1.1 Redegørelse for proces, ændring i eksisterende anlæg og etablering af nyt anlæg.

Transkript

1 MEMO 15. juni 2012 Lrs Til Fra cc : Susanne Stokkebro Bech : Lars Stern : : Hanne Linulf, Asser Bærentzen Ansøgning om godkendelse af ombygning af frossen pakkeri til frysetørringsenhed Chr. Hansen A/S Søndre Ringvej 22, 4000 Roskilde Matr.nr. 10ib, Vestermarken, Roskilde Jorder. Hermed ansøges om godkendelse efter 33 stk. 1 i miljøbeskyttelsesloven nr. 879 af 26/06/2010 til opførsel af ny frysetørringsfabrik det drejer sig i det væsentligste om en ombygning og nyindretning af eksisterende bygninger. Projektet er benævnt: PFR (Probiotic Freezedrying Roskilde) - Frysetørringsfabrik 1 Indretning og drift Projektet er primært et ombygningsprojekt, hvor det eksisterende pakkeri og værksted ombygges til en frysetørrings facilitet. Der indgår en mindre udbygning i form af en lukket korridor principielt udført som hængdt på facaden i 1. sals højde mod vest. Arealet som berøres af ombygningen udgør flg: Kælderetage (terræn) 369 m2 Stueetage 520 m2 Arealudvidelsen i korridoren udgør 43 m2. Desuden opføres svalegang og flugtvejstrappe på bygningens sydside med et samlet areal på 43 m2. Se bilag 1 Layout sketch FD and utilities. Der introduceres ikke stoffer og materialer til servicering af PFR, som optræder på miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer. Jf. afsnit om rengøringsmidler for identifikation af rengøringsmidler og forventet forbrug. 1.1 Redegørelse for proces, ændring i eksisterende anlæg og etablering af nyt anlæg. Beskrivelse af frysetørringsproces Frysetørring er en tørringsproces hvor et produkt tørres under fuld vakuum for opnåelse af en så skånsom tørring som muligt for produktet. Vandet der fjernes fra produktet, indfanges på en køleoverflade som is, som kontinuerligt afrimes under tørringsprocessen. Kølefladerne er nedkølet med et ammoniak køleanlæg. Til tørringsprocessen medgår forbrug af damp til opvarmning samt damp til afrimning af køleoverflader.

2 2 MEMO 15. juni 2012 Lrs Efter endt tørringsproces skal frysetørreren vaskes og steriliseres, før tørring af næste batch af produkt kan påbegyndes. Ligeledes skal de benyttede bakker vaskes og steriliseres. Det foregår i et CSC kabinet (Cleaning and Sterilisation Cabinet), hvor bakkerne placeres hvorefter de automatisk vaskes (CIP)og efterfølgende steriliseres (SIP). Vask (CIP) af såvel frysetørrer og bakker i CSC anlæg, foregår automatisk ved cirkulation af vand gennem dyser. CIP processen består af et forskyl med koldt vand, en vask med opvarmet vand og sæbe samt et efterskyl med koldt vand (jf. afsnit om rengøringsmidler). Sterilisering (SIP) af såvel frysetørrer og bakker i CSC anlæg, foregår ved indblæsning af damp til en temperatur på 121 C er opnået. Denne temperatur opretholdes i 20 min. Herefter nedkøles og udtørres enhederne, før ibrugtagning til næste produktion. Beskrivelse af produktflow Produktet der skal frysetørres, tages fra eksisterende frostlagre. Produktet fyldes manuelt i aluminiums bakker i frossen tilstand. Bakkerne køres ind i frysetørreren, og tørringsprocessen startes. Når tørringen er afsluttet, tages bakkerne med det tørrede produkt ud af frysetørreren, og bakkerne tømmes. Tømningen foregår ved at produktet suges ud af bakkerne, og via en cyklon fyldes produktet i poser. Poserne med tørret produkt, lukkes ved svejsning i tømmeområdet, og køres herefter til færdigvarelager. Beskrivelse af ændringer i eksisterende udstyr Frysetørringsfabrikken etableres i eksisterende bygning. Bygningen rummer i dag et pakkeri for frossent produkt. Følgende udstyr fjernes: Pakkelinje for kartonpakning. Pakkelinje for posepakning. Blandelinje CIP linje Flydende Nitrogen beholder (Placeret udendørs) Tørsterilisator Ventilationsudstyr iht. bilag 1. Alt øvrigt inventar, skillerumsvægge, el-styrings forbindelser og lign. som har forsynet pakkeriet. Beskrivelse af nyt udstyr Følgende udstyr etableres i bygningen: Bygning reetableres iht. bygningsforslag. I stueetage etablers produktionrum for fyldning af produkt i bakker, for frysetørringsproduktion samt for tømning af frysetørret produkt. I produktionrum for fyldning placeres 2 stk. frosttunneler samt 2 stk. fyldestationer for manuelt fyldning af bakker. I produktionsrum for frysetørring placeres 2 stk. frysetørrere samt 2 stk. CSC kabinetter

3 3 MEMO 15. juni 2012 Lrs I produktionsrum for tømning placeres 2 stk. tømmestationer for manuelt tømning af bakker, samt 2 stk. cyklonanlæg. I kælderetage etableres maskinrum til ammoniak køleanlæg, procesudstyr samt tavlerum. I maskinrum for køleanlæg, placeres 5 stk. kølekompressorer med tilhørende beholdere. I maskinrum for procesudstyr placeres vakuumanlæg, hedtvandsanlæg, hydraulikanlæg, CIPanlæg, afisningsanlæg og opsamlingstanke. I tavlerum placeres motor- og styretavler. Udendørs placeres en fordampningskondensator, en ammoniak beholder samt et køletårn. I eksisterende ventilationsrum på taget etableres nyt ventilationsanlæg iht. bilag 1. Beskrivelse af utility Frysetørringsfabrikken forsynes med damp fra eksisterende dampkedel. Forsyning af trykluft sker fra eksisterende kompressoranlæg. Første trin køling af kabinetter fra ca. 120 C til 30/40 o C sker over ny køletårn. Anden køling videre til ca. 15 o C sker med isvand fra eksisterende isvandsanlæg. Nyt ammoniakkøleanlæg skal forsyne kabinetterne med køling af dampfælder og sikre temperatur på minus 45 o C i frosttunneler. Herudover skal ammoniakkøleanlægget supplere rumkølingen i det nye produktionsafsnit. Den nye fordampningskondensator er koblet på ammoniakkøleanlægget. Beskrivelse af udledninger Frysetørringsfabrikken vil have udledning fra CIP proces, rengøring i produktionsrum samt fra ventilation. Fra CIP proces udledes forbrugt vand og kondenseret damp, som føres fra frysetørringsfabrikken til eksisterende neutraliseringsanlæg. Fra rengøring i produktionsrum udledes forbrugt vand, som føres fra frysetørringsfabrikken til eksisterende neutraliseringsanlæg. Fra ventilationsanlægget udledes luft fra produktionsrum og maskinrum. Udledningen vil ske fra eksisterende ventilationsrum placeret på taget. 2 Luftforurening I forbindelse med tøming af bakker efter frysetørringen og pakning i bulk poser foregår procesudsug fra støvende proces (afkast U05 og U06 i bilag 3). Støv suges via cyklon til udskillelse og herefter er monteret først grovfilter F5/6 efterfulgt af HEPA 13 filter, som absolut filter for afkastet. Der monteres differenstrykmåler. Som oplægget er nu vil HEPA 13 filtre blive udskiftet med en høj frekvens bestemt af batchsammensætningen styret af kontamineringsrisikoen. Dvs. udskiftning af filtrene vil i enhver produktionssituation foregå med et interval, som ligger langt hyppigere end almindelige krav om eftersyn og udskiftningsfrekvens. Ændres indstillingen til den

4 4 MEMO 15. juni 2012 Lrs fødevarehygiejniske udskiftningsfrekvens efter indkøring, vil der blive etableret procedure for eftersyn med trykfalds monitorering samt etablering af udskiftningsfrekvens. Ved montering af HEPA 13 filter med specificeret tilbageholdelsesgrad på 99,95% vil vilkåret om maksimal støvkoncentration i afkastet på 5 mg total støv/normal m3 samt immisionskokncentrationsbidraget på 0,08 mg/normal m3 være overholdt jf. vilkår 2.1. I udsugningen fra frosttunnelrum (U03 og U04 i bilag 3) monteres også HEPA13 filtre af hygiejniske årsager. Der monteres ikke grovfilter forinden, da der ikke vil dannes støv i luften i tunnelerne. I udsugningen fra kølecentral og maskinrum (U01 og U02 i bilag 3) monteres alene grovfilter (F5, 6 eller 7), da der herfra ikke emitteres partikler fra proces. Nyt ventilationsaggregat samt affugtningsanlæg (Munters anlæg) placeres i eksisterende teknikhus på tag, hvorfra kanaler fremføres til rummene i stueetagen (produktionen). Anlægget er opbygget med indblæsning, udsugning, varmegenvinding, varme og køl. Begrundet i kravet om affugtning af luften (hygiejnekrav) og dermed et højt energiforbrug består varmegenvindingen af 2 separate krydsvarmevekslere med mellemliggende køleflader (7,5 ºC kølevand hhv. -3 ºC kølevand). En samlet redegørelse for ventileringen af hele PFR fremgår af bilag 2 Projektbeskrivelse af afsnit Af bilag 3 Oversigt over indblæsning og afkast fremgår hvilke afkast som demonteres og nye anlæg til PFR med angivelse af volumer/time. Vedr. ventilationens bidrag til støjudbredelse henvises til afsnit 5. Der foretages ikke ændringer i fyringsanlægget. 3 Lugt PFR introducerer ikke nye processer, som giver anledning til lugtemission. 4 Støj For at dække det udvidede kølebehov, som skabes med frysetørringsteknologien beskrevet i afsnit 1.1 samt øget pres på ammoniakkøleanlægget, installeres ny fordampningskondensator (jf. bilag 4 Beregning af ekstern støj bilag C) samt køletårn på gårdspladsen (jf. bilag 5 og 6 Datasheet køletårn og Lyddæmper køletårn ), hvor den ene af de eksisterende N2 beholdere er placeret (mod skel til vaskeri) jf bilag 4. Den komplette støjmodel udarbejdet af Grontmij i 2008 (jf. rapport P ) i.f.m. ansøgning af eksisterende mljøgodkendelse er opdateret og inkluderer fordampningskondensatoren, som støjmæssigt er mest bidragende. Modellen er valgt udfra et støjmæssigt hensyn, hvor udnyttelsesgraden på fordampningskondensatoren max. vil være

5 5 MEMO 15. juni 2012 Lrs 50% ved fuld produktion, således at støjemissionen holdes nede. Støjmodellen med dette udgangspunkt og er opdateret for de 23 mest bidragende (eksisterende afkast/kilder) jf. bilag 4 Beregning af ekstern støj bilag A). Opdateringen af støjmodellen viser, at støjbidraget i samtlige referencepunkter inkl. ungdomsboliger ved Musicon vil ligge pænt under grænseværdierne for dag, aften og nat. I referencepunkt R2, Hotel Scandic, er støjgrænsen 40 db om natten. I 2012 er støjbelastningen beregnet til 40,3 db om natten i R2, inkl. bidrag fra ny fordampningskondensator. Støjen er således uændret i forhold til år 2008, jf. rapport P Støjgrænsen på 40 db er ikke overskredet signifikant, da overskridelse på 0,3 db er mindre end usikkerheden på 2,4 db, jf. rapport P Jf. konklusion i Grontmijs Tekniske notat 22/05/2012 bilag 4. Det fremgår af Grontmij s notat, at støjvilkårene kan forventes overholdt, når den nye fordampningskondensator sættes i drift med reduceret ydelse. Hvis kapaciteten hæves til 100% forventes, at støjen fra køletårnet forøges med omkring 15 db. I denne driftstilstand kan støjgrænserne ikke overholdes, men er som ovenfor anført ikke en realistisk driftssituation udfra produktionskapaciteten. Af datablad til nyt støjdæmpet køletårn, som placeres ved siden af fordampningskondensator, fremgår at det maksimale støjbidrag 10 m fra tårnet er 41/40 db(a) = Dag/nat. Køletårnets støjbidrag er ikke indregnet i Grontmijs reviderede beregningsmodel. Grontmij har dog foretaget en kvalificeret vurdering af køletårnets bidrag og konkluderet, at det samlede støjbidrag med en placering 5 meter fra skel ikke påvirker værdierne anført i bilag 4 og maksimalt med 1/10 db i enkelte referencepunkter. Da der foretages støjdæmpning af nye afkast i.f.m. PFR fabrikken, vil støjbidraget fra nye afkast samlet blive mindre end fra den nuværende løsning. 5 Affald Der ændres ikke på udendørs opbevaring af affald. Der vil ikke ske en væsentlig ændring i oplagsmængder anført i vilkår Pap, plast, metalskrot, elektronikskrot, småt brændbart, medieaffald samt farligt affald vil have samme pladser og være i samme opbevaringsbeholdere, som hidtil gældende. Det forventes at mængden af pap fra fejlproduktioner vil falde, da emballagematerialet papkartoner udgår fra frossent pakkeri. Mængden af bulkposer (papir og plastmateriale) til småt brændbart vil også falde en smule, da fremtidige mejerifermenterede kulturer sendes til Avedøre til pakning, mens kun omhældning fra bulkposer til anlæg af frysetørret probiotika foregår i Roskilde.

