Ændringen af IFRS 3 - Hvad betyder muligheden for at indregne minoritetsgoodwill for regnskabets informationsværdi for regnskabsbrugeren?

Transkript

1 Erhvervsøkonomisk Institut Kandidatafhandling - Cand.merc.aud Forfatter: Pia Schmidt Jensen Vejleder: Frank Thinggaard Ændringen af IFRS 3 - Hvad betyder muligheden for at indregne minoritetsgoodwill for regnskabets informationsværdi for regnskabsbrugeren? Handelshøjskolen, Aarhus Universitet 2009

2 Summary In January 2008 the IASB (International Accounting Standards Board) completed the second phase of a project on business combinations. This resulted in a revised version of IFRS 3 that will come into effect in July One of the changes that has been made to IFRS 3 is that it is made possible for preparers of consolidated financial statements to recognize all goodwill in connection with a business combination instead of only recognizing the acquirer s proportionate interest in the goodwill. The choice whether to include minority goodwill or not must be made in connection with each separate business combination. The idea to include minority goodwill in consolidated financial statements isn t new. On the contrary it has been discussed since the 1920 s if this is the correct way to handle goodwill. This and the fact that a lot of preparers and users of consolidated financial statements are affected by this change in regulation make it interesting to investigate whether the possibility to recognize minority goodwill will improve financial statements. Based on this and the object of the financial statement defined by the IASB, this thesis will have the following problem statement: The intention of this thesis is to evaluate how the change in IFRS 3 which allows recognition of minority goodwill will affect the value of financial statement information for the users of financial statements. When the change is analyzed under the assumption that recognition of minority goodwill is required, it leads to the conclusion that value of information is improved for users of financial statements. The main reason for this is that the recognition of minority goodwill improves the relevance of the financial statements for the users when these are considered to be the owners of the parent entity. The relevance of minority goodwill stems from the fact that the parent company obtains control over the entire subsidiary company including the minority interest and the fact that goodwill represents expectations of future economic benefits. The understandability of the financial statement is also considered to improve by the recognition of minority goodwill because the minority interest is recognized at fair value instead of only partly recognized. The impairment test as well can be easier to understand when minority goodwill is included

3 in the financial statement. Use of the entity theory might enhance the understandability of the financial statement when minority goodwill is recognized. This does not mean, however, that the inclusion of minority goodwill only has positive effects on the information value for users of consolidated financial statements. The biggest dilemma in this connection is the reliability of minority goodwill. This dilemma is created by the general reliability difficulties connected with goodwill as well as the additional problems that exist because the fair value of the non-controlling interest must be determined to be able to calculate the value of full goodwill. Even though these reliability problems do exist they are not considered to exceed the positive effects that the recognition of minority goodwill provides. Reasons for this are among others that the management is in a good position to obtain the information necessary to determine a reliable fair value of the non-controlling interest and that a connection between the value of the minority interest and the consideration paid for the acquisition is expected to exist. The effect on the comparability of IFRS-regulated financial statements caused by the recognition of minority goodwill is not as obvious as the effect on relevance, understandability and reliability. The comparability will increase with financial statements regulated by US GAAP but will be reduced with other financial statements. Taken into account that full goodwill is only a possibility, it becomes unclear whether the change will result in a positive effect on the information value for users of financial statements. The choice itself reduces the comparability and understandability of financial statements and the users will not experience the positive effects of full goodwill when the preparers of consolidated financial statements choose only to recognize their proportionate interest in the goodwill. If the method where full goodwill isn t recognized would lead to the highest information value under some circumstances and the preparers would choose this method in these situations, then the possibility to choose between the two methods in IFRS 3 might provide a higher information value than when full goodwill must be recognized. However, this is not the case as the companies must be expected to make their choice of method based primarily on economic factors.

4 If a company chooses not to recognize minority goodwill in connection with a business combination, it is expected to result in a lower information value than by the original version of IFRS 3. The reason is the unsuitable effects on comparability and understandability that are caused by the possibility to choose between the two methods. When a company on the other hand chooses to recognize full goodwill, the effect on the information value is in general considered to be positive. This is supported by the fact that it is relatively easy to adjust a financial statement not to include minority goodwill and thereby create a common measurement base which reduces the unsuitable effects of the choice and that comparability and understandability of the financial statement are considered to be less important than relevance and reliability. These arguments also indicate that the total effect of the change will be positive unless only a small proportion of the business combinations will result in recognition of full goodwill. Based on an analysis of the economic consequences for the companies of the two methods, it is expected that both methods will be chosen. This is supported by the comments in the Comment Letters which is an opportunity companies and other interested parties have to express their attitudes towards changes proposed by the IASB. Even though the change in IFRS 3 is expected to result in a positive effect on the value of financial statement information for users of financial statements, the value of information could have been even higher if the IASB had required the recognition of full goodwill. However, this does not mean that the IASB made a wrong decision when they decided only to make full goodwill a possibility. Other factors like the cost for preparers and users by the different methods must also be considered in connection with such a decision.

5 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemformulering Afgrænsning Teori og metode Ændringen til mulighed for indregning af fuld goodwill Ændringens påvirkning af regnskabet Ændringens teoretiske karakter Koncernopfattelser Synsvinkler på regnskabet Regnskabets informationsværdi for regnskabsbrugeren Begrebsrammens kvalitative egenskaber Relevans Pålidelighed Sammenlignelighed Forståelighed Regnskabsbrugeren Fuld goodwills betydning for regnskabets informationsværdi Relevans Relevansen af minoritetsinteressen Relevansen af goodwill Pålidelighed Pålideligheden af goodwill Pålideligheden ved beregningen af fuld goodwill Sammenlignelighed Forståelighed Betydningen for nedskrivningstesten Betydningen af overgangen i regnskabsteori Sammenfatning af betydningen for de kvalitative egenskaber Andre forhold, der bør tages i betragtning Betydningen af regnskabsbrugeren Betydningen af valgmuligheden Betydningen for de kvalitative egenskaber Virksomhedernes præferencer i forbindelse med valget Ændringens samlede betydning Konklusion Litteraturliste...63 Bilag

