Qivi. Nyhedsbrev fra Det Grønlandske Hus i Aarhus

Transkript

1 Qivi Nyhedsbrev fra Det Grønlandske Hus i Aarhus Nr. 4, september årgang Det Grønlandske Hus Dalgas Avenue Aarhus C aarhus@glhus.dk

2 Aktiviteter Torsdag d. 29. september kl : Linda Riber: Grønland verden er som vi tænker den. Med dette foredrag inviterer Linda Riber til refleksion og debat om temaet Grønlandskhed og Udfordringer. Oplægget krydres med små livsfilosofiske indspark. Billetpris: kr. 30,-. Billetterne sælges i butikken i Det Grønlandske Hus oktober: Studerende ved Aarhus Kunstakademi, Malene Thygesen, udstiller. Torsdag d. 17. november kl ca : Ortopædkirurg Leif Juhl Jensen har arbejdet på sygehusene i mange af de vestgrønlandske byer, og også i Tasiilaq på Grønlands Østkyst. Det fortæller han om i sit foredrag, som ledsages af flotte billeder fra mange forskellige steder i Grønland. Der er kun 50 gratis billetter til arrangementet, og de kan allerede nu afhentes i Det Grønlandske Hus i Aarhus.

3 Nyt fra uddannelsesvejlederne Nye studerende Pr. 1. september er 89 nye studerende fra Grønland begyndt på uddannelse i Aarhus og resten af Region Midtjylland, de fleste på videregående uddannelser. Desuden er der kommet 92 efterskoleelever+ 10 privatister. Der er i øjeblikket 205 studerende fra Grønland på uddannelse i Aarhus/Region Midtjylland. Færdige/bachelorer Arne Petersen har afsluttet uddannelsen til finansøkonom, og er blevet ansat i Grønlandsbanken i Nuuk. Betina Petersen har afsluttet uddannelsen til serviceøkonom. Arinnguaq Olsen har afsluttet tandlægeuddannelsen, og har fået job i Grønland. Kulunnguaq Korneliussen har afsluttet sin bachelor i engelsk og dramaturgi, og fortsætter på kandidatuddannelsen i begge fag. Miki Jensen har afsluttet sin bachelor i medievidenskab, og fortsætter på kandidatuddannelsen. Heidi Noahsen (medicin) og Jason Nystrup (tandlæge) har afsluttet deres bachelor, og fortsætter på kandidatuddannelsen. Kunuk Ludvigsen har afsluttet uddannelsen til diplomingeniør. Winnie Olsen og Louise Johnsen har afsluttet HHX, og Nivi Wille og Kuluk Lyberth STX. Mia Egede Rasmussen er blevet færdig med uddannelsen til social- og sundhedsmedhjælper, og fortsætter på uddannelsen til social- og sundhedsassistent.

4 Træffetider Uddannelsesvejlederne træffes normalt mellem kl. 13 og 16 på alle hverdage. Vejlederne kan være på kursus, have ferie, være syge osv., så ring altid i forvejen og lav en aftale, så du ikke går forgæves. Mette Meilandt er på uddannelse hver tirsdag resten af Anne Overgaard Clausen er i Grønland og deltager i uddannelseskaravanen november. 1. semestersamtale Vi tilbyder alle nystartede en 1. semestersamtale. Der kan være mange ting at drøfte i forbindelse med studiestart, og vi opfordrer derfor til, at I benytter jer af dette tilbud. Ring til din vejleder og træf aftale om en samtale. Alle studerende, uanset semester, er naturligvis velkomne til at komme ind til en snak. Ægtefælleaften torsdag d. 6. oktober Studerende med ægtefælle og børn inviteres til café aften kl ca Kom og lær nogle af de andre grønlandske familier at kende. Vil du være med til at starte en børneklub? Har du spørgsmål om job og uddannelse i Danmark? Tilmelding på tlf eller pr. mail ac@glhus.dk så ved vi hvor meget kage vi skal købe. Fællesspisning for nye studerende tirsdag d. 11. oktober Alle nye studerende er inviteret til fællesspisning kl ca. 20. Alle tre vejledere vil deltage, og vi håber på at se mange af jer. Tilmeld dig på tlf senest fradag d. 7. oktober. Legattips Der er mulighed for at søge fonde og legater i forbindelse med f.eks. studieophold i udlandet. På kan du læse om og søge Aage V. Jensens Fonde, på kan du læse om Dudo og Povl Brandts Fond. Hvis du skal læse noget tid i USA, kan du se legatmuligheder på Danmark - Amerika Fondets website

