Københavns Lufthavne A/S Årsrapport 1998

Transkript

1 Københavns Lufthavne A/S Årsrapport 1998

2 Indhold Bestyrelse 2 Direktion 3 Hovedtal 4 Nøgletal 6 Nøgletalsdefinitioner 7 Bestyrelsens beretning 8 Regnskabspraksis 15 Resultatopgørelse 17 Balance 18 Pengestrømsopgørelse 20 Noter 21 Regnskabspåtegninger 27 Porten til Danmark 28 Et storstilet samspil 34 Hilton Copenhagen Airport 36 Ni lufthavne i Mexico 38 Tilbageblik Københavns Lufthavn

3 Bestyrelse Vagn Andersen, formand Formand for bestyrelsen for Novo Nordisk A/S. Formand for bestyrelsen for Novo Nordisk Fonden. Ole Rendbæk, næstformand Adm. direktør i Scandlines Danmark A/S. Næstformand for bestyrelsen for Molslinien A/S. Medlem af bestyrelsen for Det Danske Europa Institut A/S. Medlem af bestyrelsen for Danyard A/S. John S. Andersen Økonomimedarbejder, valgt af medarbejderne. Jette Wigand Knudsen Direktør i Tuborg Fredericia Bryggeri. Anne Marie Nielsen Formand for bestyrelsen for Københavns Havn. Formand for bestyrelsen for WWF Danmark (verdensnaturfonden). Formand for bestyrelsen for GEUS, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser. Næstformand for bestyrelsen for Freja A/S. Medlem af bestyrelsen for Dansk Olie og Naturgas A/S. Medlem af bestyrelsen for Dannebrog Rederi A/S. Kurt Bligaard Pedersen Adm. direktør i Københavns Kommune. Medlem af bestyrelsen for Bella Center A/S. Anita Doris Rasmussen Assistent, valgt af medarbejderne. Stående fra venstre mod højre: Inge Thygesen, Troels Winther, John S. Andersen, Jette Wigand Knudsen, Anita Doris Rasmussen, Kurt Bligaard Pedersen, Anne Marie Nielsen, Ole Rendbæk og Vagn Andersen. Inge Thygesen Kommitteret i Finansministeriet. Medlem af bestyrelsen for CSC Danmark A/S. Medlem af bestyrelsen for Sund og Bælt Holding A/S. Troels Winther Elektriker, valgt af medarbejderne. 2

4 Direktion Niels Boserup, adm. direktør Formand for bestyrelsen for Copenhagen Airport Development International A/S. Formand for bestyrelsen for Jyllands-Posten A/S. Medlem af bestyrelsen for Sophus Berendsen A/S. Medlem af bestyrelsen for Oticon A/S. Søren Peter Thorning, direktør Formand for bestyrelsen for Airport Coordination Denmark A/S. Agneta Björkman, Økonomidirektør Direktør i Copenhagen Airport Development International A/S. Medlem af bestyrelsen for Københavns Lufthavnes Hotelog Ejendomsselskab A/S. Kjeld Binger, Underdirektør Formand for bestyrelsen for Københavns Lufthavnes Hotel- og Ejendomsselskab A/S. Medlem af bestyrelsen for Copenhagen Airport Development International A/S. Poul Borreschmidt, Underdirektør Peter Rasmussen, Underdirektør Medlem af bestyrelsen for Københavns Lufthavnes Hotel- og Ejendomsselskab A/S. Medlem af bestyrelsen for Copenhagen Airport Development International A/S. Medlem af bestyrelsen for Airport Coordination Denmark A/S. 3

5 Hovedtal Resultatopgørelse (DKK mio.) Nettoomsætning Indtægter i alt Af- og nedskrivninger Driftsresultat Nettofinansieringsudgifter Resultat før skat Årets resultat Balance (DKK mio.) Anlægsaktiver Omsætningsaktiver Aktiver i alt Egenkapital Investeringer i materielle anlægsaktiver Investeringer i finansielle anlægsaktiver

6 Nettoomsætning (DKK mio.) Aktiver Likvider Andre aktiver Debitorer 1200 Anlægsaktiver Passiver Lån Egenkapital Andre passiver Hensættelser 5

7 Nøgletal Resultat pr. aktie á DKK 100 (EPS) 43,0 35,7 31,0 27,5 20,0 Egenkapitalforrentning 19,1 % 18,4 % 18,4 % 18,7 % 15,3 % Overskudsgrad 39,0 % 37,4 % 34,8 % 37,7 % 34,4 % Afkastningsgrad 12,6 % 14,1 % 14,9 % 15,9 % 13,9 % Soliditetsgrad 37,8 % 41,7 % 43,7 % 47,0 % 42,3 % Indre værdi i DKK pr. aktie á DKK ,3 207,7 180,0 156,9 136,4 Cash Earnings pr. aktie á DKK 100 (CEPS) 76,6 67,3 60,6 50,5 38,7 Udbytte i DKK pr. aktie á DKK 100 8,50 8,00 7,50 7,00 6,00 KLH-aktiens relative udvikling i forhold til KFX-gruppeindekset KLH A/S KFX-Gruppe

8 Nøgletalsdefinitioner Årets resultat efter skat i forhold til gennemsnitligt antal aktier Årets resultat efter skat i forhold til den gennemsnitlige egenkapital Driftsresultat før renter i procent af nettoomsætningen Driftsresultat før renter i procent af gennemsnitlige operative aktiver Egenkapital ultimo i procent af samlede passiver ultimo Egenkapital ultimo i forhold til antal aktier ultimo Årets resultat efter skat plus afskrivninger i forhold til gennemsnitligt antal aktier 7