6 1. Indledning 1 Tilbage i 2004 introducerede organisationen IASB (International Accounting Standards Board) regnskabsstandarden IFRS 3, der skulle erstatte IAS 22. IASB, hvis formål er at udstede regnskabsstandarder, der skal finde anvendelse på internationalt basis, 2 havde på daværende tidspunkt i en længere periode arbejdet på et projekt, der skulle udvikle reglerne omkring virksomhedssammenslutninger. Vedtagelsen af standarden IFRS 3 var afslutningen af første fase i dette projekt. Standarden bød på flere ændringer i den måde, hvorpå man regnskabsmæssigt skulle behandle virksomhedssammenslutninger, hvor særligt opgørelsen og behandlingen af goodwill/badwill blev påvirket. Man ændrede imidlertid ikke på, at goodwill kun skulle indregnes for majoritetens ejerandel. 3 IASB s projekt omkring virksomhedssammenslutninger havde dog helt fra start en målsætning om ændringer, der gik udover dem, man havde vedtaget i fase 1. Således arbejdede man efter afslutningen af fase 1 videre med at ændre reglerne for virksomhedssammenslutninger, hvor blandt andet spørgsmålet om indregning af goodwill for minoritetsinteressen var på dagsordenen. I 2008 fik man endelig vedtaget fase 2 i projektet, hvilket medførte en ny IFRS 3 om virksomhedssammenslutninger, ligesom at IAS 27 om koncernregnskaber og separate årsregnskaber også er blevet ændret i processen. En af de ændringer af IFRS 3, der blev vedtaget var netop, at man også skal kunne indregne minoritetsgoodwill. Dog endte det med kun at blive en mulighed frem for et krav, som ellers oprindeligt var blevet foreslået. Virksomhederne skal således nu fra overtagelse til overtagelse beslutte, om de vil indregne minoritetsgoodwill, også kaldet fuld goodwill metoden, 4 eller om de vil anvende de hidtidige regler om kun at indregne goodwill for den erhvervede andel af den overtagne virksomhed. 5 Af andre ændringer kan nævnes, at transaktionsomkostninger efter den nye IFRS 3 skal føres i resultatopgørelsen i stedet for at blive betragtet som en del kostprisen samt, at der er lavet ændringer i behandlingen af trinvise overtagelser. Datoen for ikrafttrædelse af de ændrede standarder er 1. juli 2009, dog med mulighed for tidligere anvendelse. 6 1 Indledningens fakta er, hvor intet andet er angivet, baseret på IASB (2008a), s. 4 og IASB (2009), s. 1 3 IAS 22 og IFRS 3. At man efter vedtagelsen af IFRS 3 stadigvæk kun skal indregne goodwill for den erhvervede andel fremgår af beregningsmetoden for goodwill i IFRS 3.51 (gammel IFRS 3) 4 IASB (2008a), s Den hidtidige metode er i det efterfølgende ofte benævnt delvis goodwill metoden 6 IFRS 3.64 (ny IFRS 3) og IAS (ny IAS 27) 1

7 Anden fase af projektet er udarbejdet i tæt samarbejde med den amerikanske organisation FASB (Financial Accounting Standards Board), der står bag de amerikanske regnskabsregler, som således også har været mål for ændringer. Samarbejdet var naturligt på baggrund af, at et af de helt centrale mål med projektet var at skabe mere ensartede regler internationalt, og at USA netop er et af de steder, hvor man ikke anvender de internationale regnskabsstandarder. Det er dog ikke lykkes for IASB og FASB at få vedtaget helt ens regler på området for virksomhedssammenslutninger. Her kan bl.a. nævnes, at FASB har vedtaget, at man altid skal indregne minoritetsgoodwill, hvor det efter den nye IFRS 3 som nævnt kun er en mulighed. På trods af, at FASB på flere områder har lavet mere vidtgående ændringer i reglerne om virksomhedssammenslutninger end IASB, ændrer det ikke ved, at virksomheder og regnskabsbrugere fra Danmark som udgangspunkt altid vil have større interesse for de ændringer, som IASB laver. Dette hænger naturligt sammen med, at en række danske virksomheder på baggrund af vedtagelse fra EU skal benytte sig af de internationale regnskabsstandarder frem for årsregnskabsloven. Således er det besluttet, at EUmedlemsstaternes børsnoterede virksomheder skal aflægge deres koncernregnskab efter de internationale regnskabsstandarder. Herudover har EU åbnet muligheden for, at de enkelte medlemslande kan tage beslutning om videre anvendelse. 7 I Danmark har man valgt at gøre det muligt for alle virksomheder at aflægge regnskab efter IFRS, ligesom det er gjort pligtigt i årsregnskabet for virksomheder, der har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, og som alene udarbejder årsregnskab. Disse særlige danske bestemmelser fremgår af årsregnskabslovens 137. De internationale regnskabsstandarder er altså meget aktuelle i Danmark. Så selvom danske virksomheder og regnskabsbrugere selvfølgelig også har interesse i udenlandske virksomheder, der f.eks. kunne være underlagt de amerikanske regler, ændrer det ikke på, at ændringer af regnskabsregler foretaget af FASB fra en dansk synsvinkel må være af sekundær interesse i forhold til IASB s ændringer. Denne interesse for ændringer i de internationale regnskabsstandarder som danske virksomheder og regnskabsbrugere selvfølgelig deler med en masse andre, gør det 7 Europa-Parlementets og Rådets Forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 (IFRS-forordningen), artikel 4 og 5 2

8 naturligvis interessant at få fastlagt konsekvenserne af de nævnte ændringer. Interessen bliver selvfølgelig ikke mindre af, at virksomhedssammenslutninger er ganske udbredte. Hvor der har været rig mulighed for at undersøge konsekvenserne af de ændringer, der fulgte med afslutningen af projektets fase 1, vil det på nuværende tidspunkt være forbundet med en betydelig interesse at få fastlagt, hvilke konsekvenser de nye regler i IFRS 3 vil medføre. Herunder anses særligt muligheden for at indregne minoritetsgoodwill for central. Dette understøttes af, at man ved at tillade indregning af fuld goodwill har skiftet holdning i et spørgsmål, der har været diskuteret i hvert fald siden 1920 erne, og som derfor er et emne, der er blevet tillagt stor interesse. 8 På baggrund af ovenstående er netop konsekvenserne af muligheden for at indregne minoritetsgoodwill, jf. ændringen i IFRS 3, valgt som emne for denne fremstilling. Det er valgt at behandle denne problemstilling ud fra synsvinkelen, om ændringen medfører bedre regnskaber. Om noget medfører et bedre regnskab må bedømmes ud fra IASB s definition af målsætningen med regnskabet, hvilket i begrebsrammen er angivet som følger: Målsætningen med årsregnskaber er at give information om virksomhedens finansielle stilling, indtjening og ændringer i den finansielle stilling, som er til nytte for en bred kreds af regnskabsbrugere ved deres økonomiske beslutningstagen. 9 Afgørende må altså være, hvilken påvirkning der sker af regnskabets informationsværdi for regnskabsbruger. Det valgte fokus klargøres i nedenstående problemformulering, som danner udgangspunkt for afhandlingen. 1.2 Problemformulering Hensigten med afhandlingen er at klarlægge, hvad det betyder for regnskabets informationsværdi for regnskabsbrugeren, at man efter ændringen af IFRS 3 har mulighed for at vælge at indregne minoritetsgoodwill. Afhandlingen vil således beskæftige sig med følgende to overordnede spørgsmål, der tilsammen skal give indsigt i den samlede effekt af ændringen på regnskabets informationsværdi for regnskabsbrugeren: 8 Zeff (2005), s Begrebsrammen, afsnit 12 3

