Studier i Danmarks politiske Historie i Slutningen af Christian III.s og Begyndelsen af Frederik II.s Tid.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studier i Danmarks politiske Historie i Slutningen af Christian III.s og Begyndelsen af Frederik II.s Tid."

Transkript

1 Poul Colding: Studier i Danmarks politiske Historie i Slutningen af Christian III.s og Begyndelsen af Frederik II.s Tid. Nyt nordisk Forlag Arnold Busck. København 1939.

2 Indholdsfortegnelse. Forord s. XV. Kilder og litteratur s. XIX. Forkortelser s. XXX. 1. Kongen og rigsrådet i Christian III.s sidste år. Peder Oxes fald s. 1. Christian III.s forhold til kongeriget og hertugdømmerne. De førende mænd i dansk politik ved Rigsrådet og statsstyreisen. Rigsrådet søger at holde kongen borte fra hertugdømmerne. Rigsrådets ringe interesse for hertugdømmerne. Kongen og rigsrådet i den ydre og indre politik; kongens overvægt. Aristokratisk reaktion i Christian III.s sidste år. Modsætningen mellem Peder Oxe og den Gyldenstjerne-Trolle-Gjøeske kreds. Peder Oxes første mageskifte med kronen. Herluf Trolle optages i rigsrådet; Otte Ruds afskedigelse; Eskil Oxes fald. Peder Oxes andet mageskifte med kronen. Dronning Dorothea og Oxerne. Peder Oxes fald. Peder Oxe stævnes for kongen og rigsrådet. Peder Oxe afviser kun delvis anklagen. Nyborgdommen. Kongen overdrager Herluf Trolle den fortsatte retsforfølgelse mod Peder Oxe. Peder Oxes flugt. Mogens Gyldenstjerne statholder på Københavns slot. Processen mod Peder Oxe. Indførselen på Gisselfeld. Herluf Trolle belønnes. Kongen og Peder Oxes slægt. Peder Oxes skyld. Grundene til Peder Oxes flugt. Kongens strenghed på baggrund af hans mildhed mod Jep Tordsen Sparre. Christian III og Erik Bølle. Christian III.s sygdom og død; hertug Frederiks udebliven fra dødslejet. //. Hertug Frederik s. 51. Opdragelse. Begyndende deltagelse i statsstyreisen. Rejsen til Tyskland ; tronfølgerens personlighed. Adelige kammerater og fyrstelige venner. Bekendtskabet med de tyske landsknægteførere. Prinsens åndelige interesser lidet fremtrædende. Ægteskabsplaner; Anne Hardenberg. Rejsens betydning for Frederik. Svensk opfattelse, af den danske tronfølger. Hertug Frederik og den danske adel.

3 VI ///. Frederik II.s tronbestigelse. Politiske modsætninger mellem konge og rigsråd. A. Ledende Mænd. Håndfæstningen s. 68. Frederik II.s stemninger ved regeringstiltrædelsen. Nyoptagelser i rigsrådet; iøvrigt ingen personskifter. Kongen rejser rundt i landet og synes kun at tage ringe del i regeringen; de ledende Mænd Forhandlingerne om håndfæstningen. Håndfæstningen i det væsentlige en sejr for rigsråd og adel. Anders v. Barbys død øger den herskende rigsrådskreds's Magt. Holger Rosenkrantz. Kroningen. B. Ditmarskerkrigen s. 77. Rigsrådets indflydelse mindre i udenrigspolitikken. Kongen og Barby contra Johan Friis og rigsrådet i foråret Hertug Adolf af Gottorps politik i 1550erne. Hans rustninger Henrik Rantzaus mistanke til hertug Adolf. Rigsrådet optaget af frygt for et angreb af Sverige og Lothringen. Frederik II begynder sine rustninger, vistnok under påvirkning af hertug Hans. Johan Friis søger at lede kongens opmærksomhed fra Ditmarsken til Sverige. Hertug Adolfs planer afsløres. Danske krigsforberedelser. Johan Friis søger i modsætning til Anders v. Barby og Henrik Rantzau at hindre krigen. Overenskomsten i Nortorf 1. maj. Johan Friis's vrede og ængstelse. Kongens, hertug Hans's og deres holstenske raders synspunkter. Kongens fortsatte mistanke til Adolf. Kurfyrst Augusts betænkeligheder ved krigen. Lån hos den danske adel. Fra kongeriget deltager kun hoffanen i krigen. Efter Barbys død udnævnes ingen ny tysk kansler; Johan Friis's stigende indflydelse i udenrigspolitikken; Thenner og Paselick. IV. Frederik II.s forhold til regeringsarbejdet. Officielle og uofficielle rådgivere s. 97. Den danske kongemagt. Kongens rundrejser ikke bestemt af lyst til personlig indgriben i styrelsen. Ulemper ved kongens omflakken. Frederik II.s ulyst til det daglige regeringsarbejde. Kongens jagtiver; vildtbanen; Øm klosters sækularisation. Dyrehaven ved Frederiksborg. Kongens godsejervirksomhed. Kongens udenrigspolitiske drømmerier. Hans interesse for militærvæsen. Hans økonomiske sans. Hans forhold til åndslivet. Hans lydhørhed overfor klager fra de svage i samfundet. Kansler Johan Friis og hans hjælpere i Tyske kancelli. Henrik Rantzaus betydning for dansk <r udenrigspolitik og militærvæsen. Kurfyrst August og dansk udenrigspolitik. Kancelliernes embedsmænd. Statholderen (lensmanden) på Københavns slot; Mogens Gyldenstjerne, Herluf Trolle, Frants Brockenhuus. Brockenhuusernes magtstilling; kongens strid med Christoffer Valkendorf. Øversteadmiralen og arkelimesteren. Rigsmarsken. Rigshofmesteren. Rentekammeret og dets embedsmænd. Rigens kancelli. Rigsrådets virksomhed; dets forhold til kongen.

4 VII <* Rosenkrantzerne. Brydninger mellem kongen og dele af højadelen. Kongens tyske officersvenner. Kongens forhold til sin moder og sine brødre. V. Statens omsorg for kirke-, skole- og fattigvæsen s Forbedringer af præsternes og universitetets økonomiske stilling i 1550erne. Latinskolernes dårlige økonomiske stilling. Forøgelse af superintendenternes løn. Planer om generalforbedring af de jyske skolers og hospitalers indtægter okt. 1558; der gøres en begyndelse i dec Samtidig forbedring af fattigvæsenet. Rigsrådet og skolen; Herluf Trolle. Reformarbejdet indenfor kirken og skolen standser næsten helt i Frederik II.s første årrøm og Vitskøl klosterskoler nedlægges. Planer om ændring af kirkeordinansen Virkninger på den højere skole. Rigsrådet og kirkeordinansforslaget. Frederik II og universitetet. Johan Friis og universitetet. Frederik II.s personlige gavmildhed overfor den lærde stand. Forbedring af hospitalernes forhold i Frederik II.s første år. VI. Militærpolitik. A. Hæren s s Det nationale værns forfald; kongernes ringe interesse for det. Professionelle lejehære tidens løsen. Frederik II.s begejstring for tyske lejetropførere. Garnisonering af landsknægte og bådsmænd i købstæderne og af bøsseskytter på slottene i Christian III.s tid. Udgifterne til landsknægte og bøsseskytter i Christian III.s tid. Antagelse af lejetropførere i pension i Christian III.s tid; udgifterne derved. Landsknægtestyrkerne i Danmark ; udgifterne derved. Indkvarteringsbyrden kan nu afløses af en pengeafgift. Masseengagement af lejetropførere; voldsom stigning i udgifterne til dem.»mobiliserings«ordningen 1561; dens opgivelse. De store rustninger Fæstningsvæsenet. Hærvæsenets administration; rigsrådets ringe indflydelse. Bøsseskytterne (artilleriet); deres voxende betydning i Frederik II.s tid. Kanonstøberiet i København. B. Flåden s Artilleriet bindeleddet mellem land- og sømagt. Flådens administration stærkere udviklet end hærens. Statholderne og lensmændene på Københavns slot i Christian III.s tid. Admiralembedets oprettelse. Mogens Gyldenstjerne statholder. Herluf Trolle admiral; hans hjælpere på Holmen. Christian III.s og Frederik II.s interesse for flåden. Kongen herre over flåden. Samarbejdet mellem kongen og flådens øverste embedsmænd. Statholderens og admiralens indbyrdes stilling og arbejdsdeling. Mogens Gyldenstjernes fald Herluf Trolle lensmand på Københavns slot, fratræder allerede 1562, afløses af Frants Brockenhuus. I overgangstiden Johan Friis både statholder og admiral. Fra sommeren 1562 overtager Frants Brockenhuus begge embederne. Jacob Bro-

5 VIII ckenhuus admiral sidst i Frants Brockenhuus som»statholder«. Hovedlinien i Frederik II.s politik Den kgl. flådes udvikling ca Udgifterne til flåden; oprustning i Frederik II.s første år. Købstadflåden. Planer om en nyordning ; opgives efter Peder Oxes fald. Købstadflåden i begyndende opløsning i årene før syvårskrigen. Den samlede danske flådemagts styrkelse VIL Finanspolitik s Christian III.s lenspolitik i hans senere år. Bekæmpelse af ulovlig handel. Otte Rud som lensmand på Gotland. Bestræbelser for at værne bønderne. Jørgen Skinkel som lensmand på Odensegård. Lensordningen Et forslag om mere nøjagtig regnskabsføring i lenene. Den københavnske reces Dateringen af regnskabsforslaget. Den højadelige reaktion; Eskil Oxes fald. Dronning Dorothea og Eskil Oxe. Peder Oxes fald; reaktionens sejr. Lensordningen af 1557 gennemføres ikke fuldtud. Svagt nedadgående tendens i kronens indtægter af lenene i Mogens Gyldenstjernes magttid ( ). Årsager til reaktionens sejr. Større strenghed overfor lensmændenes underordnede. Lensmændene og købstæderne; cirkulæret af 8. juli Uordentlighed i lensmændenes indbetalinger til rentekammeret. Omslaget 1562 og dets årsager. Frants Brockenhuus's optagelse i rigsrådet. Opkrævning af restancer. Undersøgelse af de gejstlige forleningers forhold. Store indbetalinger i rentekammeret. Lensreformen Frederik II.s gårdsret. Landeskatterne; stigning i Frederik II.s første år; udvidelse af de skattepligtiges antal. Byskatterne. Beskatningen af gejstligheden. Toldindtægterne. Oversigt. VIII. Danmarks forhold til udlandet ved udgangen af Christian III.s regeringstid- A. Danmark og Sverige s Christian III.s fredskærlighed. Optagelsen af de tre kroner i Danmarks våben. Gustaf Vasas mistænksomhed. Kong Gustaf vil undgå brud. Den litterære fejde. Gustaf Vasa og de danske godsejere i Sverige. Hans frygt for danske elementer i Elfsborgs besætning og dansksindethed i Vestergotlands befolkning. Kong Gustaf søger at besværliggøre handelssamkvemmet mellem Sverige og Danmark. Baggrunden for Gustaf Vasas politik er danske forhåbninger om unionens genoprettelse. Johan Friis og Sverige. Mogens Gyldenstjernes fredspolitik. Stemningen i det øvrige rigsråd o Folkestemningen i Danmark. Catharina af Lauenburg fremsætter den svenske regerings synspunkter på Koldinghus Svensk diplomatisk virksomhed B. De nordiske lande og Lifland s Det russiske overfald på ordensstaten Narvafarten. De lif-

6 IX landske stænders henvendelse til Danmark. Hertug Johans virksomhed i Reval. Christoffer v. Munichhausen krydser hans planer. Danske aspirationer i Estland. Det liflandske gesandtskabs ringe resultat i Danmark; Johan Friis contra Barby. Lubecks planer. Danske forhandlinger med Munichhausen. Dansk gesandtskab til Lifland og Rusland efterår Det polske parti får overvægten i Lifland Resultatet af det danske gesandtskab. Sveriges stilling til Danmarks liflandske politik. Hertug Erik og Danmark. * C. Danmark og Lothringen s De pfalzisk-lothringske praktikker. Christine af Lothringens vanskelige forhold i 1550erne. Dansk-lothringske forhandlinger Landflygtige Svenskere tilbyder Christine hjælp til Sveriges erobring; Herbart v. Langens planer; eventuelt også angreb på Danmark med støtte fra Ditmarsken. Christine arbejder for fred mellem Frankrig og Spanien. Forhandlingerne med Danmark holdes gående Christine præsident for fredsforhandlingerne mellem Frankrig og Spanien efterår Rygter om lothringske praktikker 1558; ængstelse i Danmark. Peder Oxe i tiden nærmest efter flugten fra Danmark. Dansk frygt for Lothringen. Christine vender hjem til Lothringen D. Danmarks forhold til de habsburgske lande og Frankrig s Forholdet til de habsburgske magter i 1550erne. Vestmagternes krige forstyrrer søfarten; planer om danske flåderustninger. Danmarks gode forhold til begge de krigsførende parter. E. Danmark og Hansestæderne s Christian III. bekræfter ikke Hanseaternes privilegier efter grevefejden. De interimistiske tilstande udnyttes til en national dansk handelspolitik. Forhandlinger med Hanseaterne Den nationale handelspolitiks mænd. Christoffer Valkendorf i Bergen. Bedre vilkår for den danske kornexport. Ringe hensyntagen til Hanseaternes klager. F. Sundtoldpolitik s Nederlandenes anerkendelse af sundtolden Sundtolden i 1540erne. Udvidelse af varetoldens område ca Forsøg på at omgå sundtolden. Nye forhøjelser af tolden. Tønde- og skriverpenge. IX. Danmarks udenrigspolitik A. Dansk-svensk spænding 1559 s Gustaf Vasas frygt for Danmarks politiske planer ved årsskiftet Hertug Erik ønsker diplomatisk og militær forberedelse af en krig med Danmark. Dansk ængstelse for svensk angreb i for-

7 året Sverige under Ditmarskerkrigen. Det danske rigsråds frygt for Sverige; dansk sendelsetil Gustaf Vasa. Den gensidige mistænksomhed. Fredsstemningen overvejende i begge lande. Gustaf Vasa beder Frederik II opgive de tre kroner. Dansk afvisning. Svenske planer om udsoning med Lothringen. Dansksvensk spænding i efteråret Dansk frygt for lothringsk angreb i begyndelsen af B. Lothringske praktikker Peder Oxe s Christine af Lothringens håb om at blive statholderinde i Nederlandene skuffes. Hendes hjemrejse til Lothringen. Genoptagelse af planerne mod de nordiske riger. Granvellas afsløringer o. nytår Herbart v. Langen forelægger ny plan til Sveriges erobring; Christines og Peder Oxes tilbageholdenhed overfor ham. Sverige og Lothringen. Peder Oxe i Lothringen; hans forgæves forsøg på udsoning med den danske konge. Peder Oxe foreslår sidst i 1559 hertuginden at angribe Danmark Frederik II genoptager sidst i 1559 bestræbelserne for forlig med Lothringen; Peder Oxe synes at have virket for ægteskab mellem Frederik II og Renata af Lothringen. Dansk frygt for et Peder Oxe-kup i foråret Peder Oxes planer i foråret 1560 kan ikke klarlægges. Christine af Lothringen og den Grumbachske kreds. Christine overtager 1560 sin søster Dorotheas krav på de nordiske riger. Christine ønsker kejserens autorisation af overenskomsten med Dorothea. Kejser Ferdinands afvisning. Christines planer Mordet på Uexkull. Lothringske planer mod Sverige. Tilbud fra Christoffer af Oldenburg og Grumbach og hans venner. Resultatet af undersøgelsen. C. Nyt dansk-svensk konfliktstof 1560 s Fortsættelse af våbenstriden. Øsel stifts overdragelse til hertug Magnus Hans landgang på Øsel forår Kong Gustaf går 1559 over til en mere aktiv politik i Lifland. Samarbejde mellem hertugerne Erik og Johan bag kong Gustafs ryg. Kong Gustafs liflandske politik Hertug Magnus's udvidelseslyster og nederlag. Den danske regerings tilbageholdenhed. Hertug Eriks frieri til dronning Elisabeth. Adolf af Gottorps frieri til Elisabeth. Gustaf Vasasfrygt for en dansk-lybsk tilnærmelse. D. Traktaten med Hansestæderne 1560 s Dansk-hanseatiske forhandlinger i København aug Oprettelsen af toldstationen i Nyborg Jens Mogensen tolder i Helsingør 1560; skarpere kontrol; tolden skal erlægges i rosenobler. Odensemødet juni-juli Recessen af 25. juli. Handelsrettighedernes gensidige karakter. Traktatens norske afsnit. Fælles norsktysk front mod Hollænderne. Nederlandske klager. Traktatens danske afsnit. Bestemmelser vedrørende sundtolden; Hanseaterne

8 XI anerkender sund- og bælttolden. Sund- og bælttoldtariffen af 15. dec Stædernes anerkendelse af de danske kontrolforanstaltninger. Traktatens ratifikation. Erik Rosenkrantz i Bergen. Frederik II.s syn på traktaten. Rigsråderne og handelspolitikken; flere af dem store forretningsmænd. Jens Mogensen og Odenseforhandlingerne. E. Voxende handels politisk selvhævdelse. Strid med Nederlandene og Hamburg s Grundlæggelsen af det danske fyrvæsen; Jens Mogensens virksomhed. Toldstrid med Nederlandene. Fyrpengene. Forhandlinger med Nederlandene. Gottorpske skibe toldpligtige i Øresund fra Den skarpe kurs i finansstyrelsen 1562 mærkes også ved sundtolden. Frederik II.s søret. Søretskommissionens mænd. Hamburg fortrænges fra Islandshandelen; svovlmonopolet 1560; Loitzerne og svovlexporten fra Island. Strid med Hamburg om kornudførslen på Elben Planer om elbtold. Erik Rosenkrantz's forslag om at tage told af den engelske trafik på Rusland nord om Norge. Gnidninger i forholdet til England. Den norske tømmerordning af 31. aug Nederlandenes forsyning med træ truet. Forhandlinger med Nederlandene Forhøjelse af tyskølsisen Bohuslenfiskeriet sikres Norske og Danske. Hovedsynspunkter i handelspolitikken. F. Frederik II.s ægteskabsprojekter Forsøg på at indkredse Sverige s Frederik II.s forhandlinger med grev Gunther og Jflrgen v. Holle i Odense juli Frederik II.s udenrigspolitiske planer. Grev Giinthers sendelse til Lothringen. Fr. v. Dohnas og grev Gunthers forgæves forsøg på at vinde Grumbach. Planer om at hjemkalde Peder Oxe. Rygter om lothringske praktikker ved årsskiftet Forbindelse mellem Lothringen og Ditmarsken? Filip II tager afstand fra praktikkerne mod Danmark forår Grev Gunthers ankomst til Lothringen trækker ud. Jørgen Lykke skal på gesandtskabsrejse til Frankrig forberede et ægteskab mellem Frederik II og Maria Stuart. Frederik II beder den franske regering arrestere eller udvise Peder Oxe. Frederik II opgiver frieriet til Maria Stuart. Grev Gunthers forhandlinger i Lothringen juli Frederik II mødes med grev Gunther i Segeberg i okt. Peder Oxes virksomhed Danmarks ydrepolitiske situation i sidste halvdel af Henrik Rantzau søger at få Frederik II til at stræbe efter kejserkronen. Grev Gunthers og Paul v. Saras forhandlinger i Lothringen marts-april Paul v. Saras sendelse til Lothringen i juli. Modstrid mellem de danske og de. lothringske kilder til de dansk- lothringske forhandlinger. Planer om udsoning med Peder Oxe. Frederik II.s forhandlinger med kidnapperen Mangelmann. Christine af Lothringens svar til Paul v. Sara.

9 XII Henrik Rantzau tilråder Frederik II at afbryde forhandlingerne med Lothringen. Grev Gunthers sidste sendelse til hertuginde Christine på rigsdagen i Frankfurt dec. 1562; brud med Lothringen. Frederik II.s tilfredshed med grev Gunther; hans rådgiveres mistillid til greven. Bruddet med Lothringen et politisk nederlag for Frederik II. Svensk tilnærmelse til Lothringen Frederik II.s habsburgske ægteskabsplaner Ro i Lothringen Peder Oxes lothringske godser. Oversigt over Danmarks forhold til vest- og mellemeuropæiske magter De enkelte personligheders ansvar. G. Stigende dansk-svensk rivalitet i Lifland. Bristende dansksvenske forhandlinger s Sveriges erhvervelse af Reval og Estland Magnus's vanskelige stilling; magten på Øsel går over til en dansk statholder. Voxende dansk aktivitet i Lifland; Mogens Gyldenstjernes fald. Svensk-dansk spænding efter den svenske besættelse af Reval. Fortsat svensk fremgang i Lifland; det svenske tilbud til Magnus. Dansk-svenske forhandlinger i København i aug Kong Eriks proposition på herredagen i Jonkoping i okt. Forhandlinger i København jan.-febr Lars Knutssons sendelse til København i maj. Forhandlinger i København aug.-sept. Erik XIV.s forbud mod Narvafarten af 25. april Svensk traktat med Rusland i juni. Forhandlinger om Sonnenburgs overgivelse til Danmark i aug. Modsætning mellem Frederik II og rigsrådet under forhandlingerne med Svenskerne i aug.-sept. Erik XIV kalder sine gesandter hjem. H. Svensk modsætning til Polen og Liibeck s Danmarks traktat med Rusland af 7. aug Polen gennemtvinger ordensstatens opløsning (28. nov. 1561). Polen kommer i krig med Rusland. Hertug Johans polske ægteskab. Efter Sveriges besættelse af Pernau ønsker Polen forbund med Danmark (1562). Strid mellem Sverige og Liibeck om Narvafarten Liibeckerne forhandler i Stockholm om Narvafarten og Hanseaternes privilegier i Sverige. Forhandlingernes resultatløshed. /. Foran krigen s Ulfelds og Jacob Brockenhuus's sendelse til Sverige jan Frederik II.s stemninger i begyndelsen af Tilbageholdelsen af det svenske gesandtskab i febr. 1563; fordelingen af ansvaret derfor. Johan Friis's svaghed. Forhandlinger mellem Johan Friis og Sten Eriksson Leijonhufvud i marts; deres forsøg på at hindre krigen. Baggrunden for Frederik II.s aggressive politik. Begyndende danske rustninger. Afgørende beslutninger på et møde af danske og holstenske råder i påsken; de enkeltes standpunkt. Frederik II.s krigslyst. Kongen træffer aftaler med de tyske krigsøverster i maj. Hertug Adolfs og hertugdømmernes stilling. For-

10 XIII bundet med Liibeck i juni. Forsøg på at drage andre Hansestæder ind i forbundet mislykkes. Forsøg på at vinde Sveriges stænder for Danmark. Folkestemningen i Danmark. Den svenske regering reagerer kun langsomt på begivenhederne i Danmark. Sammenstødet ved Bornholm. Lars Knutssons sidste sendelse til Danmark; Erik XIV vil ikke stå som den angribende part og søger på grund af striden med hertug Johan at forhale brudet. Den danske krigserklæring. J. Fremmed mægling. Rostockmødet 1563 s Enkedronning Dorothea påkalder i febr August af Sachsens mægling. Møde mellem kurfyrstinde Anna og landgrev Vilhelm af Hessen. Filip af Hessen beder Frederik II frigive de svenske gesandter og tilbyder mægling mellem Danmark og Sverige. Frederik II.s afvisning. Kurfyrst August og Filip af Hessen tilbyder de nordiske konger mægling 28. maj. Augusts og Filips motiver. Afstanden hindrer August i at øve virkelig indflydelse på dansk politik. Mæglingens ringe udsigter. Frederik II modtager mæglingen, men vil ikke standse hærens opmarch. Erik XIV modtager mæglingen. De mæglende fyrsters gesandter mødes i Rostock. Rantzauernes indflydelse; den danske delegation. Danmarks ringe forhandlingsvilje. Peder Skram vil ikke give den svenske delegation lejde til at passere Østersøen, men henviser den til kong Frederik. Ringe svensk forhandlingsvilje. Konferencen strander. X. Slutning s Bilag s Register s. 523.

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen 1618-1648 Europa før krigen Religiøse spændinger i Europa siden reformationen i 1500 tallet Katolicismen

Læs mere

En lus mellem to negle

En lus mellem to negle Henning S0by Andersen En lus mellem to negle Dansk-norsk neutralitetspolitik 1801-1807 ODENSE UNIVERSITETSFÖRLAG Indhold Forord 11 Indledning 13 I Beslutningstagerne og beslutningsprocessen i Danmark 1801-1807

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

SVENSKEKRIGE OG ENEVOLDSMAGT

SVENSKEKRIGE OG ENEVOLDSMAGT Palle Lauring SVENSKEKRIGE OG ENEVOLDSMAGT (1648-1683) FOTOGRAFIER AF LENNART LARSEN OG INGA MED FLERE AISTRUP DET SCHØNBERGSKE FORLAG KØBENHAVN 1970 INDHOLD Christian IV dør 5 Otto Sperlings skildring

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Hvorfor måtte Danmark afstå Norge til Sverige i 1814? Michael Bregnsbo

Hvorfor måtte Danmark afstå Norge til Sverige i 1814? Michael Bregnsbo Hvorfor måtte Danmark afstå Norge til Sverige i 1814? Michael Bregnsbo Dansketideneller 400-årsnatten 1380-1814 Union 1380: Valdemar Atterdag, konge af Danmark, død 1375. Valdemars datter: Margrethe, gift

Læs mere

Historisk Bibliotek. Christian den 4. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Christian den 4. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Christian den 4. Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Lars Groth Serieredaktør: Henning Brinckmann & Lars Groth Læs

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

08. Berg-Bjerggården. Anden Generation. Tredje Generation

08. Berg-Bjerggården. Anden Generation. Tredje Generation 08. Berg-Bjerggården 1. Hans Christensen. Han blev gift med Ved ikke. Hans død 8-nov-1899. 2. i Jørgen Hansen Bjergmand f. 16-jun-1689. Anden Generation 2. Jørgen Hansen Bjergmand, f. 16-jun-1689. Han

Læs mere

KAMPEN OM ØSTERSØEN. Et bidrag til nordisk søkrigshistorie på Carl X Gustafs tid Af FINN ASKGAARD

KAMPEN OM ØSTERSØEN. Et bidrag til nordisk søkrigshistorie på Carl X Gustafs tid Af FINN ASKGAARD KAMPEN OM ØSTERSØEN Et bidrag til nordisk søkrigshistorie på Carl X Gustafs tid 1654-60 Af FINN ASKGAARD Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck København 1974 Indholdsfortegnelse Fortale. 5 Forfatterens forord

Læs mere

1. Karen Marie Hansen, f. 9 okt 1890 i Ishøj, døbt 11 jan 1891 i Ishøj Kirke, d. 19 jan 1961 i Tyvelse, begravet på Tyvelse Kirkegård.

1. Karen Marie Hansen, f. 9 okt 1890 i Ishøj, døbt 11 jan 1891 i Ishøj Kirke, d. 19 jan 1961 i Tyvelse, begravet på Tyvelse Kirkegård. 1 of 6 2012-09-05 19:29 Slægtsforskning Ole's mormor's aner 1. Karen Marie Hansen, f. 9 okt 1890 i Ishøj, døbt 11 jan 1891 i Ishøj Kirke, d. 19 jan 1961 i Tyvelse, begravet på Tyvelse Kirkegård. Hun blev

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du...

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du... Historiefaget.dk: Tidlig enevælde Tidlig enevælde Europa 1695 I Danmark indførtes enevælden omkring 1660. Den nye styreform gjorde Frederik 3. og hans slægt til evige herskere over Danmark. De var sat

Læs mere

Königsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten "Zum finsteren Stern".

Königsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten Zum finsteren Stern. Königsburg Königsburg er en af adskillelige borge, som Erik af Pommeren lod bygge eller udbygge i årene 1414-1415, da han blev konge. Det var et led i kampen om Hertugdømmet Slesvig. Flere af dem har vel

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta.

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta. Historiefaget.dk: Den Store Nordiske Krig Den Store Nordiske Krig foto Den Store Nordiske Krig var den sidste af svenskekrige i danmarkshistorien. Danmark stod denne gang på vindernes side, men kunne dog

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

Recessen om reformationen af 30. oktober 1536

Recessen om reformationen af 30. oktober 1536 Recessen om reformationen af 30. oktober 1536 Christian 3. indførte Reformationen ved en lov, som blev vedtaget af Rigsdagen i 1536, og den blev i 1537 fulgt op af Kirkeordinansen, som gav regler for kirkens

Læs mere

Efterslægt Henrich Abrahamsen

Efterslægt Henrich Abrahamsen Efterslægt Henrich Abrahamsen 1. generation 1. Henrich Abrahamsen, søn af Abraham Andersen og Trinike Hansdatter, blev født den 10 Mar. 1708 i Fåborg, Sallinge, Svendborg, døde den 8 Nov. 1778 i Fåborg,

Læs mere

Efterslægt Abraham Henrichsen

Efterslægt Abraham Henrichsen Efterslægt Abraham Henrichsen 1. generation 1. Abraham Henrichsen, søn af Henrich Abrahamsen og Kirstine Geertsdatter, blev født den 6 Okt. 1733 i Fåborg, Sallinge, Svendborg, døde den 2 Dec. 1810 i Fåborg,

Læs mere

Opgaver til Kongeriget

Opgaver til Kongeriget Født i 1577 på Frederiksborg Slot død i 1648 på Rosenborg Slot. Konge af Danmark-Norge 1588-1648. FAMILIE Søn af Frederik 2. af Danmark-Norge (1534-1588) og Sophie af Mecklenburg (1557-1631). Gift 1. gang

Læs mere

JENS ALBINUS I WILLIAM SHAKESPEARES RICH ARD III UNDERVISNINGSMATERIALE

JENS ALBINUS I WILLIAM SHAKESPEARES RICH ARD III UNDERVISNINGSMATERIALE JENS ALBINUS I WILLIAM SHAKESPEARES RICH ARD III UNDERVISNINGSMATERIALE Indholdsfortegnelse: 1. William Shakespeares Richard III 2. Rosekrigerne 3. Stykkes handlingsgang 4. Karakterer 1. William Shakespeares

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Belgiens regenter 1384-1520 OM BELGIEN S GRÆNSER GENNEM TIDERNE. Kilde: Kronologisk Belgienshistorie. aner\nov.2012 Side 1

Belgiens regenter 1384-1520 OM BELGIEN S GRÆNSER GENNEM TIDERNE. Kilde: Kronologisk Belgienshistorie. aner\nov.2012 Side 1 OM BELGIEN S GRÆNSER GENNEM TIDERNE Kilde: Kronologisk Belgienshistorie. aner\nov.2012 Side 1 OM BELGIENS REGENTER 1384-1419 Philip den Dristige Philip den Dristige var født den 17.jan 1342 som den yngste

Læs mere

Efterslægt Jacob Zachariasen

Efterslægt Jacob Zachariasen Efterslægt Jacob Zachariasen 1. generation 1. Jacob Zachariasen, søn af Zacharias Jacobsen og Anne Larsdatter, blev født den 4 Apr. 1802 i Ørslev, Vends, Odense, døde den 18 Feb. 1858 i Assens, Båg, Odense,

Læs mere

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU.

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU. Danmark er et monarki, hvor der bor ca. 5,4 millioner mennesker. Mere end en million er under 17 år. Ligeledes er mere end en million over 60 år. Med andre ord er der ca. 3 millioner mennesker i den erhvervsaktive

Læs mere

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. følgende: At vi alle har en forståelse og indsigt i, hvordan vores forfædre

Læs mere

BILAG. til. Forslag til Rådets afgørelse

BILAG. til. Forslag til Rådets afgørelse EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 27.5.2016 COM(2016) 303 final ANNEX 1 BILAG til Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en aftale mellem Den Europæiske Union og Republikken Filippinernes regering

Læs mere

Torstenssonkrigen. Årsager. fakta. Fakta. Øresundstolden. Beslutningen tages. Invasion. kort. Modoffensiv. Koldberger Heide. vidste. Vidste du, at...

Torstenssonkrigen. Årsager. fakta. Fakta. Øresundstolden. Beslutningen tages. Invasion. kort. Modoffensiv. Koldberger Heide. vidste. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

Vikar-Guide. Lad eleverne læse teksten og besvare opgaverne. De kan enten arbejde enkeltvis eller i små grupper.

Vikar-Guide. Lad eleverne læse teksten og besvare opgaverne. De kan enten arbejde enkeltvis eller i små grupper. Fag: Historie Klasse: 6. klasse OpgaveSæt: Hvem var Christian d. 4.? Vikar-Guide 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Christian d. 4. og tag en snak med dem om det. Fortæl evt. hvad du ved

Læs mere

Historie 9. klasse synopsis verdenskrig

Historie 9. klasse synopsis verdenskrig Historie synopsis 2 2. verdenskrig I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den 2. verdenskrig. Mere konkret spørgsmålet om årsagerne til krigen. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU.

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU. Danmark er et monarki, hvor der bor ca. 5,4 millioner mennesker. Mere end en million er under 17 år. Ligeledes er mere end en million over 60 år. Med andre ord er der ca. 3 millioner mennesker i den erhvervsaktive

Læs mere

Liste som omhandlet i aftalens artikel 3 DEL I RETSAKTER, SOM OMHANDLET I EØS-AFTALEN, DER ÆNDRES VED TILTRÆDELSESAKTEN AF 16.

Liste som omhandlet i aftalens artikel 3 DEL I RETSAKTER, SOM OMHANDLET I EØS-AFTALEN, DER ÆNDRES VED TILTRÆDELSESAKTEN AF 16. 404 der Beilagen XXII. GP - Staatsvertrag - Anhänge Dänisch (Normativer Teil) 1 von 89 BILAG A Liste som omhandlet i aftalens artikel 3 DEL I RETSAKTER, SOM OMHANDLET I EØS-AFTALEN, DER ÆNDRES VED TILTRÆDELSESAKTEN

Læs mere

Christian III, Peder Oxe og herredagen i 1557

Christian III, Peder Oxe og herredagen i 1557 Christian III, Peder Oxe og herredagen i 1557 KONGELIGE UDRENSNINGER FØR ET TRONSKIFTE AF FREDE P. JENSEN Når dette klassiske tema her tages op til fornyet undersøgelse, skyldes det, at diskussionen derom

Læs mere

Generation IX Ane nr. 630/631

Generation IX Ane nr. 630/631 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Peder A. Hjerm og Kirsten Enevoldsdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Anders Pedersen & Ida Christensdatter Enevold G. Hemmeth

Læs mere

Vejledning til underviseren

Vejledning til underviseren Vejledning til underviseren Der er i alt 6 undervisningsforløb, som henvender sig til 7.-9. klasse. Undervisningsforløbene kan bruges direkte som de står, eller underviseren kan tilføje/plukke i dem efter

Læs mere

Liste som omhandlet i aftalens artikel 3 DEL I RETSAKTER, SOM OMHANDLET I EØS-AFTALEN, DER ÆNDRES VED TILTRÆDELSESAKTEN AF 16.

Liste som omhandlet i aftalens artikel 3 DEL I RETSAKTER, SOM OMHANDLET I EØS-AFTALEN, DER ÆNDRES VED TILTRÆDELSESAKTEN AF 16. BILAG A Liste som omhandlet i aftalens artikel 3 DEL I RETSAKTER, SOM OMHANDLET I EØS-AFTALEN, DER ÆNDRES VED TILTRÆDELSESAKTEN AF 16. APRIL 2003 Det led, der henvises til i artikel 3, stk. 2, skal indsættes

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Aner til Anders Peter Andersen

Aner til Anders Peter Andersen 1. generation 1. Anders Peter Andersen, søn af Arbejdsmand Karl Peter Andersson og Karen Marie Larsen, blev født den 29 Jul. 1876 i Gjerning sogn, Houlberg Herred, 1 blev døbt den 30 Jul. 1876 i Hjemmet,

Læs mere

De enevældige konger

De enevældige konger A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Recessen om reformationen af 30. oktober 1536

Recessen om reformationen af 30. oktober 1536 Recessen om reformationen af 30. oktober 1536 Efter Grevens Fejde (1534-1536) gennemførte Christian 3. (1503-1559) reformationen i Danmark ved recessen (loven) af 30. oktober 1536. Reformationen var overgangen

Læs mere

Rådstuearkiver og deres brug Indlæg om rådstuer efter pjece af Ole Degn Statens Arkiver 1994

Rådstuearkiver og deres brug Indlæg om rådstuer efter pjece af Ole Degn Statens Arkiver 1994 Rådstuearkiver og deres brug Indlæg om rådstuer efter pjece af Ole Degn Statens Arkiver 1994 Grundlag for købstaden Fra katolicisme til protestantisme Chr.3 1537 Chr. 4 købstadsforordning 1619 Frederik

Læs mere

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne.

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Vikingetiden 1. Fælles gennemgang: Start med at spørge eleverne hvad de ved om vikingetiden. De har helt sikkert hørt en del om den før. Du kan evt.

Læs mere

09. Hansen,Stevning-Christensen,Svenstrup. Anden Generation

09. Hansen,Stevning-Christensen,Svenstrup. Anden Generation 1. Hans Jepsen, f. 1707 i Stolbro. Han blev gift med Anne Jørgensdatter, 1745, f. i Stevning. Hans død 1799. 2. i Christen Hansen f. 10 sep 1754. ii Ellen, f. 1746. iii Anne Marie, f. 1750. Anden Generation

Læs mere

Aner til Husmand Poul Christian Kondrup Madsen

Aner til Husmand Poul Christian Kondrup Madsen 1. generation 1. Husmand Poul Christian Kondrup Madsen, søn af Husmand & Slagter Mads Christensen Greve og Marie Cathrine Hansdatter, blev født den 9 Apr. 1855 i Vindblæs Sogn, Gjerlev Herred, 1 blev døbt

Læs mere

Efterslægt Karen Pedersdatter

Efterslægt Karen Pedersdatter Efterslægt Karen Pedersdatter 1. generation 1. Karen Pedersdatter blev født på en ukendt dato, døde før 5 Nov. 1686 i Kundby, Kundby, Holbæk, og blev begravet den 5 Nov. 1686 i Kundby, Kundby, Karen giftede

Læs mere

I Dronningen og hendes efterkommere

I Dronningen og hendes efterkommere 1. I Dronningen og hendes efterkommere 3 I Dronningen og hendes efterkommere 1. Margrethe II, Danmarks Dronning. Født den 16. april 1940 på Amalienborg, København, Danmark. Bor på Amalienborg, København.

Læs mere

2. verdenskrig i Europa

2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet den 5. maj 1945. Krigsudbrud Den 1. september

Læs mere

4) Nordisk union Dronning Margrethe d. 1 og Kalmarunionen.

