Marsk Stig og Mordet på kong Erik Klipping

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Marsk Stig og Mordet på kong Erik Klipping"

Transkript

1 Materialesamling Marsk Stig og Mordet på kong Erik Klipping Østfyns Museer 2010 Udarbejdet af museumsformidler Thomas Arum

2 Mordet på kong Erik Klipping Skt. Ceciliæ nat (mellem den 22. og 23. november) 1286 blev kong Erik Klipping myrdet i landsbyen Finderup i nærheden af Viborg. Informationerne om dette sidste danske kongemord stammer fra forskellige kilder årbøger fra klostre, sagn og folkeviser som er mere eller mindre troværdige. Den ældste kilde fra 1286 siger følgende om drabet Kong Erik blev dræbt på sit leje Sankt Cæciliæ nat af sine egne mænd, dem som han havde elsket højest. Og han fik 56 sår.. De fleste kilder er enige om antallet af sår, og det store antal er tolket som, at der må stå en sammensværgelse bag. Drabet på Erik Klipping blev et yndet emne for danske folkeviser. Mange af viserne fik deres endelige form i renæssancetidens litterære miljøer i 1500-tallet. En del handler om mordet, der stadig har været husket 300 år senere. I denne vise optræder drabsmændene forklædte som cisterciensermunke: alle lod de dem klæde skære/udi gråmunkes lige... Fordi stander landet i våde. Det er også i denne folkevise det meddeles, at drabet fandt sted i Finderup ved Viborg: De vogtede ham tit, de vogtede ham ofte, de vogtede ham alle tid/de vogtede ham også den liden stund/han skulle til Finderup ride. Kongen var på rejse i sit rige, da han mødte sin skæbne. Ifølge de ældste kilder mødte Erik Klipping sine drabsmænd på åbent land. De senere beretninger om drabet fra 1300-tallet har tilføjet oplysningerne om laden, som kongen havde søgt tilflugt i. Årbøgernes ord om, at han blev dræbt af dem, han havde elsket højest, er tvetydige. Meningen kan blot være, at det var dem, han havde vist størst gunst, altså givet de højeste embeder. Den eneste, som blev dømt for personligt at have deltaget i kongemordet, var stormanden Arvid Bentsen, selvom kongens fortrolige Rane Johnsen også stod anklaget for at have været til stede og undladt at forsvare kongen. Marsken (den militære leder) Stig Andersen blev dømt for at være bagmand for mordet. Han havde ganske vist nægtet at anerkende valget af Erik Klippings søn, Erik Menved, som tronarving på Nyborg Slot i 1276, men stod alligevel til at miste betydelig indflydelse ved kongens død. Erik Klippings granfætter Valdemar, der havde kæmpet for sin ret til den 2

3 danske krone, men var endt med at blive hertug af Slesvig ved et forlig med kongen, var en langt mere oplagt kandidat. Nogle af de ældste kilder antyder da også, at det var ham der stod bag konspirationen. Hertugen opnåede faktisk stor magt som værge for barnekongen Erik Menved. Andre motiver til mordet, som nævnes i folkeviserne, var kongens hårdhed overfor kirken, og at kongen havde et forhold til marsk Stigs kone, mens marsken kæmpede for kongen i Sverige. Bag kilderne Tegning af mordet på kong Erik Klipping Et mord er blevet begået. Hvem dræbte kongen? Hvem stod bag mordet? Hvorfor? Når historikeren ankommer til mordstedet er sporene for længst blevet kolde. Ikke desto mindre vil den ihærdige opdager straks kaste sig over sagen og begynde at udspørge vidnerne. Hvem har set og hørt noget? Kan begivenhederne rekonstrueres og en mulig forklaring opstilles? Kan man finde den skyldige? Vidnerne er også væk, men heldigvis har mange efterladt fortællinger om, hvad de mente, der var sket. Desværre har de ikke altid udtalt sig særligt direkte, men gemt den sande betydning af deres ord. Måske kunne de ikke åbent sige, hvad de vidste, uden selv at komme i fare? Andre fortæller derimod gerne, men enten for at kaste skylden på nogle andre eller også gengiver de simpelthen rygter og historier, som andre har fundet på vandrerhistorier, måske begyndt som en god fortælling på kroen, men som pludselig har fået deres eget liv. Det er svært at sortere Ved dommen i Nyborg i 1287 kastede enkedronningen Agnes og hendes rådgivere skylden på kongens egne mænd. Man fik en tysk minnesanger, der hed Rumelant, til at skrive sange, der bekræftede påstandene: Der er begået snigmorderisk mord. De formåede ublidt at vække deres konge på hint leje, hvor han sov. Seks og halvtredsindstyve dybe sår stak kæmperne i ham. Han opfordrede derpå folk til at melde gerningsmændene så retfærdig dom forkyndes for kongen, hvis død for morderhånd hans egne mænd besluttet har. 3

4 Under retssagen mellem Erik Menved og ærkebiskop Jens Grand i Rom omkring år 1300 der handlede om alt muligt andet, ikke mindst magtforholdet mellem konge og kirke var kongemordet en af de sager, som blev diskuteret. Kongens advokater fremlagde for eksempel ligesom Rumelant, at Erik Klipping var myrdet af sine egne mænd. Ærkebiskoppens advokater forklarede derimod, hvordan Erik Klipping havde forfulgt kirken. De fortalte, at ærkebiskoppen lå inde med en pålidelig forklaring på, hvordan og hvorfor kongen var myrdet, som han da gerne ville fremlægge, hvis nogen var interesseret. Det var der ingen, der opfordrede ham til, så den viden hvis der altså var noget om det er nu gået tabt. Flere af tidens historieskrivere gengav og accepterede dommen, mens andre overlod det til læseren selv at se en sammenhæng mellem begivenhederne. Flere pegede dog indirekte på hertug Valdemar som bagmand og antydede på denne måde det uretfærdige i dommen over marsk Stig. Efterhånden som tiden gik, begyndte flere historieskrivere at spekulere over, hvorfor de magtfulde mænd havde myrdet deres konge. De ledte efter motiver og fandt dem i Erik Klippings hårde fremfærd over for kirken og hans liderlighed det var jo især kirkefolk, der skrev, men også i dag dukker historier om seksuelle udskejelser eller sidespring frem i medierne omkring kendte personer. Det er og var hot stuff. Især i 1400-tallet voksede historier frem om, at kongen havde voldtaget eller forført flere af stormændenes hustruer; ikke mindst marsk Stigs hustru. Samtidigt accepterede man altså, at han så nok stod bag mordet. Christian Pedersen var ansat som kong Christian IIs personlige historieskriver i begyndelsen af 1500-tallet. Han samlede alle de kendte oplysninger fra klosterkrønikerne og andre kilder og skrev en sammenhængene historie, hvor hertug Valdemar ønskede magten og marsk Stig ville hævne sig for sin hustrus voldtægt. De lagde derfor en fælles plan for at myrde kongen. Måske kendte Christian Pedersen til andre kilder? Meget tyder i hvert fald på, at der var historier i omløb i 1500-tallet, der klart gav marsk Stig en central rolle i selve mordet. Det er netop historien om marsk Stigs hævn for voldtægten og billedet af den lede konge, der træder frem i folkeviserne, der blev skevet ned i løbet af 1500-tallet.. 4

