HOM2329 Kørup, Horsens Vest Industri, Område 1 (2008), Tamdrup sogn, Nim herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr Sb.nr. 154.

Transkript

1 HOM2329 Kørup, Horsens Vest Industri, Område 1 (2008), Tamdrup sogn, Nim herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr Sb.nr Kampagne: KUAS nr /HOM-0009 Bygherrerapport Af Kasper Rind Indhold: UNDERSØGELSENS FORHISTORIE 2 ADMINISTRATIVE DATA 3 TOPOGRAFI, TERRÆN OG UNDERGRUND 3 MÅLESYSTEM 3 ØVRIGE DATA 3 UDGRAVNINGSMETODE 4 UNDERSØGELSENS RESULTATER 5 LOKALITET 1 6 LOKALITET 2 6 LOKALITET 3 7 LOKALITET 4 9 LOKALITET 5 9 LOKALITET 6 10 LOKALITET 7 12 FREMTIDIGT ARBEJDE PÅ STEDET 12 Figur 1. Oversigtskort med forundersøgt området (grønt) og de 7 lokaliteter (gul) med fortidsminder. 1

2 Abstract Horsens Museum har foretaget forundersøgelse af ca. 39 hektar beliggende imellem Vrøndingvej i syd og Kørupvej i nord vest for Horsens. På flere lokaliteter blev der gjort fund af væsentlige kulturhistoriske anlæg i henhold til museumsloven. Anlæggende bestod af stolpehuller, gruber, tekniske anlæg, samt fladedækkende kultur-/aktivitets-lag, som dateres til stenalderen (tragtbæger- og enkeltgrav-kultur) ud fra den fundne keramik Der blev endvidere fundet en mængde flinteafslag, præparationsafslag og et fladhugget flintesegl. Undersøgelsens forhistorie Efter henvendelse fra Horsens Kommune har Horsens Museum fortaget en forundersøgelse af et cirka 39 hektar stort område beliggende imellem Vrøndingvej i syd og Kørupvej i nord. Området er del af en udstykning i henhold til Lokalplan 6 Erhvervsområde Horsens Vest. Ved tidligere udstykninger langs med Vrøndingvej, er der fundet en del fortidsminder. I en omkreds på cirka 1000 meter fra forundersøgte område, er der fundet betydningsfulde fortidsminder fra både stenalder og ældre bronzealder. Figur 2. Oversigt med SBnr. på tidligere fund og udgravninger i området. Copyright Kort & Matrikelstyrelsen 2

3 I 2001 blev der under det nuværende DSV fundet en boplads ved 2 langhuse fra bronzealderen, samt kogestengruber og nedgravninger fra yngre stenalder. (SB 118) Øst for Katrinelund blev der i efteråret 2001 konstateret en større samling stolpehuller og gruber. Nord for stedet blev der udgravet spor efter gentagende aktiviteter, der efterlod større mængede aske og ildskørnede sten. (SB 119, 120) I 2002 fandt man tomten til en langdyse, samt en grube med keramik fra yngre stenalder. (SB 124) Ved Rokær er fundet en langhøj fra yngre stenalder. (SB 98) Ved en større forundersøgelse i 2005 blev der fundet flere lokaliteter med anlæg dateret til stenalder. I 2007 blev der fundet resterne af en velbevaret stendyssetomt. Horsens Museum har ligeledes i forbindelse med en større udgravning på nordsiden af Vrøndingvej og fundet flere huse fra stenalderen, hvoraf nogle havde forsænkede gulve, samt et vældigt kulturlag med en stor mængde keramik fra tragtbægerkultur. Administrative data Bygherre: Horsens Kommune (kontakt Karsten Mølgaard) Arkæologi: Horsens Museums arkæologiske afdeling (Jochen Meyer, Kasper Rind) Maskine: Entreprenørfirmaet Jens Jørgensen a/s, Ydingvej 66, 8752 Østbirk. Tlf (ført af Christian Hedegård) Topografi, terræn og undergrund Fra Vrøndingvej i syd flader terrænet imod nord for igen at hæve sig op imod Kørupvej. Området præges at de glaciale morænebakker med ler aflejringer. En stor del af der undersøgte område består af en lavning med sandaflejring. I den centrale del af lavningen ses der aflejringer med kraftige jernudfældninger og dannelse af al. Den sandede undergrund er overalt lys med stedvis farvning fra diverse udfældninger. På de højere liggende områder består undergrunden af fed gulbrun ler. På overgangen imellem det lave sandede område og ler aflejringerne, ses der flere steder koncentrationer af ral, grus og større sten. Målesystem Til opmåling af søgegrøfter, anlæg og fund er anvendt højpræcisions GPS (Trimble) Øvrige data Alle sagens akter og korrespondancer opbevares på Horsens Museum. De indsamlede data i form af opmålingsdata, digitalefoto og den digitale sagsmappe ligger på Horsens Kommunes server G:/. Indsamlede fund opbevares på Horsens Museums magasiner under sagsnr. HOM Fundliste, anlægsliste og beretning er indskrevet i MUD under sagsnr. HOM