6 6 MEMO 15. juni 2012 Lrs 6 Jord og grundvand Chr. Hansen har senest på tilsynsmøde d. 24/04/2012 aftalt handlingsplan for renovering, overvågning og vedligehold af afløbsinstallationer. Samtlige afløb fra PFR og nyt værksted løber til de eksisterende neutralisationstanke. Nye gulvafløb føres til pumpebrønd og derfra til neutralisering (jf. bilag 7 Kloaktegning PFR ) Dokumentation efter gennemført TV-inspektion for PFR vil først kunne foreligge omkring august/september Afløb fra eksisterende toiletter føres fortsat til kloak udenom neutralisationsanlægget. Der etableres nødbruser med afløb i det store maskinrum lige udenfor maskinrummet til køleanlæg (larmende). Eksisterende CIP (Cleaning In Place) anlæg fjernes fra varemodtagelsen (rum K70 jf. bilag 2 Kælderplan side 5). Nyt anlæg placeres i kældren i nyt maskinrum. Der bliver placeret spildbakker, hvor rengøringskemikalier opbevares. Der forefindes passende absorberingsmaterialer på fabrikken til håndtering af eventuelt uheld i maskinrum. 7 Driftsforstyrrelser og uheld Der er monteret overtryksventil på taget af teknikrummet til at modstå evt. brand i ammoniak anlæg i teknikkælderen. I kølecentral, maskinrum og frosttunnel installeres føler for kontrol af ammoniakindhold i luften. Ved overskridelse af krav, aktiveres alarm. Oplaget af ammoniak vil med PFR forøges til ca. 3,5 ton, hvilket er under grænsen på 5 ton i.h.t. foreliggende udkast til vejledning i risikogodkendelse. Tilslutningstilladelse for spildevandsudledning Roskilde kommune v. Asser Bærentzen vil separat modtage oplysninger om Chr. Hansens udledning af processpildevand i.h.t. 28 i miljøbeskyttelsesloven. Med venlig hilsen Lars Stern

7 Miljøchef Produktion DK Søndre Ringvej Roskilde Tlf.: MEMO 15. juni 2012 Lrs

8 B-0 Corrected drawing lsp mwp mwp

9

10

11

12 , Roskilde Søndre Ringvej 22, 4400 Roskilde Projektforslag Den 30. marts 2012 Hovedkontor: Aarhus Kalundborg: Kontakt: Viborgvej 1 Viby Ringvej 5, 2. th. Holbækvej 109 Telefon DK-7400 Herning DK-8260 Viby J DK-4400 Kalundborg

13 Dato : Beskrivelse for projektforslag Revision : Indholdsfortegnelse: 1 Indledning: Overordnet disponering: D billeder: Nedfotograferede planer: Oversigtsplan: Kælder: Stueplan: Mellemdæk / teknikloft Tagteknik: Arealoversigt Tilhørende tegningsmateriale (se separat mappe): Logistik: Person- og vareflow: Områdebetegnelser, krav og adfærd: Farvelagte planer, visende den planlagte zoneopdeling: Myndighedsforhold: Ansøgning om byggetilladelse (se under skilleblad 2): Arbejdsmiljø: Miljøgodkendelse: Nedbrydning og demontering: Nedtagning og forsendelse af eksisterende pakkerianlæg, samt flytning af værksted: Demontering og omlægning af eksisterende installationer: Nedbrydning af indvendig aptering - skillevægge, lofter, gulvbelægninger mv.: Øvrige demonteringer og nedbrydninger: Bygningsbeskrivelse: Arkitektur generelt: Komplementering og materialer: Udvendige døre og vinduer: Indvendige døre produktionsområdet (våd): Overflader i produktionsområdet: Princip for bærende konstruktioner: Generelt: Fundamenter og geoteknik: Insitu-støbt dæk over kælder og nye søjler i kælder:...19

14 Dato : Beskrivelse for projektforslag Revision : 8.4 Bjælker og søjler stueetage: Huldæk over stueetagen: Ny udvendig korridor: Ny udvendig svalegang med flugtvejstrappe: Arbejdets omfang for stålarbejder: Arbejdets omfang for betonarbejder: Udvendige arealer: Terræn og parkering mv.: Installationer: VVS-installationer: Varme: Brugsvand: Sanitet: Spildevand: Ventilation: Generelt: Omlægning af kanalsystemer i anlæg som bibeholdes: Fylderum incl. tilhørende vare- og personsluser: Tømmerum incl. personsluser: Posepakning: Auditgang: Gange: Maskinrum: Kølecentral: Frosttunnel: Kontor: El- og svagstrømsinstallationer: Generelt: Føringsveje: Beskyttelse mod indirekte berøring: Kraftinstallationer: Lysinstallationer: Belysningsarmaturer: Mærkning: Armaturliste: Elektronik og svagstrømsanlæg: Døralarmanlæg:...34

15 Dato : Beskrivelse for projektforslag Revision : 12.2 Iltalarmanlæg: EDB/Tele/ITV Krydsfelt: EDB/Tele-installationer: ABA-anlæg (Automatisk brandalarmeringsanlæg) inkl. varsling: ADK-anlæg (Adgangskontrolanlæg): AIA-anlæg (Automatisk Indbruds Alarmanlæg): CTS anlæg (CentralTilstandsStyring): Forsyningsanlæg: Damp: Isvand: ºC kølevand: Trykluft (styreluft): Nitrogen gas: Behandlet vand: El- (kraft) forsyning: Forsyning: Tavler: Generelt: Detailprojekt og udbud: Detailprojektering: Hovedprojekt og udbudsmateriale: Supplerende projektgrundlag: Entrepriseopdeling og udbud: Bygningsentreprisen: Installationsentreprisen: Udbud: Sikkerhedskoordinering: Bygherrens pligter : Aktivitets- og rækkefølgeplan for sikkerhedskoordinering: Plan for sikkerhed og sundhed (PSS): Særligt farligt arbejde: Forhåndsgodkendelse af arbejdstilsynet: Byggepladsplan: Journal:...48

16 Dato : Beskrivelse for projektforslag Revision : 18 Udførelse: Udførelsestidsplan: Organisationsplan for byggeperioden:...50

17 Beskrivelse for projektforslag Dato : Indledning: Projektforslaget for PFR Frysetørringsfabrik er et samlet løsningsforslag for byggeprojektet (bygning og installationer). Projektforslaget er udarbejdet af Chr. Hansen Global Engineering, Mangor & Nagel og Midtconsult i fællesskab. Løsningerne er bearbejdet ved møder mellem parterne på basis af dispositionsforslaget, dateret 6. februar Projektforslaget bør ses i sammenhæng med tilsvarende forslag for procesanlægget, udarbejdet af Chr. Hansen Global Engineering og GEA-Niro. Bygherrens godkendelse af projektforslaget udgør grundlaget for den fortsatte bearbejdning til et hovedprojekt med udbud. Bygherrens godkendelse kan naturligvis indeholde bemærkninger og korrektioner, evt. også udtrykke behov for alternative løsninger på dele inkl. et behov for efterfølgende godkendelse af disse alternative løsninger. Grundet tidsplansmæssige forskydninger under arbejdet med projektforslaget, er det valgt at udarbejdelsen af myndighedsprojektet er udført parallelt med den sidste del af projektforslaget. Det sidste betyder, at ansøgningen om byggetilladelse er fremsendt til Roskilde Kommune samme dag som færdiggørelse af projektforslaget. Ansøgningen om byggetilladelse indgår som en del af projektforslaget. T:\11466\08_BESKRIVELSER\08-03_BYGGESAGSBESKRIVELSE\ _Projektforslag\Projektforslag.doc 1 af 50

18 Beskrivelse for projektforslag Dato : Overordnet disponering: 2.1 3D billeder: Facade set fra syd T:\11466\08_BESKRIVELSER\08-03_BYGGESAGSBESKRIVELSE\ _Projektforslag\Projektforslag.doc Facade set fra sydøst 2 af 50

19 Beskrivelse for projektforslag Dato : Facade set fra sydvest T:\11466\08_BESKRIVELSER\08-03_BYGGESAGSBESKRIVELSE\ _Projektforslag\Projektforslag.doc 3 af 50

20 Beskrivelse for projektforslag Dato : Nedfotograferede planer: Oversigtsplan: T:\11466\08_BESKRIVELSER\08-03_BYGGESAGSBESKRIVELSE\ _Projektforslag\Projektforslag.doc 4 af 50

21 Beskrivelse for projektforslag Dato : Kælder: T:\11466\08_BESKRIVELSER\08-03_BYGGESAGSBESKRIVELSE\ _Projektforslag\Projektforslag.doc 5 af 50

22 Beskrivelse for projektforslag Dato : Stueplan: T:\11466\08_BESKRIVELSER\08-03_BYGGESAGSBESKRIVELSE\ _Projektforslag\Projektforslag.doc 6 af 50

23 Beskrivelse for projektforslag Dato : Mellemdæk / teknikloft T:\11466\08_BESKRIVELSER\08-03_BYGGESAGSBESKRIVELSE\ _Projektforslag\Projektforslag.doc 7 af 50

24 Beskrivelse for projektforslag Dato : Tagteknik: T:\11466\08_BESKRIVELSER\08-03_BYGGESAGSBESKRIVELSE\ _Projektforslag\Projektforslag.doc 8 af 50

25 Beskrivelse for projektforslag Dato : Arealoversigt Etage Rumnummer Benævnelse Nettoareal Renhedszone T:\11466\08_BESKRIVELSER\08-03_BYGGESAGSBESKRIVELSE\ _Projektforslag\Projektforslag.doc Kælder/terræn Brutto 369 m² Stueetage Brutto 563 m² K.62 Gang 19 m² K.63 Gang 10 m² K.64 Køleanlæg 75 m² K.65 Gang 17 m² K.70 MCC 18 m² K.80 Maskinrum 195 m² 0.62 Gang 90 m² Grøn zone - ingen renhedskrav 0.69 Gang 36 m² Grøn zone - ingen renhedskrav 0.70 Audit gang Gul zone - renhedsklasse 8 43 m² ( ) 0.71 Varesluse Rød zone - renhedsklasse 7 5 m² (10.000) 0.72 Personsluse Rød zone - renhedsklasse 7 4 m² (10.000) 0.73 Fylderum Rød zone - renhedsklasse 7 66 m² (10.000) 0.74 Frosttunnel 23 m² 0.75 Tømmerum Rød zone - renhedsklasse 7 43 m² (10.000) 0.76 Posepakning Gul zone - renhedsklasse 8 14 m² ( ) 0.77 Personsluse Rød zone - renhedsklasse 7 6 m² (10.000) 0.78 Teknik 71 m² 0.81 Varesluse Rød zone - renhedsklasse 7 5 m² (10.000) 0.82 Personsluse Rød zone - renhedsklasse 7 4 m² (10.000) 0.83 Fylderum Rød zone - renhedsklasse 7 66 m² (10.000) 0.84 Frosttunnel 23 m² 0.85 Tømmerum Rød zone - renhedsklasse 7 43 m² (10.000) Gul zone - renhedsklasse Posepakning 12 m² ( ) 9 af 50

26 Beskrivelse for projektforslag Dato : Etage Rumnummer Benævnelse Nettoareal Renhedszone 0.87 Personsluse 6 m² Rød zone - renhedsklasse 7 (10.000) Teknikplan Brutto 520 m² 1.00 Teknik 436 m² 3 Tilhørende tegningsmateriale (se separat mappe): Tegningsmaterialet er opdelt i følgende fagområder, hvor der for hvert områder forefindes en tegningsoversigt: Arkitekttegninger fra Mangor & Nagel Konstruktionsingeniørtegninger fra Midtconsult El-ingeniørtegninger fra Midtconsult Byggepladstegning fra Midtconsult T:\11466\08_BESKRIVELSER\08-03_BYGGESAGSBESKRIVELSE\ _Projektforslag\Projektforslag.doc 4 Logistik: 4.1 Person- og vareflow: Råvaren, dvs. pillerne som skal frysetørres, opbevares i det eksisterende -55ºC frostlager i bygningsafsnittet beliggende som nabo til fabriksområdet. Det opbevares i poser som står på lageret i rullebure. Selve arbejdsprocessen foregår efter følgende princip: Operatør 1 skifter fra grøn til rød zone i ny personsluse og går til fylderum. Operatør 2 henter bur med bulk produkt i -55ºC frostrum og placerer det i vareslusen. Operatør 1 tager bur ind i fylderum og fylder produkt på bakker placeret i trollye. Tomme bure og affald placeres i vareslusen og fjernes af operatør 2. Fyldte trollyer placeres i frosttunnel. Når alle 4 trollyer er placeret i frosttunnel og produktet er nedkølet skubbes trollyer ud af frosttunnel og ind i frysetørrer. Fylderum rengøres. Frysetørring, ca timer. 10 af 50

27 Beskrivelse for projektforslag Dato : Operatør 1 skifter fra gul til rød zone i ny personsluse og går til tømmerum. Trollyer udtages af frysetørrer. Bakker på 1. trollye tømmes ved støvsugning. Operatør 2 går til rum for posepakning. Det opsugede produkt fyldes i poser under LAF zone. Poser placeres på rullevogne og transporteres ud af området for pakning i kasser og efterfølgende forsendelse til Avedøre. Når to trollyer er tømt kører operatør 1 disse til CSC enhed for vask og sterilisering. Ved afslutning af sterilisering skal operatør 2 gå til fylderum via personslusen og udtage de 2 rene trollyer. Når de sidste to trollyer er tømt skubber operatør 1 disse til CSC enhed for vask og sterilisering. Operatør 1 rengør tømmerum. Operatør 2 rengør rum for posepakning. 4.2 Områdebetegnelser, krav og adfærd: Fabriksområdet er opdelt i rum/områder med farvekoder. Hver farve svarer til en hygiejne-zone i Chr. Hansen terminologi. I efterfølgende skema oplistes det væsentlige. T:\11466\08_BESKRIVELSER\08-03_BYGGESAGSBESKRIVELSE\ _Projektforslag\Projektforslag.doc 11 af 50

