Principbaserede vs. regelbaserede regnskabsstandarder

Transkript

1 Kandidatafhandling Erhvervsøkonomisk institut Forfatter: Troels Brandt Cand.merc.aud Vejleder: Frank Thinggaard Principbaserede vs. regelbaserede regnskabsstandarder Handelshøjskolen, Aarhus Universitet August 2010

2 Summary This thesis focuses on whether principles-based standards or rule-based standards are the most favorable to the issuer and the user of the financial statement. Further how this consists with the accounting standards which are issued today. This is relevant due to the fact that the design of standard setting affects the financial report. To answer this question it has to be established what characterize principles-based standards and rule-based standards. There is no clear defining of these views to standard setting however there seems to be consensus of some characteristics of the two. Rule-based standards are characterized by a lot of rules, exceptions, a lot of examples and bright-line tests. Principles-based standards seek to avoid this and instead are based on a principle that the economic substance and not the form of any given transaction should guide the financial reporting. There are several types of principles-based standards and U.S. Securities and Exchange Commission (SEC) has divided principles standards in two groups, Principles-only standards and Objectives-oriented standards. These are distinguished by principles-only standards include the principle and no further guidance to the user. To create a greater understanding of the different types of approaches to standard setting, this thesis has rewritten IAS 36 as both objectives-oriented and principlesonly standards. Based on the understanding of principles-based standards and rulebased standards established in this thesis an analysis of which is favorable to the user and the issuer is produced. The conceptual frameworks qualitative characteristics are used to determine which is favorable to the user. The analysis includes the contemporary qualitative characteristics as well as the revised in the work in progress with a new conceptual framework.

3 Regarding understandability it s not clear which type of standard is best as rulebased have the advantage that there is a lot of help to gain understandability in the standard and objectives-oriented standards and principles-only standards have the advantage that a clear defined principle should reflect the substance of the economical transaction and do not have several exceptions. Principles-only standards are considered worst as far as understandability goes as there is no help in the actual standard to gain understandability and it s unsure whether there will be disclosure requirements. Principles-based standards are assessed to be appropriate on relevance as these focuses on the substance of the economical transaction. Principles-only standards can lead to higher relevance than objectives-oriented as there will be fewer limitations to achieve the substance of the economical transaction. Rule-based standards are not as good in this matter as these standards do not focus on the substance but instead have rules to determine how the transactions should be recognized. These rules could have political motives and will therefore be less relevant to the user. The effect on reliability and faithful representation is assessed to be similar as faithful representation replaces reliability. Principles-based standards are expected to focus on fair value rather than historical cost values while rule-based standards are the opposite. This causes rule-based to be strongest regarding reliability/faithful representation however there are other indicators that points towards principlesbased standards. In relation to the standards effect on comparability the objectives-oriented standard is assessed to be the best as it helps to secure uniform treatment in uniform cases. Principles-only standards do also have this advantages but it is inhibited by a lack of

4 guidance. Rule-based standards have the weakness that bright-line tests may cause different treatment in uniform cases. Timeliness is assessed to be similar to relevance and verifiability is assessed to be similar to reliability/faithful representation. The conclusion on the effect on the user is that the objectives-oriented standard is the best as it brings high relevance, timeliness, comparability and understandability. Even though principles-only standards can bring even higher relevance and timeliness, these are considered worse regarding comparability, understandability, reliability/faithful representation and verifiability. The rule-based standard is only considered better than the principles-based standards concerning reliability/faithful representation and verifiability but it is not as useful regarding the other important fundamental qualitative characteristics relevance. The issuer will focus on the cost to prepare the financial report. Principles-based standards places heavy demands on the issuer as the standard doesn t dictate how transactions should be recognized. This can be costly as much more time is used to prepare the financial report or more outside help is needed. However rule-based standards could produce information overload which also is time consuming. Earnings management can be exercised in both types so this is not the deciding factor. The issuer is interested in a high quality in their financial report to help decision making of their stakeholders. In this case the analysis of the effect on the user is important and therefore the objectives-oriented standard is assessed the best. IASB and FASB agree that standards should be more objectives-oriented. They are working towards changing the standards regarding Leasing, Revenues and Financial instruments with the objective to remove some of the marks of a rule-based standard.

5 They want similar treatment in similar cases, fewer rules, fewer exceptions and more coherence with the conceptual framework. However they would like to keep guidance to the issuer and therefore have no interest in a principles-only standard. In consequence it can be concluded that there are signs that the legislation is moving towards objectives-oriented standard setting which is coherent with the analysis in this thesis.

6 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemformulering Terminologi Definitionen af regelbaserede og principbaserede standarder Omskrivning af IAS Den eksisterende IAS Foreslået ændring af IAS 36 - objectives-oriented Foreslået ændring af IAS 36 - principles-only Analyse af betydningen af standardernes udformning Betydningen for regnskabsbrugeren Årsregnskabets kvalitative egenskaber De forskellige standarders indvirkning på de kvalitative egenskaber Forståelighed Relevans Pålidelighed Sammenlignelighed Ændringen i begrebsrammen Sammenfatning af indvirkningen på de kvalitative egenskaber Betydningen for regnskabsaflæggeren Hensigtsmæssigheden af de standarder, der udstedes i dag Konklusion Litteratur Bilag 1