9 Hvad vil indregning af minoritetsgoodwill betyde for regnskabets informationsværdi for regnskabsbrugeren i forhold til de hidtidige regler, hvor dette ikke er muligt? Hvad betyder det for regnskabets informationsværdi for regnskabsbrugeren, at virksomhederne fra overtagelse til overtagelse selv kan vælge, om de vil anvende muligheden for at indregne minoritetsgoodwill? For at kunne besvare ovenstående vil afhandlingen desuden indeholde en nærmere gennemgang af den regelændring, der giver mulighed for indregning af fuld goodwill samt en redegørelse for, hvornår noget bidrager til lav henholdsvis høj informationsværdi af regnskabet overfor regnskabsbrugeren. 1.3 Afgrænsning Når der i afhandlingen refereres til regnskabets informationsværdi for regnskabsbruger, menes der regnskaber, der skal aflægges efter de internationale regnskabsstandarder samt regnskabsbrugere af sådanne regnskaber. Som nævnt i indledningen betyder dette også, at en del danske virksomheder og regnskabsbrugere omfattes. Dette fokus skyldes, at det selvfølgelig er her, at ændringen i IFRS 3 vil få den største betydning. Regelændringen vil dog utvivlsomt også kunne få betydning for informationsværdien af andre regnskaber, f.eks. ved at påvirke deres sammenlignelighed. Informationsværdi er i denne sammenhæng et udtryk for, at information om en virksomheds finansielle stilling, indtjening og ændringer i den finansielle stilling er nyttig i forbindelse med økonomisk beslutningstagen. 1.4 Teori og metode I gennemgangen af regelændringen, der muliggør indregning af minoritetsgoodwill, vil effekten på de enkelte poster i regnskabet blive inddraget. Udover, at dette medfører en generel indsigt i ændringen, vil man også herigennem opnå et grundlag for at kunne vurdere, om virksomhederne vil have en præference for at vælge at indregne fuld goodwill eller ej. En sådan vurdering af, hvor ofte virksomhederne rent faktisk vil benytte sig af fuld goodwill metoden, vil bidrage til en forståelse af, hvad ændringen reelt får af betydning for regnskabets informationsværdi for regnskabsbrugeren og vil blive inddraget i analysen af valgmulighedens betydning. 4

10 Ændringen vil også blive belyst ved, at de nuværende og nye regler bliver knyttet sammen med regnskabsteorien på området. Således vil der blive redegjort for, hvilke koncernopfattelser reglerne er udtryk for, samt hvordan dette generelt hænger sammen med, hvilken synsvinkel man har på regnskabet. Dette anses som centralt for at opnå en nærmere forståelse for ændringen, der kan lægge til grund for en analyse heraf. Regnskabets informationsværdi for regnskabsbruger er som nævnt udvalgt som fokus, da opnåelsen af en sådan informationsværdi er målsætningen med årsregnskabet jf. IASB s begrebsramme. På baggrund heraf vil det logiske udgangspunkt for en analyse af regnskabets informationsværdi for regnskabsbruger også være at tage udgangspunkt i netop de kriterier, som begrebsrammen angiver, er centrale for målsætningen. Således bliver begrebsrammen og dennes kvalitative egenskaber et centralt udgangspunkt for at kunne besvare problemformuleringen Ændringen til mulighed for indregning af fuld goodwill Muligheden for at indregne minoritetsgoodwill, der følger af den nye IFRS 3, betyder som nævnt, at den overtagende virksomhed ved hver enkelt virksomhedssammenslutning skal vælge, om fuld goodwill metoden eller delvis goodwill metoden, der svarer til de hidtidige regler, skal anvendes i regnskabet. Ved fuld goodwill metoden indregnes goodwill for hele den erhvervede virksomhed uden hensyntagen til, om der eksisterer minoritetsinteresser, hvor der ved delvis goodwill metoden kun indregnes goodwill svarende til den erhvervede andel. For at disse regler overhovedet finder anvendelse, skal der altså først og fremmest være tale om en virksomhedssammenslutning. Herved forstås en transaktion, hvorved en virksomhed opnår kontrol over en anden virksomhed, hvilket f.eks. kan være etablering af en koncern. 11 Dog nævnes det også i den nye IFRS 3, at ægte fusioner er omfattet. 12 Virksomhedssammenslutninger behandles ifølge IFRS 3 altid efter overtagelsesmetoden, hvilket blandt andet vil sige, at det skal fastlægges, hvem der er den overtagende virksomhed. Herudover er metoden kendetegnet ved, at der skal ske identifikation og omvurdering til dagsværdi af den overtagne virksomheds aktiver og 10 At de kvalitative egenskaber er afgørende for, om årsregnskabets information er nyttigt for brugeren af regnskabet, er angivet i begrebsrammen, afsnit Fedders & Steffensen (2008a), s IFRS 3, Appendiks A (ny) 5

