HAMMERSHUS. Guide. Miljøministeriet - Skov- og Naturstyrelsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HAMMERSHUS. Guide. Miljøministeriet - Skov- og Naturstyrelsen"

Transkript

1 HAMMERSHUS Guide Miljøministeriet - Skov- og Naturstyrelsen

2

3 HAMMERSHUS Guide 1

4 N Hammershus beliggenhed var velvalgt: stedet havde en fin forsvarsmæssig placering og lå godt både i forhold til sejladsen på Østersøen og i forhold til Skåne, som øen var knyttet til. 4 2 Med denne guide i hånden kan en rundtur i Hammershus slotsruin begynde: Turen begynder ved 1) Slotsbroen og går ad middelaldervejen op gennem 2) forborgene, videre ind i 3) Slotsgården for til sidst at slutte i slottets centrale del, 4) Mantelgården. Undervejs udpeges bygningsrester og andre interessante forhold, ligesom nogle af områdets mange levn med tilknytning til Hammershus kort berøres. Til sidst i hæftet fortælles om Hammershus og Bornholms begivenhedsrige andel i danmarkshistorien fra 1200-tallet og 500 år frem. 2 God tur!

5 Den gode beliggenhed blev en væsentlig årsag til slottets langvarige brug. Herredømmet over Hammershus skiftede mellem ærkebiskoppen i Lund, hansestaden Lübeck og den danske konge. Gennem næsten 500 år blev slottet brugt som fæstning, magasin, sæde for øens administration, statsfængsel m.m. Slottets brug ændredes gennem tiderne afhængigt af, hvem der havde herredømmet over stedet. Der blev derfor ofte bygget om eller til på slottet, så det til stadighed kunne opfylde de skiftende krav. Hammershus historie kan inddeles i 3 perioder: Ærkebispetiden, begyndelsen af 1200-tallet Lybækkertiden, Lensmandstiden, begyndelsen af 1700-tallet 3

6 DE YDRE FORSVARSVÆRKER Hammershus er bygget som en kinesisk æske med det ene forsvarsværk uden på det andet. Det yderste er givet fra naturens hånd. Det inderste brofag med den flade bue var oprindeligt en vippebro af træ, der kunne svinges op og lukke af for porten. Broens nuværende udseende stammer i hovedtrækkene fra 1400-årene. Hammershus ligger på en høj klippeknude. Mod vest falder terrænet stejlt ned mod havet, og til de øvrige sider er klippeknuden omgivet af dale og vandfyldte sænkninger. Hammershus blev bygget som en typisk middelalderfæstning med rækker af mure uden om forborgene, Slotsgården og den centrale Mantelgård med det store tårn. Fra landsiden var der var kun én adgangsvej, og den førte over Slotsbroen (1). En svag drejning af vej og bro vanskeliggjorde brug af rambuk mod brotårnet. 4

7 Brotårnet (2) kontrollerede den videre adgang gennem portrummet. Det indeholdt også et vagtrum ud mod broen og et mindre rum med et ildsted, som har været smedeesse eller brugt til opvarmning af vand og andet, der kunne hældes i hovedet på eventuelle angribere. En trappe i nordsiden førte højere op i tårnet. Hammershus ligger højt placeret på en klippeknold ud til havet. Vejen (3) videre fra brotårnet er en af de bedst bevarede middelalderveje i Danmark. Af forsvarsmæssige hensyn er vejen anlagt, så den slår et stort sving mod øst mellem to sæt mure. På det smalleste sted har der været en port, hvilket afsløres i vejens brolægning ved et par store sten på tværs. Ved indgangen til den nordlige forborg var endnu en port. Tæt herved ligger fundamentet til en ganske lille, kvadratisk bygning. Det var måske hundehuset (4) til lænkehunden. Den lille sænkning, Paddesænke mod nord blev opdæmmet og fungerede som en slags voldgrav. Den ene af Hammershus to galger stod på klippen ved Paddesænke. Endnu minder de to stednavne, Galge- og Tyverende om stedets fortid. 5

8 FORBORGENE De næste forsvarsværker var en række ydre ringmure og forborge mod nord, øst, syd og måske også mod vest. 1 6 De ydre ringmure (1) er placeret foran markante fald i terrænet. Det gav bedst muligt overblik. Foroven var ringmurene forsynet med løbe- og skyttegange bag ved de takkede skydeskår. De halvrunde tårne blev tilføjet i 1500-årene således, at der kunne skydes parallelt med og helt tæt ind til murene. Hen imod år 1600 havde de ydre, da stærkt forfaldne ringmure udspillet deres rolle. De blev derfor delvist sløjfet, og materialerne herfra blev brugt til reparation af de indre ringmure. Den imponerende vestlige ringmur ud mod havet. Ringmurene var foroven forsynet med løbegange og lukkede skyttegange. I den østlige forborg (2) er kælderen til det såkaldte Tinghus (3) bevaret. I skriftlige kilder nævnes Tinghuset uden for borgen, og det antages, der er tale om denne bygning. En mønt fra Erik Klippings tid ( ) er fundet i kælderens murværk. Den giver et fingerpeg om bygningens alder. I sydøsthjørnet af den nordlige forborg (4) ligger den Nye Smørkælder (5). Den blev bygget til erstatning af det Gamle Smørmagasin i Slotsgården. Der var også en sydlig forborg (6). Det var et af de forsvarsværker, som først blev opgivet, og murene fik lov at forfalde. I slottets første tid har der måske været en forborg mod vest, men den er der ingen synlige rester af. Vestlige ringmur. Model i Hammershus besøgscenter. 6

9 I den nordlige forborg er en mindre dam. Fra en brønd i den Nye Smørkælder kunne man uset og beskyttet hente vand under belejring. 7

10 SLOTSGÅRDEN Slotsgården set fra kanonbatteriet, Katten, oven på den Gamle Smørkælder. Et kors er indhugget på den flade klippe midt i billedet. Det er til minde om en ulykke, der skete her engang i eller 1700-tallet. Slotsgården ligger i dag hen som en stor, åben plads. Engang var her et mylder af mennesker og dyr, og hele pladsen var omkranset af små og store bygninger. Slotsgården er omgivet af en indre ringmur (1) af varierende tykkelse. Den vestlige mur mod den stejle havside er 0,8 m tyk, mens østmuren, der var mest udsat for angreb, er over 1 m tyk. Hovedindgangen til Slotsgården skete gennem Slotsporten (2), et firkantet tårn med portrum forneden og et rum til vagtmesteren foroven. En lille udfaldsport i ringmuren længere mod vest kaldes Svenskehullet (3). Efter sigende skulle svenskerne være trængt ind ad denne port, da de indtog Hammershus i Slotsgårdens bygninger lå grupperet efter deres brug. De store magasiner og stalde til opbevaring af øens skatter og afgifter samt de få bygninger til slottets egen landbrugsdrift lå i pladsens østlige del rundt langs ringmurene. Forsvarstårne og kanonbatterier var placerede i hjørnerne, mens bygningerne til slottets husholdning lå samlede i pladsens sydvestlige del. 8

11 Den store magasinbygning (4) rummede de mange skatter og afgifter. Den ældste magasin bestod af et firkantet tårn i fem etager. Tæt herved stod en lavere bygning, som på et tidspunkt blev forhøjet og bygget sammen med tårnet. Sammenføjningen mellem de to bygninger blev senere sikret ved to vældige støttepiller på øst- og vestmuren. I den østlige støttepille indrettede man et lokum og et rum til overvågning af ringmuren. Ved den vestlige støttepille opførtes i slutningen af tallet en lille vagtstue, hvis gulv af stenfliser endnu er bevaret. Den Gamle Smørkælder (5) lå klemt inde i hjørnet mellem magasinbygningen og ringmuren. Fra rummet førte en bred stentrappe op til en lem i taget, hvorfra der var adgang til løbe- og skyttegangene ovenpå ringmurene. Den Gamle Smørkælder blev i lensmandstiden delvis brudt ned og fyldt op som fundament for et kanonbatteri, kaldet Katten. Den gamle stentrappe er dog bevaret og bruges endnu til at komme op på batteriet. Magasinbygningens tykke bagmur var en del af ringmuren uden om Slotsgården. I forbindelse med Svenskekrigene i midten af tallet opførtes to jordskanser foran indgangene til Slotsgården. Det nederste murværk til tre lange rum ses langs den sydlige ringmur. Det er resterne af køreladen og staldene (6) til kvæg og arbejdsheste. Køre- og rideheste stod i stalde (7) på den modsatte side af pladsen, langs nordmuren. Her lå også bygninger knyttet til slottets landbrug. 9

