Høringssvar angående nyt naturovervågningsprogram NOVANA

Transkript

1 29. oktober 2010 Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen Haraldsgade København Ø Fremsendt via: Høringssvar angående nyt naturovervågningsprogram NOVANA Det nye overvågningsprogram har til formål at tilvejebringe viden om miljø- og naturtilstanden med henblik på at dokumentere effekterne af den eksisterende miljøindsats og medvirke til at skabe grundlaget for den fremtidige miljøforvaltning. Programforslaget bidrager til at opfylde ministeriets nationale og internationale forpligtelser og bidrager til et vidensgrundlag for forvaltningen af de kommende vand- og Natura 2000-planer. Ligeledes skal det nye overvågningsprogram understøtte forvaltningsgrundlaget for myndigheder, der varetager miljø- og naturbeskyttelsen efter kommunalreformen i 2007 i hovedsagen de 98 kommuner. Generelle betragtninger En vidensbaseret naturforvaltning er helt afgørende for en meningsfuld naturpolitisk samfundsdagsorden. Kender vi ikke den reelle tilstand i den danske natur er det gratis at love hvad som helst og endnu mere gratis at påstå at man har løst problemer og levet op til egne og andres målsætninger. Naturovervågningen skal bidrage til en fælles virkelighedsopfattelse. Sammenhængen mellem politik, overvågning og forvaltning bør dog gives et mere strategisk sigte. DN vil endnu engang pege på de vertikale og horisontale sammenhænge i det svenske miljømålssystem som et godt udgangspunkt for mange aktørers fælles bestræbelser for over tid at fremme fælles mål for naturen og miljøet. DN bakker stærkt op om naturovervågningsprogrammets forvaltningsmæssige sigte, men betoner samtidig behovet for at man supplerer med en forskningsmæssig indsats. Man finder det man leder efter. Ikke de uventede årsagssammenhænge de tvekønnede fisk og de tyndskallede fugleæg. Økonomisk er 275 mill kroner et stort beløb, men i runde termer vil økonomien blive beskåret i forhold til tidligere med 2 % effektiviseringsgevinst hvert år i 5 år = 10 %, dertil skal lægges at der jo er indbygget en årlig besparelse på Miljøcentrenes budget lige fra oprettelsen. Alt i alt vil programmet ved udgangen af perioden have omkring 80 % af omkostningerne i den forrige periode til rådighed. Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade København Ø Tlf Fax dn@dn.dk

2 På den baggrund kan det naturligvis være fristende at geare de afsatte midler gennem at inddrage frivillig arbejdskraft i naturovervågningen. Der findes en betydelig viden om lokale og nationale naturforhold opsamlet hos f.eks. de grønne organisationers medlemmer. Folkelig naturovervågning er relevant, men skal den inddrages i naturforvaltningen må ske primært ud fra betragtninger om at brede kendskab og engagement i den danske natur ud til flere, ligesom data skal valideres, frivillige faciliteres og uddannes. Endelig skal man være parat til at anerkende observationer gjort af frivillige som ligeværdige i et forvaltningsperspektiv. Bliver observationerne betragtet som terapi eller andenrangs data svækker det både engagementet og sagen. En betydelig del af den konkrete overvågning vil blive erstattet af modeller. Der er mange gode grunde til at benytte modeller når man skal simulere forskellige forvaltningsmæssige eller politiske tiltag. Men det er meget tvivlsomt og i yderste ende skadeligt for opbakningen bag naturforvaltningen hvis konkrete afgørelser skal baseres på modeller frem for konkrete observationer. Desuden er det afgørende at overvågningen altid sikrer tilstrækkeligt med friske datasæt til at modellerne altid kan holdes kalibrerede med virkeligheden som den er nu og ikke som den så ud engang. Fraværende vidensgrundlag