Garff & Götke. Min kære læser. Kierkegaard i kortform

Transkript

1 Min kære læser 1

2 2

3 Garff & Götke Min kære læser Kierkegaard i kortform Aros Forlag

4 Min kære læser Kierkegaard i kortform Joakim Garff og Povl Götke Værker af Kehnet Nielsen (akvarel/gouache/papir 70 x 100 cm, 2013) Grafisk tilrettelæggelse: Lars Vendelbo Forlagsredaktion: Ingrid Ank 2013 forfatterne, kunstneren og Aros Forlag 1. udgave, 1. oplag ISBN: Aros Forlag Frederiksberg Allé Frederiksberg C aros@arosforlag.dk Kopiering kun tilladt i henhold til gældende lov om ophavsret Tryk: Lasertryk

5 7 Forord 9 Samtiden 16 Troen 23 Kærligheden 30 Selvet 38 Ytringen 45 Efterskrift 5

6 6

7 Forord Kierkegaard var kendt for sin krebsegang. Når han gik omkring i byen og gesti kulerede med sin lille spanskrørsstok, kunne han for eksempel plud selig finde på at krydse gaden for at undgå direkte sol lys, hvilket ikke gjorde det let at slå følge med ham. Kierkegaards gangart på de københavnske fortove kan minde om hans måde at skrive på. Selvom han benytter den gængse skrive retning fra venstre mod højre, kan man godt sige, at hans tekster har deres helt egen skriveretning, der ikke altid respekterer den lige linjes princip. Kierkegaard er nemlig associativ og fabulerende og fletter de forskelligste teksttyper sammen, ligesom han kan være pjattet og overgiven, men også alvorsfuld til det dystre og dyb til det uud grundelige. Teksterne svinger mel lem begreb og billede og skaber en oplevel ses dimension hos læseren, som Kierkegaard hyppigt henvender sig fortroligt til og kalder for min kjere Læser. I sine skrifter åbner og krydser han grænserne mellem teologi, filosofi, æstetik og psykologi og bliver derved tværfaglig, længe før det ord blev opfundet. Med denne lille bog vil vi gerne give smag for Kierkegaards forfatterskab. Vi har udvalgt nogle tekster, som giver indblik i fem af forfatterskabets centrale temaer. Første tema handler om at forholde sig kritisk til sin samtid. Det andet om at tro på en magt, der er større end én selv. Det tredje om at elske i sandhed at elske. Det fjerde om at blive et autentisk og lidenskabeligt selv. Og endelig handler det femte om trangen til at ytre sig og vigtigheden af at kunne være tavs. Hvert tema afsluttes med en refleksion, der trækker Kierkegaard ud af sin samtid og ind i vores. Dermed skulle blikket gerne flyttes fra Kierkegaard til med Kierkegaard at se på os selv og vores egne udfordringer. Formålet med bogen er nemlig ikke at orientere læseren om, hvad Kierkegaard egentlig og dybest set mente om dit og dat, men derimod at bruge Kierkegaard til at blive klogere på nogle vigtige eksistentielle temaer og fænomener. Der er desuden gjort plads i bogen, så man kan nedfælde 7

8 sine egne tanker og overvejelser og på den måde gøre bogen til sin egen, til-egne sig den. Det er også vores håb, at bogen kan bruges i forbindelse med studiekredse. Det vil for eksempel være oplagt at koncentrere sig om ét tema ad gangen og danne samtalegrupper i en passende størrelse, hvor man med udgangspunkt i Kierkegaards tekster drøfter de respektive temaer. Gerne som det foregår mellem venner over en god middag, frit og fornøjeligt, hvor samtalen former sig utvungent, og hvor der ikke kan konkluderes, men hvor vi alligevel alle bliver klogere på os selv og hinanden. Kunstneren Kehnet Nielsen har ladet sig inspirere af bogens fem temaer og skabt de værker, der ledsager teksterne. Værkerne er selvstændige udsagn, men kan også tolkes som stadier på Kierkegaards vej gennem livet. Vi vil gerne på det hjerteligste takke Kehnet Nielsen for den beredvillighed, han straks udviste, da vi præsenterede ham for projektet, og for den indlevelse, hvormed han har løst opgaven. Tilbage er blot at nævne, at Kierkegaards tekster gengives, som han har skrevet dem, men vi har arrangeret dem i forhold til de fem temakredse. Desuden har vi forsynet dem med nogle overskrifter. Hist og her har vi udeladt en eller flere sætninger for at gøre dem mere tilgængelige. Sådanne udeladelser er angivet med ( ). Enkelte steder har vi indsat en forklaring i teksten i en skarp parentes [>]. For den, der ønsker at læse videre i Kierkegaards værker, findes der sidst i bogen en kort læsevejledning. 8

