Indhold. 2 Leder. C-Nyt. 3 Cykelstier. Ansvarshavende redaktør. 4 Konservatisme er social ansvarlighed. Redaktionssekretær

Transkript

1 Indhold C-Nyt Nr årgang 2011 Ansvarshavende redaktør Morten Weiss-Pedersen Redaktionssekretær Lis Gregersen I redaktionen Flemming Hansen C-Nyt s adresse Kåsvænget 11, Strib 5500 Middelfart Telefon Stof til næste nr. modtages senest den 15. i måneden før udgivelsen. Bladet udkommer i marts, juni, september og december. De i C-NYT fremkomne artikler afspejler ikke nødvendigvis vælger foreningens holdninger. 2 Leder 3 Cykelstier 4 Konservatisme er social ansvarlighed 7 Nyt konservativt byrådsmedlem 10 Grundlovstale den 5. juni Gratisprincippet er i strid med grundlovens ånd 17 Formanden har ordet Oplag 125 stk. Layout og tryk MV-Tryk A/S C-NYT MIDDELFART JUNI

2 Leder Af gruppeformand Morten Weiss-Pedersen Tre er mere end to :-) Det gælder også i lokalpolitik, hvor Johannes Gregersen og jeg er glade for at kunne byde Nicoline Damkjær Meltofte velkommen i gruppen. Med vor nye partifælle er vi nu repræsenteret også i Socialudvalget og mangler nu kun et hoved i Teknisk Udvalg. Det må vi håbe er muligt efter næste byrådsvalg! Samtidig gælder, at Nicoline repræsenterer gode og rimelige socialkonservative holdninger fjernt fra rå Junglelovs liberalisme baseret på, at den enkelte uanset forudsætninger skal klare sig selv. En ægte konservativ forventer også, at man som borger tager ansvar for familien og sig selv indtil det tidspunkt, hvor kræfterne ikke er til det mere. Her træder et anstændigt samfund hjælpende til med støtte og hjælp efter behov. Ligeledes glædeligt i forbindelse med udvidelsen af gruppen er det forhold, at Nicoline kommer fra den østlige del af vores nye storkommune, hvor vort parti traditionelt ikke har stået så stærkt. Den geografiske ubalance er der nu gjort noget ved, så vi i byrådsgruppen yderligere kan formulere politik og ideer til fordel for hele kommunen, og hvor en lokal repræsentant bringer os tættere på, hvad der rører sig af meninger og holdninger i lokalsamfundene. Håbet og udfordringen vil være at sikre yderligere geografisk balance, når vi om ikke engang to år skal til på ny sammensætte den konservative byrådsliste forud for valget november Skulle medlemmer i den forbindelse gå med en lokalpolitiker i maven, så hold jer endelig ikke tilbage. Der er masser af plads på listen :-) Endnu engang velkommen til Nicoline på holdet og God Sommer til alle medlemmer og annoncører. 2 C-NYT MIDDELFART JUNI 2011

3 Cykelstier Af Johannes Gregersen, byrådsmedlem Fra ide til handling I 2008 lavede jeg en samlet plan for trafikafviklingen for Middelfarts byområde med fokus på parkeringsforhold, stisystemer, ensretning af visse veje og tilkørselsforhold for lastbiler og personbiler til Middelfart by. Målet var en sikker, hurtig og smidig tilkørsel på de bløde trafikanters præmisser, hvor bilernes dominans ophører. Det gøres ved: At adskille de bløde trafikanter gående og cyklister - fra bilisterne. At bruge de nedlagte jernbanespor til cykel- og gangstier At lave cykelstier som sikker skolevej i hele kommunen Derfor har vi Konservative hvert år ved budgetforhandlingerne fået afsat beløb til anlæg af cykel- og gangstier. I år til anlæg af cykelsti fra Den nye Lillebæltsbro til Fyensvej og en tunnel under jernbanesporet Rasmus Poulsensvej Bane - vænget. Cykelstien mellem Gl. Banegårdsvej og Havnegade er anlagt. Især tunnelen under jernbanesporet vil få stor betydning, fordi det giver mulighed for en mere sikker tilkørsel til Østre Skole fra Banevænget i stedet for som nu fra Viaduktvej. I forbindelse med udvidelsen af motorvejen skal broen på Jyllands-vej lægges om. Vejdirektorat foreslår en meget dyr løsning med en dob belt cykelsti og en tunnel under Jyllandsvej. Fra den konservative byrådsgruppe foreslår vi, at kommunen og Vejdirektoratet samarbejder om at gøre det gamle Bogense jernbanespor til cykelog gangsti fra Den nye Bro til Røjle, således der ikke kommer cyklister på Jyllandsvej mellem Staurbyskov vej og Skovsvinget. Det vil give en mere sikker afvikling af trafikken både for cyklister og for bilister fra motorvejen og samtidig være en bedre og billigere løsning for Vejdirektoratet og Middelfart Kommune. Trafikplanlægning foregår ud fra en lang tidsplan, derfor har vi Konserva tive ideerne klar, når mulighederne byder sig. C-NYT MIDDELFART JUNI