7 1. Indledning Bag regnskabsaflæggerens udarbejdelse af årsregnskabet ligger regnskabslovgivningen. Denne lovgivning kan være udformet på mange forskellige måder. Nogle lovgivninger er opdelt i standarder, der hver især dækker over forskellige regnskabsområder. Dette er f.eks. tilfældet for de internationale regnskabsstandarder og de amerikanske regnskabsregler (US GAAP), hvor man i andre regnskabslovgivninger, som f.eks. årsregnskabsloven, har lavet en mere samlet fremstilling af regnskabslovgivningen. 1 Lovgivningen kan i udformningen yderligere f.eks. adskille sig ved, om der er mange eksempler heri, hvor specifik denne er og om det er mange særregler og undtagelser i forhold til hovedreglen. Man skelner ofte imellem to typer regnskabslovgivning, nemlig regelbaserede og principbaserede regnskabsstandarder, der netop afskiller sig ved forhold som de sidstnævnte. 2 Både principbaserede og regelbaserede regnskabsstandarder kan have en begrebsramme, der angiver de begreber, der er centrale i regnskabslovgivningen. Det vil dog for de to typer standarder variere, hvor meget de egentlige regnskabsregler, der går forud for begrebsrammen, afviger fra principperne i denne igennem undtagelser, særregler osv. 3 Det er begrænset, hvor meget man i litteraturen kan finde omkring forskning indenfor området principbaserede og regelbaserede regnskabsstandarder. 4 Dette betyder dog ikke, at måden hvorpå regnskabsstandarder udformes ikke er et både vigtigt og aktuelt emne. Det er vigtigt, eftersom udformningen af regnskabsstandarder kan have en direkte indflydelse på, hvordan regnskaberne kommer til at se ud. Det er aktuelt fordi blandt andet Financial Accounting Standards Board (FASB), der står bag US GAAP, har givet udtryk for, at man overvejer at ændre udformningen af 1 Dog eksisterer der en række opdelte danske regnskabsvejledninger, der ikke er direkte lovgivning, men som det anses som god regnskabsskik at følge jf. Fedders og Steffensen, 2004, s Nelson, marts 2003, s At en begrebsramme kan eksistere for såvel regelbaserede og principbaserede standarder kan udledes af efterfølgende gennemgang. Heraf fremgår det, at en begrebsramme er et helt centralt element i en principbaseret regnskabsstandard, ligesom at lovgivning som f.eks. US GAAP og de internationale regnskabsstandarder, der har tendens til regelbaserede standarder, begge har begrebsrammer 4 Maines m.fl., marts 2003, s. 76 2

8 regnskabslovgivningen. 5 På baggrund heraf vil denne afhandling netop fokusere på udformningen af regnskabsstandarder og betydningen heraf for de to vigtigste grupper i regnskabsaflæggelsen, nemlig regnskabsaflæggeren og regnskabsbrugeren. I gennemgangen vil der blive taget udgangspunkt i de amerikanske regnskabsregler, US GAAP, og de internationale regnskabsstandarder. Dette skyldes for det første, at dette er de mest anvendte regnskabslovgivninger på verdensplan. Hvor US GAAP er de mest anvendte regler i USA kan eller skal de internationale regnskabsstandarder på nuværende tidspunkt anvendes i næsten 120 lande fordelt over det meste af verden 6 Derfor er disse og udviklingen heri selvfølgelig af stor betydning. Herudover har det især for US GAAP været diskuteret, hvorvidt udformningen heraf skal ændres. Afhandlingen vil beskæftige med følgende problemformulering: 2. Problemformulering Er principbaserede eller regelbaserede standarder mest fordelagtige set fra regnskabsaflæggerens og regnskabsbrugerens synsvinkel? Stemmer det overens med, hvordan regnskabsstandarder udstedes i dag? For at denne problemformulering kan besvares, er det først og fremmest nødvendigt, at der opnås en forståelse for, hvad regelbaserede og principbaserede standarder dækker over. Dette gøres for det første ved at gennemgå, hvordan disse typer standarder er præsenteret i litteraturen og af regnskabsorganisationer. For at opnå yderligere forståelse laves der er omskrivning af den internationale regnskabsstandard IAS 36, der som udgangspunkt primært vurderes at være regelbaseret. Denne omskrives derfor til at være principbaseret. Denne omskrivning vil blive inddraget i analysen af, hvilken type standard, der er mest fordelagtig set fra regnskabsaflæggerens og regnskabsbrugerens synsvinkel. Der findes ikke så meget teori på området. IASB s begrebsramme er dog et vigtigt redskab i analysedelen. 5 FASB, juli 2004, s. 3 6 IFRS Foundation og IASB, juli 2010, s. 4 3

9 Med udgangspunkt i den udførte analyse vurderes hensigtsmæssigheden af de regnskabsstandarder, der udarbejdes i dag. Her vil fokus være på US GAAP og de internationale regnskabsstandarder på baggrund af de årsager, der er nævnt i indledningen. 3. Terminologi Der bliver brugt flere forskellige udtryk for principbaserede og regelbaserede standarder. Principbaserede standarder bliver også refereret til som konceptbaserede standarder eller begrebsmæssigt baserede standarder. Regelbaserede standarder omtales også som bright-lines eller kogebogs standarder. I denne afhandling vil udtrykkene principbaserede og regelbaserede standarder blive brugt. Herudover har U.S. Securities and Exchange Commission (SEC) indført det de kalder Objectives-Oriented Standard Setting, der er en lidt mildere grad af principbaserede standarder 7, i kontrast til det de kalder principlesonly -standarder. Disse formuleringer vil også blive anvendt i afhandlingen og bliver i denne sammenhæng beskrevet nærmere. 4. Definitionen af regelbaserede og principbaserede standarder I dette afsnit forsøges der at opnå en forståelse af, hvad der kendetegner regelbaserede og principbaserede standarder. Der er ikke i litteraturen nogen klar definition heraf. Det fremgår derimod her, at der ikke er nogen hårfin grænse imellem de to begreber ligesom, at man kan tale om flere forskellige grader indenfor de to typer standarder. 8 Der synes dog at være nogenlunde enighed om, hvilke primære kendetegn, der adskiller de to typer standarder. Regelbaserede standarder er typisk karakteriseret ved, at der er mange detaljer, mange undtagelser, og at behandlingen af regnskabsmæssige forhold ofte afgøres ud fra en række fastlagte kriterier. Vedrørende det sidste forhold kan f.eks. nævnes, at en leasingkontrakt efter de 7 U.S Securities and Exchange Commission, 2003, s U.S Securities and Exchange Commission, 2003, s. 12 4

