KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk"

Transkript

1 Hvordan forstå Fadervor? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten fra Katekismus Updated, dernæst følger forklaringen. Indledning Vor Fader, du som er i himlene! Det vil sige: Gud indbyder os til at tro, at han er vores almægtige Far og vi hans børn, for at vi trygt skal bede til ham, som børn beder deres far eller mor om noget. Indledningen til Fadervor understreger, hvem vi beder til: Vores far, som er i himlene. Eller som forklaringen siger: Vores almægtige far. Hermed siges to vigtige ting om Gud: 1) Han er vores far, med al den nærhed, varme og tryghed, som dette ord dækker over. Kort sagt: Gud vil komme os til hjælp. 2) Han er i himlene, og han er almægtig, med al den styrke, magt og autoritet, som det dækker over. Kort sagt: Gud kan komme os til hjælp. Han, som vi beder til, har altså både vilje og evne til at hjælpe os. Tænk, hvis Gud kun havde vilje til at hjælpe, men ikke evne dertil! Eller tænk, hvis Gud nok havde evne til at hjælpe os, men ikke vilje til det! Men nu er han altså far i himlene. Han er vores almægtige far. Derfor kan vi frimodigt bede Fadervor. Den første bøn Helliget blive dit navn Det vil sige: Guds navn er helligt i sig selv; men i denne bøn beder vi om, at det også må blive helligt hos os. Det sker, når Guds ord forkyndes tydeligt og rent, og når vi som Guds børn lever efter det. Hjælp os til det, kære Far i Himlen! Men den, som forkynder eller lever anderledes, end Guds ord lærer, han krænker Guds navn. Bevar os fra det, himmelske Far! Guds navn er udtryk for, hvordan Gud har vist sig for mennesker. Det er udtryk for, hvordan han fremtræder for os. Hellig betyder adskilt fra alt andet og indviet til særlig brug. At Guds navn er helligt, vil derfor sige, at den måde, Gud viser sig for os på, er noget helt særligt. 1 Den første bøn tager afsæt i noget, som er givet, nemlig at Guds navn er helligt. Det betyder, at

2 det ikke er os, der skal gøre det helligt. Men vi beder om, at det også må blive helligt hos os, dvs. for os selv og dem, vi lever iblandt. Med bønnen stiller vi os også til rådighed for Gud, så vi helligholder hans navn. Det sker ved: At vi forkynder Guds ord tydeligt og rent, fx i prædikener, andagter, personlige samtaler eller sange. Guds ord skal forkyndes tydeligt, altså nutidigt, relevant og personligt. Og det skal gøres rent, altså i overensstemmelse med Guds åbenbaring ved sin Søn og i sit Ord. At vi som Guds børn lever efter hans vilje. Det er nemlig aldrig tilstrækkeligt at have de rette meninger eller holdninger. Det afgørende er, at vi i det almindelige hverdagsliv lever efter Guds vilje, som vi får anvist i De ti Bud. I sidste del af forklaringen siges det samme med negativt fortegn, nemlig at vi vanærer Guds navn ved ikke at forkynde ordet tydeligt og rent og ved ikke at leve efter det. Vi beder derfor om Guds hjælp til at gøre det første og undgå det andet. Den første bøn er også rettet mod fremtiden, idet vi beder om og længes efter at Guds navn ved Jesu genkomst må blive helliget, så alle mennesker erkender, at der kun er én sand Gud. Den anden bøn Komme dit rige Det vil sige: Guds rige kommer af sig selv uden vores bøn; men i denne bøn beder vi om, at det også må komme til os. Det sker, når vores himmelske Far giver os sin Helligånd, så vi tror hans ord, lever efter det og får evigt liv hos ham. Guds rige er knyttet til Jesus Kristus, for med ham kom Guds rige til jord (Mark 1,15). Guds rige er ikke synligt som fx Danmarks rige. Men Guds rige findes, hvor Guds ord forkyndes og sakramenterne (dåb og nadver) forvaltes, og hvor mennesker tager imod evangeliet. Guds rige er derfor ikke identisk med en ydre kirke, fx Folkekirken. Guds rige består af alle de mennesker, som er døbt og tror på Jesus Kristus. 2 Grundlaget for den anden bøn er derfor, at Guds rige er kommet og kommer af sig selv uden vores bøn. Det skete ved Jesu komme til jorden. Guds rige kommer også hver gang, nogen begynder at tro på Jesus. I den anden bøn beder vi om, at Guds rige må komme til os, og om, at vi må være redskaber for, at Guds rige kommer til andre mennesker. Det sidste drejer sig om mission.