28 Beskrivelse for projektforslag Dato : Farvelagte planer, visende den planlagte zoneopdeling: Niveau Zone Rum Krav Adfærd 0 Hvid Kantine, omklædning, vedligehold, lager, lukkede produktionsanlæg, forsyningsanlæg, teknikrum Ingen rumkrav ud over komfortkrav Områder uden restriktioner 1 Grøn Produktionsnære områder, kontrolrum, kontorer, korridorer og laboratorier Adgangszone til gul zone Ingen rumkrav ud over komfortkrav Rent hvidt arbejdstøj eller kittel og hvidt fodtøj eller skoovertræk. Hårnet. Kosmetik og smykker, undtagen glat vielsesring, er ikke tilladt. Håndvask og desinfektion af skosåler ved adgang 2 Gul Produktion i primært lukkede systemer bl.a. PFM, FM, centrifuge, homogenisator Adgangszone til rød zone Indrettes i henhold til almene krav til fødevare-hygiejne, rengøringsvenlige overflader mm. Rumstandard ISO14644 M6.5 Rent hvidt arbejdstøj eller heldragt og hvidt fodtøj eller skoovertræk. Hårnet. Kosmetik og smykker, undtagen glat vielsesring, er ikke tilladt. Håndvask og desinfektion af skosåler ved adgang T:\11466\08_BESKRIVELSER\08-03_BYGGESAGSBESKRIVELSE\ _Projektforslag\Projektforslag.doc 3 Rød Produktionsrum med åben produkthåndtering Pillefrysning Podning Fyldning og tømning af frysetørrede produkter Indrettes mhp meget høj hygiejnisk standard Indblæsnings luft HEPA filtreres Overtryk i forhold til sluser og yder omgivelser Rumstandard ISO14644 M5.5 Der skal anvendes heldragt uden på arbejdstøj og røde træsko eller andet dedikeret fodtøj. Mundbind, hårnet og handsker skal anvendes. Kosmetik og smykker, undtagen glat vielsesring, er ikke tilladt. Der skal desinficeres hænder ved adgang til rød zone 12 af 50

29 Beskrivelse for projektforslag Dato : T:\11466\08_BESKRIVELSER\08-03_BYGGESAGSBESKRIVELSE\ _Projektforslag\Projektforslag.doc 13 af 50

30 Beskrivelse for projektforslag Dato : Myndighedsforhold: 5.1 Ansøgning om byggetilladelse (se under skilleblad 2): Der er ansøgt om byggetilladelse. Kopi af ansøgningen inkl. bilagsmaterialet indgår i dette projektforslag. I det væsentlige består materialet af: Arkitekttegninger fra Mangor & Nagel Konstruktionsingeniørtegninger fra Midtconsult Konstruktionsdokumentation fra Midtconsult Kortfattet installationsbeskrivelse fra Midtconsult Varmetabsramme fra Midtconsult Brandteknisk redegørelse fra Midtconsult T:\11466\08_BESKRIVELSER\08-03_BYGGESAGSBESKRIVELSE\ _Projektforslag\Projektforslag.doc 5.2 Arbejdsmiljø: Der kan indhentes forhåndsgodkendelse af, evt. udtalelse om, projektet hos arbejdstilsynet. Proceduren kan med fordel gennemføres ved at Chr. Hansens egen sikkerhedsorganisation gennemgår projektforslaget ved et eller flere møder, hvorefter sikkerhedslederen fremsender forslaget til arbejdstilsynet, bilagt referater fra møderne. Udover den generelle gennemgang af arbejdsprocesserne ved frysetørring, herunder risikoen for uheld og fejlbetjening af udstyr mv. bør der være opmærksomhed på følgende problemstillinger: - Teknikloftet har en frihøjde på max 1,6 m, samtidig med at der findes forhindringer i form af bjælker og ventilationskanaler. Vedligehold i området begrænses mest muligt, men kan ikke helt undgås. - Tømninger af bakker foregår ved støv -sugning. Anlægget er at opfatte som procesudsugning og derfor er det som udgangspunkt ikke tilladt at recirkulere luften. På grund af et ekstremt krav til lav fugtighed og dermed en høj driftsudgift (energi) recirkuleres luften efter passage af cyklon + HEPA-filtre. De generelle sikkerhedsmæssige forhold under byggeriets opførelse og senere vedligehold er beskrevet i særskilt afsnit om sikkerhedskoordineringen. I samme afsnit beskrives ligeledes bygherrens koordineringsforpligtigelse. 5.3 Miljøgodkendelse: Evt. revision af fabrikkens eksisterende miljøgodkendelse. Dette arbejde forestås af Chr. Hansen egne miljømedarbejdere. 14 af 50

31 Beskrivelse for projektforslag Dato : Nedbrydning og demontering: Forud for opstart af det egentlige byggeprojekt forestår et større nedbrydningsarbejde. Dele af dette arbejde kræver et forudgående kendskab til systemerne og til de sammenhænge, der eventuelt er til andre produktionsafsnit. Nedbrydningen hhv. nedtagningen er derfor tilrettelagt i følgende 4 hovedområder: 6.1 Nedtagning og forsendelse af eksisterende pakkerianlæg, samt flytning af værksted: Stueetagen rummer på nuværende tidspunkt et eksisterende pakkeri. Dette pakkeri skal demonteres og nedpakkes i containere og sendes til Chr. Hansens fabrik i Frankrig, hvor det skal genopstilles. Ud over selve pakkemaskinerne omfatter anlægget en del automatik i form af tavler, kabler, komponenter osv. Der findes også rørførte medier, eksempelvis nitrogenrør med ventiler og armaturer, samt et tilhørende punktudsugningsanlæg. Alt dette udstyr, skal i det omfang det skal og kan genanvendes i Frankrig, demonteres og nedpakkes sammen med maskinerne. I kælderniveau skal maskiner og udstyr i det nuværende værksted flyttes til nyt værksted. Flytningen er inkl. rør og armaturer, som kan genbruges. Det er Chr. Hansen, som ved egne ansatte eller håndværkere som lejes ind, forestår arbejdet med at nedpakke maskinanlægget. T:\11466\08_BESKRIVELSER\08-03_BYGGESAGSBESKRIVELSE\ _Projektforslag\Projektforslag.doc 6.2 Demontering og omlægning af eksisterende installationer: Sideløbende med eller efter demontering af pakkemaskinerne og flytning af værkstedet,, skal de eksisterende installationer, der betjener området frakobles hovedsystemerne hhv. omlægges. Følgende systemer skal demonteres og eller frakobles / omlægges: Nitrogen - flydende. Eksisterende nitrogentank og rørsystem for flydende nitrogen demonteres. Rør for luftformig nitrogen demonteres, idet ledninger i området fraskæres det hovedsystem, som betjener resten af fabrikken. Procesrørssystemer CIP mv. Rør og komponenter demonteres. Ledninger i området, som har forbindelse til resten af fabrikken, fraskæres det hovedsystem de er en del af. CIP-anlæg i kælderniveau (modul B-C / 7-9) demonteres. Forbindelser til resten af fabrikken fraskæres. Brugsvand, behandlet vand. Rør demonteres, idet ledninger i området fraskæres det hovedsystem, som betjener resten af fabrikken. Varmerør og kølevand. Hovedrør mellem tagteknikrum og resten af fabrikken går gennem ombygningsområdet. Disse rør skal bibeholdes og være i drift i hele byg- 15 af 50

32 Beskrivelse for projektforslag Dato : T:\11466\08_BESKRIVELSER\08-03_BYGGESAGSBESKRIVELSE\ _Projektforslag\Projektforslag.doc geperioden. Eventuelle omlægninger af disse indarbejdes i detailprojektet for installationsentreprisen. Ventilation. Kanaler og komponenter demonteres. Kanaler i området, som har forbindelse til resten af fabrikken, fraskæres det hovedsystem de er en del af. Der findes også hovedkanaler, som går fra tagteknikrummet og igennem ombygningsområdet og frem til betjening af andre fabriksafsnit. Disse kanaler skal bibeholdes og være i drift i hele byggeperioden. Eventuelle omlægninger af disse indarbejdes i detailprojektet for installationsentreprisen. Stærkstrømskabler mv. Gruppeafbrydere og komponenter i eksisterende tavler som kun betjener rum og anlæg der nedbrydes, skal demonteres i tavlerne og kablerne til samme frakobles. Der findes en eksisterende tavle T.2.1., placeret i ombygningsområdet, hvor ca. halvdelen af grupperne vedrører rum i andre fabriksafsnit. For tavleforsyning af disse rum etableres en ny tavle uden for ombygningsområdet og alle kabler og grupper flyttes over i den nye tavle. Den eksisterende hovedtavle for fabrikken findes også ombygningsområdet. Kabler fra denne tavle og frem til flere andre fabriksafsnit skal holdes i drift i hele byggeperioden. Eventuelle omlægninger af disse indarbejdes i detailprojektet for installationsentreprisen. EDB. Efter ændringer udført i projekt Nyt værksted vil der være tilbageværende afgange i krydsfeltet i rum K70a, som skal være i drift i byggeperioden. CTS. Eksisterende CTS-hovedstation forefindes i byggefeltet og skal fjernes. Den eksisterende hovedstation genetableres i værkstedet pt. under opførelse. Der vil være CTS-kabler, som går gennem ombygningsområdet og som skal holdes i drift i byggeperioden. Eventuelle omlægninger af disse indarbejdes i detailprojektet for installationsentreprisen. ABA, AIA mv. Kabler og komponenter, som betjener ombygningsområdet demonteres og frakobles resten af fabrikkens systemer. Bortskaffelse af eksisterende ABA detektor skal foregå forskriftmæssigt. Eventuelle omlægninger af disse indarbejdes i detailprojektet for installationsentreprisen. Det er Chr. Hansen som ved egne ansatte eller håndværkere som lejes ind, forestår arbejdet med at demontere og fraskære installationer i ombygningsområdet. Døde ender af kabler, rør, kanaler mv. kan efterlades til efterfølgende nedrivning punkt Nedbrydning af indvendig aptering - skillevægge, lofter, gulvbelægninger mv.: Efter at pakkemaskine, samt værkstedsmaskiner og installationer er demonteret og frakoblet jf. ovennævnte punkter, nedbrydes og bortskaffes hele den indvendige aptering. Arbejdet med nedbrydningen af apteringen sker som en del af byggeprojektet. De aktuelle områder, hvor apteringen skal nedbrydes, er vist på tegningsmaterialet, arkitekttegninger nr.: R-MA-0215, og af 50

33 Beskrivelse for projektforslag Dato : Skillevægge inkl. glaspartier, døre mv. nedbrydes. Lofter nedbrydes og slidlaget på betondækket opbrydes. De installationer i form af døde rør, kanaler, kabler mv. som befinder sig i vægge og over nedhængte lofter og som er blevet frakoblet resten af fabrikken, skal nedbrydes sammen med apteringen. 6.4 Øvrige demonteringer og nedbrydninger: Ombygningen indebærer også en del nedbrydning og demontering på bygningsdele øvrige steder der kan nævnes følgende: Hulskæringer i dæk over kælder Hulskæring i betonvægge Skæring af dørhuller i eksisterende facader Udskiftning af eksisterende vinduer på stueetage Demontering af ventilationsaggregater i tagteknikhus Demontering af varme, køl, CTS mv. hørende til ventilation i tagteknikhus Udskiftning af eksisterende gulv på strøer i den centrale del af tagteknikhuset. Etablering af midlertidig åbning på ca. 3,6 x 15 m i tagdækket De sidstnævnte demonterings- og nedbrydningsarbejder skal udføres over en længere byggeperiode og vil tidsmæssigt blive indarbejdet i byggeprojektet, således at de indgår i byggerytmen og udføres under de delentrepriser, hvor de naturligt hører til. T:\11466\08_BESKRIVELSER\08-03_BYGGESAGSBESKRIVELSE\ _Projektforslag\Projektforslag.doc 7 Bygningsbeskrivelse: 7.1 Arkitektur generelt: Frysetørringsfabrikken indrettes hovedsagelig indenfor det eksisterende bygningsanlæg og kommer således ikke til at gøre stor indvirkning på fabrikkens samlede arkitektoniske udtryk. Den største bygningsmæssige ændring er tilbygningen af en udvendig korridor, der er nødvendig for at skabe det areal, som frysetørringsfabrikken kræver. Korridoren er beliggende i 1. sals højde mod vest og udformes som en glaskorridor med markante vandrette sprosser, der med deres profilering også fungerer som solafskærmning. Korridoren bæres af 4 udvendige stålrammer, der fremstår med malet overflade. Ved eksisterende flugtvejstrappe mod syd fra bygningens stueetage til terræn ombygges en ny svalegang, der giver mulighed for flugtvej fra alle rum, der vender mod sydfacaden. Svalegangen afsluttes med en ligeløbstrappe i hjørnet mod sydvest, hvor den møder den nye korridor. Udover at forbedre flugtvejsforholdene kan svalegangen også lette adgangen til rummene ved servicering af maskiner etc. Med inspiration fra den tidligere flugtvejstrappe udformes værnet på svalegangen og flugtvejstrappen med en fyldning i stålplade. 17 af 50

34 Beskrivelse for projektforslag Dato : Af bygningsmæssige tilføjelser i øvrigt vil det eneste udefra synlige være to isolerede kasser på taget, til inddækning af hydraulikcylindre fra maskininstallationen i stueetagen. Disse kasser vil dog kun være synlige på større afstand og således ikke udgøre nogen væsentlig ændring. På terræn opsættes en ny fordampningskondensator og et køletårn. Fordampningskondensatoren placeres som erstatning for den eksisterende nitrogentank og vil med sin anselige størrelse være et markant element. Indvendigt prioriteres materialer med lyse og glatte overflader, der afspejler de renhedsmæssige krav. Af hensyn til arbejdsmiljøet etableres glaspartier mellem rummene, hvor dette under hensyn til maskininstallationen er muligt, således at dagslys fra facadevinduerne kan trækkes så langt ind i bygningen som muligt. Samtidig giver glaspartierne mulighed for indkig til produktionen fra det renhedsmæssigt uklassificerede område. 7.2 Komplementering og materialer: Udvendige døre og vinduer: Indenfor produktionsområdet i stueetagen udskiftes eksisterende døre og vinduer. Udover at møde tidens skærpede energimæssige krav vil de nye vinduer og døre indvendigt have en overflade, der gør dem egnede til placering i rene omgivelser. Vinduer på bygningens sydfacade forsynes med solafskærmning i form af motorstyrede screens. I kælderetagen etableres to nye døre til hhv. kølecentral og ny personaleindgang. Alle nye vinduer og døre lakeres i samme farve som eksisterende vinduer. T:\11466\08_BESKRIVELSER\08-03_BYGGESAGSBESKRIVELSE\ _Projektforslag\Projektforslag.doc Indvendige døre produktionsområdet (våd): Alle døre i produktionsområdet i stueetagen udføres i rustfrit stål med vægomsluttende stålkarme. Der er et glasfelt i de fleste døre. Indvendige vinduer udføres efter samme princip, og ligesom dørene vil hovedparten af vinduerne være med brandklassificeret glas Overflader i produktionsområdet: Nye skillevægge i produktionsområdet udføres som 100 mm panelelementer i stål/mineraluld, med en særlig foodsafe overflade. Panelerne monteres lodret og alle samlinger fuges. Eksisterende ydervægge i beton malerbehandles med en vaskbar overflade. I rum 083 og 085 beklædes betonvægge med vinyl. I den nye korridor finpudses og malerbehandles den eksisterende murede ydervæg. 18 af 50