9 Bestyrelsens beretning Resultat Københavns Lufthavne A/S opnåede i sit ottende regnskabsår et resultat før skat på 530,1 mio. kr. I forhold til resultatet for 1997 på 489,4 mio. kr. er der tale om en fremgang på 8,3 procent. Resultatet indfrier således de forventninger til en fremgang på 5 til 10 procent, som selskabet tidligere har offentliggjort. Egenkapital Selskabets egenkapital udgjorde primo året 1.880,0 mio. kr. Efter tillæg af årets resultat efter skat og hensættelse til foreslået udbytte udgør selskabets egenkapital ultimo ,5 mio. kr. Årets resultat efter skat forrenter egenkapitalen med 19,1 procent, mod 18,4 procent året før. Årets resultat efter skat (DKK mio.) 400 Egenkapital (DKK mio.) 2400 Som omtalt i halvårsmeddelelsen for 1998 vil soliditetsgraden p.g.a. det planlagte høje investeringsniveau i nogle år komme til at ligge lidt under det hidtil tilstræbte niveau på procent. Soliditetsgraden for 1998 er endvidere påvirket af selskabets investering i finansielle anlægsaktiver. Soliditetsgraden er herefter ved årets udgang opgjort til 37,8 procent mod 41,7 procent ved udgangen af Udbytte Bestyrelsen indstiller til generalforsamlingen, at udbyttet, i overensstemmelse med den tidligere offentliggjorte udbyttepolitik, hæves fra 8,00 kr. i 1997 til 8,50 kr. pr. aktie for Overført overskud Aktiekapital Resultatet efter skat blev i ,8 mio. kr. I forhold til resultatet efter skat for 1997 er der tale om en fremgang på 20,2 procent, hvilket væsentligst skyldes effekten af nedsættelsen af selskabsskatteprocenten fra 34 procent til 32 procent på den udskudte skat. Bestyrelsen anser resultatet for tilfredsstillende. Maksimal start vægt (1.000 tons)

10 Passagerafgifter (DKK mio.) Startafgifter (DKK mio.) Forretningsområder Selskabets aktiviteter kan opdeles i to hovedforretningsområder: Trafikrelaterede indtægter, der omfatter start-, passager-, og opholdsafgifter fra de flyselskaber som benytter lufthavnene. Herudover leverer selskabet en række serviceydelser, som relaterer sig hertil, herunder security, buskørsel og serviceinformation. De trafikrelaterede indtægter udgør ca. 50 procent af de samlede indtægter. Indtægter Lejeindtægter Koncessionsindtægter Øvrige afgifter Salg af tjenesteydelser Startafgifter Passagerafgifter Kommercielle indtægter, der dels består af koncessionsindtægter, som er en omsætningsbaseret indtægt fra de forretninger, restauranter m.v. der er placeret på lufthavnenes områder, dels af lejeindtægter for benyttelse af arealer, kontorer m.v. Serviceydelser, som kan henføres til kommercielle indtægter, er rengøring, udlejning af edb, distribution af energi m.v. Indtægter fra kommercielle aktiviteter udgør ligeledes ca. 50 procent af de samlede indtægter. Flyoperationer (1.000) Charter + anden Indenrigsrute Udenrigsrute Passagerantal (Mio.) Charter + anden Indenrigsrute Udenrigsrute Charter + anden Charter + anden Indenrigsrute Indenrigsrute Udenrigsrute Udenrigsrute Trafikindtægter Indtægterne fra selskabets trafikafgifter udgør for ,2 mio. kr., hvilket er en stigning på 9,9 mio. kr. i forhold til 1997, svarende til en stigning på 1,3 procent. Trafikudviklingen var i 1998 påvirket af en række særlige begivenheder, bl.a. storkonflikt på det danske arbejdsmarked i april og maj samt diverse efterfølgende arbejdsnedlæggelser hos bl.a. SAS og Maersk Air. Også arbejdsnedlæggelser i Norge, indvielse af Storebæltsforbindelsen, indførelsen af afgift på indenrigsflyvninger og reduceret charterudbud påvirkede trafikken i Starter og landinger på Københavns Lufthavn faldt som følge heraf i 1998 med 1 procent til operationer. Antallet af passagerer i Københavns Lufthavn udgør for året ,8 mio. passagerer mod 17,1 mio. passagerer i 1997, svarende til et fald på 1,3 procent. Antallet af udenrigs rutepassagerer steg i 1998 til 13,2 mio. passagerer, hvilket er en stigning på 2,9 procent. Antallet af charterpassagerer og indenrigs rutepassagerer faldt til henholdsvis 1,5 mio. og 2,1 mio. passagerer, hvilket er et fald på henholdsvis 5,6 procent og 19,3 procent i forhold til På trods af faldet i antal operationer og passagerer er den totale startvægt steget i Dette skyldes bl.a. en positiv udvikling i fragtflyvningerne, hvor antal operationer og afgående startvægt steg med henholdsvis 8,7 procent og 24,2 procent. 9

11 Bestyrelsens beretning Kommercielle indtægter For koncessionsindtægternes vedkommende er indtægterne fra lufthavnens forretningscenter steget med 7,0 procent i forhold til Disse indtægter udgør for ,9 mio. kr. Lufthavnens øvrige koncessionsindtægter fra bl.a. parkering, bankvirksomhed, biludlejning, reklame, restauranter m.v. steg med 8,0 procent til 90,3 mio. kr. Lejeindtægter (DKK mio.) Koncessionsindtægter (DKK mio.) Omkostninger Eksterne udgifter Selskabet har ved en fortsat stram omkostningsstyring fastholdt de eksterne udgifter på samme niveau som i Således er de samlede eksterne udgifter til drift og vedligeholdelse, energi m.v. faldet med 8,8 mio. kr. fra 289,8 mio. kr. i 1997 til 281,0 mio. kr. i Personaleomkostninger Personaleudgifterne er steget fra 396,5 mio. kr. i 1997 til 446,1 mio. kr. i En væsentlig årsag hertil er, at selskabet som et led i sin personalepolitik har tilbudt samtlige fastansatte medarbejdere en hjemme-pc ordning inklusiv erhvervelse af pc-kørekort. Dette tilbud har ca medarbejdere valgt at tage imod, svarende til en omkostning på 21,0 mio. kr. i I 1998 var der i Københavns Lufthavne A/S i gennemsnit beskæftiget medarbejdere. Dette er 22 flere end i Korrigeret for forårets konflikt udgør personaletallet for året Forøgelsen af medarbejderstaben skal primært ses i lyset af øget bemanding til drift- og vedligeholdelse af nye bygninger m.v. samt den igangværende udbygningsaktivitet i luft- Omsætning i shoppingcentret (DKK mio.) 1400 havnen. Der blev i 1998, på selskabets anlægsinvesteringer, aktive ret lønomkostninger for 41,7 mio. kr. mod 35,7 mio. kr. i Gennemsnitligt antal ansatte

12 Omkostninger Af- og nedskrivninger Personaleudgifter Overskud efter skat Vedligeholdelse Skat af årets resultat Energi Øvrige omkostninger Renter netto Årets investeringer Materielle anlægsaktiver Selskabets investeringer i materielle anlægsaktiver foretages med udgangspunkt i en 10-års investeringsplan, der løbende justeres. Som forudsat heri var investeringsniveauet i 1998 lidt lavere end i Årets investeringer i materielle anlægsaktiver andrager netto 1.236,6 mio. kr. mod 1.257,7 mio. kr. i Året 1998 har været præget af færdiggørelse og ibrugtagning af de store projekter, der fysisk blev igangsat i De i året ibrugtagne aktiver udgør 2.303,4 mio. kr., hvorefter de ibrugtagne aktiver efter årets afskrivninger er steget fra 2.508,6 mio. kr. ultimo 1997 til 4.518,9 mio. kr. ultimo Af de væsentligste projekter kan nævnes en ny fingerbygning, en ny bagagesorteringsbygning med tilhørende sorteringsanlæg, et nyt cargo center, der er udlejet til SAS og en ny Terminal 3 med direkte adgang til den af A/S Øresundsforbindelsen opførte underjordiske togstation. Finansielle/strategiske anlægsaktiver Københavns Lufthavnes Hotel- og Ejendomsselskab A/S er stiftet i første halvår Det er selskabets formål at etablere, erhverve og drive hotelvirksomhed, samt anden virksomhed, som har en forretningsmæssig sammenhæng med lufthavnenes drift. Selskabet påbegyndte primo november 1998 opførelsen af et internationalt firestjernet hotel med 373 værelser. Selskabet har indgået en 20-årig managementaftale med Hilton International om driften af hotellet. Hotellet forventes at stå færdigt primo Copenhagen Airport Development International A/S er stiftet i andet halvår Selskabets formål er at sælge ekspertbistand vedrørende national og international lufthavnsdrift samt anden tilsvarende aktivitet. Der har i regnskabsåret 1998 ikke været aktivitet i selskabet. Københavns Lufthavne A/S har ultimo året investeret 202,8 mio. kr. i 25,5 procent af aktiekapitalen i Inversiones y Tecnicas Aeroportuarias S.A. de C.V. (ITA), der ejer 15 procent af aktiekapitalen i det selskab, der har den koncessionsmæssige ret til at drive 9 lufthavne på Yucatan halvøen i Mexico i 50 år. Københavns Lufthavne A/S koncernstruktur ser herefter således ud: Københavns Hotelog Ejd.selskab A/S 100% Copenhagen Airport Dev. Int A/S 100% KLH A/S Airport Coordination Denmark A/S 50% ITA S.A. de C.V. 25,5% Da der ikke har været væsentlig aktivitet i de koncernforbundne selskaber, er der ikke udarbejdet koncernregnskab for

13 Bestyrelsens beretning Afskrivninger Selskabets afskrivninger er steget med 18,9 mio. kr. i forhold til Til trods for selskabets betydelige aktiveringer i 1998 er afskrivningerne kun steget med 6,6 procent. Årsagen hertil er dels, at årets store ibrugtagninger først har fundet sted i sidste halvdel af året, dels at investering i visse aktiver med kort afskrivningshorisont er udskudt. Endelig har det i selskabets halvårsrapport omtalte justerede skøn vedrørende levetiden for startbaner m.v., påvirket årets resultat positivt med ca. 15 mio. kr. Denne justering er tillige en tilnærmelse til praksis i øvrige europæiske lufthavne. Udbygningsplaner Investeringsaktiviteterne udmøntes som tidligere nævnt i en rullende 10-års investeringsplan, der bl.a. har som forudsætning, at investeringerne og dermed udbygningen af Københavns Lufthavn skal foregå i takt med trafikkens udvikling. Baseret på forventningerne til en fortsat positiv trafikudvikling forudsætter planen for den kommende 10-års periode kapacitetsinvesteringer i størrelsesordenen 7,5 mia. kr. Det væsentligste projekt i de kommende år vil være opførelsen af en ny passagerterminal primært til brug for SAS og partnere (Terminal 4). Opførelsen af Terminal 4 opdeles i etaper, således at udbygningsplanen løbende kan tilpasses trafikudviklingen. Finansiering Selskabets driftsaktivitet har med 685,6 mio. kr. bidraget væsentligt til finansieringen af årets investeringer. Selskabet har forøget sin gæld til kreditinstitutter med 682,1 mio. kr. til i alt 2.254,7 mio. kr., samt reduceret de likvide midler med 7,4 mio. kr. Selskabet råder over kortfristede faciliteter på 250,0 mio. kr. som supplement til den daglige likviditet samt uudnyttede langfristede faciliteter på ca. 940 mio. kr. Nettogæld (DKK mio.) Nettolikviditet fra drift og nettoinvesteringer (akkumuleret) (DKK mio.) Nettolikviditet fra drift Nettoinvesteringer 12

14 Risikofaktorer De væsentligste risici kan opdeles i kunde- og konjunkturrisici samt rente- og valutarisici. Kunde- og konjunkturrisici Københavns Lufthavne A/S er på grund af store kapitalomkostninger følsom overfor faktorer, der kan påvirke trafikudviklingen i negativ retning. SAS er Københavns Lufthavne A/S største kunde og bidrager med ca. 50 procent af trafikindtægterne. Københavns Lufthavns status som hub i Skandinavien er på kort sigt i høj grad afhængig af SAS tætte rutenet ud af København til destinationer primært i Europa. En eventuel øget punkt til punkt trafik til og fra andre destinationer i Skandinavien og resten af Europa vil derfor kunne svække Københavns Lufthavns status som hub i Skandinavien. Udviklingen i lufttrafikken er relateret til den generelle udvikling i samfundsøkonomien. Det er ikke kun den danske samfundsøkonomi, der påvirker selskabets udvikling, men i nogen grad også den svenske, idet ca. 17 procent af samtlige passagerer flyver til og fra Sverige. Ud over de flyrelaterede indtægter afspejles den samfundsøkonomiske udvikling også i størrelsen af koncessionsindtægterne. Rente- og valutarisici Såvel selskabets rente- som valutarisici styres centralt, og finansielle instrumenter anvendes udelukkende til afdækning af valuta- og renterisiko på gæld. I henhold til internationale aftaler afregnes selskabets indtægter alene i DKK. Som følge heraf er valutaeksponeringen begrænset til indkøb i udlandet i fremmed valuta samt fremtidige udbytter og mellemværender fra associerede virksomheder i udlandet. Afdækning heraf foretages selektivt. År problematikken Københavns Lufthavne A/S har i 1998 gennemført tilretning, udskiftning eller test af selskabets betydende IT-systemer og øvrigt væsentligt udstyr med henblik på År 2000 problematikken. Herunder er selskabet opmærksom på indvirkningen af udefra kommende forhold. Det er ledelsens forventning, at virksomheden medio 1999 har afsluttet testning og implementering af alle nye eller tilrettede ITsystemer og øvrigt væsentligt udstyr. Som følge af År 2000 problemstillingens kompleksitet er det ikke muligt at opnå fuld sikkerhed mod udefra kommende problemer. Der vil som konsekvens heraf blive udarbejdet en beredskabsplan for bedst mulig overgang til År De samlede omkostninger til færdiggørelse af År 2000 projektet er anslået til ca. 20 mio. kr. Indtil dato har selskabet afholdt omkostninger for ca. 6 mio. kr. i forbindelse med analyse, udbedring og test. Selskabets renterisici afdækkes bl.a. ved at en væsentlig del, 55 procent, af selskabets rentebærende gæld er fast forrentet, eller renten er lagt fast for mere end et år via renteswaps. Risikoen på finansielle instrumenter er reduceret ved, at der kun indgås låneaftaler med store danske og udenlandske kreditinstitutter. På baggrund af den løbende kontakt med finansieringskilder forventes det, at selskabet fortsat kan opnå den fornødne finansiering på markedets bedste vilkår. 13

15 Bestyrelsens beretning Miljø Selskabet har vedtaget følgende miljøpolitik: Københavns Lufthavne A/S skal som miljøansvarlig virksomhed sikre, at driften og udbygningen af lufthavnene i København og Roskilde til enhver tid sker på en miljømæssig tilfredsstillende måde. Den samlede miljøbelastning for året svarer til den forventede udvikling. Som følge af effektiviseringer og mere miljøvenlige flytyper forventes miljøbelastningen de kommende år at falde set i forhold til aktivitetsniveauet. Københavns Lufthavne A/S har for 1998 udarbejdet en særskilt miljørapport. Ejerforhold Ingen aktionær, bortset fra Den Danske Stat, besad pr. 31. december 1998 mere end 5 procent af aktierne i selskabet. Forventninger Det samlede passagertal ventes i 1999 at stige med 4 til 6 procent i forhold til Der forventes alene en positiv udvikling i udenrigstrafikken, mens indenrigstrafikken fortsat forventes at falde. Taksterne for benyttelse af selskabets lufthavne, der senest blev reguleret i januar 1992, er pr. 1. januar 1999 forhøjet med 15 procent. Også efter denne forhøjelse vil takstniveauet i Københavns Lufthavn være konkurrencedygtigt i sammenligning med de øvrige europæiske hovedlufthavne. Koncessionsindtægterne forventes at udvikle sig i takt såvel med passagerudviklingen som med samfundsøkonomien i øvrigt frem til medio Herefter vil det afgiftsfrie salg til passagerer, der rejser indenfor EU, i henhold til EU-beslutning bortfalde. Arbejdet med de store anlægsprojekter fortsættes i 1999, hvor selskabet i henhold til den rullende 10-årige investeringsplan påregner at foretage investeringer i størrelsesordenen 0,9 mia. kr. Investeringstakten styres nøje for at sikre, at udbygningen sker fleksibelt i forhold til trafikudviklingen. Selskabets afskrivninger og finansielle udgifter vil som følge heraf udvise en stigning i de kommende år. Øvrige omkostninger forventes ligeledes påvirket af den forudsatte vækst i trafikken. Der vil fortsat blive lagt stor vægt på en styring af denne udvikling. På trods af det høje investeringsniveau, de hertil knyttede omkostninger og bortfald af det toldfrie salg indenfor EU er det selskabets forventning, at der for 1999 kan opnås et resultat før skat på niveau med resultatet for Bestyrelsen takker alle medarbejdere for den gode og engagerede indsats, der er ydet i det forgangne år. Der er ikke efter afslutningen af årsregnskabet indtruffet begivenheder, som har væsentlig indflydelse på selskabets drift. 14

16 Regnskabspraksis Ved udarbejdelse af årsregnskabet er anvendt nedenstående regnskabspraksis, der er i overensstemmelse med Årsregnskabslovens bestemmelser og de af Københavns Fondsbørs stillede krav til regnskabsaflæggelse for børsnoterede selskaber, herunder gældende danske regnskabsvejledninger. Selskabets regnskabspraksis er uændret i forhold til årsregnskabet for Indtægtskriterium Nettoomsætningen omfatter årets trafikindtægter, leje- og koncessionsindtægter samt salg af tjenesteydelser med fradrag af merværdiafgift og prisnedslag, der er direkte forbundet med salget. Skat Selskabet planlægges sambeskattet med dets 100 procent ejede danske dattervirksomheder. Skatteeffekten af sambeskatningen med de danske dattervirksomheder fordeles på såvel overskuds- som underskudsgivende virksomheder i forhold til disses skattepligtige indkomster. Skat af årets resultat er beregnet med den aktuelle skattesats på grundlag af det regnskabsmæssige resultat, korrigeret for ikke skattemæssige poster. Den del af skatten af årets resultat, der er udskudt til betaling i senere år, er opført som udskudt skat under hensættelser. Den udskudte skat er beregnet efter gældsmetoden. Materielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver optages til anskaffelsesprisen eller ved egen produktion til kostprisen med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Kostprisen omfatter omkostninger, der direkte eller indirekte kan henføres til anlægsaktivet, herunder lønomkostninger. Der indgår ikke renter i kostprisen. Afskrivningsgrundlaget opgøres som anskaffelsespris henholdsvis kostpris. Afskrivningerne foretages lineært over aktivernes forventede brugstid og påbegyndes, når aktiverne tages i brug. Den forventede brugstid er for de væsentligste typer af aktiver: Bygninger år Startbaner m.v år *) Tekniske anlæg år Større køretøjer år Mindre køretøjer år Øvrigt driftsmateriel år Aktiver med en forventet brugstid under 3 år og aktiver med en anskaffelsespris under tdkk 25 udgiftsføres i anskaffelsesåret. *) Ændret med virkning for 1998, jf. note 8. Finansielle anlægsaktiver Kapitalinteresser i dattervirksomheder og associerede virksomheder værdiansættes efter equity-metoden. Kapitalinteresser i andre virksomheder, optages til anskaffelsesprisen eller den lavere værdi, de måtte have på statusdagen. 15

17 Regnskabspraksis Tilgodehavender Der foretages hensættelse til eventuelle tab på tilgodehavender baseret på en individuel vurdering af debitorerne. Egne aktier Egne aktier optages til anskaffelsesværdien eller en eventuelt lavere børsværdi på statusdagen. Omregning af beløb i fremmed valuta Regnskabsposter baseret på udenlandsk valuta bogføres løbende til transaktionsdagens kurs, og der foretages kursregulering af balanceposter til statusdagens kurs. Pengestrømsopgørelse Pengestrømme fra driftsaktivitet præsenteres direkte og opgøres som indbetalinger fra kunder med fradrag for udbetalinger til personale, leverandører m.v. og reguleret for betalte finansielle poster samt betalte selskabsskatter. Pengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter selskabets betalinger i forbindelse med køb og salg af materielle og finansielle anlægsaktiver. Pengestrømme fra finansieringsaktivitet omfatter provenu fra optagelse af kort- og langfristet gæld, afdrag på kort- og langfristet gæld samt udbytteudlodninger til aktionærer. Finansielle instrumenter anvendes udelukkende til afdækning af valuta- og renterisiko på gæld. Kursværdien af finansielle instrumenter vedrørende valutarisiko indgår under andre tilgodehavender eller anden gæld. Valutakursreguleringer, der opstår ved omregning af udenlandsk virksomheds egenkapital primo året, indregnes direkte på egenkapitalen. 16

18 Resultatopgørelse 1. januar til 31. december Note DKK DKK Trafikindtægter Koncessionsindtægter Lejeindtægter Salg af tjenesteydelser Nettoomsætning Andre driftsindtægter Indtægter i alt Eksterne udgifter Personaleudgifter Af- og nedskrivninger af materielle anlægsaktiver Driftsresultat Indtægter af kapitalandele i dattervirksomheder Indtægter af kapitalandele i associerede virksomheder Renteindtægter og lignende indtægter Renteudgifter og lignende udgifter Resultat før skat Skat af årets resultat Årets resultat

19 Balance Pr. 31. december Aktiver DKK DKK Note ANLÆGSAKTIVER 8 Materielle anlægsaktiver Grunde og bygninger Tekniske anlæg og maskiner Andre anlæg, driftsmateriel og inventar Materielle anlægsaktiver under udførelse Materielle anlægsaktiver i alt Finansielle anlægsaktiver Kapitalandele i dattervirksomheder Kapitalandele i associerede virksomheder Andre kapitalandele Finansielle anlægsaktiver i alt Anlægsaktiver i alt OMSÆTNINGSAKTIVER Tilgodehavender Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser Tilgodehavender hos dattervirksomheder Andre tilgodehavender Periodeafgrænsningsposter Tilgodehavender i alt Værdipapirer og kapitalandele 10 Egne aktier Likvide beholdninger Omsætningsaktiver i alt Aktiver i alt

20 Passiver DKK DKK Note EGENKAPITAL 12 Selskabskapital Reserve for egne aktier Overført overskud Egenkapital i alt HENSÆTTELSER 7 Udskudt skat LANGFRISTET GÆLD 14 Kreditinstitutter KORTFRISTET GÆLD 14 Kreditinstitutter Leverandører af varer og tjenesteydelser Gæld til associeret virksomhed Anden gæld Periodeafgrænsningsposter Udbytte for regnskabsåret Kortfristet gæld i alt Gæld i alt Passiver i alt Økonomiske forpligtelser 19

21 Pengestrømsopgørelse 1. januar til 31. december Note DKK DKK PENGESTRØMME FRA DRIFTSAKTIVITET 17 Indbetalt fra kunder Udbetalt til personale, leverandører m.v Pengestrømme fra drift før finansielle poster Renteindbetalinger m.v Renteudbetalinger m.v Pengestrømme fra ordinær drift Betalt selskabsskat Pengestrømme fra driftsaktivitet PENGESTRØMME FRA INVESTERINGSAKTIVITET Betalinger for køb af materielle anlægsaktiver (netto) Betalinger for køb af finansielle anlægsaktiver Pengestrømme fra investeringsaktivitet PENGESTRØMME FRA FINANSIERINGSAKTIVITET Afdrag på lån med lang løbetid Optagelse af lån med lang løbetid Udlån til dattervirksomheder Betalt udbytte Pengestrømme fra finansieringsaktivitet Netto ændring i likviditet Likvide beholdninger ved årets begyndelse Likvide beholdninger ved årets udgang

22 Noter 1 Nettoomsætning Nettoomsætningen fordeler sig således: (DKK 1.000) TRAFIKINDTÆGTER Startafgifter Passagerafgifter Øvrige afgifter Trafikindtægter i alt KONCESSIONSINDTÆGTER Forretningscenter Øvrige Koncessionsindtægter i alt Lejeindtægter fra udlejning af lokaler og arealer Salg af tjenesteydelser, herunder sikkerhedsydelser, bustransporter, udlejning af edb-udstyr m.v I alt Eksterne udgifter Eksterne udgifter omfatter: (DKK 1.000) Drift og vedligeholdelse Energiudgifter Øvrige omkostninger I alt Heraf udgør honorar til de generalforsamlingsvalgte revisorer: (DKK 1.000) Revision: Grothen & Perregaard Statsautoriseret Revisionsaktieselskab PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Revision i alt Andre ydelser end revision: Grothen & Perregaard Statsautoriseret Revisionsaktieselskab PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Andre ydelser end revision i alt I alt

23 Noter 3 Personaleudgifter Personaleudgifter består af: (DKK 1.000) Gager og lønninger Pensioner Andre udgifter til social sikring Øvrige personaleomkostninger Aktiveret som anlægsaktiver I alt Vederlag til direktionen Vederlag til bestyrelsen I 1998 har der gennemsnitligt været fuldtidsbeskæftigede i selskabet mod i Heri er inkluderet 183 statstjenestemænd, der i henhold til Lov om Københavns Lufthavne A/S har bevaret deres ansættelsesforhold til Staten. Det tilsvarende tal for 1997 var 209. Korrigeret for forårets konflikt udgjorde personaletallet for året Selskabet indbetaler årlige pensionsbidrag til Staten. Bidragene afholdes for medarbejdere, der som følge af deres ansættelsesforhold har ret til pension fra Staten. Pensionsbidraget fastsættes af finansministeren og udgør 19,7 procent. Til selskabets øvrige ansatte indbetales pensionsbidrag til private pensionsselskaber i henhold til individuelle eller kollektive aftaler. 4 Indtægter af kapitalandele i dattervirksomheder (DKK 1.000) Resultat i Københavns Lufthavnes Hotel- og Ejendomsselskab A/S før skat Resultat i Copenhagen Airport Development International A/S før skat I alt Renteindtægter og lignende indtægter Renteindtægter og lignende indtægter består af: (DKK 1.000) Renter af bankmellemværender Renter af mellemregning med dattervirksomheder Renter af øvrige tilgodehavender Andre renteindtægter m.v Kursgevinst vedr. poster i fremmed valuta I alt Renteudgifter og lignende udgifter Renteudgifter og lignende udgifter består af: (DKK 1.000) Renter af gæld til kreditinstitutter m.v Øvrige finansieringsomkostninger I alt

24 7 Skat (DKK 1.000) Ifølge Selskabs- Udskudt resultatskat skat opgørelsen Saldo pr Regulering vedr. tidligere år Betalt acontoskat vedr. indeværende år Tilbagebetaling af overskydende skat vedr. tidligere år Skat af årets resultat i dattervirksomheder Skat af årets resultat Regulering som følge af nedsættelse af selskabsskatteprocent fra 34 procent til 32 procent I alt Årets skyldige selskabsskat er beregnet med 34 procent af den skattepligtige indkomst, da selskabet er tilmeldt acontoskatteordningen. Overskydende acontoskat er opført under andre tilgodehavender. Tillæg, fradrag og godtgørelser vedrørende skattebetalinger indgår under nettofinansieringsudgifter. Der er sammen med de ordinære indbetalinger af acontoskat på tdkk foretaget en frivillig indbetaling på i alt tdkk Udskudt skat opgøres efter gældsmetoden og omfatter alle midlertidige afvigelser mellem regnskabsmæssige og skattemæssige værdier, der væsentligst vedrører anlægsaktiver. Den udskudte skat er beregnet med en skattesats på 32 procent. 8 Materielle anlægsaktiver Andre Materielle (DKK 1.000) anlæg, anlægs- Grunde Tekniske drifts- aktiver og anlæg og materiel og under bygninger maskiner inventar udførelse ANSKAFFELSESVÆRDI Samlet anskaffelsesværdi Tilgang i året Afgang i året Årets færdigmeldelse af anlægsaktiver under udførelse Samlet anskaffelsesværdi AFSKRIVNINGER Samlede af- og nedskrivninger Årets afskrivninger Samlede af- og nedskrivninger på årets afgang Samlede af- og nedskrivninger Bogført værdi Erfaringer med renovering og udskiftning af startbaner m.v. har medført, at levetiden med virkning fra 1. januar 1998 for denne type anlægsaktiver er ændret. Startbaner m.v. er herefter opdelt i fundament og overflade med levetider på henholdsvis 40 og 10 år mod tidligere 20 år. Ændringen betyder, at afskrivningerne har påvirket årets resultat positivt med ca. 15 mio. kr. Den forventede brugstid for de ved selskabets stiftelse overtagne aktiver blev reduceret med 1/4 i forhold til de i regnskabspraksis angivne brugstider. Det samlede lufthavnsanlæg er ikke genstand for offentlig ejendomsvurdering. 23

25 Noter 9 Finansielle anlægsaktiver (DKK 1.000) Dattervirk- Ass. virksomheder somheder ANSKAFFELSESVÆRDI Samlet anskaffelsesværdi Tilgang i året Afgang i året Samlet anskaffelsesværdi OP- OG NEDSKRIVNINGER Resultat m.v Kursreguleringer Samlede op- og nedskrivninger Bogført værdi Kapitalandele i dattervirksomheder består af 100 procent af aktierne i Københavns Lufthavnes Hotel- og Ejendomsselskab A/S, Kastrup og 100 procent af aktierne i Copenhagen Airport Development International A/S, Kastrup. Under henvisning til årsregnskabslovens 2b er der ikke udarbejdet koncernregnskab pr. 31. december 1998, da dattervirksomhedernes aktiviteter indtil nu har været ubetydelige. Selskabet har i 1998 investeret i 25,5 procent af aktierne i selskabet Inversiones y Tecnicas Aeroportuarias, S.A. de C.V., Mexico, der ejer 15 procent af aktiekapitalen i det selskab, der har den koncessionsmæssige ret til at drive ni lufthavne på Yucatan halvøen i Mexico i 50 år. Anskaffelsessummen udgør DKK 202,2 mio. Heraf er betalt DKK 47,4 mio, mens den resterende del, der forfalder til betaling medio marts 1999, er opført under anden gæld. Den samlede anskaffelsessum er kursreguleret til statusdagens kurs og udgør pr. 31. december 1998 DKK 202,8 mio., der indgår i regnskabet som kapitalandele i associeret virksomhed. Der har ikke været aktivitet i selskabet i De resterende kapitalandele i associerede virksomheder består af 50 procent af aktierne i Airport Coordination Denmark A/S, Kastrup. Regnskabet for 1998 udviste et resultat på tdkk 29,8. Selskabets andel af egenkapitalen udgjorde herefter tdkk 285,8, mens egenkapitalen i alt udgjorde tdkk 571,6. Andre kapitalandele består af aktier i Københavns Fondsbørs A/S. 10 Egne aktier Værdi Procentdel Pålydende Kurs DKK af selskabs- Antal DKK DKK kapitalen Beholdning 1.1./ ,02 % Selskabet erhvervede egne aktier i forbindelse med dets børsnotering i 1994 for at kunne udbyde disse til medarbejderne til favørkurs. Den resterende beholdning på i alt stk. er overskydende aktier efter dette udbud. 11 Likvide beholdninger Likvide beholdninger omfatter: (DKK 1.000) Kassebeholdning Foliokonti I alt Selskabskapital Selskabskapitalen består af aktier á DKK

26 13 Overført overskud Overført overskud består af: (DKK 1.000) Overført fra tidligere år Overført af årets resultat Valutakursregulering af associeret virksomhed Udbytte I alt Kreditinstitutter Restgæld Restgæld Restgæld Hovedstol i valuta i valuta DKK DKK ) tdkk ) tdkk ) tdem ) tdkk ) tdkk ) tdkk ) tdkk ) tdkk ) tdkk Kreditinstitutter i alt Heraf langfristet del Kortfristet del ) Ved renteswap forrentes lånet med en fast rente på 6,56 procent p.a. 2) Lånene er optaget i DKK med variabel rente. 3) Ved valutaswap er betalingsforpligtelsen overgået til DKK-lån med variabel rente. 4) Lånet er optaget i DKK med en fast rente på 5,28 procent p.a. frem til 1999, hvor renten tages op til genforhandling. 5) Lånene er optaget i DKK med fast rente på mellem 4,71 procent og 5,74 procent p.a. 6) Lånet er optaget i 1998 i DKK med variabel rente. 7) Lånet er optaget i 1998 i DKK med fast rente på 5,34 procent p.a. i en del af lånets løbetid. 8) Lånet er optaget i 1998 i DKK med fast rente på 4,10 procent p.a. i en del af lånets løbetid. 9) Der er i 1998 trukket 200 mio. kr. på kreditfacilitet med variabel rente. Der er, i en del af lånenes løbetid, indgået en rentecap på 6,00 procent på DKK 550 mio. af den variabelt forrentede gæld. Der er ikke indgået swapaftaler eller terminsforretninger udover ovennævnte. Det vurderes, at der ikke er kreditrisiko på de indgåede swapaftaler. Så længe ovennævnte lån løber, har selskabet forpligtet sig til ikke at give andre långivere pant i aktiver. Herfra er dog undtaget pant i nye aktiver til sikring af købesummen. Af den langfristede gæld forfalder DKK 1.117,9 mio. efter 5 år. Selskabet råder over kortfristede faciliteter på DKK 250 mio. som supplement til den daglige likviditet. Herudover råder selskabet over uudnyttede langfristede faciliteter på ca. DKK 940 mio. 15 Anden gæld Anden gæld består af: (DKK 1.000) Feriepenge og andre lønrelaterede poster Skyldige renter Øvrige skyldige omkostninger I alt

27 Noter 16 Økonomiske forpligtelser Selskabet har indgået forpagtningsaftaler, hvor forpagterne har investeret i bygninger og andre anlægsaktiver. Ved aftalernes ophør overgår disse aktiver til Københavns Lufthavne A/S til netto bogført værdi på ophørstidspunktet Aftalerne er uopsigelige fra Københavns Lufthavne A/S side indtil 31. december 2008, hvor den sidste ophører uden opsigelse. Forpagterne kan opsige aftalerne med 6 måneders varsel. Såfremt forpagtningsaftalerne ophørte pr. 31. december 1998, ville købsforpligtelsen udgøre DKK 287,3 mio. Det tilsvarende beløb pr. 31. december 1997 var DKK 180,0 mio. Selskabet er forpligtet efter reglerne i tjenestemandsloven om rådighedsløn overfor tjenestemænd. Endelig har selskabet indgået kontrakter om opførelse af anlæg og øvrige forpligtelser, der i alt beløber sig til DKK 479,7 mio, heraf på vegne af dattervirksomhed DKK 290,5 mio. pr. 31. december De tilsvarende beløb pr. 31. december 1997 var henholdsvis DKK 271,8 mio. og DKK Indbetalt fra kunder Indbetalt fra kunder består af: (DKK 1.000) Nettoomsætning Andre driftsindtægter Ændring i tilgodehavender fra salg I alt Udbetalt til personale, leverandører m.v. Udbetalt til personale, leverandører m.v. består af: (DKK 1.000) Driftsudgifter Ændring i andre tilgodehavender m.v Ændring i omkostningsrelateret leverandørgæld m.v I alt Renteudbetalinger m.v. Renteudbetalinger m.v. består af: (DKK 1.000) Renteudgifter m.v Ændring i skyldige renter I alt

28 Regnskabspåtegninger Årsregnskabet indstilles til generalforsamlingens godkendelse København, den 4. marts 1999 Direktion Niels Boserup Adm. direktør Søren Peter Thorning Direktør / Agneta Björkman Økonomidirektør Bestyrelse Vagn Andersen Ole Rendbæk John S. Andersen Formand Næstformand Jette Wigand Knudsen Anne Marie Nielsen Kurt Bligaard Pedersen Anita Doris Rasmussen Inge Thygesen Troels Winther Revisionspåtegning Vi har revideret det af ledelsen aflagte årsregnskab for 1998 for Københavns Lufthavne A/S. DEN UDFØRTE REVISION Vi har i overensstemmelse med almindeligt anerkendte revisionsprincipper tilrettelagt og udført revisionen med henblik på at opnå en begrundet overbevisning om, at årsregnskabet er uden væsentlige fejl eller mangler. Under revisionen har vi ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko efterprøvet grundlaget og dokumentationen for de i årsregnskabet anførte beløb og øvrige oplysninger. Vi har herunder taget stilling til den af ledelsen valgte regnskabspraksis og de udøvede regnskabsmæssige skøn samt vurderet, om årsregnskabets informationer som helhed er fyldestgørende. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. KONKLUSION Det er vor opfattelse, at årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav til regnskabsaflæggelsen, og at det giver et retvisende billede af selskabets aktiver og passiver, økonomiske stilling samt resultat. København, den 4. marts 1999 PricewaterhouseCoopers Grothen & Perregaard Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Morten Iversen Jørgen Torp Jørgen Frank Jakobsen Christian Fredensborg Jakobsen Statsaut. revisor Statsaut. revisor Statsaut. revisor Statsaut. revisor 27

29 Porten til Danmark Københavns Lufthavn er danskernes port til verden og verdens port til Danmark. I udviklingen af lufthavnen tilstræbes det, at den i sin fysiske udformning og serviceniveau fremstår som en smuk og imødekommende ramme om velkomst og afsked. Åbningen af Terminal 3 og den underjordiske togstation i sensommeren 1998 var et afgørende skridt for lufthavnens fremtidige status som nordeuropas vigtigste trafikale knudepunkt. Den faste forbindelse til Sverige, som åbner i sommeren 2000, vil yderligere styrke denne position.

30 Tre terminaler - én lufthavn Når lufthavnen i de kommende år udvides mod øst, vil Terminal 3 med sit karakteristiske vingeformede tag udgøre centrum i Københavns internationale lufthavn. Det seneste års udvidelser med Terminal 3 i øst og det nye, vestlige terminalafsnit, Finger Vest, gjorde det naturligt at navngive terminalerne på ny med numerisk rækkefølge fra vest mod øst. Terminal 3 rummer ankomsthal for alle udenrigsankomster og afgangsfaciliteter for SAS og selskabets partnere. Terminal 2 er afgangsterminal for øvrige flyselskaber, og endelig afvikles al indenrigstrafik fra Terminal 1. Tre terminaler kan give indtryk af noget stort med tidskrævende transit mellem terminaler, som vi kender det fra andre lufthavne. Det er ikke tilfældet i København. Med forårets indvielse af Finger Vest er der skabt fysisk sammenhæng mellem Terminal 1 og de øvrige terminaler. Hermed gøres skift fra indenrigs- til udenrigsflyvning lettere og mere bekvemt end tidligere. De kommende år vil ulempen ved de lidt længere gangafstande blive minimeret gennem etablering af yderligere afsnit med rullende fortove. Arkitektur med mening I terminalernes indretning og opdeling samt gennem tydelig skiltning tilstræbes, at det er let at orientere sig i Københavns Lufthavn - både ude og inde. Det giver den rejsende det overblik, der skal til for at gøre oplevelsen afslappet og behagelig. En ønsket enkelhed og logik, som af og til understreges af selve bygningens arktitektur. Et eksempel herpå ses i Terminal 3 s afgangshal, hvor rejsens retning diskret angives med en mørk, gennemløbende stribe i det lyse granitgulv. Københavns Lufthavne A/S har til alle tider bygget med tanke for såvel bygningernes funktion som tidens arkitektur. Det lette, imødekommende skandinaviske præg i arkitektur og design, der ses i de nye bygninger fra 1998, Finger Vest og Terminal 3, skal ses som en naturlig videreførelse af de eksisterende terminalafsnit. 29

31 Porten til Danmark Flyrejsen som symbol i arkitekturen I projekteringen af nye byggerier arbejdes indgående med netop det arkitektoniske udtryk samt materialeog møbelvalg. Målet er, at lufthavnen gennem sin arkitektur og sit design afspejler det lyse, venlige og imødekommende - som danskeren ser sig selv og sit land. Flyrejsen er indarbejdet som symbol i såvel Terminal 3 s vingeformede tag som i Finger Vest og Finger A s tagkonstruktion af form som hvælvede metalvinger i aluminium. Store glaspartier lader aktiviteten på flyforpladsen komme indenfor i terminalen og forbereder den rejsende henholdsvis adspreder den ventende. 30

32 I Terminal 3 har de 22 meter høje søjlepar, som gennemløber bygningen, givet plads for lyset og former en storslåethed, der kan virke næsten monumental. Konstruktionen gør dog samtidig det store rum overskueligt og let at orientere sig i, dets mange forskellige funktioner til trods. Valget af aluminium, stål og glas som gennemgående materiale i de nyeste byggerier giver lufthavnen et konsekvent og sammenhængende udtryk i såvel facade som interiør. Et billede som videreføres i byggeriet af lufthavnshotellet ved spidsen af Terminal 3 og i den kommende Terminal 4. 31

33 Porten til Danmark Knudepunkt for mange trafikformer Én etage under Terminal 3 ligger togstationen Københavns Lufthavn, Kastrup, der hvert tyvende minut giver direkte forbindelse til Københavns Hovedbanegård. Mange passagerer og lufthavnsmedarbejdere har hurtigt taget toget til sig som et godt alternativ til privatkørsel. Togstationen har tydelige arkitektoniske fællestræk med lufthavnsterminalen opnået ved et tæt samarbejde mellem de to bygherrer A/S Øresundsforbindelsen og Københavns Lufthavne A/S og arkitekten, Vilhelm Lauritzen A/S. Et eksempel herpå er den åbne og elegante glasoverdækning af banegraven, der er udformet, så den er i harmoni med selve terminalens markante tagkonstruktion.

34 Samtidig med togforbindelsens åbenlyse forbedring af den kollektive trafik har lufthavnen med åbning af parkeringspladser, direkte under Terminal 3, øget kvaliteten også på dette område. Lufthavnen har i dag p-pladser, hvoraf godt halvdelen er overdækkede. Centralt placerede elektroniske skilte angiver, hvilke p-områder der har ledig kapacitet. Ved terminalens spids findes busforbindelser mod København, og ved hver af de tre terminaler er holdepladser for taxa. Målet har været at skabe en vifte af transporttilbud, som med deres centrale beliggenhed er ligeværdige valgmuligheder for den ankommende passager. Længere mod nord, mellem lufthavnen og selve Amager, løber Øresundsmotorvejen, der ligesom jernbaneforbindelsen videreføres mod Sverige til indvielse i sommeren

35 Et storstilet samspil Fra flyet lander i lufthavnen til det letter igen med nye passagerer er flere hundrede mennesker fra vidt forskellige virksomheder beskæftiget med at modtage og klargøre fly samt servicere passagerer og besætning. Således er tusinder af medarbejdere døgnet igennem optaget af at betjene de knap 400 fly og passagerer, der i gennemsnit passerer igennem Københavns Lufthavn på en ganske almindelig dag. Som passager møder man kun et meget lille udsnit af alle disse mennesker, og heraf er hovedparten ansat i fly- og handlingselskabet. De medarbejdere, der vedligeholder baner og bygninger, koordinerer trafik, sørger for sikkerheden, rengør terminaler og fly, tilbereder tusindvis af måltider, fylder brændstof på flyet, håndterer bagage og mange andre arbejder bag kulisserne, og deres indsats er helt afgørende for, at flyene kommer i luften. Lufthavnen skaber rammerne Københavns Lufthavne A/S (KLH) skaber rammerne for de mangeartede aktiviteter og stiller en lang række bygninger, installationer og ydelser til rådighed for lufthavnens brugere. Indenfor rammerne er der fri konkurrence mellem forskellige udbydere. Det gælder indenfor alle grene i branchen, flyselskaber, handlingselskaber, cateringselskaber, brændstofselskaber, speditionsfirmaer og mange andre. Flyselskaberne betaler via trafikafgifterne lufthavnen for den infrastruktur der stilles til rådighed. Det gælder for eksempel brug af baner og rulleveje, terminalbygninger, landingshjælpemidler, gate-installationer, snerydning, security og meget andet. KLH udsteder koncession til de handlingselskaber, catering-, fuelling-, og cleaningselskaber, som ønsker at drive forretning i lufthavnen. Efter den nuværende praksis betales der ikke afgifter til lufthavnen i forbindelse med disse koncessioner. De koncessionsaftaler som indgås med restaurant-, butiks-, parkerings- og reklamevirksomheder indeholder derimod aftale om omsætningsafgift til koncessionsudstederen, KLH. For egentlige lejemål, som oftest kontorfaciliteter, indgås lejeaftale mellem den pågældende virksomhed og KLH. 34