3 Guds rige kommer til os i dag, når vores himmelske Far giver os sin Helligånd, for som det fremgik af den tredje trosartikel, så er Helligånden livgiveren, som føder os på ny, hvilket er det samme som, at Guds rige kommer til os og vi kommer ind i Guds rige. Og så pointeres det, at det at være borger i Guds rige aldrig bare er et spørgsmål om at sige eller mene det rigtige, men især om, at vi som borgere i Guds rige lever efter hans vilje. Som den første bøn havde et fremtidsaspekt, har den anden bøn det også. Vi beder nemlig også om, at Guds rige må komme synligt, når Jesus Kristus kommer igen og dømmer levende og døde (jf. den tredje trosartikel). I den anden bøn beder vi derfor også om, at vi må få evigt liv hos Gud. Den tredje bøn Ske din vilje som i himlen således også på jorden Det vil sige: Guds gode vilje sker uden vores bøn; men i denne bøn beder vi om, at den også må ske hos os. Det sker, når Gud forhindrer alle onde planer fra Djævelen, den faldne verden og vores syndige vilje, som ikke ønsker at hellige Guds navn og lade hans rige komme. Det sker, når Gud styrker og bevarer os i tillid til hans ord og i troen på ham, indtil vi dør. Ligesom Guds navn og Guds rige er knyttet til Jesus Kristus, er Guds vilje det også. Fra én side set er Guds vilje sket, fordi Jesus er kommet til jorden og har fuldført frelsen. Derfor er det Guds vilje, at alle mennesker skal frelses og komme til erkendelse af sandheden. For der er kun én Gud og én formidler mellem Gud og mennesker, mennesket Jesus Kristus. (1 Tim 2,4-5). Guds vilje er altså sket, og den sker uden vores bøn; men med den tredje bøn beder vi om, at Guds vilje også må ske nu her hos os trods den modstand, der altid rejser sig. Det sker, når Gud styrker og bevarer os i tillid til hans ord og i troen på ham, indtil vi dør. Og det sker, når Gud forhindrer alle onde planer fra Djævelen, den faldne verden og vores syndige vilje. Djævelen er den onde magt, som vi tog afstand fra i forsagelsen. Den faldne verden er den tidsånd, de samfundsstrukturer og de mekanismer, som ødelægger menneskers liv. Men hvert enkelt menneske har også en syndig vilje, som går på tværs af Guds gode vilje. Med den tredje bøn beder vi altså om, at vi må være redskaber for Guds gode vilje blandt vore medmennesker, både på det personlige og samfundsmæssige plan. Den tredje bøn rummer derfor også bøn for syge, forfulgte, sultende og lidende mennesker. 3 Men der ligger også et fremtidsaspekt i den tredje bøn, for den er også en bøn og forventning om,

