Overenskomstregler ved entreprenørarbejde

Transkript

1 Overenskomstregler ved entreprenørarbejde Regler om løn- og arbejdsvilkår for maskinstationer ved udførelse af entreprenørarbejde, arbejde inden for bygge- og anlægsoverenskomstens gyldighedsområde Marts 2015 Revideret juli 2015 med ændringer jf. Bygge- og anlægsoverenskomsten 2014 og Jordbrugsoverenskomsten 2015

2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 KAPITEL A: ARBEJDSTID Arbejdstidens længde Arbejdstidens lægning... 6 KAPITEL B: LØN Voksne arbejdere Resultatløn Fastlønsaftaler Særlig opsparing (fritvalgskonto) Arbejdsmarkedspension KAPITEL C: OVERARBEJDE, FORSKUDT TID SAMT HOLDDRIFTSARBEJDE Holddriftsarbejde Overarbejde Forskudt arbejdstid KAPITEL D: SYGDOM, BARSEL, FERIE M.V Sygdom, tilskadekomst, barsel m.v Barselsudligning Fravær på grund af børns sygdom Fridage Søgnehelligdags- fridagspulje Ferie og feriegodtgørelse KAPITEL E: LØNNINGSPERIODE OG -UDBETA-LING Lønningsperiode Lønudbetaling KAPITEL F: ANSÆTTELSE OG ARBEJDSFORHOLDETS OPHØR Ansættelsesbeviser Opsigelsesvarsler Fratrædelsesgodtgørelse Regler vedrørende afskedigelse KAPITEL G: TJENESTEBOLIG Tjenestebolig KAPITEL H: TILLIDS- OG ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER Tillidsrepræsentanter Arbejdsmiljørepræsentanter og medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer KAPITEL I: ELEVER

3 26 Elever under erhvervsuddannelse KAPITEL J: ANDRE REGLER Efteruddannelse Overenskomstfravigende lokalaftaler Arbejdstøj Rådighedsvagt Kontrol af overenskomstens overholdelse Underleverandører Vikarer Velfærdsforanstaltninger ikke-permanente arbejdspladser Seniorer Helbredskontrol for natarbejdere Nyoptagne virksomheder Bidrag til FiU uddannelsesfonden Jordbrugets Uddannelsesfond Jordbrugets Organisationsaftaler Hovedaftale Regler for behandling af faglig strid Bilag 1: Protokollat om arbejdsmarkedspension og pensionsindfasning Bilag 2: Protokollat om ansættelse på funktionærlignende vilkår Bilag 3: Protokollat om uddannelse og samarbejde Bilag 4: Socialt kapitel Bilag 5: Protokollat om kodeks for aftaler med udenlandske medarbejdere Bilag 6: Protokollat om pligten til at afgive oplysninger om underleverandører Bilag 7: Protokollat om politisk samarbejde mellem GLS-A og 3F Den Grønne Gruppe vedr. overenskomstmæssig beskæftigelse Bilag 8: Protokollat om samarbejdet mellem GLS-A og 3F Den Grønne Gruppe Bilag 9: Protokollat om implementering af ligelønsloven Note: Jordbrugsoverenskomstens bestemmelser om entreprenørarbejde

4 Forord Denne samling af overenskomstregler vedrører maskinstationers udførelse af arbejde inden for bygge- og anlægsområdet (entreprenørarbejde). Formålet er, at overenskomstens brugere kan læse de gældende regler et sted fremfor at skulle læse bestemmelserne i både Jordbrugs- og Bygge- og Anlægsoverenskomsten. Samlingen af overenskomstregler er alene tænkt som en vejledning. De juridisk bindende regler fremgår af hhv. Jordbrugsoverenskomsten og de relevante dele af Bygge- og anlægsoverenskomsten. Hæftet gælder derfor ikke som juridisk grundlag ved fastlæggelse af løn- og ansættelsesvilkår for medarbejderne. Overenskomstreglerne er samlet af GLS-A. Opmærksomheden henledes på, at Bygge- og Anlægsoverenskomsten skal genforhandles pr. 1. marts Revideret juli

5 KAPITEL A: ARBEJDSTID 1 Arbejdstidens længde 1. Ugentlig arbejdstid: Den normale effektive arbejdstid ved dagarbejde er indtil 37 timer ugentlig. 2. Aftale om 40 timers arbejdsuge: Hvor der er lokal enighed herom, kan der etableres 40-timers arbejdsuge i indtil 18 uger pr. år. Det er en betingelse, at der forud for etableringen aftales en skriftlig plan for den ugentlige arbejdstid samt for afspadseringen af de i perioden opsparede overskydende timer. Begge parter har krav på 8 dages varsel I forbindelse med afskedigelse, skal overskydende timer være afspadseret, inden fratrædelsen finder sted. Det kan lokalt aftales, at lønnen for de opsparede timer hensættes til udbetaling i forbindelse med afspadsering. 3. Varierende ugentlig arbejdstid Arbejdstiden kan under forudsætning af lokal enighed tilrettelægges med varierende ugentlige arbejdstider indenfor en periode på højst 26 uger. Såfremt arbejdstiden i perioden er tilrettelagt således, at den i en eller flere uger overstiger 45 timer, vil timer ud over 45 pr. uge skulle betales med overarbejdstillæg, selvom den gennemsnitlige ugentlige arbejdstidsnorm for perioden ikke er overskredet. Aftalen om varierende ugentlig arbejdstid indgås med tillidsrepræsentanten. På virksomheder, hvor der ikke er valgt tillidsrepræsentant, har medarbejderne mulighed for at inddrage forbundets lokale afdeling. Manglende enighed kan gøres til genstand for en drøftelse mellem organisationerne. 5

6 4. Deltidsbeskæftigelse 1. Virksomheder og arbejdere, der måtte være interesseret heri, kan træffe aftale om deltidsbeskæftigelse under forudsætning af, at de pågældende ikke i forvejen har beskæftigelse på fuld tid i den pågældende eller en anden virksomhed, medmindre særlige hensyn taler for en kortere arbejdstid end den normale. 2. Den ugentlige arbejdstid for de deltidsbeskæftigede skal udgøre mindst 15 timer. Arbejdstiden for deltidsbeskæftigelse aftales skriftligt ved ansættelsen, idet den daglige arbejdstid for de deltidsbeskæftigede ikke bør overstige arbejdstiden for de øvrige på virksomheden beskæftigede arbejdere. 3. Virksomheden må ikke reducere antallet af fuldtidsbeskæftigede arbejder i forbindelse med etablering af deltidsbeskæftigede, for så vidt der er tale om arbejdere med samme kvalifikationer. 4. Aflønningen af deltidsbeskæftigede sker i henhold til de almindeligt gældende overenskomstmæssige bestemmelser, således at der ikke må ydes de beskæftigede nogen form for lønmæssig kompensation, fordi arbejdstiden er kortere end den normale. 5. For den del af den daglige arbejdstid, der for deltidsbeskæftigede arbejdere ligger uden for tidsrummet for fra kl. 6 til kl. 18, ydes en tillægsbetaling svarende til den, der ydes arbejde på forskudt tid. 6. For arbejdere, hvis arbejdsevne er forringet på grund af alder, svagelighed eller tilskadekomst, kan der træffes aftale om en forkortet arbejdstid. Organisationerne har påtaleret for misbrug af denne bestemmelse i henhold til Regler for behandling af faglig strid. 2 Arbejdstidens lægning 1. Arbejdstidens lægning: Den daglige arbejdstid lægges mellem kl. 6 og kl