12 Blommetårnet (8) er med sine høje gavle den bedst bevarede bygning på slottet - til trods for det gennem århundreder har været uden tag. Tårnet er bygget samtidig med ringmuren. Det ligger mellem Slotsgården og to af forborgene og havde derfor en central rolle i forsvarsværkerne. Slottets våbenmester havde sit eget, kakkelovnsopvarmede, rum i tårnet. Helt så bekvemt havde fangerne, der også sad i tårnet, det ikke. En lille sti førte fra Blommetårnet ned til Mølledalen syd for slottet. Stien skal være blevet brugt som flugtvej flere gange; bl.a. af Leonora Christine, Corfitz Ulfeldt og deres tjener under deres flugtforsøg i 1661, beskrevet sidst i hæftet. 10 Hundetårnet (9) tjente også både som fangetårn og forsvarsværk. Her tilbragte de dødsdømte fanger deres sidste tid med udsigt til galgen på klippen neden for. Tårnet står i Slotsgårdens nordvesthjørne inden for ringmurene, og af den grund har man dårligt kunne beskytte ydersiden af ringmuren derfra. Alligevel blev tårnet forhøjet for så at blive delvist revet ned og fyldt op som fundament for et kanonbatteri. Rævetårnet (10) nær gårdens sydvesthjørne var et af de halvrunde tårne, lybækkerne føjede til i ringmurene i 1500-tallet. Tæt op ad tårnet ligger slottets tredie kanonbatteri. Det blev etableret på opfyld bag en gammel indgang, Havporten, som derved blev blokeret. Et solur, Soldateruret er indhugget i klippen foran Manteltårnet. Kanonbatteriet, Katten (11) over den Gamle Smørkælder var Slotsgårdens fjerde batteri. I begyndelsen af 1600-tallet opførtes et langt bindingsværkshus til artilleriet (12). Det lå langs den vestlige ringmur. Omkring 1700 var det så forfaldet, at det blev nedrevet. I stedet opførtes her et nyt bindingsværkshus og et lille haveanlæg til vicekommandanten for slottets garnison, som endnu havde til huse på Hammershus. Bygninger til slottets husholdning Bryggers, slagtehus, røgeri, bødkerværksted m.v. lå samlede i Slotsgårdens sydvestlige del tæt op Mantelgården. Bygningerne har været af bindingsværk eller andre, lette materialer. Bryggerset (13), som var bygget af sten, er det eneste, der står tilbage. Det ældste bryggers rakte fra ringmuren og frem til Mantelgården, men senere blev det kortet noget af. Det rummede bageri i den ene ende og bryggeri i den anden. Man ved, der var fem bryggekar, hvoraf det største kunne rumme 30 tønder øl. Malten og maltkøllen til øllet blev opbevaret på etagen ovenover. 10

13 Blommetårnet har fået navn efter murværkets spraglede udseende. Et lille stykke af ringmuren er bevaret i fuld højde ved Blommetårnet. Da brugen af ildvåben vandt frem i den sene middelalder, mistede de gamle forsvarsværker betydning. 11

14 MANTELGÅRDEN Den ældste og centrale del af slottet er Mantelgården med indgang gennem Manteltårnet. Kirkefløjen ligger langs den nordlige mur, heroverfor ligger herskabsfløjen. Bygningerne op ad vestmuren rummede køkken, værelser og borgerstue. Mantelmuren (1) var høj og solid. Den nåede op til tårnets tredie etage og var næsten 2 m tyk i østsiden, hvor risiko for angreb var størst. Manteltårnets indretning røber sig på indersiden af sydmuren: den sodede, lodrette rende er rester af skorstenen, og nicherne til venstre på anden og tredie etage var datidens lokummer. Manteltårnet (2) er bygget sammen med Mantelmuren. Helt op til 1600-tallet var porten i tårnet den eneste adgangsvej ind til gården. Yderst i porten sad et faldgitter - åbningen i loftet og slidserne i hver side af porten ses endnu. Porten var lukket med en tyk, massiv dør, som kunne sikres med en solid bom og en slå. Hullerne hertil sidder i portens sydvæg. Portrummet var i begyndelsen forsynet med træloft, der siden blev erstattet med et muret hvælv. Man ville ikke risikere, at en indtrængende fjende satte ild til loftet for at ryge forsvarerne ud. Brandspor i nordøsthjørnet tyder på, det er sket engang. I dag er kun svage mørtelspor tilbage af hvælvets opmuring. Ved siden af selve portrummet var et større og et mindre rum til vagten. På anden etage fandtes Skriverstuen med øens administration. Ovenover lå tårnets repræsentative del med Den gamle Sal og forskellige beboelsesrum. På næstøverste etage fandtes Rustkammeret beregnet til krigsmateriel. Det blev senere flere gange brugt til fængsel. Således sad Corfitz Ulfeldt og Leonora Christina fængslet her i 1660 i den første tid af deres fangenskab. Øverst oppe var pulter- og magasinrum med hejseluger både til Slotsgården og Mantelgården. 12

15 Manteltårnet blev forhøjet til 6 etager af lybækkerne i midten af 1500-tallet. I murværket rundt om vinduerne på øverste etage anes tårnets ældre, takkede afslutning. I 1600-tallet var der direkte adgang til Skriverstuen med øens administration på 2. etage. Den øverste del af trappen var af træ og er ikke bevaret. N

16 Sct. Laurentius var skytshelgen for ærkebispesædet i Lund. Han led martyrdøden ved at blive stegt over et bål. Hans kendetegn var derfor en rist. Stenen findes ved indgangen til kapellet. Kirkefløjen Kirkefløjen (3) er den eneste bygning på slottet, som var opført af teglsten. Den har været i to etager med kapel nederst og kongens gemakker øverst. Kapellet er orienteret nogenlunde øst-vest med alter og prædikestol i østenden og lave, murede bænke langs siderne. Man kom ind i kapellet fra Mantelgården via et lille forrum. I hjørnet af forrummet ses resterne af en hypocaust, en slags ovn, hvorfra varm luft blev ledt gennem kanaler til de rum, der skulle opvarmes. En trappe ved siden af forrummet førte direkte fra Mantelgården op til førstesalen med borgens fornemste rum: kongens gemak og kongesalen. Her var der fliser på gulvet og stukdekoration i loftet. Vinduerne i nordvæggen havde små siddenicher med vid udsigt. Christian d. IV besøgte Hammershus to gange og benyttede da rummene i kirkefløjen. Man kan se rester af et kirketårn. Den lodrette række af mursten, der stikker frem på Manteltårnets nordvesthjørne, er spor efter tårnet. Vestfløjen Mantelgårdens nordvestlige hjørne optages af Borgerstuen (4). Her holdt mandskabet til. Et par rundbuer på muren i jordhøjde røber en kælder nedenunder. Bygningen syd for borgerstuen indeholdt slottets store køkken (5). Hele den ene ende var optaget af en kæmpeskorsten, hvis kappe blev båret af den firkantede pille, der endnu er tilbage. Inde i skorstenen var der en opmuring med ildsted i den ene side og plads til at stege hele dyr i den anden side. Oven på køkkenet var en bolig. Her tog den svenske kommandant ophold, da svenskerne rykkede ind på slottet efter Roskildefreden i Den store åbning i Mantelmuren Vandporten (6) kom til i 1600-tallet. Det gav direkte forbindelse mellem Mantelgården og bygningerne til husholdningen i slottets sydvesthjørne. 14 Lybækkerne foretog store istandsættelser og ombygninger på Hammershus. De lod bl.a. opsætte teglstenhvælv i kapellet. Kig gennem døren.