5 Kildeeksempler Kilde 1: Marsk Stig visen, fra 1500-tallet. Rane og den foruroligede konge finder nattely i Finderup Lade. Kongen opfordrer Rane til at lukke ladeporten forsvarligt, men Rane bruger kun et halmstrå. Fru Ingeborgs husbond(marsk Stig Andersen) ankommer og dirigerer kongen udenfor Ingen vil ride til dronningen, så der sendes en smådreng med besked Det svarede ungen Rane, Så tog han på: Ikke er unge kong Erik herinde, I tør det ikke tro. Han kaste over hannem hø, Han kast` over hannem strå; Det vil jeg for sandingen sige, Han viste dennem, hvor han lå. Han hug over bjælker, Han hug og balk; Så hug han kong Erik, Han værged hannem som en skalk. Min ædelig herre, hin unge Marsti! Tegning af mordet på kong Erik Klipping Kilde 2: Ryd Klosters Årbog fra omkring Kong Erik blev dræbt på sit leje St. Cecilie nat af dem han havde sat højest blandt sine egne folk, han fik 56 sår Kilde 3: Jyske Krønike fra omkring Erik Christoffers søn fulgte ham på tronen i det Herrens år Han tog kirkernes tiender og øvede ingen retfærdighed, forarmede klostrene med heste og hunde og fuld af laster, som han var, øvede han vold mod stormændenes hustruer......hans 24. regeringsår blev hertug Eriks søn Valdemar gjort til Jyllands hertug han blev i sin hertugtids andet år taget til fange af kongen og kastet i fængsel. Men det følgende år, da han var blevet frigivet ved fyrsternes mellemkomst, begyndte han sammen med flere af rigets stormænd at konspirere om kongens død; denne blev også dræbt af nogle, som disse havde sendt, nær Viborg, da han sov i sin seng i Den hellige Cecilies nat i Det Herrens år 1286, og i sin regerings 27. år, og han blev begravet i Viborg i Domkirken. Han fik imidlertid 56 dødelige sår, af hvilke ingen uden ét var under brystet. 5

6 Retssagen på Nyborg Slot I pinsen 1287 blev en række danske stormænd anklaget og dømt for kongens død i Danehofsalen på Nyborg Slot. De blev tilnævnte, skyld givne og udlagte for kongens død, som det hedder i en dansksproget version af Rydårbogen. Retssagen og rigsmødet på Nyborg Slot trak fulde huse. Der skulle for enhver pris findes skyldige, som skulle dømmes og straffes. Som sagt havde enkedronningen Agnes hyret sangeren Rumelant til at piske en stemning op mod stormændene. Rumelant skrev sange om vigtigheden af at angive og dømme morderne. Sangene var beregnet på at påvirke det adelspublikum, der skulle deltage i rigsmødet på Nyborg Slot. Agnes ville bevare sin magt som rådgiver for den ikke myndige barnekonge Erik Menved. Nyborg Slot Selve dommen er ikke bevaret, men den kan rekonstrueres efter en notits i Rydårbogen. Grev Jacob af Nørre Halland, marsk Stig Andersen, Niels Hallandsfar, Peder Porse, Peder Jacobsen, Niels Knudsen, Aage Krakke og Rane Jonsen kendtes skyldige for råd, befaling og gerning til at ihjelslå ham, altså kong Erik og Arvid Bentsen for det at han med egen hånd overvar det slemme mord. Stemningen under retssagen var spændt. En ven af de sigtede skulle have gået rundt med skjold og fane blandt barnekongens øvrige fjender (som altså må have udgjort en hel gruppering) og have virket så truende, at Erik Klippings søn, Erik Menved, 30 år senere endnu erindrede, at han havde frygtet for sit liv. Restultatet blev ikke desto mindre, at de anklagede kendtes skyldige og dømtes fredløse, dvs. at alle der mødte dem, måtte slå dem ihjel. 6

7 Mindre en måned efter var de fleste fredløse i Norge, hvor den norske kong Erik Præstehader bevidnede, at de nu var hans mænd. I årene herefter var stormændenes påstand om en uretfærdig rettergang ved magt understøttet af både den svenske og norske konge. Sangskriveren Rumelant Kong Erik Menved erkendte indirekte, at processen ikke havde været helt fin i kanten. 18 år efter dommen følte han sig nødsaget til at gentage hele sagen, men ikke overraskende bekræftede den afgørelsen i den første, og den medførte i øvrigt ligeså mange indsigelser. Det vides ikke, hvor denne anden retssag fandt sted, men et godt bud er Nyborg Slot. Stubberup kirke begravelsen Efter domfældelsen i Nyborg blev det norsk politik at svække Danmark på alle måder og drive kiler ind imellem landet og dets allierede. Den norske konge havde arvet så meget jord i Danmark og ville have magt over sine besiddelser. Her var marsk Stig Andersen en særlig nyttig person, fordi hans godser lå strategisk godt i Jylland. Den norske konge indledte et mægtigt flådeangreb imod Danmark både øst og vest for Sjælland. Marsk Stig Andersen ledte den ene flådestyrke med stor dygtighed og ødelagde flere borge. Som en del af flådeangrebet byggede han to nye borge, en på Hunehals i Halland og en på øen Hjelm ud for Ebeltoft. De to anlæg, der var fremskudte poster både militært og handelsmæssigt, skulle destabilisere situationen i Danmark. Øen Hjelm i middelalderen Marsk Stig Andersen døde i 1293, efter sigende på Hjelm. Sagnet fortæller, at han blev begravet i Danmark af sine trofaste mænd. Oftest nævnes Stubberup Kirke på Hindsholm, Fyn, 7

