carsten Balle A/S. Og jeg vil hermed gerne takke Carsten for dette, på samtlige deltagers vegne. TAK. Dette var begyndelsen. Nu er det så op til klubberne og deres regioner at fortsætte Danmarks Mesterskabet fremover. KC. Veterantraktorpløjere l. Henrik ø Nielsen Ulbjerg Allis-Chalmers B 2 f. 12 original plov 2. Søren Andersen Viborg Ferguson TEA20 2 f. 12 Fraugde liftpl 3. Peter Overgård Galten Masse) Ferguson 35 2 f. 12 Kvernland liftpl 4. Jens Chr, Lundemark Køge Bolinder-Munktell I f. 14 Fraugde 5. Palle Gammelby, Møldrup Acam l f. 12 Faugde 6. Mads Elgård Spøttrup Volvo T25 2 f. 12 Fraugde 7. Jørgen Nielsen Erslev Massey-Hatris f. Massey-Hatris 47/48 8. Per Hansen, Hadsten Lanz Bulldog 2 f 12 Kverneland 9. Poul Hedemand Nørager IH Farmel Super BMD 3 f. Oliver bugser 10. Evald Østerbæk Fordson Dexta 2 f. 12 Skjold liftpl. 11. Niels Balle, Hinnerup Massey-Hatris 2 f. 12 Fraugde bugser 12.Peter Bak, Brabrand Fahr f. 12 Fraugde liftpl. 13. Henrik Høyer, Grenå Minneapolis Moline 2 f. Fisher Humble bugser 14. Carsten Andersen Herfølge Ferguson 35 Ferguson plov 15. Ole Mougård, Løgstrup Bolinder-Munktell425 2 f. 12 Skjold liftplov 16. Jørgen Holmegård, Haarby Acam 1954 l f. 12 Fraugde håndl. 17. Frans Wistrup. Viborg Volvo T230 2 f. 14 Fraugde liftpl. 18. Jan Larsen Volvo T230 2 f. 12 Skjold liftpl. 19. Hans Nielsen, Skals Volvo T25 2 f. 12 Fraugde liftpl. 20. Fim. Andersen, Herfølge Allis- Chalmers D f. 12 Faugde A-C 21. Carsten Balle, Ølsted International W4 2 f. 12 Fraugde bugser 22. Knud E. Kristiansen, Mejrup Maulwurf redskabsbærer Plov fra

13 Henrik Høyer med ældste traktor på DM stævnet, Minneapolis Moline Universal 1947 Jørgen Nielsen med Massey- Harris 744,

14 ÅRGANG 1995 NR 02 HESSEL GODS 1995 Ja så er det vel nok til dato største arrangement i klubben overstået, der var ca besøgende, og jeg hørte ikke om nogen utilfredse der iblandt. Vi startede fredag med at opstille maskineriet og det var altsammen køreklar lørdag kl da Mogens Blach holdt åbningstale og høstede for med leen og herefter var der ellers fuld knald på aktiviteterne resten af dagen. Om aftenen havde vi så den efterhånden obligatoriske fællesspisning hvor ca. 170 deltog. Foruden høst med le kunne vi takket være hestefolket faktisk vise hvordan høst, tærskning og andet dagligdags arbejde på gårdene var blevet udført fra ca. år 1900 og frem til Hvis vi starter med fodfolket kan nævnes høst med sejl og le, tærskning med plejl samt håndtrukket tærskeværk og rensemaskine. Hestefolket : høst med aflægger, slåmaskine med mejeapperat samt selvfølgelig også selvbinder, hjernkørsel af neg, tærskning med hestegang,sammenrivning af løst halm med hesterive, pløjning med svingplov og dobbelt plov,samt harvning og såning. Traktorfolket : høst med traktorbinder og bugseret mejetærsker, tærskning med stort herregårdstærskeværk med eksportpresser samt et mindre 24 tærskeværk med presser, pløjning med bugseret plov og lift plov samt tallerken plov/harve. Motorfolket : tærskning med 14 tærskeværk med halmpakker, grutning af korn med diverse kværne og valser, savning af træ til brændsel, fremstilling af strøm til madam Blå og andet udstyr / maskineri. Desuden var der en gammel Ford lastbil der kørte kornet fra tærskeværkerne. Vi havde også fået besøg af nogle gamle vaskekoner og en der fremstillede bolcher og der var også rebslagning på programmet. Så med alle disse aktiviteter og med noget hjælp fra nogen gæstearbejdere samt et godt vejr havde vi faktisk alt til et vellykket arrangement hvilket alle nok vil give mig ret i at vi fik. Der var faktisk kun en fejl og det var at kornet stod så tæt og godt at de gamle maskiner havde svært ved at arbejde med det (der blev ikke sprøjtet og gødet så meget i 1920.) 218 Rene Kristensen 14