vedrørende Natura 2000 Danmark er forpligtet til at foranledige en overvågning af de plante- og dyrearter samt naturtyper, der er af fællesskabsbetydning, i henhold til habitatdirektivets artikel 11, jf. artikel 2. Denne forpligtelse begrænser sig ikke til overvågning indenfor de udpegede Natura 2000 områder. Kendskabet til den aktuelle situation for habitatnaturtyper og plante- og dyrearter, som forekommer såvel indenfor som udenfor natura 2000 områderne, er en nødvendig forudsætning for at kunne vurdere bevaringsstatus på nationalt plan. Imidlertid har nedskæringerne på naturovervågningen igennem en årrække medført, at overvågning nu overvejende er begrænset til Natura 2000 områderne. Derfor er kendskabet i dag når det gælder f.eks. 3 naturens situation og udvikling meget begrænset, i særdeleshed udenfor Natura 2000 områderne. Der må derfor stilles spørgsmålstegn ved, om overvågningen opfylder kravene i habitatdirektivet. Fraværende vidensgrundlag vedrørende øvrige internationale forpligtelser NOVANA programmet fokuserer meget på de forpligtelser der knytter sig til EU-lovgivningen NATURA Når det gælder vandmiljøet er det hele heldigvis omfattet af vandrammedirektivet. Her ligger udfordringen for overvågningen i at skaffe viden om alle vandområderne til at en tilstrækkelig indsats kan iværksættes og god økologisk tilstand opnås og i at kunne registrere virkningen af indsatsen. Anderledes for Natura 2000 områderne, som kun dækker 12% af landarealet og 17% af havarealet. Her skal en forsvarlig national overvågning naturligvis både sikre viden om tilstand og viden om effekten af indsatsen indenfor Natura 2000 områderne og udenfor områderne. Ellers tabes overblikket over langt størstedelen af den danske natur. 2

3 DN ønsker at gøre opmærksom på at der er andre internationale forpligtelser med potentielt meget store konsekvenser for Danmarks natur. Først og fremmest det nye 2020 biodiversitetsmål, der forventes vedtaget i Nagoya i efteråret og hvor naturovervågningsprogrammet tilmed dækker halvdelen af den periode vi har til at gøre noget seriøst ved problemerne. Men også den europæiske landskabskonvention, der pålægger landene at analysere landskabernes karaktertræk og de forhold og det pres, der påvirker dem og at tage ændringer ad notam. DN ser ingen praktisk eller politisk grund til at denne type af internationale forpligtelser ikke er fuldstændig integreret det danske naturovervågningsprogram. Fraværende vidensgrundlag vedrørende nationale forpligtelser Nationale forpligtelser defineres stort set som dem der følger af EU-forpligtelserne: Vand- og Naturplanerne. DN ønsker at gøre opmærksom på at der eksisterer en række andre nationale målsætninger udtrykt i lovgivning, landsplanredegørelser og planer. F.eks.: - Forskel på land og by byspredning, fragmentering og urban sprawl er en af de alvorligste trusler mode en sammenhængende natur. - Uforstyrrede landskaber og støj - Muligheder for at dyrke friluftsliv adgang til naturen. - Kyst- og strandbeskyttelse - Det nationale skovprogram DN ønsker at naturovervågningsprogrammets naturbegreb er helhedsorienteret og ikke begrænset til biologiske og kemiske miljøparametre. Fraværende vidensgrundlag vedrørende den kommunale forvaltning Den kommunale forvaltning og udmøntning af love og bestemmelser tillægges med kommunalreformen i 2007 afgørende betydning. Nationale mål på naturområdet kan kun nås hvis de 98 kommuners bestræbelser drives, opmuntres og lokkes i samme retning. Kommunen bør som udgangspunkt have et klart billede af den naturmæssige tilstand og de naturmæssige udfordringer den er stillet overfor. Et billede der er en afgørende forudsætning for at kommunen kan have en fælles