OBM5574 Industribuen, Ejby sogn, Vends herred, tidl. Odense amt. Sted nr

Transkript

1 OBM5574 Industribuen, Ejby sogn, Vends herred, tidl. Odense amt. Sted nr Kampagne: KUAS nr /OBM-0052 Beretning for forundersøgelsen af et kvadratmeter stort areal, der skulle udlægges til parkeringsplads, udført af arkæolog Michael Lundø Jakobsen for Odense Bys Museer i november. Ved undersøgelsen fremkom spredte bopladsgruber, der på baggrund af et sparsomt keramikinventar dateres til ældre romersk jernalder. Ansvarlig museumsinspektør er Mogens B. Henriksen.

2 ABSTRACT 2 UNDERSØGELSENS FORHISTORIE 2 ADMINISTRATIVE DATA 2 TOPOGRAFI, TERRÆN OG UNDERGRUND 3 MÅLESYSTEM 3 ØVRIGE DATA 3 UDGRAVNINGSMETODE 3 UNDERSØGELSENS RESULTATER 4 FREMTIDIGT ARBEJDE PÅ STEDET 4 ANLÆGSLISTE 5 ANLÆGSBESKRIVELSE 7 FUNDLISTE 11 FUNDBESKRIVELSE 12 TEGNINGSLISTE 13 FOTOLISTE 14 Abstract Forundersøgelse af et kvadratmeter stort areal forud for byggemodning. Ved forundersøgelsen fremkom spredte bopladsgruber i den sydøstlige del af feltet, hvor terrænet falder en smule ned mod industribuen. På baggrund af den sparsomme keramik dateres gruberne til ældre jernalder generelt og kan dermed være helt eller delvist samtidig med bebyggelsen mod syd. Ud over de forhistoriske gruber fremkom spor efter de middelalderlige agersystemer i form af nærmest nord-syd orienterede agerrener, der lå med en afstand på m. Undersøgelsens forhistorie Forud for anlæggelsen af en parkeringsplads i industrikvarteret i den nordlige udkant af Ejby, 30 km vest for Odense, forundersøgte Odense Bys Museer et kvadratmeter stort areal. Det berørte areal ligger umiddelbart nord for en allerede undersøgt lokalitet (OBM4924), hvor der blev registreret tætte bebyggelsesspor i form treskibede huse og gruber fra førromersk og ældre romersk jernalder. Det var derfor muligt, at der på nærværende areal også ville kunne påtræffes jordfaste fortidsminder. Derudover er der blot 180 meter mod sydøst registreret to svært overpløjede gravhøje fra yngre stenalder, så et vist indslag af stenalderaktivitet kunne ligeledes ikke udelukkes. Et væsentligt element for forundersøgelsen var dermed at få afgjort, hvorvidt bebyggelsen mod syd fortsatte ind på nærværende areal, eller om bopladsområdet kunne afgrænses. Administrative data 3/6-: Museet kontakter rådgivende arkitekt og ingeniørfirma Fjordhauge og Lauridsen, der på vegne af bygherre (Strandmøllen A/S, Industribuen 12, 5592 Ejby) ansøger om tilladelse til at bygge en kvm stor parkeringsplads m.h.p en arkæologisk forundersøgelse af det berørte areal (Museumslovens 26 og 27). 23/6-: Museet modtager en oversigtstegning fra den rådgivende ingeniør ang. projektet. 23/6-: Museet kontakter rådgivende ingeniør og foreslår en forundersøgelse af et kvm stort areal (Museumslovens 26) under henvisning til, at der antagelig vil påtræffes jordfaste fortidsminder på arealet, og at disse er omfattet af museumslovens /7-: Rådgivende ingeniør og bygherre udbeder sig om et budget for en arkæologisk forundersøgelse (Museumslovens 26). 22/7-: Museet kontakter rådgivende ingeniør for supplerende oplysninger inden udarbejdelsen af budgettet. 28/7-: Rådgivende ingeniør kontakter museet med oplysninger om, at mulden allerede er afrømmet på det berørte areal, da det har været brugt til traktortræk og beder museet besigtige arealet for dermed at spare forundersøgelsen.