8 hvor Stig Andersen ejede Eskebjerg Gods, det nuværende Schelenborg. Sagnet fortæller, at præstens datter så den natlige ligfærd med marskens lig. Næste dag besøgte hun og hendes husbond kirken. De tog kostbarheder op af kisten og delte det imellem sig. Hun blev senere gift med en af marsk Stigs mænd. Da han genkendte sin herres ligklæde på hendes seng ved bryllupsnatten, dræbte han hende på stedet, da ingen måtte vide, hvor hans herre var begravet. Marsk Stig begravelsesfærd Foruden Stubberup kirke nævnes der i lokale sagn Rørvig kirke, Odsherred på Sjælland, og Helgenæs kirke som de steder, hvor Stig Andersens grav kan findes. Kongemagten valgkongedømme og håndfæstning Hvem der blev konge i Danmark i tallet var resultatet af en magtkamp mellem forskellige alliancer, som ofte var bestemt af slægtsbånd, men også venskaber, der blev betragtet som en slags slægtskab. Da man ofte havde tætte familieforbindelser til flere sider under en magtkamp eller fejde, måtte man af og til vælge hvilken slægt man tilhørte. Slægt betyder altså noget lidt større end det vi normalt forbinder med ordet familie. Alle i datidens Danmark fra den fattigste bonde til den rigeste storgodsejer indgik i forskellige former for alliancer. Den stormand af kongeslægten, som ville være konge, måtte sikre sig andre stormænds loyalitet i hård konkurrence med andre med samme kongeambitioner. I middelalderen var Danmark et valgkongedømme, hvilket vil sige, at der ikke var en kronprins, som automatisk arvede kongetitlen, men at den stærkeste og snedigste stormand blev valgt 8

9 af de andre stormænd, selvom det i praksis var meget svært at komme uden om kongens nærmeste slægtninge. En måde at sikre magten for sin efterkommer var at få den ældste søn valgt som konge, mens den gamle konge stadig var i live. Det skete for eksempel ved kirkefesten i Ringsted i 1170, og det var det, som marsk Stig forpurrede i Valget blev sikret gennem afgivelsen af løfter til stormændene. De blev senere nedskrevet i såkaldte håndfæstninger, der netop betyder højtideligt indgået aftale. På den måde fik stormændene og senere adelen stor mulighed for at forhandle særlige fordele igennem til gengæld for at vælge kongen. Aftalerne var bindende for kongens måde at styre på, hvor stor magt han fik, fx i forhold til at udskrive skatter, og man kan med rette kalde dem en slags grundlove. Den første grundlov som er bevaret blev underskrevet på Nyborg Slot i 1282 af Erik Klipping og rigets stormænd. Kong Erik Klipping I det middelalderlige kongerige Danmark var det kongens fornemmeste opgave at sikre freden. Kongen skulle forsvare rigets grænser, når der var krig. Derudover skulle kongen sørge for et velfungerende samfund. Især på det økonomiske område havde kongen stor indflydelse, da alle landets købstæder lå på kongens jord. Derved kunne han kontrollere opkrævning af told og garantere torvefreden. Ligeledes var det kongen, der havde eneret på at præge mønter. I dag bor Dronning Margrethe på Amalienborg, og hun rejser rundt i Danmark på sommertogt med kongeskibet. I middelalderen rejste kongen konstant rundt i kongeriget og overnattede på kongsgårde eller borge. Når det var muligt, søgte kongen til den nærmeste af sine borge, som lå spredt rundt omkring i Danmark. De vigtigste borge lå i Nyborg, Vordingborg, Kalundborg og Viborg. Borgene ydede husly og sikkerhed for kongen og hans følge, og samtidig udgjorde de vigtige militære støttepunkter. De militære styrker, kongen rådede over, bestod af to forskellige slags soldater. Den ene slags var den såkaldte leding, hvor bønderne skulle møde i tilfælde af krig som værnepligtige i dag. Ledingen blev efterhånden afløst af en skattebetaling, som kongen i 9

10 stedet kunne hyre professionelle lejesoldater for. Den anden slags var kongens følge og livvagt, som bestod af højtbetroede stormænd. Når stormændene indtrådte i kongens følge, måtte de afgive en personlig troskabsed til kongen. Der gjaldt særlige regler for disse krigere som i slutningen af 1100-tallet blev skrevet ned i den såkaldte Vederlov. Samtidig opstod der embedstitler for kongens mest betroede mænd: Marsken, der stod fot krigen, kammermesteren, der stod for pengekassen og drosten, der stod for kongens hushold. Det var dog ikke faste stillinger, snarere en slags hæderstitler, som hurtigt kunne skifte fra person til person. Disse hoffolk fungerede som rådgivere for kongen. Stormænd og adel Der var indtil sidst i 1200-tallet ikke nogen præcis betegnelse for stormandsklassen. I de latinske kilder var der svævende betegnelser som de bedste, de ypperste og lignede. Ridderen hed på latin en miles, og det betød oprindeligt blot en bereden kriger. Med tiden blev det en betegnelse for en særlig stand, med særlige privilegier, som man blev optaget i, ved at blive slået til ridder. Benævnelsen riddere og væbnere for stormænd og deres tjenere anvendtes for første gang i kilderne i Danmark i Titlerne er sigende for den øgede militarisering, som prægede den europæiske adel i middelalderen. Det var især under krig, at adelen var en magtfaktor. Kun adelsmændene havde råd til at møde op på slagmarken med dyr udrustning til hest i panser og plade. I tallet var der en hård magtkamp imellem kongen og adelen. Kongen tiltog sig stadig større rettigheder og stillede nye krav, som betød flere kongelige skatter, flere love og medfølgende domme. Lovgivningen var tidligere baseret på enighed imellem adelen og kongen. Nu tog kongen selv initiativer, det medførte en reaktion fra adelen. Som andre steder i Europa forsøgte adelen at mindske kongens handlemuligheder ved at tvinge ham til at underskrive håndfæstninger eller forfatninger, som han skulle overholde. 10