4) Nordisk union Dronning Margrethe d. 1 og Kalmarunionen. Fortællingen om Danmarks historie Vi følger den eventyrlige Danmarkshistorie fra de ældste tider til nutiden i 20 fortællinger hver med sit tema. De væsentligste emner i Danmarks lange historie forbindes

Læs mere

02. Jacobsen, Himmark 1. Jacob Jürgensen, f Han blev gift med Ellen Jacobs. Jacob død Børn: 2. i Jürgen Jacobsen Anden Generation 2.

02. Jacobsen, Himmark 1. Jacob Jürgensen, f Han blev gift med Ellen Jacobs. Jacob død Børn: 2. i Jürgen Jacobsen Anden Generation 2. 1. Jacob Jürgensen, f. 1607. Han blev gift med Ellen Jacobs. Jacob død 1690. 2. i Jürgen Jacobsen Anden Generation 2. Jürgen Jacobsen. Han blev gift med Ved ikke, d. 1715. 3. i Jacob Jürgensen. ii Ellin,

Læs mere

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 31. marts 2005 (OR. en) AA 23/2/05 REV 2 TILTRÆDELSESTRAKTAT: SLUTAKT UDKAST TIL RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER

Læs mere

Reformationen. i Sønderjylland/Slesvig. Elevhæfte

Reformationen. i Sønderjylland/Slesvig. Elevhæfte Reformationen i Sønderjylland/Slesvig Elevhæfte Indledning Reformationen i Sønderjylland/Slesvig Her kan du læse historien om en spændende og turbulent periode i Danmarks og Tysklands historie:indførelsen

Læs mere

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 31. marts 2005 (OR. en) AA 2/2/05 REV 2 TILTRÆDELSESTRAKTAT: TRAKTAT UDKAST TIL RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER

Læs mere

KRONPRINS FREDERIK OG HANS REGERING

KRONPRINS FREDERIK OG HANS REGERING KRONPRINS FREDERIK OG HANS REGERING 1797-1807 BIDRAG TIL DANMARK-NORGES INDEN- OG UDENRIGSKE HISTORIE OMKRING BEGYNDELSEN AF DET 19. AARHUNDREDE AF AXEL LINVALD I. BIND STYRELSEN OG DENS MÆND ØKONOMISK

Læs mere

A N E T A V L E F O R S V E N D A A G E T H E S T R U P

A N E T A V L E F O R S V E N D A A G E T H E S T R U P 1. SVEND AAGE THESTRUP, født 30 Okt 1915 i Faksevej 1, Karise by og s., Præstø a., døbt 19 dec 1915 i Karise kirke, Præstø a., stilling maskinsmed, Karise, død 25 Jan 1984 i Køgevej 44, Karise by og s.,

Læs mere

Aner til Maren Madsen

Aner til Maren Madsen 1. generation 1. Maren Madsen, datter af Gårdmand Mads Christensen og Mette Christensdatter, blev født den 1 Mar. 1851 i Dalbyover Sogn, Gjerlev Herred, 1 blev døbt den 13 Mar. 1851 i Hjemmet, døde den

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Optakten til reformationen. Renæssancen Verden bliver større Afladshandel

Optakten til reformationen. Renæssancen Verden bliver større Afladshandel Reformation Optakten til reformationen Den lutherske reformation Luthers biografi og den lutherske reformations forløb Teologiske hovedtemaer i den lutherske reformation Den schweiziske og sydtyske reformation:

Læs mere

Side 1 af 5. Efterkommere af: Jens Lauridsen. 1st Generationer. 2nd Generationer (Børn) 3de Generationer (Børnebørn)

Side 1 af 5. Efterkommere af: Jens Lauridsen. 1st Generationer. 2nd Generationer (Børn) 3de Generationer (Børnebørn) Side 1 af 5 1st Generationer 1. døde på en ukendt dato. Han giftede sig med Karen Pedersen. Børn af og Karen Pedersen 2. Ane Marie Christensen [Lauridsen] blev født den Maj 22 1879 i S.Lyngvig og døde

Læs mere

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Da Stauning døde i maj 1942, overtog Vilhelm Buhl statsministerposten. Den 2. september 1942 holdt han en radiotale, hvis indhold kom til at præge resten

Læs mere

Quiz-spørgsmål historiedysten 2016

Quiz-spørgsmål historiedysten 2016 3.-4. klasse: Christian 4. og kongerigets første koloni, Trankebar (40 spørgsmål) Barndom 1) Hvornår levede Christian 4.? Han lever endnu For 400 år siden* For 1500 år siden 2) Hvorfor havde Frederik 2.,

Læs mere

BILAG. til det ændrede forslag. til Rådets afgørelse

BILAG. til det ændrede forslag. til Rådets afgørelse EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.9.2016 COM(2016) 552 final ANNEX 2 BILAG til det ændrede forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse og midlertidig anvendelse af lufttransportaftalen mellem Amerikas

Læs mere

FOR FLAGET OG FLÅDEN OM MARINENS PERSONEL OG DETS VIRKE 1943-45. Forord af Hans Christian Bjerg.

FOR FLAGET OG FLÅDEN OM MARINENS PERSONEL OG DETS VIRKE 1943-45. Forord af Hans Christian Bjerg. FOR FLAGET OG FLÅDEN OM MARINENS PERSONEL OG DETS VIRKE 1943-45 Forord af Hans Christian Bjerg. Udgivet af Søværnet 1995 Indholdsfortegnelse Forord ved overarkivar H. C. Bjerg 11 I. Indledning. 17 Af kommandør

Læs mere

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

BILAG til. Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen om visse aspekter af lufttrafik mellem Den Europæiske Union og Republikken Peru

BILAG til. Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen om visse aspekter af lufttrafik mellem Den Europæiske Union og Republikken Peru DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 3.6.2010 KOM(2010)264 endelig BILAG til Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen om visse aspekter af lufttrafik mellem Den Europæiske Union og Republikken

Læs mere

Johnny Thiedecke. For Folket. Oplysning, Magt og vanvid i Struensee-tidens Danmark. Pantheon

Johnny Thiedecke. For Folket. Oplysning, Magt og vanvid i Struensee-tidens Danmark. Pantheon Johnny Thiedecke For Folket Oplysning, Magt og vanvid i Struensee-tidens Danmark Pantheon Indholdsfortegnelse Forord i I. Det danske samfund ca. 1700-1770 Land og folk 8 Landbefolkningen 10 De forskellige

Læs mere

Kildehenvisningsrapport 1

Kildehenvisningsrapport 1 Kildehenvisningsrapport 1 1. Anders Hans Andersen - Kirkebog. 1. Anders Hans Andersen [113] 2. CPR, Det Centrale Personregister. Om CPR-området Siden 1924 har der eksisteret en systematisk registrering

Læs mere

BKI nr 37 af 27/08/1954 Offentliggørelsesdato: 04-11-1954 Udenrigsministeriet. Den fulde tekst

BKI nr 37 af 27/08/1954 Offentliggørelsesdato: 04-11-1954 Udenrigsministeriet. Den fulde tekst BKI nr 37 af 27/08/1954 Offentliggørelsesdato: 04-11-1954 Udenrigsministeriet Den fulde tekst Bekendtgørelse om en mellem Danmark og Folkerepublikken Tyskland afsluttet overenskomst om udbringelse af personer

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

En dragthistorie fra renæssancens Herlufsholm.