5 Studierabatter Med et studiekort i hånden kan du opnå rabatter på alt muligt. På kan du læse om disse rabatter, og på samme website kan du også finde en oversigt over legater. På og kan du finde billige og endda gratis bøger. Vejlederrejsen Anne Overgaard Clausen deltager i uddannelseskaravanen i Nuuk og Qaqortoq i slutningen af november. På rejsen skal Anne sammen med en vejleder fra Det Grønlandske Hus i Købehavn bl.a. informere eleverne på GU og NI om uddannelser i Danmark hvilke karakterer skal der til, hvilke fag skal man have, hvor mange penge skal man bruge på studiestart osv.

6 Oqaasileriffeeraq - Sproghjørnet Hvad gør man så, når man ikke har tillægsord? I grønlandsk kan man næsten altid finde de samme byggesten i grammatikken, som man også bruger i de europæiske sprog. Grønlandsk har fx udsagnsled, grundled, genstandsled, selvstændige og uselvstændige sætninger, talord, navneord, udsagnsord og stedord nøjagtigt ligesom i fx dansk og engelsk. Men hel ordklasse, som er afgørende vigtig for de europæiske sprog, findes slet ikke i grønlandsk. Det er tillægsordene. Det er ord som lille, stor, rød, dygtig, dum, hurtig, og et utal af samme slags. Selvfølgelig kan man udtrykke en tanke som lille, stor og hurtig på grønlandsk, men man bruger bare andre sproglige redskaber end tillægsord. Ofte svarer et enkelt grønlandsk udsagnsord til en europæisk konstruktion med at være + tilllægsord. Når man på dansk siger pigen er lille siger man på grønlandsk niviarsiaraq mikivoq, hvor udsagnsordet mikivoq svarer til det danske er lille. Eller inerpugut, der svarer til vi er færdige. Grønlandske skolebørn glemmer tit det lille danske er, og kan fx sige nu vi færdig, og bruger derfor det danske tillægsord færdig som et udsagnsord færdigt arbejde! Men i nogle tilfælde findes der ikke et simpelt grønlandsk udsagnsord for den tanke, der rummes i et europæisk tillægsord. Fx ved farverne. Når man på dansk siger huset er grønt, siger man på grønlandsk illu qorsuuvoq, der er dannet af qorsuk (en grøn ting) og uvoq (er en sådan), altså huset er en grøn en. Andre gange, hvor man på dansk remser en række kvaliteter op ved en genstand, idet man sætter tillægsord foran navneordet, vil man i grønlandsk nævne genstanden og derefter sætte andre navneord af kvalitativ betydning bagefter. Fx en vanskelig og trættende opgave vil svare til suliassaq ajornakusoortoq qasunartorlu, hvor de grønlandske ord, der svarer til de danske tillægsord, er navneord, der igen er dannet af grønlandske udsagnsord. Ajorna-