15 15

16 ÅRGANG 1996 NR 03 Drømmetraktoren Så længe tilværelsen skal have indhold, skal der være et mål med den- noget at se frem til. Dette mål kan være et helt konkret eller det kan være en drøm. Jeg vil her lege med drømmen om, at den gode fe vil komme og tilbyde mig den traktor, jeg ønsker mig allermest. Jeg tror da ikke, jeg vil være i tvivl om, hvad det skal være. Drømmetraktoren er grøn og foretrækker dieselolie i øvrigt som den første fra den pågældende fabrik. Den findes såvidt jeg ved kun i et enkelt eksemplar her i landet skønt den blev fremstillet i ca eksemplarer. Det skete perioden Dens to cylindre yder ca. 50hk. Den startes efter Caterpillars princip fra 1931 ved hjælp af en ponymotor. Dens hjul er gule og på siden af motorhjelmen findes navnet JOHN DEERE DiESEL R Motorens heste fremkommer ikke af det bare ingenting Der er nemlig kompenseret for det beskedne cylinderantal ved større boring og slaglængdehenholdsvis 146 og 203 mm og det giver et volumen på 6,8 l. Omdrejningsantal 1000 pr. min. Nu lyder omdrejningstallet jo ikke af alverden, men hvis man vil vurdere en motors slidstyrke, skal man undersøge dens stempelhastighed. som ikke må være for høj. Omregnet har denne motor en tempelhastighed på o.sm/sec. Til sammenligning kan nævnes, at Ford 5000 har en stempeltophastighed på 8, l m/sec. John Deere model R. Nå, men John Deere havde ladet sig inspirere af såvel Caterpillars dieseltraktor fra 1931 som af IH s, så i 1935 begyndte det første arbejde med at udvikle dieselmotoren, og i 1940 var den klar til installering i en traktor. De første 8 eksperimentalmodeller var færdige i Efter afprøvninger, ændringer og justeringer og fremstilling af flere eksperimentalmodeller var traktoren omsider produktionsklar i Farmerne var lidt forbeholdne overfor dieselmotorerne, der kunne være vanskelige at starte, men blev beroliget idet ponymotoren 0,4 l og 4000 omdr/ min, var en benzinmotor. Traktorens største konkurrent var den klassiske John Deere D, og det kan nævnes, at det pløjearbejde. som R- modellen kunne udføre på en dag, skulle D eren have dobbelt tid og brændstof for at klare. I 1955 blev R eren afløst af John Deere 80. Der blev samtidigt gennemført flere småændringer, og ydelsen blev hævet til 67 hk. Ved et hurtigt øjekast kan de to modeller forveksles. 80 eren blev produceret i et år, og der blev fremstillet ca stk. Mit kendskab til maskinen stammer udelukkende fra et par artikler samt et lille kik på den et år på ungskuet samt ved et klubarrangement. Men jeg må tilstå, at det blev faktisk til kærlighed ved første blik. Så kommer spørgsmålet ret naturligt hvorfor skal det netop være denne ret kraftige traktor. Jeg tror svaret på dette spørgsmål skal findes i min barndom. Jeg stammer fra en egn, de var fattig på traktormodeller. Til gengæld vil jeg påstå, at egnens traktorer indiskutabelt tilhørte den absolutte tekniske topklasse Da mine forældre i 1953 flyttede til egnen var det i det nabolag, som en bette knægt kunne overskue, sige og skrive 2 traktorer, og det var af den lille grå stamme. Da mine forældre to år senere skulle have traktor - og jeg følte, at det var som nogen af de sidste- vrimlede det med John Deere model R. grå traktorer over det hele, og der var kun kommet en af anden afstamning, nemlig en fordrukken Nuffield. Vi fik selvfølgelig også en af de grå derhjemme. Min første oplevelse med den blev at køre frem, da der skulle køres korn hjem. På marken var der en ret stejl bakke, så der blev udviklet en særlig køreteknik - træk og slip teknikken. Jeg måtte stå på bremsen med hele min vægt, for