11 forpligtelser, hvilket sammen med kostprisen for virksomhedssammenslutningen skal anvendes i beregningen af goodwill. 13 Netop i denne beregning får valgmuligheden imellem fuld og delvis goodwill metoden betydning. Det er dog ikke ved alle virksomhedssammenslutninger, at muligheden for at vælge imellem de to metoder vil påvirke regnskabet. Den overtagende virksomhed skal nemlig have erhvervet under 100 % af den anden virksomhed, hvis dette skal være tilfældet. Hvis 100 % erhverves, vil det således ikke gøre nogen forskel, om man indregner goodwill for den erhvervede andel eller for hele den overtagne virksomhed. Det vil desuden kun være aktuelt i et regnskab, hvor minoritetsinteresserne indgår, således koncernregnskabet. 14 Selve beregningen af goodwillen ved de to metoder, der altså er ens, når der erhverves 100 %, udføres som følger: 15 Metode 1 (fuld goodwill metode): Goodwill beregnes som forskellen imellem købsprisen tillagt dagsværdien af minoritetsinteressen og dagsværdien af den overtagne virksomheds identificerede nettoaktiver. 16 Metode 2 (delvis goodwill metode): Goodwill beregnes som forskellen imellem købsprisen og den overtagende virksomheds andel af dagsværdien af den overtagne virksomheds identificerede nettoaktiver. Forskellen er altså, at man ved metode 1 beregner differencen imellem værdien af virksomheden og værdien af dennes identificerede nettoaktiver for dattervirksomheden samlet set, hvor man i metode 2 laver denne beregning for den erhvervede del af virksomheden. Hvad dette betyder for goodwillens størrelse kan illustreres med et eksempel, der tager udgangspunkt i følgende oplysninger: 13 IFRS 3.5, 3.18 og 3.32 (ny) 14 At minoritetsinteressen indgår i koncernregnskabet fremgår bl.a. af IAS (ny) 15 Fedders & Steffensen (2008a), s Købsprisen er i denne sammenhæng dagsværdien af de af køberen overdragne aktiver, forpligtelser osv. jf. IFRS 3.37 (ny). Ved dagsværdi forstås det beløb, et aktiv kan omsættes til, eller en forpligtelse kan indfries til, ved en handel mellem kvalificerede, villige, indbyrdes uafhængige parter jf. IFRS 3, Appendiks A (ny). Købsprisen bør som hovedregel kunne betragtes som et udtryk for dagsværdien af moderselskabets andel af dattervirksomheden ved erhvervelsen, selvom dette ikke altid vil være tilfældet 6

12 Virksomhed A erhverver 80 % af virksomhed B for 1 mio. DKK Dagsværdien af de identificerede nettoaktiver i B er også 1 mio. DKK Købsprisen tillagt dagsværdien af minoritetsinteressen antages at kunne beregnes ved simpel ekstrapolering af købsprisen. 17 Ud fra disse oplysninger bliver beregningen af goodwill efter de to forskellige metoder som angivet nedenfor i tabel 1. Det fremgår heraf, at valgmuligheden i det aktuelle eksempel kan give en forskel i den opgjorte goodwill på , hvilket altså er den goodwillandel, der kan henføres til minoriteten på 20 %. Havde man ikke ændret IFRS 3, ville den indregnede goodwill skulle være Tabel 1 - Beregning af goodwill efter de to mulige metoder i den nye IFRS 3 Metode 1 (fuld goodwill metode) Købsprisen tillagt dagsværdi af minoritetsinteressen: /80% DKK - Dagsværdien af identificerede nettoaktiver: DKK = Goodwill: DKK Metode 2 (delvis goodwill metode) Købsprisen: DKK - Dagsværdien af erhvervet andel nettoaktiver: *80% DKK = Goodwill: DKK Kilde: Egen tilvirkning af Fedders & Steffensen (2008a), s. 167 Da man såvel ved den hidtidige som ved den nye regulering udover goodwillværdien vil indregne den samlede dagsværdi af de identificerede nettoaktiver på DKK i koncernregnskabet, altså også minoritetsinteressens andel, 18 betyder indregningen af fuld goodwill samtidig, at minoritetsinteressen bliver indregnet til dagsværdi. 19 I det aktuelle eksempel vil denne dagsværdi være ( for goodwill og for minoritetsinteressens andel af dagsværdien af de identificerede nettoaktiver). At det endte ud med, at indregningen af minoritetsgoodwill er en valgmulighed i den nye IFRS 3, var som nævnt ikke den oprindelige hensigt fra IASB s side. I stedet havde IASB en målsætning om at få ændret IFRS 3 således, at man altid skal indregne 17 Hvorfor en sådan ekstrapolering ikke altid er retvisende vil blive behandlet senere i afhandlingen 18 IAS (gammel) og IAS (ny) 19 I IFRS 3 (ny) benytter man benævnelsen minoritetsinteressen til dagsværdi som udtryk for metoden, hvor fuld goodwill indregnes, se f.eks. IFRS

13 minoritetsinteressen til dagsværdi. I ovenstående eksempel ville man altså herefter skulle indregne som goodwill for den konkrete overtagelse. Årsagen til, at det ikke blev på den måde var, at man mødte en betydelig modstand for ændringen, som man følte sig nødsaget til at lytte til. Modstanden skete blandt andet igennem de såkaldte Comment Letters, som er en mulighed, interesserede kan benytte til at angive deres mening om forskellige tiltag fra IASB. 20 Det er klart, at den valgmulighed som modstanden har resulteret i kan medføre betydelige forskelle i den indregnede goodwill, når der er tale om store goodwillværdier og minoritetsinteresser. Hvor man efter den nye IFRS 3 har valgmulighed med hensyn til, i hvilket omfang goodwill skal indregnes, har man ikke den samme valgmulighed, hvis der i stedet er tale om badwill, dvs. at købsprisen er lavere end de erhvervede nettoaktiver. I sådan et tilfælde er det kun modervirksomhedens andel, der skal indregnes, hvilket ved badwill sker ved, at denne straks indtægtsføres Ændringens påvirkning af regnskabet Det fremgår allerede af det ovenstående, at muligheden for at indregne fuld goodwill betyder, at man kan opnå en højere goodwillværdi i koncernregnskabet og altså herved kan øge værdien af de immaterielle aktiver. Da denne højere goodwill fuldt ud kan henføres til minoritetsinteressen, der herved bliver opgjort til dagsværdi, er det værdien heraf, som bliver tilsvarende større. Denne er en særskilt del af egenkapitalen efter de internationale regnskabsstandarder. 22 Hvis man tager udgangspunkt i ovenstående eksempel, hvor virksomhed A overtager virksomhed B, bliver henholdsvis goodwill og egenkapitalen i koncernregnskabet altså påvirket med , hvis man vælger at indregne fuld goodwill frem for kun delvis goodwill. Dette er dog ikke den eneste betydning, som indregning af minoritetsgoodwill vil få på regnskabet. Dette hænger sammen med, at goodwill ikke bare bliver stående urørt efter, at det er indregnet. Goodwill skal nemlig ligesom en række andre aktiver undergives værdiforringelsestest efter principperne i regnskabsstandarden IAS Tidligere skulle der foretages afskrivning på goodwill, men dette blev ændret med vedtagelsen af 20 IASB (2008a), s Fedders & Steffensen (2008a), s IAS (ny) 23 IFRS 3.B.63 (Appendix B) (ny) 8