10 amerikanske regler defineres som enten operationel eller finansiel ud fra nogle meget konkrete kriterier, f.eks. om ejendomsretten overgår ved leasingperiodens ophør og om leasingperiodens længde strækker sig over minimum 75 % af aktivets økonomiske levetid. 9 Sådanne regler er kendetegnet ved, at aftaler, der ligner hinanden meget kan blive behandlet vidt forskelligt, hvis blot de ender lige på hver sin side af den officielle skillelinje (også kaldet bright-line tests ). 10 Generelt kan man udtrykke det på den måde, at man ved regelbaserede standarder skal kunne finde en direkte formuleret løsning i standarden på næsten alle tænkelige scenarier. 11 I principbaserede standarder søger man at undgå de mange detaljer, undtagelser og bright-line tests. I sin mest ekstreme form udtrykker principbaserede standarder blot et princip om, hvad der ønskes opnået med standarden uden, at der gives nærmere vejledning til, hvordan dette skal opnås i praksis. Denne ekstreme form for principbaserede standarder betegnes af SEC, der har udarbejdet en rapport til FASB om emnet, som principles-only -standarder. Da denne version af principbaserede standarder dog af de fleste menes at være uhensigtsmæssig i praksis, arbejder mange dog med en mindre ekstrem version af principbaserede standarder. SEC arbejder også med en sådan version, som de kalder objectives-oriented - standarder. Disse er kendetegnet ved, at man som udgangspunkt for standarden har et klart formål, at man har entydige definitioner og at man får tilstrækkelige oplysninger til, at regnskabsaflæggeren ved, hvordan man skal leve op til formålet i standarden. Standarden tager udgangspunkt i begrebsrammens bestemmelser. Det, der adskiller denne standard fra regelbaserede standarder er stadigvæk, at der er færre regler, at man prøver at undgå undtagelser, der går imod de overliggende principper samt bright-line tests. 12 Når man snakker om principbaserede standarder vil nogle mene, at der hermed menes standarder, der minder om SEC s definerede principles-only -standarder, 13 andre mener, at der hermed menes standarder, der 9 Tribunella, marts 2009, s. 34. Lignende, men dog knap så skarpe bestemmelser kan findes i den internationale regnskabsstandard om leasing i IAS U.S Securities and Exchange Commission, 2003, s U.S Securities and Exchange Commission, 2003, s U.S Securities and Exchange Commission, 2003, s og U.S Securities and Exchange Commission, 2003, s. 6 5

11 minder om SEC s definerede objectives-oriented -standarder. Når der i denne afhandling refereres til principles-only standarder, menes der ligesom SEC en standard, der er ekstrem principbaseret. I denne afhandling har der dog også været fokus på, at denne skal være brugbar. Når der i denne standard refereres til objectives-oriented standarder, så menes der en standard, der er principbaseret, men som kan lægge på grænsen til at være regelbaseret. Forholdet imellem de forskellige typer standarder fremgår af nedenstående figur 1. Det er en subjektiv vurdering, hvor de forskellige begreber er placeret i forhold til hinanden. Figur 1 - Illustration af sammenhængen imellem forskellige typer standarder Kilde: Egen tilvirkning Udover SEC er en anden regnskabsorganisation, der har beskæftiget sig en del med emnet Financial Accounting Standard Committee (herefter kaldet komiteen) fra American Accounting Association. Dette er blandt andet sket i forbindelse med, at FASB har indhentet råd og vejledning fra dem, fordi de har overvejet en overgang til principbaseret regulering. 14 I forbindelse med denne vejledning har komiteen udarbejdet to comment letters, hvor der både gives generelle kommentarer til principbaserede standarder og udformes en decideret omskrivning af to standarder fra at være regelbaserede til at blive principbaserede standarder. 15 Til anvendelse for 14 Maines m.fl., marts 2003, s Der er tale om de to standarder SFAS No. 87 Employers Accounting for Pensions og SFAS No. 133 Accounting for Derivates and Hedging Activities jf. Maines m.fl., marts 2003, s. 73 6

12 deres omskrivning har de identificeret følgende karakteristika som en principbaseret standard skal indeholde: Det er den økonomiske substans frem for formen af en transaktion, der er afgørende for, hvordan denne skal behandles regnskabsmæssigt. Begrebsrammen er udgangspunktet for den regnskabsmæssige behandling Der skal være en klar beskrivelse af den bestemte transaktion som standarden vedrører, herunder også de økonomiske karakteristika af denne. 3. Der skal være en generel diskussion af kortlægningen imellem de økonomiske karakteristika af en transaktion og den regnskabsmæssige behandling. 4. Der kan evt. være vejledning til, hvordan implementering skal foregå, hvilket hovedsageligt vil være udarbejdet som eksempler, der illustrerer standardens generelle principper anvendt på de transaktioner, der typisk er omfattet af standarden. Dette kan resultere i, at man får nogle mere praktisk orienterede eksempler, der derfor ikke ligger helt indenfor formålet om principper. Komiteen anser dette som acceptabelt, men mener, at det skal fremhæves i eksemplerne. 5. Standardudstederen skal passe på med at anvende navne for de principper, der anvendes i frygt for, at læserne tillægger disse navne en anden betydning end det, der er meningen. Anvendes der alligevel navne, skal man være sikker på at give en klar definition af, hvad der menes hermed. 6. Der skal være krav til oplysninger omkring transaktionerne samt de forudsætninger, der er lagt til grund for den regnskabsmæssige behandling. 16 Maines m.fl., marts 2003, s Den begrebsramme der menes er her er naturligvis FASB s begrebsramme. Denne afskiller sig dog ikke i det store fra IASB s begrebsramme. Se Johnson, december 2004, s I øvrigt arbejder man i øjeblikket på et konvergensprojekt, der skal ændre og ensrette begrebsrammerne for FASB og IASB, se IASB, oktober 2006, s

13 Ovenstående illustrerer altså komiteens holdning til, hvordan en principbaseret regnskabsstandard skal udformes. Fokus er her på at få udarbejdet nogle standarder, hvor man med udgangspunkt i en klar definition af, hvilken transaktion standarden vedrører, skal ende ud i regnskabsmæssig behandling, der afspejler transaktionens reelle økonomiske substans frem for form. Dette skal opnås ved i vidt omfang at inddrage begrebsrammen og uden, at der laves unødvendige implementeringseksempler. Komiteens holdning til en principbaseret standard vurderes at ligge sig tæt op af SEC s objectives-oriented -standarder frem for principles-only -standarder. Jo mere vejledning til implementering der gives, jo mere vil standarden ligne en objectives-oriented -standard end en principles-only - standard. Således indeholder en principles-only -standard ifølge SEC hverken definitioner, nærmere vejledning i den regnskabsmæssige behandling eller eksempler, som der altså er en del af komiteens omskrivningsguide. 18 Komiteen nævner nogle udfordringer, der kan opstå i forbindelse med omskrivning af regelbaserede standarder til principbaserede standarder. Først og fremmest kan det forekomme, at de regelbaserede standarder indeholder bestemmelser, der er af politisk eller praktisk karakter. Spørgsmålet er her, hvorvidt man i de principbaserede omskrivninger skal se fuldstændig bort fra sådanne forhold. Dertil kommer, at man i de regelbaserede standarder skelner imellem aktiver og gæld, der indregnes i regnskabet og ikke indregnes ligesom, at kun nogle heraf indregnes til dagsværdi. Når disse skal omskrives efter principbaserede regler vil man formentlig ende med et betydeligt andet resultat, hvis man skal gå målrettet efter at afspejle den reelle økonomiske substans af et forhold. Spørgsmålet er derfor igen, om man skal gå fuldstændigt efter at leve op til reglerne omkring principbaserede standarder eller man skal medtage elementer af både regelbaserede og principbaserede standarder, evt. med sigte på at bevæge sig længere i retningen af principbaserede standarder på sigt. Den sidste betydelige betragtning, der må medtages i forbindelse med en 18 U.S Securities and Exchange Commission, 2003, s. 30 8