7 KAPITEL B: LØN 3 Voksne arbejdere Mindstebetalingssatsen til voksne medarbejdere udgør pr. time fra begyndelsen af den lønningsperiode, hvori indgår: 1. marts 2014 kr. 116,70 1. marts 2015 kr. 118,35 1. marts 2016 kr. 120,15 Chauffører og asfaltarbejdere 1. Mindstebetalingssatsen til chauffører og asfaltarbejdere udgør pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår 1. marts 2014 kr. 121,80 1. marts 2015 kr. 123,45 1. marts 2016 kr. 125,25 2. Ved chauffører forstås medarbejdere, som fortrinsvis arbejder som tromleførere, lastbilschauffører med stort kørekort, førere af traktorer med læsse- eller jordbearbejdningsredskaber, førere af blokvogne og lastbiler med påhængsvogn, hvortil der kræves særligt førerbevis, og førere af gravmaskiner, svært jordmateriel, mobilkraner og byggekraner. 3. Ved asfaltarbejdere forstås medarbejdere, som fortrinsvis er beskæftiget ved transport og fremstilling af asfalterede vejmaterialer (herunder også rengøring og reparation). Tagdækning 1. Mindstebetalingssatsen til tagarbejdere udgør pr. time fra begyndelsen af denne lønningsuge, hvori indgår: 1. marts 2014 kr. 124,20 1. marts 2015 kr. 126,00 1. marts 2016 kr. 127,95 2. Denne lønform omfatter al reparation, små tag- og strygearbejder, udearbejder, opskæring af buler, optørring, snerydning mv., som 7

8 ikke udføres i forbindelse med akkord. Satsen udgør mindstebetalingssatsen for voksne arbejdere med fradrag af 2,75 kr. + 9 %. Gartnere Faglærte gartnere må ikke stilles lønmæssigt ringere end efter overenskomsten mellem Fagligt Fælles Forbund og Landsforeningen Danske anlægsgartnere. Nyansatte uden brancheerfaring Mindstebetalingssatsen til nyansatte uden brancheerfaring udgør de første 3 måneder pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge hvori indgår: 1. marts 2014 kr. 111,20 1. marts 2015 kr. 112,85 1. marts 2016 kr. 114,65 Generelt 1. Lønnen for den enkelte medarbejder aftales i hvert tilfælde mellem arbejdsgiveren og medarbejderen uden indblanding fra organisationens side. 2. Organisationerne har påtaleret over for hinanden i henhold til Regler for behandling af faglig Strid i de tilfælde, hvor misforhold som helhed skønnes at være til stede. 3. Forhandling om regulering af den individuelle løn kan foretages én gang pr. overenskomst år. 4. Der er enighed om at timelønnen på et arbejdssted bør være påvirket af, at der ikke eller kun i forsvindende grad er adgang til akkord eller til andre præstationsbestemte aflønningsformer. 5. Organisationerne er enige om, at arbejdsgiveren bør lægge en systematisk vurdering til grund ved fastsættelsen af lønspredningen, således at der for den enkelte medarbejder tages behørig hensyn til f.eks. dennes dygtighed, erfaring, uddannelse og indsats i produktionen, ligesom der også må tages hensyn til arbejdets krav til udøveren, herunder også særlige gener, der er forbundet med udførelsen af arbejdet. 6. Hvis der er tale om særligt smudsigt arbejde, har medarbejderne adgang til at rejse krav om et tillæg til lønnen, hvis der ikke allerede er taget hensyn hertil ved fastsættelsen af lønnen. Hvis der 8

9 4 Resultatløn ikke opnås enighed kan uoverensstemmelsen behandles efter Regler for behandling af faglig Strid. Akkordtidsfortegnelse, Vejledende tider og priskurant 1. Virksomheder, der forud for 1. marts 2004 var omfattet af Byggeog Anlægsoverenskomsten mellem SID og Danske Entreprenører, er fortsat omfattet af akkordtidsfortegnelserne og Vejledende Tider og øvrige priskuranter inden for overenskomstens område. 2. Virksomheder, der forud for 1. marts 2004 var omfattet af Byggeog Anlægsoverenskomsten mellem SID og BYG er fortsat omfattet af Priskurant for bygge- og anlægsarbejde i Provinsen samt Jordsjællands 1. og 2. zone inklusiv Københavns Amt mellem forbundet og BYG. 3. Herudover respekterer partnerne de overenskomster, der er indgået mellem organisationerne under Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark for så vidt angår forekommende arbejder, der ikke er nævnt i omtalte priskuranter. 4. Virksomheder, som optages efter 1. marts 2004 aftaler lokalt, hvilke af de nævnte priskuranter, parterne ønsker at anvende. Såfremt parterne ikke lokalt kan opnå enighed, afgøres uoverensstemmelsen i henhold til Regler for behandling af faglig Strid. Regler for akkordarbejde Prislister og prisfortegnelser 1. Arbejder, som er omhandlet af priskuranter, akkordtidsfortegnelserne og Vejledende Tider (i det følgende benævnte priskuranter og datablade) udføres i akkord til de i disse fastsatte tider og priser, med mindre akkorden fastsættes på basis af arbejdsstudier, eller der træffes anden aftale mellem arbejdsgiveren og de pågældende arbejdere. 2. Timelønnen, jf. 21 er ikke garanteret for det arbejde, der udføres i akkord. 3. Det i akkordtidsfortegnelserne fastsatte tidsmæssige akkordgrundlag kan til enhver tid af hver af organisationerne forlanges revideret ved hjælp af arbejdsstudier i den udstrækning, der er ledig arbejdsstudiekapacitet, ligesom grundlaget kan behandles i akkordtidsudvalget. 9

10 Tilfældigt arbejde 4. Deltagerne i akkordhold må ikke nægte at udføre tilfældigt arbejde til tarifmæssig betaling, der står i direkte forbindelse med pågældende akkordarbejder på samme arbejdsplads, ligesom de ikke må nægte at udføre enkelte, tilfældige mindre arbejder, når der ikke er andre arbejdere til stede. Aflæsning af materialer 5. Arbejderne er pligtige til mod ekstrabetaling at afgive hjælp til afløsning af materialerne. Underskud 6. Arbejdsgiveren har under ansvar ret til at afregne akkorden, såfremt folkene arbejder sig i underskud. Besked til arbejdsholdet 7. Hvis en besked til et arbejdshold om arbejdsforholdene gives til arbejdernes repræsentant, er denne forpligtet til at meddele dette til arbejdsholdet. Beskeden betragtes dermed som bragt til arbejdsholdets kundskab. Én forhandling pr. overenskomst år Der kan højst ske én forhandling af betalingsgrundlaget pr. overenskomst år ved akkorder, bonusordninger, produktionstillægsordninger og produktivitetsfremmende lønsystemer. Elevers deltagelse i akkord 1. Voksne arbejdere må ikke nægte elevers deltagelse i akkorden. 2. Hvor elever deltager i voksne arbejderes akkord, træffes der lokalt aftale mellem arbejdsgiveren og de voksne arbejdere om, med hvilket beløb eleven indgår i disse akkorder. Akkordfastsættelser efter Vejledende Tider Vejledende Tider 1. Ved arbejde, der er omfattet af de af organisationerne udgivne Vejledende Tider, kan databladene kræves anvendt ved forhandling om akkordfastsættelse. 2. De Vejledende Tider kan ligeledes kræves anvendt ved arbejde, de rudføres på ikke-permanente arbejdspladser med anvendelse af maskinelt udstyr og efter metoder, som ikke er forudsat i akkordtidsfortegnelsen, og hvor gennemførelsen af lokale arbejdsstudier ikke er hensigtsmæssig eller ønskes af begge parter. 10