4 Konservatisme er social ansvarlighed Af Brian Mikkelsen, økonimi- og erhvervsminister Egentlig burde jeg som konservativ være smigret, når Thomas Aastrup Rømer skriver»konservatismen er navnet på samfundets urstof«. Selvom jeg opfatter mig som en ambitiøs mand og Det Konservative Folkeparti som partiet for de stræbsomme, så er det alligevel at tage munden lidt for fuld. Det går imidlertid helt galt, når Thomas Aastrup Rømer i en i øvrigt spændende kronik skriver, at konservatisme henviser til alt eller intet. Begge dele er faktisk forkert. Hvis jeg skal sammenfatte konservatisme i to ord, bliver det»social ansvarlighed«. Det er alment anerkendt, at konservatismen som et af sine politiske kendetegn har det sociale hensyn. Troen på, at vi som et fællesskab har et ansvar for at tage os af de svageste. At der med retten til at udfolde sig også følger pligten til at tage sig af de svageste. Vi tror ikke på den usynlige hånd, men på pligten til at holde hånden under dem, der ikke kan selv. Og netop her er pointen i forhold til ikke mindst socialisterne. Vi ønsker ikke at bruge sociale hensyn som et skalkeskjul for en jantelovsbåret omfordeling via skatter og offentlige tilskud. Jeg vil gerne understrege, at vi konservative ikke er grundlæggende modstandere af skat. Der er saglige grunde til at inddrive skat. Og lige siden man i middelalderen indførte told, har der fundet en vis omfordeling sted via de offentlige kasser. Den konsekvens anerkender vi. Problemet er, når omfordelingen bliver selve målet. At samfundet løser en række fælles opgaver vil nogle sikkert opfatte som mere eller mindre socialistisk. Men det er helt forkert og udtryk for en historieløshed. Netop fællesskabet - uanset om det var for stammens fælles forsvar, middelalderens bymure, 1800-tallets jernbaner eller det 20. århundredes børnehaver - er en klassisk enhed. Nuvel, arten og omfanget af de fælles opgaver har udviklet sig meget over tid. I de fleste tilfælde glidende og evolutionært. Bemærk det manglende r foran evolu- 4 C-NYT MIDDELFART JUNI 2011