14 omskrivning er, i hvilket omfang alle standarder skal omskrives på samme tid, da de i vidt omfang henviser til hinanden. 19 Den omskrivning komiteen har lavet af SFAS No. 87, der omhandler pensionsordninger, er kendetegnet ved, at de har lavet standarden betydeligt kortere. Dette er gjort ved at fjerne omfattende implementeringsvejledninger, historien bag den regnskabsmæssige behandling af pension samt bestemmelser, der ikke resulterer i, at man får vist den reelle økonomiske substans af forholdene. I den oprindelige standard var der desuden en detaljeret gennemgang af, hvordan man skulle handle i situationer med særlige pensionsordninger. Dette er også slettet ud fra det synspunkt, at alle de nævnte pensionsordninger er dækket af de overliggende principper. Man tager i stedet udgangspunkt i nogle klare beskrivelser og definitioner af pensionsordninger, herunder hvad der er pensionsomkostninger og hvad der skal være aktiver og forpligtelser. Herigennem skabes et link til begrebsrammen, hvor omkostninger, aktiver og forpligtelser behandles. Man beskriver yderligere i standarden, at der kan være nogen usikkerhed forbundet med at opgøre værdien af omkostninger og forpligtelser i relation til pensioner, men at dette ikke ændrer ved, at man bør lave et estimat herpå. Herigennem antydes det også, at det er den reelle værdi man er interesseret i. Man har holdt fast i, at der skal være omfattende oplysningskrav i standarden. 20 Dette vurderes naturligt ud fra synspunktet, at man ved overgang fra en regelbaseret til en principbaseret standard vil efterlade regnskabsaflæggeren i en mere fri rolle, hvilket kan give problemer for regnskabsbrugeren med at gennemskue, hvad det er, der ligger til grund for tallene. Derfor er det centralt, at regnskabsbrugeren kan opnå oplysninger omkring dette, herunder f.eks. hvilke værdiansættelsesmetoder, der er anvendt og herigennem bedre foretage en optimal vurdering af regnskabet. Udover at den udførte omskrivning lever op til de karakteristika som komiteen har opsat for en principbaseret standard, vurderes den også at have mange af de kendetegn som ifølge SEC gælder for en objectives-oriented -standard. 19 Maines m.fl., marts 2003, s Maines m.fl., marts 2003, s

15 Selvom de fleste er nogenlunde enige om, hvad det er for nogen kendetegn, der er gældende for principbaserede og regelbaserede standarder, kommer den uklare grænse til udtryk, når det diskuteres hvilke lovgivninger, der er udformet efter disse to typer standarder. Generelt er der enighed om, at US GAAP på de fleste områder er mere regelbaseret en de internationale regnskabsstandarder og formentlig også må komme i kategorien regelbaserede standarder. US GAAP har nemlig i høj grad fokus på, at der skal være klare retningslinier, talrige eksempler samt særlige industrispecifikke fortolkninger. 21 En af baggrundene for, at US GAAP er udformet på denne måde er de regnskabsskandaler man har oplevet i USA. I hvilken kategori af standarder de internationale regnskabsstandarder falder, er der lidt mere tvivl om. Nogle mener direkte, at de er principbaserede. 22 Andre, som f.eks. SEC, mener, at de nærmere er regelbaserede. 23 I denne standard deles SEC s holdning om, at både US GAAP og de internationale regnskabsstandarder i vidt omfang er regelbaserede. Det anerkendes dog, at dette forhold kan variere imellem forskellige standarder. 5. Omskrivning af IAS 36 For at opnå en større forståelse af, hvad der adskiller principbaserede og regelbaserede standarder, samt hvad det ville betyde for såvel regnskabsaflæggeren og regnskabsbrugeren, hvis man i højere grad gik over til at anvende principbaserede standarder, udarbejdes der her en omskrivning af IAS 36. Det er valgt at tage udgangspunkt i en af de internationale regnskabsstandarder, da disse har en større relevans for danske virksomheder end US GAAP. Dette skyldes naturligvis, at en række danske virksomheder skal anvende de internationale regnskabsstandarder. Det er dem, der har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land og som alene udarbejder årsregnskab. Herudover kan alle danske virksomheder vælge at anvende de internationale regnskabsstandarder. Dette følger af årsregnskabslovens 137. At det netop er IAS 36 og ikke en af de andre internationale regnskabsstandarder, det er valgt at tage 21 Se f.eks. Ernst & Young, 2009, s. 3 og Colson, februar 2003, s Se f.eks. Tribuella, marts 2009, s. 33 og Colson februar 2003, s U.S Securities and Exchange Commission, 2003, s