4 at Guds vilje, som altid har hersket i Guds bolig, Himlen, også må herske på jorden, dvs. på den nye jord, som Gud skaber til sin tid. Den fjerde bøn Giv os i dag vort daglige brød Det vil sige: Gud giver dagligt brød også uden vores bøn, endda til onde mennesker; men i denne bøn beder vi om, at vi må værdsætte det og modtage vores daglige brød med tak. Ved dagligt brød forstår vi alt, hvad vi behøver i livet og for at trives, fx mad, drikke, tøj, hjem, penge, ejendom, trofast ægtefælle, vore børn, gode kolleger, retfærdige myndigheder, godt vejr, fred, sundhed, ære, gode venner og naboer. De tre første bønner retter vores opmærksomhed mod Gud hans navn, rige og vilje. De tre sidste bønner retter vores opmærksomhed mod vores skyld, fristelser og ondskab. Den midterste og fjerde bøn retter vores opmærksomhed mod alle de behov og ønsker, vi har for det almindelige menneskeliv. Jesus, der lærte os Fadervor, markerer altså, at det er i orden at komme til Gud med alle ønsker og behov for hverdagslivet alt det, der gemmer sig bag det daglige brød. Samtidig markerer Jesus med de syv bønner i Fadervor, at alle disse behov for hverdagslivet ikke er det eneste, der skal fylde vores bøn. De to andre store temaer er Guds navn, rige og vilje samt vores skyld, fristelser og ondskab. en til den fjerde bøn understreger, at Gud giver dagligt brød også uden vores bøn, endda til onde mennesker. Det er altid Gud, der kommer først. Hans godhed er der før vores bønner. Bøn er ikke en trylleformular, der skal fravriste en vrangvillig Gud nogle få gaver. Bøn er snarere at værdsætte Guds store gaver og modtage vores daglige brød med tak. På den baggrund er den fjerde bøn en invitation til at takke Gud for hans store godhed imod os og bede om alt det, der hører til det daglige brød. Bemærk i eksemplerne, som Katekismus Updated nævner, at det daglige brød ikke bare er det, vi har brug for til lige nøjagtig at overleve, men også for at trives og have det godt. I tillæg til de nævnte eksempler på dagligt brød kan nævnes: Bil, cykel, TV, mobiltelefon, computer, sommerhus, legetøj, en velfungerende daginstitution, gode legekammerater, hjælpsomme studiekammerater, afslappende ferier, gode oplevelser, et sundt selvværd og tusind andre ting. 4 Bemærk, at den fjerde bøn ikke lyder giv mig i dag mit daglige brød, men giv os i dag vort daglige brød. Det markerer den bedendes ansvar for de medmennesker, der ikke har så meget som ham selv. I et rigt land som Danmark kan vi derfor ikke bede den fjerde bøn uden at hjælpe dem,

5 der ikke har nær så meget som os. Det kan vi fx gøre ved at give af vores penge til nødhjælp. Den femte bøn Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere Det vil sige: I denne bøn beder vi om, at Gud ikke vil se på vores synd og af den grund afvise vores bøn. For vi er ikke værdige til noget af det, vi beder om, og har heller ikke fortjent det. Men vi beder om, at han vil tilgive os alt af nåde. For vi synder daglig meget og fortjener Guds straf. Sådan vil vi også selv af hjertet tilgive og gøre godt mod dem, der gør os ondt. Ligesom Guds navn, rige og vilje hænger nøje sammen, hænger også vores skyld, fristelser og ondskab nøje sammen. Den fjerde bøn mindede om, at vi dør, hvis ikke Gud giver os det daglige brød. På tilsvarende måde minder den femte bøn om, at vi dør åndeligt, hvis vores skyld ikke bliver tilgivet. I Katekismus Updated står der: For vi er ikke værdige til noget af det, vi beder om, og har heller ikke fortjent det. Det understreger, at Gud ikke hører vores bøn, fordi vi har gjort os fortjent til det. Tværtimod. Han vil tilgive os alt af nåde, dvs. uden vores fortjeneste. Gud forlader altså vores skyld for sin egen skyld! Når der står, at vi synder daglig meget, må det samtidig siges, at vi oplever omfanget af vores synd meget forskelligt. Der er ikke et krav, at man skal have en meget stor syndserkendelse. Det afgørende er ikke, hvor sønderknust man føler sig, men at man beder forlad os vor skyld. Det med skyld over for Gud uddyber Jesus i lignelsen om den gældbundne tjener (Matt 1,21-35). En konge havde en tjener, som skyldte ham talenter, hvilket svarede til cirka årslønninger, altså en fuldstændig uoverkommelig gæld. Jesus siger, at sådan er vores position over for Gud. På grund af den onde vilje, vi har i os, og alle de udtryk den får i vores liv i form af brud på Guds gode vilje, så har vi en gæld til Gud, der svarer til årslønninger. I den situation har vi kun én mulighed, og det er, at Gud eftergiver os gælden som kongen eftergav sin tjeners gæld. Det er, hvad vi beder om med ordene forlad os vor skyld. Vi kan være sikre på, at Gud svarer ja på den bøn, dels fordi han selv har lært os at bede sådan, dels fordi han lod Jesus betale vores uoverkommelige gæld. 5 Derfor er det indlysende, at vi også må forlade vore skyldnere. For der er nogle mennesker, som er skyldnere over for os én har måske taget ære for noget, du har gjort, en anden har svigtet dig, eller en tredje har spredt onde rygter om dig. Sådan var det også med tjeneren i lignelsen. Der var