35 Beskrivelse for projektforslag Dato : Lofter i produktionsområdet udføres principielt i samme elementer som skillevæggene, dog i en forstærket udgave beregnet for gangloft, idet det skal være muligt at gå ovenpå loftet på teknikplanet. I den nye korridor udføres loftet som et nedhængt hygiejneloft med akustikdæmpende egenskaber. Øvrig akustikregulering i produktionsrum udføres eksempelvis med aftagelige, vaskbare lydabsorberende vægpaneler. Gulve i produktionsområdet udføres med afretningslag med fald mod gulvafløb, hvor maskininstallationen kræver dette, og overalt belagt med epoxy. 8 Princip for bærende konstruktioner: 8.1 Generelt: Der udføres konstruktionsdokumentation med eftervisning af bæreevner for nye, såvel som for eksisterende bygningsdele såsom: bjælker, søjler, insitu-støbte dæk, huldæk m.m., som berøres af ombygningen. T:\11466\08_BESKRIVELSER\08-03_BYGGESAGSBESKRIVELSE\ _Projektforslag\Projektforslag.doc 8.2 Fundamenter og geoteknik: I kælder udføres nye punktfundamenter under nye søjler, der skal bære frysetørringskabinetter og CSC-units placeret på stueetagen. Der udføres også nyt punktfundament under vindeltrappe der er adgangsvej fra kælder til stueetage. Under udvendige søjler udenpå ny korridor og under ny udvendig adgangstrappe udføres nye punktfundamenter ført til frostfri dybde. Eksisterende stort punktfundament under nitrogen tank genanvendes som fundament for ny kondensator. Der udføres dog nødvendige påstøbninger på siderne for tilpasning til nyt kondensator-stativ. For nyt køletårn udføres et nyt punktfundament. Eksisterende indvendige punktfundamenter`s bæreevne kontrolleres i forhold til det nye belastningsbillede med punktlaster fra søjlerække i modullinje B samt med laster fra nye frysetørringskabinetter CSC-units m.m. Geoteknisk rapport fra den udført af Dansk Geoteknik A/S med målt Cvværdi =120KN/m² genanvendes, dog under forudsætning af at der foretages geoteknisk kontrol af geotekniker i fundamentsudgravninger, således at det dokumenteres at fundamenter altid føres til fast og bæredygtig bund. 8.3 Insitu-støbt dæk over kælder og nye søjler i kælder: I eksisterende dæk over kælder udskæres i området ved modullinje C/ 8-14 store åbninger i betondækket for fremføring af tekniske installationer. Der indbygges desuden nye bjælker i niveau med overkant betondæk understøttet af søjler i kælderetagen for bæring af frysetørringskabinetter og CSC-units m.m. 19 af 50

36 Beskrivelse for projektforslag Dato : Bjælker og søjler stueetage: På stueetagen erstattes i modullinje B, den bærende betonvæg af en ny bjælke- og søjlerække. Søjler placeres og indpasses i den ny rumindretning. Den nye bjælke- og søjlekonstruktion udføres desuden som en momentstiv stålramme-konstruktion, således at der ikke bliver ændret på det statiske hovedsystem mht. lodret- og vandret lastnedføring. Som en del af den nye produktionsenhed er en Ø80mm rustfri trollye-skinne. Skinnen ophænges eller understøttes pr. ca. 700mm af en stålbjælke, som er placeret over panelelement-loftet. Indenfor området med pyramidestublofter udføres der ingen understøtning af trollye-skinnen. 8.5 Huldæk over stueetagen: 320 mm huldæk over stueetage udgør dels tag, dels gulv i teknikrum 1-sal. For installationsrør bores nye huller ligesom der også ophænges nye installationer. Dækkenes bæreevne kontrolleres i forhold til nye belastninger, nye huller samt eksisterende Ø450 huller. I området mellem modullinje B-D / 12,5-13,5 etableres i huldækket en midlertidig montageåbning for frysetørringskabinetter, således at frysetørringskabinetter kan hejses ned gennem taget og monteres. Efter endt montage af frysetørringskabinetter retableres denne montageåbning med nye huldæk-elementer, tagisolering og tagpap. T:\11466\08_BESKRIVELSER\08-03_BYGGESAGSBESKRIVELSE\ _Projektforslag\Projektforslag.doc 8.6 Ny udvendig korridor: På den eksisterende bygnings vestside etableres en ny audit korridor. Denne korridor udføres med selvstændig bærende facade, båret af nye fundamenter, bjælker og søjler. Der skæres nye døråbninger i facaden i modullinje D, for adgang mellem audit korridor, posepakning, personsluse og indvendige korridor. 8.7 Ny udvendig svalegang med flugtvejstrappe: Ved bygningens sydside etableres en ny udvendig svalegang med tilhørende flugtvejtrappe. Svalegangen fastgøres til facaden, og udføres som udkraget fra, og indspændt i den eksisterende beton-bagvæg. Nye døråbninger skæres ud i facaden i modullinje 14, i alt 4 stk. 8.8 Arbejdets omfang for stålarbejder: Der udarbejdes et detailprojekt for udbud og udførelse under den fortsatte projektering. Følgende hovedelementer detaljeres og beskrives: - Bjælker under dæk i modullinje B: Bjælker fastgjort til væg og huldæk med betonankre. - Søjler i modullinje B stueetage: Søjler som understøtning for bjælke under dæk. Stemme op under og fastgøre til bjælker. Understøbe og bolte til dæk. 20 af 50

37 Beskrivelse for projektforslag Dato : Fodbeslag for indvendige søjler i kælderetage: Optegning af nedstøbningsplantegninger. Producere og levere fodbeslag på byggepladsen. - Søjler og bundramme for frysetørringskabinetter: 2 stk. bundrammer. Bundrammer tilpasses hver frysetørringskabinet. 4 stk. søjler under hver bundramme. - Søjler og bjælker for CSC unit: Ved hver CSC-unit 1 stk. bjælke med søjle. Bjælke monteres op under betondæk. - Fodbeslag for udv. korridorsøjler: Betonankre til trappefundament. - Søjler for korridor: Udføres med påsvejst gulv- og tagbjælke. - Bjælker i korridordæk: UNP-bjælker i korridordæk, kantbjælker i korridor tag. - Søjler for Trolley-skinne: Indmåling på eksisterende betondæk. og montering af søjler ned på insitu støbt betondæk. - Tværbjælker for Trolley-skinne: Montering af tværbjælker på søjler som bæring for kranbjælke. - Kranbjælke for Trolley-skinne. - Udvendige indspændte stålbjælker, bjælkekonsoller for svalegang. Rækværk, udvendig trappe. T:\11466\08_BESKRIVELSER\08-03_BYGGESAGSBESKRIVELSE\ _Projektforslag\Projektforslag.doc 8.9 Arbejdets omfang for betonarbejder: Der udarbejdes et detailprojekt for udbud og udførelse under den fortsatte projektering. Følgende hovedelementer detaljeres og beskrives: - Indvendige punktfundamenter i kælder: Skære i eksisterende betongulv, udgrave ned til fundamentsunderkant. Omlægge eksisterende drænledninger så de føres uden om fundamenter. Fjerne og bortskaffe skåret betongulv. Fjerne og bortskaffe opgravet jord og kapillarbrydendelag. Placere og indmåle fodbeslag, armere og udstøbe fundamenter med beton, retablere kapillarbrydende lag. Indbore limankre i gulv, armere og udstøbe, retablere betongulv med færdig støvbunden overflade som eksisterende betongulv. - Udvendige punktfundamenter: Punktfundamenter under korridorsøjler og punktfundament under ny adgangstrappe. Udgrave ned til fundamentsunderkant. Fjerne og bortskaffe opgravet jord. Placere og indmåle fodbeslag, armere og udstøbe fundamenter med beton. Retablere terræn omkring punktfundamenter. Fundamenter føres minimum til frostfri dybde = 1,20m / bæredygtig jordbund. - Udvendig fundament for køletårn: Randfundamenter i frostfri dybde hvorpå der støbes en betonplade. Udgrave ned til fundamentsunderkant. Fjerne og bortskaffe opgravet jord. Armere og udstøbe randfundamenter med beton. Indbygge kapillarbrydende lag, vaskede singels, i indenfor randfundamenternes afgrænsning i 1,20 meters dybde. Armere og udstøbe betonplade med let kuvertfald indefra og udefter. 21 af 50

38 Beskrivelse for projektforslag Dato : T:\11466\08_BESKRIVELSER\08-03_BYGGESAGSBESKRIVELSE\ _Projektforslag\Projektforslag.doc - Udvendig fundament for fordampningskondensator: Eksisterende 4,0x4,0m punktfundament genanvendes, men for tilpasning af fundament til ny kondensator, påstøbes der på ydersider nye randfundamenter i frostfri dybde. Udgrave ned til fundamentsunderkant. Fjerne og bortskaffe opgravet jord. Armere og udstøbe påstøbninger. - Betonskæring af bærende betonvæg og betonbjælker i modullinje B: Opstrege og indmåle for ny åbning i modullinje B. Understøtte ved hver ny betonsøjle med minimum 4 stk. rørstøtter. Diamantskæring af 150 mm bagvægselement. Fjerne og bortskaffe udskårene betonvægstykker. Fjerne og bortskaffe afskårne bjælkestykker. - Betonskæring af gulv i kælder kote 42,80: Gulvskæring, komplet friskæring af 120mm betongulv rundt ved vægge for lyddæmpning i rum K64. Komplet friskæring af gulv rundt omkring 7 stk. maskiner. Skærefuger fuges efterfølgende med gummifuge. - Betonskæring i dæk kote 46,97: Opstrege og indmåle områder i dæk, der skal skæres væk. Understøtte dæk med rørstøtter. Diamantskæring af 200 mm og 250 mm armeret betondæk. Fjerne og bortskaffe udskåret betondæk. - Betonskæring af bagvægselementvæg i modullinje 14: Opstrege og indmåle nye dørhuller. Understøtte ny dørhul med skrå rørstøtter. Diamantskæring af 150 mm bagvægselement. Fjerne og bortskaffe udskårne betonstykker. - Montageåbning. Udskære 3 stk. huldækelementer underkant dæk kote 52,0: Betonskære 4 stk. langsgående slidser i 14,4 m. Understøtte 3 stk. huldæk med rørstøtter. Tværskæring af 320 mm forspændte huldæk. Fjerne og bortskaffe udskårne huldækstykker. Hugge, skære og frilægge armering i støbte kantbjælker. Rengøre overside vægge for nye dæk. - Retablering af montageåbning: Montere og indbygge 3 stk. 320 mm huldækelementer. Indbygge ny fugearmering. Udstøbe kantbjælker og fuger. - Tilstøbning af huller i dæk og vægge fra nedtagne ventilationsrør. 9 Udvendige arealer: 9.1 Terræn og parkering mv.: Projektet indeholder meget begrænsede jord- og terrænarbejder. Jordarbejdet begrænser sig til udgravning for punkt-fundamenter indvendigt og udvendigt. Græs og belægning reetableres efter arbejderne. I forbindelse med byggepladsindretning opbrydes en del af de eksisterende kantsten og busketter. I den videre detailprojektering tages der stilling til reetablering evt. mindre ændringer med henblik på at optimere færdselsforhold for fremtiden. 22 af 50

39 Beskrivelse for projektforslag Dato : I budgettet indregnes ca m² ny asfaltslidlag inkl. opstribning og kotetilpasning af brønddæksler. 10 Installationer: 10.1 VVS-installationer: Varme: Bygningen opvarmes med fjernvarme. Rum i kælderen, hvor der bliver behov for opvarmning opvarmes via det eksisterende radiatoranlæg tilpasset den nye indretning. I stueetagen udføres opvarmningen med ventilationsanlægget. Der føres varme frem til zonevarmeflader i stuen. Rør til og med 50 mm skal være svejste rør nr Større rør leveres som glatte sømløse stålrør nr Brugsvand: Vandinstallation til ny sanitet tilsluttes eksisterende vandinstallation. Vandledninger udføres af mapress rustfri stål AISI 304 og PEX-rør ført i tomrør. T:\11466\08_BESKRIVELSER\08-03_BYGGESAGSBESKRIVELSE\ _Projektforslag\Projektforslag.doc Sanitet: Nødbruser, håndvask, udslagsvask og spulebatteri placeres i rum som angivet i rumprogram. Håndvaske i sluser forsynes med berøringsfrie armaturer Spildevand: Gulvafløb i Fylderum og Tømmerum udføres som sterilt gulvafløb med mulighed for afspærring under produktion. I øvrige rum udføres gulvafløb i en kombination af industrigulvafløb og afløbsriste i rustfri stål. Alt spildevand fra gulvafløb og håndvaske i stueetagen ledes til ny tank i kælder, hvorfra det ledes til neutralisering. Ny tank samt ledning fra tank til neutralisering udføres under procesinstallation. Alle afløbsledninger udføres som PEH. 23 af 50

