Situationen i marken. Plantenyt nr. 16 den 4. maj 2016

Transkript

1 Plantenyt nr. 16 den 4. maj Situationen i marken - Skadedyrsbekæmpelse i korn - Kornets vækststadier - Droneflyvning - er Situationen i marken Ukrudt: Morgensprøjtninger i tørt solrigt vejr. Sygdomme: Få og små angreb i vintersæden. Vækstregulering: Lavere behov end forventet, men det er tid nu. Planteavlskonsulent Ole Hansen Telefon Mail: oha@dlsyd.dk De kommende 2 uger siger vejrudsigten tørt og solrigt. Det bliver vigtigt at lave ukrudtssprøjtningerne som morgensprøjtninger, de små ukrudtsplanter, der spirer frem nu, bliver let tørkestresset og danner også hurtigt vokslag. Undtagelsen er græsukrudt i vårbyg. Af hensyn til byggen bør planterne være tørre, dvs. sprøjt tidligt på dagen lige når duggen er væk. Roer Rigtigt meget ukrudt vil spire frem i disse dage og samtidig ser vi god effekt af Command-sprøjtningerne billede 1 viser en helt hvid burresnerre ved siden af en ok roe. Hvor effekten har været god er det oplagt at trække næste ukrudtssprøjtning til starten af næste uge, er specielt raps, vejpileurt eller hundepersille friske er det her sidst på ugen. Billede 1. Safari. Er der raps, vejpileurt eller hundepersille kan du bruge 7 gr. Safari her ved førstkommende sprøjtning. Vær opmærksom på etiketterne. Nogle (f. eks. Danish Agro-kunder) har fået Safari med ny etikette. Indholdet er det samme, men dels ligner etiketten den fra Lexus (pas på forveksling!) og husk at etiketteteksten er gældende med hensyn til den samlede dosering. Vårbyg Græsukrudtet og flyvehavre er nu. Byggen kommer hurtigt i strækningsfasen og så er det for sent at bekæmpe flyvehavre og græsukrudt med Foxtrot/Primera Super. Midlerne kan blandes med en flere midler til bekæmpelse af tokimbladet ukrudt, f. eks Express, Oxitril, Starane og DFF (men IKKE Husar). Andet ukrudt: Har du som mange kun lidt ukrudt kan du udskyde ukrudtsbekæmpelse og så afvente byggens buskning/begyndende strækning og så spare en kørsel. Det er alt for tidligt at tage svampemidler med i vårbyg nu. Med hensyn til middelvalg og doseringer har vi beskrevet dette i de 2 foregående numre af plantenyt.