at holde traktoren, og derfor blev der hængt et lod på koblingen, og desuden var der en snor fra koblingen og op til chokeren, så den altid var til at lokalisere. Når traktoren skulle slæbe, skulle jeg så blot trække lidt i snoren. Der er også minder om, hvordan traktoren blot stod og fedtede med baghjulet om vinteren, når jorden var frossen, og vi var ved at køre roer ind. Så måtte vi til at læsse en portion af roerne af igen samtidig med, at jeg svovlede, så traktoren næsten blev gul. Mine sidste oplevelser har jeg med den i efteråret Da kørte jeg roer sammen med den. På siden af den var Jf roeoptageren og i trækkrogen hang der en Solus universalvogn. Roerne blev smidt forrest i vognen med det resultat, at traktorens forhjul ikke kunne nå jorden, så styringen foregik med sidebremserne. 16

17 Da besluttede faderen, at den skulle udskiftes. Det skete den at jeg nogensinde fik den fotograferet, hvilket piner mig i dag. Den var nemlig forsynet med et ret flot førerhus, som den lokale karetmager havde fremstillet. Jeg tror faktisk kun der fandtes dette ene hus, uha, hvor flot og med skydedør. Sikke en komfort vi havde dengang - en klat halm på sædet, fjernvarme, papirsække i bunden om vinteren osv. Nå men tilbage til drømmen. Jeg formoder, at det er oplevelsen med den lette Ferguson, der er skyld i, at jeg har et godt øje til de kraftige modeller med alle hjul på jorden. Skulle den gode fe så dukke op og indrømme, at det er umuligt at fremtrylle en John Deere, så er det med at have et reserveemne parat, og der vil være et par stykker. Det ene er den tidligere nævnte Farmall dieseltraktor. I 1934 havde IH sendt Mc Cormick Deering W - modellen på markedet, og samme år fulgte WD40 modellen, hvor D et angiver, at motoren er en dieselmotor. Denne motor er ret speciel, idet den er forsynet med såvel benzin- som dieseludstyr og kan køre på begge typer brændstof Nu er det jo velkendt, at de to situationer kræver forskelligt kompressionsforhold, og derfor er der en ekstra ventil i topstykket og når den henholdsvis åbnes / lukkes tilpasses kompressionen til det aktuelle brændstof Denne fordyrende konstruktion er ikke fremstillet for at man kan vælge det brændstof, der for øjeblikket er på tilbud i den lokale brugsforening. Man måtte gøre noget for at ophæve farmernes skræk for dieselmotoren. Der var store afstande i United States, og hvad hvis traktoren gik i stå ved den anden ende af prærien - både støvler og ben ville være slidt op inden man nåede hjem. Så er det jo enkelt at omstille maskineriet til benzin, hive i svinget og derefter stille retur til dieseldrift. Motoren var 4-cylindret, boring 120mm, slaglængde 165 mm og 1100 omdr. Volumen 7,4 l og stempelhastighed 6m/sek. Ydelsen på remskiven var 49 hk. Sådan en Mc Cormick Deering eller Farmal MD, der har tilsvarende motor, vil helt bestemt være spændende at have i folden, men der er som tidligere nævnt et alternativ, og den kommer fra Tyskland. Der har som bekendt været utrolig mange fabrikater i Tyskland i tidens løb, men kun få er tilbage. Det er den fabrik, som jeg tænker på desværre ikke. Den har ellers haft en glorværdig fortid, idet den egyndte med at producere traktorer i 1924 efter først at have fremstillet motorplove. Produktionen blev indstillet i januar 1971 efter at der var fremstillet ca traktorer. Andre ejere har uden held prøvet at videreføre navnet Fabrikkens første traktor var en petroleumstraktor, og jeg syntes at den er meget harmonisk bygget og alt i alt en stor fryd for øjet Den er let genkendelig på brændstoftanken, der har form som en tønde og er anbragt på tværs umiddelbar foran rattet Det er en Hanomag RD26. Fabrikken fremstillede sin