11 Adelens sammenhold var ikke ubrydeligt, der var altid stormænd, som knyttede sig til kongen og forvaltede kongelige interesser. I slutningen af 1200-tallet blev der malet en skjoldfrise i Sorø Kirke, hvor de fleste af Hvidernes våbenskjolde skulle fremgå. Frisen er malet om både i 1500-og 1900-tallet, og det er i dag ikke ikke til at sige om de enkelte skjolde svarer til de oprindelige. Slægtens betydning I middelalderen havde mennesket mange tilhørsforhold, der lagde beslag på vekslende grader af dets loyalitet. Fx var bonden medlem af landsbyfællesskabet, men samtidig var han som fæstebonde knyttet til herremanden. De stærkeste bånd have middelaldermennesket med sin egen slægt. Slægts- og blodfejder var en arv fra tidligere tider, som kongerne forsøgte at stoppe. Fejder forekom i alle befolkningslag, men er især kendetegnende for adelen. I Danmark blev slægtsfejder først bragt til ophør i tallet, da vi fik en effektiv statslig retshåndhævelse. I middelalderens Danmark var en af de mest dominerede slægter Hvide-slægten, som stammede fra Sorø. Den blev igennem flere århundreder ved med at beklæde landets ledende poster med droster, kammermestre, bisper og ærkebisper. Der findes næppe et kongeligt dokument, hvor der ikke optræder en Hvide. På Sorø kloster findes der et malet stamtræ for Hvideslægten. Hvis der var tvivl om, hvem som tilhørte slægten, kunne det undersøges her. Anklager om sammensværgelser synes at klæbe til slægten. Efter marsk Stig var blevet dømt fredløs var der vedvarende rygter om, at ærkebiskop Jens Grand der også tilhørte Hvide-slægten støttede de fredløse. Kong Erik Menved fængslede ærkebispen, der undslap til Rom, hvor han førte en retssag imod kong Erik Menved. Under retssagen mellem kong 11

12 Erik Menved og ærkebiskop Jens Grand blev ærkebiskoppens slægtsforbindelser og fredløse slægtninge nævnt gang på gang. På den anden side var der Hvider på begge sider i stort set alle konflikter i middelalderens Danmark. Det var i det hele taget ikke en middelalderlig naturlov, at man holdt sammen i en slægt. Tilstanden i de mest magtfulde slægter, hvor konflikterne florerede og resulterede i alt fra brodermord til rigsretssager om arvedelingen, taler sit tydelige sprog. Langt de fleste fejder blev ført mellem slægtninge. Ofte over retten til jord. Der er intet som ejendomsretten til jord, der kan bringe sindene i kog i et landbrugssamfund, som Danmark jo var i middelalderen. Slægtskab var en magt man kunne aktivere og gøre til politisk styrke, når man skulle bygge alliancer op. Jo fjernere slægtsskabet var, des vanskeligere har det været at etablere i praksis. Sorø kirke centrum for Hvide-slægten. 12

13 Æresdrab Æresdrab kan ikke forbindes med bestemte religioner, men derimod med særlige kulturer. For mange troende er æresdrab totalt uforeneligt med den religiøse norm og dermed en forbrydelse mod Guds lov. I Pakistan og andre steder er æresdrab stadig en del af kulturen og traditionen. Det er livsformen med de hierarkiske familiemønstre og opfattelsen af kvinder som en personlig ejendom, der tilsammen danner grundlag for at dræbe et familiemedlem for at forsvare familiens ære. Det er mest i landområderne, der holdes fast i traditionen, men også i større byer i Pakistan sker der æresdrab. Æresdrab var meget udbredte i middelalderens Danmark, Marsk Stig-visen nævner æresdrabet som årsag til mordet på kong Erik Klipping. Konge giver Marsk Stig besked om ledingsfærden. Marsk Stig bekymrer sig om fru Ingeborgs sikkerhed. Kongen siger, at han bliver hjemme og passer på, men smiler under skind. Fru Ingeborg, der er alene, mens marsken er på krigstog i Sverige, opsøges af kong Erik, som indynder sig. Fruen svarer, at hun aldrig bliver marsken utro, men ende med at måtte bøje af for presset. Da marsk Stig kommer hjem, vender hun ansigtet bort, meddeler ham, hun er bleven dronning af Danmark og at hun ikke kan sove ved hans side, før I får vejet kong Erik, som har gjort mig den harm. (Marsk Stig visen, fra 1500-tallet) Æresdrab i nutiden Det første æresdrab i nyere tid i Danmark fandt sted i Det mest omtalte skete i 2005, hvor den 18-årige Ghazala Khan blev myrdet og hendes kæreste blev hårdt såret på åben gade udenfor Slagelse banegård. Ghazalas far havde beordret sin datter og svigersøn dræbt, fordi de havde krænket hans ære ved at gifte sig mod familiens vilje. I alt ni personer i Ghazalas familie blev idømt i alt 120 års fængsel for drabet. Ghazala Khan Billede af drabet i Slagelse 13

14 Retsvæsen Jyske Lov blev underskrevet i Loven viser en opfattelse af kongen som lovens og retshåndhævelsens øverste myndighed. Det var nyt for danskerne, at kongen nu skulle være garant for ro og orden i hele landet. Tidligere var det den enkelte, som skulle sørge for retfærdighed enten på det lokale ting eller ved en blodfejde. Jyske Lov kom til at gælde for Jylland og Fyn, mens Sjælland og Skåne havde deres egne love, som kun gjaldt disse områder. Der er dog næppe nogen tvivl om, at det var tænkt som en rigslov. Noget man havde arbejdet på igennem mere end 50 år på det tidspunkt. Selvom der ikke eksisterede egentlige lovbøger, var folk fortrolige med lovene, og man dømte efter den Jyske lov på tinge helt frem til indførelsen af Danske Lov i Jyske lov fra 1241 Stadsretter For byernes vedkommende kan man passende kalde 1200-tallet for stadsretternes århundrede. Bystyret tog nu fast form, og efter tysk forbillede fik de fleste byer et byråd med 12 rådmænd. Byrådene bestod af byens overklasse, dvs. især købmænd, mens håndværkere og arbejdere var udelukket fra bystyret. Stadsretterne betød, at byrådene kom til at stå for det lokale retsvæsen, herunder domfældelse af syndere og forbrydere. Der var stor forskel på lovene og straffe fra by til by. Nogle steder kunne én type forbrydelse give en bøde, mens andre steder lød dommen på hængning eller halshugning. Tinget i landsbyen 14

15 Falskmøntnere Det var kongen, der havde eneret på at udstede mønter. Møntfoden i første del middelalderen var penningen, som havde et sølvindhold på 0,9 gram. Oprindelig skulle der 240 penninge til en mark, senere 192. På forskellige måder kunne kongen tjene penge på at producere mønter. Det skete ved at forbyde udenlandske mønter og ved løbende at bruge mindre sølv i mønterne og lave hyppige møntomvekslinger til kurser bestemt af kongen. Møntværksted. De danske penninge stammede fra vikingetiden og var i den tidligste middelalder lavet af rent sølv. Nye mønter blev tilført mere kobber, og mønterne mistede derved værdi. Mønterne fra 1241 og frem er af særlig dårlig kvalitet og har derfor fået betegnelsen borgerkrigsmønter. En del af den norske kamp imod Danmark var økonomisk krigsførelse, udført af de fredløse med marsk Stig Andersen i spidsen. De bortførte kongens møntmestre og tvang dem til at arbejde for sig på øen Hjelm. Møntstempel fra Hjelm Ligesom i dag betød for mange penge i omløb også dengang, at pengene blev mindre værd. På den måde skabtes der ustabilitet i samfundet, hvilket svækkede den danske barnekonge Erik Menved og hans rådgivere. 15