11 Afvigelser 3. Forekommer der ved det pågældende arbejde, der er anført i databladene, afvigelser i forhold til det i databladene forudsatte, skal der optages forhandling om fradrag eller tillæg til de i databladene fastsatte tider. 4. Såfremt der ikke opnås enighed herom, kan hver af parterne kræve tillæg eller fradrag fastsat i henhold til Regler for behandling af faglig Strid. 5. De ved fagretlig behandling (eventuelt faglig voldgift) fastsatte fradrag eller tillæg kan optages til revision ved en ny voldgift, hvis en af organisationerne kræver det. Nye datablade 6. Organisationerne er enige om, at udbygge betalingsgrundlaget for arbejde, der egner sig for akkord, ved udarbejdelse af datablade i hensigtsmæssigt omfang. Akkordfastsættelse ved arbejdsstudier Ved arbejdsstudier med henblik på at fastsætte en akkord og ved akkordfastsættelse på et grundlag, der er tilvejebragt ved arbejdsstudier, skal de i overenskomsten ved arbejdsstudier fastsatte regler og minutfaktorer benyttes. Andre akkorder 1. Organisationerne tilstræber, at arbejde, som egner sig for akkord, og som ligger uden for priskuranter og datablade udføres i akkord. 2. Priskuranter og datablade skal her være vejledende ved aftalen om akkordvilkårene, som aftales mellem arbejdsgiveren og de pågældende medarbejdere. 3. Ved indgåelse af en akkord, der ligger uden for priskuranter og datablade, skal alle aftaler og særlige betingelser for at udføre arbejdet forud skrives ned og forsynes med parternes eller deres repræsentanters underskrift og kan ikke omstødes af senere i arbejdet kommende medarbejdere. 4. Såfremt der ikke opnås enighed om akkordvilkårene udføres arbejdet i timeløn i henhold til tidslønsbestemmelserne. 5. Uoverensstemmelser om akkordvilkårene kan behandles efter Regler for behandling af faglig Strid, dog ikke ved faglig voldgift med mindre organisationerne er enige herom. 6. Uenighed om arbejdets udførelse i akkord må ikke give anledning til arbejdsstandsning. 11

12 Minutfaktorer 1. Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. marts 2014 indgår, udgør satserne eksklusivt det faste timetillæg: I København og Nordsjællands 1. og 2. zone ,80 øre I provinsen ,15 øre Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. marts 2015 indgår, udgør satserne eksklusivt det faste timetillæg: I København og Nordsjællands 1. og 2. zone ,80 øre I provinsen ,15 øre Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. marts 2016 indgår, udgør satserne eksklusivt det faste timetillæg: I København og Nordsjællands 1. og 2. zone ,80 øre I provinsen ,15 øre Fast timetillæg Alle akkordtimer tillægges 25,50 kr., med mindre andet er aftalt. Særbestemmelser for tagdækning 2. Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. marts 2014 indgår udgør satsen inklusiv fast time-tillæg ,73 øre Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. marts 2015 indgår udgør satsen inklusiv fast timetillæg ,73 øre Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. marts 2016 indgår udgør satsen inklusiv fast timetillæg ,73 øre Minutfaktoren for arbejde udført i hovedstaden, dvs. inden for det område der begrænses af en cirkel med centrum i Rådhuspladsen og en radius på 27 kr. udgør den til enhver tid gældende minutfaktor i provinsen + 6,4 øre/minut. I minutfaktorerne er indeholdt det faste akkordtimetillæg på kr. 25,50. Akkordforskud Ved akkordarbejde 1. Ved akkordarbejde udbetales forskudsvis mindstebetalingssatsen for voksne arbejdere. 2. På arbejde af længere varighed kan arbejderne hver 4. uge kræve udbetalt et forskud, der inklusiv udbetaling udgør 90 % af akkordsummen for det udførte arbejde. 12

13 3. Forlanger arbejdsgiveren under arbejdets gang et endeligt akkordregnskab for en del af en akkord, skal dette regnskab kritiseres efter bestemmelserne i 46, hvorefter der udbetales forskud indtil 90 %. Ved arbejdsstuderede akkorder 4. Når der foretages arbejdsstudier til brug ved fastsættelse af akkordtider, der skal benyttes som afregningsrundlag for arbejderne ved det pågældende arbejde, udbetales som forskud den til enhver tid mellem organisationerne aftale minutfaktor minus 10 %. 5. Når akkordtidsberegningen er afsluttet, foretages udbetaling efter foranstående regler. Følgende procenttillæg skal tages i betragtning ved forskudsberegningen: Er der udført 15 % eller mindre af det forudsatte antal enheder tillægges basistiden for det udførte antal 40 % Er der udført over 15 %, men under 25 % 30 % Er der udført over 25 %, men under 35 % 25 % Er der udført over 35 %, men under 45 % 20 % Er der udført over 45 %, men under 55 % 15 % Er der udført over 55 %, men under 65 % 10 % Er der udført over 65 %, men under 75 % 5 % Akkorderingskrav 1. Krav om betaling for ydelser, der ikke er indbefattet i akkordtider og akkordpriser eller indeholdt i priskuranter og datablade, skal fremsættes snarest muligt under arbejdets gang. 2. Nå en repræsentant for medarbejderne over for arbejdsgiveren eller dennes repræsentant skriftligt fremsætter akkorderingskrav, skal arbejdsgiveren svare skriftligt herpå inden 6 arbejdsdage. 3. Når arbejdsgiveren har afgivet sit tilbud, jf. stk. 2, skal arbejderne svare skriftligt herpå inden 6 arbejdsdage. 4. Såfremt de i stk. 2 og stk. 3 anførte frister ikke overholdes, betragtes de fremsatte krav respektive tilbud som godkendt. 5. Fristerne anses for overholdt, såfremt krav respektive tilbud er afgivet til anbefalet postbesørgelse inden for de angivne tidsfrister eller beviseligt er kommet modparten i hænde inden de angivne frister. 6. Uenighed mellem arbejdsgiveren og repræsentanter for arbejderne om de fremsatte krav respektive tilbud kan behandles efter reglerne i Regler for behandling af faglig Strid. 13