17 Lensmandsfløjen Fogederne og lensmændene (5-7) boede i Mantelgårdens sydfløj. Fra starten var der kun tale om en enkelt bygning med forrådsrum nederst og bolig med stue og kammer øverst. En bygning blev tilføjet til vestgavlen med en indretning som den første bygning: forrådsrum eller køkken for neden og beboelse for oven. I 1600-årene gennembrød man Mantelmuren og inddrog de to lybækkertårne uden på muren til bolig. Den sidste frie plads udfyldtes af rum med forskellige køkkenfunktioner: bageovn, ildsted, sulekar og dejestue. Lensmandsfløjen i Mantelgården set fra tårnet. Efterhånden blev pladsen langs sydmuren udfyldt med rum og småbygninger. Mantelgårdens sydfløj indeholdt forskellige køkkenfunktioner. MANTELTÅRN N dejestue (mælkerum) 3 VAND- PORT afløb ovn køkken æltetrug forråd forråd skorsten gruekedel 15

18 Hammershus slot, som det formodes at have set ud, fuldt udbygget i slutningen af 1500-tallet. 16

19 17

20 1200-tallets begyndelse ÆRKEBISPENS BORG Hammershus var en typisk middelalderfæstning, højt beliggende og omgivet af mange rækker af forsvarsværker. Beliggenheden var velvalgt også set ud fra øens tilknytning til Skåne. 18 Det vides ikke med sikkerhed hvem, der byggede det ældste Hammershus, eller hvornår byggeriet blev sat i gang. Man regner med, at det skete i begyndelsen af 1200-tallet; en kort fredelig periode i en tid, der ellers var præget af en dyb og indædt strid mellem kirke og kongemagt. Det er derfor muligt, at Hammershus blev bygget efter fælles overenskomst mellem kongen, Valdemar Sejr og ærkebiskoppen i Lund, Anders Sunesen. En anden mulighed er, at det var ærkebiskoppen alene, som satte byggeriet i gang. Bornhom havde fra gammel tid tilknytning til Skåne, da øen i sin tid var blevet kristnet herfra. Ved et forlig i 1149 efter en strid mellem konge og kirke havde kongen, Svend Grathe overdraget ærkebiskop Eskild af Lund tre af Bornholms fire herreder med ret til at udøve kongelig myndighed og opkræve skatter og afgifter. Det fjerde og vestlige herred beholdt kongen, og her opførte han sin borg, Lilleborg i Almindingen. Under nye stridigheder i 1259 blev Lilleborg indtaget, og hele besætningen blev dræbt af ærkebiskop Jakob Erlandsens bror og fyrst Jaromar af Rygen. Hermed havde ærkebiskoppen herredømmet over hele Bornholm. Hammershus spillede en vigtig rolle i og 1300 årenes mange konflikter mellem kongemagt og ærkebispesæde. Hammershus blev flere gange indtaget af kongemagten. Hver gang måtte den imidlertid levere det tilbage til ærkebispesædet mere eller mindre frivilligt. Sidste

21 gang var i 1362, da Valdemar Atterdag overlod slottet til ærkebiskoppen efter selv at have fået herredømmet over det året før. Til gengæld forpligtede biskoppen sig skriftligt til at give Hammershus tilbage, når kongen ønskede det. Det benyttede Christian II sig af mere end 150 år senere, da han i 1522 krævede slottet tilbage. Hammershus blev bygget som en stærk fæstning, der levede op til den middelalderlige forsvarsstrategi. Den var baseret på, at eventuelle angribere skulle overvinde den ene forhindring efter den anden: kløfter, volde, forborge, mure m.v. Hvis det det yderste forsvarsværk blev indtaget, kunne forsvarerne trække sig tilbage til det næstyderste o.s.v. I værste fald var det vigtigt at have en port til at slippe bort igennem. På Hammershus var der oprindeligt små porte fra alle forborgene og ind til Slotspladsen. Ud over direkte angreb kunne en middelalderfæstning indtages ved belejring. Det vides, at Hammershus i modstod lang tids belejring. Forhistorien var den, at landets marsk, Ludvig Albertsen i 1319 havde erobret slottet for kongen, Erik Menved. Kongen døde kort efter, og hans efterfølger, Christoffer II måtte i sin håndfæstning love at give slottet tilbage til ærkebiskoppen. Det har formentlig været et krav, at slottet skulle tilbageleveres uden yderligere beskadigelse. Man valgte derfor at indtage Hammershus ved belejring for at undgå direkte kamp. Cristoffer II s nye marsk, Peder Vendelboe og hans mænd indrettede sig på en lang belejring. De opslog deres lejr på den store bakke foran slottet tæt ved En illustration fra 1200-tallet viser et angreb på en fæstning som Hammershus. Fra toppen af borgen kaster forsvarerne sten ned mod angriberne. På Hammershus er der fundet både kastesten og armbrøstpile i området foran brotårnet. Der var stald til mange stykker kvæg nederst i den store magasinbygning. Den oprindelige brolægning med grebning på hver side af midten er bevaret intakt. 19

22 Visby Hammershus beliggenhed i forhold til Lund, København og senmiddelalderens vigtigste sejlruter. København Lund HAMMERSHUS Riga Hamburg Lübeck Stettin Danzig det nuværende besøgscenter. Her er der fundet tydelige spor efter kraftige palisadehegn uden om lejren. Forsvarerne holdt i stand i 16 måneder. Først da kongen havde lovet den gamle marsk, Ludvig Albertsen penge og gods tilbage, åbnede han porten og overgav Hammershus. Som herre over Bornholm kunne ærkebiskoppen inddrage de mange skatter og afgifter, som øens bønder, håndværkere og handlende blev afkrævet. De blev især betalt i naturalier, og det var ikke små mængder, det drejede sig om. Herom vidner de store magasiner og stalde til opbevaring af smør, korn, kød, sild og levende dyr. Ud over de egentlige afgifter skulle bønderne også stille arbejdskraft til rådighed, køre byggematerialer, vand, brændsel og andet til slottet. En del af de mange naturalier blev forbrugt på stedet til den store husholdning, mens resten blev sejlet til ærkebiskoppen. Hammershus var rammen om mange menneskers liv: Soldater til befæstning, skrivere til administration og domstol samt talrige folk til slottets drift og husholdning. Blandt ærkebisperne var der kun få, der boede på Hammershus i længere perioder. I praksis betød det, at de kirkelige opgaver blev varetaget af en kannik, mens den verdslige administration var overladt til fogeden på Hammershus. Skibene med varer til og fra Hammershus kunne lægge til ganske tæt ved slottet. En tilmuret port, Havporten sidder i ringmuren ud mod havet. Den kan have været i brug i fæstningens første tid. 20