40 Beskrivelse for projektforslag Dato : T:\11466\08_BESKRIVELSER\08-03_BYGGESAGSBESKRIVELSE\ _Projektforslag\Projektforslag.doc 10.2 Ventilation: Generelt: Nyt ventilationsaggregat samt affugtningsanlæg placeres i eksisterende teknikhus på tag, hvorfra kanaler fremføres til rummene i stueetagen. Så stor en del af den tilhørende servicekrævende teknik, dvs. spjældstyringerne, automatikken, styretavler, følere osv., som det er praktisk og pladsmæssigt muligt, bliver placeret i tagteknikrummet. Anlægget er dimensioneret for at kun ét fylderum eller ét tømmerum er i drift af gangen. De forskellige produktionsrum, gange, teknikrum mv. ventileres for overholdelse af de krav, der er specificeret i rum-programmet hhv. for overholdelse af almindelige komfortkrav samt for den planlagte produktion. Anlægget er opbygget med indblæsning, udsugning, varmegenvinding, varme og køl. Begrundet i kravet om affugtning af luften og dermed et højt energiforbrug består varmegenvindingen af 2 separate krydsvarmevekslere med mellemliggende køleflader (7,5 ºC kølevand hhv. -3 ºC kølevand). Indblæsningsdelen er forsynet med forfilter og finfilter i aggregatet. Styringen optimeres med henblik på at sikre optimal drift både under produktion med lav fugtighed, ved minimums standby-drift for opretholdelse af rumtrykket, samt under udtørringen efter rengøring. Kanaler udføres som alm. galvaniserede kanaler som Lindab Safe og Lindab Rekt. med LS-samlinger. Køleflader, varmeflader og affugtningen, samt de tilhørende forsyningssystemer, dimensioneres for overholdelse af de specificerede driftstemperaturer og fugtigheder i rummene ved følgende udelufttilstande: Sommertilstand: maksimalt 28ºC / 60 % RF, vintertilstand -12ºC. Hvis disse udeluftstilstande overskrides, kan det ikke længere forventes at rumkonditionerne kan overholdes. Anlægget er dimensioneret for behandling af m³/h luft. Teknisk / fysisk redegørelse for affugtningen af luften: Der er forskellige fugtigheds og temperaturkrav i rummene. Det er i overvejende grad affugtningen af luften som udgør dimensioneringskriteriet. Udtrykt i luftens absolutte fugtindhold findes der følgende krav: 1. Gange mv. 22 ºC / 33% RF: abs. fugtindh. ca5,5 g/kg (køling -3 ºC) 2. Fylderum 15 ºC 33 % RF: abs. fugtindh. ca. 3,5 g/kg (køling + affugt) 3. Tømmerum 22 ºC / 33 % RF: abs. fugtindh. ca. 2 g/kg (køling + affugt) Krav nr. 1 med et absolut fugtindhold i luften på ca. 5,5 g/kg kan nås alene ved køling med -3ºC kølevandet, men det er i praksis også en absolut nedre grænse for kontinuerlig affugtning ved køling, idet der vil opstå rim i fladen, hvis luften blev afkølet yderligere. Af den årsag vil de endnu lavere fugtigheder i øvrige rum, altid kun kunne nås ved 24 af 50

41 Beskrivelse for projektforslag Dato : supplerende behandling af luften i munters- anlægget. Af samme årsag kører munters- anlægget i princippet altid med dimensionerende belastning, idet den skal affugte fra de 5,5 g/kg til det aktuelle krav uanset hvilken temperatur og fugtighed udeluften har. Variationen i udeluftens fugtindhold reduceres altid ved kølig ned til grænsen på de 5,5 g/kg og perioder med lavere udefugtighed kommer som hovedregel ikke munters- anlægget til gode. Der findes dog en undtagelse og det drejer sig om den del af året, hvor udeluftens naturlige fugtighed er lavere end 5,5 g/kg. Det drejer sig om i gennemsnit ca timer om vinteren. Hvis man skulle udnytte munters- anlæggets overkapacitet i denne vinterperiodeperiode til at ventilere 2 produktionsrum af gangen i stedet for 1, vil det i praksis kun være muligt i perioder hvor den naturlige fugtighed er endnu mindre f.eks. under 3,5 g/kg og så drejer det sig om mindre end 1500 timer pr. år og være fuldstændig afhængig af vejret. Det anses for urealistisk i praksis af gøre brug af denne mulighed. Option (tillæg) for øget luftmængde: Projektforslaget indeholder et overslag for udgiften til et større ventilationsanlæg og større affugtningsanlæg. Baggrunden for forslaget er, at man med et større anlæg kan ventilere både i et fylderum og i et tømmerum samtidigt. T:\11466\08_BESKRIVELSER\08-03_BYGGESAGSBESKRIVELSE\ _Projektforslag\Projektforslag.doc Udtørring efter vask: Efter vask af rummene og skrabe- tørring af gulvene, skal rummene udtørres ved ventilering. Det er ikke nødvendigt at benytte munters- anlægget for udtørring. Fuld luftmængde + affugtning ved køling + opvarmning i zonefladen vurderes tilstrækkeligt. Det er vurderet at udtørringsperioden bør forudsættes til længde på 1½ time. Perioden er naturligvis stærkt afhængig af, om der ligger tilbageværende vandansamlinger i rummet Omlægning af kanalsystemer i anlæg som bibeholdes: Ventilationsanlægget VEN05, der ventilerer kælderen bibeholdes. Fra eksisterende kanal i kælder føres ny kanal frem til kontor K Fylderum incl. tilhørende vare- og personsluser: Rummene er klassificerede som rød zone svarende til renrum i henhold til DS/EN ISO Klasse 7 (klasse ( at rest ) i henhold til FED STD-209D-1988). Rummene ventileres med indblæsning og udsugning. Luftskiftet udgør ca. 20 gange pr. time, idet luftmængden i små rum som f.eks. sluserne dog minimum skal være så stor at trykforholdene kan opretholdes ved forventede lækagerater i døre og øvrige samlinger imellem bygningsdele. 25 af 50

42 Beskrivelse for projektforslag Dato : Der fastholdes et overtryk i fylderummene på 15 Pa i forhold til person- og varesluserne jf. kravene til renrum. Temperaturmæssigt er rummene at opfatte som arbejdsrum, ºC. Af hensyn til produktet kræves - under produktion - en relativ lav fugtighed, max. 33 % RF v. 15 ºC. Den lave fugtighed opnås ved at den i forvejen, med (7,5 ºC samt -3 ºC) kølevand affugtede luft, affugtes yderligere med sorptionsaffugtning. Der monteres HEPA-filtre (H14) i indblæsningsarmaturerne. Overvågningspaneler uden for adgangssluserne viser det aktuelle driftsvalg samt rumtryk, temperatur og fugtighed. T:\11466\08_BESKRIVELSER\08-03_BYGGESAGSBESKRIVELSE\ _Projektforslag\Projektforslag.doc Tømmerum incl. personsluser: Rummene er klassificerede som rød zone svarende til renrum i henhold til DS/EN ISO Klasse 7 (klasse ( at rest ) i henhold til FED STD-209D-1988). Rummene ventileres med indblæsning og udsugning. Luftskiftet udgør ca. 20 gange pr. time, idet luftmængden i små rum som f.eks. sluserne dog minimum skal være så stor at trykforholdene kan opretholdes ved forventede lækagerater i døre og øvrige samlinger imellem bygningsdele. Der fastholdes et overtryk i tømmerummene på 15 Pa i forhold til personsluserne jf. kravene til renrum. Temperaturmæssigt er rummene at opfatte som arbejdsrum, ºC. Af hensyn til produktet kræves - under produktion - en relativ lav fugtighed, max. 12 % RF v. 22 ºC. Der monteres HEPA-filtre (H14) i indblæsningsarmaturerne. Overvågningspaneler uden for adgangssluserne viser det aktuelle driftsvalg samt rumtryk, temperatur og fugtighed. Den lave fugtighed opnås ved at den i forvejen, med (7,5 ºC samt -3 ºC) kølevand affugtede luft, affugtes yderligere med sorptionsaffugtning. Yderligere er der processug fra bakketømningen på ca m³/h Posepakning: Rummene er principielt klassificerede som gul zone svarende til renrum i henhold til DS/EN ISO Klasse 8 (klasse ( at rest ) i henhold til FED STD-209D- 1988). Internt i rummene sker selve posefyldningen dog under en Laf-enhed, indeholdt i byggeprojektet, som lokalt i området sikrer en højere renhed, svarende til rød zone klasse 7 (10.000). Laf-enheden fungerer ved lokal recirkulation af rumluften over indbyggede HEPA-filtre (H14). 26 af 50

43 Beskrivelse for projektforslag Dato : Ved posefyldningen sker der en lokal punktudsugning via udstyr indeholdende cyklon, filtre, ventilator mv. Punktudsugningerne leveres som en del af maskinleverancen. Rummene ventileres med indblæsning og udsugning. Luftskiftet udgør ca. 20 gange pr. time, skal yderligere verificeres i forhold den udsugede luftmængde i punktsugsanlægget. For at undgå, at støv fra rummene trænger ud i auditgangen, styres rumtrykket lavere end trykket i gangen, samtidig med at trykket jf. kravene til renrum bør være højere end i uklassificerede naborum. Trykspringet til gangen og til rum med anden klassifikation udgør minimum 15 Pa. Temperaturmæssigt er rummene at opfatte som arbejdsrum, ºC. Af hensyn til produktet kræves - under produktion - en lav relativ fugtighed, max. 33 % RF v. 22 ºC. Overvågningspaneler uden for adgangsdørene viser det aktuelle driftsvalg samt rumtryk, temperatur og fugtighed. T:\11466\08_BESKRIVELSER\08-03_BYGGESAGSBESKRIVELSE\ _Projektforslag\Projektforslag.doc Auditgang: Gange: Rummet er klassificerede som gul zone svarende til renrum i henhold til DS/EN ISO Klasse 8 (klasse ( at rest ) i henhold til FED STD-209D-1988). Rummet ventileres med indblæsning og udsugning. Luftskiftet udgør ca. 10 gange pr. time, idet luftmængden dog minimum skal være så stor at trykforholdene kan opretholdes ved forventede lækagerater i døre og øvrige samlinger imellem bygningsdele. Jf. kravene til renrum fastholdes et overtryk hhv. et undertryk til naborum med lavere / højere renhedsklassifikation. Trykspringet til rum med anden klassifikation, herunder trykspringet til adgangssluserne for rødt område udgør minimum 15 Pa. Temperaturmæssigt er rummet at opfatte som arbejdsrum, ºC. For at imødegå en uheldig fugtpåvirkning af de røde tømmerum opretholdes en lav fugtighed, max. 33 % RF v. 22 ºC. Styringen optimeres med henblik på at sikre den driftstilstand som bedst imødegår en uheldig påvirkning af temperatur og fugtighed i tømmerummene. Rummene er grønne og uklassificerede i forhold til renhed. Rummene ventileres med indblæsning og udsugning. Luftskiftet udgør ca. 10 gange pr. time, idet luftmængden dog minimum skal være så stor at trykforholdene kan opretholdes ved forventede lækagerater i døre og øvrige samlinger imellem bygningsdele. Jf. kravene til naborummene som er renrum, fastholdes et defineret og styret tryk. Trykspringet til adgangssluserne for rødt område udgør minimum 15 Pa. 27 af 50

44 Beskrivelse for projektforslag Dato : Temperaturmæssigt er rummene at opfatte som arbejdsrum, ºC. For at imødegå en uheldig fugtpåvirkning af de røde fylderum opretholdes en lav fugtighed, max. 33 % RF v. 22 ºC. Styringen optimeres med henblik på at sikre den driftstilstand som bedst imødegår en uheldig påvirkning af temperatur og fugtighed i fylderummene Maskinrum: Rummet ventileres vha. et udsugningsanlæg. Der etableres indtagsspjæld i facaden. I rummet installeres føler for kontrol af ammoniakindhold i luften. Ved overskridelse af krav, aktiveres alarm. Yderligere installeres temperaturføler, således at evt. overskudvarme vil blive bortventileret. Tagventilator med frekvensomformer sørger for et luftskifte på 15 h -1 ved alarm. Ventilationen i teknikrummet skal styres trykmæssigt efter samme referencetryk som de rene produktionsrum og med et aktuelt tryk, der opretholder et trykspring på 15 Pa fra produktionen til teknikrummet. Denne styring vil være påvirkelig af vejret pga. varierende vindtryk på facaden og af døre og porte fra teknikrummet til det fri, som vil blive åbnet og lukket. T:\11466\08_BESKRIVELSER\08-03_BYGGESAGSBESKRIVELSE\ _Projektforslag\Projektforslag.doc Kølecentral: Rummet ventileres vha. et udsugningsanlæg. Der etableres indtagsspjæld i facaden. I rummet installeres føler for kontrol af ammoniakindhold i luften. Ved overskridelse af krav, aktiveres alarm. Yderligere installeres temperaturføler, således at evt. overskudvarme vil blive bortventileret. Tagventilator med frekvensomformer sørger for et luftskifte på 15 h -1 ved alarm Frosttunnel: Kontor: Rummet ventileres vha. et udsugningsanlæg. Der etableres via taghætte. I rummet installeres føler for kontrol af ammoniakindhold i luften. Ved overskridelse af krav, aktiveres alarm. Yderligere installeres temperaturføler, således at evt. overskudvarme vil blive bortventileret. Tagventilator med frekvensomformer sørger for et luftskifte på 15 h -1 ved alarm. Jf. kravene til naborummene som er renrum, fastholdes et defineret og styret tryk. Trykspringet til rødt område udgør minimum 15 Pa. Kontoret i kælderen ventileres via det eksisterende ventilationsanlæg VEN05 ventilationskanaler tilsluttes eksisterende kanaler i kælder og føres frem til rummet. 28 af 50