6 en medtjener, som skyldte ham, hvad der svarer til tre måneders løn et anseeligt beløb, og dog en bagatel sammenlignet med de talenter. Men her gik det galt for tjeneren. Han kunne eller ville ikke eftergive sin medtjener de tre måneders løn. Resultatet blev, at tjeneren også mistede kongens tilgivelse, og han måtte arbejde år (!) for at betale sin gæld tilbage. Den fjerde bøn betyder ikke, at vi kan fortjene Guds tilgivelse ved at tilgive vores næste. Men den betyder, at når vi har fået vores ubetalelige gæld til Gud tilgivet, så er det den naturligste sag i verden, at vi tilgiver den, der fx har svigtet eller bagtalt os. Det vil i praksis som regel indebære et åbent opgør, hvor vi siger til vores medmenneske, at han har gjort ondt på den og den måde. Hvad enten han erkender sin skyld over for os eller ej, må vi vælge at lade tilgivelsen præge forholdet til ham. Eller for at sige det med forklaringens ord: Sådan vil vi også selv af hjertet tilgive og gøre godt mod dem, der gør os ondt. En sådan tilgivelse tager ofte tid. Det er snarere en proces, vi skal leve i, end det er en forvandling fra det ene øjeblik til det næste. Den sjette bøn Og led os ikke ind i fristelse Det vil sige: Det er ikke Gud, der frister os. Men i denne bøn beder vi om, at Gud vil beskytte os, så Djævelen, den faldne verden og vores syndige vilje ikke bedrager os til vantro, synd og fortvivlelse. Og vi beder om, at Gud vil bevare os, når vi fristes, så vi til sidst må vinde og beholde sejren. Det kan lyde, som om den sjette bøn forudsætter, at Gud frister os. Det er dog ikke tilfældet. Derfor slår forklaringen også fast, at det ikke er Gud, der frister os. Det fremgår også af Jak 1,13. Ordet fristelse kan også betyde prøvelse, og Bibelen rummer en del eksempler på, at Gud lader sine børn komme ud for prøvelser. Den sjette bøn kan derfor forstås nogenlunde sådan: Gud, når du lader os komme ud for prøvelser, så styrk os, at prøvelserne ikke bliver til fristelser, som vi falder i, men hjælp os at stå fast, så prøvelserne bliver til en styrkelse af vores tro! Jf. Jak 1,12: Salig er den, som holder ud i prøvelse, for når han har stået sin prøve, vil han få livets sejrskrans, som Gud har lovet dem, der elsker ham. Fristelserne kommer fra de samme tre fjender, som vi mødte i den tredje bøn: Djævelen, den faldne verden og vores syndige vilje. I den sjette bøn beder vi om, at Gud vil beskytte os mod disse stærke fjender, så de ikke bedrager os til vantro, synd og fortvivlelse. Når man bliver bedraget, er der tale om, at man bliver ført bag lyset. For sent opdager man, at det, som man først troede, var i orden eller endda noget godt, alligevel er ondt og forkert. 6 Som Adam og Eva troede, at det var en gevinst at spise af træet (1 Mos 3), men opdagede, at det

7 i virkeligheden var til skade for dem, sådan kan det også gå for os, fordi Djævelen, den faldne verden og vores egen syndige vilje er dygtige til at bedrage. Derfor beder vi i den sjette bøn om, at Gud vil beskytte os. Intet mindre må der til, hvis ikke vi skal havne i vantro, synd og fortvivlelse. Vantro er det modsatte af tro. Synd er det modsatte af retfærdighed. Fortvivlelse er det modsatte af tryghed. I den sjette bøn beder vi om, at Gud vil bevare os, når vi fristes, så vi til sidst må vinde og beholde sejren. Det at vinde og beholde sejren drejer sig dybest set om at holde sig til Jesu sejr over de stærke magter, der frister os, og at tilbagevise fristelserne på samme måde som Jesus afviste Fristeren med et der står skrevet (Matt 4,1-11). For nogen kan det være en hjælp at sige Trosbekendelsen eller Fadervor, når man fristes. At vi må vinde og beholde sejren drejer sig først og fremmest om at nå frem til den absolutte sejr og evige frelse i Himlen. Men i anden række drejer det sig om sejr i fristelserne midt i hverdagen. Disse sejre er relative, fordi vi måske modstår én fristelse, men falder i en anden, og fordi vi, selv når vi sejrer i en fristelse, dog stadig bærer på den syndige vilje. Den syvende bøn Men fri os fra det onde Det vil sige: I denne bøn beder vi om, at Gud vil befri os fra alt det, der kan skade os til krop og sjæl, ejendom og ære. Og vi beder om, at han vil føre os fra denne faldne verden hjem til sig i Himlen, når vi dør. Ligesom den sjette har også den syvende bøn både et foreløbigt, relativt mål i livet her på jorden, og et fuldkomment, absolut mål i Himlen, når vi dør. Når vi beder fri os fra det onde sigtes der til alt det, som er ondt, og som vi oplever som ondt her i livet: Alt det, der kan skade os til krop og sjæl, ejendom og ære. I den syvende bøn beder vi altså Gud om at befri os fra fx kræft, blodpropper, trafikulykker, depressioner og angst al form for fysisk eller psykisk sygdom og lidelse. Vi beder også om at blive befriet for arbejdsløshed, fallit og tvangsauktion og fra at havne i nedværdigende situationer, fx som kriminalitet, narkomani eller spritbilisme. 7 Som bekendt bærer vi jo selv ansvar for flere af disse forhold fed mad og for mange smøger kan give blodpropper, skødesløst forbrug af penge kan føre til fallit, og indtagelse af alkohol kombineret med bilkørsel kan være en dødelig cocktail. Bed og arbejd sagde de gamle munke. Det gælder også her. Når vi beder om at blive befriet fra det onde, så implicerer det også villighed til at gøre, hvad der står i vores magt for at undgå at blive ramt af det onde.