En dragthistorie fra renæssancens Herlufsholm. En dragthistorie fra renæssancens Herlufsholm. Dorothy Jones Christian Gyldenstjerne var elev på Herlufsholm Skole helt fra skolens start. Hans far var rigsråd Mogens Gyldenstjerne, en meget nær ven af

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Det danske Gesandtskab i Washington

Det danske Gesandtskab i Washington Udgiverselskab for Danmarks nyeste Historie i Det danske Gesandtskab i Washington 1940-1942 Henrik Kauffmann som uafhængig dansk gesandt i USA 1940-1942 og hans politik vedrørende Grønland og de oplagte

Læs mere

Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER CIG 1/12

Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER CIG 1/12 1796 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Protokoll in dänischer Sprachfassung (Normativer Teil) 1 von 10 KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER Bruxelles, den 14. maj

Læs mere

SLUTAKT. AF/ACP/CE/2005/da 1

SLUTAKT. AF/ACP/CE/2005/da 1 SLUTAKT AF/ACP/CE/2005/da 1 AF/ACP/CE/2005/da 2 De befuldmægtigede for: HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE, PRÆSIDENTEN FOR DEN TJEKKISKE REPUBLIK, HENDES MAJESTÆT DANMARKS DRONNING, PRÆSIDENTEN FOR FORBUNDSREPUBLIKKEN

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Temaer Overlevelse i det fremmede Emigration (udvandring) til Danmark? Bosætning i Danmark? Vilkår og betingelser. Spiloplæg Den unge huguenot

Læs mere

Aner til Agathe Line Hansen

Aner til Agathe Line Hansen 1. generation 1. Agathe Line Hansen, datter af Daglejer Jørgen Hansen og Karen Dorthe Larsen, blev født den 21 Okt. 1870 i Ejby Sogn, Vends Herred, 1 blev døbt den 14 Dec. 1870 i Hjemmet, døde den 17 Sep.

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Husby Hole Grønnestrand

Husby Hole Grønnestrand Medlemmerne af DM-seniorklub Århus var den 19. maj 2008 inviteret på forårsudflugt til Jammerbugten med ophold ved en række spændende lokaliteter undervejs. Dagen startede i regnvejr, men vejret udviklede

Læs mere

Ugebrevet A4's traditionsrige nytårsquiz

Ugebrevet A4's traditionsrige nytårsquiz Ugebrevet A4's traditionsrige nytårsquiz - 2017 Find din indre spåmand! Her er quizzen for 2017 Det er nu, du skal vise, at du har fingeren på pulsen og ved, hvad der sker. Se, om du kan svare rigtigt

Læs mere

Kilde 2 FN-pagten, 1945

Kilde 2 FN-pagten, 1945 Kilde 2 FN-pagten, 1945 Den 26 juni 1945 blev FN-pagten underskrevet i San Francisco af 50 lande. Nedenstående uddrag viser noget om formålet med dannelsen af FN, samt hvorledes de to vigtigste organer,

Læs mere

Oprøret ved Kalø. et rollespil om magt i middelalderen. I Jylland er bondeoprøret slået ned. Bønderne er vendt desillusionerede hjem til Djursland,

Oprøret ved Kalø. et rollespil om magt i middelalderen. I Jylland er bondeoprøret slået ned. Bønderne er vendt desillusionerede hjem til Djursland, Oprøret ved Kalø et rollespil om magt i middelalderen I Jylland er bondeoprøret slået ned. Bønderne er vendt desillusionerede hjem til Djursland, bekymrede for deres fremtid og den straf, der er pålagt

Læs mere

UDKIG HISTORIEKANON HISTORIEKANON: REFORMATIONEN FRA TALLET REFORMATIONEN

UDKIG HISTORIEKANON HISTORIEKANON: REFORMATIONEN FRA TALLET REFORMATIONEN UDKIG HISTORIEKANON FRA HISTORIEKANON: Mange var begyndt at stille spørgsmål til den katolske kirke og mente at paven i Rom gik for vidt, da han sendte sine afladshandlere ud for at skaffe midler til bygningen

Læs mere

Ole Bjørn Kraft. Frem mod nye tider. En konservativ politikers erindringer 1945-47. Gyldendal

Ole Bjørn Kraft. Frem mod nye tider. En konservativ politikers erindringer 1945-47. Gyldendal Ole Bjørn Kraft Frem mod nye tider En konservativ politikers erindringer 1945-47 Gyldendal Indhold Forord s. 5 Forsvarsminister i befrielsesregeringen Frihedens første dage s. 13 Et møde i den konservative

Læs mere

Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig

Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig Skriv dagbog fra fronten, som om du var en dansksindet soldat i tysk tjeneste under 1. verdenskrig. Baggrund Da Danmark tabte den 2. Slesvigske Krig

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Slægten. Slægten 1. Slægten 2. Slægten 3. Slægten 4

Slægten. Slægten 1. Slægten 2. Slægten 3. Slægten 4 Slægten Dane Slægten Slægten 1 Helleberg, Maria: Den hellige Knud (2005) En voksen Valdemar Dane ser ved kong Knud den Helliges skrinlæggelse i 1109 tilbage på tiden som viking i England, mødet med Knud,

Læs mere

Napoleons historie fortalt med mønter

Napoleons historie fortalt med mønter Napoleons historie fortalt med mønter Af Franck Petersson. rigs mest kendte konge, Louis XIV. Napoleons far var af lavadelen, og Napoleon var nr. 4 i en børnefl ok på 11, hvoraf tre døde som små. Heraf

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER. Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) CIG 1/12

KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER. Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) CIG 1/12 KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) CIG 1/12 Vedr.: Protokol om den irske befolknings betænkeligheder med hensyn til Lissabontraktaten

Læs mere

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse.

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse. Aastrup 1400 Hovedgården kan følges tilbage til 1400-tallet, hvor familien Bille ejede den Aastrup hovedgård eksisterer samtidig med resterne af landsby Aastrup til 1562. Erik Krabbe opførte nordfløjen

Læs mere