45 Beskrivelse for projektforslag Dato : El- og svagstrømsinstallationer: 11.1 Generelt: Der udføres komplette elinstallationer i form af lys-, kraft- og svagstrømsinstallationer ekskl. maskininstallationer iht. rumskemaer. T:\11466\08_BESKRIVELSER\08-03_BYGGESAGSBESKRIVELSE\ _Projektforslag\Projektforslag.doc 11.2 Føringsveje: Til fremføring af stærk-, svagstrømsinstallationer og maskininstallationer opsættes føringsveje i form af kabelstiger, gitterbakker, kabelbakker og installationskanaler der er tilpasset til de fremtidige installationer som fabrikat. Van Geel med min. godstykkelse på 1.0 mm. For eksisterende føringsvejene gælder at i skakt 0.68 og en del af føringsvejene i kælderetagen kan genanvendes, idet omfanget er vist på de nye el-tegninger. Ophængning af installationskanaler, kabelbakker, - stiger og gitterbakker vil ske på en sådan måde i forhold til andre installationer, at både adgangsforhold og helhedsindtrykket af alle installationerne tilgodeses. Rådgiver udleverer inden udførelse af føringsveje, snittegninger med angivelse af den indbyrdes placering. Installationskanaler forsynes endvidere med 2 stk. delesspor. Kabelbakker, -stiger og gitterbakker: Hovedføringsvejene placeres så vidt muligt udenom produktionsområderne, som f.eks. i tekniketagen, skakt og i teknikområdet. Der etableres 3 stk. separate hovedføringsveje, en for svagstrøm (EDB/Tlf., ABA, AIA, CTS o.l.), en for stærkstrøm (bygnings el) og en for maskininstallation. Hovedføringsvejene forbindes med hovedføringsvejene i eksisterende bygning. For tilgængelighed til hovedføringsveje afsættes 0,3 m friplads på forsiden af føringsvejen i hele længden og i dens højde. Føringsveje udføres med 50 % udvidelsesmulighed. Føringsveje for procesinstallationer udføres af procesentreprenøren. Føringsveje for installationer til køleanlæg udføres af de respektive leverandører. Synlige installationer på vægge fremføres i produktionsområder i rustfri stålrør, som fastgøres til væg på bæringer med rund fod. På loftet fremføres installationen i rustfrit stålrør, som fastgøres i loft med kabelbøjler. De rustfri stålrør skal placeres på den side med den laveste hygiejnezone. Der er indeholdt skæring/boring af alle gennemføringer, både i vægge og dæk, medmindre der klart er anført, at der er afsat hul i den pågældende væg eller dæk. Der skal etableres en brand- og lydisolering af samtlige gennemføringer for installationskanaler, rør, kabler og kabelbakker. 29 af 50

46 Beskrivelse for projektforslag Dato : Der skal medregnes føringsveje fra hovedføringsvej og ned til alle tavler, krydsfelter, komponenter o.l. samt op til dæk ved gennemføringer, således at alle kabler er understøttet i hele dets længde Beskyttelse mod indirekte berøring: Forsyningen opbygges som et TN-C-S system (nulling). Fra hovedtavle T.1.1 anvendes TN-S system (5-leder system med separat nul- og beskyttelsesleder). Til beskyttelse mod indirekte berøring i installationen for byg el anvendes der fejlstrømsafbryder som PFI/HPFI-relæer i alle strømkredse for lys-, kraft- og EDB installationer. Der udføres endvidere supplerende udligning til kabelbakker, ventilations- og køleanlæg samt metalliske rørsystemer. For installationer, som kommer ind i bygningen udefra, udføres udligningerne hvor installationerne går ind i bygningen. Øvrige installationer udlignes så tæt på hovedtavle og undertavler som muligt. T:\11466\08_BESKRIVELSER\08-03_BYGGESAGSBESKRIVELSE\ _Projektforslag\Projektforslag.doc 11.4 Kraftinstallationer: Der udføres en komplet kraftinstallation for bygningens tekniske anlæg så som arbejdsstationer og lignende. Kraftinstallationer for VVS- og ventilationsanlæg er medtaget under CTS entreprisen. I teknikrum udføres normal tæt og skjult installation 230V og 400V stikkontakter som angivet i rumskemaer. I produktionsrum udføres installation i min tætningsklasse IP55 som angivet i rumskemaer. I produktionen udføres 230V og 400V stikkontakter, som angivet i rumskemaer. Til arbejdsstationer i produktionslokaler udføres disse i stålskabe af fabrikat Rittal type Kraftinstallationer for procesinstallationer udføres af procesentreprenøren. Der etableres og monteres forsyninger til automatiske døre samt til slusedøre. Der etableres og monteres forsyninger til solafskærmninger inkl. montering af alle interne fortrådninger samt komponenter herfor. Omfang af solafkærmningerne er vist på arkitekttegningerne. Der etableres og monteres forsyninger til ABDL-anlæg inkl. montering af alle interne forbindelser hertil samt komponenter. 30 af 50

47 Beskrivelse for projektforslag Dato : Lysinstallationer: Der udføres en komplet lysinstallation i alle rum samt udvendig belysning som angivet i rumskemaer. I produktionen udføres lysinstallationen med en afbryder i slusen IP55, der styrer lys i slusen samt tilstødende rum. Armaturerne skal forsynes oppe fra ved hjælp af dåse i tekniketagen. I forudbestemte ganglinjer, opdeles lystændingen med mindst en tænding for hvert gangareal. Synlige installationer på vægge fremføres i produktionsområder i rustfri stålrør som fastgøres til væg på væg bæringer med rund fod. På loftet fremføres installationen i stålrør som fastgøres i loft med kabelbøjler. De rustfri stålrør skal placeres på den side med den laveste hygiejnezone. T:\11466\08_BESKRIVELSER\08-03_BYGGESAGSBESKRIVELSE\ _Projektforslag\Projektforslag.doc 11.6 Belysningsarmaturer: I produktionen udføres belysningsarmaturer i tætningsklasse IP44, IP55 og IP67, afhængigt af klasse på rumkategori. Belysningsniveau iht. rumskemaerne samt kravene i DS 700. Lysarmaturer i kælderetagen og teknikrummet udføres som nedhængte og i stueetagen iht. de enkelte rums beskaffenhed. Der leveres og monteres de nødvendige aflastningsplader for montage af downlight i nedhængte lofter. I rent rum udføres lysarmaturer som godkendte til sterile rum. Disse planforsænkes i panelloftet. Denne løsning skal præsenteres i 1:1 inden udførelse. I tekniketagen påbygges en beskyttelsekasse over de enkelte armaturer, således at det ikke er muligt at træde igennem ned til armaturet. Dette arbejde medtages under denne installationsentreprise. Armaturer og lyskilder skal være intakte og fri for skader ved arbejdets aflevering. I stueetagen skal der anvendes splintfri lysrør. Lyskilder skal være fabrikat Philips eller Osram. Lysarmaturerne i rum 0.62 skal genanvendes iht. plantegningerne Mærkning: Alle installationer mærkes med tavle- og gruppenummer. Lysinstallationen mærkes ved første lampested eller forgreningsdåse i hvert rum og alle stikkontakter mærkes. I tørre rum med dymostrimmel, i øvrige rum opmærkes med gra- 31 af 50

48 Beskrivelse for projektforslag Dato : vering i dæksel eller gul dymostrimmel i plastetui fastgjort til tilgangskabel med kabelstrips. Denne opmærkningsform anvendes ligeledes til opmærkning af alle kabler i tavlerne. T:\11466\08_BESKRIVELSER\08-03_BYGGESAGSBESKRIVELSE\ _Projektforslag\Projektforslag.doc 32 af 50

49 Beskrivelse for projektforslag Dato : Armaturliste: Armatur A. Armatur B-F som på plantegningen. T:\11466\08_BESKRIVELSER\08-03_BYGGESAGSBESKRIVELSE\ _Projektforslag\Projektforslag.doc 33 af 50

50 Beskrivelse for projektforslag Dato : Elektronik og svagstrømsanlæg: 12.1 Døralarmanlæg: Der udføres døralarmanlæg på slusedørene Iltalarmanlæg: Der udføres iltalarmanlæg i fylderum og tømmerum, hvori der forefindes nitrogen EDB/Tele/ITV Krydsfelt: Eksisterende krydsfelt er placeret i rum K71, dette flyttes til K70a i projekt Nyt værksted inden påbegyndelse af nærværende projekt. Krydsfeltet bestykkes med følgende: - Der skal leveres og monteres konnektorer i alle huller i patchpanelerne. - Der medleveres patchkabler i antal svarende til antal stik. - Eksisterende krydsfelt bestykkes med 32 ports patchpanel inkl. samme antal stik. - Der vil være ca eksisterende stik for EDB/TELE/ITV som i byggeperioden kan blive påvirket af ombygningen. T:\11466\08_BESKRIVELSER\08-03_BYGGESAGSBESKRIVELSE\ _Projektforslag\Projektforslag.doc 12.4 EDB/Tele-installationer: Hvis der i forbindelse med ombygningen skal omlægges nogle EDB kabler, skal dette tages med i byggeprojektet. 34 af 50

51 Beskrivelse for projektforslag Dato : ABA-anlæg (Automatisk brandalarmeringsanlæg) inkl. varsling: I bygningerne ombygges eksisterende ABA-anlæg som tilsluttes på separate grupper. Anlægget udføres som en ombygning af det eksisterende Cerberus Siemens anlæg placeret i trapperum K.01. Anlægget skal bygges op som eksisterende anlæg. Anlægget opbygges som et fuldt adresserbart anlæg som via eksisterende ABA-central har direkte overførelse til Brandvæsenet. Afhængig af myndighedernes krav tilsluttet på en gruppe eller alternativt på flere grupper for en mere præcis indikering af brandstedet. Alarmafgivelse fra anlægget vil virke på samme måde som eksisterende anlæg. Detekteringen i produktionsrum skal være 2 detektor afhængig, hvilken vil betyde følgende: Alarm fra en detektor fra produktionsafsnittet vil indenfor normal arbejdstid udløse lokal alarm. Såfremt alarmen ikke afstilles indenfor nærmere aftalt tid med brandinspektøren, maksimalt 2 minutter, vil denne afgive en alarm til brandvæsenet. Ved detektering af anden detektor bliver alarmen automatisk overført til brandvæsenet. Alarmer fra rum, der ikke anvendes til produktion og alarmer udenfor normal arbejdstid overføres straks til brandvæsenet. Der udføres tone varsling i alle rum. T:\11466\08_BESKRIVELSER\08-03_BYGGESAGSBESKRIVELSE\ _Projektforslag\Projektforslag.doc 12.6 ADK-anlæg (Adgangskontrolanlæg): Arbejdet omfatter en udvidelse af eksisterende ADK-anlæg. Under ADK - anlæg hører alle installations- og montagearbejder samt alle leverancer og ydelser, der er nødvendige for den fulde konditionsmæssige udførelse af samtlige arbejder i forbindelse med etablering af det foreskrevne indbrudsalarmanlæg. Den nye udvidelse af anlægget skal leveres som Unitek. Anlægget kobles på eksisterende bus i rum K.27. Der monteres ADK på ny dør til personaleindgang rum K AIA-anlæg (Automatisk Indbruds Alarmanlæg): Arbejdet omfatter en ombygning af eksisterende AIA-anlæg. Den nye udvidelse af anlægget skal leveres som Unitek. Anlægget udføres som et skalsikringsanlæg, der omfatter alle vinduer og facadedøre i stueetagen. 35 af 50

52 Beskrivelse for projektforslag Dato : CTS anlæg (CentralTilstandsStyring): Nuværende CTS-hovedstation og undercentraler som er påvirket af ombygningen flyttes. Den eksisterende CTS hovedstation genetableres i nyt værksted inde i fin værkstedet. Anlægget er et Stäfa/ Siemens anlæg, der kan ikke udbygges. Derfor etableres et helt nyt CTS- anlæg også med hovedstation placeret i det nye værksted. Sideløbende med dette aktuelle PFR projekt, kører et andet projekt, hvor udskiftningen af hele fabrikkens nuværende CTS-anlæg planlægges. I praksis, så vil PFR-projektet med etablering af frysetørringsfabrikken blive det første trin i den overordnede plan for et komplet nyt CTS-anlæg. Dette betyder at alle væsentlige beslutninger om systemløsningen mv. i praksis skal tages i forbindelse med PFR- frysetørringsfabrik. Anlægget tænkes udført med webbaserede undercentraler placeret i de respektive teknikrum. Hovedstationen planlægges således, at den på sigt kan udvides til at styre alle anlæggene i Roskilde. Automatikken omfatter styring og overvågning af pumper, temperaturer, motorventiler og energimålere m.m. Alle styringsværdier, udskrivning af alarmer og lignende betjeningsfunktioner udføres. Alle de nye ventilations-, VVS- og el-anlæg, der indgår i PFR-projektet tilsluttes og styres af det nye CTS-anlæg. De gamle CTS-komponenter som demonteres lægges på lager, til brug som reservedele for de eksisterende anlæg. Der vil være CTS-kabler som går gennem ombygningsområdet, og som skal holdes i drift i byggeperioden. Eventuelle omlægninger af disse indarbejdes i detailprojektet for installationsentreprisen. T:\11466\08_BESKRIVELSER\08-03_BYGGESAGSBESKRIVELSE\ _Projektforslag\Projektforslag.doc 14 Forsyningsanlæg: 14.1 Damp: 14.2 Isvand: Frysetørringsfabrikken forsynes med damp fra eksisterende dampkedel. Dampledningen og kondensat føres fra kedelrummet til teknikrummet i kælderetagen, hvor de afsluttes med en afspærringsventil. Der anvendes rustfri stålrør. Ved overgangen fra eksisterende sorte rør til rustfri stålrør etableres et dampfilter. Fra fabrikkens eksisterende isvandsanlæg (6,5 ºC) etableres en primær kølevandsforsyning, samt en pladeveksler hvorfra der kan etableres en ny kølevandsforsyning 7,5/12,5 ºC til nedkøling / affugtning af ventilationsluft. Fra eksisterende kølecentral i rum K28 etableres fremløbet og returledningen frem til ventilationsteknikrummet over frysetørringsfabrikken. 36 af 50