23 LYBÆKKERNE PÅ HAMMERSHUS I den sene del af middelalderen dominerede hansestæderne handlen i Østersøområdet. Det skabte mange konflikter, ikke mindst om kontrollen over sejladsen på Østersøen. Især var hansestaden Lübeck indblandet i stridighederne. I de første årtier af 1500-tallet angreb og plyndrede de Bornholm gentagne gange. I året 1522 hærgede de øen både sommer og efterår; den ene gang stormede og indtog de endda Hammershus efter 1½ døgns belejring. Lybækkerne gik straks i gang med at nedrive Hammershus for at fjerne den mulige trussel, som det, set med deres øjne, udgjorde for den fri handel og sejlads i Østersøen. Både soldater og bornholmske bønder blev udkommanderet til nedrivningen. Hammershus havde i forvejen lidt voldsom skade under selve erobringen, så i løbet af få dage var store dele ødelagt. Der blev heller ikke levnet meget af slottets inventar eller forråd. En opgørelse, der blev foretaget kort tid senere, viste, at der ikke var meget at komme efter: en seng, et skuffemøbel, 4 kedler og 6 gryder. Forrådssituationen var ikke meget bedre: 4 tdr. mel, 4 tdr. rug, 6 kar med oksekød, 9 flæskesider, 2 tdr. lammekød, 70 tdr. malt og 10 tdr. øl. Af de fire, fint udsmykkede fingerringe var den ene af massivt guld og de tre andre af forgyldt sølv. Motivet på denne ring er Sct. Jørgen, der svinger et krumt sværd over en lille drage. Kort før lybækkernes erobring af Hammershus i 1522 blev denne skat gemt i den vestlige ringmur og skjult med en klat mørtel. I en rød silkepung lå 20 tyske gylden og 4 fingerringe. Selv om mønterne var slået i forskellige tyske byer, var det gangbar mønt i Danmark. De repræsenterede en væsentlig formue: En gylden svarede nogenlunde til en lejesoldats løn for en uge. 21

24 I 1525 måtte Frederik I overlade Bornholm og Hammershus til Lübeck som pant for en periode på 50 år. Efter overfaldene på øen i 1522 havde lybækkerne i et indviklet magtspil støttet den senere Frederik I med penge og soldater mod Christian II, som blev afsat i Pantet var betaling for denne støtte. De var derfor nu selv interesserede i, at Hammershus var i god stand og kunne fungere som fæstning. Deres egen erobring af slottet få år tidligere havde tydeligt vist, at tiden var løbet fra de gamle forsvarsværker, som måtte tilpasses den ny militære teknologi. De yderste ringmure blev derfor delvist opgivet og de indre bedre sikret ved forstærkning og tilføjelse af halvrunde tårne. Samtidig blev der etableret kanonbatterier på strategiske steder, ligesom slottet blev bestykket med 150 stk. artilleri af forskellig slags. Det stod klart for lybækkerne, at forsvaret af Hammershus ikke længere var ensbetydende med forsvaret og herredømmet over hele Bornholm. De udtænkte derfor en ny forsvarsplan med et mere fremskudt forsvar. Det bestod i en udbygning af kystskanserne og indførelse af en slags værnepligt med oprettelsen af et landeværn. Selv om lybækkerne fik forbedret øens forsvar, sat skik på de årlige regnskaber, udbedret øens veje m.m., var deres omdømme på øen ikke godt. Bornholmerne sendte talrige klager over lybækkernes embedsførelse og de hårde skatter til den danske konge, der stadig havde den formelle overhøjhed over øen. I 1535 var utilfredsheden blevet så stor, at det kom til væbnet oprør mod lybækkerne. Oprøret blev slået ned, og landeværnets våben, som indtil da var blevet opbevaret i kirkerne, blev fjernet af lybækkerne. Lybækkerne føjede et antal halvrunde tårne til murene. Tårnet her blev senere inddraget i herskabsfløjens bolig. De brede skydeskår til ildbøsserne ændredes til store vinduer med siddenicher. 22

25 foto 31 I 1576 måtte lybækkerne forlade Bornholm, skønt Christian III mange år forinden var blevet presset til at forlænge pantet. Det løfte var imidlertid aldrig blevet underskrevet af det danske rigsråd. Det benyttede den efterfølgende konge, Frederik II sig af og nægtede at forlænge pantet, da lybækkerne henvendte sig herom. Lybækkerne forsøgte i stedet at få en godtgørelse for de mange forbedringer og investeringer, de havde foretaget på slottet. Det afviste Frederik II under henvisning til, at de forbedringer og det løsøre, de havde tilført slottet, havde været i modstrid med aftalen ved pantets indgåelse. Den sidste lybske foged måtte derfor forlade øen tomhændet. Lybækkerne forsøgte at tilpasse forsvarsværkerne den ny tids ildvåben. De forstærkede de indre ringmure og lagde tørv op ad murene for at beskytte dem mod kanonkuglernes virkning. Her er ringmuren mellem den store magasinbygning og Blommetårnet under restaurering i Tegl med lybske fabrikationsmærker. Der gik store mængder tegl til at udbedre og modernisere Hammershus. 23

26 tallets begyndelse LENSMANDSTIDEN Bornholm blev nu et len under den danske krone. Til administrationen udnævnte kongen en lensmand. De første lensmænd på posten gjorde sig ikke særligt bemærket, og hvis det skete, var det i forbindelse med klager over for meget hoveriarbejde, tunge skatter og afgifter eller snyd med afregningerne. Lensmanden havde pligt til at holde slottet ved lige, og udgifterne skulle dækkes af hans egne indtægter. Følgen var, at slottet ikke blev vedligeholdt og derfor forfaldt gradvist. Lensmændene selv foretrak efterhånden at bo i Rønne eller på en af øens store gårde. Med slottets utilstrækkelige vedligeholdelse forfaldt også forsvarsværkerne, artilleriet blev ikke udskiftet, og i 1610 var besætningen kun på 13 mand. Året efter udbrød Kalmarkrigen mod Sverige. Det satte gang i arbejdet med at sikre øen og slottet mod landgang og angreb. Vægten lagdes på et fremskudt forsvar med skanser langs kysterne, bavnehøje til at signalere fra og fire nye herredskompagnier med en kaptajn i spidsen for hvert. Det lykkedes Bornholm at komme nogenlunde uskadt gennem Kalmarkrigen og de følgende tredive år, der ellers var præget af små og store stridigheder mellem de to nabolande. Tegning af Hammershus ca. 1730, kort tid før det blev endeligt opgivet. Kun Manteltårnet, kirkefløjen og vicekommandantens bolig er endnu intakt. 24

27 I 1643 og 1657 kom det igen til åben krig mellem Danmark og Sverige. Bornholm og Hammershus var forberedt på krigene. Lensmanden på Hammershus, Holger Rosenkrantz havde straks fra sin ankomst i 1624 arbejdet på at sikre og udbygge øens og slottets forsvarsværker. For egne midler indkøbte og udstyrede han slottet med nye kanoner, bøsser m.m. Alligevel lykkedes det af forskellige grunde svenskerne at foretage landgang, og efter brand og plyndring rundt om på øen indtog de Hammershus i 1645 efter kort tids beskydning. Til slottets forsvar havde Rosenkrantz kun haft et antal hvervede bornholmere, en vagtmester og en ældre artillerimester. Artillerimesteren var den eneste, der rigtigt kunne betjene slottets ildvåben. Uheldet ville, at netop han blev ramt og livsfarligt såret ved et af de allerførste skud mod slottet. Så trods alle forsvarsværkerne skulle der alligevel ikke mere til: uden artillerimester måtte slottet overgives. Svenskerne havde nu herredømmet over hele Bornholm. Deres tid på øen blev dog kort i denne omgang. Ved freden i Brømsebro samme år bestemtes det, at Bornholm skulle tilbageleveres til Danmark. Svenskerne forlod derfor øen, dog først efter endnu engang at have udplyndret og brandskattet øen. Freden blev ikke lang, og få år efter var Danmark atter i krig med Sverige. Danmark led nederlag og måtte afstå alle østdanske landsdele, herunder Bornholm, ved Roskildefreden i februar I løbet af foråret tog svenskerne fast ophold på Hammershus. Nu skulle Bornholm og Skånelandene fuldstændigt indlemmes i det svenske rige. Svenskerne valgte dog i første omgang at føre administrationen af Bornholm videre som hidtil. I begyndelsen syntes dette at gå nogenlunde, men i løbet af det sene efterår samlede der sig en oprørsstemning mod svenskerne. Tilskyndelsen hertil kom fra den danske konge, Frederik III. Rævetårnet ved vestlige ringmur. Forsvarsværkerne havde navn efter dyr: Hundetårnet, Rævetårnet og Katten, hvis egenskaber, årvågenhed, list og hurtighed, man på den måde ville overføre til forsvarsværkerne og deres mandskab. 25