virkelighedsopfattelse og en meningsfuld dialog med sine omgivelser f.eks. lokale aktører på naturområdet som de grønne organisationer, men også lodsejer-, bruger- og erhvervsorganisationer. DN tvivler på at det foreliggende naturovervågningsprogram er et velegnet udgangspunkt for denne dialog og foreslår programmet suppleret med kommuneopslag således at der for hver kommune kan genereres en årlig naturtilstandsrapport og løbende opslag på Miljøportalen og således at der for hver kommune foreligger en oversigt over målepunkter og stationer. Det ville i øvrigt også fremme nærværende dialog om selve naturovervågningsprogrammet. 1. Delprogram for Luft Det er fornuftigt at slå de to tidligere overvågningsprogrammer sammen, så det bliver til ét program. Overvågning af emissioner til luften er en forudsætning, for at vi kan sikre os, at grænseværdierne bliver overholdt. Samtidig er overvågning en forudsætning, for at kunne sige noget om hvad der aktuelt er de største problemer. 3

4 Danmarks Naturfredningsforening vurderer, at de største problemer p.t. er udledning af NOx og ammoniak, og derfor er der især her, et behov for overvågning. Generelt er det fint med modellering af emissionen så længe modellerne suppleres af konkrete målinger som der også lægges op til i overvågningsprogrammet. Når vi taler luftforurening er det største problem den manglende regulering, der kan sikrer en overholdelse af grænseværdier og ikke mangelfulde målinger. 2. Delprogram for Punktkilder Havbrugene er blot en type punktkilde, som overvåges mestendels gennem virksomhedens egenkontrol (som for havbrugs vedkommende nødvendigvis må omfatte centrale almindelige overvågningsparametre som N og P i nærfeltet og sedimentet eftersom der ikke er en spildevandsstrøm at måle på). Danmarks Naturfredningsforening lægger vægt på at der foretages uanmeldt kontrolovervågning omkring havbrugene fra myndighedernes side! Egenkontrol kan ikke stå alene! Nærmiljøet omkring kommunale og industrielle spildevandsudledninger bør screenes for et meget bredt spektrum af miljøfarlige og miljøfremmede stoffer, især for dem vi ikke tror er der! Ganske enkelt fordi vi kun kan finde, hvad vi leder efter og vi skal sikre os mod store overraskelser og uventede miljøskadelige stoffer gennem systematisk screening. Det bør også være en konsekvens af vandrammedirektivets krav om at vende enhver opadgående trend for miljøskadelige stoffer i vandmiljøet. 3. Delprogram for Landovervågning Programmet vurderes at være mangelfuldt i forhold til fosfor. Det vil næppe være muligt at lokalisere de konkrete problemmarker. 4. Delprogram for Grundvand Udmærket program. Fokus på pesticider og nitrat er den naturlige afgrænsning. Det kan dog være et problem hvis man fortrinsvist kigger efter de i forvejen kendte problemstoffer. 5. Delprogram for Vandløb Vandrammedirektivet omfatter alle landets vandløb. Der er over km vandløb i DK. Ca km er målsatte specifikt. Godt halvdelen af de målsatte vandløb ca km vandløb - opfylder i dag god økologisk tilstand (DVFI 5 eller bedre). Vandplanerne omfatter i 1. periode indsats på udvalgte strækninger af km vandløb. I udgangspunktet omfatter vandplanerne i 1. planperiode altså kun en lille del af vandløbene. Hermed bliver behovet for at bruge undtagelsesbestemmelser massivt. Er begrundelsen manglende viden skal overvågningen råde bod herpå til næste planperiode. Overvågningsprogrammet omfatter: Kontrol (landsdækkende): 800 stationer, 1 gang i perioden Kontrol (intensiv): 35 stationer, 5 gange i perioden Kontrol (fauna): 300 stationer af de 800, 5 gange i perioden Operationel (risiko og målopfyldelse): 5700 stationer, 1-2 gange i perioden I alt: 6535 stationer, heraf 262 stoftransportstationer 4

