PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden

Transkript

1 København, april 2009 PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden Bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog af 13/03/2007 (nr.220) fastlægger og beskriver opgaver og ansvar for henholdsvis praktiksted, studerende og uddannelsesinstitution i forbindelse med praktikuddannelsen. Ifølge 14 skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse og en uddannelsesplan for de tre praktikperioder. Dette dokument er en skabelon for praktikstedernes udarbejdelse af deres egen praktikstedsbeskrivelse. Formålet med praktikstedsbeskrivelsen er at kvalificere grundlaget for den studerendes uddannelsesmæssige udbytte af praktikken. Beskrivelsen skal i en relativ kort og overskuelig form give en introduktion til praktikstedet en introduktion, som den studerende kan anvende både i forbindelse med valg af praktiksted, som forberedelse til forbesøget og som en del af grundlaget for udarbejdelse af læringsmål. Desuden skal beskrivelsen af praktikstedets specialiseringsmuligheder anvendes i forbindelse med den studerendes specialisering i 3. praktikperiode. For både den studerende og praktikstedet tjener praktikstedsbeskrivelsen og uddannelsesplanen for de tre praktikperioder til en konkretisering og synliggørelse af de læringsmulighder, praktikstedet kan tilbyde. For praktikstedet kan selve udarbejdelsen dermed bidrage til en afklaring af, hvordan man som praktiksted kan understøtte den studerendes læreproces i praktikken. Region Hovedstadens Praktikpladsforum (PPF) og Professionshøjskolen UCC's praktikkoordinatorer har i samarbejde udarbejdet denne reviderede skabelon og begge parter anbefaler anvendelse af denne skabelon, som er mere overskuelig i sin opbygning og i højere grad svarer til bekendtgørelsens bestemmelser. De udfyldte skabeloner indsendes elektronisk til den uddannelsesinstitution, man samarbejder med og til tilhørskommunen 1. Praktikstedsbeskrivelsen og uddannelsesplanen vil løbende skulle justeres og revideres for at indfange de forandringer, der sker på praktikstedet som følge af ændringer i brugergruppen, ændringer i personalegruppen og ændringer i praktikstedets opgaver og mål. Vær opmærksom på at praktikstedsbeskrivelserne skal kunne offentliggøres (f.eks. på internettet). De skal derfor overholde gældende lov, regler og bestemmelser om offentliggørelse om personlige oplysninger, samt i øvrigt iagttage almindelige etiske hensyn. 1 En central praktikpladsbase for hele UCC er p.t. under oprettelse. Når den er etableret, vil praktikstedsbeskrivelser og uddannelsesplaner fra samtlige praktiksteder i Region Hovedstaden blive samlet der. 1

2 Vejledning til skabelonen Skabelonen er opdelt i tre hovedafsnit: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan Særlige forhold Forbesøg Praktikvejledning Organisering af kontakten til uddannelsesinstitutionen Linjefag Specialisering 1. Praktikperiode 2. Praktikperiode 3. Praktikperiode C. Praktikstedets specialiseringsmuligheder Børn og unge Mennesker med nedsat funktionsevne Mennesker med sociale problemer A. Beskrivelse af praktikstedet Praktikstedsbeskrivelsen skal indeholde en beskrivelse af praktikstedets formål samt en karakteristik af praktikstedets brugergruppe og pædagogiske arbejdsmetoder. Skabelonen indeholder desuden en række felter til øvrige relevante oplysninger. B. Uddannelsesplan for de tre praktikperioder Skabelonen indeholder først en række felter til beskrivelse af generelle aspekter omkring praktikken: Særlige forhold Forbesøg Praktikvejledning Organisering af kontakten til uddannelsesinstitutionen Linjefag Specialisering Derefter følger uddannelsesplanen for de tre praktikperioder. 2

3 Praktikstedets opgave er at beskrive den pædagogiske praksis i relation til de centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF er) 2 : Hvad er det, der kendetegner det pædagogiske arbejde i forhold til netop disse indholdselementer, hvordan kommer de til udtryk i det daglige arbejde, og hvilke overvejelser og pædagogiske begrundelser ligger bag? Illustrér gerne med konkrete eksempler. Ligeledes er det praktikstedets opgave at beskrive og konkretisere, hvor og hvordan den studerende kan arbejde med de faglige kompetencemål 3, dvs. hvor og hvordan den studerende kan indgå og deltage i den pædagogiske praksis, opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis etc. Det kan derfor også være relevant at præcisere og afgrænse, hvilke områder og opgaver den studerende evt. ikke vil kunne indgå og deltage i. C. Praktikstedets specialiseringsmuligheder I skabelonens sidste del skal praktikstedet beskrive stedets specialiseringstilbud inden for et eller flere af følgende områder: Børn og unge Mennesker med nedsat funktionsevne Mennesker med sociale problemer Praktikstedet skal altså udarbejde mere detaljerede beskrivelser af stedets daglige pædagogiske arbejde inden for et eller flere af disse områder, dvs. uddybede beskrivelser af brugergruppen og dens livsbetingelser, behov og udviklingsmuligheder samt af den pædagogiske indsats i forhold til denne gruppe. Udgangspunktet for beskrivelserne er de centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF erne), både de generelle, som gælder for alle tre specialiseringsområder, og de specifikke, som er knyttet til de enkelte områder. CKF'erne og de faglige kompetencemål fremgår af skabelonen. Illustrér gerne med eksempler. 2 De Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder (CKF'erne) betegner praktikkens indholdsaspekter, jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen. 3 De faglige kompetencemål angiver, hvilke konkrete færdigheder og kompetencer, den studerende skal tilegne sig og udvikle gennem praktikforløbet, jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen. 3

4 A. BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET INST. NR.: (indsættes af uddannelsesinstitutionen) PRAKTIKSTEDET PRAKTIKSTEDETS NAVN ADRESSE POSTNR. OG BY TLF. NR. MAIL ADRESSE HJEMMESIDE Bofællesskaberne Lindegården Lindelyvej Fredensborg hema@fredensborg.dk INSTITUTIONSTYPE / FORANSTALTNING INSTITUTIONSTYPE / FORANSTALTNING ANTAL BØRN/UNGE/VOKSNE ALDERSGRUPPE ANTAL STUER / AFDELINGER ÅBNINGSTIDER Bofællesskaberne Lindegården er et 85 tilbud med i alt 20 voksne beboere med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne i alderen år, fordelt i 4 bofællesskaber i hhv. Humlebæk, Nivå og Fredensborg. Vi har forskellige arbejdstider i hvert bofællesskab og det varierer i tidsrummet og om man arbejder hver 2. eller hver 3. weekend. ANSATTE PERSONALENORMERING FAGGRUPPER OG FUNKTIONER Bofællesskaberne er knyttet til Lindegården/Linden med fælles forstander. I bofællesskaberne er der ansat en afdelingsleder og 12 socialpædagoger, der arbejder som hjemmevejledere. Derudover er der ansat timelønnede vikarer. Praktikansvarlig: Centerleder Afdelingsleder er medansvarlig for praktikkens gennemførelse. KONTAKTPERSON FOR PRAKTIKKEN Dato for udfyldelse: Nov Udfyldt af: Morten Fjordbo 4

5 PRAKTIKSTEDETS FORMÅL Lovgivning, servicemål, virksomhedsplan etc. Loven om social service 85. Der er ikke udarbejdet en virksomhedsplan specifikt for bofællesskaberne. KARAKTERISTIK AF PRAKTIKSTEDETS BRUGERGRUPPE Voksne personer med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Modtager bred pædagogisk støtte, vejledning, rådgivning, hjælp og omsorg i alle livets forhold. KARAKTERISTIK AF PRAKTIKSTEDETS ARBEJDSMETODER Den pædagogiske praksis og begrundelserne herfor Vores pædagogiske indsats tager udgangspunkt i de enkelte beboeres handleplaner. Indsatsen handler om støtte i alle livets forhold, både individuelt og overfor hele beboergruppen. Der udvikles kontinuerligt relevante pædagogiske metoder og systemer i forhold til den enkelte. Respekt og anerkendelse er vigtige nøgleord i vores arbejde med beboerne. Vi tilstræber at skabe overblik, struktur og forudsigelighed, for på den måde at give beboerne overskud og tryghed i hverdagen. Vi benytter forskellige former for at tydeliggøre og støtte kommunikationen og bruger fx strukturtavler med billeder/piktogrammer og tekst, tegn til tale, IT-systemet Herbor og Jeg-støttende samtaler. På baggrund af neuropædagogik kan vi lave neuroscreeninger, det vil sige, at klarlægge hvor der er hjerneskade og hvilke konsekvenser det har for beboeren. Det kan hjælpe os med afdække den enkeltes ressourcer og færdigheder, så vi bedre kan målrette indsatsen i det pædagogiske arbejde. Desuden arbejder vi med inklusion, dannelse af sociale relationer og netværk, sund kost og motion, pengeforståelse og træning i ADL. PRAKTIKSTEDETS STRUKTUR OG ORGANISERING Alders-, stue-, afdelings-, funktionsopdeling Bofællesskaberne Lindegården er et 85 tilbud med i alt 20 voksne beboere med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne i alderen år, fordelt i 4 bofællesskaber i hhv. Humlebæk med 6 beboere, Nivå med 5 beboere og 2 bofællesskaber i Fredensborg med hhv. 6 og 3 beboere. PRAKTIKSTEDETS LEDELSES- OG PERSONALESTRUKTUR Ledelsesgrundlag, beslutningskompetencer etc. Bofællesskaberne hører under døgntilbuddet Lindegården i Fredensborg og Centerleder Helle Petersen. Derudover har bofællesskaberne en afdelingsleder, Henriette Malmberg. 5

6 Bofællesskaberne er repræsenteret ved MED udvalget på Lindegården og har fælles TR med Lindegården og sin egen sikkerhedsrepræsentant. Den studerende vil få en introduktion i Lindegårdens organisation af afdelingslederen. INTERNT SAMARBEJDE Praktikstedets personalesamarbejde, mødestruktur, sociale arrangementer, m.v. Bofællesskaberne samarbejder på tværs med Lindegården/Linden ved forskellige udvalg og møder. Der er planlagt gruppemøder med fastlagt dagsorden, tre onsdage om måneden, for hjemmevejlederne. Udover gruppemøder tilrettelægges temadage, supervision, undervisning og vidensdeling. Alle fire bofællesskaber samarbejder omkring den enkelte beboers pædagogiske handleplan. Personalet planlægger selv sociale arrangementer. EKSTERNT SAMARBEJDE Praktikstedets samarbejde med andre faggrupper/professioner Privatpraktiserende læger, speciallæger som hud -, øre - og øjenlæger, neurologer med flere, hospitaler Hjemmepleje, fodpleje, tandlæger Psykiatere, psykologer, psykoterapeuter Fysioterapeuter, synskonsulenter, ergoterapeuter, ortopædskomagere Diætister, kostvejledere Handicaprådgivere, sagsbehandlere Jobkonsulenter, arbejdspladser for beboerne beskyttede værksteder; Sølager, Center for Job og Oplevelse, AKU centret Socialpædagogisk udviklingscenter i Helsingør, forskellige aktivitets og fritidstilbud Pårørende ØVRIGE FORHOLD Regler vedr. straffeattest, børneattest, tavshedspligt, oplysningspligt, magtanvendelse mv. Vi følger de cirkulære bestemte regler, love og paragraffer i stat og kommune. Der indhentes straffe og børneattest. 6

7 B. UDDANNELSESPLAN Har praktikstedet flere afdelinger, som modtager studerende i praktik, udfyldes en uddannelsesplan for hver afd. SÆRLIGE FORHOLD DEN STUDERENDES PLACERING PÅ PRAKTIKSTEDET Tilknytning til gruppe/stue/afdeling Den studerende placeres i det bofællesskab, som på det pågældende tidspunkt, kan tilbyde det bedste læringslandskab. FORVENTNINGER TIL DEN STUDERENDES FORUDSÆTNINGER En forudsætning for, at læring og udvikling kan finde sted er, at den studerende selv er nysgerrig, interesseret og spørgende. Vi forventer at den studerende er klar til at udfordre egne grænser, er engageret og aktiv. Det er en forudsætning, at den studerende udviser empati, synlighed, modenhed, kan samarbejde og er psykisk robust, da det kan være psykisk krævende arbejde. ARBEJDSPLAN FOR DEN STUDERENDE Den studerendes arbejdsplan tilrettelægges sammen med den studerende og vejlederen. Der vil være skiftende arbejdstider i tidsrummet samt weekendarbejde ca. hver 3. weekend, afhængig af hvilket bofællesskab der er praktiksted. ARRANGEMENTER, SOM DEN STUDERENDE SKAL DELTAGE I Det forventes, at den studerende indgår i de arrangementer beboerne deltager i, fx højtider, udflugter, ture m.m. TILBUD TIL DEN STUDERENDE Den studerende får tilbud om vejledning/undervisning i neuropædagogik og NLP kommunikation, og anden vidensformidling i forhold til forskellige pædagogiske tiltag, der tager udgangspunkt i den enkelte beboer. Der bliver tilbudt besøg på Dagtilbud Linden og på afdelingerne på Lindegården, for at få indblik i forskellen mellem dag- og samværstilbud, døgntilbud og bofællesskaberne. Derudover får den studerende tilbud om besøg på beboernes arbejdspladser og fritidsaktiviteter og til afdelingens andre bofællesskaber. 7

8 FORBESØG FORBESØGETS TILRETTELÆGGELSE Hvordan er forbesøget tilrettelagt og hvem deltager? Vi forventer, at den studerende kontakter praktikstedet ca. 2 måneder før forventet start for nærmere aftale om et forbesøg med praktikvejleder. Ved forbesøget vil den studerende blive bedt om, at fortælle om sig selv, om relevante erfaringer og om den studerendes foreløbige forventninger til den kommende praktik, om eventuelle særlige interesser og om vores forventninger til den studerende. Den studerende og vejlederen vil udveksle skriftlige personlige data navn, adresse, telefonnumre og evt. alternativ vejledning ved behov. Den studerende vil blive orienteret omkring vores uddannelsesplan. Ved praktikkens start får den studerende udleveret en veltilrettelagt vagtplan, med forbehold for ændringer, inkluderet vejledningstimer og indkald. Den studerende har mulighed for at ytre ønsker i forhold til vagtplanen. Vi forventer, at den studerende medbringer en kort skriftlig præsentation af sig selv, til information til alle afdelinger der er knyttet til Lindegården. Der bliver taget et billede af den studerende til Lindegårdens præsentationstavle. PRAKTIKVEJLEDNING PRAKTIKVEJLEDERENS KVALIFIKATIONER OG FORUDSÆTNINGER Hvem er praktikvejleder(e), og hvilken uddannelsesmæssig baggrund har vedkommende? Der bliver tilknyttet en eller to vejledere til den studerende, i det pågældende bofællesskab. Vejlederne er uddannede pædagoger med eller uden vejlederkursus fra seminariet. Lindegården har 3 Diplomuddannede praktikvejledere, som til daglig er ansat på Linden og i bofællesskaberne. Praktikvejlederne indgår i et vejlederteam med Lindegården og Linden, hvilket er med til at give en nuanceret vejledning under praktikken. Vi arbejder målrettet mod at udvikle os som uddannelsessted og kan tilbyde et solidt og erfarent pædagogisk grundlag i kraft af højt kvalificerede hjemmevejledere. At have studerende, ser vi som en opgave for hele Lindegården. 8

9 ORGANISERING AF PRAKTIKVEJLEDNING Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt? Der vejledes i de konkrete situationer i dagligdagen, samt til aftalte vejledningstimer. Vejledningstimerne dokumenteres ved referatskrivning. PRAKTIKDOKUMENTET Hvordan inddrages praktikdokumentet herunder læringsmålene i vejledningen? Praktikdokumentet vil følge den studerende gennem hele praktikforløbet. Praktikdokument og læringsmål danner grundlag for vejledertimerne. ORGANISERING AF KONTAKTEN TIL UDDANNELSESINSTITUTIONEN Tilrettelægges i samarbejde med uddannelsesinstitutionen Godkendelse af læringsmål jf. 15 stk. 2 Hvordan og hvornår finder det sted? Den studerende skal udarbejde konkrete læringsmål ud fra praktikstedbeskrivelsen ved praktikperiodens begyndelse. Praktiksted og uddannelsesinstitution skal godkende den studerendes læringsmål senest tre uger efter praktikperiodens start. Udtalelse jf. 14, stk. 3 Hvordan og hvornår finder det sted? Senest 2/3 inde i praktikperioden og efter drøftelse med uddannelsesinstitutionen, afholder praktikstedet møde med den studerende, hvor praktikvejleder med udgangspunkt i praktikdokumentet drøfter hvorvidt læringsmålene er opfyldt, hvad der eventuelt mangler og hvordan den studerende kan opfylde læringsmålene i resten af praktikperioden. Ud fra mødet laver praktikstedet en udtalelse og underretter uddannelsesinstitutionen. Der skrives referat af mødet og alle parter underskriver. Ved eventuelt tvivlspørgsmål kan den praktikansvarlige deltage til mødet. Afsluttende evaluering og indstilling jf. 22 Hvordan og hvornår finder det sted? Senest tre uger før praktikperiodens ophør, udarbejder praktikvejleder en skriftlig begrundet indstilling hvorvidt den studerende er godkendt og hvor den studerendes praktikdokument er medinddraget. Indstillingen afgives til uddannelsesinstitutionen. Den studerende vil være bekendt med indholdet af indstillingen. Ved eventuelt tvivl om, hvorvidt den studerende kan indstilles til godkendelse fra praktikstedet, henvises til 22, stk. 2 9

10 LINJEFAG Hvilke linjefagsområder er der fokus på, og hvordan arbejdes der med dem? SUNDHED, KROP OG BEVÆGELSE Vi arbejder målrettet med at implementere sund kost og motion i bofællesskaberne. Beboerne laver selv mad med vejledning og vi motiverer til sund kost fx via billeder i kogebøger og sørger for at der er tilbud af grønsager ved måltiderne, samt sørger for at frugt altid er tilgængelig. Der er tilbud om selvtræning i fitness, hvor hjemmevejlederne ledsager, derudover er der beboere der træner hos fysioterapeuter. Hvor det er muligt spadserer/cykler beboerne til de forskellige daglige indkøb og gøremål. Vi har arbejdet med boldspil og dans som motionsprojekter, hvilket for tiden kun indgår som spontane aktiviteter. Der er tilbud om ridning, svømning og anden form for fysiske aktiviteter. UDTRYK, MUSIK OG DRAMA Vi arbejder med mange forskellige udtryks- og kommunikationsformer i den daglige praksis, dels som støtte i almindelig daglig kommunikation og dels for at skabe overblik og konkret forståelse for den enkelte beboer, fx: - Billedkommunikation og piktogrammer - Strukturtavler og kalendere - Tegn til tale - Jeg-støttende samtaler - Herbor (internetbaseret mailprogram) - Almindelig tale og skrift og husmøder - Billedkunst Vi arbejder med billedkunst som udtryksform i projekter i forskellige perioder. Musik og sang har stor betydning for de fleste beboere. Vi arbejder ikke med musik som pædagogisk redskab, derimod deltager beboerne i mange forskellige musiske arrangementer fx koncerter og festivaler, hvor hjemmevejlederne er ledsagere. Der er også tilbud om revyer og teater. Vi arbejder på at skabe rammer for, at beboerne selv får mulighed for at udtrykke sig og opleve glæde ved musik, sang, drama og teater. VÆRKSTED, NATUR OG TEKNIK Teknik: Beboerne bruger meget IT, især spil og Herbor. Herbor er specielt udviklet til vores målgruppe og kan bruges af de fleste også dem der har svært ved eller ikke kan læse og skrive. Det er hjemmevejledernes opgave at hjælpe og støtte beboeren i at udtrykke og formulere ønsker om indhold i fx en mail. Nogle beboere er interesserede af fiskeri, havearbejde og ture ud i naturen. Natur og værksted er ikke en del af det daglige pædagogiske arbejde i bofællesskaberne. SPECIALISERING 10

11 Inden for hvilke områder kan praktikstedet tilbyde specialiseringsmuligheder? Uddybes i skemaet vedr. specialiseringsmuligheder sidst i skabelonen BØRN OG UNGE MENNESKER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE X MENNESKER MED SOCIALE PROBLEMER 1. PRAKTIKPERIODE CENTRALE KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER Beskrivelse af praktikstedet og den pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler Generelle CKF er for alle tre praktikperioder a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring d) Etik, værdier og menneskesyn e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis a) Overordnet tager vi udgangspunkt i loven om social service. 85. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. b) Vi arbejder med inklusion og eksklusion. Det gør vi via vejledning, ledsagelse og støtte. Inklusion betyder, at beboerne deltager i det omgivende samfund. Beboerne skal have mulighed for, at lære at færdes i nærmiljøet, at kunne gøre brug af fritidsaktiviteter, gå i forretninger, biblioteker, posthuse, at kunne benytte sig af offentlig transport, at kunne gå ud og spise, at komme 11

12 ud at rejse, gå i bio og i teater og meget andet. Beboerne skal have mulighed for, at lære at kunne begå sig i samfundet, lære om sociale spilleregler og lære om samfundets uskrevne regler og normer. - Eksklusion betyder, at beboerne udelukkes/ikke deltager i dele af samfundet, hvor de ikke har samme forudsætninger som andre. c) Voksne personer med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Beboerne modtager bred pædagogisk støtte, vejledning, rådgivning og omsorg i alle livets forhold. Målgruppen har behov for forudsigelighed og en vis struktur i hverdagen for at have overskud til at opfylde egne behov. d) Lindegårdens etiske grundlag definerer vi følgende måde: Hæderlighed er for os, ærlighed i mødet med beboerne/brugerne. Empati er for os, indføling, rettidig og kærlig omsorg. Værdighed er for os, retten til at være det menneske du er. Ansvar er for os, forpligtelsen til at være professionel og personlig på arbejdet og ikke privat. Respekt er for os, at bevare den enkeltes personlige værdighed. Anerkendelse er for os, at andre mennesker er lige så meget værd som dig selv. Lindegårdens principper for det daglige pædagogiske arbejde er, at personalet udviser etisk og moralsk adfærd i kontakten/samspillet med beboerne/brugerne. Personalet skal udvise fælles holdning i forhold til respekt for den enkeltes ret til at have værdi, opleve at blive taget alvorligt, at kunne vælge, handle og blive forstået, at opleve tryghed og selvværd i hverdagen. Vores mål er, at beboerne/brugerne har størst mulige indflydelse på eget liv og livskvalitet. Vi tager udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og ønsker. Vi målretter indsatsen til den enkeltes behov og opretholdelse og udvikling af færdigheder, med respekt for det hele menneske. Vi arbejder for, at give den enkelte mulighed for livsudfoldelse gennem kontakt, støtte, vejledning og omsorg, samt tilbud om samvær og aktiviteter. e) Vi forventer, at den studerende skriver logbog med henblik på fastholdelse af praktikdokument og læringsmål og som oplæg til diskussion i vejledningstimerne. 1. praktikperiode Vi forventer: - at den studerende deltager i det daglige pædagogiske arbejde, ved at iagttage, beskrive og øve sig. - at den studerende er klar til at udfordre sine egne grænser, ved at vise vilje i at lære nyt. - at den studerende viser interesse og undren, er aktiv og engageret til vejledningstimer og møder. - at den studerende er opmærksom og bevidst reflekterer over egen praksis og konkrete problemstillinger. 12

13 1. praktikperiode: Den pædagogiske relation a) Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces b) Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen c) Kommunikation, samspil og konflikter i relationer d) Magt og etik i relationer a) Samarbejde, samspil og relationer mellem beboerne i fællesskabet er en daglig pædagogisk proces, hvor pædagogen spiller en vigtig rolle i forhold til at skabe rammer for, at alle kan deltage i fællesskabet, at arbejde sammen og komme til orde. Relationen mellem beboerne og personalet er en fundamental del af det pædagogiske arbejde. Herunder er etik, magt- og omsorgsbegreber grundlæggende elementer. Samarbejde på tværs af forskellige faggrupper og pårørende, er en stor del af det pædagogiske arbejde, for på bedst mulige måde at hjælpe beboerne til at formidle egne ønsker og behov. b) Beboerne er selv- og medbestemmende og har indflydelse på eget liv og relationer. Det skal skabes mulighed for, at udtrykke ønsker og behov, at blive hørt og at beboerne er trygge i deres relationer. Kommunikation på forskellige niveauer og med forskellige metoder er en måde at sikre beboerne muligheder for at udtrykke ønsker og behov og det øger mulighederne for at skabe relationer med andre. c) Forskellige kommunikative former er nødvendige, for at sikre den enkeltes mulighed for kontakt med andre og for at skabe struktur og forudsigelighed. Vi arbejder blandt andet med tegn til tale (TTT), billeder og piktogrammer, strukturtavler, kalendere, IT-systemet HERBOR og almindelig tale og skrift. Det vigtigt, at kunne aflæse kommunikative behov hos den enkelte beboer, så der kan udarbejdes helt særlige metoder for den enkelte. Vi bruger blandt andet strukturtavler og kalendere som hjælpemiddel til forudsigelighed for, at beboeren skal kunne overskue og have struktur på sin hverdag. De bruges på flere forskellige måder og de ser forskellige ud, afhængig af beboerens behov. HERBOR IT-systemet er specielt udviklet til udviklingshæmmede, hvor de kan kommunikere over internettet ved at sende mails og billeder. Det er redskaber som også bruges i andre bofællesskaber/bosteder, på væresteder og beskyttede værksteder, hvor mange af vores beboere færdes. d) I hverdagen det er vigtigt, at man som hjemmevejleder, er bevidst om sin magt i forhold til beboerne. Det kræver konstant refleksion over måden man er til stede på og måden man handler på. Desuden kræver det etiske overvejelser og opmærksomhed omkring magtforholdet i relationen mellem hjemmevejledere og beboere. Den enkelte beboer skal behandles med respekt og omsorg uden misbrug af magtforhold. 13

14 1. PRAKTIKPERIODE: FAGLIGE KOMPETENCEMÅL Beskrivelse af, hvor og hvordan den studerende kan arbejde med de faglige kompetencemål jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen Indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis Den studerende deltager i det daglige pædagogiske arbejde, ved at iagttage, beskrive og øve sig. Den studerende vil have en observerende rolle ved siden af sin vejleder. Indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer Som udgangspunkt bygger relationen på respekt og anerkendelse af det enkelte individ. Vi forventer, at den studerende er opmærksom og bevidst reflekterer over egen praksis i relationsdannelse med såvel beboere som personale. Deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer Den studerende deltager aktivt i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer ved at bidrage med egne observationer, refleksioner og erfaringer. Opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis I vejledningstimerne og til pædagogiske møder gives der mulighed for opsamling og refleksion af den studerendes erfaringer. Vejleder tilbyder supervision og feedback på den studerendes refleksioner fra praksis. Demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder Vi forventer at den studerende udviser personlig indsigt i forhold til egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder og kan begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis i det daglige pædagogiske arbejde og kan demonstrere det i det daglige arbejde og til vejledningstimer. Børn og unges normale udvikling Samspil og relationer Brugerindflydelse LITTERATUR Praktikstedets forslag til relevant litteratur for 1. praktikperiode 14

15 2. PRAKTIKPERIODE CENTRALE KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER Beskrivelse af praktikstedet og den pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler Generelle CKF er for alle tre praktikperioder a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring d) Etik, værdier og menneskesyn e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis a) Overordnet tager vi udgangspunkt i loven om social service. 85. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. b) Vi arbejder med inklusion og eksklusion. Det gør vi via vejledning, ledsagelse og støtte. Inklusion betyder, at beboerne deltager i det omgivende samfund. Beboerne skal have mulighed for, at lære at færdes i nærmiljøet, at kunne gøre brug af fritidsaktiviteter, gå i forretninger, biblioteker, posthuse, at kunne benytte sig af offentlig transport, at kunne gå ud og spise, at komme ud at rejse, gå på bio og i teater og meget andet. Beboerne skal have mulighed for, at lære at kunne begå sig i samfundet, lære om sociale spilleregler og lære om samfundets uskrevne regler og normer. - Eksklusion betyder, at beboerne udelukkes/ikke deltager i dele af samfundet, hvor de ikke har samme forudsætninger som andre. c) Voksne personer med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Beboerne modtager bred pædagogisk støtte, vejledning, rådgivning og omsorg i alle livets forhold. Målgruppen har behov for forudsigelighed og en vis struktur i hverdagen for at have overskud til at opfylde egne behov. d) Lindegårdens etiske grundlag definerer vi følgende måde: Hæderlighed er for os, ærlighed i mødet med beboerne/brugerne. 15

16 Empati er for os, indføling, rettidig og kærlig omsorg. Værdighed er for os, retten til at være det menneske du er. Ansvar er for os, forpligtelsen til at være professionel og personlig på arbejdet og ikke privat. Respekt er for os, at bevare den enkeltes personlige værdighed. Anerkendelse er for os, at andre mennesker er lige så meget værd som dig selv. Lindegårdens principper for det daglige pædagogiske arbejde er, at personalet udviser etisk og moralsk adfærd i kontakten/samspillet med beboerne/brugerne. Personalet skal udvise fælles holdning i forhold til respekt for den enkeltes ret til at have værdi, opleve at blive taget alvorligt, at kunne vælge, handle og blive forstået, at opleve tryghed og selvværd i hverdagen. Vores mål er, at beboerne/brugerne har størst mulige indflydelse på eget liv og livskvalitet. Vi tager udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og ønsker. Vi målretter indsatsen til den enkeltes behov og opretholdelse og udvikling af færdigheder, med respekt for det hele menneske. Vi arbejder for at give den enkelte mulighed for livsudfoldelse gennem kontakt, støtte, vejledning og omsorg, samt tilbud om samvær og aktiviteter. e) Vi forventer, at den studerende skriver logbog med henblik på fastholdelse af praktikdokument og læringsmål og som oplæg til diskussion i vejledningstimerne. 2. praktikperiode Vi forventer: - at den studerende deltager i det daglige pædagogiske arbejde, ved at planlægge og udføre pædagogiske forløb på egen hånd. - at den studerende er i stand til at kunne observere og analysere situationer. - at den studerende inddrager opnået viden og erfaring samt kan reflektere over en problematik ud fra opnået pædagogisk indsigt. - at den studerende kan planlægge og gennemføre et pædagogisk forløb og kan løse problemer i kendte situationer alene og i samarbejde med andre. 16

17 2. praktikperiode: Den pædagogiske institution a) Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende b) Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling c) Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis d) i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår e) Praktikstedets organisation, kultur og ledelse f) Internt og eksternt samarbejde a) Den pædagogiske praksis tager udgangspunkt i den enkeltes beboers funktionsniveau, hvor selv- og medbestemmelse er i fokus. Hverdagen tilrettelægges i tæt samarbejde med beboeren og bygger på respekt, anerkendelse, forudsigelighed og den struktur der er nødvendig for den enkelte. Et bofællesskab er ikke en institution, men et fællesskab, hvor der er indrettet fælles rum og hvor hver beboer har sin egen lejlighed og fuld råderet over denne. Hjemmevejlederne kommer som gæst i huset og har samtidig en forpligtelse i kraft af sit pædagogiske virke på stedet og er underlagt alle relevante regler, love og Lindegårdens værdigrundlag i forbindelse med udførelse af arbejdet. Hjemmevejlederne besidder en høj grad af faglighed. b) Vi bestræber os på, at beboerne har stor indflydelse på beslutninger og tiltag der vedrører deres liv og hverdag. c) Vi anser os for beboernes ledestjerner og samarbejdspartnere og arbejder hen imod selvstændiggørelse af det enkelte individ. d) Vi søger at tilbyde beboerne så bred en vifte af tilbud som mulig ud fra de vilkår der byder sig for den enkelte. e) Bofællesskaberne er en ny enhed i en etableret organisation, Lindegården. Vi arbejder på at skabe fælles rammer og kultur med udgangspunkt i fælles værdier og etik med hele Lindegården og mødes i forskellige sammenhæng på tværs af afdelingerne. Det er vigtigt for os at have en positiv, stabil og synlig ledelse med tydelige rammer og værdier, hvilket har en positiv afsmittende effekt på såvel medarbejdere som beboere. f) Eksternt og internt samarbejde har afgørende betydning for beboernes hverdag og livskvalitet. Vi har fokus på beboernes selv- og medbestemmelse og magtforholdet/relationen mellem beboerne, os og andre professionelle samarbejdspartnere. 17

18 2. PRAKTIKPERIODE: FAGLIGE KOMPETENCEMÅL Beskrivelse af, hvor og hvordan den studerende kan arbejde med de faglige kompetencemål jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen Indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde Den studerende bidrager i tilrettelæggelsen af det daglige pædagogiske arbejde, ved at planlægge og udføre pædagogiske forløb på egen hånd og er i stand til at kunne observere og analysere situationer. Deltage i udviklings- og forandringsprocesser Den studerende inddrager opnået viden og erfaring i et pædagogisk forløb og reflekterer over en problematik ud fra opnået pædagogisk indsigt. Planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer Den studerende kan i samråd med vejleder planlægge og gennemføre en pædagogisk proces. Dokumentation kan ske ved udarbejdelse af handlingsplan eller forløbsbeskrivelse. Evaluering foregår til vejledningstimer og pædagogiske møder med andre medarbejdere. Vejleder tilbyder at analysere handlingsplanen. Dokumentere og formidle pædagogisk praksis Den studerende kan dokumentere via praktikdokument, faglige og personlige udviklings og læringsmål og logbog. Vi forventer, at den studerende kan demonstrere det planlagte forløb og derefter redegøre og formidle den udførte pædagogiske praksis ved vejledningstimer samt til pædagogiske møder. Begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis Til vejledningstimer og pædagogiske møder skal den studerende begrunde det selvvalgte planlagte pædagogiske forløb og derefter forholde sig kritisk og etisk til egen og praktikstedets handlemåde, pædagogiske teorier, praksis og tænkemåder. Vejleder tilbyder supervision og feedback på den studerendes udførte praksis og refleksioner. LITTERATUR Praktikstedets forslag til relevant litteratur for 2. praktikperiode Tværprofessionelt samarbejde Professionen som magtfaktor 18

19 3. PRAKTIKPERIODE CENTRALE KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER Beskrivelse af praktikstedet og den pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler Generelle CKF er for alle tre praktikperioder a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring d) Etik, værdier og menneskesyn e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis a) Overordnet tager vi udgangspunkt i loven om social service. 85. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. b) Vi arbejder med inklusion og eksklusion. Det gør vi via vejledning, ledsagelse og støtte. Inklusion betyder, at beboerne deltager i det omgivende samfund. Beboerne skal have mulighed for, at lære at færdes i nærmiljøet, at kunne gøre brug af fritidsaktiviteter, gå i forretninger, biblioteker, posthuse, at kunne benytte sig af offentlig transport, at kunne gå ud og spise, at komme ud at rejse, gå på bio og i teater og meget andet. Beboerne skal have mulighed for, at lære at kunne begå sig i samfundet, lære om sociale spilleregler og lære om samfundets uskrevne regler og normer. - Eksklusion betyder, at beboerne udelukkes/ikke deltager i dele af samfundet, hvor de ikke har samme forudsætninger som andre. c) Voksne personer med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Beboerne modtager bred pædagogisk støtte, vejledning, rådgivning og omsorg i alle livets forhold. Målgruppen har behov for forudsigelighed og en vis struktur i hverdagen for at have overskud til at opfylde egne behov. 19

20 d) Lindegårdens etiske grundlag definerer vi følgende måde: Hæderlighed er for os, ærlighed i mødet med beboerne/brugerne. Empati er for os, indføling, rettidig og kærlig omsorg. Værdighed er for os, retten til at være det menneske du er. Ansvar er for os, forpligtelsen til at være professionel og personlig på arbejdet og ikke privat. Respekt er for os, at bevare den enkeltes personlige værdighed. Anerkendelse er for os, at andre mennesker er lige så meget værd som dig selv. Lindegårdens principper for det daglige pædagogiske arbejde er, at personalet udviser etisk og moralsk adfærd i kontakten/samspillet med beboerne/brugerne. Personalet skal udvise fælles holdning i forhold til respekt for den enkeltes ret til at have værdi, opleve at blive taget alvorligt, at kunne vælge, handle og blive forstået, at opleve tryghed og selvværd i hverdagen. Vores mål er, at beboerne/brugerne har størst mulige indflydelse på eget liv og livskvalitet. Vi tager udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og ønsker. Vi målretter indsatsen til den enkeltes behov og opretholdelse og udvikling af færdigheder, med respekt for det hele menneske. Vi arbejder for at give den enkelte mulighed for livsudfoldelse gennem kontakt, støtte, vejledning og omsorg, samt tilbud om samvær og aktiviteter. e) Vi forventer, at den studerende skriver logbog med henblik på fastholdelse af praktikdokument og læringsmål og som oplæg til diskussion i vejledningstimer og til pædagogiske møder. 3. praktikperiode Vi forventer: - at den studerende deltager i det daglige pædagogiske arbejde, ved selvstændigt at planlægge og udføre pædagogisk forløb med udvikling som resultat - at den studerendes kompetence og ansvar er skærpet og har opnået en højere faglig bevidsthed. - at den studerende nu kan perspektivere, relatere, diskutere, formulere, overskue og underbygge egne refleksioner. - at den studerende kan arbejde bevidst med udvikling af strategier og holdninger og kan tage ansvar for i forhold til det pædagogiske arbejde. 20

21 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession a) Professionens arbejdsområder og opgavefelt b) Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder c) Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, d) herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder e) Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces f) og professionens historiske og kulturelle udvikling g) Professionsbevidsthed og -identitet h) Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver a) Hjemmevejledernes arbejdsområde omfatter en bred vifte af tværprofessionelt samarbejde til gavn for den enkelte beboer. Opgaverne varierer afhængig af den enkelte beboers ønsker, behov, ressourcer og forudsætninger, lige fra personlige basale behov ( fx mærke eller begrænse sult og tørst, badning, tandbørstning og meget mere), sociale relationer og netværksdannelser, fysiske behov og udfoldelser, til jobansøgninger. b) Der udarbejdes pædagogiske handleplaner og pædagogiske metoder ud fra beboernes egne ønsker, behov, ressourcer og forudsætninger. Handleplanerne udarbejdes ud fra fast tilrettelagt metode og skema. c) Respekt og anerkendelse ligger til grund for vores daglige virke i bofællesskaberne og det indebærer, at vi på bedst mulig måde søger at støtte, hjælpe og vejlede den enkelte i udvikling, selvindsigt og selvstændiggørelse og værdifuldt liv. d) Viden om normaludvikling, neuropædagogik og forskellige former for kommunikation, er med til at danne grundlag for udarbejdelse af metoder til vore beboere med funktionsnedsættelser. e) I takt med samfundsudviklingen er der blevet og bliver stillet større krav om synliggørelse af praksis og krav til dokumentation og kontrol på området. Der er love og regler til beskyttelse af målgruppen og der er mere fokus på målgruppen end tidligere. f) Individualismen har stor betydning for professionens virke, da der stilles større krav i forhold til ydelserne for den enkelte beboer. g) Det er vigtigt at den professionelle er klædt på til opgaverne og gør sig bevidst om hvilke krav der stilles både i forhold til den enkelte, samfund og pårørende. Desuden er det vigtigt at være bevidst om hvor grænserne til andre professioner går, da det tværprofessionelle samarbejde udgør en stor del i det daglige arbejde. h) For at opnå bedst mulig resultat i et tværprofessionelt samarbejde er det nødvendigt at hjemmevejlederen er professionel og ikke privat, lydhør, tydelig i sit budskab, tolerant og ydmyg i forhold til opgaven. 21

22 3. PRAKTIKPERIODE: FAGLIGE KOMPETENCEMÅL Beskrivelse af, hvor og hvordan den studerende kan arbejde med de faglige kompetencemål jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen Beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession Den studerende skal udføre og planlægge et selvstændigt pædagogisk forløb i bofællesskabet, med udvikling som mål og resultat. Der forventes, at den studerende beskriver mål og metode inden forløbet udføres. Før, under og efter forløbet vil vejleder være til rådighed som supervisor. Yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov Vi forventer, at den studerende nøje overvejer og beskriver behov og formål med den udvalgte gruppe, i forhold til det pædagogiske forløb. For at målrette indsatsen forventes der forslag af metoder til brug for gennemførelse af forløbet, hvilke kan diskuteres og perspektiveres ved pædagogiske møder og til vejledningstimer. Redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt Den studerende kan overskue og arbejde bevidst med at udvikle strategier og holdninger, er opsøgende i forhold til specifik viden på særlige områder der er vigtige for målgruppen og tager ansvar for det pædagogiske arbejde der udføres. Dette redegøres og diskuteres med vejleder. Skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder Vi forventer, at den studerende analyserer og reflekterer i forhold til egen erfaring og praksis og at det sker i dagligdagen i bofællesskabet samt til møder og vejledningstimer. Vi forventer også, at den studerende analyserer og reflekterer samt deltager i og forholder sig kritisk i forhold til bofællesskabets praksis og metoder og derved opnår viden og erfaring. Redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling Der forventes at den studerendes kompetence og ansvar er skærpet, at der er opnået en høj faglig bevidsthed i forhold til egen praksis og at den studerende kan relatere, kombinere, formulere og underbygge sine refleksioner, både i forhold til at dokumentere det pædagogiske forløb såvel som til pædagogiske møder og vejledningstimer. 22

23 LITTERATUR Praktikstedets forslag til relevant litteratur for 3. praktikperiode Aftales med praktikvejleder MENNESKER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE Beskrivelse af praktikstedets pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er for specialiserings-området, Mennesker med nedsat funktionsevne, jf. Bilag 8 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser Der er læring i det daglige pædagogiske arbejde, da udgangspunktet er det enkelte hele menneske og dets behov, ressourcer, forudsætninger og ønsker. Grundlæggende arbejder vi ud fra mennesket i fokus, børns normale udvikling, udviklingsalder og forskellige kommunikationsformer. Konkrete metoder udarbejdes i forhold til den enkelte beboer. Det kan handle om forudsigelighed i beboerens hverdag, hvor vi prøver at finde den bedst egnede måde for beboeren, at overskue dagligdagen. En metode kan være brug af strukturtavle med piktogrammer, tekst eller symboler, der viser beboeren hvad dagen indeholder og det kan være vi bruger et målebånd vi klipper en dag af ad gangen, så vi kan tælle hvor mange dage der er til en bestemt begivenhed. På den måde kan det være at beboeren kan overskue hvad der sker både i dag og i fremtiden. Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår Mange af vore beboere befinder sig i en gråzone mellem det normale og sin funktionsnedsættelse. Det vil sige, at de er meget velfungerende på mange områder og på andre områder har de ikke samme ressourcer og forudsætninger som andre, hvilket gør at de kan komme ud for mange nederlag og frustrationer, da de ikke kan leve op til almindelige normer og forventninger. I forhold til arbejde og fritid er der begrænsede muligheder, tilbuddene begrænser sig til beskyttede værksteder og væresteder. Dog forekommer der, at nogle af vore beboere kommer i job med løntilskud, populært kaldt skånejob, hvor arbejdet foregår på en almindelig arbejdsplads det kan for eksempel være en fabrik. Det kræver ekstra ressourcer på arbejdsstedet, da vore beboere ofte har brug for ekstra støtte i sin funktion. Det er der ikke så mange arbejdspladser der har. Funktionsnedsættelse og livsmuligheder Vi har i mange år arbejdet ud fra devisen så tæt på det normale som muligt og er kommet til den konklusion, at normalbegrebet er svært at definere, da mange normale ting for vore beboere er anderledes og er forskelligt fra person til person. For at støtte og vejlede den enkelte beboer bedst mulig, udarbejder vi pædagogiske handleplaner ud fra en brugerudviklingssamtale (BUS). Derudover kan vi foranstalte forskellige udredninger og afklaringer i samarbejde med for eksempel jobkonsulenter, sagsbehandlere, ergoterapeuter, fysioterapeuter, egen læge eller andre tværprofessionelle samarbejdspartnere, med det formål, at give beboeren de bedste betingelser for at udfolde og udvikle sit liv. Inklusion og eksklusion Beboerne i bofællesskaberne har hjemmedage, det vil sige, at de i løbet af ugen har fri fra arbejde til at udføre andre praktiske ting, så som rengøring, vasketøj, lægebesøg, indkøb, fysioterapi og meget andet. Meget af det 23

24 beboerne gør på hjemmedagen er et led i inklusion, da de bliver trænet i at benytte sig af de tilbud og instanser der er i det omkringliggende samfund. Ud over hjemmedagens aktiviteter deltager beboerne i ferierejser på lige fod med andre og benytter sig af biografer, teater, biblioteker, restaurantbesøg m.m. Hvor det er muligt, samarbejder vi med jobcentret om, at inkludere beboere på arbejdsmarkedet i form af at finde arbejdspladser der modtager personer i job med løntilskud (daglig tale: skånejob). Vi oplever, at det er blevet vanskeligere at finde skånejobs til vore beboere, som følge af finanskrisen og på den måde bliver de ekskluderede fra normalområdet, da de ikke har samme forudsætninger som andre. Omsorg, magt og relationsdannelse Hjemmevejlederens rolle er hele tiden at være opmærksom på de signaler beboerne sender og det beboerne giver udtryk for, samtidig skal hjemmevejlederen analysere objektivt og ikke lave egne fortolkninger. Her er det meget vigtigt at delagtiggøre kolleger og andre sparringspartnere i analysen, sådan at beboeren får den optimale hjælp, omsorg og vejledning. Det er vigtigt at beboerne har indflydelse på eget liv og at relationen mellem beboer og hjemmevejleder er tryg og ligeværdig, da der ellers kan opstå en skævvridning af magtforholdet mellem beboer og hjemmevejleder. Hjemmevejlederne er ledestjerner for beboerne. Samarbejde med brugere, pårørende og professionelle Vi har et dagligt samarbejde med beboerne og da de er myndige personer bestemmer de selv, hvorvidt pårørende skal involveres i deres afgørelser og valg. Dette gælder også for involvering af andre tværprofessionelle samarbejdspartnere. Det er også beboernes afgørelse, hvorvidt de ønsker at hjemmevejlederen deltager fx ved lægebesøg. Beboerne skal underskrive en samtykkeerklæring, når hjemmevejlederne indgår aktivt i et samarbejde fx med læge/speciallæge, sagsbehandler m.fl.. Der afholdes Brugerudviklings samtaler (BUS), som danner grundlaget for udarbejdelse af pædagogiske handleplaner. Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen Beboerne har mulighed for at knytte sig til et støtte og aktivitetscenter i en af de omkringliggende kommuner. Der er mulighed for beskyttet beskæftigelse og dagtilbud. Gymnastik og motion kan foregå på i et lokalt træningscenter. Brugerinddragelse og rettigheder Der afholdes ugentlige husmøder i bofællesskaberne med støtte fra hjemmevejlederne, hvor fælles beslutninger tages på demokratisk vis, hvor flertallet bestemmer og der er en stemme til hver beboer. I det daglige har beboerne selv indflydelse og bestemmelse over eget liv. Beboerne har samme rettigheder som alle andre og stemmer fx til kommune- og folketingsvalg. Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen, herunder centrale handicappolitiske målsætninger Loven om social service, 85 Pensionsloven Socialministeriets vejledning om: Seksualitet uanset handicap Pårørendeorganisationen LEV (landsforeningen Evnesvages vel) Handicaporganisationen ULF (Udviklingshæmmedes landsforening) 24