5 tionært. Dette ene bogstav rummer begivenheder, hvor respekten for historien, mennesket og fremtiden ikke var til stede. Det var da også netop den franske revolution og dens blodsudgydelser, der først førte til en nærmere definition af konservatisme. Den blev ikke skabt ved denne lejlighed, men defineret. Konservatismen har netop i sig respekten for generationerne og er dermed i sagens natur ikke opstå-et pludseligt, men som summen af mange menneskers erfaringer - gode som dårlige. Selve den rolige udvikling - evolutionen - er i sig selv et kendetegn, der respekterer menneskets mulighed for at tilpasse sig. Deri ligger også en social ansvarlighed. De stærke, dem med mange ressourcer, er de, der lettest kan tilpasse sig pludselige forandringer. Revolutionerne fjer ner ofte også den produk-tion og den økonomiske struktur, der er selve basis for det sociale sikkerhedsnet. Så økonomisk og social ansvarlighed er forbundne begreber. Nu er det heldigvis sjældent, at samfundet ødelægges så dramatisk som i det tidligere Sovjetunionen, der fortsat på mange parametre har en svag økonomisk struktur 94 år efter revolutionen. I den sammenhæng virker 2020-planen som et øjebliksbillede. Uden at skulle gå ind i en detaljeret drøftelse af regeringens forslag, så er det udtryk for social ansvarlighed i tide at forebygge de byrder, som ellers vil ligge på skuldrene af vores børn og børnebørn. Det er her, det, vi konservative kalder generationskontrakten, opbygges. Ikke alene den føromtalte respekt for alt det, der er opbygget af vores forfædre, men også en rettidig omtanke for dem, der følger efter - social ansvarlighed. Nu virker Sovjetunionen som eksempel på og argumentation for rettidig omhu nok lidt drastisk. Men vi kan let tage udgangspunkt i det hjemlige. I 1972 ramte oliekrisen Danmark og resten af den vestlige verden. Men i stedet for en rettidig social ansvarlighed blev der udvist en danmarkshistorisk uansvarlighed. Den var så stor, at 1970ernes gæld først var betalt helt af, lige før den nuværende krise ramte. 1970ernes uansvarlighed tvang den borgerlige regering i 1982 til at gennemføre en række drastiske indgreb, som især havde konsekvenser for de unge, der ikke havde været med til at opbygge gælden. Der blev ikke i 1970erne udvist social ansvarlighed, og generationskontrakten blev brudt. Jamen, hvordan kan I være socialt ansvarlige, når I har gennemført en dagpengereform og ønsker en førtidspensionsreform? Det er faktisk gode eksempler på netop den sociale ansvarlighed. Den er ikke synonym med lette løsninger. Uden disse indgreb vil problemerne vokse sig endnu større, og vi ville ikke udvise social ansvarlighed, og generationskontrakten ville være brudt - endnu en gang. Når det gælder førtidspensionen, så mener vi konservative, at det er spild af menneskelige såvel som økonomiske ressourcer, at vi giver unge mennesker en varig førtidspension. Den unge pige, der lider af anoreksi, skal C-NYT MIDDELFART JUNI

6 jo ikke parkeres foran Tv et resten af livet. Vi skal tage hånd om hende og sørge for, at hun igen bliver en aktiv del af samfundet. Mest af hensyn til hende selv, men også af hensyn til alle de andre svage, der vil lide, hvis vi ikke styrer økonomien. Hvilke ændringer partierne ender med at blive enige om, er ikke så vigtigt her. Det er holdningen - den sociale ansvarlighed. For os konservative er satsningen på ud dan nelse også en del af denne langsigtede tænkning. Vi har brug for veluddannede borgere, hvis vi skal bevare vores status som et af verdens rigeste samfund. Det er ikke kun økonomisk, men også åndeligt og kulturelt begrundet. For os konservative er der stor sandhed i udtrykket, at»mennesket lever ikke af brød alene«. Ligesom konservatismen selv er samfundet udformet af tænksomme og uddannede mennesker, der har turdet gå foran for at forbedre samfundet, som det til stadighed er sket gennem århundreder og årtusinder. Igen er der respekten for generationerne. Derfor holder vi også kristendommen i hævd. Ikke for at tryne anderledes tænkende, men af respekt for vores historie. Danmark er et kristent samfund og selv hos de danskere, der ikke tror på Gud i nogen afskygning, er deres moralopfattelse formet af, at de er vokset op i et kristent, protestantisk samfund. Det er også nutidigt præget af, at de er vokset op i et samfund, der værdsætter de demokratiske frihedsrettigheder, viljen til at tage sig af de svageste og i det hele taget respekten for det enkelte menneske. Ingenting kommer af sig selv, undtagen lommeuld. Og det gælder også de gode rammer, som vores samfund sætter om dagligdagen. Danmark er i USA blevet kåret til verdens bedste iværksætterland. Heller ikke det kommer af sig selv og bevares heller ikke automatisk. Der skal hele tiden gøres en indsats for at skabe nye iværksættere og for at gøre det så let som muligt for dem, der tør. Politibetjenten sikrer tryghed. Folkeskolelæreren uddanner fremtidens ledere. Socialrådgiveren tager hånd om de svageste. Men det er ikke dem, der skaber den vækst, som vi alle skal leve af og som skal sikre de helt nødvendige funktioner i samfundet. Det sikres kun gennem social ansvarlighed, gennem konservatisme. Uden at skulle gå ind i en detaljeret drøftelse af regeringens forslag, så er det udtryk for social ansvarlighed i tide at forebygge de byrder, som ellers vil ligge på skuldrene af vores børn og børnebørn 6 C-NYT MIDDELFART JUNI 2011