5 Det er positivt at der i denne Novana periode lægges op til et betydeligt større antal overvågningsstationer på vandløbene end i den tidligere periode. Men indsatsen er ikke uproblematisk. Delstrækninger hvor miljømålet ikke er opfyldt og indsats derfor iværksættes og delstrækninger med ukendt tilstand afkaster en operationel overvågningsstation. Det er for så vidt fornuftigt nok, men det betyder at langt de fleste overvågningsstationer befinder sig indenfor de km vandløb udvalgt i 1. planperiode. Dermed løfter overvågningsprogrammet ikke opgaven at gøre os klogere inden næste planperiode (skaffe viden om basistilstanden) for de mange resterende km vandløb, og hermed skabes der ikke grundlag for en indsats i næste periode. Hertil kommer at det foreslåede program mangler et væsentligt overvågnings element og det gælder generelt for alle delprogrammer - nemlig undersøgelsesovervågningen, som udgjorde en væsentlig del af de tidligere amters overvågningsaktiviteter: Undersøgelsesovervågning: Har til formål at afdække årsagerne til at et område/lokalitet ikke opfylder målene, hvis årsagerne til manglende målopfyldelse er ukendte. Undersøgelsesovervågningen har endvidere til formål at fastslå omfang og konsekvenser af forureningsuheld og at danne grundlag for udarbejdelse af indsatsprogram og specifikke foranstaltninger, der er nødvendige for at afhjælpe virkningen af et forureningsuheld. Det er en alvorlig mangel at den mere opsporende og undersøgende/forklarende del af overvågningen ikke ses at være til stede i programmet, herunder opfølgende overvågning i forbindelse med uheld/ulykker. Når man samtidigt udskyder indsatsen for et meget stort antal vandområder med en begrundelse om manglende viden er det naturligvis helt uholdbart ikke at skaffe den viden til næste planperiode og her skulle undersøgelsesovervågningen gerne levere det fornødne. I stedet er den helt og aldeles fraværende. Elbefiskning indgår i kontrolovervågningens 2 standardprogrampakker for vandløb. Det betyder at 800 stationer besøges en gang i løbet af perioden på 5 år mhp at klarlægge den generelle tilstand og udvikling på disse repræsentativt udvalgte stationer. Yderligere 35 stationer besøges årligt i perioden for at give den årsvariation som de 800 stationer indlysende ikke kan levere. Det skal bemærkes at denne standardovervågning svarer til, at man opnår kendskab til 8-9 vandløbsstationer pr kommune ikke just nogen imponerende dækning af et overvågningsprogram. Endelig undersøges forventeligt 5700 stationer i 5 års perioden mhp at vise effekt af indsats i perioden eller hvor man pt ved for lidt til at iværksætte indsats i Problemet er blot at disse 5700 stationer ikke undersøges for fisk og heller ikke for vandløbsplanter selvom 2. generationsvandplanerne i 2015 direktivmæssigt skal indeholde krav også til disse biologiske elementer ifald den nødvendige interkalibrering foreligger, hvad den absolut forventes at gøre. Det er en afgørende mangel i overvågningsprogrammet, som betyder at vi i 2015 ikke kan fastsætte mål for god økologisk tilstand for fisk og for vandplanter på alle de vandløbsstrækninger, som ikke dækkes af de standardstationer. Det betyder også at man ikke kan udvikle eller afprøve index for fisk og vandplanter under danske forhold hvilket er uholdbart og vil føre til en situation med yderligere udsættelser af indsatser. 6. Delprogram for Søer Søstørrelse: Antal: > 5 ha ca ha ca < 1 ha ca (DMU-notat 2004: Vandrammedirektivets (VRD) og søer: indsatsbehov) 5