53 Beskrivelse for projektforslag Dato : Fra den nye ledning afgrenes undervejs til procesteknik i kælder. Der anvendes rustfri stålrør. Dimensionsmæssigt udlægges ledningen for den samlede køleeffekt til alle ventilationsanlæg i tagteknikhuset, således at det på sigt vil være muligt at udfase det eksisterende R22 køleanlæg i ventilationsteknikrummet ºC kølevand: Der føres kølerør fremløb og retur fra kølecentral K.64 til køleflader i nyt ventilationsanlæg i tagteknikhus. Præisolerede koldtvandsledninger udføres med medierør i stål Kølerørssystemet udformes med 3-vejs ventiler i blandesløjferne, således der er mulighed for konstant vandflow på primærsiden i blandekredsene og dermed også konstant flow igennem fordamperfladen Trykluft (styreluft): Forsyning af trykluft sker fra eksisterende kompressoranlæg. Ledningen for trykluft føres fra rum K.28 og frem til teknikrummet i kælderetagen, hvor der afsluttes med afspærringsventil. Trykluftsledninger udføres som Legris transair, rørsystem udføres i type 1003AXXX. T:\11466\08_BESKRIVELSER\08-03_BYGGESAGSBESKRIVELSE\ _Projektforslag\Projektforslag.doc 14.5 Nitrogen gas: Frysetørringsfabrikken forsynes fra eksisterende nitrogenanlæg. Den ny forsyning påregnes udført fra eksisterende ledningsnet fra nitrogentanken i tankgården. Fra eksisterende anlæg føres nyt rør frem til teknikrummet i kælderen, hvorfra det føres videre op til toppen af de 2 frysetørrer. Der anvendes rør af rustfrit syrefast stål Behandlet vand: Der føres nye rustfrie rør fra blødtvandsanlægget og frem til teknikrum i kælder. 15 El- (kraft) forsyning: 15.1 Forsyning: Alle nuværende som nye tavler udføres for TN-S, systemjording, 5-leder system. 37 af 50

54 Beskrivelse for projektforslag Dato : Tavler: Generelt: Eksisterende forsyning til hovedtavlen i rum K70a regnes som tilstrækkelig. Tavlen forudsættes at kunne forsyne bygningsinstallationer og nye maskininstallationer. På princip hovedledningsdiagrammet angives nogle nye afgange til blandt andet CTS anlæg, etagetavler samt procestavler. Disse afgange vil i høj grad være en genanvendelse af eksisterende afgange som frigives grundet ombygningen. Tavlerne leveres som pladekapslede tavler i fabrikat som Cubic i kapslingsklasse IP44. Tavlerne disponeres med 30 % udvidelses for komponenter og der tages højde for mulighed af udvidelse til en af siderne. Tavlerne udføres som typetestede tavler og i form 2b for materiel op til 63A og 3b for materiel over 63A. Alle tavler bestykkes med ABB energimåler i tilgangen. Målerne skal tilsluttes CTS-anlægget, således at det er muligt at aflæse forbruget på PC er. Tavlerne forsynes med skilte, der klart tilkendegiver de enkelte komponenters tilhørsforhold. Tavlerne skal være typetestede (TTA) og der udstedes testcertifikat iht. IEC Tavlerne leveres i fabrikat som Cubic eller Tabula. T:\11466\08_BESKRIVELSER\08-03_BYGGESAGSBESKRIVELSE\ _Projektforslag\Projektforslag.doc Hovedtavle T1.1: Eksisterende hovedtavle i rum K70A tilpasses de nye installationer for såvel bygningsanlæg og maskinanlæg. Gruppeafbrydere og andet udstyr i tavlen, som betjener rum og anlæg der nedbrydes, skal demonteres i tavlen og kablerne mm skal frakobles. I hovedtavle demonteres/frigives afgange, som ikke skal genanvendes. Der vil i forbindelse med dette arbejde, være en del registreringsarbejde med blandt andet at registrere og frigive nødvendige afgange til det nye projekt iht. hovedledningsdiagrammet. For bygnings el bestykkes hovedtavlen ud fra rumskemaerne og de kommende plantegninger Etagetavle T.2.1 og ny tavle T.2.8: Etagetavle T.2.1 skal helt demonteres og erstattes af en nye T.2.1 tavle. Der vil i forbindelse med dette arbejde, være en del registreringsarbejde med blandt andet at registrere og frigive nødvendige afgange til det nye projekt, samt flytte nødvendige afgange til ny erstatningstavle, som skal tage de blivende installationer udenfor ombygningsarealets nye projekt iht. hovedledningsdiagrammet og plantegningerne. Denne 38 af 50

55 Beskrivelse for projektforslag Dato : erstatningstavlen for de blivende grupper i ovenstående tavle etableres inden en kommende ombygning. I forbindelse med den nye frysetørringfabrik skal der etableres en ny tavle T.2.8 for bygnings el på stueetagen. Bestykning af denne vil være ud fra rumskemaerne og de kommende plantegninger. Etagetavlerne etableres med maksimalafbrydere i tilgange. Placeringen af tavlerne for stuen er ikke endeligt aftalt, men den kan placeres i teknikrum i kælder eller på tag. 16 Detailprojekt og udbud: 16.1 Detailprojektering: Hovedprojekt og udbudsmateriale: Projektforslaget vil sammen med bygherrens eventuelle bemærkninger udgøre grundlaget for den videre detailprojektering. Detailprojektet skal omfatte hovedprojekt og udbudsmateriale iht. efterfølgende oplistning. Udbudsmaterialet skal kunne danne grundlag for entreprise- og leveranceaftaler baseret på fast pris og tid. Det præcise detaljeringsniveau i hovedprojektet aftales senere. T:\11466\08_BESKRIVELSER\08-03_BYGGESAGSBESKRIVELSE\ _Projektforslag\Projektforslag.doc Supplerende projektgrundlag: Chr. Hansen har til støtte for udarbejdelse af projekter fremstillet forskellige notater og beskrivelser der tillige skal indgå i grundlaget for det videre projektarbejde: Positivliste for mekanisk materiel, dateret Positivliste for El-materiel, dateret Generelle energisparemuligheder skal indarbejdes, hvor det er hensigtsmæssigt. Der kan blandt andet henvises til følgende hjemmeside: o Chr. Hansen A/S Food GMP Ovennævnte dokumenter er ikke vedlagt projektforslaget, men kan rekvireres Entrepriseopdeling og udbud: Byggeprojektet planlægges opdelt i 2 storentrepriser: Bygningsentreprisen: Nedbrydning af eksisterende aptering i ombygnings-områderne 39 af 50

56 Beskrivelse for projektforslag Dato : Nedbrydning af døde rør, kabler, kanaler i ombygnings-områderne Kloak, beton Murværk Stålkonstruktioner, trappe, altangang Vinduer, døre, facadebeklædning Tagdækning, tagisolering Indv. vægge, gulve, lofter Maling Inventar (bænke, skabe mv) T:\11466\08_BESKRIVELSER\08-03_BYGGESAGSBESKRIVELSE\ _Projektforslag\Projektforslag.doc Installationsentreprisen: Udbud: Vand, varme, sanitet Indvendig afløb Ventilation EL-installationer, lys CTS ABA, varsling, AIA, EDB mv. Dampledninger -3ºC kølevand, 7,5 ºC kølevand Behandlet vand Luftformig nitrogen Trykluft Teknisk isolering Udgangspunktet for indhentning af priser er, at alle byggearbejder skal udbydes i priskonkurrence blandt mulige entreprenører. For de 2 storentrepriser afvikles priskonkurrencen som en indbudt (bunden) licitation med 3 5 bydende, hvor der konkurreres på økonomisk mest fordelagtige tilbud, idet prisen dog vægtes relativt højt, f.eks %. 40 af 50

57 Beskrivelse for projektforslag Dato : T:\11466\08_BESKRIVELSER\08-03_BYGGESAGSBESKRIVELSE\ _Projektforslag\Projektforslag.doc 17 Sikkerhedskoordinering: 17.1 Bygherrens pligter : Chr. Hansen A/S har som bygherre pligter og ansvar for deres byggeri som også omhandler deres entreprenører og leverandører iht. Arbejdstilsynets bek. nr af 27. december Bygherren (Chr. Hansen) kan ikke videregive deres ansvar for koordinering af den generelle sikkerhed på det samlede byggeri inkl. procesanlægget via beskrivelser til entreprenører eller leverandører, men kan aftale med anden part (f.eks. MC) om at udføre sikkerhedskoordineringen for bygherren mellem alle parter på byggepladsen. Bygherren skal kun stille krav om samarbejde mellem entreprenørerne via beskrivelser. Det er derfor vigtigt for bygherren, at han får udpeget sikkerhedskoordinatorer, som han har tillid til og som varetager hans pligter fornuftigt. I bekendtgørelsen om bygherrens pligter er det defineret, at bygherren skal sikre sig at der udpeges en eller flere personer, der opfylder kompetencekravet til byggeriet Koordinatorerne skal koordinere for sikkerhed og sundhed under projekteringen og udførelsen af byggeriet inkl. procesanlægget. Kompetencekravet for dette byggeri vil være følgende: Praktisk erfaring i ledelse af et bygge- og anlægsarbejde (alle fag) samt have gennemført en arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer af sikkerhed og sundhed inden for bygge- og anlægsområdet. Midtconsult kan levere sikkerhedskoordinatorer med disse krav og varetage bygherrens forpligtelser fornuftigt i både projekteringsfasen og udførelsesfasen. Når bygherren har udvalgt sine sikkerhedskoordinator skal han sørge for, at der udføres sikkerhedskoordinering og kontrol i forbindelse med: Projektering (dispositionsforslag, projektforslag og hovedprojekt) Fabrikkens daglige aktiviteter Udarbejdelse af tidsplan Udarbejdelse af Plan for sikkerhed og sundhed Udarbejdelse af Journal Aftale fællesområder mellem alle parter inden byggepladsen etableres Afholdelse af sikkerhedsmøder Afholdelse af ekstraordinære sikkerhedsmøder ved antaget risiko for ulykke (særlig farlige arbejder) eller ved gentagne nærved ulykker (skader som klemt/skåret finger, forvredne ankler osv.) Planlægning af de forskellige arbejder og arbejdsfaser Arbejdsgiverne anvender Plan for sikkerhed og sundhed 41 af 50

58 Beskrivelse for projektforslag Dato : Arbejdsgivernes kontrol med, at arbejdsprocesserne gennemføres efter forskrifterne (deres egne APVér) Ajourfører Plan for sikkerhed og sundhed Ajourfører/tilpasser journalen for byggeriet Anmelde bygepladsen til arbejdstilsynet ved opstart Alle disse opgaver skal udføres under byggeriet, er beskrevet mere detaljeret i de efterfølgende afsnit. T:\11466\08_BESKRIVELSER\08-03_BYGGESAGSBESKRIVELSE\ _Projektforslag\Projektforslag.doc 17.2 Aktivitets- og rækkefølgeplan for sikkerhedskoordinering: Sikkerhedskoordineringen opdeles i 2 faser, projektering (P) og byggeplads (B). Sikkerhedskoordinator P og B kan med fordel være den samme person. Sikkerhedskoordinatoren (P) deltager regelmæssigt i projekteringsmøder for at lokalisere risici for kritiske arbejdsmiljøprocesser, der kan opstå under udførelse og senere under drift- og vedligeholdelsesfasen. Alle projekterende afleverer journaler til sikkerhedskoordinatoren der omhandler deres projektering. Sikkerhedskoordinatoren samler og bearbejder disse til en fælles journal som igen videre bearbejdes i udførelsesfasen. Sikkerhedskoordinator (B) organiserer sikkerhedsforanstaltningerne på byggepladsen. Sikkerhedskoordinatoren (B) afholder sikkerhedsmøder og runderinger på byggepladsen. Sikkerhedskoordineringen er en fælles funktion for det samlede projekt, dvs. etableringen af både bygning og procesanlæg. Alle dokumenter der udarbejdes vil være dynamiske dokumenter der udvikler sig løbende under projekteringen og videre gennem byggeperioden. I projekteringsfasen udarbejder sikkerhedskoordinator P følgende: - Registrering: Alle nedgravede installationer, olietanke, forurenet jord, asbest, PCB osv. registreres. - Processen: Projekteret analyseres for arbejdsopgaver der indgår under særlige farlige arbejder, så som nedbrydning, nedstyrtning, elementmontage, kemiske/biologiske stoffer, vanskelige og risikable arbejdsforhold såsom snævre og vanskelige tilgangsforhold, risiko for brand, svejsning osv. - Færdsel: Færdsel på byggepladsen, incl. mobilkraner og andre køretøjer med højt akseltryk. Hensyn til fabrikkens daglige drift. - Tidsplan: Tidsplanen for udførelse skal indeholde alle særlige farlige arbejder. Sikkerhedskoordinatoren skal være behjælpelig med at indarbejde disse. 42 af 50

59 Beskrivelse for projektforslag Dato : Byggepladsplan: Placering af værkstedscontainer, el- og vandinstallationer, færdsel, parkering, affaldshåndtering osv. - Fællesområder: Fællesområderne indarbejdes i detailprojektet, herunder Plan for sikkerhed og sundhed, hvem der i det daglige har ansvaret for etablering, vedligehold, renhold og omlægninger af de fællesarealer. Sikkerhedskoordinatoren skal sikre at dette indarbejdes i detailprojektets arbejdsbeskrivelse. - Journal: Skema indeholdende alle bygningsdele med særlige forhold vedr. sikkerhed og sundhed, der bør tages hensyn til i forbindelse med opførelsen og fremtidige drift- og vedligeholdelsesarbejder. Skemaet skal også oplyse, hvilke hjælpemidler der evt. skal benyttes for at udføre drift- og vedligehold. Særlige krav der er forbundet med diverse drift- og vedligeholdelsesopgaver som kræver værnemidler, handsker, afspærring m.v. skal ligeledes noteres. NB! Vedligehold (drift) af procesanlæg er ikke indeholdt. - Kontrol: Tilsynsplan inkl. sikkerhedsmøder. - PSS: Oplæg til af Plan for sikkerhed og sundhed. T:\11466\08_BESKRIVELSER\08-03_BYGGESAGSBESKRIVELSE\ _Projektforslag\Projektforslag.doc I byggefasen udfører sikkerhedskoordinator B følgende: - Sikkerhedsmøder: Ca. 1 gang ugenligt, inkl. rundering/fællesbesigtigelse af byggepladsen. - Tidsplan: Ajourføre tidsplanen (detailtidsplan) i samråd med byggeleder og entreprenørerne, således at forudseelige farlige arbejder bedst muligt imødegås. - PSS: Færdiggøre og herefter løbende ajourføre Plan for sikkerhed og sundhed. Muligvis udarbejdelse af mini-folder. - Journal: Ajourføre journalen løbende. Journalen overdrages til bygherren når driftfasen igangsættes. Ved overdragelsen bør de fleste problemer være løst. Relevante opgaver kan indføres i drift- og vedligeholdelsesplanen for bygningen. - Logbog: Ovenfør nævnte Journal anvendes som logbog og er et redskab til dialog under byggefasen for at løse problemstillingerne. - Dagligt: I det daglige kan byggelederen være sikkerhedskoordinatorens forlængede arm og løbende påpege og anvise justerin- 43 af 50