9 Samtiden Søren Kierkegaard levede i et Danmark, der som størstedelen af den vestlige verden var inde i en rivende udvikling. Der kom tryk på kedlerne. Bogstavelig talt. Damptryk. Produktionen blev industrialiseret, og i sommeren 1847 blev jern banen mellem Køben havn og Roskilde indviet. Man fik presse- og ytrings frihed, hvilket førte til nye kommunikations medier og -platforme, som nåede bredt ud og bidrog til en begyndende massekultur. Mar kedsbaseret økonomi underlagde sig stadig større dele af samfundet. Politikken demokra tiseredes. Den naturvidenskabelige metodik blev forfinet. Romanen som gen re fortrængte fortidens rimede helteepos. Og så videre. Kierkegaard kan i nogle af sine optegnelser forekomme reaktionær og forstokket, men i andre tænker han anarkistisk og kan ligne en kristen socialist. Når han visse steder vender sig mod demokratisering og»communisme«, er det, fordi disse styreformer i hans øjne netop ikke fører til alles lighed, men til en gnidret smålighed og misundelse, en alles kamp mod alle. Den tidligere frygt for overordnede instanser, sociale som religiøse, er blevet erstattet af frygten for at skille sig ud fra de andre, at falde uden for gennem snittet. Enevældens orden erstattes af kaotisk rivalisering og tilfældige flertals regeringer uden saglig tyngde. Hen mod slutningen af sit liv rettede Kierke gaards kritik sig i stigende grad mod kirken og dens præster. Efter hans mening havde statskirkens kristendom forsvindende lidt at gøre med den kristendom, man finder i Det ny Testamente. 9

10 10 Billede 5

11 Kierkegaard i kortform Tidens forfald Slægtens dybe Fald er, at der ikke mere er Individualiteter, men at i en vis jammerlig Forstand Enhver er blevet To; som naar en Bog bliver gammel og slidt, Bindet løsner sig og Bladene falde løse fra hinanden: saaledes ere Menneskene nu tildags opløste, Deres For staaen, Deres Phantasie forpligter dem ikke i Charakteer, nei Tak. Nei man er existentielt en Pialt. Hjernens banken Af alle Videnskaber er Naturvidenskaben den allerfadeste, og det har for mig en Moerskab at betænke, hvorledes Aar efter Aar det bliver Trivielt som engang vakte Forbauselse ( ). Hvilken Opsigt vakte det ikke: at stetoscopere. Og nu vil det snart komme saavidt, at enhver Barbeer gjør [det], saa han, naar han har taget Eens Skjæg af spørger: ønsker De maaskee ogsaa at blive stetoscoperet. Saa vil da En igjen opdage et Instrument til at høre Hjernen banke. Det vil vække uhyre Opsigt, indtil om 50 Aar enhver Barbeer kan gjøre det. Naar man da paa en Barbeerstue har faaet sit Haar klippet, sit Skjæg aftaget, og er stetoscoperet (thi det vil til den Tid være ganske almindeligt) saa spørger Barberen: ønsker De maaskee ogsaa at jeg skal høre Deres Hjerne banke. Naturvidenskabens rastløshed Med Naturvidenskaberne kan det slet ikke hjælpe at indlade [sig]. Man staaer der værgeløs og kan aldeles ikke controlere. Forskeren begynder strax at adsprede med sine Enkeltheder, nu skal man til Australien nu til Maanen, nu ned i en Hule under Jorden, nu Fanden i Vold i Røven efter en Indvoldsorm; nu skal Teleskopet bruges, nu Mikro skopet: hvo Satan kan holde det ud! 11