16 udgangspunkt i skyldes for det første, at denne bedømmes i høj grad at være regelbaseret. For det andet vurderes dens omfang og art at være optimal i denne sammenhæng. Det er nemlig en standard med en del indhold, der samtidig ikke er mere omfattende end, at en behandling af hele standarden kan inddrages i afhandlingen uden det bliver for stort og uoverskueligt. I arbejdet med omskrivningen, er det selvfølgelig relevant at tage de udfordringer som komiteen nævner, jf. ovenfor, i betragtning, herunder også at vurdere, hvor ekstrem en principbaseret standard man ønsker at ende ud med. Hermed menes, om man vil ende ud med en standard med karakteristika fra en principles-only - standard, en objectives-oriented -standard eller en standard, der også indeholder elementer fra en regelbaseret standard. Det må derfor vurderes, hvor meget vejledning regnskabsbrugeren skal have, om der udelukkende skal være fokus på, at det er den reelle økonomiske substans af transaktionen, der afspejles eller om man også skal tage praktiske forhold samt graden af forandring med i sine overvejelser. Da omskrivningen udformes med det formål at illustrere forskellen imellem principbaserede og regelbaserede standarder, ønskes det at eliminere kendetegnene for regelbaserede standarder i videst muligt omfang i den omskrevne standard. Med det formål også senere at kunne analysere på, om en principbaseret standard, der har karakter af en principles-only -standard eller en objectives-oriented -standard, er mest optimal, vælges det at lave to omskrivninger af IAS 36, så det forsøges at lave omskrivninger, der svarer til begge varianter af en principbaseret standard af IAS 36. I omskrivningen tages udgangspunkt i de kendetegn, der i det foregående afsnit blev givet for de enkelte typer standarder. Det understreges igen, at objectives-oriented - og principles-only -standarder er SEC s betegnelse for to typer principbaserede standarder, der ligger på forskellige steder på skalaen. At køre videre med disse betegnelser betragtes dog hensigtsmæssig i denne sammenhæng og betyder ikke, at komiteens og andres udtalelser om, hvad der kendetegner de enkelte typer standarder ikke anvendes i omskrivningen. Komiteens omskrivningsmodel bedømmes i denne sammenhæng at være mest objectives- 11

17 oriented og er derfor især en inspirationskilde i den omskrivning, der i afhandlingen udføres til en sådan type standard. For at kunne opnå den ønskede forståelse af forskellen imellem regelbaserede standarder og principbaserede standarder vil omskrivningen blive opbygget på den måde, at der først gives en beskrivelse af den eksisterende IAS 36, der altså vurderes primært at være regelbaseret. Herefter laves omskrivningen til en objectives-oriented -standard, der ligger tættest på den oprindelige version af IAS 36 af de to omskrivninger. I forbindelse med præsentationen heraf gives efter hvert afsnit forklaringer på, hvorfor standarden er udarbejdet som den er i forhold til originalversionen. Til sidst præsenteres en omskrivning til principles-only -standard, hvor der fokuseres på, hvordan denne adskiller sig fra objectives-oriented - standarden. Udover at omskrivningerne indgår i selve afhandlingen med kommentarer kan disse også findes i bilag uden kommentarerne. 5.1 Den eksisterende IAS 36 IAS 36 omhandler værdiforringelse af aktiver. 24 Denne standard angiver, at der skal ske nedskrivning af aktiver, hvis disses regnskabsmæssige værdi overstiger deres genindvindingsværdi, hvorved forstås den højeste værdi af dagsværdien med fradrag af salgsomkostninger og nytteværdien. Nytteværdien er her nutidsværdien af de fremtidige pengestrømme, som forventes at hidrøre fra et aktiv jf. IAS 36.1 og Logikken bag denne bestemmelse er, at man får nedskrevet aktiver, der har en højere regnskabsmæssig værdi end den højeste værdi af hhv. værdien ved salg og værdien ved fortsat anvendelse. Da dette må betragtes som de to muligheder virksomheden har med dets aktiver, må man forvente, at de vælger den mulighed, der giver den højeste værdi for virksomheden, hvilket dermed også bør være den værdi som aktivet skal indregnes til i regnskabet. Det er ikke alle aktiver, der omfattes af IAS 36. En lang række aktiver er nemlig ikke omfattet, da der findes særskilte standarder for disse. Dette gælder f.eks. varebeholdninger, nogle 24 IAS 36 er vedlagt som bilag 12

18 finansielle anlægsaktiver og anlægsaktiver, der er klassificeret som besiddelse med henblik på salg efter IFRS 5 jf. IAS Dette betyder, at de typiske aktiver, der er omfattet af IAS 36 er materielle og immaterielle anlægsaktiver, som f.eks. goodwill, maskiner og inventar. Ifølge IAS 36 skal virksomheden hvert år vurdere, om der er indikationer af, at et aktiv kan være værdiforringet og skønne genindvindingsværdien, hvis dette er tilfældet jf. IAS Der skal dog uanset indikationer laves en årlig test af værdiforringelse for visse immaterielle aktiver, herunder goodwill jf. IAS Når det skal vurderes, om der er indikationer for værdiforringelse skal der tages udgangspunkt i forskellige eksempler på indikatorer, som angives i IAS 36, hvilket såvel kan være interne som eksterne indikatorer, som f.eks. dokumentation for ukurans og fald i aktivets markedsværdi jf. IAS Hvis virksomhedens test resulterer i, at der skal ske nedskrivning, skal dette ske over resultatopgørelsen, medmindre der er tale om et omvurderet aktiv, hvor der tidligere har været opskrivning. I dette tilfælde reduceres først reserven for opskrivning for dette aktiv i egenkapitalen jf. IAS Hvis det i årene efter en nedskrivning viser sig, at genindvindingsværdien er steget, er der mulighed for at tilbageføre et tab jf. IAS En sådan tilbageførsel kan dog ikke foretages for goodwill. Dette har formentlig baggrund i reglerne om, at man ikke må aktivere internt oparbejdet goodwill jf. IAS IAS angiver, at genindvindingsværdien som udgangspunkt skal opgøres for det enkelte aktiv. Der kan dog være situationer, hvor dette ikke er muligt, således hvis aktivet ikke selvstændigt frembringer pengestrømme til virksomheden og man må forvente, at nytteværdien ikke kan skønnes at være tæt på dets dagsværdi med fradrag af salgsomkostninger. Årsagen til, at dette er problematisk er selvfølgelig, at nytteværdien opgøres på baggrund af de pengestrømme som aktivet genererer. I den situation, hvor man altså ikke kan opgøre sådanne pengestrømme for et aktiv alene angives i standarden, at man i stedet for må opgøre genindvindingsværdien for 13

19 aktivets pengestrømsfrembringende enhed. Hermed menes den mindste identificerbare gruppe af aktiver, som aktivet indgår i, der frembringer pengestrømme, der i alt væsentlighed er uafhængige af pengestrømme fra andre aktiver eller grupper af aktiver jf. IAS Et godt eksempel på et aktiv, der ikke selvstændigt kan frembringe pengestrømme er goodwill. Nogle gange er det endda ikke muligt at allokere goodwill til en enkelt pengestrømsfrembringende enhed, så goodwill i de tilfælde kun kan henføres til grupper af pengestrømsfrembringende enheder jf. IAS Når man er nødsaget til at benytte sig af pengestrømsfrembringende enheder eller grupper af pengestrømsfrembringende enheder foregår vurderingen af behovet for nedskrivning for den samlede enhed eller gruppen af enheder, hvor man derfor sammenholder den regnskabsmæssige værdi af enheden (gruppen af enheder) med genindvindingsværdien for enheden (gruppen af enheder). Tabet fordeles på den måde, at man først reducerer værdien af goodwill som er allokeret til enheden (gruppen af enheder), hvorefter de øvrige aktiver i gruppen nedskrives forholdsmæssigt baseret på deres regnskabsmæssige værdi jf. IAS Dog nedskrives der ikke til en lavere værdi end 0, det højeste af et aktivs dagsværdi med fradrag af salgsomkostninger, hvis denne kan opgøres, og dets nytteværdi, hvis denne kan opgøres jf. IAS Spørgsmålet er nu, hvordan disse karakteristika i den eksisterende IAS 36 vil komme til udtryk ved en omskrivning af IAS 36 til en principbaseret standard. Dette er fokus i de næste afsnit. 5.2 Foreslået ændring af IAS 36 - objectives-oriented For at opnå den mest overskuelige gennemgang af omskrivningen af IAS 36 er der valgt den fremgangsmåde at opstille omskrivningen i en tabel, hvor der efter hvert afsnit af omskrivningen gives en forklaring på, hvorfor det omskrevne afsnit ser ud som det gør. For hele tiden at kunne følge omskrivningen over til den originale version af IAS 36 er det påført i venstre kolonne, hvilke afsnit i den originale IAS 36 de enkelte omskrevne afsnit skal erstatte. Den omskrevne standard er sammen med 14

20 den originale version af IAS 36 vedlagt i bilag, så det her er muligt at sammenligne de to standarder uden påførte kommentarer. Tabel 1 Omskrivning af IAS 36 objectives oriented Afsnit Foreslået tekst efter omskrivning samt kommentarer hertil i IAS 36 A. Formål IAS 36.1 (1) Formålet med denne standard er at sikre, at aktiver ikke indregnes til mere end deres genindvindingsværdi. Et aktiv er indregnet til mere end genindvindingsværdien, hvis dets regnskabsmæssige værdi overstiger nytteværdien og dagsværdien med fradrag af salgsomkostninger for aktivet. Hvis dette er tilfældet, betegnes aktivet som værdiforringet, og standarden kræver, at virksomheden indregner et tab ved værdiforringelse. Standarden angiver endvidere hvilke oplysninger, der skal gives. IAS (2) I tilfælde, hvor aktivet er værdiforringet skal tabet indregnes som en omkostning i resultatopgørelsen samtidig med, at aktivets værdi reguleres i henhold til nedskrivningen. Hvis nedskrivningen overstiger den regnskabsmæssige værdi af aktivet indregnes en forpligtelse svarende hertil, i det omfang denne opfylder definitionen på en forpligtelse i begrebsrammen og i øvrigt opfylder dennes indregningskriterier. I det omfang reguleringerne til genindvindingsværdi vedrører et aktiv, der indregnes til omvurderet værdi i overensstemmelse med en anden standard, reguleres en evt. opskrivningshenlæggelse for denne med tabet, således at dette kun kommer i resultatopgørelsen, hvis tabet overstiger opskrivningen for aktivet IAS (3) I de tilfælde, hvor man har indregnet tab og genindvindingsværdien 125 efterfølgende stiger som følge af ændringer i de skøn, der er anvendt ved opgørelsen af genindvindingsværdien, skal aktivets regnskabsmæssige værdi øges til genindvindingsværdien. Dette sker ved, at en del af eller hele 15

21 det tidligere førte tab tilbageføres. Dette sker som en indtægt i resultatopgørelsen. IAS (4) Afskrivningsgrundlaget er aktivets nedskrevne værdi. IAS (5) I det omfang, at tab ved værdiforringelse indregnes, opgøres tilknyttede udskudte skatteaktiver og skatteforpligtelser i overensstemmelse med IAS 12 ved sammenligning af aktivets ændrede regnskabsmæssige værdi med dets skattemæssige værdi. IAS (6) I nogle tilfælde kræver det anvendelse af estimater at opgøre IAS nytteværdien og dagsværdien med fradrag af salgsomkostninger. En opgørelse af nytteværdien kræver således fastlæggelse af fremtidige pengestrømme og diskonteringssats. Hvad angår dagsværdien er det ikke sikkert, at der altid findes et aktivt marked herfor. Det faktum, at man på grund af sådanne forhold må lave et estimat over værdierne betyder dog ikke, at der ikke bør anvendes et sådan. Indregningen er dog stadigvæk underlagt det almindelige pålidelighedskrav i begrebsrammen. IAS (7) Selvom det enkelte aktiv ikke genererer pengestrømme til 108 virksomheden, der i al væsentlighed er uafhængige af pengestrømme fra andre aktiver og nytteværdien ikke kan vurderes at ligge tæt på dagsværdien med fradrag af salgsomkostninger, kan man stadigvæk foretage nedskrivningstesten for dette aktiv ved at henføre dette til en pengestrømsfrembringende enhed eller gruppe heraf og udføre testen på dette niveau. Resulterer testen i tab ved værdiforringelse eller tilbageførsel af tab skal tabet eller tilbageførslen heraf fordeles imellem aktiverne på den måde, der anses bedst at afspejle aktivernes værdi. IAS (8) Et eksempel, hvor det er aktuelt at anvende pengestrømsfrembringende enheder er følgende: Et mineselskab ejer en privat jernbane til brug ved sine mineaktiviteter. Den private jernbane kan udelukkende sælges til scrapværdi, og den frembringer ikke pengestrømme, som i al væsentlighed er uafhængige af pengestrømme fra de andre aktiver i minen. 16

22 Det er ikke muligt at skønne den private jernbanes genindvindingsværdi, idet dens nytteværdi ikke kan opgøres og nytteværdien sandsynligvis afviger fra scrapværdien. Derfor skønner virksomheden genindvindingsværdien af den pengestrømsfrembringende enhed, den private jernbane tilhører, dvs. minen som helhed. Kommentarer til afsnit A Afsnit (1) ligner i høj grad afsnit 1 i IAS 36. Det er nemlig stadigvæk centralt at få klargjort, hvad formålet med standarden er. I forhold til IAS 36.1 er der slettet de linjer der angiver, at standarden vil foreskrive de procedurer, der skal anvendes. Dette skyldes, at et vigtigt kendetegn for principbaserede standarder er, at der er mindre fokus på konkrete metoder og teknikker, der skal anvendes i regnskabsaflæggelsen. I afsnittet er formuleringen "det beløb, der kan genindvindes ved anvendelse eller salg" erstattet af "nytteværdien og dagsværdien med fradrag af salgsomkostninger", da det er disse betegnelser, der anvendes i definitionerne jf. nedenfor. Herigennem sikres en klar sammenhæng igennem hele standarden. Reglen omkring nedskrivning til lavere genindvindingsværdi anses at være i overensstemmelse med ønsket om, at det er den reelle økonomiske substans af forholdene der afspejles. Da en virksomhed altid står imellem de to valgmuligheder at kunne beholde og sælge et aktiv må den højeste af disse to værdier være den reelle værdi af aktivet for virksomheden og dermed også være et udtryk for den reelle økonomiske substans af et aktiv. Hvis den højeste værdi for virksomheden opnås ved at bruge aktivet må man forvente, at virksomheden vil gøre dette, hvorimod man må forvente et salg, hvis dette giver den højeste værdi. Reglen om nedskrivning til en lavere genindvindingsværdi vurderes på baggrund heraf godt at kunne genbruges som det gennemgående princip i den omskrevne standard. I afsnit (2) og (3) er angivet, at tabet og en evt. tilbageførsel heraf indregnes i resultatopgørelsen. Dette bedømmes at være mest retvisende 17

23 for den reelle økonomiske baggrund, der netop består af, at man i den pågældende periode har mistet en værdi på sine aktiver. Dette er tillige den behandling, der foreskrives i den originale IAS 36. Egentlig var det måske mere retvisende, hvis også opskrivninger og tilbageførsler heraf blev ført i resultatopgørelsen. Da man dog i henhold til andre standarder ikke følger dette princip for opskrivninger og af forsigtighedshensyn formentlig heller ikke ville ændre dette, hvis disse andre standarder blev omskrevet til principielle, føres tilbageførslen af opskrivningerne heller ikke i resultatopgørelsen. Dette svarer i øvrigt også til behandlingen i den originale IAS 36. I den oprindelige version af IAS 36 er det ikke tilladt at tilbageføre tab vedrørende goodwill. Denne bestemmelse er slettet i omskrivningen, da denne bestemmelse ikke betragtes at resultere i den mest reelle fremstilling af goodwill. Hvis ændringen af denne regel fører for store problemer med pålideligheden med sig, blandt andet fordi det kan være svært at skelne erhvervet goodwill fra internt oparbejdet goodwill, må man dog stadigvæk ikke indregne indtægten, da man er underlagt indregningskriterierne i begrebsrammen. I den oprindelige IAS er angivet, at man kun skal indregne en forpligtelse når det skønnede tab ved en værdiforringelse er større end den regnskabsmæssige værdi af et aktiv, hvis det er krævet af en anden standard, at dette skal gøres. Dette betragtes ikke som den mest hensigtsmæssige måde at sikre, at man får afspejlet postens reelle økonomiske karakteristika. Da begrebsrammen er den helt centrale bestemmelse i forbindelse med principbaserede standarder henvises i afsnit (2) i stedet til denne med den begrundelse, at lever posten op til kravene om indregning som en forpligtelse ifølge begrebsrammen, bør den også indregnes som en sådan. I IAS er angivet, at afskrivningerne skal tilpasses på den måde, at den ændrede regnskabsmæssige værdi fordeles systematisk over den resterende brugstid. Dette er omformuleret i afsnit (4), da denne tilgang til afskrivninger ikke stemmer overens med den principielle tilgang. Således 18

24 bør afskrivninger ikke være baserede på at skulle være systematiske, men skal i stedet afspejle den reelle nedgang i den økonomiske værdi i perioden. Det bemærkes endvidere, at der i afsnit A lægges stor vægt på at angive de enkelte poster som værende enten aktiver, forpligtelser, indtægter eller omkostninger, hvilket altså henviser til begrebsrammen. Ved at sikre dette link til begrebsrammen sikrer det også, at dennes indregningskriterier mv. bliver udgangspunktet for indregningen. I det konkrete tilfælde, hvor det ikke på forhånd er muligt at fastlægge, om der foreligger en forpligtelse henvises der som tidligere nævnt direkte til begrebsrammen for at sikre den mest korrekte behandling heraf. Afsnit (6) vedrører, at det ikke altid er muligt at opgøre den præcise værdi af posterne, men at det kan blive nødvendigt at inddrage estimater. Dette afsnit er medtaget for at understrege vigtigheden af, at fokus er på de reelle værdier. Da indregningskriteriet pålidelighed dog er særlig relevant i denne henseende, fremhæves dette ved at lave en direkte henvisning hertil. I den originale IAS 36 fylder bestemmelserne om pengestrømsfrembringende enheder meget. I afsnit (7) i den omskrevne standard er det valgt at bevare en del heraf. Formålet hermed er at understrege muligheden for anvendelse af pengestrømsfrembringende enheder i forsøget på at få udført den nedskrivning, der er mest i overensstemmelse med den reelle økonomiske substans. Forholdet er medtaget, da man ikke kan forvente, at virksomhederne selv ville finde på at anvende denne mulighed ud fra de oplysninger der ellers er givet i afsnit A. Reglerne omkring pengestrømsfrembringende enheder er dog forkortet betydeligt ned, så alle de detaljerede regler herom er fjernet. Herudover er reglen i IAS der vedrører, at tabet fordeles først på goodwill og derefter pro rata på de andre aktiver i den pengestrømsfrembringende enhed erstattet af, at det må være op til virksomheden at fordele tabet ud fra, hvad der bedst afspejler tabet på de enkelte aktiver. Dette lever bedre op til målet om, at det er de reelle økonomiske forhold, der afspejles i regnskabet. 19