første dieseltraktor i 1931, og var således blandt pionererne på dette område. I tidens løb fremstillede fabrikken mange spændende modeller Den havde specialiseret sig i at producere større traktorer til de tyske godser De var hovedsageligt beliggende i den del af Tyskland, der blev til DDR. Fabrikken måtte derfor til at ændre modeludbuddet totalt efter krigen. I den forbindelse udviklede den en let traktor med totaktsmotor beregnet til de små vesttyske landbrug. Denne traktor levede ikke op til forventningerne, og gav fabrikken er ry, der nok var medvirkende til at den måtte indstille produktionen. De sidste år arbejdede man ellers ihærdigt på at udvikle modeller, der skulle sikre fabrikkens fremtid det gjorde alle fabrikker - og i den periode blev der fremstillet stærke og slidstærke modeller, men stadig ser i brug mange steder i Tyskland og Holland. Den model jeg er så betaget af, er Robust 800. Den blev fremstillet fra 1964 til 1969 Klumpen vejer ca. 3,5 t - det er vel lidt mere end tre af de musefarvede - og i fuld galop kan dens 7Sps bringe den frem med 20km i timen. Det er jo ikke særligt imponerende, men for fuld drøn roterer motoren også kun 1500 gange i minuttet. Til gengæld skal dens fire stempler fare 150 mm frem og tilbage i det 120 mm store hul for hver rotation. Volumen 6,8 l og stempelhastigheden er her 7,Smlsec. Og her er der ikke noget med at starte ovedmaskineriet med en ponymotor eller stå og fodre den med benzin til den er kommet godt op i omdrejninger, som en gammel IH er - nej, her er det lige på og hårdt for standardmonteringen omfatter sandelig en Boschmotor med 6 hypper. Se denne maskine kan accepteres, hvis John Deere R - Traktoren er udsolgt. Og så ser Hanomag en sådan ud men alt dette er foreløbigt kun et forhold mellem den gode fe og mig. **** 17

18 ÅRGANG 1996 NR 08 EN SPØGELSESHISTORIE ELLER 600 KM på en ZETOR A2S. (Motor og traktorklubbens medlemsblad nr ) (Om hvordan Jens drivvåd og gennemblødt fandt natlogi i Randers, og fik varmen hos en pige). Turen foregik først i 50 erne, mens jeg var ved Jens Liibeck. En af egnens kendte personer C.O. Jørgensen Høgholt havde sin bror på besøg. Han dreven proprietærgård inærheden af Sønderborg på øen Als. Og Jens Lubeck benyttede selvfølgelig lejligheden til at sælge manden en bugseret Claas mejetærsker. Den model med motoren ovenpå. Vi skulle have en Thermænius i bytte. Den var der allerede var en køber til, så det hele så fint ud, indtil vi fik prisen på en banevogn, Sønderborg retur. For satan sagde Jens Lubeck over 800 kr. og så skal vi endda pille motoren af. For den var for høj, og bagefter skulle vi så ned og sætte den på igen i Sønderjylland og hvad med kran og alting. Det kan jeg gøre for 600 kr., hvis jeg selv må bestemme traktoren og tidspunktet. Det blev vi enige om. Vi satte så hjulene fra en Zetor K model over på en 25A. De var jo meget større, og den hurtige Zetor 25 A var blevet endnu hurtigere. Vi fik lavet lys på mejetærskeren og tidligt om morgenen startede turen. Da jeg havde kørt omkring 150 km, begyndte jeg at tænke på min madpakke iværktøjskassen. Endelig dukkede der en egnet parkeringsplads op, og jeg svingede fra. Da traktoren var stoppet, og jeg havde fået strækket ryg og ben, opdagede jeg, at der var en mere på pladsen. Inde bag et telt og en læskærm var en ny artist ved at blive oplært som linedanser. Den unge artist hed Sulejma og skulle være eftersommerens trækplaster. Direktøren havde jeg mødt før til den årlige sommerfest. Jeg boede lige ved siden af ham. Det var Rottekongen Cibrino. Artisten var ikke en af dem man forelsker sig i. Det var jo selvfølgelig en sortbroget rotte. Cebrino var en interessant