28 Corfitz Ulfeldt og Leonora Christine i deres velmagtsdage før fangenskabet. Slottets mest berømte fanger var Corfitz Ulfeldt og Leonora Christine. Corfitz Ulfeldt var under svenskekrigene gået over til svenskerne; den svenske konge stolede imidlertid ikke på ham og han flygtede til Danmark, hvor han blev pågrebet. I mere end et år sad ægteparret og deres tjener som fanger i Manteltårnet under bevogtning af kommandanten, Adolf Fuchs. Ved en nøje forberedt flugt lykkedes det dem i nattens mulm og mørke at fire sig ned fra Manteltårnet ved hjælp af sammenbundne lagner. Corfitz Ulfeldt var syg og måtte fires ned af de to andre. Den videre flugt i mørket gik ikke så godt. Tjeneren gled og trillede ned ad de stejle klipper og blev kraftigt forslået. Ved store anstrengelser lykkedes det Leonora Christine at få ham hevet op igen, og de kunne vakle videre. Flugten fortsatte forbi slotskroen, hvor vagthunden gøede og vækkede kroværten. Han troede, der var tale om grisetyve og stod op for at jage dem væk. I det svage morgenlys mente han at se spøgelser: tre vaklende skikkelser behængt med lagner og træstave, der skulle bruges som sejl og årer - forståeligt nok skyndte kroværten sig ind igen. De tre slæbte sig ned til vandet, hvor de forgæves ledte efter en brugbar robåd. Hen på morgenen nåede de havnen i Sandvig. Her blev de genkendt og ført tilbage til slottet, hvor Fuchs lod indrette tre adskildte celler til dem. Parret svor hævn over Fuchs, der nogle år senere blev skudt bagfra af en af parrets sønner. 26 En sammensværgelse blev iværksat med henblik på at generobre Hammershus. Planen blev sat i værk den 8. december. Det lykkedes oprørerne, trods dårlig kommunikation og forskellige uheld i starten, at tage den svenske kommandant til fange under et besøg i Rønne. I forvirringen kom de sammensvorne uheldigvis til at skyde ham. De var nu nødt til at føre oprøret helt igennem og måtte så improvisere undervejs. Heldet var med dem: undervejs til Hammershus pågreb de den svenske artilleriløjtnant. Situationen kunne sammenlignes med den 13 år tidligere, da den danske artillerimester var sat ud af spillet. Nu blot med modsat fortegn: uden kommandant og artilleri- løjtnant synes situationen håbløs for svenskerne på slottet. Der blev derfor indledt forhandlinger, som endte med, at svenskerne marcherede ud af slottet for dernæst at blive ført ind igen som fanger. Bornholmerne havde reelt befriet sig selv. Den følgende dag holdt man stændermøde på Hammershus, hvor man enedes om at sende en delegation af sted til kongen, Frederik III med anmodning om: at nyde kongelig Beskyttelse og gode danske Love. Men uden om det danske rigsråd fik kongen manipuleret delegationsmedlemmerne til at underskrive et gavebrev, hvori de skænkede kongen og hans efterkommere

29 Bornholm som personlig ejendom. Hermed havde kongen banet vejen for den kommende enevælde. Hammershus lever til fulde op til forestillingen om den romantiske ruin med minder om en anden og stolt fortid. Talrige malere har været tiltrukket af slottet. Maleri af Anton Edvard Kieldrup ( ). For Hammershus var tiden ved at rinde ud. Kongemagten var klar over, at enten skulle der foretages meget omfattende ændringer, eller også måtte slottet helt opgives, og et nyt forsvarsanlæg etableres andetsteds. Kongen valgte det sidste, og et nyt moderne forsvarsværk påbegyndtes i 1684 på Christiansø. Det blev bygget med hjælp fra mandskabet på Hammershus, og byggematerialer herfra blev genanvendt. Slottet fortsatte endnu en tid som sæde for øens administration og som statsfængsel med Leonora Christine og Corfitz Ulfeldt som de mest berømte fanger. Snart blev også disse funktioner flyttet bort fra slottet. Hammershus retskreds blev den sidste funktion, der havde til huse på slottet, men omkring år 1700 valgte man at opføre en ny retsbygning i Sandvig. 27

30 Hammershus blev endeligt opgivet i Der blev herefter indgået forskellige kontrakter om slottets nedbrydning, der fortsatte frem til Få år senere i 1822 blev Hammershus fredet ved kongelig forordning. Danmarks statsbankerot i 1801 og tabet af Norge i 1814 var medvirkende til, at man genopdagede det gamle slot med dets stolte fortid. Dette i forening med den romantiske strømning, som prægede samtidens Europa, beredte vejen for Hammershus fremtidige rolle: som nationalsymbol og turistmål. Med sin placering som forpost ud mod Østersøen ligger Hammershus meget udsat for vind og vejr. Det forhold har alle herskere på Hammershus været sørgeligt bevidste om. Det har til stadighed været nødvendigt med vedligeholdelse og udbedringer af slottet for at hindre forfaldet. Det gælder fortsat, selvom Hammershus nu henligger som Nordeuropas største ruin. Undlader man at vedligeholde ruinerne vil også de efterhånden gå til og en dag helt forsvinde. Hammershus slotsruin blev frilagt og restaureret i årtierne omkring år Her er det området omkring broen, som graves fri for jord, sten og murbrokker - sammenlign billedet side 4. 28

31 Hammershus guide Udgivet i 2007 af Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Udarbejdet af Kirsten Meldgaard Grafisk tilrettelæggelse Birgith Themberg Papir 135g og 250g Zanders Mega Matt ISBN Pris: 25 kr Tryk Saloprint A/S, miljøcertificeret iht. EMAS/ISO 14001, Nordisk Miljømærke Billeder: Benny Génsbøl/Biofoto: Forside Ole Windeløv Andersen side 7, 11 øverst, 14 nederst Bornholms Kunstmuseum side 27 Kongelige Bibliotek side 26 Søren Koustrup/Biofoto side 1 Nationalmuseet side 19 nederst, 21, 23, 28 Rigsarkivet side Karsten Schnack/Biofoto side 9 nederst Erik Thomsen/Biofoto side 4-5, 8 Flemming Aalund, Tegnestuen Raadvad: Akvarel side Skov- og Naturstyrelsen: Øvrige fotos.

32 Salomons kapel Sandvig Allinge Hammershus Sankt Ols Kirke Rø Kirke Ruts Kirke Storeborg Hasle Klemens Kirke Ny Kirke Sankt Knuds Kirke Rønne Vestermarie Kirke Borgen N Gudhjem Gudhjem Kapel Østerlars Kirke Østermarie Kirke Lilleborg Gamleborg Med sin enestående placering på en klippeknude ud mod Østersøen har Hammershus gennem århundreder været et vartegn for Bornholm. For Bornholmerne er Hammershus slottet, og den der herskede her, herskede over hele øen. Margrethe Kapel Svaneke Sankt Ibs Kirke hustomt Gamleborg Åkirke Nylars Kirke Store Myregård Åkirkeby Sankt Bodils Kirke Nexø Sankt Peders Kirke Ringborgen Borg Rundkirke Kirke Kapel Hustomt Runesten Sankt Pouls Kirke Overalt på Bornholm kan man opleve minder fra øens middelalder

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Königsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten "Zum finsteren Stern".

Königsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten Zum finsteren Stern. Königsburg Königsburg er en af adskillelige borge, som Erik af Pommeren lod bygge eller udbygge i årene 1414-1415, da han blev konge. Det var et led i kampen om Hertugdømmet Slesvig. Flere af dem har vel

Læs mere

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG HØRHAVEGÅRDEN HAR BÅDE FUNGERET SOM BOLIG FOR SKOVFOGEDEN OG SOM AVLSGÅRD, HVORFOR DER KAN FINDES FÆLLES TRÆK MED BÅDE SKOFVOGEDBOLIGEN OG BONDEHUSET. I FØLGENDE AFSNIT UNDERSØGES

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG FRA TINGHUS TIL MEDBORGERHUS

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG FRA TINGHUS TIL MEDBORGERHUS DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG FRA TINGHUS TIL MEDBORGERHUS Sandvig Batteri ca. 1810 Bornholms Museum FRA TINGHUS TIL MEDBORGERHUS Den gamle rådstue i Sandvig Tæt op af en af de mange bornholmske skanser, helt

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene KRONBORG FR B RN Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder at kende Svarene findes i børnerummene til sidst KONGENS KAMMER I Kongens Kammer finder du sporene af de to konger, der har

Læs mere

Fra tingsted til rådhus

Fra tingsted til rådhus Fra tingsted til rådhus Mange af os har sikkert en lidt romantisk forestilling om, hvorledes vore forfædre, i hvert fald de af dem der var udpeget som byernes eller sognenes forhandlere, holdt rådslagninger

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

EMU Kultur og læring

EMU Kultur og læring EMU Kultur og læring Forsvar, slotte og herregårde Mennesket har altid forsøgt at beskytte sig mod ydre fare. Gruppens sikkerhed har været højt prioriteret. Ansvaret har traditionelt været lagt i hænderne

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Hæftet er udarbejdet til Karlebo lokalhistoriske Forening med hjælp til trykning af Fredensborg Kommune.

Hæftet er udarbejdet til Karlebo lokalhistoriske Forening med hjælp til trykning af Fredensborg Kommune. PÅ VEJ TIL 1 Hæftet er udarbejdet til Karlebo lokalhistoriske Forening med hjælp til trykning af Fredensborg Kommune. Jeg håber, hæftet i sin nuværende form vil vække interesse for møllens historiske betydning.

Læs mere

Kend din by 2. Nyborg Fæstning

Kend din by 2. Nyborg Fæstning Kend din by 2 Nyborg Fæstning Nyborg og Omegns Museer Skoletjenesten Slot og Fæstning På denne tur i Nyborg skal I ud i naturen. I skal opleve hvor pænt og fredeligt der kan være så tæt på byen, og samtidig

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

1. Etape. Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. Parti fra Esrum Sø Side 1. Side 2. / 1 km.

1. Etape. Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. Parti fra Esrum Sø Side 1. Side 2. / 1 km. 1. Etape Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. / 1 km. / Parti fra Esrum Sø Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Fra Helsingør Station

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Det er altid godt at blive klogere, at lære og opleve noget nyt. Det skete for mig, da jeg havde skrevet den første artikel om de gamle hulveje

Læs mere

De hellige druknede Langs Øresunds, Kattegats og Issefjordens kyster.

De hellige druknede Langs Øresunds, Kattegats og Issefjordens kyster. De hellige druknede Langs Øresunds, Kattegats og Issefjordens kyster. Af Carsten Carstensen Kender du sagnet om Helene Kilde? Det siges at kilden er opkaldt efter den Hellige Helena af Skövde. Hun blev

Læs mere

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag.

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag. Opgaver til Borgen 1. Konge og tigger Se på tegningen side 5 øverst til højre. Skriv i pyramiden, hvem du mener, der er de øverste i samfundet i dag, og hvem der ligger i bunden. 2. Er det bedst hos far

Læs mere

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Historie Færdighedsmål: Kildearbejde: Eleven kan med afsæt i enkle problemstillinger anvende kildekritiske begreber

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Bornholm - lejrskolebogen. Troels Gollander. Møllen Multimedie

Bornholm - lejrskolebogen. Troels Gollander. Møllen Multimedie Bornholm - lejrskolebogen Troels Gollander Møllen Multimedie INDHOLD Østersøens Perle 4 Klipperne 6 De første bornholmere 8 Krig og frihedskamp 10 Erhverv 12 Hammershus 14 Rundkirkerne 16 Bornholms byer

Læs mere

- 3 JUNI 2015. Ansøgning om støtte til kulturelle formål og fra Lokalpuljen. www.dansk-svenskfond.dk

- 3 JUNI 2015. Ansøgning om støtte til kulturelle formål og fra Lokalpuljen. www.dansk-svenskfond.dk Bornholms Regionskommune Ullasvej 17, 2. sal 3700 Rønne skf@brk.dk Sendes til kommunen Skole, Kultur og Fritid Ullasvej 17, 2. sal 3700 Rønne Forbeholdt kommunen Modtaget dato Bornholm* Regionskommune

Læs mere

HELGENÆS: RYES SKANSER

HELGENÆS: RYES SKANSER HELGENÆS: RYES SKANSER Ved Dragsmur, ved overgangen fra Mols til Helgenæs, finder vi Ryes Skanser, et imponerende skanseanlæg, der stammer fra Treårskrigen 1848-51. Skanserne stod færdige i 1848 og blev

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.

Læs mere

Nyborg Slot 1200-1600

Nyborg Slot 1200-1600 Nyborg Slot 1200-1600 Rapport om de arkæologiske undersøgelser 2009-2014 14.01.2015 Claus Frederik Sørensen I forbindelse med projekt Kongen kommer og kommende byggeplaner på Slotsholmen er hermed udarbejdet

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

FACITLISTE ØSTERSØENS PERLE. Side 4-5. 1. Hvilke tre "kælenavne" har Bornholm? Østersøens Perle, Solskinsøen og Klippeøen.

FACITLISTE ØSTERSØENS PERLE. Side 4-5. 1. Hvilke tre kælenavne har Bornholm? Østersøens Perle, Solskinsøen og Klippeøen. FACITLISTE ØSTERSØENS PERLE Side 4-5 1. Hvilke tre "kælenavne" har Bornholm? Østersøens Perle, Solskinsøen og Klippeøen. 2. Hvilket land ligger Bornholm tættest på? Sverige. 3. I hvilket farvand ligger

Læs mere

Hærvejen nord for Klosterlund

Hærvejen nord for Klosterlund Hærvejen nord for Klosterlund Fra Klosterlund er der ikke ret langt til de markerede hærvejsruter. Der findes en cykelrute, som går gennem Kragelund og der findes en vandrerute, der går gennem Stenholt

Læs mere

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE Ruts Kirke c. 1870 med det gamle tårn og før udvidelse af kirkegården mod vest, Foto; G. Støckel. Ældst kendte foto at Ruts Kirke. Klokketårnets historie og restaureringer NIELS-HOLGER

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Herstedøster sogn, Smørum hrd., Københavns amt., Stednr. 02.02.06 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro oktober

Læs mere

Tre Huse. en sortner jord synker i hav de lyse stjerner slukkespå himlen. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s

Tre Huse. en sortner jord synker i hav de lyse stjerner slukkespå himlen. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s en sortner jord synker i hav de lyse stjerner slukkespå himlen ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s Tre Huse Nu skal et jo ikke være kamp og heltedåd det hele og efter et hårdt

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

KAKKELOVNE I SKOVRIDDERGÅRDEN Niels-Holger Larsen, 5.marts 2006/opdateret 25.7.2013

KAKKELOVNE I SKOVRIDDERGÅRDEN Niels-Holger Larsen, 5.marts 2006/opdateret 25.7.2013 KAKKELOVNE I SKOVRIDDERGÅRDEN Niels-Holger Larsen, 5.marts 2006/opdateret 25.7.2013 1600-tallets Skovriddergård lå øst for Nikolaj kirke i Rønne. Her boede nemlig i et par årtier kongens holtzförster skovridderen