14 den oprindelige IFRS Ifølge IAS 36.9 skal der foretages værdiforringelsestest, når der er indikation af, at et aktiv er værdiforringet. 25 For goodwill og visse andre immaterielle aktiver er der dog særlige regler om, at disse skal testes for værdiforringelse hvert år, uanset om der er indikationer herfor eller ej. 26 Hvis der er indikationer, kan der blive tale om yderligere test. Den måde en værdiforringelsestest foregår på er, at man sammenholder et aktivs genindvindingsværdi med den værdi, aktivet er indregnet til i regnskabet. Er aktivet indregnet til en højere værdi end genindvindingsværdien, skal forskellen indregnes som et tab i resultatopgørelsen. 27 Genindvindingsværdien er ifølge IAS det højeste af et aktivs dagsværdi med fradrag af salgsomkostninger og nytteværdien, hvor nytteværdien er nutidsværdien af de fremtidige pengestrømme, som virksomheden forventer at opnå fra aktivet jf. IAS Som følge af, at man skal bruge en vurdering af de fremtidige pengestrømme, der stammer fra det pågældende aktiv for at kunne lave testen, kan denne ikke laves på aktiver, der ikke frembringer pengestrømme til virksomheden, der i alt væsentlighed er uafhængige af pengestrømme skabt af andre aktiver. Dette er også understreget i IAS I en sådan situation må genindvindingsværdien opgøres for den pengestrømsfrembringende enhed (CGU) som aktivet tilhører, hvorved forstås, at genindvindingsværdien opgøres for den mindste identificerbare gruppe af aktiver, som aktivet indgår i, der skaber pengestrømme til virksomheden, som i alt væsentlighed er uafhængige af andre aktivers pengestrømme. 28 Goodwill er et sådant aktiv, der kræver samvirke med andre aktiver for at kunne medføre pengestrømme. I IAS er redegjort for, at goodwill skal fordeles ud på hver af de pengestrømsfrembringende enheder, der forventes at drage fordel af denne. For at fordelingen ikke bliver for vilkårlig, kan man i nogle situationer være nødsaget til at allokere goodwill til en gruppe af pengestrømsfrembringende enheder, og man må således lave nedskrivningstesten for denne gruppe. 29 Hvis genindvindingsværdien for den pengestrømsfrembringende enhed eller gruppe heraf er lavere end dennes regnskabsmæssige værdi inkl. goodwill, og der dermed skal indregnes et tab, skal dette 24 IASB (2008a), s IAS 36 er blevet tilpasset den nye IFRS 3. Hvor intet andet er angivet gælder henvisningerne til både den gamle og nye udgave af IAS 36. Det samme gælder for henvisninger til IAS IAS IAS 36.1 og IAS og IAS

15 tab ifølge IAS først reducere værdien af den allokerede goodwill, hvorefter værdien af de andre aktiver i CGU en eller gruppen heraf reduceres forholdsmæssigt ud fra deres regnskabsmæssige værdi. Et aktivs værdi må dog ikke reduceres til mindre end dets dagsværdi med fradrag af salgsomkostninger eller nytteværdi, hvis disse kan opgøres. 30 Er det klart, at en pengestrømsfrembringende enhed, der er en del af en gruppe, i sig selv skal nedskrives, fordi den regnskabsmæssige værdi heraf uden goodwill overstiger dennes genindvindingsværdi, må dette gøres selvstændigt jf. IAS Hvis man vælger at indregne minoritetsgoodwill, er der tale om et større beløb, der ved nedskrivningstest løbende kan få negativ effekt på resultatet og derigennem egenkapitalen. Nedskrivning af minoritetsgoodwill vil blive henført til minoritetsaktionærernes andel af resultat og egenkapital. 31 Modposten er den regnskabsmæssige værdi af goodwillen, der således nedskrives med tabet. 32 Kravet om årlig nedskrivningstest af goodwill og den metode, der anvendes i forbindelse med denne, hvor goodwill som udgangspunkt rammes først, vil tilskynde de effekter på regnskabet, som nedskrivning af goodwill medfører, hvilke altså bliver forøget ved fuld goodwill. 33 Der skal ikke ske tilbageførsel af tab på goodwill, hvis man efterfølgende oplever en stigning i genindvindingsværdien. 34 Dette skyldes, at man herigennem risikerer at aktivere internt oparbejdet goodwill, hvilket ikke er tilladt ifølge IAS Heller ikke den mulighed der er for at opskrive immaterielle aktiver til dagsværdi over egenkapitalen i IAS 38 kan anvendes for goodwill. Goodwill vil nemlig aldrig kunne opfylde definitionen på et aktivt marked, hvilket er en betingelse for anvendelse af denne regel. 35 Hvis man indregner fuld goodwill, vil man altså ikke efterfølgende kunne påvirke regnskabet positivt ved at tilbageføre et tab herpå eller opskrive denne goodwill. 30 IAS Tabet på goodwill fordeles imellem minoritetsinteressen og majoritetsinteressen efter samme forhold som resultatet fordeles. Har man valgt kun at indregne delvis goodwill henføres tabet herpå fuldt ud til majoriteten jf. IAS 36.C6-36.C8 (ny). Fordelingen af tabet bliver diskuteret nærmere i afsnit IAS Ændringen til fuld goodwill bør ikke ændre på, hvornår der skal nedskrives, men blot på størrelsen af denne nedskrivning. Denne konklusion understøttes af PricewaterhouseCoopers (2008), s. 13. De foranstaltninger, der er med til at sikre dette behandles i afsnit IAS IAS 38.8, og