6 I alt er der altså omkring søer i DK (antageligt over 100 m2, som er NBLs beskyttelsesgrænse). 767 er specifikt målsatte af amterne. Vandplanerne omfatter i 1. periode ca 1000 (målsatte + alle > 100m2 i Natura2000 områder) Overvågningsprogrammet omfatter: Kontrol (søer > 5 ha), 30 søer pr år, 150 søer i perioden (standard program) Heraf udvikling, 18 søer, samme 18 søer i perioden (intensivt program) Søer mellem 1 og 5 ha, 35 søer pr år, 175 søer i perioden (afventer metode?) Søer < 1 ha, 35 søer pr år, 175 søer i perioden I alt: 95 søer pr år, 500 søer i perioden (175 afventer metode?) Operationelt (øk.-kemisk), 62 søer pr år, 310 søer i perioden Operationelt (naturtype), 360 søer pr år, 1800 søer i perioden Overvågningen af de max. 810 søer i perioden (kontrol + operationelt, der er et betydeligt overlap) skal afdække effekten af den indsats, der gøres i de 1000 søer vandplanerne omfatter i 1. periode OG dække behovet for viden med henblik på indsats i 2. planperiode i de søer man undtager for indsats i 1. planperiode på grund af manglende viden altså de ca søer. For de søer kendes end ikke den nuværende tilstand blot formodes det at den er ringere end for de hidtil overvågede søer. Tilstrækkeligheden af overvågningsprogrammet for søer taler vist hermed for sig selv. Overvågningen giver ingen forbedret eksakt grundlag for at iværksætte en indsats for flere søer efter Med hidtil 27 overvågningssøer (oprindeligt 37) er der et betydeligt udækket behov for konkret belastningskendskab (indløb/udløb) i langt hovedparten af de 1000 søer omfattet af vandplanerne. Et fåtal af de overvågede søer (de mobile 35 søstationer?) vil få et så intensivt måleprogram, at det giver tilstrækkeligt belastningskendskab til at en eksakt indsats efterfølgende kan iværksættes. Det medfører enten ingen indsats i næste planperiode eller indsats baseret på ufuldstændige/indirekte data. Ingen af delene er ikke acceptabelt. En række søer anses for at have målopfyldelse i dag. En del på et forældet eller tyndt datagrundlag. Ifald disse undtages fra overvågning risikeres at den sidste nødvendige indsats for at sikre stabil målopfyldelse fremover ikke fastholdes/iværksættes. 7. Delprogram for Hav og fjord Vandplanernes udgangspunkt i 1. planperiode er - At i V1 områder (lukkede fjorde og kystområder) er kendskabet og datagrundlaget tilstrækkeligt til at beregne et indsatsbehov (som dog fastsættes med usikkerheden på 15% fratrukket!). - At i V2 områder (øvrige fjorde og kystnære områder) er vidensgrundlaget for ringe til direkte fastlæggelse af indsatsbehovet, som derfor fastsættes baseret på viden fra V1- områderne (og fratrækkes usikkerheden på 25%), - At i V3 områder (de åbne kyster) er vidensniveauet for ringe til at der direkte kan laves beregninger af den nødvendige indsats og derfor gøres ingen målrette indsats overhovedet (selvom vandrammedirektivet i sådanne tilfælde siger, at der kan anvendes ekspertvurderinger og forsigtighedsprincip). 6

7 Det er klart at den anførte mangel på viden og brug af usikkerhed lægger et betydeligt pres på overvågningsprogrammet for at skaffe den nødvendige viden til næste planperiode. Vil overvågningsprogrammet så levere det fornødne vidensgrundlag? Programmet har et mindre stationsnet end tidligere programmer fordi en stor del af overvågningen fremover tænkes leveret gennem brug af modeller og altså færre konkrete undersøgelser i havmiljøet.. Det erkendes - noget overraskende - at for en række mindre V2 områder (nor og småfjorde) mangler der fuldstændigt viden til at fastlægge et indsatsbehov, men helt uacceptabelt lægges der op til at den mangel ikke fjernes så den nødvendige indsats kan fastlægges næste periode. Her vil man blot med en minimal besigtigelse give en tilstandsvurdering som et slag på tasken i perioden, hvilket er klart utilstrækkeligt. Hvad siger eksperterne om omfang og relevans og forhold til tidligere overvågning???? Antallet af stationer lyder stort, men i betragtning af det danske havareal og dets store naturlige variation er omfanget ikke imponerende. Der lægges op til at de marine Natura2000 områder ikke skal have overvåget de naturtyper, som de er udpeget for, men at det kun skal ske på en repræsentativ del af dem. Overvågningsprogrammet fastslår indledningsvist: Overvågningen skal principielt kunne svare på, om bevaringstilstanden er gunstig på baggrund af en vurdering af struktur, funktion og arealudbredelse i de enkelte områder mht naturtyperne samt udbredelse og talrighed mht arterne. Det er derfor uholdbart ikke at kontrollere tilstanden af de konkrete naturtyper DK har udpeget som Natura2000. Kun i får tilfælde kan en tilsvarende nærliggende naturtype siges at være repræsentativ for andre i de fleste tilfælde vil det være meningsløst. Jo tættere på land des des større vil det enkelte områdes afhængighed være af helt lokale punktkilder. Længere til havs vil eksempelvis fiskerintensiteten betyde meget for en marin naturtypes tilstand. Så derfor må hovedreglen være at alle udpegede naturtyper og arter i alle Natura2000 områder som udgangspunkt skal overvåges. 8. Delprogram for Arter og Terrestisk natur Naturtyperne Tilrettelæggelsen af overvågningen af arter og terrestriske naturtyper tager udpræget udgangspunkt i en snæver opfyldelse af Danmarks forpligtelser i henhold til habitat- og fuglebeskyttelsesdirektivet. Overvågningen tænkes målrettet den snæverst mulige opfyldelse af forpligtelserne, mens yderligere behov, som rækker ud over forpligtelserne, ikke er indeholdt i programmet. Overvågningen opdeles i 2 dele Kontrolovervågning og Operationel overvågning. Kontrolovervågningen skal give et billede på nationalt niveau af tilstanden af arter og naturtyper, både indenfor og udenfor natura 2000 områderne og er en stikprøvebaseret overvågning. 7

8 I den første programperiode ( ) skal der laves registreringer i de lysåbne naturtyper og registreringer i skovtyperne. Med den store mængde af registreringer kan man være usikker på, om alle områderne når at bliver besigtiget indenfor programperioden, dette gælder især for de lysåbne naturtyper der skal besøges 2 gange. Et godt tiltag er at bruge remote sensing som supplerende værktøj til den feltbaserede overvågning. Den operationelle overvågning skal sætte fokus på indsatsplanlægningen i Natura 2000 områderne og er en fladedækkende kortlægning. Der er et grundlæggende problem i at opdele den nationale naturovervågning i en A og B overvågning ud fra en aktuel politik om at begrænse udgifterne til naturområdet mest muligt. Overvågningen af småbiotoperne i agerlandet, bør ikke kun foregå hvert 6. år. Som der står i rapporten, bidrager småbiotoperne med værdifuld viden om udviklingen i den del af danske natur, der er mest påvirket af landbrugsmæssig drift, og antageligt den del som forandrer sig hurtigst. Idet at der hurtigt sker forandringer på disse biotoper, vil det give et mere retvisende billede af ændringerne hvis overvågningsfrekvensen er hvert 3. år eller oftere. Naturovervågningen bør i princippet være uafhængig af skiftende regeringer, fordi lange sammenlignelige tidsserier er forudsætningen for at tegne et billede af udviklingen. Der sker en ekstensivering af kontrolovervågningen for så vidt angår de lysåbne naturtyper og skovprogrammet, så der overvåges med en lavere frekvens og med færre datasæt pr. station. Dog tilføjes flere og mindre området områder der tidligere ikke var medtaget. Dette kan måske opveje den lavere frekvens. Der redegøres for, at et af hovedformålene med kontrolovervågningen er at dokumentere ændringer i naturtypernes tilstand