16 Kirkens position i samfundet 1200-tallet var tiden, hvor pavens magt kulminerede, og hvor den katolske kirke kunne sætte dagordenen og erklære sig hævet over de jordiske magthavere. Danmark blev kristent i vikingetiden, og i 1100-tallet indførtes der en kirkeskat, der indebar, at bønderne skulle betale tiende en 1/10 af deres kornhøst til kirken. Kirkeskatten fordelte sig med 1/3 til bispedømmet, Arbejde i et kloster 1/3 til præsten og 1/3 til kirken. Landet blev opdelt i sogne, som stadig bruges i dag. Øverst i det kirkelige hierarki var paven i Rom, og under ham var kardinalerne, som fungerede som hans rådgivere. I 1104 oprettes et ærkebispesæde i Lund, og under ærkebispen sad de almindelige biskopper, som havde ansvaret for et stift. Under hvert stift var flere sogne, som hver især havde en præst tilknyttet. Ved siden af dette hierarki stod klostervæsnet eller de regelbundne kirkefolk, som man kalder dem fordi de levede efter en særlig regel. De forskellige munke- og nonneordener (benediktinere, cisterciensere, fransciskanere, dominikanere osv.) var ofte i teorien i hvert fald kun underlagt paven. De enkelte ordener kunne være organiseret på forskellig måde, men abbeden og abbedissen var klostrets leder i en position, der svarede til biskoppens i det andet system. Han eller hun havde ansvaret for munkene eller nonnerne og det enkelte klosters styrelse. I løbet af 1100-tallet kom de til som et nyt element i det danske samfund. De ældste klostre, kaldet herreklostre, var stiftet af store godsbesiddere og tilhørte benediktiner- eller cistercienserordnerne. I løbet af 1200-tallet opstod tiggermunkeordnerne, som i modsætning til herreklosterne ikke måtte eje jordisk gods, så munke og nonner fra disse ordner måtte tigge til livets opretholdelse. Tiggeri trives bedst, hvor der er mange mennesker, så derfor lå deres klostre inde i byerne. De kom selvfølgelig også til at eje jord og blev rige, fordi de var så populære. Det skabte stor splid internt i ordnerne. 16

17 Dominikanerordenen, der var en af tiggermunkeordnerne, bar som en del af dragten et sort slag og blev kaldt sortebrødre der fandtes også hvidebrødre og gråbrødre. Eksempelvis findes Gråbrødre klosteret stadig i Odenses centrum. Også de militære ordener, der opstod under korstogene til det Hellige Land kom til Danmark, f.eks. Johanniterordenen, der i 1400-tallet fik et hus i Nyborg. Der blev bygget hundrede klostre i middelalderens Danmark. Enkelte klostre overlevede Reformationen, og i dag ligger der nogle få katolske klostre rundt omkring i landet. Dagligdagen og børns vilkår I løbet af 1300-tallet fremvoksede det stændersamfund, som skulle eksistere helt frem til 1800-tallet. Stænder var grupper i befolkningen som havde særrettigheder i forhold til resten af samfundet. Samfundet bestod af fire stænder: kirken, adelen, borgerne og bønder i nævnte række- og rangfølge. Hver stand arbejdede, levede og optrådte socialt i vidt forskellige sammenhænge, men rangordenen var klar i middelalder-menneskets bevidsthed. Prædikede kirken ikke, at alle var blevet sat her på Jorden og måtte tåle deres kår? Det var imidlertid også klart, at hver stand var nødvendig og opfyldte sin bestemte rolle for at opretholde samfundsordenen. Tøj i 1200-tallet Middelalder-samfundet var grundlæggende meget patriarkalsk opbygget: alle var medlem af en husstand, hvor manden husbonden havde det afgørende ord. Ifølge datidens love havde husbonden ret til at straffe husstandens kvinder og børn, blot de ikke fik varige mén. I middelalderen var børnedødeligheden høj, kun de stærkeste børn blev voksne. I juridisk forstand var man barn, indtil man fyldte 15 år. Herefter var drenge myndige og kunne indgå handler og optræde på tinge. Børnene var ikke ret gamle, før drengene deltog i mændenes arbejde, mens pigerne lavede 17

18 kvindernes opgaver i og omkring hjemmet, alt efter hvilken stand forældrene tilhørte. Kalkmaleri fra enkirke, her ses repræ-sentanter for alle de fire stænder i en såkaldt dødedans: konge-adelsmand, biskop, borger og bonde. Østfyn i middelalderen Foruden de to købstæder, Kerteminde og Nyborg, udgjorde godserne stærke, administrative enheder. Der var store godser på Østfyn, hvor de Største godser var Scheelenborg, Hverringe, Ulriksholm og Juelsberg havde karakter af korngårde da de mest producerede korn, selvom de lå tæt på kysten. I 1280 ejede marsk Stig Andersen hovedgården Eskebjerg (Scheelenborg), som var den største hovedgård på Fyn i middelalderen. Nyborg Slot i 1200-tallet Nyborg by opstod i forbindelse med overfarten til Sjælland, og den første bebyggelse placeret inde på fast grund var Helletoften, hvor der lå en klynge lerklinede bindingsværksgårde og huse, som betjente overfarten. Det ældste Nyborg Slot blev 18