16 For at kunne lave en fyldestgørende sammenligning af, hvad det betyder for regnskabet, at man vælger at indregne fuld goodwill frem for blot den erhvervede andel, må man også tage den situation i betragtning, hvor der sker en efterfølgende ændring i minoritetsinteressen. Med den nye IAS 27 har man ændret reglerne således, at efterfølgende køb og salg af minoritetsinteresser skal anses som egenkapitaltransaktioner i koncernregnskabet, hvilket betyder, at en evt. forskel imellem købs- eller salgssum og den forholdsmæssige del af minoritetsinteressens regnskabsmæssige værdi indregnes i egenkapitalen. 36 Ved disse bestemmelser vil det kunne have en betydelig indflydelse på regnskabet, om man har valgt at indregne fuld goodwill eller ej. Dette kan illustreres ved at bygge videre på den fiktive virksomhedssammenslutning imellem virksomhed A og B. Forestiller man sig, at virksomhed A efter den første erhvervelse køber yderligere 10 % af aktierne i B for , således at købsprisen pr. aktie er den samme, som da man købte 80 % af aktierne i B, vil det få de i tabel 2 angivne effekter på regnskabet ved de to metoder: Tabel 2 - Betydning for koncernregnskabet ved opkøb af minoritetsinteressen ved de to metoder Metode 1 (fuld goodwill metode) Likvide midler DKK Moderselskabets andel af koncern-ek 0 DKK Aktiver i alt DKK Minoritetens andel af koncern-ek DKK Egenkapital i alt DKK Metode 2 (delvis goodwill metode) Likvide midler DKK Moderselskabets andel af koncern-ek DKK Aktiver i alt DKK Minoritetens andel af koncern-ek DKK Egenkapital i alt DKK Kilde: Egen tilvirkning af Fedders (2008b), s. 15 Det fremgår af eksemplet, at man ved begge metoder vil opnå den samme nedgang i aktiver og samlet egenkapital svarende til det beløb, der betales til minoritetsaktionærer for at erhverve en del af minoritetsinteressen. Forskellen er, at man må indregne en nedgang i moderselskabets andel af koncernegenkapitalen, hvor man har valgt kun at indregne delvis goodwill, hvilket man i det konkrete eksempel ikke ville være nødsaget til, hvis fuld goodwill er indregnet. Nedgangen ved metode 2 svarer til den overpris, man har betalt i forhold til regnskabsværdien af den andel nettoaktiver, man har 36 IAS (ny) 11

17 overtaget fra minoriteten og kan således betragtes som et udtryk for goodwillværdien ved den erhvervede minoritetsinteresse. Moderselskabet betaler altså for at få flyttet minoritetsandelen med en bogført værdi på til at blive en majoritetsandel. Før ændringen af IAS 27 havde man i praksis muligheden for at aktivere yderligere DKK i goodwill ved den efterfølgende erhvervelse og ville derfor kun opleve en nedgang i EK på , men dette er altså ikke længere muligt. 37 Ved de nye regler er det klart, at virksomheder, der kun indregner delvis goodwill vil opleve, at der er forskel på hvor meget goodwill, der indregnes alt efter, hvordan erhvervelsen forløber. Havde virksomhed A således fra start erhvervet 90 % af aktierne, ville goodwillen stige med i forhold til udgangssituationen, hvilket ikke er tilfældet, hvis de 10 % erhverves efterfølgende. Dertil kommer at delvis goodwill metoden giver en stor risiko for, at der ved efterfølgende opkøb sker en nedgang i majoritetens egenkapital, der kan give udtryk for, at der er foretaget en dårlig handel, hvilket langt fra behøver at være tilfældet. Metoden med at betragte efterfølgende køb som egenkapitaltransaktioner kan altså give nogle uhensigtsmæssige konsekvenser, hvis man ikke har valgt fuld goodwill. På den anden side er de nye regler et udtryk for enhedsopfattelsen, 38 som det i det følgende vil vise sig stemmer godt overens med ændringen til fuld goodwill. Derfor ville ændringen især have været logisk, hvis man havde holdt fast i, at fuld goodwill metoden skulle være den eneste mulighed. Selvom man ikke vil opleve samme uhensigtsmæssige konsekvenser af ændringen i IAS 27, hvis fuld goodwill metoden anvendes, da man netop allerede fra start har indregnet alt goodwillen, der ved efterfølgende køb kan allokeres til majoritetsinteressen, kan man også her opleve en nedgang i majoritetens andel af egenkapitalen. Dette vil ske, hvis man køber minoritetsinteressen til en pris, der er højere end dennes regnskabsmæssige værdi inklusiv den indregnede goodwill. 39 Nedgangen i majoritetens egenkapital som følge heraf vil dog langt fra have samme omfang som ved delvis goodwill metoden, der i et tilfælde med en sådan højere købspris vil resultere i en endnu større nedgang i majoritetens egenkapital end det i tabel 2 illustrerede. 37 Fedders (2008b), s Fedders (2008b), s Fedders (2005), s

18 Sammenfattende kan det fastslås, at man ved at indregne fuld goodwill i koncernregnskabet kan opnå en højere værdi af goodwill samt af koncernegenkapitalen. Disse højere værdier vil dog efterfølgende reduceres i takt med, at der sker nedskrivninger, hvilket vil passere resultatopgørelsen og dermed kan bidrage til dårligere koncernresultater i årene efter virksomhedssammenslutningen. Laver man efterfølgende opkøb af minoritetsinteressen, vil man ved at have valgt indregning af fuld goodwill kunne modvirke en nedgang i majoritetens koncernegenkapital og en uens behandling af goodwill. 2.2 Ændringens teoretiske karakter Hvor det netop er gennemgået i hvilke tilfælde muligheden for opgørelse af fuld goodwill har betydning, samt hvilken indflydelse det kan have på regnskabet, vil ændringen nu blive gennemgået fra en teoretisk synsvinkel. Hvordan koncernregnskabet opstilles mest optimalt er et omdiskuteret spørgsmål. Dette skyldes blandt andet, at der er en række teorier om, hvad en koncerndannelse egentlig er udtryk for, og hvad koncernregnskabets formål er. Til disse tilgangsvinkler er knyttet forskellige syn på, hvordan regnskabet bør opstilles, herunder også i hvilket omfang der bør indregnes goodwill. 40 Det skal nu fastlægges, hvor den vedtagne ændring hører hjemme iblandt disse teorier. Først må man skelne imellem tre forskellige teorier om, hvad der sker ved en koncerndannelse. Dette er henholdsvis, at der sker en overtagelse, at der sker en sammenlægning og at der skabes en helt ny enhed. 41 I nærværende diskussion er det dog overtagelsesteorien og den dertil hørende regnskabsregulering, der er mest relevant, da alle virksomhedssammenslutninger, både efter den nye og gamle IFRS 3, behandles efter denne. Ifølge overtagelsesteorien er koncerndannelse et udtryk for, at modervirksomheden laver en investering i dattervirksomheden, der indeholder forskellige aktiver og forpligtelser. 42 Dette medfører en regnskabsmæssig behandling, hvor der laves en aktuel omvurdering til dagsværdi af de overtagne nettoaktiver, der indregnes sammen med goodwill. Ny enhedsmetoden adskiller sig fra overtagelsesmetoden ved, at der også skal ske omvurdering af den overtagende 40 Møller (2008), s Møller (2008), s Overtagelsesmetoden betegnes af Møller som købsmetoden 42 Møller (2008), s