4 Udgravningsmetode Figur 3. Oversigtskort med udlægning af søgegrøfter. Ved forundersøgelsen blev der udlagt søgegrøfter i en omtrentlig nordøst-sydvestlig retning. De steder hvor der fremkom anlæg i form af stolpehuller eller kogestensgruber i søgegrøfterne, blev lavet udvidelser for at klarlægge udbredelse og art. Til afrømning af muldlaget blev afvendt en gravmaskine (914) på bælter, påmonteret en 2 meter bred rabatskovl. Den øverste del af pløjelaget blev bortgravet og overgangsfasen til undergrund afgravet i tynde lag, der gjorde det muligt at se eventuelle delvist ødelagte anlæg allerede i pløjelaget. Der blev gravet 5 til 10 cm ned i glaciale undergrund. De steder hvor der fandtes kulturlag/aktivitetslag stoppede vi afgravning lige over laget. I stedet for lagde vi supplerende søgegrøfter i mellem de eksisterende og kun i de supplerende søgegrøfter blev der gravet til ren undergrund. Udvalgte anlæg blev snittet for at afgøre om der var tale om menneskeskabte anlæg eller naturfænomener. Umiddelbart efter muldafrømningen blev alle tydelige anlæg markeret med manilamærker og med det samme indmålt med GPS. Alle formodede anlæg og andre tegninger blev på sammen måde indmålt med en beskrivende kommentar i GPS en. Opmålingsdata er digitaliseret ved hjælp af ArkDigi og efterbehandlet i MapInfo version

5 Undersøgelsens resultater Figur 4. Oversigtskort med de 7 lokaliteter med væsentlige fortidsminder. Forundersøgelsen viste at der på 7 større lokaliteter findes væsentlige fortidsminder fortrinsvis i form af stolpehuller fra konstruktioner, gruber med keramik, tekniske anlæg. På2 lokaliteter er der store fladedækkende kulturlag/aktivitetslag med forholdsvis mange fund af flinteafslag, præparationsafslag og ornamenteret keramik fra bondestenalder. Figur 5. Ornamenteret keramik fra stenalderen. Foto Kasper Rind 5

6 Lokalitet 1 Figur 6. Lokalitet 1 med markering af de fundne anlæg. Lokalitet 1 (3964 m²) er topografisk afgrænset som et lille næs, hvorfra terrænet falde imod syd, øst og nord. På næsset er der påvist bebyggelse ved fund af stolpehuller og gruber med trækul. Imod nordvest i en lavning er der fundet gruber med indhold af aske og trækul, der knytter sig til aktiviteterne på næsset. Lokalitet 2 Figur 7. Lokalitet 2 med markering af de fundne anlæg. Blå markere udbredelsen af aktivitetlag. 6

7 Lokalitet 2 ( m²) består af en forhøjning med leret undergrund. På toppen der fundet stolpehuller og mindre gruber fra en bebyggelse. På skråningens sydside lige neden for topper er der et fossilt muldlag på 5 til 15 cm tykkelse. I dette lag er der fundet mange genstande, især bearbejdet flint og keramik fra stenalderen. Dette fossile muldlag er tolket som et kulturlag/aktivitetslag fra stenalder. Keramikken daterer aktivitetsperioden til tragtbæger- og enkeltgravskultur (se figur 5). Lokalitet 3 Figur 8. Lokalitet 3 med markering af fundne anlæg. Lokalitet 3 (7536 m²) ligger på en mindre forhøjning i et lavt liggende område bestående af sandet undergrund. Selve forhøjningen er lys kraftigt ler blandet sand. I området er der fundet en del spredte stolpehuller og lysegrå gruber/nedgravninger med trækulsnister, samt flintafslag og et fladhugget flintesegl. Anlæg og fund tyde på menneskelig aktivitet i et område, der er særlig interessant på grund af sin lave og fugtige beliggenhed. 7