25 I afsnit (7) gives virksomhederne altså et redskab, men får selv mulighed for at anvende dette på den mest hensigtsmæssige måde i deres konkrete tilfælde. Eksemplet på anvendelse af pengestrømsfrembringende enheder i afsnit (8) er medtaget for at give yderligere hjælp til regnskabsaflæggeren. B. Anvendelsesområde og definitioner IAS (9) Standarden finder anvendelse på den regnskabsmæssige behandling af alle aktiver bortset fra varebeholdninger jf. IAS 2, aktiver hidrørende fra entreprisekontrakter jf. IAS 11, udskudte skatteaktiver jf. IAS 12, aktiver, der hidrører fra personaleydelser jf. IAS 19, finansielle aktiver, der er omfattet af IAS 39, investeringsejendomme som måles til dagsværdi jf. IAS 40, biologiske aktiver tilknyttet landbrugsaktiviteter, som måles til dagsværdi med fradrag af salgsomkostninger jf. IAS 41, udskudte anskaffelsesomkostninger og immaterielle aktiver hidrørende fra en forsikringsgivers kontraktlige ret i henhold til forsikringskontrakter, som er omfattet af IFRS 4 samt anlægsaktiver (eller afståelsesgrupper), der er klassificeret med henblik på salg i overensstemmelse med IFRS 5. (10) Disse aktiver er ikke omfattet af IAS 36, idet der eksisterer særskilte standarder for disse, der anvendes i forbindelse med indregning og måling. IAS 36.6 (11) I standarden anvendes nedenstående udtryk med følgende betydning: Et aktivt marked er et marked, hvor følgende betingelser er opfyldt: - De varer, der handles i markedet er homogene - Villige købere og sælgere kan normalt findes til enhver tid - Priserne er tilgængelige for offentligheden En pengestrømsfrembringende enhed er den mindste identificerbare gruppe af aktiver, der frembringer pengestrømme til virksomheden, som i al væsentlighed er uafhængige af pengestrømme fra andre aktiver eller grupper af aktiver. 20

26 En gruppe af pengestrømsfrembringende enheder er flere pengestrømsfrembringende enheder. Disse er relevante, når et aktiv som f.eks. goodwill ikke kan henføres til enkelte pengestrømsfrembringende enheder på en uvilkårlig måde. I dette tilfælde sker allokeringen i stedet til grupper af pengestrømsfrembringende enheder. Genindvindingsværdien af et aktiv eller en pengestrømsfrembringende enhed er det højeste af dagsværdien med fradrag af salgsomkostninger og nytteværdien. Dagsværdi med fradrag af salgsomkostninger er det beløb, som kan opnås ved salg af et aktiv eller en pengestrømsfrembringende enhed ved en handel imellem kvalificerede, villige, indbyrdes uafhængige parter, med fradrag af afhændelsesomkostninger. Afhændelsesomkostninger er omkostninger direkte tilknyttet afhændelsen af et aktiv eller en pengestrømsfrembringende enhed, eksklusiv finansieringsomkostninger og skatteomkostninger. IAS IAS Nytteværdi er nutidsværdien af de fremtidige pengestrømme, som forventes at hidrøre fra et aktiv eller en pengestrømsfrembringende enhed. I opgørelsen af fremtidige pengestrømme er det vigtigt både at tage stilling til pengestrømme fra den fortsatte anvendelse af aktivet, udgående pengestrømme, der er nødvendige for de pengestrømme der stammer fra anvendelse af aktivet samt evt. nettopengestrømme, der vil blive modtaget eller betalt ved afhændelse af aktivet. Regnskabsmæssig værdi er det beløb, som et aktiv indregnes med efter fradrag af akkumulerede afskrivninger og akkumulerede tab ved værdiforringelse. Tab ved værdiforringelse er det beløb, hvormed et aktivs eller en pengestrømsfrembringende enheds regnskabsmæssige værdi overstiger genindvindingsværdien. 21

27 Kommentarer til afsnit B Hvad angår anvendelsesområdet er det en central del af en principbaseret standard, at der gives klare beskrivelser heraf. Derfor er der i omskrivningen også holdt fast i, at det defineres, hvilke undtagelser der er til, at standarden finder anvendelse på alle aktiver. Det kan i denne sammenhæng diskuteres, om standarden evt. skulle udvides til at omfatte nogle af de undtagne aktiver, hvis disse har samme økonomiske karakteristika som de omfattede aktiver. Dette har dog ikke været fokus for denne fremstilling. I omskrivningen er IAS slettet, da disse ikke giver oplysninger, der er nødvendige. Afsnit 4 angiver således blot, at standarden finder anvendelse på finansielle aktiver omfattet af IAS 27, 28 og 31, hvilket allerede følger af, at alle aktiver er omfattet. Afsnit 5 foretager en uddybning af undtagelserne for IAS 39, IAS 40 og IAS 41, der ikke ændrer noget i forhold til de oplysninger, der allerede er givet. Desuden gives her eksempler på, hvordan man identificerer, hvornår der er tale om værdiforringelse for aktiver, der er omfattet af IAS 36 og måles til dagsværdi. Her kommes med eksempler som, at hvis der er lave afhændelsesomkostninger forbundet med et aktiv og dagsværdien er dets markedsværdi, vil den værdi aktivet er indregnet til ligge meget tæt på dagsværdien med fradrag af salgsomkostninger, hvorfor det ikke vil være aktuelt at foretage nedskrivning. Det kan ikke afvises, at eksempler som dette kan være en hjælp for nogle virksomheder, men de frembringer ikke mere information, end der allerede følger af de angivne principper og vurderes i øvrigt at være forklaret indviklet. Disse kan derfor udelades i den principbaserede standard. I afsnit (11) er de definitioner fra den originale version af IAS 36, der er relevante i omskrivningen medtaget. Definitionen af grupper af pengestrømsfrembringende enheder er tilføjet for at sikre, at forståelsen heraf ikke går tabt ved, at de afsnit i den originale version af IAS 36, der beskæftigede sig nærmere med dette er slettet. Da den nye standard ikke har uddybede regler for, hvordan f.eks. nytteværdien og dagsværdien 22