19 virksomhed ud fra den opfattelse, at der opstår en helt ny enhed. Ny enhedsmetoden vil også medføre indregning af goodwill. 43 Dette er modsat sammenlægningsmetoden, hvor der ikke indregnes noget goodwill overhovedet, ligesom der ikke foretages omvurdering til dagsværdi. Synsvinklen bag dette er, at der ved en koncernetablering blot er tale om, at to eksisterende virksomheder sammenlægges og videreføres samlet. 44 Denne metode har tidligere kunne anvendes i praksis efter de internationale regnskabsstandarder i konkrete situationer, men blev med vedtagelsen af IFRS 3 helt udelukket Koncernopfattelser Når man følger overtagelsesmetoden betyder det som nævnt, at der vil blive indregnet goodwill. Der findes dog fire varianter af overtagelsesteorien, nemlig snæver ejeropfattelse, moderselskabsopfattelse, modificeret moderselskabsopfattelse og enhedsopfattelse, som er udtryk for forskellige syn på koncernen, der ikke alle vil resultere i samme omfang goodwillindregning i koncernregnskabet. 46 Ifølge den snævre ejeropfattelse er koncernregnskabets formål alene at vise, hvad moderselskabsaktionærerne ejer og tjener. Det er altså moderselskabets aktionærer, der anses at være ejere af koncernen, hvor minoritetsaktionærerne anses at være udenforstående. Følger man denne opfattelse i opstillingen af koncernregnskabet, vil man kun skulle indregne majoritetens andel af datterselskabets poster, herunder også goodwill. Der vil altså ikke være nogen minoritetsinteresse. 47 Også efter moderselskabsopfattelsen anses moderselskabets aktionærer som koncernens eneejere. Dog mener man her, at dattervirksomhedens resultat, aktiver og passiver i sin helhed har relation til koncernen, da også minoritetens andel afspejler ledelsen af koncernen. Dette får den konsekvens, at man også bør indregne minoritetens andel af de enkelte poster, dog ikke goodwill. Da man stadigvæk ikke anser minoritetsaktionærerne som ejere, vil man dog sætte minoritetsinteressen som henholdsvis en slags forpligtelse og omkostning. Herudover bør der ikke foretages omvurdering af minoritetens andel af 43 Møller (2008), s Heraf fremgår det også, at metoden tillige findes uden goodwillindregning, ofte kaldet fresh start accounting 44 Møller (2008), s IASB (2008a), s. 7. I hvilke situationer metoden tidligere kunne anvendes fremgår af IAS Møller (2008), s Møller (2008), s

20 aktiver og forpligtelser ved overtagelsen, ligesom der ikke bør ske eliminering af minoritetens andel af koncernintern avance. 48 Den modificerede moderselskabsopfattelse ser, modsat ovenstående, koncernen som værende ejet af såvel majoriteten som minoriteten. Dette får den betydning, at man ikke bør sætte minoriteten som en slags forpligtelse, men i stedet som en særskilt del af egenkapitalen. Efter den modificerede moderselskabsopfattelse bør man også lave fuld omvurdering samt eliminere minoritetens andel af koncernintern avance. Minoritetsgoodwill indregnes dog stadig ikke efter den modificerede moderselskabsopfattelse. 49 Enhedsopfattelsen adskiller sig fra den modificerede ejeropfattelse ved, at majoriteten og minoriteten anses som helt ligeværdige ejere af koncernen. Det betyder, at der også bør indregnes goodwill for minoritetens andel. Man anser det fra denne synsvinkel som vigtigere, at majoriteten og minoriteten behandles ensartet end at undgå de problemer, som indregning af minoritetsgoodwill måtte medføre. 50 Opfattelserne kan desuden inddrages i spørgsmålet om, hvilke virksomheder der skal konsolideres. Jo længere man bevæger sig over imod enhedsopfattelsen, jo mere vægt tillægges der faktisk kontrol frem for stemmeandele. 51 Når koncernopfattelserne sammenholdes med den ændring, der er sket i IFRS 3 og de internationale regnskabsstandarder i øvrigt, er det klart, at man ved at overgå til tilladt indregning af fuld goodwill er gået fra den regulering, der svarer til den modificerede moderselskabsopfattelse indenfor overtagelsesmetoden til en kombination af den modificerede moderselskabsopfattelse og enhedsopfattelsen. Der er tale om den modificerede moderselskabsopfattelse frem for moderselskabsopfattelsen, da man hidtil har skullet og fremover stadig skal præsentere minoritetsinteresser som en del af egenkapitalen, eliminere minoritetens andel af den koncerninterne avance og lave fuld omvurdering af de erhvervede nettoaktiver. 52 Reguleringsændringen hænger altså ifølge teorien sammen med, at der er sket en ændring i opfattelsen af koncernen således, at 48 Møller (2008), s Møller (2008), s Møller (2008), s Fedders (1993), s IAS 27.27, og IFRS (ny) og IAS 27.33, og IFRS 3.40 (gammel) 15