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Husby Hole Grønnestrand

Husby Hole Grønnestrand Medlemmerne af DM-seniorklub Århus var den 19. maj 2008 inviteret på forårsudflugt til Jammerbugten med ophold ved en række spændende lokaliteter undervejs. Dagen startede i regnvejr, men vejret udviklede

Læs mere

Kolding Miniby. I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18

Kolding Miniby. I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18 Kolding Miniby I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18 Christian 4 Vej 23 6000 Kolding Tlf.: 75 54 08 21 6 5 7 4 2 3 1 1: Sct. Jørgens Hospital 2: Crome & Goldschmidt 3: Sct. Nicolaj Kirke

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Rosenborg Slot og Kongens Have 1.6

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Rosenborg Slot og Kongens Have 1.6 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Rosenborg Slot og Kongens Have 1.6 1.6 ROSENBORG SLOT OG KONGENS HAVE Stedet Kulturmiljøet omfatter Kongens Have og Rosenborg Slot. Det afgrænses

Læs mere

Kirker i Horsens og omegn

Kirker i Horsens og omegn Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,

Læs mere

Afstand: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 2-4 Esrum Hillerød. Esrum Kloster. Esrum Hillerød 18 km

Afstand: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 2-4 Esrum Hillerød. Esrum Kloster. Esrum Hillerød 18 km Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 2-4 Esrum Hillerød Ruterne er ved at blive kortlagt til GPS, smartphones og tablets. Disse kort vil efterhånden kunne hentes på nettet. Søg Den danske Pilgrimsrute

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand?

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? At han var konge, havde stor magt, var en dygtig kriger, klog og gjorde danerne kristne. Hvem fik den store Jellingsten til Jelling?

Læs mere

FORSLAG TIL EMNER. Her er forslag til delemner. Det er udelukkende tænkt til inspiration. Man kan selv lægge til og trække fra.

FORSLAG TIL EMNER. Her er forslag til delemner. Det er udelukkende tænkt til inspiration. Man kan selv lægge til og trække fra. FORSLAG TIL EMNER I forbindelse med en lejrskole på Bornholm har jeg altid delt klassen ind i små grupper (gerne to og to), hvor hver gruppe havde til opgave at sætte sig ind i et delemne inden turen.

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: KALUNDBORGVEJ, HOLBÆK Historie Omkring 1900 blev der opført en række større villaer langs den vestlige indfaldsvej til Holbæk, Villakvarteret

Læs mere

SVANEKE RÅDHUS Ting- og Arresthus 1858 Storegade 24

SVANEKE RÅDHUS Ting- og Arresthus 1858 Storegade 24 SVANEKE RÅDHUS Ting- og Arresthus 1858 Storegade 24 Svaneke Rådhus - oktober 2007. Rådhusets historie og bevaringsværdi NIELS-HOLGER LARSEN 2008/2016 1 Indledning Denne redegørelse er en redigeret udgave

Læs mere

Bornholm 18. 23. august 2014

Bornholm 18. 23. august 2014 Ta med Rejseforeningen Senior Tours og Sørens Rejser til Bornholm 18. 23. august 2014 Hammershus Helligdomsklipperne Østerlars Rundkirke Hotel Pepita Bornholm Østersøens perle og hele Danmarks ferieø Det

Læs mere

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Anton Pedersen, sagfører og amatørfotograf Stemningsbilleder med hav og fiskere. På billedet til højre er det fiskere fra Hasle der er på

Læs mere

Folk tilbad hellige kilder fordi de kunne helbrede Tekst og foto: Svend Kramp

Folk tilbad hellige kilder fordi de kunne helbrede Tekst og foto: Svend Kramp Folk tilbad hellige kilder fordi de kunne helbrede Tekst og foto: Svend Kramp I forrige artikel om kilderne som forudsætning for bebyggelserne i gamle dage henviste jeg til, at Bornholms Stednavne har

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Velkommen til Vandel i fortid og nutid Udarbejdet af N.M. Schaiffel-Nielsen

Velkommen til Vandel i fortid og nutid Udarbejdet af N.M. Schaiffel-Nielsen Velkommen til Vandel i fortid og nutid Udarbejdet af N.M. Schaiffel-Nielsen Kort over Vandel by tegnet af den tyske ingeniør G.B.Z. Rothe den 21. marts 1944. Tre måneder før de sidste indbyggere forlod

Læs mere

KANONSBÅDSKRIGEN HISTORIEN OM STOREBÆLT,

KANONSBÅDSKRIGEN HISTORIEN OM STOREBÆLT, HISTORIEDETEKTIVEN: TEMA: KANONBÅDSKRIGEN KANONSBÅDSKRIGEN HISTORIEN OM STOREBÆLT, KAPERE OG KANONBÅDE 1807-1814 Historiedetektiven i Nyborg. Tema: Kanonbådskrigen i Storebælt Tekst om Kanonbådskrigen

Læs mere

Bornholmske kirkebøger

Bornholmske kirkebøger Bornholmske kirkebøger Bornholms Ø-arkiv råder over mikrofiche af samtlige hovedministerialbøger fra de 23 bornholmske kirkesogne.derudover findes de tilsvarende kontraministerialbøger på mikrofilm, og

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Hulveje fortæller om ældre tiders veje Tekst og foto: Svend Kramp

Hulveje fortæller om ældre tiders veje Tekst og foto: Svend Kramp Hulveje fortæller om ældre tiders veje Tekst og foto: Svend Kramp Om foråret, hvor træer og buske stadig er nøgne og kun få blomster er kommet frem, er der ikke så meget at opleve i den bornholmske natur

Læs mere

Egebjerg, som jeg har kendt det

Egebjerg, som jeg har kendt det EGNSHISTORISK FORENING for Thyholm og Jegindø Årsskriftet for 1978 (4. årgang ). Siderne 29-33 Egebjerg, som jeg har kendt det Johannes Riis Når man en sommerdag tager cyklen og kører østpå fra Hvidbjerg

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN HISTORIE ARKITEKTUR NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Historie På Bornholms højeste sted - Rytterknægten, 162 m - inde i den sydvestlige del af statsskoven Almindingen står Kongemindet.

Læs mere

Julemandens arv. Kapital 13

Julemandens arv. Kapital 13 Kapital 13 Klimaet var behageligt på Galapagos på denne tid af året. Der var 23 grader og en lille hvid sky strøg ind foran solen nu og da og gav lidt skygge. Johnny så op mod toppen af plateauet på midten

Læs mere

Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret?

Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret? Jernbanegade 35 Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad er bygget til senere? Hvor mange tårne er der? Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret?

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R KANALBETJENTHUSENE VED LENDRUP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 25.05.2011 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2011-7.82.07/820-0001 Kommune:

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Christian d. 3. kanal ved Randers.

Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3 kanal blev - som navnet siger - anlagt i 1552-53 på foranledning af Kong Christian d. 3 (født1503) som regerede Danmark fra 1534 og til sin død 1559 (2+3).

Læs mere

Lejrskole tur. Derefter kørte vi til Gottrop slot som ligger i Tyskalnd.

Lejrskole tur. Derefter kørte vi til Gottrop slot som ligger i Tyskalnd. Lejrskole tur. D 10-5-10 skulle vi til Tyskland med skolen i 3 dage. Vi kørte fra Rindum kjærgaard ca. kl. 8:15. Vi kørte ned mod Tyskland, men før vi kørte ind i Tyskland, skulle vi lige ind i Møgeltønder

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 indeholder Indledningen, De andre borge og Udgravningen. Side 2 indeholder Trelleborgenes formål og Gravpladsen.

Indholdsfortegnelse. Side 1 indeholder Indledningen, De andre borge og Udgravningen. Side 2 indeholder Trelleborgenes formål og Gravpladsen. Indholdsfortegnelse Side 1 indeholder Indledningen, De andre borge og Udgravningen. Side 2 indeholder Trelleborgenes formål og Gravpladsen. Side 3 indeholder Husene, Stolpehullerne og Borgens forsvar.