8 Men meget af det onde, som rammer os, er uforskyldt. Selv når vi gør, hvad der står i vores magt, kan vi ikke undgå skader på krop, sjæl, ejendom og ære. Men hvordan hænger det så sammen, at vi beder Gud om at fri os fra det onde, og så rammer det os alligevel? Det er et stort og relevant spørgsmål, som vi også var inde på under forklaringen til første trosartikel. Der henvises til de seks antydninger til et svar, som blev givet der. Det fjerde af disse svar lød sådan: Guds mål med os er langsigtet, nemlig at vi bliver bevaret hos ham. Derfor tillader han, at vi kommer ud for noget, som gør ondt; men som trods alt fremmer hans langsigtede mål. Dette er relevant i forbindelse med den syvende bøn, for i evighedens lys er det onde ikke primært det, der gør ondt, men det, der er ondt, hvilket vil sige: Det, som fører os bort fra Guds rige og dermed bort fra troens fællesskab med Jesus Kristus. Det, vi i dybeste forstand beder om i den syvende bøn, er altså, at Gud vil bevare os hos ham i en sand tro til det evige liv. Det er det, der ligger i den anden sætning i forklaringen: Og vi beder om, at han vil føre os fra denne faldne verden hjem til sig i Himlen, når vi dør. Afslutning For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen. Det vil sige: Riget, magten og æren er og forbliver Guds. Derfor kan vi trygt regne med, at han i nåde hører vores bønner og svarer os. Amen betyder: Ja, det skal ske sådan. Som indledningen til Fadervor er en slags bekendelse til Gud, er afslutningen det også. De syv bønner beder vi i tillid til, at Riget, magten og æren er og forbliver Guds. At Riget er hans, vil sige, at han altid skal regere i verden; det betyder også, at al rigdom er hans. At magten er hans, vil sige, at han er stærkere end alle andre magter, og at han har kontrol over alt. At æren er hans, vil sige, at alle åndsmagter, alle mennesker og alle andre skabninger må tilbede og ære ham som den eneste sande Gud. Den, der sidder inde med al rigdom, magt og ære, er Vor Fader i Himlen. Det er denne ene, almægtige Gud, vi beder til i Fadervor endda en bøn, som hans Søn selv har lært os. Derfor kan vi trygt regne med, at han i nåde hører vores bønner og svarer os. Hans svar vil ikke altid lade vores vilje ske, men altid sin gode vilje for os. Det sidste ord amen lægger tryk på det, som er sagt i Fadervor. Det er en afsluttende bekræftelse på, at disse bønner står fast.