21 man i mere udstrakt grad ser minoritetsinteressen som en ligeværdig ejer af koncernen. En sådan overgang imod enhedsopfatttelsen er der som tidligere nævnt tillige sket i forbindelse med behandlingen af efterfølgende køb og salg af minoritetsinteresser, der fremover skal behandles som egenkapitaltransaktioner. Ifølge såvel den gamle som den nye IAS 27 skal konsolidering ske, når der reel økonomisk kontrol over en virksomhed og altså ikke kun, når flertallet af stemmerne haves. 53 Denne regulering kan både være i overensstemmelse med den modificerede moderselskabsopfattelse og enhedsopfattelsen Synsvinkler på regnskabet For at opnå en dybere forståelse af teorien, der ligger bag ændringen til mulig indregning af fuld goodwill i IFRS 3, kan de forskellige koncernopfattelser sammenkobles med de synsvinkler, man kan have på regnskabet generelt set, dvs. ikke specielt på koncernområdet. Her kan ejerteorien (proprietary theory) og entitetsteorien (entity theory) nævnes som de to mest fremtrædende teorier. 55 Ved ejerteorien ses regnskabet fra ejernes synsvinkel og virksomheden ses som ejernes redskab frem for en selvstændig enhed. Ejerne i en koncern inkluderer i denne sammenhæng ikke minoritetsaktionærer. Indenfor koncernspørgsmålet kan ejerteorien i sin yderste form siges at inkludere den snævre ejeropfattelse, hvor der slet ikke indregnes minoritetsinteresser. Herudover må moderselskabsopfattelsen, hvor f.eks. minoritetsinteressen behandles som en forpligtelse og majoriteten som egenkapital, også anses at være et resultat af ejerteorien. 56 Under entitetsteorien anses virksomheden som en selvstændig enhed, og det er derfor også fra selve virksomhedens synsvinkel, at regnskabet skal udformes. Det betyder også, at forskellige kapitalindskydere er ligeværdige, således at f.eks. renteudgifter og udbytte bør behandles regnskabsmæssigt ens. 57 På samme måde er majoriteten og minoriteten to kilder til kapital, der ikke bør skelnes imellem ved en koncern. Entitetsteorien er den overordnede regnskabsteori, der kan knyttes sammen med 53 IAS 27.4 (ny) og IAS 27.4 (gammel) 54 Møller (2008), s Rosenfield (2005), s Kam (1990), s og 396. Andre mener kun, at ejerteorien omfatter den snævre ejeropfattelse, se f.eks. IASB (2008c), afsnit Riahi-Belkaoui (2004), s

22 enhedsopfattelsen. 58 Teorien understreger, hvad navnet på enhedsopfattelsen også antyder, at årsagen til, at man ved enhedsopfattelsen anser majoriteten og minoriteten som ligeværdige ejere er, at koncernen anses som en selvstændig enhed. Når det ovenstående blev konkluderet, at de nye regler med mulighed for indregning af fuld goodwill teoretisk må sammenkædes med en overgang imod enhedsopfattelsen, er det altså samtidig et udtryk for en overgang imod entitetsteorien på det konkrete område. Den hidtidige IFRS 3, der er karakteriseret ved, at den kræver den regulering, der følger af den modificerede moderselskabsopfattelse, kan hverken siges at følge ejerteorien eller entitetsteorien fuldt ud, da minoritetsinteressen altså ikke bliver behandlet som en forpligtelse samtidig med, at der bliver skelnet imellem majoriteten og minoriteten ved kun at indregne goodwill for majoriteten. Det må sammenfattende konkluderes, at muligheden for fuld indregning af goodwill betyder, at det nu er tilladt at anvende den regulering, der følger af entitetsteorien og enhedsopfattelsen, hvilket teoretisk er et udtryk for, at koncernerne i højere grad anses som selvstændige enheder, hvor majoriteten og minoriteten derfor er ligeværdige ejere. Disse betragtninger kan muligvis sige noget om, hvad det er for nogle anskuelser, der ligger bag ændringen og inddrages derfor sammen med den øvrige baggrundsviden, der er skabt i dette afsnit til at analysere ændringens betydning for regnskabets informationsværdi for regnskabsbrugeren. For at kunne lave denne analyse kræves dog tillige en fastlæggelse af, hvem regnskabsbrugeren er samt hvad der bidrager til informationsværdi for denne. 3. Regnskabets informationsværdi for regnskabsbrugeren Årsagen til, at regnskabets informationsværdi for regnskabsbruger er valgt som synsvinkel for analysen er som anført, at det i IASB s begrebsramme netop er angivet som målsætningen for regnskabet.. at give information om virksomhedens finansielle stilling, indtjening og ændringer i den finansielle stilling, som er til nytte for en bred kreds af regnskabsbrugere ved deres økonomiske beslutningstagen. 59 Det må altså være denne informationsværdi, der er afgørende for, hvor godt regnskabet siges at være. IASB s begrebsramme indeholder ikke kun målsætningen med regnskaber, men angiver 58 Kam (1990), s. 310 og Begrebsrammen, afsnit 12 17

23 generelt en række principper og definitioner, der er centrale for regnskabsregulering og regnskaber. Således er formålene med begrebsrammen blandt andet, at denne skal være en retningslinie i udstedelsen af standarder samt kunne inddrages til at forstå standarder og på områder, hvor standarder endnu ikke er tilstrækkeligt dækkende. 60 En af de ting, der er angivet i begrebsrammen er, hvilke kvalitative egenskaber, der anses at gøre regnskabets information nyttig for regnskabsbrugeren og altså vil bidrage til at opfylde regnskabets målsætning. 61 Disse egenskaber vil være et naturligt udgangspunkt i en analyse af, hvad en ændring betyder for regnskabets informationsværdi for regnskabsbrugeren. 3.1 Begrebsrammens kvalitative egenskaber IASB s begrebsramme præsenterer fire primære kvalitative egenskaber, nemlig relevans, pålidelighed, sammenlignelighed og forståelighed. 62 Det må i denne sammenhæng bemærkes, at IASB i øjeblikket arbejder på at foretage en ændring af begrebsrammen, herunder de kvalitative egenskaber, i et konvergensprojekt med FASB. I konvergensprojektet har man foreslået at opdele de kvalitative egenskaber i to niveauer. Relevans og repræsentativ gyldighed (ændret pålidelighed) er her de vigtigste, hvor sammenlignelighed, forståelighed, rettidighed og verificerbarhed er underlæggende egenskaber. 63 I det efterfølgende er det dog valgt at se bort fra denne mulige ændring, da en analyse ud fra de eksisterende kvalitative egenskaber anses at kunne give et fornuftigt billede af, hvor høj en informationsværdi for regnskabsbrugeren som noget bidrager med. Det vurderes i øvrigt, at man i langt overvejende grad vil nå til det samme resultat, hvis regnskabets informationsværdi bedømmes med henholdsvis de eksisterende og foreslåede kvalitative egenskaber som kriterier, da der reelt ikke anses at være så stor forskel herpå Relevans Det er i begrebsrammen angivet, at noget er relevant, når det øver indflydelse på regnskabsbrugernes økonomiske beslutningstagen ved at hjælpe regnskabsbrugerne med at vurdere tidligere, aktuelle eller fremtidige begivenheder eller ved at bekræfte eller 60 Begrebsrammen, afsnit 1 61 Begrebsrammen, afsnit Begrebsrammen, afsnit IASB (2008d), afsnit QC2 og QC15 (s. 35 og 38) 18