3 30/9-: Efter besigtigelse ved museumsinspektør Mogens Bo Henriksen af det "muldafrømmede" areal blev det klart, at arealet på ingen måde var muldafrømmet, og rådgivende ingeniør kontaktes og underrettes om dette, ligesom de endnu en gang gøres opmærksom på den formodede fortidsminder, der er omfattet af museumslovens 27 og der foreslås igen en forundersøgelse af arealet (Museumslovens 26). 13/10-: Rådgivende ingeniør kontakter museet og udtrykker bygherres utilfredshed under henvisning til deres opfattelse af den tilstrækkelige muldafrømning. 13/10-: Museet kontakter rådgivende ingeniør og henviser til tidligere korrespondance af 30/9- og oplyser rådgivende ingeniør, at en forundersøgelse altid er frivillig, men at museet ønsker et skriftligt afslag af samme og oplysning omkring opstartsdato for anlægsarbejdet. 3/11-: Efter telefonisk aftale fremsender museet budget for en arkæologisk forundersøgelse til bygherre og KUAS (Museumslovens 26). 16/11-: Bygherre accepterer budget for forundersøgelsen og oplyser, at de selv stille entreprenør til rådighed hvorfor udgifterne til dette trækkes ud af budgettet. 24/11-: Arealet frigives til anlægsarbejde under henvisning til Museumslovens 27. Topografi, terræn og undergrund Selve det berørte areal ligger på sydsiden af et nu svært erkendbare plateau (se T3), der i dag er gennemskåret af den fynske motorvej. Arealet fremstod ved ankomsten som meget jævnt med et mindre fald i koten fra nordøst mod sydvest, ligesom terrænet også faldt en smule fra vest mod øst. Først i undergrundsniveau kunne højdeforskellen fornemmes, idet der mod syd havde været en kraftig terrænregulering, og undergrundsniveauet blev først nået ca 1 meter under nuværende muldniveau. Undergrunden bestod gulbrunt let sandet eller sandet ler. Målesystem Alle fyldskifter blev indmålt med GPS af typen Trimble 5700 i system 34 Jylland/Fyn af museets landmåler, museumstekniker Allan Larsen. GPS en opnår via GPSnet en nøjagtighed på under 2 cm. i planet og 3 cm. i koten. Øvrige data Udgravningen påbegyndtes Torsdag d. 19/11- og afsluttedes den følgende mandag. Daglig udgravningsleder var arkæolog Michael Lundø Jakobsen. Vejret under udgravningen var overskyet med byger og iagttagelsesforholdene gode. Forud for undersøgelsen var det øverste muldlag fjernet. Inden undersøgelsen havde området været brugt til traktortræk, hvilket undergrunden også flere steder bar præg af. Søgegrøfterne blev trukket med en minigraver påmonteret en 1,5 bred skovl. Maskinen var indhentet fra TS-Byg og udgifterne hertil afregnedes direkte mellem bygherre og entreprenør. Bygherre på projektet er Strandmøllen A/S Strandvejen 895, 2930 Klampenborg. Ansvarshavende museumsinspektør er Mogens Bo Henriksen. Udgravningsmetode Muldafrømningen blev foretaget med en lille gravemaskine påmonteret en 1,5 m bred skovl. Grøfterne blev orienteret omtrent nordøst-sydvest og udlagt med en afstand på omkring 20 meter. Alle anlæg blev streget op med skovl, markeret med en gul pind og herefter anlægsnummereret. Anlæg der ikke umiddelbart kunne afskrives som recente har fået en beskrivelse i forhold til fyld i fladen. Lavningerne blev alle tømt, da der kunne være tale om lavninger med kulturlag. Gruber af forhistorisk karakter blev snittet, for at få et overblik over deres udseende og karakter samt indhold af oldsager. Anlæg er beskrevet i profil men ikke tegnet. Opmåling blev foretaget med GPS af typen Trimble 5700 i system 34 Jylland/Fyn af arkæolog Michael Lundø Jakobsen. GPS en opnår via GPSnet en nøjagtighed på under 2 cm. i planet og 3 cm. i koten. Der blev taget enkelte oversigtsfotos samt detailfotos af oldsager.