mand at tale med, men jeg måtte jo hurtigt videre. Jeg skulle jo gerne nå Sønderborg til aftensmaden. Efterhånden som jeg kom længere sydpå, begyndte det at drive med nogle tordenskyer, men det holdt tæt. Jeg ankom i god tid til aftensmaden. Efter vi havde spist, var vi ude og få deres traktor koblet for mejetærskeren, og fik set på, hvor den skulle smøres m. m. Og så var der tid til aftenkaffe. Uvejret var nu ved at trække sammen om os, og ved 10 tiden brød det løs, det tordnede og lynede. Jeg tror, det er det værste jeg har oplevet. Proprietæren var modsat sin bror på Høgholt en meget forsigtig mand, så alt blev afbrudt, lys, telefon, og radio. Jeg trak mig tilbage til gæsteværelset, som var på øverste etage for enden af en lang og i mørket Iidt uhyggeligt gang. Da jeg havde fået kufferten på plads, skulle jeg ud på gangen igen for at finde toilettet. Og der i et lynglimt så jeg den hvide dame komme imod mig. Jeg fik faktisk et chok, som holdt sig, til hun havde passeret mig med et sødt smil. Det var selvfølgelig pigen i huset i nattøj. Men jeg kom ikke til mig selv, før hun var forsvundet. Først da var jeg klar til at spørge om hun var bange i tordenvejr eller sådan noget i den retning, men det var for sent. Så jeg gik til ro, og fik trods spøgeriet en god nats søvn. Morgenen startede med at få spændt Zetoren for Termæniusen og gøre klar til hjemrejsen. Vi gik Claas en igennem en gang mere. Vi kunne ikke komme til at tærske på grund af regnen om natten. Så hen på formiddagen vendte jeg Zetoren mod nord og begyndte hjemrejsen. Det gik dog ikke uden problemer. For selvom Termæniusen var til at stille ind, var trækket dog i den ene side, og det bevirkede at ved 30 km i timen, begyndte den at slå med traktoren. Såjeg måtte holde mig under de 30 km i timen, det var jo ikke så godt, når det dobbelte var i den. Men efter en tid prøvede jeg at sætte spærringen til, og så var problemet løst. Nu kunne jeg igen 18

19 køre med fuld gas, efter en tid blev jeg dog træt i arm og ben af at holde spærringen. Det problem blev dog løst med et stykke hegnstråd, på en parkeringsplads, og så gik det nordpå igen. Det begyndte at trække op til regn igen, så der blev ikke noget med at slække på håndtaget. I Vejle gik det næsten galt. Jeg havde så travlt med at holde øje med trafikken og holde farten, at jeg glemte spærringen. I et skarpt højre sving som var lysreguleret, kunne jeg lige nå over for grønt, troede jeg, men spærringen ville noget andet. Jeg fortsatte lige ud, men undgik dog de holdende biler og cykler, men havnede 2 trin op af trappen til en bagerforretning. Men der skete ikke noget med traktoren. En Zetor kunne jo holde til lidt af hvert. Værst var det at komme tilbage i den rigtige retning. Krydset var jo hurtigt fyldt op med biler, men en behjælpelig sjæl fik den dirigeret lidt tilbage, så jeg kom i den rigtige retning igen. Efter det huskede jeg spærringen igennem byerne. Nu skete der ikke noget, før jeg kom op mellem Skanderborg og Aarhus. Da kom regnen, som det havde truet med hele dagen. Det begyndte så småt, og blev stadig mere og mere. Jeg trængte nu til en pause i regnen og begyndte at se efter en rasteplads. Den kom så, men indkørslen var delvis spærret af et læs halm på en Bedford med en 6 cyl. diesel motor. Den var kørt i stå, og var kørt på frihjul indtil de fik forenden ind på rastepladsen. Jeg kom ind i huset til dem, og fik den sørgelige historie om hvordan, den begyndte at lugte af dieselolie og så pludselig gik i stå. Nå men jeg skulle jo videre trods regnvejret, men tilbød lige at kigge på motoren. De havde kun prøvet at starte et par gange, så der var strøm på. Det viste sig, at være