7 Nyt konservativt byrådsmedlem Af Nicoline Meltofte, byrådsmedlem Min uddannelse som sygeplejerske blev afsluttet 1996, jeg har nu i en del år været ansat på OUH s intensivafdeling for hjerte- og karkirurgi. Siden år 2000 har jeg boet i Blanke nær Båring, er gift og har to børn, som går i Båring skole. I næsten lige så lang tid har jeg deltaget i det lokale menighedsråd, de sidste 7 år som formand. Op til kommunalvalget blev jeg opfordret til at opstille på Venstres valgliste og kom derved i Middelfarts kommunalbestyrelse. Efterhånden blev jeg her klar over, at mine synspunkter oftere var i overensstemmelse med byrådets konservative medlemmers holdninger og valgte derfor at skifte parti. Herved håber jeg at kunne bidrage mere praktisk og mere effektivt til de beslutninger, jeg finder gavnlige for kommunen. C-NYT MIDDELFART JUNI

8 8 C-NYT MIDDELFART JUNI 2011

9 Alt i belysning - indendørs - udendørs Stort udvalg Hårde hvidevarer - salg - reparation Odensevej Middelfart jesper@bennike-el.dk Tlf Fax Mobil Østergade 24 st Middelfart Telefon C-NYT MIDDELFART JUNI

10 Grundlovstale den 5. juni 2011 Af MF Carina Christensen Det farligste, der kan ske i et samfund som vores er, hvis vi tager vores demokratiske frihedsrettigheder for givet. Det må vi aldrig gøre. Et demokrati som det danske er ikke noget gudsgivent. Vi skal værne om det. Vi skal passe på det. Og vi skal huske på, at det kun er omkring hver femte af verdens knap 200 nationer, som har en fri og demokratisk grundlov svarende til vores. Derfor er grundlovsdag uhyre vigtig for alle os danskere. I dag fejrer vi vores folkestyre, vores frihedsrettigheder, vores demokrati, vores ytringsfrihed. De rettigheder og den tryghed, som vi alle sammen har her i Danmark, er langt fra noget, som er alle verdens mennesker forundt. Men heldigvis oplever vi nu, at der tændes et nyt håb i flere dele af verden: I Nordafrika og i Mellemøsten. Det arabiske forår har skub-bet gang i en udvikling, som aldrig kan skrues tilbage. Vi er lige nu vidner til en historisk opløsning, som er helt på højde med Berlinmurens fald i Europa. Vi ser modige befolkninger i Egypten og Tunesien, som nu har valgt demokratiets vej. En vej, som skal lede frem mod frie valg. En vej, hvor befolkningerne selv skaber deres fremtid. Omvæltningerne i de lande er en historisk chance for de demokratiske kræfter. Siden 2003 har Danmark støttet de kræfter, der nu arbejder for demokratiske reformer i regionen. Det kan vi alle sammen være stolte af. Vi må og skal understøtte den demokratiske udvikling, og vi skal indrette vores samarbejde med landene, så det står klart, at demokrati og reformer betaler sig. I nogle af landene er de legitime krav om reformer desværre blevet mødt med massiv vold og undertrykkelse. Ikke mindst i Libyen ser vi, hvordan en brutal diktator nægter at løsne sit jerngreb om befolkningen. Lige nu deltager danske fly i NATO s håndhævelse af Sikkerhedsrådets resolution over Libyen. Det sker med bred opbakning fra det danske folketing. Og det var som bekendt et historisk enigt folketing, der sendte danske fly til Sicilien for at deltage i beskyttelsen af civilbefolkningen i Libyen. Desværre varede enigheden kun kort: Enhedslisten 10 C-NYT MIDDELFART JUNI 2011