4 Undersøgelsens resultater I alt blev der undersøgt 910 kvadratmeter af det samlede areal på ca kvadratmeter, hvilket svarer til en dækningsgrad på omkring 10 % - se T1. Ved undersøgelsen blev der registreret 20 nummererede anlæg, der kan opdeles i: Fire bopladsgruber, hvoraf de to kan dateres til ældre romersk jernalder. Seks agerrener, der stammer fra de middelalder- eller efter reformatoriske agersystemer. En naturlige lavninger, der ikke indeholdt forhistorisk kulturlag, men opfyld fra nyere tid. Tre udgravningstekniske anlæg, der udgøres af søgegrøfter til den arkæologiske undersøgelse. De resterende anlæg udgøres alle af recente drængrøfter eller lignende. Der blev i alt hjemtaget tre fundnumre i form af to løsfundne redskaber (x1), der dateres til yngre stenalder. De to resterende fundnumre udgøres af keramik, hvoraf x3 udgøres af et randskår, der ud fra Albrechtsens kartypologi dateres til ældre romersk jernalder. Ved undersøgelsen blev der påtruffet spredte bopladsgruber. To af gruberne indeholdt keramik af ældre romertids karakter, og de to fundtomme gruber antages med forbehold at være fra samme periode. Foruden de jordfaste spor fra ældre romersk jernalder, blev der også opsamlet to flintredskaber i form af en formodet buekniv og en skraber, der begge dateres til yngre stenalder. Ved nærværende undersøgelse blev det altså muligt, at få afgrænset bopladsområdet fra lokaliteten OBM4924, der ligger omkring 100 m mod syd. Derforuden blev det også påvist, at området er blevet periodevis besøgt i den yngre stenalder, hvilket de to overpløjede gravhøje (Sb. 3 og 4) mod sydøst også vidner om. Det er værd at bemærke, at I et større perspektiv bidrager lokaliteten til at forstå det overordnede billede af bebyggelsesmønstret på oldtidens Fyn. Et negativt fundresultat bidrager således med viden om, hvor oldtidens mennesker ikke har bosat sig. Dermed er det muligt at danne sig et klarere overblik over, hvor mulige lokaliteter kunne befinde sig i landskabet, samt at få organiseret, adskilt og sammenholdt kendte lokaliteter. Dermed øges kendskabet til oldtidens samfund på Fyn væsentligt, og bidrager dermed til at fastlægge det fortidige, geografiske Danmarkskort. Fremtidigt arbejde på stedet Lokaliteten opfattes som totalt undersøgt, men de spredte fund i området gør dog, at det ved nyt anlægsarbejde også vil være fornuftigt med en arkæologisk forundersøgelse. Odense Bys Museer d

5 Anlægsliste Anlæg Hovedgruppe Undergruppe Datering Fase Tegn. Indgår i Består af Kampagne: A Udgravningstek Søgegrøft Nutid-Nutid nisk B Naturfænomen Naturfænomen Udateret C Grube Grube Oldtid D Vandteknisk anlæg Dræn Nyere tid ( )- Nutid E Dyrkningsspor Agerrene Middelalder- Efterreforma torisk tid ( ) F Naturfænomen Lavning Udateret G Udgravningstek Søgegrøft Nutid-Nutid nisk H Grube Grube Ældre Romersk Jernalder J Grube Grube Ældre Romersk Jernalder K Grube Grube Ældre Romersk Jernalder L Vandteknisk anlæg Dræn Nyere tid ( )- Nutid M Afgrænsning Grøft Nyere tid ( )- Nutid N Naturfænomen Naturfænomen Udateret O Dyrkningsspor Agerrene Middelalder- Efterreforma torisk tid ( ) P Dyrkningsspor Agerrene Middelalder- Efterreforma torisk tid ( ) Q Naturfænomen Naturfænomen Udateret R Udgravningstek Søgegrøft Nutid-Nutid nisk S Dyrkningsspor Agerrene Middelalder- Efterreforma torisk tid ( ) T Dyrkningsspor Agerrene Middelalder- Efterreforma torisk tid ( ) U Dyrkningsspor Agerrene Middelalder- Efterreforma

6 torisk tid ( )