14 Akkordopgørelse Opmåling 1. Efter arbejdet er fuldført, foretages der opmåling af arbejdsgiveren og medarbejderne i fællesskab. Dog kan begge parter lade møde for sig ved fuldmægtig. Indlevering af regnskab 2. Akkordregnskabet skal være arbejdsgiveren i hænde senest 4 uger efter, at det tydeligt er meddelt medarbejderne, at den pågældende akkord er afsluttet. 3. I modsat fald er arbejdernes krav på eventuelt overskud bortfaldet. Regnskabsførelse 4. Hvis virksomheden udarbejder ugesedler, forelægges de til underskrift for en holdformand eller en anden repræsentant for arbejderne. I modsat fald lægges den af medarbejderne førte skurbog til grund for udbetalingerne dog kun såfremt det ikke skyldes repræsentanten for medarbejderne, at underskriften mangler. 5. Er der uenighed mellem virksomheden og repræsentanten for medarbejderne om ugesedlernes indhold, skal repræsentanten for medarbejderne underskrive disse men med forbehold. 6. Med mindre andet aftales, betragtes ugesedlerne som godkendte, når der ikke senest ugedagen efter udbetalingen er gjort indsigelse imod dem. Kritik af regnskab 7. Eventuel kritik af indleveret regnskab skal af arbejdsgiveren tilstilles medarbejderne skriftligt inden 6 arbejdsdage efter regnskabet er modtaget, dog tidligst 10 arbejdsdage efter arbejdet er afsluttet. 8. Lørdage medregnes ikke i en 5-dages arbejdsuge. 9. Kritikfristen anses for overholdt, såfremt kritikken er afgivet til anbefalet postbesørgelse inden for de anførte frister. 10. I tilfælde hvor regnskabet bevisligt er fremsendt af den stedlige opmålervirksomhed, kan kritikken tilstilles denne i stedet for medarbejderne. 11. Kritikken skal angive de punkter og beløb, der ikke kan godkendes. Såfremt de anførte kritikfrister ikke overholdes, betragtes regnskabet som godkendt. 12. Hvis en virksomhed eller arbejdstager har bekendtgjort samlet ferie, forlænges fristerne med feriens længde. 14

15 Behandling af uoverensstemmelser 13. Senest 2 uger efter arbejdsgiverens kritikfrist er udløbet, optages der forhandling mellem medarbejderne og arbejdsgiveren om eventuelt omstridte beløb. 14. Opnås der ikke herved enighed kan uoverensstemmelserne behandles efter reglerne i Regler for behandling af faglig Strid. 15. Skriftlig begæring om mæglingsmøde skal dog være fremsat inden 6 uger efter kritikfristens udløb. I modsat fald er den omstridte del af fordringen bortfaldet. Særlige bestemmelser Holdformand 16. Hvis en af arbejdsgiveren antaget holdformand arbejder med i akkorden, medregnes hans eventuelle tillæg til den almindelige timeløn ikke som udbetalt timeløn, når akkorden skal gøres op. 17. Hvis arbejdsgiveren pålægger holdformanden ekstraarbejde ud over ledelsen af akkordholdet og det i akkorden fastsatte arbejde, skal arbejdsgiveren holde akkordholdet skadesløs. Afvigelser af mængderne 18. Hvor akkorden er fastsat efter akkordtidsstudier og arbejderne på arbejdsgiverens foranledning udfører færre eller flere enheder (gentagelser) end forudsat, foretages en regulering af den fastsatte basistid, når akkorden skal gøres op, efter reglerne i Vejledende Tider. 19. Uoverensstemmelser om regulering af basistiden som følge af afvigelser fra disse forudsætninger kan behandles efter Regler for behandling af faglig Strid. Arbejdsstandsning 20. Hvis arbejdet skal standses ud over 3 uger, er medarbejderne berettiget til at få akkorden afregnet senest 10 dage derefter. 21. Tillæg til timelønnen for overarbejde, natarbejde, søn- og helligdagsarbejde medregnes ikke som udbetalt timeløn ved opgørelse af akkorden. Anvendelse af arbejdsstudier og vejledende tider Arbejdsstudier som retvisende grundlag 1. Fagligt Fælles Forbund og Dansk Byggeri har indgået aftale om at anvende arbejdsstudier. 2. Aftalen har til formål at medvirke til forbedring af produktiviteten. En stigning i produktiviteten kan opnås ved at finde frem til: 15

16 - Den mest hensigtsmæssige arbejdsmetode under de givne forhold. - Et retvisende tidsmæssigt grundlag for akkordfastsættelse, og der er enighed om, at arbejdsstudier er et nødvendigt hjælpemiddel hertil. 3. Organisationerne tilsiger ved aftalen gensidig støtte til såvel organisationernes som de enkelte firmaers bestræbelser for anvendelse af arbejdsstudier. Vejledende tider 4. Fagligt Fælles Forbund og Dansk Byggeri har indgået aftale om at udarbejde datablade vedrørende vejledende tider for afgrænsede og almindeligt forekommende arbejdsområder med anvendelsen af maskinelt udstyr og efter metoder, som ikke er forudsat i akkordtidsfortegnelserne. Aftalerne kan fås gennem organisationerne. 5 Fastlønsaftaler Der er adgang til indgåelse af frivillige og individuelle aftaler om fast løn. Ved fast løn forstås aftaler, hvor lønnen indeholder betaling for normal arbejdstid, overarbejde og eventuelt arbejde på forskudt tid, holddrift og/eller weekends. Fastlønsaftaler kan kun indgås med medarbejdere, der arbejder på fuld tid og i tidsubegrænsede stillinger. Fastlønsaftaler er ikke egnede til lønfastsættelse for medarbejdere ansat til sæsonarbejde. Fastlønsaftaler skal indgås skriftligt, og der skal der være et rimeligt forhold mellem den aftalte løn og den tid, der forventes anvendt til arbejdet. Aftalen skal godkendes af tillidsrepræsentanten, eller den lokale 3F afdeling. En medarbejder på fast løn har til enhver tid ret til at opsige fastlønsaftalen. Aftalen kan opsiges til bortfald med 1 måneds varsel til udgangen af en måned. Ved aftalens bortfald reduceres lønnen, således at lønnen svarer til lønnen for den normale arbejdstid uden tillæg for overarbejde, forskudt tid, holddrift og/eller weekends. 16

17 Uoverensstemmelser om fast løn kan behandles fagretligt. Overenskomstparterne er enige om, at fastlønsaftaler aldrig må være udtryk for underbetaling. 6 Særlig opsparing (fritvalgskonto) Af hensyn til at sikre en så enkel og overskuelig overenskomst for både medarbejdere og virksomheder, er der enighed om at etablere en særlig model for fritvalgskonto. Medarbejdere opsparer 1,3% procent af den ferieberettigede løn som særlig opsparing. (Pr. 1. marts 2016 hæves satsen til 1,7 % og pr. 1. marts 2017 til 2,0 %) For timelønnede sker opsparingen gennem en forhøjelse af søgnehelligdagsfridagsbetalingen til 8,05 %. (Pr. 1. marts 2016 til 8,45 % og pr. 1. marts 2017 til 8,75 %) For uge- og månedslønnede sker opsparingen gennem en forhøjelse af ferietillægget/-godtgørelse. Medarbejderen kan vælge, om særlig opsparing skal udbetales eller indbetales til medarbejderens pensionsordning. 7 Arbejdsmarkedspension 1. Obligatorisk pensionsordning Virksomheden betaler pension for medarbejdere, som er fyldt 18 år, og som i mindst 3 måneder har arbejdet under en overenskomst mellem aftaleparterne. Dog er ansatte, der kan dokumentere, at de i forbindelse med deres hidtidige ansættelsesforhold har været omfattet af en arbejdsmarkedspensionsordning, omfattet af pensionsordningen fra ansættelsestidspunktet. Elever under erhvervsuddannelse bortset fra elever, der får løn som voksne, er ikke omfattet af pensionsordningen. Dog medregnes elevtiden ved opgørelse af ancienniteten. Ved uddannelsens afslutning indtræder de i ordningen. 17