7 kusoorpoq (er vanskelig) omdannes til ajornakusoortoq (den, der er en vanskelig en). Qasunarpoq (er trættende) omdannes til qasunartoq (den, der er en trættende en). I eksemplet her ser vi også en anden, typisk forskel mellem dansk og grønlandsk. Hvor man på dansk remser tillægsordene op først og derefter slutter med det egentlige, med kernen - vil man altid på grønlandsk starte med det egentlige, kerneleddet, og slutte med de ord, der giver en nærmere beskrivelse af kernen. Fx vil en dansk kæde af tillægsord og et navneord som de gode gamle dage slutte med kernen dage, mens det tilsvarende grønlandske udtryk ullut qangarsuit nuannersut jo netop starter med kernen ullut (dage) og slutter med beskrivelsen qangarsuit (gamle) og nuannersut (gode). En rigtig grønlandsk gengivelse af en dansk kæde af tillægsord og kerne til sidst vil dog ofte være, at kernen står først på grønlandsk og det, der svarer til de danske tillægsord gengives med grønlandske tilhæng, der klistres på kernen efterfølgende. Siger vi på dansk den store stygge ulv, siger man på grønlandsk amarupilussuaq, hvor amaroq (ulv) står først, og derefter kommer tilhængene -piluk (styg) og ssuaq (stor). Illu tungujortoq alianaatsoq killeq Det vestligste dejlige blå hus På dansk kan man gradbøje tillægsordene på en række forskellige måder; ved at sætte mere og mest foran tillægsordet, fx blå - mere blå - mest blå, ved at bøje tillægsordet med endelserne ere og st, fx dygtig dygtigere - dygtigst, eller ved at bruge helt andre ord i betydningen mere, fx lille-mindre-mindst.

8 På grønlandsk er gradbøjning meget enklere, her kan man klare det meste med tilhænget neq (den mere eller den mest) der sættes til et ord, der udtrykker en kvalitet. Fx akisuvoq (er dyr), akisuneq (den dyreste). Nogle få, men meget almindelige ord i grønlandsk gradbøjes ikke med neq, men med leq eller rleq. Det er ord, der betegner en placering yderst i en bestemt retning. Fx tunorleq (den bagerste) af tunu (bagside eller ryg), alleq (den nederste) af at- (underdel, stedet nedenunder), eqqarleq (den nærmeste) af eqqaq (omegn, nærhed), noorleq (den yderste på næsset) af nuuk (næs), killeq (den vestlige) af kit- vest. SK Fra socialafdelingen Fællesspisningerne i efteråret 2011 starter torsdag den 29. september 2011 og med efterfølgende torsdage: 20. oktober, 17. november samt 1. december 2011 fra kl til Sted: Værestedet, Jægergårdsgade 107, 8000 Århus C. Dørene åbnes fra kl , der spises fra ca Prisen for ét måltid mad er 20,00 kr. og for børn under 12 år gratis. Der vil som sædvanlig være forskellige aktiviteter såsom billard, kortspil, fællessange m.m.. Frivillig medhjælper! Kunne du tænke dig at være frivillig medhjælper til vores fællesspisninger, så har vi brug for dig. Er du interesseret kontakt venligst Simon, Bolethe eller Benigne fra Socialafdelingen i Det Grønlandske Hus i Aarhus eller på Tlf.:

9 Aasiveeraq 2011 De grønlandske foreninger i Midtjylland og Det Grønlandske Hus i Aarhus holdt i weekenden d september det traditionsrige familietræf Aasiveeraq. Træffet blev holdt i og ved en stor spejderhytte i Høgild ved Herning. Mindst 80 voksne og børn fra hele Midtjylland deltog i det festlige og tæt pakkede program, der i år bød på snobrødsbagning, rundbold, kanoroning, grønlandsk husflid, kunstauktion og guitar, harmonika og dans i det frie. Koret Nanoq fra Ikast og maskedanserne fra Kilitaq i Skive underholdt, og træffet sluttede med morgenandagt om søndagen og efterfølgende evaluering og planlægning af næste års familietræf. Det var 18. gang foreningerne og Det Grønlandske Hus holdt Aasiveeraq i det midtjyske. Som sædvanlig oplevede deltagerne et fantastisk sammenhold, samarbejde, højt humør og glæde.