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom Den lille Katekismus af dr. Martin Luther 2009 HvadErKristendom Indhold De ti bud... 3 Troen... 6 Fadervor... 8 Den hellige dåbs sakramente...11 Alterets sakramente... 13 De ti bud Sådan som en husfader

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Vielse af to af samme køn

Vielse af to af samme køn Vielse af to af samme køn PRÆLUDIUM SALME HILSEN Præsten: Herren være med jer! Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren være med dig! Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herre Jesu Kristi

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. INDGANG (PRÆLUDIUM)

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Som et led i planlægningen af gudstjenesten skal der lyde en opfordring til, at der bliver begyndt i god tid. For at gudstjenesten kan

Læs mere

Luthers lille Katekismus

Luthers lille Katekismus Luthers lille Katekismus Af Dr. Martin Luther Luthers lille Katekismus er gengivet i samme form som i Den danske Salmebog Indhold De 10 bud Troen Fadervor Dåben Skriftemål Nadver De ti bud De ti bud således

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 27. oktober 2013 22. søndag efter trinitatis Matt. 18,21-35 Salmer: 752-478-522 695-683

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 27. oktober 2013 22. søndag efter trinitatis Matt. 18,21-35 Salmer: 752-478-522 695-683 Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 27. oktober 2013 22. søndag efter trinitatis Matt. 18,21-35 Salmer: 752-478-522 695-683 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Da kom

Læs mere

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække 1 Nollund Kirke. Søndag d. 8. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække Salmer DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide DDS 29:

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Martin Luthers lille Katekismus

Martin Luthers lille Katekismus Martin Luthers lille Katekismus Forord Ordet katekismus stammer fra det græske ord, katekhismos og betyder undervisning. Undervisning i kristendom har altid været en hjørnesten i kirken. Udviklingen de

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord NÅDE - et lille, men mægtigt ord NÅDE ét af de store ord i kristendommen Synd Gud den Almægtige Ondskab Smerte Gud som skaber Lidelse Djævelen Sandhed Forsagelse Helliggørelse Stolthed Skyld Dom Mission

Læs mere

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 Lad os bede: Kære Herre Jesus Kristus, mød os i dag, og stands os i vores blindhed.

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn Frugtfaste Faste er en vej til at rense ud i dit liv og åbne din ånd. Her finder du en frugtfaste, som varer 10 dage. Selve programmet, kræver ikke meget af dig, kun at du er frisk på at spise frugt morgen,

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. september 2013 kl. 16.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 2 Liturgi Video Sl 23 PRÆLUDIUM: Amazing Grace på orgel Velkommen

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer.

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS LITURGI Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS INDLEDNING KORSTEGN OG HILSEN P: I Faderens og Sønnens og Helligåndens

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13 Konfirmandskriftord Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere må leve, og elsk

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

En lille sten i skoen!

En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! Det er noget mærkeligt noget! Jeg har opdaget, at når jeg cykler eller løber en tur en morgenstund, så er der én ting, der er værre end mine ømme og trætte

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

MED LIVET SOM INDSATS

MED LIVET SOM INDSATS Prædien af Morten Munch 2. s. e. trinitatis / 29. juni 2014 Tekst: Luk 14,25-35 Luk 14,25-35 s.1 MED LIVET SOM INDSATS Provokerende ord; trinitatistidens langfredag Det er snart ferie for de fleste, men

Læs mere

Kerneværdi 4 - Vi vil leve i kærlighed

Kerneværdi 4 - Vi vil leve i kærlighed Ledervejledning er et ledermateriale, som du som teenleder, konfirmandleder, forkynder, eller dig som har andet arbejde med teenagere, kan bruge og finde inspiration i. Vi har som mål for vores TeenTools,

Læs mere

Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst?

Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? 34 Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? ISLAMS UDFORDRING TIL FORKYNDELSEN I FOLKEKIRKEN * BISKOP OVER LOLLAND-FALSTER STEEN SKOVSGAARD Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? Og nu skal du ikke

Læs mere

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og Rettigheder skal erhverves. De skal være 3.s.e.trinitatis, 21.6.2015. Domkirken 10: 3 Lovsynger Herren, 435 Aleneste Gud, 289 Nu bede vi, 492 Guds igenfødte, 31 Til himlene. Nadver: 493 Gud Herren så.

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække.