luftskruen på brændstoffilteret der var faldet af. Så jeg skar en pind af ladet. Tællede den til, og slog den godt fast. Jeg udluftede pumpen, og så kunne de starte. Den ældste af dem takkede mig og sagde: Du kan sku mere end dit fadervor. Det kan ikke gå rigtig til, når du kan få en stor dieselmotor til at køre ved hjælp af en lille pind. Nå men vi måtte jo videre nordpå trods de kraftige regnbyger. Helt galt blev det mellem Aarhus og Randers. Det begyndte at lufte fra vest, og vandet, som sprøjtede op fra forhjulet, fik jeg lige i hovedet. Jeg var nu fuldstændigt gennemblødt. Regntøj havde vi jo ikke dengang. Det var aften, og jeg begyndte at fryse og længtes efter en varm seng. Jeg havde jo også en i tankerne. Det var jo ikke længe siden, jeg var soldat i Randers. Pigen, med den lokkende Arkivfoto seng, boede på Strømmen over en radio forretning. Nu kom håndtaget i bund igen, på trods af, at jeg måtte have øjnene lukket det meste af tiden på grund af regnen. Endelig dukkede Randers op. Så kom Strømmen, og der var lys i vinduet. Jeg fik Zetoren ind på en åben plads, ved siden afhejns Motorfabrik. Så var det over gaden og op af trappen. På trods af, at jeg var fuldstændig gennemblødt og stivfrossen, var jeg velkommen. Da jeg kom af det våde tøj, fik jeg hurtigt varmen, og stivheden forsvandt fra næsten hele kroppen. Tøjet var desværre ikke tørt før ved 7 halv otte tiden om morgenen, så da kom jeg af sted mod Helberskov. N.P. Lubeck var kommet igennem Randers for at køre i møde med mig. Hvor langt han kom ned i landet inden han vendte om, ved jeg ikke, men han nåede mig i Gerlev og overtog Zetoren og jeg kørte hjem i servicevognen. Så var turen slut og jeg var 600 kr. og mange oplevelser rigere. Med venlig hilsen Ol Jens. 19

20 ÅRGANG 1998 NR 01 En sandfærdig historie. Af. medl.nr 810 Michael Jonassen I 1983 købte min far en Deutz D30S for den anseelige sum af 40 skrubber (fladfisk altså) Det var midt om vinteren og det frøs en del den dag den skulle hentes hjem. Den havde ikke været igang i siden 1979, og ingen gik derfor ud fra at den kunne startes og køre derfra ved egen kraft i den kulde. Han lånte derfor en Volvo 650 af naboen til at slæbe den hjem med, og lånte også naboen som Volvo pilot. Deutz en stod, som så mange andre traktorer, ude under nogle træer og var temmelig mosgroet. Det var ret besværligt at komme til den, da der var en del sne der først skulle graves væk. Det lykkedes dog at få en kæde sat i den og få den trukket væk fra træerne. Der var bare den lille detalje at baghjulene kørte hver sin vej selvom traktoren kun bevægede sig i en retning. Det viste sig hurtigt at gearkassen var bundfrosset, eftersom vejrguderne åbenbart havde moret sig med at fylde den med vand. Så var der kun en ud af to ting at gøre, enten lade den stå til det blev tøvejr eller at trække den hjem alligevel. Vejene var meget glatte overalt, så de bestemte sig for at tage den med hjem med det samme. Det blev dog lidt af en spændene tur da vejen hjem gik ad snoede og bakkede småveje. Selvom de kørte langsomt svingede Deutz en fra side til side af vejen, imens baghjulene skiftevis kørte forlæns og baglæns. De ca. 40 cm ratslør var heller ikke til nogen større hjælp. Det lykkedes dog at komme velbeholdent hjem trods hjulspin og udskridninger. Da den var kommet hjem blev den stillet til side indtil foråret. Det blev forår og tøvejr, og så skulle nyanskaffelsen selvfølgelig ud at køre. Der blev tappet en del vand af gearkassen og bremserne blev lavet. Det viste sig dog snart at koblingen var groet sammen. Og hvad gør man så ved det? Traktoren blev skilt ad på midten og koblingen skruet af Det viste sig at det var en