7 Anlægsbeskrivelse Kampagne: A Udgravningsteknisk, Søgegrøft, Nutid-Nutid 2 meter bred, nordøst-sydvest orienteret søgegrøft. Undergrunden bestod af gulbrunt let sandet eller sandet ler. Muldtykkelsen varierede mellem 10 cm mod nord og op mod 50 cm mod syd i en naturlig lavning. B Naturfænomen, Naturfænomen, Udateret I fladen fremstod anlægget irregulært og afrundet. 25x40 cm med længderetningen orienteret nordøst-sydvest. Fyldet i fladen bestod af lysgråt let sandet ler. Metode: Anlægget blev snittet med skovl nordøst-sydvest. Set fra sydøst og profilet dybdemålt. Snitbeskrivelse: I profil er der blot tale om et 2 cm tykt nedsivningslag. Tolkning og datering: Anlægget tolkes som et naturfænomen. C Grube, Grube, Oldtid I fladen fremstod anlægget let ovalt. 85x90 cm med længderetningen orienteret nordøst-sydvest. Fyldet i fladen bestod af lysgråt og mørkegråt let sandet ler. Metode: Anlægget blev snittet med skovl nordvest-sydøst. Set fra nordøst og profilet dybdemålt. Snitbeskrivelse: I profil har anlægget lodrette sider og en irregulær bund. Fyld som i fladen. Dybde på 55 cm. Tolkning og datering: Grube af usikker funktion, sekundært opfyldt med kulturjord. Kan ikke dateres nærmere end oldtid. D Vandteknisk anlæg, Dræn, Nyere tid ( )-Nutid Drængrøft, ikke undersøgt. E Dyrkningsspor, Agerrene, Middelalder-Efterreformatorisk tid ( ) Nærmest nord-syd orienteret agerren. Ikke undersøgt yderligere. F Naturfænomen, Lavning, Udateret

8 Lavningsfænomen i bunden af søgegrøft A. Fyldet bestod af homogent, mørkegråt sandet ler. Lavningen blev bortgravet, og herunder sås spredte fordybninger med vådbundsaflejringer. Der sås ingen tegn på kulturpåvirkning af lavningen. Ved snit i vådbundsfordybningerne trak vandet strakt ind. G Udgravningsteknisk, Søgegrøft, Nutid-Nutid 2 meter bred, nordøst-sydvest orienteret søgegrøft. Undergrunden bestod af gulbrunt let sandet eller sandet ler. Især mod syd i en naturlig lavning var undergrunden meget sandet. Muldtykkelsen varierede mellem 10 cm mod nord og op mod 100 cm mod syd i en naturlig lavning, hvor der var blevet fyldt op i moderne tid. H Grube, Grube, Ældre Romersk Jernalder I fladen fremstod anlægget nærmest rektangulært. 120x150 cm med længderetningen orienteret nordvest-sydøst. Anlægget afgrænses mod vest af søgegrøften. Fyldet i fladen bestod af mørkegråt let sandet ler. Metode: Anlægget blev snittet med skovl nordvest-sydøst. Set fra nordvest og profilet dybdemålt. Snitbeskrivelse: I profil har anlægget afrundede sider og en flad bund. Fyld som i fladen. Dybde på 30 cm. Tolkning og datering: Grube af usikker funktion, sekundært opfyldt med kulturjord. I området er der gruber fra ældre romersk jernalder og anlægget dateres med forbehold som sådan. J Grube, Grube, Ældre Romersk Jernalder I fladen fremstod anlægget nærmest rektangulært. 60x120 cm med længderetningen orienteret nordvest-sydøst. Fyldet i fladen bestod af mørkegråt let sandet ler. Metode: Anlægget blev snittet med skovl nordøst-sydvest. Set fra sydøst og profilet dybdemålt. Snitbeskrivelse: I profil har anlægget afrundede sider og en flad bund. Fyld som i fladen. Dybde på 10 cm. Ved snit fremkom et ganske lille skår af jernalderkarakter, og grubens ene halvdel blev tømt. Tolkning og datering: Grube af usikker funktion, sekundært opfyldt med kulturjord. I området er der gruber fra ældre romersk jernalder og anlægget dateres med forbehold som sådan. X2: Sideskår, uornamenteret, Oldtid-Ældre Jernalder K Grube, Grube, Ældre Romersk Jernalder I fladen fremstod anlægget irregulært. 130x200 cm med længderetningen orienteret nordvest-sydøst. Anlægget afgrænses mod vest og øst af søgegrøften. Fyldet i fladen bestod af mørkegråt let sandet ler. Metode: Anlægget blev snittet med skovl nordvest-sydøst. Set fra sydvest og profilet dybdemålt. Snitbeskrivelse: I profil har anlægget skrånende sider og en flad bund. Fyld som i fladen. Dybde på 40 cm. Ved snit fremkom et randskår (x3) af ældre romertids karakter og anlæggets nordlige halvdel tømtes. Tolkning og datering: Grube af usikker funktion, sekundært opfyldt med kulturjord. På baggrund af randskåret dateres gruben til ældre romersk jernalder. X3: Randskår, Ældre Romersk Jernalder-Ældre Romersk Jernalder L