2 Vintersæd De fleste marker er d.d. (4/5) i stadie 31, nogle i st. 30 og absolut enkelte marker er nået til stadie 32. Der er gulrust i Substance, mens det i de øvrige sorter er meget vanskeligt at finde svampeangreb. Dog er der i bl.a. Dacanto en del septoria helt nede i bunden af afgrøden. Det udløser ikke kørsel på nuværende tidspunkt. Med de svage angreb afventes første svampebekæmpelse til sidst i uge 19 eller uge 20, det vil sige fra ca. 13/5 og frem. Samtidig kan dosering reduceres til f.eks. 0,2 Prosaro eller 0,1 Proline + 0,1 Rubric. Det gælder dog ikke for Substance, her køres hver 2-3 uge for at holde gulrust nede. Ukrudt og vækstregulering Har du stort behov for vækstregulering (specielt sorterne Substanse og Nakskov) kan du foretage den i den kommende uge med 0,25 0,4 Moddus M. Det kan eventuelt blandes med Starane-midlerne/Express mod burresnerre og eventuelle kamille/hundepersille i hveden. Læs etiketten mange midler (f.eks. Hussar, Cossack eller Primera Super) kan ikke blandes med vækstregulering. Raps Rapsen er nu i fuld blomstring mange steder, på Møn og Sydsjælland dog marker i begyndende blomstring. Hold øje med skulpesnudebiller nu vi får varme, skadetærsklen er 6 biller/plante. De bekæmpes med f.eks 0,2 l Mavrik eller 0,3 l Karate/ha. Specielt i sædskifter med hyppig raps bliver svampebekæmpelsen aktuel her fra begyndende fald af kronblade, d.v.s. den kommende uge med 0,35-0,45 Orius/Folicur Expert + 0,3 Amistar, eller 0,7 Efilor. Har du svage men ubehandlede angreb af lys bladplet køres sprøjtningen til den tidlige side, er rapsen sund og du ikke har belastet sædskiftet hårdt overvejes behovet for, om svampebekæmpelse er aktuelt. Frøgræs Markerne er langt fremme, bortset fra sene engrapgræssorter, og det er sidste udkald for vækstregulering. I specielt hundegræs og i strandsvingel er der set svampeangreb (meldug), her kan du med fordel blande f.eks. 0,4 Ceando i næste kørsel. Skadedyrsbekæmpelse i korn Bladlus bekæmpes, når skadetærsklen er overskredet. Tjek altid afgrøderne før du beslutter dig for at anvende pyrethroider. Husk i vårbyg at køre langsomt med store dråber og høj vandmængde mod bladlus. Planteavlskonsulent Christian Iuel Telefon Mail: chi@dlsyd.dk Bladlus Bladlus i korn bekæmpes, når de vejledende bekæmpelsestærskler overskrides, se tabel 1 Erfaringsmæssigt ligger vi i vores område, pga. varmere klima, procentpoint under de i tabellen viste. I hveden sidder bladlusene oppe i akset og er nemme at få øje på. I vårbyg og havre sidder bladlusene i bunden af afgrøden ved stråbasis over jordoverfladen og er lidt sværere at få øje på. 2

3 Tabel 1. Vejledende bekæmpelsestærskler for bladlus i hvede samt vårbyg/havre Vinterhvede og vårsæd frem til og med vækststadium 73 (tidlig mælkemodent stadium): Vinterhvede og vårsæd frem til og med vækststadium 73 (tidlig mælkemodent stadium): Vinterhvede og vårsæd frem til og med vækststadium 75 (kerneindhold mælket og let grynet): 40 procent angrebne strå, såfremt der ikke er behov for svampebekæmpelse. 25 procent angrebne strå, såfremt der samtidig er behov for svampebekæmpelse. 100 procent angrebne strå. Vær opmærksom på midlernes sprøjtefrister. Vårbyg I vårbyg er der ikke så gode muligheder for at anvende nedsatte doser som i hvede. Dette skyldes nok bladlusenes placering i bunden af vårbygafgrøden, hvor de er sværere at ramme end i hvedeaksene. På denne baggrund anbefaler vi trekvart dosering af disse midler, denne dosis har også tilstrækkelig effekt mod kornbladbillens larve. Middelvalg Til bekæmpelse af bladlus kan der anvendes pyrethroider eller Pirimor. Pyrethroiderne har en virkningstid på ca. 3 uger, mens Pirimor virker i ca. 2 uger. Pirimor kræver varmt vejr (over 15 C) for god effekt mod bladlus. Vær opmærksom på sprøjtefristen, se tabel 4. Mavrik er meget effektiv mod bladlus og er skånsom mod nytteinsekter med undtagelse af mariehønselarver. For alle pyrethroiderne gælder det, at bladlusene forbliver længe i marken uanset den anvendte dosis. Erfaringer og forsøg har vist, at disse bladlus er inaktive og normalt ikke gør skade. Ved anvendelse af Pirimor forsvinder bladlusene ret hurtigt efter bekæmpelsen. I marker med kraftige bladlusangreb kan der forekomme bier, der søger honningdug. I disse marker bruges kun Pirimor eller Mavrik, da det er de eneste midler uden bimærke. Som du kan se i tabel 2 og tabel 3, har pesticidafgiften ændret væsentlig på middelvalget, men det er ikke gået udover bekæmpelseseffekten, da de billigste midler er meget effektive. Sprøjteteknik På grund af bladlusenes placering i kornet er det vigtigt i vårbyg at køre langsomt, med store dråber og høj vandmængde for at komme ned i bunden af afgrøden, hvor lusene er. I hveden er lusene derimod nemme at ramme, idet de sidder i aksene, og her er sprøjteteknikken ikke så nødvendig. Kornbladbiller Den vejledende bekæmpelsestærskel er 0,5-1,0 larve pr. strå. Små larver er lettest at bekæmpe. De bekæmpes med pyrethroider, her skal det huskes at doseringen af Mavrik skal hæves for at få god effekt. I visse år er kornbladbillens larve meget udbredt i vårbyg og havre, mens betydende angreb i vinterhvede er sjældne. Trips De små sorte trips sidder og suger under bladskederne. Skadestærsklen er 2-3 trips pr. bladskede. Bekæmpelse er sjældent rentabel i hvede. Bekæmpelse er kun mulig i begyndende skridning, hvor bladskederne åbner sig en smule. Senere er det rent sprøjteteknisk ikke muligt at ramme tripsene. De bekæmpes med pyrethroider. I forsøgene er der kun opnået relativt små merudbytter for bekæmpelse af trips. I rug og triticale er skadetærskelen 1 trips pr. bladskede, og bekæmpelsen skal udføres lige før begyndende skridning i vs