topladet kobling, hvor pladerne var groet fast på skiven imellem dem. Da det ikke nyttede med et en-uges kurophold i oliebad, blev der taget skrappere midler i brug. En elektrodesvejser blev brugt som varmeapparat, og laderne kunne så skilles ad. Efter en del afpudsning blev koblingen og hele traktoren sat sammen igen. Glad og tilfreds skulle koblingen nu prøves af Men ak, pedalen kunne ikke trædes ned. Efter nogen overvejelser om hvad der kunne være galt, blev traktoren skilt ad på midten igen. Koblingen blev skruet af og studeret nøje. Der fulgte ingen instruktionsbog med i sådan en handel, men noget måtte jo prøves. Der var ingen der havde lagt mærke til hvordan koblingspladerne havde vendt da de blev skilt ad. Altså blev den ene koblingsplade vendt, og traktoren samlet igen. For anden gang blev koblingen afprøvet, og igen kunne pedalen ikke trædes ned. Aargh Det var den forkerte koblingsplade der var blevet vendt. På den igen. At adskille traktoren på midten igen, skille koblingen ad og vende begge pladerne denne gang, samle traktoren igen og afprøve koblingen igen. Endelig var det rigtigt. Nu manglede der kun at blive sørget for brændstoftilførslen. Det var Deutz D30 S efter restaurering hurtigt gjort, og så var vi klar til start. Hans temmelig opslidte Volvo Krabat blev spændt for Deutz en, og jeg blev udnævnt til Krabat chauffør. Efter at have trukket ca. 20 meter blev Deutz en væk. Den havde camufleret sin tilstedeværelse med en ordentlig gang tyk sort røg. Efter omkring 50 meter mere kom den dog alligevel igang. Der var stadig en temmelig kraftig røgudvikling, men det blev efterhånden lidt bedre. Da den originale lydpotte lignede en konservesdåse der var skudt til måls efter lukkede røgen ud under motorhjælmen, så det ud som om der var ild i traktoren når den var i gang. Det så jo ikke så godt ud, så der blev ret hurtigt lavet en ny potte. Den kom til at bestå af et par stykker vandrør, lidt karosseriplade, og et fint forkromet støvsugerrør, model Nilfisk. Efter en del andre operationer og forbedringer fik den en gang maling, fordi den faktisk ikke var særlig pæn. Det er den første traktor vi har restaureret, og det lærte vi meget af, selvom den ikke engang blev lavet til udstillingsbrug, eftersom vi dengang ikke vidste at der var andre der interesserede sig for sådan noget gammelt noget. 810 Michael Jonassen 20

21 ÅRGANG 2002 NR 04 Olie og maskinalderens virkelige vidundere Af Erik Thomsen, Hammel Før dagbladsjournalistikken for alvor indfangede mig, var jeg overtydigt om, at min fremtid lå nærmere jorden. Det blev da også som landvæsenselev på en sjællands herregård, jeg første gang kom på nært hold af olie og maskinalderens virkelige vidundere. Det kostede mig en brækket arm, tre knækkede negle og en forstuvet fod, før jeg til fulde var klar over, hvilken uvurderlig arbejdskammerat, landmændene fik, da den gode gamle tyske LANZ traktor gjorde sit indtog i Skandinavien. Mand og maskine blev aldrig ét! Det er værd at vide, at historien ikke drejer sig om de tekniske vidundere, der i dag kultiverer vor lille jordlod, men om en af deres virkelige stolte forkæmpere. Som yngste elev på herregården Klosterskov fik jeg til opgave at klargøre,,frederik hver morgen til dagens dyst med naturkræfterne. Jeg mødte første gang i garagen en kølig augustmorgen, endnu før solen og andre livgivende kilder havde taget mod til sig, med den ene besked fra gårdens uforfærdede ridefogedlignende forpagter, at,,frederik var gårdens bedste trækkraft og derfor skulle behandles med respekt. Himlens nåde ville aldrig nå mig, hvis jeg kludrede i det, tilføjede han venligt. Uden nogen sinde at have rørt ved større maskiner