11 fik kolde fødder og trak sin støtte til den militære aktion - med en undskyldning om, at det nu skulle have udviklet sig til en borgerkrig. Igen oplever vi, at Enhedslisten holder med det forkerte hold. Ved at trække deres støtte, så støtter de indirekte Gaddafi. Gadaffi er den nemlig eneste, der har gavn af tøvende og vaklende lande og partier: Han kan spille dem ud mod hinanden, og han vil gøre alt, hvad han kan for at splitte den koalition ad, der skal sikre, at han ikke begår folkedrab. Hvis nogen et kort øjeblik havde troet, at Enhedslisten for alvor ønsker at være med til at sætte dagsorden i international politik og fremme demokrati i verden, så fik vi alle her syn for sagen: Enhedslisten brugte desværre den første undskyldning til bekvemt at sætte sig på sidelinjen - alene for at undgå det ubehagelige, som nu engang er en del af virkeligheden, hvis man vil forhindre diktatorer som Gadaffi i at udføre deres brutale magt. Heldigvis står alle Folketingets øvrige partier fast. Krig er hæslig. Men engang imellem er alternativet værre. Og det er det i det libyske tilfælde. Der er ingen vej udenom for at få standset Gaddafis muligheder for at slagte sit eget folk. Den amerikanske aktion mod Osama bin Laden var en skelsættende begivenhed i indsatsen mod terrorisme. Den er kulminationen på flere års systematisk indsats. På et stærkt internationalt samarbejde, der har sat al-qaida under pres. Men - vi må ikke være naive. Faren for terrorangreb er ikke forsvundet. Heller C-NYT MIDDELFART JUNI 2011 ikke her i Danmark. Al-Qaida og andre terrorgrupper vil fortsætte, og vi skal stadig gøre alt for at beskytte det danske samfund mod terror. Herhjemme oplever vi stadig terrorister, der går direkte efter Jyllands- Posten som hævn for avisens offentliggørelse af Muhammed-tegningerne. Desværre eksisterer der stadig - i radikale islamistiske kredse - et had mod de frihedsværdier, som vores samfund bygger på. Ethvert angreb på Jyllands Posten er et angreb på os alle og vores fælles frihedsrettigheder. Derfor er det afgørende, at vi i fællesskab kæmper for og står fast på det frie samfunds værdier. Den internationale indsats i Afghanistan er helt central i kampen mod terror. Opgaven er ikke færdig, men vi er på vej ind i en ny fase. Afghanerne er i år begyndt at overtage ansvaret for deres lands sikkerhed. Vi træner allerede afghanerne, så de kan overtage det fulde ansvar med udgangen af Vi har grund til at være tilfreds med, at et bredt flertal i Folketinget her i foråret blev enige om en gradvis omstilling af det danske bidrag frem mod Og her på grundlovsdag er der al mulig grund til at sende en hyldest til vores soldater i Afghanistan og i andre lande. De må på intet tidspunkt være i tvivl om den opbakning de får fra os herhjemme. Og det samme gælder deres familier og pårørende. De må dagligt leve med den frygt, det er at have unge udsendt i krig. Vores soldater yder en kæmpe indsats og indsatsen nytter. 11

12 Siden vi startede opgaven i Afghanistan har ti gange så mange fået adgang til sundhed. Over halvdelen af børnene går nu i skole også pigerne. Og der er trykt mere end 140 mio. skolebøger. Det fortjener vores største anerkendelse og respekt. Ytringsfrihed og pressefrihed er vigtige grundpiller i et demokrati, og demokratiet kan ikke overleve, hvis vi ikke har ret til at tale frit og sige det, som vi mener. Desværre er det langtfra altid det billede, der tegner sig, når man ser på tingene globalt. Vi ved jo godt, at det står slemt til i lande som Kina, Nordkorea, Libyen og Usbekistan. Vi ved også godt, at ytringsfriheden og pressefriheden ikke stortrives i store dele af Mellemøsten. Men når pressefriheden halter i et EU-medlemsland som Ungarn, så er pro blemet rykket alt for tæt på. I Ungarn vedtog man kort før jul en ny medielov, som har rejst enorme protester i EU og hos flere europæiske regeringer. Den ungarske regering har besluttet at lave et medieråd, som har fået magt til helt at lukke eller udstede enorme bøder til tv-stationer, radiostationer, dagblade eller aviser, hvis de ikke laver en såkaldt»afbalanceret dækning«. Det er alene medierådets med lemmer, der afgør, om balancen er overholdt og de medlemmer består udelukkende af repræsentanter fra regeringspartiet i Ungarn, som vandt magten i efteråret. Den Internationale Journalistsammenslutning har udtalt, at den nye ungarske medielov er»fuldstændig uforenelig«med pressefriheden og ytringsfriheden. EU har omgående krævet, at dets medlemslande skal være forbilleder for pressefriheden, og heldigvis har presset fra EU og andre EU-medlemslande virket: Ungarn er blevet tvunget til at ændre sin nye lov. Også den danske regering deltog aktivt i kritikken af Ungarn. Situationen viser, at ytringsfrihed og pressefrihed ikke er nogen selvfølge. Heller ikke i formelt demokratiske lande som Ungarn. Danmark må sammen med alle andre demokratiske lande stædigt holde fast i, at kampen for ytringsfrihed og presse-frihed til stadighed skal kæmpes. Vi har friheden til at forsvare de værdier. Den frihed skal vi selvfølgelig benytte os af. Desværre er det ikke kun i Ungarn, at den er helt gal. Selv her i Danmark oplever vi lige nu, at en ledende politiker i Socialdemokratiet, den politiske ordfører Henrik Sass Larsen, er gået i krig mod det, som han kalder, de borgerlige medier. Efter flere måneders skriverier om efterlønnen og kritik af Socialdemokraternes og Socialistisk Folkepartis økonomiske planer, er Sass Larsen nu blevet så sur på Jyllandsposten, Børsen og Berlingske, at han truer med at tage mediestøtten fra de 3 aviser. Man tror det næsten ikke. Socialdemokraterne er nu tilsyneladende nået dertil, at de går til angreb på selveste pressefriheden alene fordi de ikke kan lide, hvad der bliver skrevet om dem i aviserne. Det er en decideret uhyggelig tankegang. Og det nytter intet, at Sass Larsen senere gik ud og kaldte det for en 12 C-NYT MIDDELFART JUNI 2011