18 2. Pensionsbidrag Pensionsbidraget udgør 12,99% af den ferieberettigede løn plus ferie og søgnehelligdagsbetaling. Arbejdsgiveren betaler 8,66% og den ansatte 4,33%. Der er for den ansatte mulighed for at forhøje egetbidraget til pensionsordningen. 3. Indbetaling af pensionsbidrag Pensionsbidraget indbetales månedsvis til PensionDanmark. Der henvises til vejledningen fra PensionDanmark. 4. Forhøjet pensionsbidrag under barselsorlov Under de 14 ugers barselsorlov indbetales et ekstra pensionsbidrag til medarbejdere med 9 måneders anciennitet på det forventede fødselstidspunkt. Pensionsbidraget udgør: Arbejdsgiverbidrag Lønmodtagerbidrag Samlet bidrag kr. pr. time kr. pr. time kr. pr. time Pr. 1. juli ,00 3,50 10,50 Pr. 1. juli ,50 4,25 12,75 5. Sundhedsordning Medarbejderne er omfattet af en sundhedsordning gennem PensionDanmark. Ordningen er finansieret gennem pensionsbidraget. Se i øvrigt Bilag 1: Protokollat om arbejdsmarkedspension og pensionsindfasning. KAPITEL C: OVERARBEJDE, FORSKUDT TID SAMT HOLDDRIFTSARBEJDE 8 Holddriftsarbejde De i hæftet Arbejde i Holddrift mellem GLS-A og 3F anførte bestemmelser er gældende for nærværende overenskomst. 18

19 9 Overarbejde 1. Overarbejde kan forlanges udført i den udstrækning, som hensynet til arbejdets tarv kræver. 2. Virksomhederne kan etablere overarbejde på indtil 8 timer pr. uge, forudsat at der lokalt er enighed herom. Herudover har virksomhederne i henhold til stk. 1 og arbejdsretlig praksis mulighed for at anvende overarbejde på normal måde. 3. Overarbejde regnes fra normal arbejdstids ophør indbefattet ½ times spisepause straks efter dagarbejdstidens ophør. Spisetiden bortfalder, hvor overarbejdets varighed kun omfatter 1 time. 4. Natarbejde regnes fra og med 4. time efter den normale arbejdstids ophør og til den normale arbejdstids begyndelse med ½ times spisetid hver 4. time. Over-, søn- og helligdagsbetaling 1. Overarbejde betales i de 3 første timer efter normal arbejdstids ophør med et tillæg til timelønnen af 50 % Af nævnte 3 timer kan 1 time lægges umiddelbart før normal arbejdstids begyndelse, dog ikke før kl Overarbejde herudover (natarbejde) indtil normal arbejdstids begyndelse betales med et tillæg til timelønnen af 100 % Søn- og helligdagsarbejde betales med tillæg til timelønnen af 100 % 3. Forannævnte procenttillæg beregnes af mindstebetalingssatsen, jf. 21.(Note: Her 3, mindstebetalingssatsen for voksne arbejdere) 4. Ved arbejde på arbejdsfrie hverdage regnes overarbejde fra normal arbejdstids begyndelse. 5. I betaling for over-, (nat-), samt søn- og helligdagsarbejde fradrages ikke for spisetiderne. 10 Forskudt arbejdstid 1. Der kan ikke etableres forskudt arbejdstid på en sådan måde, at den samlede forskudte arbejdstid ligger inden for tidsrummet kl Der må her henvises til bestemmelserne i 8 vedr. varsling af normal arbejdstid. Varsling af forskudt arbejdstid 2. Ved etablering af arbejde på forskudt arbejdstid skal der gives mindst 3 gange 24 timers varsel. Såfremt varsel ikke er givet, be- 19

20 tales indtil varslets udløb overarbejdstillæg for den tid, der falder uden for virksomhedens normale dagarbejdstid. Varighedsbestemmelse ved forskudt arbejdstid 3. Når en arbejder på arbejdsgiverens foranledning og uden egen skyld hindres i at fortsætte arbejdet på forskudt arbejdstid ud over en uge, betales han med overarbejdstillæg for arbejde uden for virksomhedens normale dagarbejdstid. Betaling for arbejde på forskudt arbejdstid 4. Der betales intet tillæg for den del af den forskudte arbejdstid, der ligger mellem kl. 6 og kl. 18, for så vidt bestemmelserne i stk. 2 og 3, er opfyldte. 5. Forskydes arbejdstiden således, at den først slutter efter kl. 18, men dog påbegyndes inden kl. 24, betales fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori 1. marts 2014 indgår følgende tillæg pr. time: Fra kl. 18 til kl. 22 kr. 23,70 Fra kl. 22 til kl. 6 kr. 40,75 Ved arbejde på forskudt hold, der påbegyndes kl. 24 eller derefter, betales indtil kl. 6. morgen kr. 49,45 Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. marts 2015 indgår, ændres satserne til følgende: Fra kl. 18 til kl. 22 kr. 24,10 Fra kl. 22 til 6 kr. 41,40 Ved arbejde på forskudt hold, der påbegyndes kl. 24 eller derefter, betales indtil kl. 6 morgen kr. 50,20 Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. marts 2016 indgår, ændres satserne til følgende: Fra kl. 18 til kl. 22 kr. 24,50 Fra kl. 22 til 6 kr. 42,10 Ved arbejde på forskudt hold, der påbegyndes kl. 24 eller derefter, betales indtil kl. 6 morgen kr. 51,10 Overarbejde ved forskudt arbejdstid 6. Kræves der i tilslutning til forskudt arbejdstid udført overarbejde, betales der under sådant arbejde foruden ovennævnte tillæg de i overenskomsten fastsatte overarbejdstillæg regnet ud fra den forskudte arbejdstids ophør. 20

21 KAPITEL D: SYGDOM, BARSEL, FERIE M.V. 11 Sygdom, tilskadekomst, barsel m.v. 1. Sygedagpenge: I sygdoms-, ulykkes- og fødselstilfælde gælder reglerne i sygedagpengeloven. Der betales altid fuld løn for den dag sygdom indtræffer i arbejdstiden. 2. Løn under sygdom: Til arbejdere med 9 måneders beskæftigelse i virksomheden inden for de sidste 24 måneder yder arbejdsgiveren normal løn (timeløn og eventuelt anciennitetstillæg) i indtil 8 uger ved rettidig anmeldt dokumenteret sygdom. Beløbet indeholder den ved lovgivningen fastsatte maksimale dagpengesats. Det er endvidere en forudsætning, at den pågældende lønmodtager under fraværsperioden er berettiget til dagpenge. Ovennævnte bestemmelser gælder ikke for sygdomstilfælde, der er omfattet af en mellem arbejdsgiver og arbejdstager indgået aftale i henhold til sygedagpengelovens regler om kronisk eller langvarigt syge (jf. 56). Feriegodtgørelse beregnes i henhold til reglerne i ferielovens 25. Ved tilbagefald på grund af samme sygdom inden for 14 kalenderdage fra og med 1. fraværsdag efter den foregående fraværsperiodes udløb, regnes arbejdsgiverens betalingsperiode fra 1. fraværsdag i første fraværsperiode. 3. Tilskadekomst: Ved tilskadekomst på arbejdspladsen hvor den pågældende arbejder efter forudgående aftale må forlade sit arbejde, betales han i indtil 8 uger med normal timeløn samt eventuelt anciennitetstillæg. 4. Løn under barsel: Arbejdsgiveren betaler til arbejdere, der på fødselstidspunktet har 9 måneders beskæftigelse inden for de sidste 24 måneder, løn under 21

22 fravær fra 4 uger før det forventede fødselstidspunkt og indtil 14 uger efter fødsel. Lønnen svarer til normal løn (timeløn + anciennitetstillæg), dog max. kr. 141,50 pr. time. Beløbet indeholder den i lovgivningen fastsatte maksimale dagpengesats. (Max-satsen hæves pr. 1. marts 2016 til kr. 143,00 og pr. 1. marts 2017 til kr. 144,50) Under samme betingelser betales der i indtil 2 uger løn under "fædreorlov". 5. Forhøjet pensionsbidrag under barselsorlov Se 7, stk Løn under forældreorlov a) Med virkning for forældreorlov, der påbegyndes den 1. juli 2013 eller senere: Arbejdsgiveren yder endvidere betaling under forældreorlov i indtil 11 uger. Af disse 11 uger har hver af forældrene ret til at holde 4 uger. Holdes orloven, der er reserveret den enkelte forældre ikke, bortfalder betalingen. Betalingen i de resterende 3 uger ydes enten til faderen eller moderen. Fravær og betaling for disse 3 uger kan deles mellem forældrene og forudsætter, at forældrene ikke samtidig er på orlov. Betalingen i disse 11 uger svarer til fuld løn, dog maksimalt kr. 145,00 pr. time. De 11 uger skal afholdes indenfor 52 uger efter fødslen. Medmindre andet aftales, skal de 11 uger varsles med 3 uger. Hver af forældrenes orlov kan maksimalt deles i to perioder, medmindre andet aftales. b) Med virkning for forældreorlov, der påbegyndes den 1. juli 2015 eller senere gælder: Arbejdsgiveren yder endvidere betaling under forældreorlov i indtil 13 uger. Af disse 13 uger har hver af forældrene ret til at holde 5 uger. Holdes orloven, der er reserveret den enkelte forælder ikke, bortfalder betalingen. Betalingen i de resterende 3 uger ydes enten til den ene eller den anden forælder. Betalingen i disse 13 uger svarer til fuld løn, dog maksimalt kr. 149,50 pr. time. 22

23 De 13 uger skal afholdes indenfor 52 uger efter fødslen. Medmindre andet aftales, skal de 13 uger varsles med 3 uger. Hver af forældrenes orlov kan maksimalt deles i to perioder, medmindre andet aftales. Det er en forudsætning for betalingen, at arbejdsgiveren er berettiget til refusion svarende til den maksimale dagpengesats. Såfremt refusionen måtte være mindre, nedsættes betaling til medarbejderen tilsvarende. 2. Det er en forudsætning for betalingen i henhold til pkt. 4, 6a og 6b at arbejdsgiveren er berettiget til refusion svarende til den maksimale dagpengesats. Såfremt refusionen måtte være mindre, nedsættes betalingen til medarbejderen tilsvarende. 3. Til adoptanter, der på modtagelsestidspunktet har 9 måneders anciennitet, betales løn i 19 uger fra barnets modtagelse (barselsorlov). Lønnen svarer til den løn, den pågældende ville have oppebåret i perioden. Beløbet indeholder den ved lovgivningen fastsatte dagpengesats. Efter de 19 ugers barselsorlov yder arbejdsgiver betaling under forældreorlov efter bestemmelsen i pkt. 5 litra a og b. Det er en forudsætning, at arbejdsgiveren er berettiget til en refusion svarende til den maksimale dagpengesats. 8. Hjælp i forbindelse med pasning af alvorligt syge i hjemmet m.v.: I tilknytning til reglerne i sygedagpengeloven og lov om social service kap. 20 om hjælp i forbindelse med pasning af alvorligt syge i hjemmet m.v. er parterne enige om, at anmodninger om orlov imødekommes overfor medarbejdere, der ønsker at pleje nærtstående i eget hjem. 9. Feriegodtgørelse under sygdom eller tilskadekomst: Om feriegodtgørelse i sygdoms- og ulykkestilfælde se ferielovens

24 12 Barselsudligning Nærværende overenskomst er omfattet af reglerne i GLS-A Barselsudligning. 13 Fravær på grund af børns sygdom 1. Barns 1. sygedag Ansatte med 6 måneders anciennitet i virksomheden har ret til frihed med sygedagpenge fra arbejdsgiveren, når dette er nødvendigt af hensyn til pasning af den ansattes syge, hjemmeværende barn/børn under 12 år. Frihed gives til den ene af barnets forældre, og kun indtil anden pasningsmulighed er etableret. Frihed kan højst omfatte barnets første sygedag. Fravær på grund af børns sygdom skal anmeldes ligesom egen sygdom, og virksomheden kan kræve dokumentation, f.eks. i form af tro- og loveerklæring/sygemeldingsblanket. 2. Børns hospitalsindlæggelse Til medarbejdere og til ansatte under uddannelse indrømmes der frihed, når det er nødvendigt, at medarbejderen indlægges på hospital sammen med barnet, når barnet er under 14 år. Denne frihed gælder alene den ene indehaver af forældremyndigheden, og der er maksimalt ret til frihed i sammenlagt en uge pr. barn inden for en 12 måneders periode. Medarbejderen skal på opfordring kunne fremlægge dokumentation for hospitalsindlæggelsen. Der ydes betaling med samme sats som ved egen sygdom. 14 Fridage 1. Ansatte optjener frihed i overensstemmelse med nedenstående regler: 24

25 a. Der optjenes ret til en fridag for hver 2,4 måneders beskæftigelse (svarende til 0,7115 timer pr. uges beskæftigelse for fuldtidsansatte). b. Der ydes betaling fra søgnehelligdags- fridagspuljen, jf. 14. c. Fridagen afvikles og placeres under hensyntagen til virksomhedens tarv og så vidt muligt efter den enkelte lønmodtagers ønske. d. Fridagen skal afholdes senest 1 år efter optjening. Fridagene skal afholdes inden for afviklingsperioden og senest inden fratræden sker. Frihed, der ikke kan opgøres til hele dage, kan udbetales i forbindelse med fratræden. e. Hvis friheden - begrundet i sygdom, fødsel, overgang til selvstændig erhvervsdrivende, overgang til arbejde i hjemmet, ophold i udlandet, fængsling eller anden tvangsanbringelse, aftjening af værnepligt eller anden tilsvarende omstændighed ikke afholdes, kan den optjente løn for fridagene udbetales. f. Opsparede fridage kan ikke afvikles i opsigelsesperioden. 2. Ud over de ved lovgivningen fastsatte søgnehelligdage samt de i stk. 1 optjente fridage er der følgende overenskomstmæssige fridage: Grundlovsdag er fridag fra kl. 12. For arbejde efter kl. 12 betales som for arbejde på søgnehelligdage. Den 24. december er fridag hele dagen. Under forudsætning af lokal enighed kan frihed den 24. december udskydes og erstattes af senere frihed. Senere frihed placeres under hensyntagen til medarbejderens ønsker og skal være afviklet inden 3 måneder fra den oprindelige fridag. 15 Søgnehelligdags- fridagspulje Der opspares søgnehelligdagsbetaling og betaling for 5 fridage pr. år samt for en lukkedag (24. december) i en særlig søgnehelligdagsfridagspulje. 25

26 1. Opsparing Søgnehelligdagsbetalingen til at betale søgnehelligdage og fridage samt frihed jule- og/eller nytårsaftensdag udgør 6,75 % af medarbejderens ferieberettigede løn (jf. protokollatet af 16. marts 2005 om beregningsprincipper for løn og tillæg), samt af løn under sygdom/tilskadekomst. Feriegodtgørelse af søgnehelligdags- fridagsbetalingen er indeholdt i beløbet. 2. Betaling Den henlagte opsparing udbetales dels som et forskudsbeløb i forbindelse med den enkelte søgnehelligdag, fridag, juleaftens og dels som en restbetaling. 3. Forskud Forskudsbeløbene til fuldtidsbeskæftigede udgør: 825 kr. til voksne medarbejdere 450 kr. til ungarbejdere og timelønnede elever For medarbejdere ansat på deltid nedsættes forskudsbeløbene forholdsmæssigt. Forskudsbeløbene udbetales på nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, 2. påskedag, 2. pinsedag, Store bededag, Kr. Himmelfartsdag, 1. og 2. juledag. På Grundlovsdag udbetales halvt forskudsbeløb. Endvidere udbetales forskudsbeløb, hvis medarbejderen har overenskomstmæssig ret til frihed 1. maj samt juleaftensdag. Forskudsbeløbene udbetales på søgnehelligdage m.v., der falder på hverdage, hvor medarbejderen skulle have været på arbejde, og hvor den ugentlige normale arbejdstid afkortes som følge heraf. Endelige udbetales forskudsbeløbene ved afvikling af de overenskomstmæssigt optjente fridage. Virksomheden og medarbejderen kan aftale andre forskudsbeløb. 26

27 4. Udbetaling af forskud Udbetaling af forskudsbeløb finder sted samtidig med lønnen for den lønningsperiode, hvori søgnehelligdagen(e) eller fridagene ligger. Hvis ferie eller lukning hindrer udbetaling på dette tidspunkt, udbetales forskudsbeløbene på nærmest følgende lønudbetalingsdag. 5. Ret til forskud Medarbejderen har straks ved ansættelsen ret til den i stk. 1 nævnte opsparing og de i stk. 3 nævnte forskudsbeløb, idet medarbejderen dog ikke har krav på udbetaling af større beløb, end der til enhver tid indestår på den pågældendes søgnehelligdag - fridagskonto. 6. Restbeløb Søgnehelligdags- og fridagskontoen opgøres hvert år ved afslutningen af den lønningsperiode, som ligger nærmest 31. december. Et evt. overskud på kontoen udbetales sammen med sidste lønudbetaling i december og senest sammen med første lønudbetaling i januar. Forskudsbeløb for 1. januar henregnes til søgnehelligdags- og fridagskontoen for det foregående kalenderår. 7. Fratrædelse Ved fratræden fra virksomheden afregnes eventuelt overskud på kontoen. I forbindelse med et ansættelsesforholds ophør, kan et eventuelt underskud på kontoen modregnes i tilgodehavende løn. 8. Arbejde på en søgnehelligdag Hvis der arbejdes på en søgnehelligdag, har medarbejderen krav på forskudsbeløb samt overenskomstmæssig betaling for arbejde på en søgnehelligdag. 9. Medarbejdere ansat på månedsløn eller på funktionærlignende vilkår. Hvis der ikke fradrages i løn på søgnehelligdage og fridage f.eks. for medarbejdere på månedsløn eller medarbejdere ansat på funktionærlignende vilkår bortfalder opsparingen til søgnehelligdags- fridagspuljen. 27

28 10. Dødsfald Ved dødsfald tilfalder den opsparede søgnehelligdags-/fridagsbetaling afdødes bo. 11. Uge- og månedslønnede elever Elever, der modtager uge- eller månedsløn omfattes ikke af ovenstående regler. Disse elever modtager i stedet sædvanlig uge- eller månedsløn i lønperioder med optjente fridage og søgnehelligdage m.v. 16 Ferie og feriegodtgørelse 1. Ferie og feriegodtgørelse: Ferie og feriegodtgørelse ydes i henhold til ferieloven. Feriegodtgørelsen andrager 12½%, og der optjenes ret til 2,08 dags ferie for hver måneds beskæftigelse. (Ved 6 dages arbejdsuge optjenes 2,5 dage pr. måned) 2. Feriekort: Overenskomst af 7. juli 1980 om brug af feriekort er gældende med følgende ændringer: Arbejdsgiveren indberetter i forbindelse med hver lønudbetaling feriepenge til e-indkomst hos SKAT. Herfra bliver oplysninger om feriepenge automatisk videresendt til Feriepengeinfo, der samler alle oplysninger om feriepenge. Feriepengeinfo sender et brev som digital post til lønmodtageren med oplysninger om, hvor mange feriedage lønmodtageren har til gode og hos hvilke arbejdsgivere. Lønmodtageren skal søge om udbetaling af feriepenge på borger.dk. Herefter sender Feriepengeinfo ansøgningen til rette feriepengeudbetaler (optjeningsvirksomhed). Når en lønmodtager søger om at få sine feriepenge udbetalt, sender Feriepengeinfo beskeden videre til den feriepengeudbetaler (optjeningsvirksomhed), der skal udbetale feriepenge direkte til lønmodtageren. Udbetaling af feriepenge sker ved overførsel til lønmodtagerens Nemkonto. 28

29 Lønmodtageren har ret til at få feriepengene udbetalt én måned før ferien påbegyndes. 3. Garantiordning: Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A) garanterer i tilfælde af betalingsstandsning for sine medlemmers udbetaling af skyldig feriegodtgørelse, og Fagligt Fælles Forbund (3F) er forpligtet til i sådanne tilfælde at medvirke til, at dets medlemmer overdrager deres krav på feriegodtgørelse til Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A), jf. 8 i LBK nr. 686 af 20/06/2011 om lønmodtagernes garantifond. 4. Frigørelse for garanti: Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A) kan til enhver tid med 14 kalenderdages varsel frigøre sig for sin garanti i henhold til denne paragrafs stk. 3 for et eller flere af sine medlemmer. Når meddelelse herom, der ikke kan have tilbagevirkende kraft, er afgivet, finder FerieKonto-systemet anvendelse på den eller de virksomheder, som meddelelsen omfatter. 5. Overførelse af ferie: Lønmodtageren og arbejdsgiveren kan indgå aftale om overførsel af ferie ud over 20 dage til det følgende ferieår på følgende vilkår: a. Aftalen skal indgås skriftligt inden den 30. september efter ferieårets udløb. Virksomheden skal endvidere inden for samme tidsfrist give skriftlig meddelelse til den, der udbetaler feriegodtgørelsen, at ferien overføres. b. Aftalen kan alene omfatte ferie ud over 20 feriedage. c. Der kan maksimalt overføres 5 feriedage i et ferieår. Ferie herudover skal afholdes i ferieåret. Det kan på intet tidspunkt akkumuleres med end én overført ferieuge 29

30 KAPITEL E: LØNNINGSPERIODE OG -UDBETA- LING 17 Lønningsperiode 1. Lønningsperiode: Lønningsperioden er normalt to uger. 2. Aftale om omlægning af lønningsperiode: Arbejdsgiveren kan efter lokal drøftelse bestemme, at lønningsperioden skal være en, tre eller flere uger, dog maksimalt en måned, og at lønningsugen skal omlægges til kalenderugen. 18 Lønudbetaling 1. Lønudbetalingsmåde: Lønnen udbetales efter virksomhedens valg kontant eller ved overførsel til arbejderens konto i et af vedkommende selv valgt pengeinstitut. Lønchecks kan dog anvendes på virksomheder, der hidtil har anvendt dem, eller hvor aftale herom træffes lokalt. 2. Elektroniske dokumenter Virksomhederne kan med frigørende virkning aflevere feriekort og lønsedler og eventuelle andre dokumenter, der skal udveksles under eller efter det løbende ansættelsesforhold, via de elektroniske postløsninger, som måtte være til rådighed, f.eks. e-boks, eller via e- mail. Såfremt virksomhederne vil benytte sig af denne mulighed, skal medarbejderne varsles herom 3 måneder før medmindre andet aftales. Efter udløb af varslet kan medarbejdere som ingen mulighed har for at anvende den elektroniske løsning få udleveret de pågældende dokumenter ved henvendelse til virksomheden. 30

31 3. Lønudbetalingstidspunkt: Hvor lønnen udbetales ugevis, skal udbetaling finde sted senest på 7. dagen efter lønningsperiodens afslutning, Hvor lønnen udbetales månedsvis, udbetales lønnen senest på den sidste hverdag i måneden. KAPITEL F: ANSÆTTELSE OG ARBEJDSFOR- HOLDETS OPHØR 19 Ansættelsesbeviser Arbejdsgiveren har pligt til at udlevere skriftlige oplysninger om ansættelsesforhold til lønmodtageren, jf. lovbekendtgørelse nr. 240 af 17. marts Såfremt ansættelsesaftalen ikke er udleveret til medarbejderen i overensstemmelse med de gældende tidsfrister, kan bod eller godtgørelse ikke pålægges en arbejdsgiver der, senest 15 dage efter at medarbejderen eller dennes organisation har rejst krav om manglende ansættelsesbevis, efterkommer kravet, medmindre der foreligger systematisk brud på bestemmelsen om ansættelsesaftaler 20 Opsigelsesvarsler 1. Fastansatte arbejdere: For fastansatte arbejdere samt arbejdere med tjenestebolig gælder en gensidig opsigelsesfrist på 3 måneder til den 1. i en måned. Ved fastansatte arbejdere forstås sådanne, der i henhold til skriftlig kontrakt er ansat som fastansatte. 2. Ikke fastansatte: For ikke fastansatte arbejdere gælder efter 1 års uafbrudt beskæftigelse en gensidig opsigelsesfrist på 2 uger. Note: Arbejdere, hvis ansættelsesforhold er bekræftet ved brug af organisationernes standardansættelsesbevis, betragtes som ikke fastansatte. 3. Deltidsansatte: For arbejdere ansat på mindre end fuld tid, jf. 1, stk. 3 gælder følgende opsigelsesvarsel: 31

32 - Inden for de første 4 ugers uafbrudt beskæftigelse er der et gensidigt opsigelsesvarsel fra dag til dag. - Efter 4 ugers uafbrudt beskæftigelse er der et opsigelsesvarsel på 1 uge fra arbejdsgiverside og 3 arbejdsdage fra arbejderside. - Efter 1 års uafbrudt beskæftigelse er opsigelsesvarslet fra arbejdsgiverside 1 måned og 14 dage fra arbejderside. - Efter 5 års uafbrudt beskæftigelse er opsigelsesvarslet fra arbejdsgiverside 2 måneder og 14 dage fra arbejderside. 4. Bortfald af opsigelsesvarsel: Opsigelsesvarsel bortfalder ved arbejdsledighed som følge af andre arbejderes arbejdsstandsning. For så vidt angår fastansatte arbejdere samt arbejdere med tjenestebolig må fortrædelser ikke finde sted Ved produktionsstop, arbejdsmangel eller force majeure bortfalder opsigelsesvarsel i henhold til stk. 2 og stk Frivillig aftale om arbejdsforholdets ophør: Den i stk. 1 nævnte opsigelsesfrist forhindrer ikke, at parterne ved gensidig overenskomst aftaler, at fratræden sker med et kortere varsel. 6. Ulovlig afbrydelse af arbejdsforholdet: Den part, som ikke giver varsel i henhold til denne paragrafs stk. 1, 2 eller 3, skal til modparten betale et beløb svarende til aflønningen for det antal arbejdsdage, som overtrædelsen andrager. 21 Fratrædelsesgodtgørelse 1. Såfremt en medarbejder, der har været uafbrudt beskæftiget i samme virksomhed i 3, 6 eller 8 år, uden egen skyld bliver opsagt, skal arbejdsgiveren ved medarbejderens fratræden betale henholdsvis 1, 2 eller 3 gange en særlig fratrædelsesgodtgørelse, der udgør kr , Bestemmelsen i pkt. 1 finder ikke anvendelse såfremt medarbejderen ved fratrædelsen har opnået anden ansættelse, oppebærer pension, eller af andre årsager ikke oppebærer dagpenge. Endelig udbetales godtgørelsen ikke, hvis medarbejderen er funktionærlignende ansat eller i forvejen har krav på fratrædelsesgodtgørelse, forlænget opsi- 32

33 gelsesvarsel eller lignende vilkår, der giver en bedre ret end overenskomstens almindelige opsigelsesregler. 3. Medarbejdere, der oppebærer godtgørelse i henhold til pkt. 1, og i forbindelse med genansættelse indtræder i deres optjente anciennitet, opnår først på ny ret til godtgørelse i henhold til denne bestemmelse, når betingelserne i punkt 1 er opfyldte i relation til denne nye ansættelse. 4. Såfremt medarbejderen er på deltid, ændres beløbet forholdsmæssigt. Parterne er enige om, at bestemmelsen ikke finder anvendelse i forbindelse med hjemsendelse. Dette gælder uansat, hvilken terminologi, der konkret anvendes, så længe der er tale om en afbrydelse af ansættelsesforholdet, der efter sin karakter er midlertidig. Såfremt en afbrydelse, der først var midlertidig, senere måtte vise sig at være permanent, aktualiseres arbejdsgiverens forpligtelse efter bestemmelsen. 22 Regler vedrørende afskedigelse Ved udøvelsen af retten til at foretage enkeltmandsafskedigelser, må vilkårligheder ikke finde sted, og klager over påståede urimelige afskedigelser kan derfor behandles efter Hovedaftalens 4, stk. 3. KAPITEL G: TJENESTEBOLIG 23 Tjenestebolig 1. Fraflytning af tjenestebolig: I tilfælde, hvor et arbejdsforhold ophører efter opsigelse i henhold til 17, skal tjenestebolig fraflyttes samtidig med arbejdsforholdets ophør. 2. Fraflytning ved arbejdsforholdets afbrydelse: Ophæves arbejdsforholdet i utide, har brugeren ret til at benytte boligen i indtil 1 måned efter sin fratræden. 33