4 Hvedegalmyg Hvedegalmyg kan være et problem i områder med intensiv hvededyrkning og specielt i hvede efter hvede. Bekæmpelse af hvedegalmyg er kun aktuel, hvis galmyggene flyver fra begyndende skridning til begyndende blomstring (vækststadium 47-61). Skadetærsklen er 120 hvedegalmyg pr. fælde pr. dag. Vi har opsat fælder til fangst af hvedegalmyg. Her vil vi løbende følge udviklingen i den periode, hvor hveden er følsom for angreb. Hvis skadestærsklen overskrides, anbefales en aftensprøjtning i stille og varmt vejr med 0,2 Karate, eller 0,1 Mavrik. Sortern KWS Dacanto er resistent overfor hvedegalmyg. Tabel 2. Midler til bekæmpelse af bladlus i hvede. Dosering kr./ha Pris BI Fastac 50 0,125 0,5 80 Karate 2,5 WG 0,15 0,5 71 Kaiso Sorbie 0,075 0,5 71 Cyperb 100 0,125 0,5 211 Cythrin 500 0,025 0,5 201 Nexide CS 0,025 0,5 164 Mavrik 2F 0,05 0,75 28 Pirimor G 0,1 0,4 41 Teppeki 0,1 0, Tabel 3. Dosis i byg. Dose -ring BI Pris kr./ha Fastac 50 0,15 0,6 96 Karate 2,5 WG 0,15 0,5 71 Kaiso Sorbie 0,1 0,67 95 Cyperb 100 0,2 0,8 338 Cythrin 500 0,04 0,8 321 Nexide CS 0,04 0,8 262 Mavrik 2F 0,1 0,5 56 Pirimor G 0,125 0,5 103 Tabel 4. Oversigt over midlernes sprøjtefrister og max antal behandlinger pr. sæson. Middel Sprøjtefrist Maks. antal behandlinger pr. sæson Fastac 42 dage 2 Karate 30 dage 3 Kaiso Sorbie 28 dage 1 Nexide CS 21 dage 3 Cyperb 100/100 W 21 dage 1 Cythrin dage 1 Mavrik 28 dage 2 x 0,15 liter pr. ha eller 1 x 0,2 liter pr. ha Pirimor 30 dage 1 Teppeki 28 dage 2 Bedømmelse af vækststadier ved begyndende strækning i korn De tidlige vækststadier kan være svære at bedømme alene ved at se på skuddet udvendigt. Den nemmeste måde at vurdere vækststadierne på, er ved at skære strået midt over på langs, og se på skuddet indvendigt. Planteavlskonsulent Erik Skov Nielsen Telefon Mail: esn@dlsyd.dk I forbindelse med mange planteværnsopgaver er det nødvendigt at kende de tidlige vækststadier, f.eks. ved bekæmpelse af Septoria. På billederne fra nr. 1-5 vises forklaringer til bedømmelse af vækststadier fra omkring begyndende strækning i korn. 4