13 vittighed. Skaden er sket. Pressefrihed er ikke noget, som man spøger med. Slet ikke som politiker. Vi lever i et frit og demokratisk land, hvor pressen på ingen måde er underlagt politisk kontrol eller styring. Og politikerne bør ikke engang for sjov gøre sig forestillinger om, at de kan bruge mediestøtten til at bestemme, hvad der skal skrives i aviserne, og hvilke spørgsmål journalisterne kan tillade sig at stille. Det er censur ad bagvejen i direkte strid med vores grundlov. Det gør det kun værre, at udmeldin-gen fra Henrik Sass Larsen kom få dage efter, at Socialdemokraterne i deres økonomiske plan har meldt ud, at de efter valget vil fratage borgerlige forskere og borgerlige meningsdannere støtte for 100 millioner kroner - hvis de får magt som de har agt. Socialdemokraternes og Henrik Sass Larsens udmeldinger er hverken morsomme eller meningsfulde. Tværtimod er det trist og dybt alvorligt, når danske politikere afslører en så fundamental mangel på demokratisk forståelse. Vi må aldrig glemme, at mange af vores forfædre kæmpede en hård kamp og gav mange ofre for, at vi i dag står, hvor vi står. I et frit og demokratisk land med ytringsfrihed hvor pressen kan agere frit. Opgiver vi at beskytte de værdier, så risikerer vi at skrue Danmark århundreder tilbage til en tid, hvor alt var kontrolleret, og hvor valget stod mellem de politisk korrekte holdninger eller et liv i forfølgelse. Det må aldrig ske. Det må selv Henrik Sass Larsen kunne forstå. C-NYT MIDDELFART JUNI 2011 I Danmark har vi altid haft en politisk kultur, hvor vi har løst tingene relativt fredeligt. Dialogen har været i centrum, og der har været en god tradition for at høre på minoriteters synspunkter. Det så vi tydeligt tilbage i januar, hvor den islamistiske organisation, Hizb ut-tahrir, ville holde et stort debatmøde i intet mindre end Det Kongelige Bibliotek i København. Formålet med Hizb ut-tahrirs debatmøde var at sætte fokus på pligten til væbnet modstand for muslimerne i Afghanistan. Det var altså indirekte en trussel mod de danske soldater og andre vestlige soldater i Afghanistan. Ikke overraskende satte det en del danske sind i kog. Vores konservative kulturminister, Per Stig Møller, opfordrede Det Kongelige Bibliotek til at aflyse mødet. Det afviste Det Kongelige Bibliotek pure og direktøren på biblioteket er da også i sin gode ret til at afvise, at politikerne blander sig. Men det førte berettiget til stor debat, om det var en klog beslutning at Det Kongelige Bibliotek skulle lægge lokaler til et så omstridt debatmøde. Min personlige holdning er: Nej. Jeg synes ikke, at Hitz-but tahrir skulle have haft lov til at holde deres kontroversielle debatmøde i Det Kongelige Bibliotek. Ikke fordi de ikke har forsamlings- og ytringsfrihed. Det har de selvfølgelig. Hizb ut-tahrir er en lovlig organisation i Danmark, og derfor må den som alle andre foreninger holde møder, lige så meget den vil. Men omvendt så har vi altså også lov til at sige Hizb ut- Tahrir imod. Det Kongelige Bibliotek har 13