19 grundlagt i 1170erne og det er ikke helt klart om by eller borg kom først. Men de er formentligt nogenlunde lige gamle. Borgen blev udvidet til et ringmursanlæg i første halvdel af 1200-tallet, hvorefter den nuværende bymidte voksede frem blandt det sumpede område omkring slottet. Omkring år 1400 blev slottet udvidet og den store Vor Frue Kirke grundlagt. Samtidigt blev der anlagt en vold hele vejen rundt om den nye bydel mellem slot og kirke, der lå på to holme inderst i Nyborg Fjord. Fra midten af 1200-tallet blev Nyborg mødested for det danske parlament Danehoffet der mødtes sidste gang i Det betød ikke, at Nyborg mistede sin betydning. Tværtimod. På Nyborg Slot boede tronarvingerne. Herefter blev Nyborg residensstad for tronarvingernes hof og siden de danske konger frem til 1560, hvor Nyborgs funktion som rigets hovedstad blev overtaget af København. I løbet af 1300-tallet voksede Kerteminde frem som den betydeligste by på Nordøstfyn, grundlagt på basis af det gode sæson-fiskeri i Storebælt, og i 1413 fik byen købstadsprivilegier. Privilegierne, betød at byens borgere fik monopol på købmandskab og finere håndværk indenfor en bestemt geografisk afstand af byen. Kerteminde udviklede sig til en vigtig handels- og fiskeriby. Havnen i Kerteminde fungerede som den foretrukne havn for købmændene i Odense, hvilket blev grundlaget for byens relative velstand de næste par hundrede år. Kerteminde i 1200-tallet 19

20 Indholdsfortegnelse 1. Mordet på kong Erik Klipping 2. Bag kilderne 3. Kildeeksempler 4. Retssagen på Nyborg Slot 5. Stubberup Kirke begravelsen 6. Kongemagten valgkongedømme og håndfæstning 7. Stormænd og adel 8. Slægtens betydning 9. Æresdrab 10. Retsvæsen 11. Falskmøntere 12. Kirkens position i samfundet 13. Dagligdag og Børns vilkår 14. Østfyn i middelalderen 20

Lærervejledning. Mit Østfyn. Danehoffets by - Nyborg. Historien om middelalderens Christiansborg

Lærervejledning. Mit Østfyn. Danehoffets by - Nyborg. Historien om middelalderens Christiansborg Lærervejledning Mit Østfyn Danehoffets by - Nyborg Historien om middelalderens Christiansborg Mit Østfyn Et samarbejde mellem museer, skoler og kommuner på Østfyn om formidling af egnens kulturarv. Målet

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Absalon 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Absalon. Det kan være de kender noget til ham fra julekalenderen "Absalons hemmelighed".

Læs mere

Der er fest på borgen

Der er fest på borgen Der er fest på borgen Hvornår var middelalderen? Kort og godt kan man sige, at middelalderen var den periode, hvor danskernes tro var den katolske tro. Middelalderen begynder, da vikingetiden slutter ca.

Læs mere

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du...

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du... Historiefaget.dk: Tidlig enevælde Tidlig enevælde Europa 1695 I Danmark indførtes enevælden omkring 1660. Den nye styreform gjorde Frederik 3. og hans slægt til evige herskere over Danmark. De var sat

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Hvideslægten i Naturparken

Hvideslægten i Naturparken Hvideslægten i Naturparken Kong Erik Ejegod var ifølge Saxo født i Slangerup. Her opførte hans slægt, Valdemarerne, et kloster efter hans mor. Hun var en af de mange adelsdøtre, som Svend Estridsens fik

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag.

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag. Opgaver til Borgen 1. Konge og tigger Se på tegningen side 5 øverst til højre. Skriv i pyramiden, hvem du mener, der er de øverste i samfundet i dag, og hvem der ligger i bunden. 2. Er det bedst hos far

Læs mere

Hvideslægten i Naturparken

Hvideslægten i Naturparken Hvideslægten i Naturparken Hvideslægten anses normalt at komme fra Alsted Herred ved Fjenneslev og Sorø, hvor de oprettede Sorø Kloster. Det ser imidlertid ud til at stamfaderen Skjalm Hvide ejede Jørlunde

Læs mere

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen ANSGAR på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen: Ansgar på mission blandt vikinger. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2012 Forlagsredaktion:

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Historie Færdighedsmål: Kildearbejde: Eleven kan med afsæt i enkle problemstillinger anvende kildekritiske begreber

Læs mere

I slutningen af det, vi kalder Vikingetiden, og i den tidlige middelalder begyndte man at bygge på en ny måde og med andre formål, kirker,

I slutningen af det, vi kalder Vikingetiden, og i den tidlige middelalder begyndte man at bygge på en ny måde og med andre formål, kirker, Efterskrift Historien, du lige har læst, er ikke det pure opspind. Den benytter sig af virkelige hændelser, som er dokumenteret af historikere og arkæologer, og der er kilder på. Du kan se en lang række

Læs mere

Herrekloster Et kloster der ligger på landet. Ejer meget jord. Munkene driver landbrug, er selvforsynende.

Herrekloster Et kloster der ligger på landet. Ejer meget jord. Munkene driver landbrug, er selvforsynende. Herrekloster Et kloster der ligger på landet. Ejer meget jord. Munkene driver landbrug, er selvforsynende. Tiggerkloster Et kloster der ligger i byen. Munkene lever i fattigdom og får gaver og almisser

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand?

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? At han var konge, havde stor magt, var en dygtig kriger, klog og gjorde danerne kristne. Hvem fik den store Jellingsten til Jelling?

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

Undervisningsmaterialet Historien om middelalderen (kan downloades som PDF via hjemmesiden eller fås ved henvendelse til Middelaldercentret)

Undervisningsmaterialet Historien om middelalderen (kan downloades som PDF via hjemmesiden eller fås ved henvendelse til Middelaldercentret) Lærevejledning til forberedelse før besøg på Middelaldercentret. - Daglejren, Byens borgere og Middelalderen på egen hånd Før I kommer til daglejeren og til en dag i middelalderen, er det en god ide at

Læs mere

JENS ALBINUS I WILLIAM SHAKESPEARES RICH ARD III UNDERVISNINGSMATERIALE

JENS ALBINUS I WILLIAM SHAKESPEARES RICH ARD III UNDERVISNINGSMATERIALE JENS ALBINUS I WILLIAM SHAKESPEARES RICH ARD III UNDERVISNINGSMATERIALE Indholdsfortegnelse: 1. William Shakespeares Richard III 2. Rosekrigerne 3. Stykkes handlingsgang 4. Karakterer 1. William Shakespeares

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Hviderne. magtfuld middelalderklan ved. Naturpark Åmosen. Læs om middelalderens magtkampe og intriger, om manden, der grundlagde Kalundborg og om

Hviderne. magtfuld middelalderklan ved. Naturpark Åmosen. Læs om middelalderens magtkampe og intriger, om manden, der grundlagde Kalundborg og om Hviderne En magtfuld middelalderklan ved Naturpark Åmosen Læs om middelalderens magtkampe og intriger, om manden, der grundlagde Kalundborg og om Sæby Kirke, som er bygget i frådende sten. Hviderne - en

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Königsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten "Zum finsteren Stern".

Königsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten Zum finsteren Stern. Königsburg Königsburg er en af adskillelige borge, som Erik af Pommeren lod bygge eller udbygge i årene 1414-1415, da han blev konge. Det var et led i kampen om Hertugdømmet Slesvig. Flere af dem har vel

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Møn før 1657 10. Mølleporten i Stege

Møn før 1657 10. Mølleporten i Stege Om Møns indbyggertal Mølleporten i Stege Omkring 1650 var indbyggertallet på Møn ca. 5500. Der var på det tidspunkt 546 gårde, 254 huse og 10 ikke-landmænd (præster, degne og ridefogder). De største landsbyer

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Borgmestergården. Håndværk og købmandsliv i renæssancen. Tilbud til skoler

Borgmestergården. Håndværk og købmandsliv i renæssancen. Tilbud til skoler Borgmestergården Håndværk og købmandsliv i renæssancen Tilbud til skoler Borgmestergården Borgmestergården i Nyborg byder på en fortælling om købmandsliv i renæssancen, om de danske købstæder, om søfart

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i?

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i? Afsnit 1 Et uægte barn 1. Hvad lavede Grevinde Danners mor? 2. Hvorfor sagde Juliane ikke nej til sin herre? 3. Hvorfor blev der stor ballade hos familien Køppen? 4. Hvordan reagerede husets frue? 5. Hvordan

Læs mere

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne.

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Vikingetiden 1. Fælles gennemgang: Start med at spørge eleverne hvad de ved om vikingetiden. De har helt sikkert hørt en del om den før. Du kan evt.

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen 1618-1648 Europa før krigen Religiøse spændinger i Europa siden reformationen i 1500 tallet Katolicismen

Læs mere

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande. Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013

Læs mere

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt.

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt. Ind-led-ning Det, du nu skal læ-se, er rig-tig sket. Det ske-te for mang-e år si-den. Den sør-ge-li-ge be-gi-ven-hed fandt sted i 1866. Hvor læng-e si-den mon det er? Det er så sør-ge-ligt det, der ske-te,

Læs mere

EFTERÅR 2013 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2

EFTERÅR 2013 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 EFTERÅR 2013 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 24.9. Dronning Dagmar v/ lektor, dr.phil. Kurt Villads Jensen, SDU Dronning Dagmar er en af de kendteste skikkelser fra den danske middelalder.

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Peder Palladius: Om Brudeoffer

Peder Palladius: Om Brudeoffer Peder Palladius visitatsbog Peder Palladius (1503-1560) var den første lutheranske biskop på Sjælland. I årene 1538-43 besøgte han samtlige kirker på Sjælland for at påse, hvordan den nye tro blev forvaltet,

Læs mere

UDKIG HISTORIEKANON HISTORIEKANON: KALMARUNIONEN. Drama FRA 1400-1500-TALLET KALMARUNIONEN

UDKIG HISTORIEKANON HISTORIEKANON: KALMARUNIONEN. Drama FRA 1400-1500-TALLET KALMARUNIONEN UDKIG HISTORIEKANON FRA HISTORIEKANON: Da Valdemar Atterdag døde i oktober 1375, gik den danske adel ind for, at barnebarnet Oluf blev den nye danske konge. Oluf var søn af Valdemar Atterdags datter Margrete.

Læs mere

EMU Kultur og læring

EMU Kultur og læring EMU Kultur og læring Forsvar, slotte og herregårde Mennesket har altid forsøgt at beskytte sig mod ydre fare. Gruppens sikkerhed har været højt prioriteret. Ansvaret har traditionelt været lagt i hænderne

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur 1. Ladby 1. Ladbyskibet skal sejle over Storebælt. Vinden er stærk og kommer fra syd. Turen tager lang tid. Hvor kommer vinden fra? I skal hoppe på et ben frem til Trelleborg. 2.

Læs mere

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk - vikartimen.dk

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk - vikartimen.dk Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 3. - 4. klasse Tutankhamon 1. Fælles gennemgang: Læs teksten sammen med eleverne. De kan følge med, mens du læser op. På den måde, bliver alle klar over, hvad

Læs mere

Europa i vækst højmiddelalderen (side 74-87) Karakteriser højmiddelalderen. Hvad betyder ordene?

Europa i vækst højmiddelalderen (side 74-87) Karakteriser højmiddelalderen. Hvad betyder ordene? Europa i vækst højmiddelalderen (side 74-87) Karakteriser højmiddelalderen Beskriv situationen i Danmark omkring periodens begyndelse. Beskriv situationen i Danmark omkring periodens afslutning Hvordan

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Kort fortælling om Den hellige Birgitta (1303-1373)

Kort fortælling om Den hellige Birgitta (1303-1373) Kort fortælling om Den hellige Birgitta (1303-1373) Fra Den hellige Birgittas liv (I): Adelsfrøken, slotsfrue, hofdame, mor, enke, (næsten) nonne. Herre, vis mig din vej... Den hellige Birgitta fødtes

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

Roskilde Domkirke. Gråbrødre kloster. Tekst: Lotte Fang-Borup - foto: Søren Birkelund Hansen

Roskilde Domkirke. Gråbrødre kloster. Tekst: Lotte Fang-Borup - foto: Søren Birkelund Hansen Roskilde Domkirke Gråbrødre kloster Udgivet af Roskilde-Egnens Turistforening - www.roskildeturist.dk Tekst: Lotte Fang-Borup - foto: Søren Birkelund Hansen En gåtur rundt til Roskildes nedlagte klostre.

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad.