12 Det udparcellerede selv Vær Piat og Du skal see, alle Vanskeligheder forsvinde! Vær Piat, hav idag een Anskuel se, imorgen en anden, saa igjen den Du havde i forgaars, og saa igjen en ny paa Fredag; vær Piat, gjør Dig selv til Flere, eller udparcelleer Dit Selv, hav een Anskuelse anonymt en anden med Navn, een mundtligt en anden skriftligt, een som Embedsmand en anden som Privatmand, een som Din Kones Mand en anden i Klubben: og Du skal see, alle Vanske ligheder forsvinde. Tidens fordring Tiden ( ) behøver: Evighed. Vor Tids Ulykke er just, at den er blevet kun»tiden«alene, Time lighed, der utaalmodigt Intet vil høre om Evigheden, derpaa, velmeent eller rasende, endog vil ved en fremkunstlet Eftergjørelse gjøre det Evige aldeles overflødigt, hvilket dog i al Evig hed ikke lykkes; thi jo mere man ( ) forhærder sig i at kunne undvære det Evige, desto mere trænger man i Grunden blot til det. Er der penge i Guds rige? Tænk Dig Evigheden, hvorledes Du vil; tilstaa kun, at der dog er meget Timeligt af hvad Du har seet i Timeligheden, Du ønskede at gjenfinde i Evigheden, at Du ønskede, atter at see Træerne og Blomsterne og Stjernerne, atter at høre Fuglesangen og Bækkens Rislen: men kunde det falde Dig ind, at der skulde være Penge i Evigheden? Nei, saa var jo Himmerige selv igjen blevet et Elendighedens Land ( ). Der er af Alt, hvad Du har seet, Intet, Du kan være saa vis paa, aldrig skal komme ind i Himmelen som: Penge. Og derimod er der Intet, der er Himmelen saa vis som Barmhjertighed! Saa Du seer, at Barmhjertighed uendeligt staaer i intet Forhold til Penge! Kirkens hykleri I den pragtfulde Domkirke fremtræder den høivelbaarne høiærværdige Geheime-General-Ober-Hof-Prædikant, den fornemme Verdens udvalgte Yndling, han træder frem for en udvalgt Kreds af Udvalgte, og 12

13 prædiker rørt over den af ham selv udvalgte Text»Gud har udvalgt det i Verden Ringe og Foragtede«og der er Ingen, som leer. 13

14 Refleksion Søren Kierkegaard iagttog og kommenterede mange af de nybrud, der skete i hans samtid. For ham hang teknologi- og tankeudvikling tæt sammen. Jernbanedrift påvirker vores oplevelse af verden den virker mindre, fordi vi bevæger os hurtigere og har dermed indflydelse på vores selv- og omverdensforståelse. Det ville være synd at sige, at Kierkegaard var jubeloptimist på udviklingens vegne. Faktisk opfattede han flere af de tekniske fremskridt som eksistentielle tilbageskridt. Det moderne er en tid, hvor oplysning og opløsning går hånd i hånd. Mange af hans betænkeligheder er stadig aktuelle og giver anledning til refleksion. Det er for eksempel ikke blevet mindre relevant, når Kierkegaard peger på, at der er en fare for, at vi bliver splittede. Hver især har vi mange forskellige roller og funktioner og indgår i en masse sociale sammenhænge, som har hver deres spilleregler. Det rejser spørgsmålet om sammenhængskraft. Er der overhovedet noget, der holder sammen på det hele? Hvad holder sammen på et samfund? Hvad holder sammen på et menneske? Den teknologiudvikling, som tog fart på Kierkegaards tid, er siden blevet speedet op, og det er svært at forestille sig, hvordan verden ser ud om bare fem år. Hvordan kommer teknologiudviklingen i fremtiden mon til at påvirke vores verdensbillede og virkelighedsopfattelse? Kierkegaard peger også på, at virkeligheden bliver stadig mere medieskabt. På hans egen tid må det have været en dunkel og virkelighedsfjern profeti, men i dag er det ikke svært at følge ham. Medierne beskæftiger sig i stadig større grad med begivenheder, som de selv har sat i scene, og vi bruger mere og mere af vores tid og opmærksomhed på sociale medier som facebook, twitter osv. Hvordan påvirker medierne i dag vores måde at tænke og tale på hvilken virkelighed lever vi i? Penge er også en form for medium, som vi bruger til at kommunikere med. Men pengeøkonomien trækker jo nogle ganske bestemte logikker og spilleregler med sig. Det havde Kierkegaard et kritisk blik for. Han forudså, at pengeøkonomien ville brede sig og komme til at regulere mere og mere. Men spørgsmålet er, om penge har en begrænsning, og hvor den i givet fald ligger. Det spørgsmål er mere relevant end nogensinde. 14

15 plads til tanker 15