9 Vandteknisk anlæg, Dræn, Nyere tid ( )-Nutid Drængrøft, ikke undersøgt. M Afgrænsning, Grøft, Nyere tid ( )-Nutid Grøft af ukendt funktion, der kan være tale om en agerren. Grøften skæres af et moderne dræn. Grøften blev snittet nordøst-sydvest. Set fra sydøst. I profil havde grøften en helt flad bund og en dybde på 8 cm. Fylden var heterogen undergrundsmateriale opblandet med lysgråt let sandet ler. N Naturfænomen, Naturfænomen, Udateret Nedsivningslag, ikke undersøgt yderligere. O Dyrkningsspor, Agerrene, Middelalder-Efterreformatorisk tid ( ) Nærmest nord-syd orienteret agerren. Ikke undersøgt yderligere. P Dyrkningsspor, Agerrene, Middelalder-Efterreformatorisk tid ( ) Nærmest nord-syd orienteret agerren. Ikke undersøgt yderligere. Q Naturfænomen, Naturfænomen, Udateret Nedsivning ikke undersøgt yderligere. R Udgravningsteknisk, Søgegrøft, Nutid-Nutid 2 meter bred, nordøst-sydvest orienteret søgegrøft. Undergrunden bestod af gulbrunt let sandet eller sandet ler. Muldtykkelsen varierede mellem cm. Undergrunden var stærkt sammenkørt i grøftens nordlige del.

10 S Dyrkningsspor, Agerrene, Middelalder-Efterreformatorisk tid ( ) Nærmest nord-syd orienteret agerren. Ikke undersøgt yderligere. T Dyrkningsspor, Agerrene, Middelalder-Efterreformatorisk tid ( ) Nærmest nord-syd orienteret agerren. Ikke undersøgt yderligere. U Dyrkningsspor, Agerrene, Middelalder-Efterreformatorisk tid ( ) Nærmest nord-syd orienteret agerren. Ikke undersøgt yderligere.

11 Fundliste Fun d Materiale Genstand Datering Anlæg Kampagne: X1 Flint Forarbejdet flint Neolitikum- Ældre Bronzealder X2 Keramik / oldtid Sideskår, uornamenteret Oldtid- J Ældre Jernalder X3 Keramik / oldtid Randskår Ældre Romersk Jernalder- Ældre Romersk Jernalder K

12 Fundbeskrivelse Kampagne: X1 Neolitikum-Ældre Bronzealder To løsfundne flintredskaber, indmålt med GPS. Det ene stykke er en bladformet skiveskraber lavet på et meget groft afslag. Hele dorsalsiden af afslaget er med cortex og retoucheringen relativ grov. 4,5x7 cm. Det andet stykke er ligeledes et groft afslag med form som en ligebenet trekant. Langs den ene langside ses en grov tilhugning fra ventral mod dorsal siden. På den anden langside en finere retouchering fra dorsal mod ventralsiden. Stykket kan opfattes som en buekniv eller lignende. Stykkerne dateres til neolitikum eller ældre bronzealder. Anlæg: X2 Oldtid-Ældre Jernalder To små ukarakteristiske sideskår i et rødbrunt gods med en tykkelse på 7 mm og en fin magring. Datering: Kan ikke dateres nærmere end oldtid, men er formodentlig ældre jernalder. Anlæg: J X3 Ældre Romersk Jernalder-Ældre Romersk Jernalder Et randskår med en kort, let fortykket afrundet rand. Stykket fremstår i et brunt og sortbrunt gods med en tykkelse på 5-7 mm og en fin magring. Datering: På baggrund af randudformningen dateres keramikken til ældre romersk jernalder. Anlæg: K

13 Tegningsliste Tegnin g Målesto k Type Anlæg Fund Beskrivelse Dato Tegner Kampagne: T1 1:1000 Oversigtstegning Feltoversigt Michael Lundø Jakobse n T2 1:5000 Oversigtstegning Lokalitetsoversigt Michael Lundø Jakobse T3 1:5000 Oversigtstegning Højkantskort n Michael Lundø Jakobse n

14 Fotoliste Film Billede Motiv Anlæg Fund Filmtype Dato Fotograf Kampagne: DB 2831 Detail af flintredskaber x1 digitalt foto Michael Lundø Jakobsen DB 2832 Detail af flintredskaber x1 digitalt foto Michael Lundø Jakobsen DE 5321 Oversigtsbillede, set fra sydøst. digitalt foto Michael Lundø Jakobsen DE 5322 Oversigtsbillede, set fra sydøst. digitalt foto Michael Lundø Jakobsen DE 5323 Detail af randskår x3 digitalt foto Michael Lundø Jakobsen