over tid. Med henvisning hertil vurderes det, at overvågningsfrekvensen og antallet af prøvefelter kan reduceres uden væsentlige forringelser af mulighederne for at fange ændringerne i naturtypernes tilstand. Hvad er definitionen af uden væsentlige forringelser og hvilke ikke væsentlige forringelser er det der tillades? Med dette program forsvinder den egentlige fladeovervågning af naturen udenfor natura 2000 områderne og overvågningen reduceres til blot at give et meget overordnet billede af, om Danmarks overholder sine forpligtelser overfor EU. Et mere repræsentativt datagrundlag for at vurdere ændringer i de korslagte arealers artsindhold som følge af forvaltningsindsatsen vil blive udbygget i den sidste halvdel af perioden i form af en mere intensiv kortlægning på udvalgte arealer. Hvilke arealer vil blive valgt ud og hvor ofte skal de så besøges? Det er ikke fyldestgørende som nationalt overvågningsinstrument. Natura 2000 områderne huser væsentlige andele af den danske natur. Men samme naturtyper forekommer udenfor natura 2000 områderne og bør omfattes af en overvågning, som giver samme muligheder for at følge op på den naturpleje, som også bør iværksættes her. Mens den operationelle overvågning indenfor natura 2000 områderne specifikt skal have som formål at skabe mulighed for evaluering af natura 2000 planerne, er der ikke samme muligheder for at følge en indsats igennem kontrolovervågningen udenfor natura 2000 områderne. Arterne Overvågningsprogrammet for arterne indeholder overvågning af udvalgte plante- og dyrearter på habitatdirektivets bilag II, IV og V. 8

9 Artsprogrammet opdeles i en ekstensiv overvågning som alene er en overvågning af artens udbredelse (tilstede/ikke tilstede) og en intensiv overvågning som indebærer overvågning af bestandsstørrelser. Skovmår er på den danske rødliste som Næsten Truet (NT) og på habitatdirektivets bilag V. Det fremgår af bilag 9.1 at der hverken iværksættes en intensiv eller ekstensiv overvågning af arten. Det fremgår af Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside at bevaringsstatus i forhold til habitatdirektivet ikke er vurderet. Hasselmusen er på den danske rødliste som Moderat Truet (EN) og er vurderet som Usikker bevaringsstatus i forhold til habitatdirektivet. Overvågningen har hidtidig været utilstrækkelig, men overvågningen fortsætter ekstensivt og ændres til 1 gang pr. 5 år (tidl. 1 gang pr. 6. år). Dette kan ikke betragtes som tilstrækkeligt for at give et retvisende billede af artens udbredelse. Det fremgår af bilag 9.1 at der iværksættes en ekstensiv overvågning af arten. Birkemusen er på den danske rødliste som Sårbar (VU) og er vurderet som Ukendt bevaringsstatus. Det fremgår af bilag 9.1 at der iværksættes en ekstensiv overvågning af arten. Overvågningen har indtil nu været utilstrækkelig og metoden ikke optimal, men fortsætter ekstensivt og ændres til 1 gang pr. 5 år (tidl. 1 gang pr. 6. år). Dette kan ikke betragtes som tilstrækkeligt for at give et retvisende billede af artens udbredelse. Som der redegøres for under afsnit er både en arts udbredelse og bestandsstørrelse centrale elementer i habitatdirektivets definition af gunstig bevaringsstatus. Det er derfor DNs vurdering, at overvågningen for de her nævnte arter ikke opfylder kravene i habitatdirektivet: Direktivets artikel 11 fastsætter, Medlemsstaterne overvåger de i artikel 2 nævnte naturtypers og arters bevaringsstatus og tager især hensyn til prioriterede naturtyper og prioriterede arter. Artikel 2 fastsætter (DNs understregning), 1. Formålet med dette direktiv er at bidrage til at sikre den biologiske diversitet ved at bevare naturtyperne samt de vilde dyr og planter inden for det af medlemsstaternes område i Europa, hvor Traktaten finder anvendelse. 2. De foranstaltninger, der træffes efter dette direktiv, tager sigte på at opretholde eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for naturtyper samt vilde dyre- og plantearter af fællesskabsbetydning. 3. De foranstaltninger, der træffes efter dette direktiv, tager hensyn til de økonomiske, sociale og kulturelle behov og til regionale og lokale særpræg. I henhold til direktivets artikel 1 er arter af fællesskabsbetydning, de arter, der inden for det i artikel 2 nævnte område er: i) truet, med undtagelse af dem, hvis naturlige udbredelsesområde dækker en marginal del af området, og som derfor hverken er truede eller sårbare inden for det vestlige palæoarktiske område, eller ii) sårbare, dvs. som antages i nær fremtid at ville kunne overgå til kategorien af truede arter, hvis de forhold, der er skyld i truslen, fortsat gør sig gældende, eller 9

10 iii) sjældne, dvs. at deres bestande er små og ganske vist ikke i øjeblikket er truede eller sårbare men risikerer at blive det; disse arter findes i begrænsede geografiske områder eller sparsomt spredt over et større areal, eller iv) endemiske og kræver særlig opmærksomhed på grund af deres særlige levested og/eller de mulige følger, som en udnyttelse af dem kan have for deres bevaringsstatus. Disse arter er opført eller kunne opføres i bilag II og/eller bilag IV eller bilag V Hasselmus og birkemus er opført på direktivets bilag IV, skovmår på bilag V. Hasselmus og birkemus er rødlistede som hhv. moderat truet og sårbar, skovmåren som næsten truet. For hasselmus og birkemus tænkes iværksat en ekstensiv overvågning som alene vil belyse om arten fortsat forekommer på lokaliteten eller er forsvundet. For skovmår tænkes slet ikke iværksat en overvågning. Ifølge afsnit er det et centralt element i vurderingen af en arts bevaringsstatus at kende til såvel udbredelse som bestandsstørrelse. Det følger af direktivets artikel 11, at Danmark er forpligtet til at overvåge de nævnte arters bestandsstørrelse. Det er en forudsætning for specielt arter med ugunstig bevaringsstatus (små og/eller isolerede bestande) at bestandsudviklingen følges, for at leve op til direktivets krav om at overvåge artens bevaringsstatus. Kun at overvåge ekstensivt altså om en art er tilstede eller ikke tilstede, giver således ikke mening i sammenhæng med forpligtelsen til at sikre en gunstig bevaringsstatus: Hvis en art med ugunstig bevaringsstatus kun overvåges ekstensivt (tilstede / ikke tilstede) vil man jo alene opnå ny viden når arten er forsvundet fra en lokalitet og dermed har en yderligere ugunstig bevaringsstatus Ved alene at overvåge hasselmus og birkemus tilstedeværelse er der ikke mulighed for at vurdere ændringer i arternes bevaringsstatus, endsige evaluere en forvaltningsindsats. Ved slet ikke at iværksætte en overvågning af skovmåren tilsidesætter Danmark forpligtelsen til at overvåge artens bevaringsstatus. For skovmårens vedkommende bør som minimum etableres en ekstensiv overvågning af udbredelsen. En række andre plante- og dyrearter er opført på direktivets bilag II, IV eller V men er heller ikke omfattet af en overvågning, jf. bilag 9.1. Det drejer sig bl.a. om dyrearterne ilder, grøn frø, latterfrø og i princippet europæisk sumpskildpadde samt plantearterne krybende sumpskærm, guldblomme samt en række arter under slægten ulvefod med flere. DN skal derfor opfordre til, at der udvikles og iværksættes overvågningsprogrammer for disse arter. For hasselmus og birkemus bør de kendte bestande overvåges intensivt således at man kan følge bestandenes udvikling. Med venlig hilsen Michael Leth Jess Vicedirektør NATUR & PLAN Direkte: , mlj@dn.dk 10