14 på ingen måde pligt til at stille deres lokaler til rådighed for Hizb ut-tahrirs anstødelige debatmøder. Det er ikke et anslag mod foreningens ret til at mødes: Det er et spørgsmål om smag. Mødet blev dog som bekendt afholdt. Og næsten 400 danskere mødte op foran Det Kongelige Bibliotek og demonstrerede imod debatmødet. På den måde var mødet ikke forgæves. Som samfund blev vi tvunget til aktivt at forholde os til en fanatisk bevægelse, der udfordrer vores moderne værdier, og det fik os til at overveje, hvad vi i fællesskab kan gøre for at bekæmpe reaktionære angreb på vores friheds-idealer. Vi oplevede her igen, at vores demokrati blev sat på prøve. I dag 162 år efter sin tilblivelse - er grundloven stadig et nationalt samlingsmærke for os danskere. Og de vær dier, som den udtrykker, er stadig de værdier, som vi sætter allerhøjest i vores samfund: Det er den personlige frihed altså vores ret til at tænke, tro og tale frit. Det er boligens ukrænkelig altså, at der er grænser for, hvilke indgreb offent lige myndigheder kan tillade sig at gøre i folks private hjem. Det er ejendomsrettens ukrænkelighed at man har retten til de ting, man har købt og ejer. Det er hele vores retssamfund. Et samfund, hvor den svage har samme ret som den stærke. Det er vores politiske frihed. Det vil sige magten hos folket. På en dag som grundlovsdag er det væsentligt, at vi minder hinanden om det vigtige i at værne om de værdier, der er skabt gennem generationer - således at vi med god samvittighed kan overbringe samfundet til de generationer, der kommer efter os. Forfatteren Knud Sørensen fortæller et sted om bonden, som en sommeraften står og kigger ud over sine marker. Han tænker ved den lejlighed på generationerne før ham, som har arbejdet på samme jord, og som gennem deres daglige slid har skabt de værdier, som han har overtaget. Og han tænker på de næste generationer, som skal overtage jorden og gården efter ham. Han tænker på det ansvar, som han selv har for at overdrage værdierne i god stand til næste generation. Det er udtryk for ægte konservativ tankegang pagten mellem generationerne. Lad os derfor i dag sende en tanke til de mange generationer før os, som også gennem de sidste 162 år har været samlet på grundlovsdag d. 5. juni for at fejre de selvsamme værdier, som vi fejrer her i dag. Og lad os love hinanden, at vi vil værne om disse værdier og vores frihedsrettigheder til glæde og gavn for de generationer, der følger efter os. Rigtig god grundlovsdag. 14 C-NYT MIDDELFART JUNI 2011

15 Gratisprincippet er i strid med grundlovens ånd Af folketingsmedlem Helge Adam Møller Når jeg har besøg i Folketinget, tager jeg altid de besøgende med hen og se de originale Grundlove, både den første fra 1849, den fra 1915, hvor kvinderne endelig fik stemmeret - og den sidste fra 1953, underskrevet af Kong Frederik den 9. Alle nye folketingsmedlemmer skal underskrive, at de ubrydeligt vil overholde Grundloven, inden de sendes ind i Folketingssalen. Så langt så godt. Men ind imellem kniber det med at over holde ånden i Grundloven. Lad mig tage et eksempel. Offentlig hjælp skal kun gives til dem, der har behovet. Grundlovens 75 stk. siger på almindeligt dansk: At en person, som ikke kan forsørge sig selv og sin familie, er berettiget til hjælp fra det offentlige. Meningen med den paragraf er tydelig. Nemlig, at det kun er den person eller familie, der har brug for hjælp, som er berettiget til hjælp ikke alle andre. Fulgte man den paragraf, kunne de, der virkelig havde behov for hjælp, hjælpes bedre. Samtidig kunne der frigøres milliarder af kroner, så alle familier kom til at betale langt mindre i skat. Jo mere man kan beholde af det man tjener, jo større personlig frihed opnår man. C-NYT MIDDELFART JUNI 2011 Efterhånden får vi jo alle, rig som fattig også det store flertal, som ligger midt imellem - offentlig støtte, og det på trods af, at vi ikke har direkte behov for det. Ja, selv den influenzavaccination, som jeg gennem de sidste 30 år selv har betalt for, er nu blevet gratis udelukkende fordi jeg har passeret 65 år, og derfor tilsyneladende ikke kan klare mig selv økonomisk mere. Det samme er sket med rengøringshjælp, som jeg nu pludselig kan få tilskud til, udelukkende på grund af alder, ikke på grund af behov. Men hvorfor skal en økonomisk trængt person eller familie, via skatten betale til en velstående folketingsmand? Det er simpelthen asocialt! Intet er gratis skatteyderne betaler! Gratisprincippet har taget overhånd. Der er ikke noget der er gratis der er bare nogle andre, der betaler. Så når der leveres gratisydelser til alle os, der 15