60 Beskrivelse for projektforslag Dato : ger af sikkerhedsforanstaltninger, således at de altid passer til deres formål. - Mønsterarbejdsplads: Skabelon for mønsterarbejdsplads. Mønsterarbejdspladsen gør det muligt at kontrollere i hvor høj grad entreprenørerne lever op til sikkerhedsstandarden, der er lagt på sikkerhedsmøderne. Metoden hjælper til at udpege de områder, hvor effekten af en forebyggende indsats er størst. Mønsterarbejdspladsen afslører afvigelser fra den vedtagne standard og dokumenterer afvigelserne, og viser om forholdene bliver rettet op igen, og hvor hurtigt det går. - Personlige værnemidler: Kontrollere entreprenørens godkendelser af anvendte værnemidler. - Byggepladsplan: Opfølgning og koordinering således at fabrikkens daglige drift ikke generes. T:\11466\08_BESKRIVELSER\08-03_BYGGESAGSBESKRIVELSE\ _Projektforslag\Projektforslag.doc 17.3 Plan for sikkerhed og sundhed (PSS): Der udarbejdes en Plan for sikkerhed og sundhed (PSS) der skal informere alle entreprenører og håndværkere om forholdene under byggeperioden. PSS er et dynamisk dokument, der udvikler sig løbende under byggeperioden og opdateres efter behov. Ved sikkerhedsmøderne afgrænses fællesområder og der aftales alle forholdsregler der skal foretages frem til næste sikkerhedsmøde. PSS vil indeholde: - Oplysninger på organisationer, person, sikkerhedsrepræsentanter osv. der er tilknyttet byggepladsen samt deres funktioner. - Byggepladstegning inkl. afgrænsning af byggepladsen, logistik oplysninger, fællesarealer, installationer m.v.. - Tidsplan inkl. markerede tidsrum for særlige farlige arbejder. - Hvem der skal montere, vedligeholde og nedtage sikkerhedsforanstaltninger i fællesområder. - Oplistning af særlig farlige arbejder på byggepladsen, samt i hvilke perioder der vil være lukkede arealer for andre entreprenører. - Specifikke foranstaltninger ved særligt farligt arbejde. - APV fra entreprenører. - Orden og ryddelighed på byggepladsen. - Beredskabs informationer. 44 af 50

61 Beskrivelse for projektforslag Dato : T:\11466\08_BESKRIVELSER\08-03_BYGGESAGSBESKRIVELSE\ _Projektforslag\Projektforslag.doc 17.4 Særligt farligt arbejde: Ifølge Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr af 27. december 2008 om bygherrens pligter, vil der indgå særligt farligt arbejde under ombygningen. Der vil være arbejdsområder, hvor der kræves særlig opmærksomhed på sikkerheden ved udførelsen. Ved disse områder skal der udarbejdes en særlig plan for udførelsen. Arbejder der indgår under kategorien særligt farligt arbejde. - Nedbrydning og opskæring af de indvendige dæk på stueetagen. - Nedbrydning og opskæring af element vægge i kælder og stueplan. - Fjernelse af dækelementer i tagkonstruktionen. - Montering af nye dækelementer i taget. - Montage af bærende stålbjælker og stålsøjler indvendig. - Montage af korridor og altangang udvendig. - Udgravning af fundamenter indvendig og udvendig. - Stilladsarbejde. - Svejsning i rustfri stål. Udover særligt farligt arbejde, er der også mindre arbejdsopgaver som kræver mere opmærksomhed også kaldet fokuspunkter. Det kan være i form af tekniske hjælpemidler til udførelsen af arbejdet såsom udsugning, løfteværktøjer, lifte, specialværktøj osv. Under byggeperioden vil der i samarbejde med entreprenørerne udarbejdes løsninger på fokuspunkterne: - Støv fra skæring af betonelementerne. - Tunge løft (nedbrydning). - Støj generelt. - Arbejde i trange rum (installations loftet, H:1,6 meter). - Arbejdsstillinger ved træk, skub, tunge løft osv. - Viberationer fra større mekaniske værktøjer. Der vil ofte være afsat en timebestemt belastning af arbejder over en 8 timers arbejdsdag jf. vejledninger fra arbejdstilsynet Forhåndsgodkendelse af arbejdstilsynet: Opstår der fokuspunkter, hvor løsningen giver anledning til tvivl ved udførelse af arbejdet iht. arbejdsmiljø, vil det være muligt at ansøge arbejdstilsynet om en forhåndsgodkendelse. 45 af 50

62 Beskrivelse for projektforslag Dato : Det kræver ofte at der udføres tiltag, således at arbejdet gøres lettere at udføre og ikke belaster arbejderen mere end nødvendigt. Eksempel på arbejde som evt. kunne forhåndsgodkendes: Ved arbejder i teknikrummet over loftet på stueetagen vil der være en max. arbejdstid på 4 timer dagligt pga. lofthøjden på ca. 1,4 1,6 meter. For at løse denne problemstilling kan det indarbejdes i tidsplanen, at montere alle installations-føringer inden rummene på stueetagen etableres, således at der kun skal udføres tilslutninger i teknikrummet. Dog vil der være et arbejdsmiljø ved drift- og vedligehold i teknikrummet, der skal tages hensyn til. Det forventes, at der skal udføres tiltag for at løse denne udfordring tilfredsstillende. Tiltag som kan blive aktuelt: Montage af installationsføringer inden etablering af teknikrum. Ved en forhåndsgodkendelse kan der afviges fra den forudbestemte arbejdstidsvejledning. Oplagring af materialer i rum inden at rummene etableres. Små vogne til transport af værktøj og materialer. Der etableres flere adgangshuller/redningsåbninger. Der må ikke arbejdes alene. Ekstra pauser under arbejdet. T:\11466\08_BESKRIVELSER\08-03_BYGGESAGSBESKRIVELSE\ _Projektforslag\Projektforslag.doc 46 af 50

63 Beskrivelse for projektforslag Dato : Byggepladsplan: (Nedfotograferet) T:\11466\08_BESKRIVELSER\08-03_BYGGESAGSBESKRIVELSE\ _Projektforslag\Projektforslag.doc 47 af 50

64 Beskrivelse for projektforslag Dato : Journal: Eksempel på paradigme af en journal: T:\11466\08_BESKRIVELSER\08-03_BYGGESAGSBESKRIVELSE\ _Projektforslag\Projektforslag.doc Fokus Tidspkt. Objekt Beskrivelse Risici Løsning Ansvar Drift Vinduer udv. på korridorgang Vinduer kræver pudseløsning Fald ved brug af stige A: Etablering af pudsevogn B: Leje af lift Udførelsen Udførelse Drift Gulv, overflade Nedbrydning af eksist. gasbeton vægge Epoxy Støv Støj Ventil i teknikrum Udskiftning/tilsyn Risiko for udførende og andre fag på byggepladsen Risiko for udførende og andre fag på byggepladsen. (Dog er det afprøvet problemstil-ling) Lav lofthøje/meget lidt plad A: Alternativ overflade B: Foreskrive værn samt forudsætte at alle andre arbejder i området lukkes ned under udlægningen + xx antal dages tørretid A: Udsugning i rummet og langsom kørende værktøj B: Vådskære i håndterbare stykker og delvis lukke området for andre fag A: Flytte ventil B: APV fra entreprenør Udførelse Betondæk Fjernelse Nedstyrtning A: Lukke området for andre fag Gul: Løsning er overskuelig og har ingen indflydelse på andre arbejder Grøn: Løsning er overskuelig og har indflydelse på andre arbejder Rød: Løsning er vanskelig og har betydelig indflydelse på andre arbejder. 48 af 50

65 Beskrivelse for projektforslag Dato : Udførelse: 18.1 Udførelsestidsplan: T:\11466\08_BESKRIVELSER\08-03_BYGGESAGSBESKRIVELSE\ _Projektforslag\Projektforslag.doc 49 af 50

66 Beskrivelse for projektforslag Dato : Organisationsplan for byggeperioden: Byggeleder (CH) Bygning og installationer Sikkerhedskoordinater -B MC Byggeleder (CH) Procesudstyr Fagtilsyn (MC/CH) Bygning og installationer Fagtilsyn (CH) Procesudstyr Bygningsentreprenør Leverandør af Procesanlægget (GEA Niro) T:\11466\08_BESKRIVELSER\08-03_BYGGESAGSBESKRIVELSE\ _Projektforslag\Projektforslag.doc Installationsentreprenør Chr. Hansens egne medarbejdere samt indlejede håndværkere (udfører en del af nedbrydning og demonteringen) Diverse Leverandører Diverse Leverandør 50 af 50

67 Bilag 3 I forbindelse med etablering af ny Frysetørringsfabrik demonteres følgende ventilationsanlæg: 1 Eksisterende anlæg Type Betjeningsområde VEN11 Udsugningsanlæg Luftmængde m 3 /h Værksted K68,K69,K70B, K70,(K73) - Ladeplads, Toiletter, Rengøringsrum 1008 VEN17 Udsugningsanlæg Værksted, K72,PS 2160 VEN18 Udsugningsanlæg Værksted K72A, PS 2200 VEN21 Udsugningsanlæg Pakkeri, 0.74 Pakkemaskine VEN r 0.73 Udsugningsanlæg Produktion - blanderum VEN04-AG01/ VEN04-AG02 Indbl./udsugning Pakkeområde, 0.62/0.80, 0.69, 0.70/0.71, 0.73, 0.74, 0.75, For ventilering af ny frysetørringsfabrik monteres følgende anlæg: Nr. fra tegning Nye anlæg Type Betjeningsområde A, B VE01 Indbl./Udsugning Luftmængde m 3 /h Produktionsområde, herunder fylderum, tømmerum, posepakning, sluser samt gange Affugtningsanlæg uden egen indsugning og afkast AF01 Indbl./Udsugning Produktionsområde, gang 7828 C, D U01 Udsugningsanlæg Kølecentral K F U02 Udsugningsanlæg Maskinrum K I U03 Udsugningsanlæg Frosttunnelrum 1104 J U04 Udsugningsanlæg Frosttunnelrum 1104 G U05 Punktudsugning Posepakning 1200 H U06 Punktudsugning Posepakning 1200 VE01 har til formål at ventilere produktionsområderne, hvor der er specifikke krav til tryk, temperatur og luftfugtighed under produktion. Desuden ventileres gangene. 1

68 AF01 er et affugtningsanlæg som er placeret efter ventilationsaggregatet og har til formål at affugte luften yderligere efter det har passeret ventilationsaggregatet. U01 og U02 har til formål at bortventilere overskudsvarme fra rummene, yderligere fungerer anlæggene også som nødventilationsanlæg i forbindelse med et evt. ammoniakudslip i rummene. U03 og U04 ventilerer frosttunnelrum og fungerer yderligere som nødventilationsanlæg i forbindelse med et evt. ammoniakudslip. U05 og U06 er punktudsugningsanlæg fra posepakningsrummene. Ventilationsaggregat VE01 samt affugtningsanlæg AF01 forsynes med filter for filtrering af luften. Den indblæste luft filtreres med et EU9 slutfilter (EN779) placeret i aggregatet. Luftindtaget og luften på udsugningssiden før varmegenvindingen forsynes med et EU7 filter (EN779). Filter i affugtningsanlægget er EU9 filter(en779). De nye anlæg må ikke støje mere end 35 db i skel og kildestyrken for anlæggene er overslagsmæssigt beregnet til følgende pr. kilde: Ventilationsaggregat: LWA=80dB Tagventilator:LWA=80dB Ventilationsriste i facade: LWA = 65dB Der er ikke taget højde for virksomhedens øvrige støjbidrag.

69 EKSISTERENDE AFKAST: X = bliver fjernet: A VEN 17 Værksteds punktudsug A VEN 11 EDB + Toiletter A VEN 18 Limværksted A VEN 04 Afkast B (MPT-90T) udsug A VEN 04 indtag A Nitrogenafgasningsafkast (tal) = Beholdes: 3: B B VEN 30 4: B-84 Vacond køletårn 4. afkast 5: B-85 Vacond køletårn 5. afkast 9: B VEN 08 Kølerum 10: A VEN 05 Afkast 12: A VEN 05 Indtag NYE AFKAST: A = Indsugning til nyt ventilationsanlæg VE01 (på muren af ventilationstagrum) B = Afkast fra nyt ventilationsanlæg VE01 C = Indsugning til kølecentral K.64 (på ydermuren) D = Afkast fra kølecentral K.64 (på ydermuren) E = Indsugning til maskinrum K.80 (på ydermuren) F = Afkast fra maskinrum K.80 G = Afkast fra cyklon nr. 1 H = Afkast fra cyklon nr. 2 I = Udsugningsanlæg Frosttunnelrum nr. 1 J = Udsugningsanlæg Frosttunnelrum nr. 2 K = Afkast procesudsug m. cyklon nyt værksted L = Indsugning rumventilation nyt værksted M = Afkast rumventilation nyt værksted C D E 12 I 10 G B 3 A H J F K L M Nyt værksted