end en knallert gik jeg så,,frederik i møde. Det viste sig at være en gråsort kæmpe af stål og støbejern med en halv meter sort skorsten på toppen og fire hjul, hvoraf de bagerste var et godt hoved højere end jeg. Ved garageporten stod gårdens andre seks elever og grinede. Jeg skulle senere erfare, at,,frederik var gårdens prøvesten for agerbrugets nyankomne novicer, og at mine seks kammerater alle forgæves havde bejlet til det gamles uhyres gunst.,,frederik har ikke rørt sig af flækken i godt fem måneder, så du må gå den ordentlig efter i sømmene, erklærede underforvalteren myndigt og tilføjede: Jeg har ansvaret for, at alle her i garagen gør deres job ordentligt, så jeg vil råde dig til at få det gamle ragelse til at starte. Når han først er i gang, trækker han mere end tre af de nye traktorer tilsammen. Tag lidt tvist og tør motorhjælmen af, så han kan præsentere sig ordentligt ved udrykningen ( Herregårde har fast arbejdstid og arbejdsstyrken,,rykker ud på marken på klokkeslæt. Det vil sige, når eleverne i forvejen har slidt en halv time med klargøring af materiellet, endnu før de spiser morgenmad.) Da jeg ikke anede, hvad der skjulte sig bag,,frederiks s stålplader, åndede jeg lettet op ved synet af en,,lanz instruktionsbog og en smøretavle fra Esso, placeret på en hylde på væggen bag uhyret. Bogen indeholdt en tegning og en forklaring på, hvor alting i traktoren sad, og hvad det skulle bruget til, og smøretavlen klarede størsteparten f de øvrige problemer. Men en ting stod der ingen steder: Jeg anede ikke, hvad et stort hul foran i kølerhjelmen var til. Et var fyldt op af en gammel blæselampe, som jeg bar væk i den tro, at den var anbragt der for at holde mig for nar. Der stod noget med,,glødehoved i bogen, men det var ikke nemt at finde noget der glødede. Og kun forrige århundredes opfindere kunne vel kende forskel på hoved og hale på dyret, mente jeg. Overbevist om min egen snilde fik jeg snart smurt kalorius med både SAE 20, SAE 30, SAE 40 og SAE 60 olie med to forskel-lige slags konsistensfedt (en gråblå og en rød). Så skulle der prøvestartes, og jeg bevæbnede mig med et tilhørende håndsving på størrelse med plejlstængerne på lokomotivhjul. Det passede til akslen på et kæmpe-mæssigt svinghjul, anbragt mellem venstre hjulpar og omtrent dobbelt så stor som forhjulet. Jeg havde simpelthen ikke kræfter til at trække svinghjulet rundt. En tilsyneladende behjertet lidt ældre elev forklarede, at jeg hellere måtte skifte gear og motorolie, så ville det nok gå nemmere, smilede han fortroligt. Fem minutters nye studier i smøretavlen og instruktionsbogen hjalp mig til på forreste ende at finde et dæksel, og traktorens størrelse taget i betragtning kunne det ikke undre mig, at hullet herunder mageligt slugte 35 liter SAE 20 olie. Men heller ikke denne indsats lettede startmulighederne. Så var det, jeg på ny fik en genial ide. Jeg satte kæmpehåndsvinget på det gigantiske svinghjuls aksel og kravlede op på køleren. Et elegant spring herfra fik mig til at føle mig som olympiadehelten, der netop har sprængt målsnoren og sikret sig guldmedaljen. Men glæden blev meget kortvarig. For ganske vist gav håndsvinget etter ved min vægt, og svinghjulet drejede en halv omgang, men sekundet efter løftede vældige kræfter det store håndsving under mig med enorm fart, og i en ikke særlig elegant bue blev jeg slynget tværs over garagens 12 meter brede gulv og gjorde landing i en bunke savsmul, der var beregnet til at strø på oliepletter og lignende! Landbruget er en hård branche, så ingen havde medlidenhed med mig. Forpagteren derimod, som tilfældigt kom gennem garagen for at meddele, at morgenmaden var serveret, slog sig 21