16 selv kan betale, så er vi med til at sikre, at skatten stiger og stiger og den personlige frihed formindskes. Grundlæggende har jeg en klippefast tro på, at langt de fleste personer og familier er bedre til at administrere deres egne penge end diverse skatteministre. Dette uanset om det er Mogens Lykketoft, Ole Sohn eller Troels Lund Poulsen. Så lad os i stedet bruge pengene og gratisydelserne på dem, der virkelig har behov. Så kan de hjælpes bedre - og resten kan gives i skattelettelser. Det er både konservativt og socialt... og så følger vi Grundloven. 16 C-NYT MIDDELFART JUNI 2011

17 Formanden har ordet Af Flemming Hansen Fra agurketid til gysertid Sommeren er over dansk politik. Det valg, mange sagde, ville komme i vinter, nej til foråret, nej i forsommeren, er nu endeligt udskudt til efteråret. Folketinget går normalt på sommerferie lige efter Grundlovsdag. Det plejer at betyde hængekøje, sommerhus og afslapning for de folkevalgte. Sommeren i år bliver langt mere travl end normalt. For så snart sommeren er ovre, blæses der til valgkamp. Derfor skal de sidste forberedelser gøres nu. Valgkampen går senest i gang, når finansloven frem lægges i slutningen af august. Den bliver et oplæg til valg. De konservative kandidater på Fyn skal ud og gøre opmærksomme på sig selv og vores parti. Vores lokale kandidat Simon Birch har plakaterne og valgprogrammet klar, så skal vi alle bakke/hjælpe ham op så meget vi kan. Det ser ud til, at der bliver 2 konservative folketingspladser til Fyn. Største chancer for valg vil jeg spå: Mai Henriksen og Vivi Kier, men det betyder ikke, at vi ikke skal kæmpe for Simon - tværtimod. Vores klare mål er at gøre Simon kendt for hans holdninger og selvfølgelig få så mange stemmer som muligt. Sommeren er måske ikke tiden, hvor valget vindes eller tabes, men det er tiden, hvor adgangen til medierne er lettere. For de ukendte såvel som for de kendte. Så det gælder bare om at få de konservative C-NYT MIDDELFART JUNI 2011 holdninger frem. Jeg vil derfor opfordre alle medlemmer til at bakke op om partiet og Simon gerne med læserbreve og debatindlæg i diverse medier. Lokaldebat - sælg Middelfart Stadion Jeg mener, at kommunens bedste fodboldhold sagtens kan nøjes med 1 stadion nemlig det i Nr. Aaby. Middelfart Stadion skal så sælges og udstykkes til attraktive byggegrunde evt. et samlet byggeprojekt. Alle må holde for og spare, det skal fodboldklubberne også, lige som alle andre sportsklubber mærker det i øjeblikket. Der er ikke råd til de store armbevægelser, og derfor er det bidende nødvendigt at udnytte faciliteterne bedre og dermed billigere. Så sælg Middelfarts gl. stadion og få nogle nye skatteborgere til, som kan bidrage til festen. Go sommer! 17

18 - Tid til forkælelese ALGADE 73 MIDDELFART TLF C-NYT MIDDELFART JUNI 2011

19 Ønsker du et sundere liv? Besøg Livsstilscenteret i Østergade 34 Vi tilbyder bla. Rygestop med Ondamed Stressbehandling Smertebehandling Behandling af gigtprobelmer Sundheds og life coaching Skønhedsbehandling (samt medicinsk hudpleje) Ring i dag på Åbningstider: Mandag - fredag Desuden efter aftale ondamed Livsstilscenteret Ved Eva Adler Juul Ø s t e rg a d e M i d d e l f a r t T l f w w w. l iv s s t i l s c e n t e r e t. c o m C-NYT MIDDELFART JUNI

20 Ønsker du nyt velvære i badeværelset - så kontakt os og få en pris Sofiendalvej 8 Besøg også vores showroom! vvs-strib@stribnet.dk Vi er altid med på en lytter! Værkstedsvej Middelfart Tlf Fax C-NYT MIDDELFART JUNI 2011