8 Figur 9. Den ene side af flintsegl fundet på lokalitet 3. Foto Kasper Rind Figur 10. Modsat side af flintsegl fundet på lokalitet 3. Foto Kasper Rind. 8

9 Lokalitet 4 Figur 11. Lokalitet 4 medmarkering af fundne anlæg. Blå markere udbredelse af aktivitetslag. Lokalitet 4 ( m²) præges, som lokalitet 2, af et større fladedækkende kultur/aktivitetslag ved et fossilt muldlag i en tykkelse på 5 til 15 cm med en høj fundkoncentration, bestående af især flintafslag og keramik. Det fosille muldlag dække langt fra hele lokaliteten. I mod vest er der gruber og trækulsholdige tekniske anlæg med ildskørnede sten. I det nordøstlige hjørne er der fundet en del flintafsalg ved gennemgang af den opgravede muld fra søgegrøfterne. På resten af området blev der fundet stolpehuller, gruber og tekniske anlæg med store mængde aske og ildskørnede sten, der alt sammen vidner om en omfangsrig aktivitet på stedet. Det fossile muldlag dækker over flere anlægsspor, stolpehuller og gruber, hvilket er påvist i de supplerende søgegrøfter. Lokalitet 5 Figur 12. Lokalitet 5 med markering af fundne anlæg. 9

10 På lokalitet 5 (5345 m²) er der fundet en koncentration af nedgravninger med fyld af store mængder aske + trækul og ildskørnede sten. Det vil kræve en videre udgravning af anlæggene for at kunne fastslå deres funktion og datering, samt en formodet sammenhæng med en bebyggelse i området. Da anlæggene ligger helt op til Vrøndingvej, kan en tilhørende bebyggelse topografisk set ligge syd for af Vrøndingvej. Lokalitet 6 Figur 13. Lokalitet 6 med markering af fundne anlæg. Lokalitet 6 ( m²) rummer 5 områder med væsentlige fortidsminder i form af stolpehuller og gruber med fund. De 4 områder ligger spredt rundt om et centralt vådområde hvor der er gjort fund fra stenalderen. Områderne hænger ikke umiddelbart sammen, men kun en videre udgravning af området kan forklare hvordan de forskellige anlæg relatere sig til hinanden. Ved den vestlige afgrænsning af forundersøgelsesområdet er der fundet et større antal udaterede gruber. Karakteren af fyld og afgrænsning, samt løsfund af flinteredskaber og keramik fra markrekognoscering giver en mulig datering fra stenalder til senbronzealder. 10

11 Figur 14. Løsfund fundet igennem tiden på markerne over lokalitet 6. Flintøkser og stenkile. Foto Kasper Rind Figur 15. Løsfund fundet på markerne igennem tiden på markerne over lokalitet 6. Flintøkser og flintbor. Foto Kasper Rind 11

12 Lokalitet 7 Figur 16. Lokalitet 7 med markering af fundne anlæg. På lokalitet 7 (3388 m²) er der blandt andet fundet en 22 meter lang række stolpehuller, som menes at kunne stamme fra et hegnsforløb eller en form for palisade. Rundet hegnet eller palisaden er der fundet flere spredte stolpehuller som stammer fra andre konstruktioner af ukendt funktion. Fremtidigt arbejde på stedet Horsens Museum henstiller at de nævnte 7 lokaliteter friholdes for ødelæggende jordarbejde, da de indeholder fortidsminder af væsentlig karakter. Skal der imidlertid bygges eller fortages jordarbejde på de nævnte lokaliteter, skal der gennemføres en egentlig udgravning før jordarbejde foretages. På det øvrige forundersøgte område menes der ikke at være risiko for at ødelægge væsentlige fortidsminder ved jordarbejde (se figur 1, grøn markering). Skulle der i mod forventning fremkomme fortidsminder eller fund ved eventuel videre jordarbejde, skal Horsens Museum med det samme informeres herom. Bygherre kan i så tilfælde ikke gøres økonomisk ansvarlig i henhold til museumslov 27 stk Horsens Museum d