5 Billede 1: Skuddet er i vækststadium 30. Basis sidder nederst på skuddet, og herunder sidder rødderne. Man kan tydeligt se anlæg til akset, som er hævet over basis, men der er ikke en tværgående skillevæg under akset. Billede 2: Skuddet er i vækststadium 31. Der ses en tydelig skillevæg på tværs i stænglen (1. knæ). Hvis afstanden fra basis til 1. knæ er mindst 1 cm, så er vækststadium 31 nået. Akset sidder over 1. knæ. Billede 3: Skuddet er i vækststadium 32. Der ses to tydelige skillevægge på tværs i stænglen, 1.knæ og 2. knæ, og når afstanden fra 1. til 2. knæ er mindst 2 cm, så er vækststadium 32 nået. Billede 4: Skuddet er i vækststadium 32. På ydersiden af skuddet ses 1. knæ og 2. knæ tydeligt som fortykkede områder på tværs af stænglen. Billede 5: Skuddet er i vækststadium 32 (næsten 33). Billedet viser samme skud som billede 4, blot på indersiden. Skuddet er i stadium 32, fordi der er mindre end 2 cm afstand til 3. knæ. Når der er mindst 2 cm afstand mellem 2. og 3. knæ, så er skuddet i vækststadium 33. 5

6 Figur 1. Seneste blad i vækststadium 32 og 33. I vækststadium 32 er det øverste blad som er fremme, det som senere bliver til det 3. øverste blad. I vækststadium 33 er det øverste blad som er fremme, det som senere bliver til 2. øverste blad. 6

7 Opsummering: St. 30: Begyndende strækning af hovedskud St. 31: 1. knæ tydeligt mærkbart, og mindst 1 cm fra basis. St. 32: 2. knæ mærkbart, og mindst 2 cm afstand til 1. knæ. St. 33: 3. knæ mærkbart, og mindst 2 cm afstand til 2. knæ. Når det gennemsnitlige vækststadium af en mark skal bedømmes, så vurderes det ud fra hovedskuddets vækststadium. Læs mere på Landbrugsinfo om bedømmelser af vækststadier i forskellige afgrøder. Droneflyvning DLS tilbyder overflyvning med vores Phantom 3 drone. Med dronen er det muligt at få optaget gode billeder i 4k opløsning af din mark fra luften, og derigennem lokalisere markskader, sprøjtefejl og måske andre interessante forhold i marken. Prisen er den samme som ved markbesøg 720 kr. pr. time kr. for kørsel. Kontakt Planteavlskonsulent, Kristian Arnold Bang Davidsen på eller for at lave en aftale. Havrerødsot i vinterhvede fra

8 er 2016 Igen i år gennemfører vi markvandringer på Raahavegaard og på hhv. Lolland, Falster og Møn. I år har vi derudover et særligt tilbud omkring sukkerroer, hvor vi fremviser demoparceller på Raahavegaard og fra projektet IPM i roer. Planteavlschef Bo JM Secher Telefon Mail: bms@dlsyd.dk Se en oversigt herunder og sæt kryds i kalenderen. Bedriftsbesøg hos Helle og Flemming S. Christensen. Sukkerroer, korn og græsfrø. 10. maj. Kl Keldernæsvej 33, Stokkemarke. Fremvisning af roedemonstrationsparceller i samarbejde med Nordic Sugar, 19. maj. Kl samt markdemonstration af selvkørende- og trailersprøjer. Obs. På mulige ændringer i tidsplan! Maribovej 9, 4960 Holeby. Bedriftsbesøg hos Jane og Niels Buck med tema om drænvandsmålinger og 24. maj. Kl det blå kort. Sundbyvej 65, 4840 Nørre Alslev. Fremvisning af forsøgsparceller i projektet IPMIROER. 25. maj. Kl Stig Fabricius, Brakildevej 3, 4780 Stege. Fremvisning af demonstrationsparceller på Raahavegaard i samarbejde med 8. juni. Kl Danish Agro og Nordic Seed. Maribovej 9, 4960 Holeby. Bedriftsbesøg hos Lene og Jørn Otte. Sukkerroer, korn og frøavl. 14. juni. Kl Søndersognsvej 159, Stege. Fremvisning af demonstrationsparceller på Raahavegaard i samarbejde med 22. juni. Kl DLG. Maribovej 9, 4960 Holeby. 8