10 Kammak Aarhus festuge-mut ilaanera iluatsilluarpoq Uulika qinnuigigatsigu festuge-mut nipilersortussanik aaqqissueqqullugu, nuannaarutigisatsinnik akuersivoq iluatsilluartumillu ingerlanneqarluni. Victoria Kistalu kalaallit kage-nik qerititassanik iffiorput, festuge-mut nassarnissaannut qaqeriaannanngukkanik. Kalaallillu illuat kaffe, the kakao-nillu, kalaallit pinnguaataannik pisariaqartitanillu allanik tamanik ikiuullutik. Kammak s deltagelse i Aarhus festugen var vellykket Vi bad Uulika om at arrangere en grønlandsk musikband til festugen, til vores glæde indvilgede han i det, og det blev vel afviklet. Victoria og Kista bagte grønlandske kager, der blev frosset ned og var klar til at blive taget op til arrangementet. Det Grønlandske Hus sørgede for kaffe, the og kakao, grønlandske legetøj og hjalp i øvrigt til med alt hvad de kunne hjælpe til med.

11 Fra foreningerne Kajak, Aarhus Fredag d. 7. oktober kl : Fællesspisning og banko. Tag venligst en lille pakke med til banko. Pris: Kr. 50,-. Tilmelding senest d. 5. oktober. Mandag d. 7. november: Kajak fylder 50 år, og det fejres med en grønlandsk gudstjeneste i Vor Frue Kirke kl Vi mødes i Det Grønlandske Hus og følges til kirke. Efter gudstjenesten er der åbent hus i Det Grønlandske Hus med kaffemik kl Lørdag d. 12. november kl midnat: Kajaks 50- års fødselsdag fejres i Vejlby-Risskovhallen. Kilitaq, Skive Fredag d. 7. oktober kl : Farvel til Qasigiannguarmiuaqqat, Ramsing forsamlingshus. Torsdag d. 20. oktober kl : Fællesspisning/banko. Medbragt mad. Sognehuset, Reberbanen 19, 7800 Skive. Torsdag d. 3. november kl.: Håndarbejde/hyggeaften i Sognehuset, Reberbanen 19, 7800 Skive Torsdag d. 17. november kl.18.00: Fællesspisning og gyserhistorier på Åkjærskolen, lokale 4A Klub 94, Aarhus Klub 94 har følgende mødedage i efteråret: 28. september, 12. oktober, 26. oktober, 9. november, 23. november, 30. november og 10. december (julebazar). Klubben mødes i Det Grønlandske Hus kl

12 Fortæl din historie om at være ung studerende i Danmark! Vil du hjælpe Den Gamle By med at skabe en bolig, som viser, hvordan unge grønlandske studerende levede og boede i starten af 1970 erne (til og med 1974). Så fortæl os din historie! I det moderne bykvarter skal Den Gamle By indrette en lejlighed, som den kunne have set ud i 1974, hvis man var ung grønlandsk studerende. Målet med dette er at afspejle sammensætningen af befolkningen i byerne. Samtidig er det vigtigt for Den Gamle By at give et autentisk billede af bykulturen i begyndelsen af 1970erne, og grønlændernes boligkultur er en vigtig brik i den store historie. Endvidere ønsker Den Gamle By at være med til at rokke ved fordomme om grønlændere i Danmark ved at give et nuanceret billede af grønlændere og deres historie i Danmark. Den Gamle By ønsker derfor at komme i kontakt med grønlændere, der studerede og boede i danske provinsbyer delvist eller i starten af 1970 erne til og med Museet vil også gerne i kontakt med danskere, der havde forbindelse til de unge grønlandske studerende i perioden. Endvidere leder Den Gamle By efter fotos, tøj, møbler eller andre genstande fra perioden, som viser de unge grønlandske studerendes boligforhold og liv. Flere oplysninger kan fås hos: Danielle Guldmann Sekwati på tlf: , dgs@dengamleby.dk. Se også facebook: Den Gamle By og Grønland. Redaktion: Hanne Vestermark Mejer Næste Qivi udsendes i slutningen af november