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad. Blandt fiskerdrenge og tjenestepiger - Kerteminde i 1800- og 1900-tallet Kerteminde er en typisk dansk by. Ligesom de fleste andre byer ligger den ved havet og har en historie, der går tilbage til middelalderen.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. 30-08-2015 side 1 Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. En kollega sagde engang noget, som jeg kom til at tænke på, da jeg skulle forberede prædikenen til i dag over den barmhjertige

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en konge, som drog på jagt i en stor skov. Han forfulgte et dyr så ivrigt, at ingen af hans folk kunne følge ham. Om aftenen opdagede han, at

Læs mere

Helligtrekonger søndag den 4. januar 2015 Vor Frue kirke kl. 17

Helligtrekonger søndag den 4. januar 2015 Vor Frue kirke kl. 17 1 Helligtrekonger søndag den 4. januar 2015 Vor Frue kirke kl. 17 Jesper Stange Tekst: (Es 60,1-6) Mt 2,1-12 Salmer: 362, 434, 136, 606, 122, 123 v.6-7, 138 Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød

Læs mere

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 Salmer: Vinderslev kl.8.30: 745-680/ 534-668 Hinge kl.9.30: 745-616- 680/ 534-317- 668 Vium kl.11: 745-616- 680/ 534-317- 668

Læs mere

Vikingernes billedfortællinger

Vikingernes billedfortællinger Vikingernes billedfortællinger Når borgere og bønder samles om ilden i byhøvdingens store hus i Ripa for at holde ting, kan de på hallens malede vægge opleve historien om byens grundlæggelse. Lige fra

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Stormen på København - Slaget om Danmark-Norge Philip Wu

Stormen på København - Slaget om Danmark-Norge Philip Wu Stormen på København - Slaget om Danmark-Norge Philip Wu dankinkbh.dk - Danmark-Norge fortsat som kongerige eller en del af Sverige? 2 Vaskekonen fra Vestergade Jeg sad og vaskede en masse tøj i køknet

Læs mere

PÅ SPORET AF VIKINGERNE

PÅ SPORET AF VIKINGERNE RUM 15 Prøv at skrive dit navn med runer på linierne herunder. Hvis du ikke kan finde alle bogstaverne i dit navn, så sæt ٠ for det manglende bogstav. Når du har øvet dig i at skrive dit navn, så kan du

Læs mere

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer.

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer. Opgaver til Angrebet 1. Vikingerne plyndrer Hvorfor ville vikingerne plyndre Sædding? _ 2. Trælle Bues familie havde trælle. Man kan også kalde dem slaver. I Danmark havde vi slaver endnu helt op i 1200-tallet.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx 12-07-2015. side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx 12-07-2015. side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26. Ord udgør en meget stor og vigtig del af vores liv. Man kan næsten sige det, at ord er liv. Nogen af os er snakker meget, andre snakker

Læs mere

ind i historien 4. k l a s s e

ind i historien 4. k l a s s e find ind i historien 4. k l a s s e Flyver Finds Idéboks 4. klasse Danmark bliver ét rige Sagn er gamle historier, der stammer fra vikingetiden. Snak med jeres lærer eller spørg på biblioteket efter disse

Læs mere

Vikar-Guide. Lad eleverne læse teksten og besvare opgaverne. De kan enten arbejde enkeltvis eller i små grupper.

Vikar-Guide. Lad eleverne læse teksten og besvare opgaverne. De kan enten arbejde enkeltvis eller i små grupper. Fag: Historie Klasse: 6. klasse OpgaveSæt: Hvem var Christian d. 4.? Vikar-Guide 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Christian d. 4. og tag en snak med dem om det. Fortæl evt. hvad du ved

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Præsenterer. En Rollespilskampagne i Tusindårsskoven, Odense! Racebeskrivelse, version 1.0

Præsenterer. En Rollespilskampagne i Tusindårsskoven, Odense! Racebeskrivelse, version 1.0 Præsenterer En Rollespilskampagne i Tusindårsskoven, Odense! Racebeskrivelse, version 1.0 1 Indhold Grupper, racer og karakterer... 3 MENNESKE (samt Højlændere og Dværge)... 4 ELVER (Skovelver og højelver)...

Læs mere

De hellige druknede Langs Øresunds, Kattegats og Issefjordens kyster.

De hellige druknede Langs Øresunds, Kattegats og Issefjordens kyster. De hellige druknede Langs Øresunds, Kattegats og Issefjordens kyster. Af Carsten Carstensen Kender du sagnet om Helene Kilde? Det siges at kilden er opkaldt efter den Hellige Helena af Skövde. Hun blev

Læs mere

Merons Riges Grundlov

Merons Riges Grundlov Merons Riges Grundlov Kapitel 1 Kongen og Hans Repræsentanter 1. Denne Grundlov gælder for alle dele af Merons Rige. 2. Regeringsformen er Monakisk, og alt magt over Merons rige ligger hos Kongen. Arvefølgen

Læs mere

Temadage 13.-15. oktober 2014

Temadage 13.-15. oktober 2014 Temadage 13.-15. oktober 2014 Østfyns Produktionsskole Marslev Byvej 35-65 32 46 OO en skole i virksomhed - en virksomhed i skolen Temadage: Vi vil gerne have lov til at invitere dig og dine kammerater

Læs mere

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld

Læs mere

Torstenssonkrigen. Årsager. fakta. Fakta. Øresundstolden. Beslutningen tages. Invasion. kort. Modoffensiv. Koldberger Heide. vidste. Vidste du, at...

Torstenssonkrigen. Årsager. fakta. Fakta. Øresundstolden. Beslutningen tages. Invasion. kort. Modoffensiv. Koldberger Heide. vidste. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

Læs højt for klassen, mens eleverne har teksten foran sig. Lad dem evt. selv læse ord eller sætninger, hvor de kan.

Læs højt for klassen, mens eleverne har teksten foran sig. Lad dem evt. selv læse ord eller sætninger, hvor de kan. Til læreren Sådan kan I arbejde Læsning af teksten Læs højt for klassen, mens eleverne har teksten foran sig. Lad dem evt. selv læse ord eller sætninger, hvor de kan. På de følgende sider finder du oplæg

Læs mere

Prædiken til store bededag, Matt. 3,1-10. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til store bededag, Matt. 3,1-10. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Lørdag d. 2. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til store bededag, Matt. 3,1-10. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed. DDS 2

Læs mere

6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725. Borgerskab i to riger

6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725. Borgerskab i to riger 1 6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725 Borgerskab i to riger 1. Det er søndag. 6. søndag efter påske. Søndag er Herrens dag. Guds lovs dag. Det er menighedens dag. Det er også

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum Adelen på Give-egnen Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum I de kommende år vil jeg beskæftige mig med et forskningsprojekt om adelen

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Arbejdsopgaver til Christian 4. og kongerigets første koloni, Trankebar

Arbejdsopgaver til Christian 4. og kongerigets første koloni, Trankebar Arbejdsopgaver til Christian 4. og kongerigets første koloni, Trankebar Christian 4. blev kronet til konge af Danmark-Norge for mere end 400 år siden. Han var konge i 52 år, og dermed er Christian 4. den

Læs mere

studie Døden & opstandelsen

studie Døden & opstandelsen studie 13 Døden & opstandelsen 75 Åbningshistorie En dreng og hans far var ude at køre bil, da en bi fløj ind ad det åbne vindue. Drengen var så ekstremt allergisk over for bistik, at både han og faren

Læs mere