Læs mere

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Absalon 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Absalon. Det kan være de kender noget til ham fra julekalenderen "Absalons hemmelighed".

Læs mere

Runddyssen i Tåstrup Fællesskov ved Korupsøgård

Runddyssen i Tåstrup Fællesskov ved Korupsøgård Runddyssen i Tåstrup Fællesskov ved Korupsøgård Den flotte runddyssen i Tåstrup Fællesskov set fra øst. I plantagen øst for den tidligere og nu drænede Korup Sø - og lige vest for Tirstrup Lufthavn - ligger

Læs mere

Opgaver til lille Strids fortælling

Opgaver til lille Strids fortælling ? Opgaver til lille Strids fortælling Klosteret 1. Hvilken farve har det store hus/klostret, som Strid ser, inden han kommer til byen? A. Klostret, det er kalket hvidt. B. Klostret, det er rødt, bygget

Læs mere

Jeg bygger kirken -5

Jeg bygger kirken -5 Jeg kirken - Udholdenhed og forfølgelse Mål: At være kristen er ikke bare nemt og dejligt. Det vil koste os alt. Mange gange vil vi føle en trang til at opgive, og tit oplever vi, at andre er imod os,

Læs mere

Vikar-Guide. Lad eleverne læse teksten og besvare opgaverne. De kan enten arbejde enkeltvis eller i små grupper.

Vikar-Guide. Lad eleverne læse teksten og besvare opgaverne. De kan enten arbejde enkeltvis eller i små grupper. Fag: Historie Klasse: 6. klasse OpgaveSæt: Hvem var Christian d. 4.? Vikar-Guide 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Christian d. 4. og tag en snak med dem om det. Fortæl evt. hvad du ved

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur 1. Ladby 1. Ladbyskibet skal sejle over Storebælt. Vinden er stærk og kommer fra syd. Turen tager lang tid. Hvor kommer vinden fra? I skal hoppe på et ben frem til Trelleborg. 2.

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Rosenfeldt Gods har fremsendt et ønske om nedrivning af avlsbygninger på Oregård beliggende Statenevej 51.

Rosenfeldt Gods har fremsendt et ønske om nedrivning af avlsbygninger på Oregård beliggende Statenevej 51. Til: Vordingborg Kommune Plan og Bygsekretariatet Østergårdsstræde 1A 4772 Langebæk. Ved. Nedrivning af avlsbygninger på Oregård Statenevej 51;. Rosenfeldt Gods har fremsendt et ønske om nedrivning af

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R RAVELINENS BOMHUS KØBENHAVNS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Journalnummer: 12. februar 2014 Københavns Ejendomme, Rikke Tønnes 2010-7.82.07/101-0001 Kommune:

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Blegen/Køng Linnedfabrik

Blegen/Køng Linnedfabrik Blegen/Køng Linnedfabrik Ved Kronens salg af Vordingborg Rytterdistrikt i 1774 fulgte dele af Vintersbølle skov med til Øbjerggård gods i Køng, der blev købt af storkøbmand og konferensråd Niels Ryberg.

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum

Læs mere

Fem bud på fremtidens flexbolig

Fem bud på fremtidens flexbolig Fem bud på fremtidens flexbolig Arkitekt- og ejendomsbranchen mødtes i denne uge på Lolland med bud på, hvordan man kan forvandle tomme boliger til attraktive feriehuse. Med flexboligordningen, hvor helårsboliger

Læs mere

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Siden sidst. Onsdag d. 13. januar. Foredrag ved forfatter Vibeke Nørgård Nielsen om Johannes Larsen o g Island. Foredraget blev ledsaget af dejlige lysbilleder fra

Læs mere

Aalborg-turen. Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje.

Aalborg-turen. Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje. Aalborg-turen Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje. Første mål var Aalborghus Slot, der er opført 1539-1555 af

Læs mere

Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Børglum Klosterkirkes kirkegård

Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Børglum Klosterkirkes kirkegård Børglum Kirke J.nr. NMII 954/2007 Børglum Hrd. Hjørring Amt Stednr. 100102 Nationalmuseets Kirkeundersøgelser Børglum Klosterkirkes kirkegård Overvågning af nedrivning af mur på kirkegårdens nordside 17.-18.

Læs mere

NNF s Forbunds Seniorer:

NNF s Forbunds Seniorer: NNF s Forbunds Seniorer: Gode venner! Til orientering for deltagerne i den forestående tur til Rügen, bringes hermed lidt praktisk information. For god ordens skyld skal indledningsvis nævnes, at turen

Læs mere

B O R N H O L M S. Bilag R E G I O N S K O M M U N E

B O R N H O L M S. Bilag R E G I O N S K O M M U N E B O R N H O L M S R E G I O N S K O M M U N E Bilag Ansøgning om reservation af udgiftsramme til et områdefornyelsesprojekt i Snogebæk Fiskerleje på Bornholm 1 Christiansø Christiansø Christiansø Christiansø

Læs mere

Privilegier til tyske købmænd i Novgorod 1229

Privilegier til tyske købmænd i Novgorod 1229 Privilegier til tyske købmænd i Novgorod 1229 I 1229 fik en sammenslutning af købmænd fra Hamborg, Lübeck og Visby en række privilegier I Novgorod, hvor den nordlige karavanerute fra Asien endte. Aftalen

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

William Gourdon finder sig ene tilbage med Jens Munk og hans dødssyge nevø. Resolut griber han sin riffel og skyder sig selv på dækket af skibet.

William Gourdon finder sig ene tilbage med Jens Munk og hans dødssyge nevø. Resolut griber han sin riffel og skyder sig selv på dækket af skibet. SYNOPSIS Året er 1619. Den danske konge, Kong Christian IV, og det nydannede Ostindiske Handelskompagni har blot én enkelt ekspedition bag sig. En ekspedition ledet af Ove Gjedde, som ikke har givet livstegn

Læs mere

Møn før 1657 10. Mølleporten i Stege

Møn før 1657 10. Mølleporten i Stege Om Møns indbyggertal Mølleporten i Stege Omkring 1650 var indbyggertallet på Møn ca. 5500. Der var på det tidspunkt 546 gårde, 254 huse og 10 ikke-landmænd (præster, degne og ridefogder). De største landsbyer

Læs mere

Vikingerne Lærervejledning og aktiviteter

Vikingerne Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

Kapitel 1. Det l a nge blik

Kapitel 1. Det l a nge blik Kapitel 1 Det l a nge blik Kirurgen sagde:»jeg vil foretage en nethindeoperation på dit venstre øje.«det var gode nyheder, men så fortsatte han med at sige, at jeg skulle rekreere mig efter operationen

Læs mere

Ørding Kirke. Kirketur arrangeret af Grundejerforeningen Sillerslevøre 7. September 2013

Ørding Kirke. Kirketur arrangeret af Grundejerforeningen Sillerslevøre 7. September 2013 Ørding Kirke Kirketur arrangeret af Grundejerforeningen Sillerslevøre 7. September 2013 Overgangen til kristendom i Skandinavien foregik nogenlunde samtidig med afslutningen på vikingetiden. Overgangen

Læs mere

OLDTIDSMINDER. i Korsør Kommune

OLDTIDSMINDER. i Korsør Kommune OLDTIDSMINDER i Korsør Kommune 2 Kommer man til Korsør østfra kan man mellem banen og motorvejen efter Svenstrup på marken se en markant langdysse og en runddysse, som desværre ikke er tilgængelig. Men

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Englændertræf i det smukke Nordsjælland

Englændertræf i det smukke Nordsjælland Englændertræf i det smukke Nordsjælland Sådan lød overskriften på invitationen til årets fælles træf med Rootes klubben, og vi kan kun give arrangørerne ret. Nordsjælland er smuk (ikke at forklejne andre

Læs mere