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 28. juli 2013 kl. 10.00 Bodil Raakjær Jensen Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække. Salmer. DDS 749 I østen stiger solen op DDS 448 Fyldt af

Læs mere

Gud giv os fred i verden. Amen

Gud giv os fred i verden. Amen Jeg ville ønske, at jeg har en million sko, som jeg kan passe. Det ville være så rart, hvis alle levede deres liv og ingen blev skilt. Gud, du almægtige Giv mig et kreditkort med uendelige penge på. Gud

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 12. oktober 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er Dåb: DDS 448:

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Studie. Døden & opstandelsen

Studie. Døden & opstandelsen Studie 13 Døden & opstandelsen 73 Åbningshistorie Et gammelt mundheld om faldskærmsudspring siger, at det er ikke faldet, der slår dig ihjel, det er jorden. Døden er noget, de færreste mennesker glæder

Læs mere

sidemanden, så skruer jeg måske op for volumen og forsøger at få øjenkontakt. Når man nu som jeg står på en prædikestol

sidemanden, så skruer jeg måske op for volumen og forsøger at få øjenkontakt. Når man nu som jeg står på en prædikestol 10.s.e.trin. 24.8.2014. Domkirken 10: 754 Se, nu stiger, 396 Min mund, 163 Fuglen har rede, 331 Uberørt, 10 Alt hvad. Nadver: 12 Min sjæl. Dåb: 448 Fyldt af glæde. Gråbrødre 17: 10, 163, 331, 786 Nu går

Læs mere

Ungdomsgudstjeneste 1. Febr. 09: Forlad os vor skyld, som også vi forlader

Ungdomsgudstjeneste 1. Febr. 09: Forlad os vor skyld, som også vi forlader Ungdomsgudstjeneste 1. Febr. 09: Forlad os vor skyld, som også vi forlader Af Øjvind Hansen Temaet ved den her gudstjeneste det er som nævnt den femte bøn i Fadervor: Forlad os vor skyld, som også vi forlader

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

Velkommen. Kristendommens vigtigste bøn

Velkommen. Kristendommens vigtigste bøn 2015 Bedeuge Velkommen Af Thomas Bjerg Mikkelsen, formand for Evangelisk Alliance Dette hæfte udgives til inspiration for bedeugerne i januar 2015. Oplægget til dette års bedetekster er udarbejdet af Evangelisk

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen.

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen. Efterfølgende gengiver den grønlandske gudstjenesteordning i dansk oversættelse, sådan som den er trykt i ritualbogen fra 1959:»malagtarissasagssat ilagîngne kalâliussine atorfigdlit nâlagiartitsissarneráne

Læs mere

5. søndag efter påske 10. maj 2015

5. søndag efter påske 10. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke (konfirmation) Tema: Faderens kærlighed Salmer: 402, 478; 192, 260, 484, 70 Evangelium: Joh. 16,23b 28 Jesus er udgået fra Faderen, og han er kommet til verden; han forlader verden

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Det foreslås, at læsning(er) fra Bibelen vælges i samråd mellem præsten og parret. - Læsningen kan foretages af parrets familie,

Læs mere

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 1 TRO VIRKER ALTID Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 TROENS 2 BASISELEMENTER 1. Gud er til 2. Gud lønner dem der søger Ham Hebræerbrevet 11:6 Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer

Læs mere

Vejledende liturgihåndbog

Vejledende liturgihåndbog Vejledende liturgihåndbog Indholdsfortegnelse Forord...2 Vejledende gudstjenesteliturgi...5 Menighedsbøn...8 Skriftemål...11 Dåb...14 Konfirmation...27 Nadver...30 Vielse...33 Kirkelig velsignelse af borgerligt

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 54 Åbningshistorie I den grønlandske vinters hårde mørke vil en ung modig inuit måske vandre ud i den bitre kulde for at søge efter mad til sin landsby. Kun bevæbnet

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Hvad er Citykirken? Hvad vil Citykirken? Hvem er Citykirken for?

Hvad er Citykirken? Hvad vil Citykirken? Hvem er Citykirken for? Citykirken DNA-kursus DEL 1: Hvad er Citykirken? Hvad vil Citykirken? Hvem er Citykirken for? Hvad er Citykirken? Lidt historie Tilhørsforhold og netværk Frikirkenet Rødder, ansvarlighed og relationer

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Hundredevis af samtaler på gaden har vist mig, at de fleste danskere ikke kender den kristne tro særlig godt derfor et hæfte som dette!

Hundredevis af samtaler på gaden har vist mig, at de fleste danskere ikke kender den kristne tro særlig godt derfor et hæfte som dette! Hundredevis af samtaler på gaden har vist mig, at de fleste danskere ikke kender den kristne tro særlig godt derfor et hæfte som dette! AF LARS HYLDGÅRD JENSEN 1 2 Indhold 1. Hvis Gud er god Hvorfor er

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere