Naturen på dagsordenen - i nationalparkerne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Naturen på dagsordenen - i nationalparkerne"

Transkript

1 Naturen på dagsordenen - i nationalparkerne Gode råd til alle, som vil arbejde for naturen Danmarks Naturfredningsforening Dansk Ornitologisk Forening Friluftsrådet WWF - Verdensnaturfonden 1

2 Forord De grønne organisationer bag dette hæfte har i de sidste fem år arbejdet aktivt for naturen i nationalparker både lokalt og nationalt. Nu er nationalparkerne kommet. Det er også nu, de skal tage form. Med nationalparkloven har vi mulighed for at være aktive og deltage i udviklingen af noget af den bedste natur, vi har i Danmark. Arbejdet bliver spændende, men bestemt ikke let. Mange interesser er i spil, men nationalparker handler først og fremmest om at styrke naturen og give os rigere muligheder for at opleve det bedste, som dansk natur kan byde på. Med dette hæfte vil vi inspirere alle, der har interesse for naturen, til at indgå aktivt og kvalificeret i arbejdet. Det kan være lokale grønne organisationer, borgere med interesse for naturen, men også nationalparkbestyrelser, embedsfolk i kommuner, lokale politikere og andre. Der er mange måder, man kan spille med i denne proces. Lige fra at stille forslag til forvaltning af nationalparken og til direkte at indgå i praktiske projekter. Hæftet kan også bruges i forbindelse med udvikling af andre naturområder end lige nationalparker. Mange steder arbejder kommuner og staten med at forvalte og etablere andre større sammenhængende naturområder. Også her kan dette hæfte være til inspiration. Hæftet giver en kort, faglig baggrund for en række naturforvaltningsbegreber og på de overordnede processer i forbindelse med etablering og drift af nationalparkerne. Samtidig får du en lang række anbefalinger til, hvordan man kan indgå i arbejdet med den enkelte nationalpark. Disse anbefalinger er nummererede i teksten. Brug hæftet, vær aktiv og konstruktiv til glæde for den danske natur og til glæde for befolkningens naturoplevelser. Danmarks Naturfredningsforening Dansk Ornitologisk Forening Friluftsrådet WWF - Verdensnaturfonden 2

3 Danmarks Nationalparker De danske nationalparker skal først og fremmest give den trængte natur et løft. Det er nødvendigt, for gennem de sidste mange årtier er naturen blevet presset mere og mere. Der er for lidt natur i Danmark. Den natur, vi stadig har, er for spredt og ligger nærmest som små øer i et intensivt opdyrket landskab. Der mangler store sammenhængende naturområder og korridorer, der knytter de enkelte naturområder sammen. 3

4 Naturhensynet skal have højeste prioritet. Det mener jeg også fremgår af lovforslagets bestemmelser om formålet med og hele udvælgelsen af nationalparkerne. Jeg vil derfor også sikre, at naturhensynene får denne høje prioritet i de kommende bekendtgørelser, der skal udgøre grundlaget for de konkrete nationalparker. Tidligere miljøminister Connie Hedegaard. Fra OECD til regeringsinitiativer I 1999 lavede OECD (Organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling) en vurdering af miljøindsatsen i Danmark. Den anbefalede, at vi undersøgte muligheden for at etablere et netværk af naturparker. Regeringen nedsatte i år 2000 et udvalg, Wilhjelm-udvalget, der året efter foreslog at etablere seks større, nationale naturområder. I august 2002 besluttede regeringen at igangsætte 2-3 pilotprojekter på baggrund af Wilhjelmudvalgets rapport. Året efter aftalte Miljøministeriet og Friluftsrådet at sætte i alt syv pilotprojekter i gang, der blev suppleret med yderligere tre såkaldte undersøgelsesområder, foreslået af Friluftsrådet. Lokale borgere satte sig sammen og drøftede, om det ville være en god ide med en nationalpark i netop deres område. I de mange slutrapporter og underrapporter er der mange ideer og forslag til at forbedre og øge naturindholdet i de kommende nationalparker. I 2003 etablerede miljøministeren og Friluftsrådet en bredt sammensat, national følgegruppe for nationalparker, der frem til 2006 koordinerede og fulgte pilotprojektarbejdet tæt. Den 1. oktober 2005 lå der ti rapporter på miljøministerens bord. De beskrev ti forslag til nationalparker: Thy, Læsø, Lille Vildmose, Mols Bjerge, Vadehavet, Møn, Kongernes Nordsjælland, Skjern Å, Åmosen og Det kulturhistoriske landskab Roskilde/Lejre. I juni 2007 blev Lov om nationalparker vedtaget af et stort flertal i Folketinget, og 23 dage senere bestemte miljøministeren sammen med forligskredsen, at Danmarks første nationalpark skulle ligge i Thy. I januar 2008 kom yderligere fire områder til - Mols Bjerge, Skjern Å, Vadehavet og Kongernes Nordsjælland. Det er godt for nationalparksagen, at der er et bredt politisk forlig bag beslutningerne. Du kan finde rapporter fra de mange pilot- og undersøgelsesprojekter, med mange gode ideer til at sikre og skabe mere natur, på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside: søg under pilotprojekter. 4

5 Det vigtigste er naturen I nationalparkloven fastslår 1: Lovens formål er ved oprettelse af nationalparker at skabe og sikre større sammenhængende naturområder og landskaber af national og international betydning. Dermed fastslås og forankres det synspunkt, som skiftende ministre, grønne organisationer, udvalg, følgegrupper m.v. gentagne gange har givet udtryk for: Nationalparkerne er først og fremmest naturprojekter. I nationalparkerne skal den eksisterende natur sikres, men der skal også skabes mere natur, og naturens kvalitet skal styrkes. Parkerne skal tilmed være af en vis størrelse og være af såvel national som international betydning. Nationalparker skal ikke bare være vores nuværende naturområder, hvor man blot tilføjer en bænk og et skilt, og så er den hjemme. Du kan spille en rolle i Danmarks nye nationalparker. På de mange offentlige møder og høringer, der skal gennemføres, kan du give dit besyv med. Dit engagement giver også store glæder. At være med i en proces som den, der skal gennemføres i de kommende år, giver muligheden for være en brik i det spil, der skal ændre Danmark fra at være et lille land, fattig på natur til et land med store, spændende naturområder og korridorer, der knytter nationalparkerne sammen i et grønt netværk. Hvad er en dansk nationalpark? Formålet med de danske nationalparker er ifølge loven at: 1. Skabe og sikre større sammenhængende naturområder og landskaber af national og international betydning 2. Bevare og styrke naturens kvalitet og mangfoldighed 3. Sikre kontinuitet og muligheder for fri dynamik i naturen 4. Bevare og styrke de landskabelige og geologiske værdier 5. Bevare og synliggøre de kulturhistoriske værdier og mangfoldigheden i kulturlandskabet 6. Understøtte forskning og undervisning i områdernes værdier 7. Fremme befolkningens muligheder for at bruge og opleve naturen og landskabet 8. Styrke formidlingen af viden om områdernes værdier og udvikling 9. Understøtte en udvikling til gavn for lokalsamfundet, herunder erhvervslivet, under respekt for beskyttelsesinteresserne, og 10. Styrke bevidstheden om områdets værdier gennem inddragelse af befolkningen i nationalparkens etablering og udvikling. 5

6 De grønne begreber Når det er vigtigt at fastholde nationalparkerne som naturprojekter, er det også væsentligt, at man er enige om, hvad man taler om. Det gælder ikke mindst, fordi vi i Danmark har uendeligt lidt af den oprindelige natur tilbage. Langt hovedparten af det, vi i dag opfatter som natur, er resultatet af tidligere tiders benyttelse. Der er derfor en række definitioner på begreber, som det kan være en god ide at sætte sig ind i, når I skal til at drøfte indholdet af jeres nationalpark. Naturkvalitet Ud fra en biologisk vurdering kan man definere naturkvalitet som et begreb, opbygget af fem elementer: Vildhed, oprindelighed, kontinuitet, autenticitet og specialisering. Den ideelle tilstand, hvor alle fem elementer er maksimalt repræsenteret, findes sandsynligvis ikke i Danmark, da den danske natur næsten overalt er påvirket af mennesket i større eller mindre grad. Et eller flere af elementerne vil derfor som regel være særlig betydningsfulde i de enkelte områder, men ikke dem alle. 6

7 Vildhed er et udtryk for naturens frie udfoldelse uden påvirkning af menneskelige aktiviteter. Det kan fx være vandets og vindens frie dynamik eller vegetationsudviklingen i en urørt naturskov. Fang skønheden i det vilde. Vandreklitten Råbjerg Mile i Vendsyssel er stort set overladt til sig selv og vindens kræfter. I vandreklittens spor dannes næringsfattige klitsøer. Foto: Tao Lytzen. Oprindelighed er graden af uforandrethed i forhold til fx geologi, og om de tilstedeværende arter er naturligt hjemmehørende. Naturtyper, der er kommet uden menneskets påvirkning, er oprindelige, det kan være højmoser, klitheder m.m., hvorimod meget natur netop er et resultat af menneskenes aktiviteter fx. mange heder og overdrev. Kontinuitet betyder en rimelig lang varighed af de tilstedeværende naturprocesser. Hvor oprindelighed altid har en meget lang tidshorisont, kan kontinuitet godt gælde kortere tidsrum. På samme måde kan kontinuitet også være i modstrid med vildhed. Et eksempel på dette er et overdrev, hvor årelang drift med afgræsning er med til at fastholde denne særlige naturtype, hvor den uden afgræsning ville gro til og blive mere vild. I århundreder har kreaturer afgræsset enge, overdrev og strandenge og fremmet en særlig flora og fauna. Ophørte afgræsningen, ville engen og overdrevet ændres totalt. Foto: Lars Gejl. Skrænterne ved de danske kyster, som her ved Lyø sydkyst, er vild natur, der ikke påvirkes af mennesket. Foto: Poul Henrik Harritz. 7

8 Specialisering er et udtryk for, i hvor høj grad en lokalitet rummer unikke, sjældne og/eller stærkt specialiserede arter, naturtyper, strukturer eller andre naturelementer. Mange fåtallige, rødlistede arter på en lokalitet er derfor udtryk for høj biologisk kvalitet. Naturkvalitet er ikke det samme som biodiversitet (se senere afsnit), og det er væsentligt at være opmærksom på, at hverken biodiversitet eller naturkvalitet nødvendigvis er synonymt med mange arter på stedet. Fx er højmoser, lobeliesøer og klitheder naturligt artsfattige, men kan have meget høj naturkvalitet. Klitheder er sjældne i Europa, men almindelige i Vestjylland, som her ved Lodbjerg Klitplantage i Thy. Få arter, men høj naturkvalitet. Foto: Poul Henrik Harritz. Autenticitet er graden af ægthed. En autentisk art er én, som optræder på lokaliteten af egen fri drift. Modpolen er introducerede arter. Autentiske landskaber afspejler områdets historie inkl. menneskelige påvirkninger. Ved naturgenopretning er det autentisk at lade åen selv finde sit nye leje, i stedet for at udgrave de gamle slyngninger som åen engang antog. Den store kobbersneppe kræver helt specifikke forhold i bl.a. vegetationshøjde, før den slår sig ned og yngler. Den er en autentisk art på strandenge, der plejes korrekt. Foto: Poul Reib. Antal gør en forskel Områder med store bestande af orkideer, mængder af rastende bramgæs (som her) eller store bestande af kronvildt er i sig selv værdifulde og har oplevelsesmæssige kvaliteter, der er værd at fremhæve. Foto: Poul Reib. 8

9 Kerneområder og landskabsområder I en nationalpark vil der ofte være naturområder, der er vigtigere end andre områder. De kan passende kaldes henholdsvis kerneområder og landskabsområder. Kerneværdierne i parken Kerneområdernes helt særlige kvaliteter er bl.a. det, der berettiger oprettelsen af den enkelte nationalpark, og det er derfor udgangspunkt for naturens udvikling i nationalparken som helhed. Her skal de specielle og truede arter og naturtyper i særlig grad tilgodeses. Det bør være så store områder som muligt, og er der flere af den type af områder, bør de forbindes til en helhed. De skal være af national eller international interesse eller kunne udvikles til det. I kerneområderne vil man ofte finde vild og dynamisk natur, men også plejet natur i form af enge, overdrev, heder m.m. Besøgende bør have gode muligheder for at opleve den særlige natur i kerneområderne, men beskyttelse går forud for benyttelse. Det betyder, at dele af et kerneområde derfor i givet fald kan planlægges uden adgang, men ofte vil der i kerneområdet være fleksible adgangsforhold, der af hensyn til kerneområdernes flora og fauna kan ændres fra år til år eller efter årstider. Stier, informationstavler og udsigtsplatforme skal give gode oplevelser. Vildtreservatet med klitter og klithede syd for Hanstholm vil blive et af Thy Nationalparks kerneområder. Dele af området skal iagttages på afstand af hensyn til naturen. Foto: Poul Henrik Harritz. 9

10 Landskabet i parken Landskabsområderne udgør de øvrige områder i nationalparkerne og skal forvaltes i sammenhæng med kerneområderne og dermed udvikles til store, sammenhængende landskaber. Natur og landskab skal påvirkes så lidt som muligt, have økologisk sammenhæng og øget biodiversitet. Landskabsområderne skal gennem naturpleje, genopretning og økologiske korridorer støtte kerneområderne og give mulighed for arters spredning. Friluftslivet skal have gode muligheder fx gennem et sammenhængende net af vandre-, cykel- og ridestier, udsigtstårne og primitive overnatningsmuligheder. Biodiversitet Biodiversitet er en mere mundret forkortelse af begrebet biologisk diversitet eller biologisk mangfoldighed. Med biodiversitet forstås mangfoldighed af alle levende organismer i alle former for økosystemer på land såvel som i ferskvand og i havet. Biologisk mangfoldighed omfatter også samspillet mellem arter og deres omgivelser i økosystemer, mikroorganismer og den genetiske mangfoldighed eller arvelige variation, der findes blandt forskellige individer og bestande af samme art (gener og genpuljer). Naturen skal være i højsædet i de danske nationalparker, men også kulturen skal formidles. Kommandørgården på Rømø er ikke blot en del af Nationalmuseet, men fortæller også om sammenhængen mellem Rømø, ældre tiders omfattende hvalfangst og den natur- og kulturhistorie, der er knyttet til naturgrundlaget i denne del af Danmark. Foto: Poul Henrik Harritz. Naturplanen CASE Lone Sondrup er landmand ved Mariager Fjord. Hun var en af de ganske få kvinder, der deltog i Wilhjelmudvalgets arbejde for en bedre og rigere natur. Da hun havde hørt fageksperterne nævne ordet naturplan gang på gang, spurgte hun, hvad det egentlig var for noget. Svaret åbnede nye dimensioner for hende. Naturplaner i landbruget er en øjenåbner af dimensioner. Med dette redskab har vi et bedre overblik over den lille natur på ejendomsniveau. Beskrivelsen af de forskellige naturelementer indgår i handleplaner, som er et brugbart redskab til at håndtere natur og produktion i balance med hinanden. Man får ganske enkelt et større ejerskab til sin natur på bedriften, når man ved, hvad man har!, siger Lone Sondrup, der hurtigt fik udarbejdet en naturplan for sin bedrift. (Citat fra Naturdebatten på Det kan ofte være oplagt at lave naturplaner i samarbejde med lokale grønne ildsjæle, der kan hjælpe landmanden med at fortælle om eksisterende og potentielle naturværdier. 10

11 Naturplan En naturplan er et idékatalog til den enkelte landmand. Planen udarbejdes mellem landmanden og en naturkonsulent. Planen indeholder anbefalinger til, hvordan man kan tage flere hensyn til naturen på sit landbrug. Formålet med naturplanerne er at forbedre forholdene for dyr og planter i landbrugslandet og give landmanden overblik over bedriftens naturelementer. Landmanden får faglig rådgivning om, hvad der konkret kan gøres ved vandhullet, i engen eller langs læhegnet for at skabe bedre forhold for de vilde dyr og planter. Åer og ådale er de naturlige korridorer i et tæt opdyrket Danmark. Foto: Poul Henrik Harritz. En naturplan kan få landmændene til at tage mere hensyn til naturen på deres landbrug. Et væsentligt element er det ejerskab til naturværdierne, som opstår i dialogen enten med konsulenten eller de lokale grønne ildsjæle. Foto: Thyge Nygaard. 11

12 Urskov findes ikke i Danmark, men den urørte naturskov er et godt eksempel på dynamisk natur. Foto: Bert Wiklund. Korridorer naturens egne veje I Danmark er naturen meget opsplittet, og afstanden mellem naturområder, og dermed arter og bestande, er blevet alt for stor. Et af målene med etablering af nationalparker er at bryde denne udvikling og genskabe noget af den tabte sammenhæng. En korridor er en forbindelse mellem arters mulige levesteder. Korridorerne består af strukturer i landskabet, der gør det muligt for de forskellige arter at sprede sig til andre mulige levesteder, og dermed give mulighed for at udveksle gener. Forskellige arter har behov for forskellige typer af korridorer. Små arter har typisk dårlig spredningsevne og har derfor behov for korte afstande til nabobestande. Korridorer kan både være sammenhængende landskabselementer eller en mosaik af småbiotoper, der kan fungere som trædesten i et opbrudt landskab. Dynamisk natur En righoldig natur er et resultat af de mange dynamiske sammenhænge mellem opvækst, tilgroning og henfald. Man skal forestille sig mange forskellige stadier repræsenteret på én gang i en mosaik i både tid og rum. Den intensive udnyttelse af det danske landskab gennem mange århundreder har givet en natur, der er opsplittet, forringet og med en dynamik, der er stærkt påvirket af menneskelig aktivitet. Ofte er områderne fastholdt i samme situation af diverse naturplejeforanstaltninger. De enkelte naturområder er derfor skrøbelige, da de kun kan opretholdes gennem en plejekrævende indsats. Med store sammenhængende naturområder i de kommende nationalparker får vi en mulighed for at skabe en naturnær dynamik, som af sig selv giver en naturlig variation og mangfoldighed, uden at man nødvendigvis skal pleje naturen for at opnå lige den tilstand, man ønsker. Derved opnås også en mere robust og langsigtet sikring af biodiversiteten. Udfordringen vil være i stigende grad at lade naturens egen frie udvikling finde sted. En tilgroning gennem fri succession kan være et dynamisk element, som man med fordel kan supplere med en afgræsning med store græsædere i indhegnede områder. Dermed er det muligt at opretholde store, træløse strandenge, ferske enge m.m. 12

13 Dexter-køer vejer mindre end andre kvægracer og er velegnede til naturpleje på våde arealer. Foto: Thyge Nygaard Plejet natur Men også den plejede natur er et vigtigt element i de kommende nationalparker. Kulturlandskaber med ekstensivt udnyttede arealer indeholder en lang række spændende naturtyper. Naturtyper, som både er meget artsrige, og som er typisk danske. Mange af sådanne naturtyper vil det være hensigtsmæssigt at fastholde gennem forskellige plejeforanstaltninger, og husdyr vil ofte spille rollen som naturplejere. Mange af nutidens mest artsrige naturtyper er skabt gennem et tusindårigt samspil mellem mennesker og natur. Under en langvarig, gradvis kultivering af den dynamiske natur er en lang række arter indvandret i området og har etableret faste vokse- og levesteder i den danske natur. Kategorier for beskyttet natur Den internationale naturbevarelsesorganisation IUCN (World Conservation Union) har opstillet en række kategorier for beskyttet natur. Kategorierne spænder fra strengt beskyttet, urørt natur til løst beskyttede kulturlandskaber. Nationalparker er kategori II IUCN s kategori II er i dette hæfte tilpasset danske forhold. I de fleste tilfælde vil kun kerneområderne i en dansk nationalpark leve op til kravene i IUCN s definition af en nationalpark, der lyder sådan: Naturligt land- eller vandområde, udpeget for at (a) beskytte den økologiske helhed af et eller flere økosystemer for nuværende og fremtidige generationer, (b) udelukke udnyttelse eller erhverv som er skadelig for formålet med udpegningen af området, og (c) skabe et fundament for åndelige, videnskabelige, uddannelsesmæssige og rekreative muligheder, som alle skal være miljømæssigt og kulturelt forenelige. Samspillet mellem land og hav bliver et væsentligt indhold i den foreslåede nationalpark i Vadehavet. Foto: Poul Henrik Harritz. 13

14 Græsrødderne gør en forskel Mange mennesker lærer naturen at kende gennem forskellige former for friluftsliv. Foto: Bert Wiklund. I kan gøre en stor forskel, hvad enten I er aktive i en grøn forening eller arbejder på egen hånd. Jeres viden, engagement og ildhu i samspil med myndigheder og andres indsats er med til at styrke kvaliteten af de danske nationalparker og gør nationalparker til noget nyt i den danske naturforvaltning. Det vil også være naturligt at samarbejde med andre lokale miljø- og naturforeninger, der er aktive i området. Overvej også at etablere et mere formaliseret samarbejde i form af jævnlige møder foreningerne imellem. Er der uenighed, så brug tid på at blive enige, så det er ét samlet forslag, der fremlægges for nationalparkbestyrelsen. Det giver større indflydelse. I kan overveje at invitere andre end natur- og miljøorganisationer. Friluftsliv, sport og andre interesser kan der måske også opnås enighed om. 14

15 Få indflydelse Fra miljøministeren har udpeget en nationalpark, kan det tage op til tre år, før nationalparken er etableret, og den grønne snor klippes. Alene høringsperioderne varer ét år. Selv hvis alt flasker sig, skal I regne med mindst halvandet års arbejde. I kan få indflydelse hele vejen igennem. Men det kan være fornuftigt at skrive sig bag øret, at processen kan deles op i flere faser: Anbefalinger 1 Hold fast i fokus! Det er vigtigt at holde fast i, at hovedformålet med nationalparkerne er naturen. Det er naturen, der skal forkæles og løftes op det er den som skal være i fokus. Det udelukker naturligvis ikke, at de andre elementer fra lovens formål tilgodeses. 2 Tænk visionært! Tænk stort store naturområder, stor diversitet af dyr og planter, store fugletårne, store oplevelser. Nationalparkerne skal give de besøgende store og flotte naturoplevelser, der ikke kan findes andre steder end i nationalparkerne. Tænk gerne for stort fra begyndelsen. Det er godt at have noget at give af hvis det bliver nødvendigt. 3 Søg samarbejde! Find sammen med andre ligesindede mennesker og foreninger. Måske er der nogle, der vil hjælpe jer undervejs uden selv at deltage i møder, men i stedet indgå i en baggrundsgruppe, som I kan kontakte. 4 Vind venner! Ofte er succesraten for en indsats bestemt af kontakter mennesker imellem. Er du på god fod med skovrideren, viceborgmesteren, den lokale landmand eller skovejer så dyrk det! Stik hovederne sammen og fasthold kontakten. Uventede alliancer kan være guld værd til møderne. Uventet gensidig støtte kan være dét, der bryder hul i muren. 5 Fængende formidling! Natur er også noget, pressen interesserer sig for. Jo mere lokal en sag er, jo større interesse i lokalbefolkningen. I bør derfor overveje, om I har oplevet noget, der kan have interesse for avisen, lokal-tv eller nær-radioen. Det kan være en god naturoplevelse, eller en god beslutning til gavn for naturen, I har drøftet og vedtaget undervejs i arbejdet. 6 Vælg jeres kampe med omhu! Hellere stå fast på nogle få og afgørende punkter end at være kendt som dem, der evig og altid bare siger nej. Pressen elsker konflikter. Tænk jer godt om, før I kalder til kamp i en given sag, måske kan konflikten klares på en anden måde. 7 Sæt høje mål arbejd realistisk! Sæt høje mål vær ambitiøs. Men når det ikke er muligt umiddelbart at nå det ambitiøse mål med det samme, så sæt delmål, der peger frem mod det ideelle, og arbejd frem mod det ideelle over en længere årrække. Tag et eller nogle få skridt, hvis ikke andet er muligt og sørg for, at det er muligt at arbejde og forhandle videre efter det/de første skridt. CASE Tre familier, der bor på en ø i Det Sydfynske Øhav, har selv iværksat afgræsning med får på nogle ubeboede holme, der igennem mange år er groet til. Når får og lam slagtes, bliver kødet solgt til andre beboere på øen eller hos økologiske slagtere. Samarbejdet omfatter også kommunen, der stiller en kofærge til rådighed, så dyr kan sejles til og fra de ubeboede holme. Den korte bevoksning giver flere ynglende vadefugle og dermed øget artsdiversitet. Fårene sejles af sted. Foto: Marianne Krag Petersen 15

16 Parken trilles igang Morgenstemning fra Agri Baunehøj. Nationalparker skaber flere besøgende og dermed ofte en bedre økonomi for den lokale befolkning. Foto: Lars Maltha Rasmussen. Når miljøministeren efter politiske forhandlinger med forligskredsen peger på et område som nationalpark, begynder det egentlige arbejde med oprettelse af en nationalpark. Formelt starter processen med en forespørgsel hos de berørte kommuner, som skal give deres tilsagn om samarbejde. Herefter vil ministeren komme med et forslag til nationalparkens formål, målsætning og afgrænsning i form af et udkast til bekendtgørelse. Høringsfasen varer i første omgang fire måneder. Er der fremkommet væsentlige indvendinger i første høringsfase, kan der eventuelt komme en anden høringsfase på fire måneder. I høringsfasen skal I forholde jer til følgende overordnede temaer: Formål og afgrænsning Målsætninger for nationalparkens udvikling Rammer for planlægningen Sammensætningen af nationalparkbestyrelsen Efter en eller to høringsfaser udsteder ministeren en bekendtgørelse for nationalparken. Der etableres en selvejende fond for hver park. Fonden får en bestyrelse og i den skal berørte organisationer være repræsenteret. Bestyrelsen har det økonomiske ansvar og kan købe, forvalte og sælge fast ejendom, købe landbrugsarealer, afholde udgifter til information og oplysning og meget mere. Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, landbruget samt stat og kommune er automatisk repræsenteret i bestyrelsen. Der oprettes også et nationalparkråd hvor organisationer og foreninger og enkeltpersoner med interesse i nationalparken samt erhvervsliv skal være repræsenteret. Mange flere foreninger og enkeltpersoner vil kunne sidde i nationalparkrådet. Det bliver en stor forsamling, men den er vigtig, for det er her, mange af de kreative, gode ideer kan fødes. Den første, store opgave for bestyrelsen bliver at udarbejde en nationalparkplan. Den skal beskrive nationalparkens etablering og udvikling og indeholde beskrivelser af nationalparkens natur-, landskabs- og kulturhistoriske værdier og stille mål op for, hvordan de kan styrkes og udvikles. Planen skal også opstille mål for udvikling af friluftsliv, formidling og erhverv i nationalparken og beskrive, hvordan målene kan indfries. Inden nationalparkplanen kan vedtages, skal det sikres, at lokalsamfundet er blevet hørt og at lokalbefolkningen får mulighed for at komme med forslag og idéer til planen. Dette skal ske ved at sende planen ud til debat i fire måneder. 16

17 Anbefalinger 8 Skyd myterne ned! Der er mange myter om de danske nationalparker. Nogle frygter et aflukket naturreservat, hvor lokalbefolkningen skal gå rundt i folkedragter og med halm i træskoen og skovejere og landbrug er bange for, at de ikke kan overleve på grund af mange restriktioner. Hvis det er muligt, kan det være en god ide at fortælle, at der i arbejdet med nationalparker ikke lægges op til tvang, men derimod til frivillige aftaler med private lodsejere. En nationalpark vil ikke affolke, men befolke lokalsamfundet med nytilflyttere og løfte det økonomisk pga. flere besøgende og overnattende gæster. 9 Find frem til kernen! Find den helt unikke natur i parkforslaget. Det skal i så høj grad som muligt leve op til IUCN s kriterier (se side 13 ). Er der tale om unik og sjælden natur, der lever op til EU s naturbeskyttelsesdirektiver? Er området tilstrækkelig stort? Kan det udvides ud i landskabsområderne? Kan det via korridorer forbindes til andre kerneområder i parken? I hvilken grad kan kerneområdet tåle menneskelig færdsel? Hvis i mindre grad, hvordan kan det så formidles for de besøgende? 10 Arbejd konkret! I denne fase bør I gå foran med helt konkrete mål. Gør det i form af præcise målsætninger, fx I år 2011 skal arealet med rigkær være fordoblet til 45 hektar, eller I år 2020 skal der yngle mindst 75 par viber på engarealerne mellem byen og fjorden. 11 Styrk naturkvaliteten! Se på de enkelte områder i nationalparken i lyset af de begreber og definitioner, du har læst om i dette hæfte. Det kan være en god metode til at afklare, hvilken type forvaltning der giver det største udbytte i et forvaltningsområde. Hvad skal der til for at løfte naturkvaliteten i et område af nationalparken? Vildhed: Er der områder, der er egnede til at udlægge som områder uden pasning og pleje, men blot underlagt naturens egen udvikling og dynamik? Oprindelighed: Er der områder for naturpleje eller andre foranstaltninger, der fx vil frem hæve områdets geologiske historie? Kontinuitet: Er der områder, der i særlig grad har behov for pleje for at fastholde det i et ønsket udviklingsstadie? Autenticitet: Er der områder i nationalparken, der i særlig grad har behov for pleje for at udrydde introducerede eller invasive arter? Specialisering: Er der områder, der skal plejes specielt med henblik på at fremme sjældne og truede arter? Kvantitet: Er der områder, der skal forvaltes på en anderledes måde, så det fremmer antallet også af almindeligere planter og dyr? Korridorer: Hvilke tiltag skal igangsættes for at binde kerneområderne bedre sammen, så forskellige planters og dyrs behov i forhold til spredning imødekommes? Skal der etableres sammenhængende beplantninger og hegn? Skal der etableres trædesten, fx mindre beplantninger eller små vandhuller? 17

18 Anbefalinger 12 Se landskabet! Uden for kerneområderne ligger landskabsområderne. Hvilke naturtyper findes her? Hvordan kan de blive større, og hvordan kan færdsel ske i landskabsområderne? Hvordan kan dele af landskabsområderne udvikles til kerneområde? Det er i landskabsområderne, at der ligger de største muligheder for at forøge naturkvaliteten. Det er også værd at se på naturen og landskabet uden for den kommende nationalparkgrænse. Her kan skabes sammenhæng til den natur, der ikke ligger inden for parkgrænsen, og her kan måske skabes forbindelser til andre nationalparker. 13 Vis visionerne! Det kan være en god ide selv om parken ikke kan ses endnu at invitere nøglepersoner med på tur. Fortæl om jeres ideer for kerne- og landskabsområderne og hvor, I vil have korridorer. 14 Den grønne entreprenør! I har sikkert et hav af ideer til, hvordan parken skal forvaltes. Det er en god ide, selv at gennemføre og måske finansiere mindre projekter. Det kan være nye vandhuller i landskabsområder, etablering af udsigter ind over kerneområder, en oplevelsessti for børn ved nationalparkcenteret, et græsningslaug, der passer et engområde og overdrev eller en økobase, hvor besøgende kan låne eller leje lup, le, kikkert, bestemmelsesbøger m.v. Alt dette skal naturligvis følge nationalparkplanen og aftales med bestyrelsen. Foreningslivet i Dan- CASE mark er under forvandling. Før i tiden meldte man sig ind i en forening, men flere og flere vil hellere yde en konkret indsats. Fugleværnsfonden under Dansk Ornitologisk Forening ejer en række fuglerige naturområder. De fleste af dem bliver passet og plejet af en gruppe frivillige medlemmer, der hellere vil arbejde praktisk end teoretisk. Her er det arbejdsgruppen ved fugleområdet Tryggelev Nor på Langeland, der efter endt arbejde stolt stiller op til fællesfotografering. Foto: Helle Hjort. 18

19 Er der fugtige områder og mose i nationalparken, vil en lille sti af planker betyde, at det bliver muligt at komme til steder, hvor man ellers vil blive pladdervåd. Det er enkelt at lave sådanne plankestier, og det er med til at kanalisere færdslen, så folk følger stien og ikke går rundt på kryds og tværs og dermed forstyrrer meget mere. I mindre vådområder er det en oplagt ide for en arbejdsgruppe af frivillige. Foto: Allan Gudio Nielsen. På flere af Fugleværnsfondens ejendomme er det lokale frivillige arbejdsgrupper, der står for pasning af fugletårn og omgivelser, som her ved Gundsømagle Sø, hvor Bent Bartrum er i fuld gang med leen. Foto: Fugleværnsfonden. 19

20 Se en mår. CASE Danmarks Naturfredningsforening har i flere år bedt sine medlemmer holde øje med, om der er skovmår i de nærmeste skove. Det er sket ved at have tilsyn med en eller flere fælder. Et arbejde, som en enkeltperson ikke nødvendigvis har tid til, men er man flere, går det lettere samtidig med at man får en god skovtur ud af det. Arbejdet foregår sammen med private skovejere, og undersøgelserne danner baggrund for en ny forvaltningsplan for skovmåren (www.dn.dk/dyr). Anbefalinger 15 Grønne og landmænd hjælper hinanden! Ofte bliver de grønne foreninger og landbruget fremstillet som hinandens hovedfjender. En nationalpark vil formodentlig rumme landbrug i sine landskabsområder, og såvel inden for som uden for områderne vil landmænd tænke over deres fremtid. Måske vil dyrkningen blive mere naturnær, ekstensiv og i nogle tilfælde økologisk. Behovet for, at landmanden skal lave en naturplan, bliver en realitet. Hjælp ham med det! Gå sammen med én eller flere landmænd og find frem til, hvordan I kan samarbejde. Landmanden har sine ideer, og I har jeres. I kan fjerne buske og træer fra overdrev og plante skærmende træer og buske foran betonbygningerne og den tidligere gylletank. Landmanden kan lave en sti med jeres hjælp igennem landskabet. 16 Benyt jeres specialviden! Arranger guidede ture, hvis I har tid og overskud. For gæsten er mødet med den lokale ofte noget af det, der gør størst indtryk! Hvis I har speciel viden om bestemte plante- og dyregrupper, så kan I indgå i fx naturovervågningsprojekter. Per Baand fra Danmarks Naturfredningsforening er en lokal ildsjæl med stor viden om Skjern Å. En viden han øser af som guide for mange grupper hvert år. Foto: Nick Leyssac, Danmarks Naturfredningsforening. 20

21 Anbefalinger 17 Aktiv for en dag! Foreningsverdenen ændrer sig. Flere og flere gider ikke længere et traditionelt foreningsmedlemsskab, men mange vil hellere yde noget i form af praktisk arbejde. Gi dem muligheden. Invitér alle til at deltage en dag med at rydde bjørneklo, slå med le, fælde træer, hamre et borde/bænkearrangement sammen. Mulighederne er mange, og det er sjovt at arbejde praktisk også med folk, man ikke har mødt før. Op lille træ mere en 100 mennesker hjalp heden, da Danmarks Naturfredningsforening i Halsnæs arrangerede naturpleje på Melby Overdrev. Foto: Thyge Nygaard. Johannes CASE Bang er ornitolog og frivillig naturaktivist, der ikke blot har været aktiv for en dag. Det er alene på grund af hans indsats, at der nu yngler op mod 90 par hvinænder i Danmark. I 1980-erne begyndte Johannes Bang at sætte kasser op i træerne ved Esrum Sø. Det gav fuld valuta til begrebet at gøre en forskel. Gennem et stædigt og vedholdende, praktisk arbejde med at bygge, opsætte og undersøge et stort antal hvinande-redekasser lykkedes det for Johannes, at få hvinanden til at yngle i det område, der nu bliver nationalpark Kongernes Nordsjælland. En god dialog med det lokale statsskovvæsen er naturligvis også blandt forudsætningerne for det vellykkede resultat. Fotos: Ole Andersen og Kenneth Johansson. 21

22 Anbefalinger 18 Gå ind i driften! De lokale organisationer bør være synlige i arbejdet. Det giver en vis respekt fra samarbejdspartnere og besøgende, hvis de indgår i pleje og drift. Det kan være alt fra maling af fugletårn og genopfriskning af info-skilte til høslæt og kamp mod invasive arter. 19 Kogræsserforeninger! En meget konkret måde at gå ind i driften af en nationalpark er at danne en kogræsserforening. Kogræsserforeninger er et fællesskab om at pleje et areal med græsningsdrift. I stedet for at det er en landmand, som fører tilsyn med dyrene, er opgaven fordelt på medlemmerne, som typisk også deles om vedligeholdet af folde o.l. Til gengæld får medlemmerne kød med god smag og store oplevelser med dyrene, naturen og fællesskabet. Kogræsserforeninger er velegnede til små arealer, hvor tilsynet ellers gør, at græsningen bliver relativt dyrt for landmanden. Igennem de sidste 20 år er mange kogræsserforeninger vokset frem. I dag er der ca. 55 foreninger, og antallet øger støt. Kogræsserforeninger er en god måde at vise, hvad engagerede borgere også kan gøre i en nationalpark. Læs mere om kogræsserforeninger på En kogræsserforenings opgave er bl.a. at føre tilsyn med dyrerne. Til gengæld får medlemmerne kød med god smag og store oplevelser med dyrene, naturen og fællesskabet. Fotos: Mikkel Jungersen. Anbefalinger 20 Husk sammenhængen! Det er nu, tiden er inde til at tænke ens egen nationalpark ind i en større sammenhæng. Hvordan skal korridorer anlægges for at få sammenhæng mellem nationalparken og de større, sammenhængende naturområder uden for parken? Er det muligt at koble forskellige nationalparker sammen gennem korridorer, der også kan anvendes af friluftslivet, så det bliver muligt at vandre fra park til park? Danmarks Naturfredningsforenings afdelinger har arbejdet med landskabelige og naturmæssige sammenhænge i deres Fremtidens Natur i kommunen. Hæfterne er en god måde at konkretisere visioner for natur og landskab. Se mere på Hørsholm4.indd :26:45 22

23 Hvor kan man hente hjælp? Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20, 2100 København Ø. Tlf Mail: Kontaktperson: Nick Leyssac Dansk Ornitologisk Forening Vesterbrogade , 1620 København V. Tlf Mail: Kontaktperson: Michael Borch Grell Friluftsrådet Scandiagade 13, 2450 København SV. Tlf Mail: Kontaktperson: Eigil Larsen WWF Verdensnaturfonden Ryesgade 3F 2200 København N Tlf: Mail: Kontaktperson: Tommy Dybbro Tekst: Poul Henrik Harritz i samarbejde med Tommy Dybbro (WWF Verdensnaturfonden), Michael Borch Grell (Dansk Ornitologisk Forening), Eigil Larsen (Friluftsrådet) og Nick Leyssac (Danmarks Naturfredningsforening). Billeder: Udover de allerede krediterede: S.1 og 24: Jan Skriver, S.3: Lars Malta Rasmussen, S.4 og 12: Mikkel Jungersen, S.6: Kenneth Johansson, S.14: Thyge Nygaard, S.17: Lars Gejl. S.22: Lone Gudiksen Møller. Hæftet kan også downloades fra de fire organisationers hjemmesider: Grafisk design: Lone Gudiksen Møller (Danmarks Naturfredningsforening) Oplag: ekspl. Denne publikation er støttet med Tips- og lottomidler til friluftslivet. 23

24 24 Naturen på dagsordenen - i nationalparkerne Gode råd til alle, som vil arbejde med naturen

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND. en mulighed for dig som lodsejer

NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND. en mulighed for dig som lodsejer NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND en mulighed for dig som lodsejer NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND Hillerød, Gribskov, Fredensborg, Halsnæs og Helsingør Kommuner og Naturstyrelsen har i de sidste

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark Kongernes Nordsjælland Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Mols Bjerge

Bekendtgørelse om Nationalpark Mols Bjerge BEK nr 868 af 27/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 26. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 010-00222 Senere ændringer til

Læs mere

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept. Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur

Læs mere

NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION 1 // NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION

NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION 1 // NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND 1 // NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION VISION NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND Hillerød, Gribskov, Fredensborg, Halsnæs og Helsingør Kommuner og Naturstyrelsen

Læs mere

DU ER MED TIL AT BESTEMME

DU ER MED TIL AT BESTEMME DU ER MED TIL AT BESTEMME Nationalpark Mols Bjerge forventes indviet tidligst i sommeren 2009. Du har allerede nu mulighed for at gøre din indflydelse gældende. Formålet med en nationalpark er at bevare,

Læs mere

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse ... MILJØMINISTERIET.... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse Regeringens forslag til: Ny skovlov og Ændringer i naturbeskyttelsesloven.......... Vi skal beskytte

Læs mere

Friluftsrådet. Friluftsliv på dagsordenen i nationalparkerne! 29 råd til lokale friluftsorganisationer THE DANISH OUTDOOR COUNCIL

Friluftsrådet. Friluftsliv på dagsordenen i nationalparkerne! 29 råd til lokale friluftsorganisationer THE DANISH OUTDOOR COUNCIL Friluftsrådet THE DANISH OUTDOOR COUNCIL Friluftsliv på dagsordenen i nationalparkerne! 29 råd til lokale friluftsorganisationer FRILUFTSRÅDET 2007 Indhold Indhold Forord........................................3

Læs mere

NATIONALPARK VADEHAVET PROJEKTKONSULENT JOHN FRIKKE

NATIONALPARK VADEHAVET PROJEKTKONSULENT JOHN FRIKKE NATIONALPARK VADEHAVET PROJEKTKONSULENT JOHN FRIKKE Indhold Vadehavet / Nationalpark Vadehavet? Historien Loven Geografien Organisationen Økonomien Nationalparkplanen, vision og målsætninger Aktiviteterne

Læs mere

NP Vadehavet. Betydning for turisme-og erhvervsudvikling

NP Vadehavet. Betydning for turisme-og erhvervsudvikling NP Vadehavet Betydning for turisme-og erhvervsudvikling Nationalpark som begreb Kendt fra hele verden Yellowstone -verdens første nationalpark i 1872 Grønlands nationalpark fra 1974 -verdens største med

Læs mere

Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy

Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy .. BIOLOGISK FORENING FOR NORDVESTJYLLAN D Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy Biologisk Forening for Nordvestjylland og Dansk Botanisk Forening har fulgt arbejdet med Nationalpark Thy med

Læs mere

Velkommen til Nationalpark Thy Danmarks største vildmark og første nationalpark. Udeskolenet Vorupør, 19. april 2016

Velkommen til Nationalpark Thy Danmarks største vildmark og første nationalpark. Udeskolenet Vorupør, 19. april 2016 Velkommen til Nationalpark Thy Danmarks største vildmark og første nationalpark. Udeskolenet Vorupør, 19. april 2016 Forventningsafstemning Hensigten er give jer viden om: 1. Hvad en dansk nationalpark

Læs mere

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur NATURSYN Vi arbejder for RASKnatur RASKnatur 2 INDLEDNING Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere. Vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del af naturforvaltningen,

Læs mere

Uddybende notat til ansøgning om Nationalpark Det Sydfynske Øhav.

Uddybende notat til ansøgning om Nationalpark Det Sydfynske Øhav. Bilag 2 Marts 2012 Uddybende notat til ansøgning om Nationalpark Det Sydfynske Øhav. Med udpegningen af de hidtidige fem danske nationalparker er der skabt fokus på nogle af de største og mest karakteristiske

Læs mere

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C.

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Side 1/5 Referat fra 1. møde i det rådgivende udvalg for Den Danske Naturfond Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl. 13.00 16.00 Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Til

Læs mere

Fugleværnsfondens arbejdsgrupper er uundværlige

Fugleværnsfondens arbejdsgrupper er uundværlige Fugleværnsfondens arbejdsgrupper er uundværlige Jonna Odgaard, journalist og bestyrelsesmedlem i Fugleværnsfonden Uden arbejdsgrupperne går det ikke. Det er Fugleværnsfondens bestyrelse meget bevidst om.

Læs mere

Holdningspapir om naturpolitik

Holdningspapir om naturpolitik Holdningspapir om naturpolitik Det handler om mennesker Holdningspapiret er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 27.08.2016 Holdningspapir om naturpolitik 1. Vision Radikale Venstre ønsker en

Læs mere

Anden etape af trægangsti

Anden etape af trægangsti Anden etape af trægangsti Etape 4 og 5 Der bliver nu taget hul på anden etape af trægangstien omkring Hulemosesøen. Trægangstien bliver bygget for at forbedre adgangsforholdene, så man fremover kan gå

Læs mere

Afklaring omkring eventuel nationalpark i Det Sydfynske Øhav

Afklaring omkring eventuel nationalpark i Det Sydfynske Øhav Naturturisme I/S 8. februar 2008 Afklaring omkring eventuel nationalpark i Det Sydfynske Øhav Bestyrelsen for Sydfyns Udviklingssamarbejde I/S (SUS I/S) har diskuteret, hvorvidt de sydfynske kommuner bør

Læs mere

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 Naturplan Danmark 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik med retning og resultater, side

Læs mere

Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan

Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan VISION 3: SÆT NATUREN FRI Artsrigdom, vild natur og natur i byen Naturen i Hjørring Kommune rummer stor biologisk mangfoldighed og kan bryste sig af naturområder i international klasse. Samtidig er den

Læs mere

Naturpark Åmosen. Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen. Sorø Kommune. Holbæk Kommune

Naturpark Åmosen. Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen. Sorø Kommune. Holbæk Kommune Naturpark Åmosen Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen Holbæk Kommune Sorø Kommune Foto: Jacob Eskekjær KOM FREM MED DIN MENING OG DINE IDEER Med denne pjece til samtlige lodsejere

Læs mere

NATURNETVÆRK OM AT SÆTTE PERLERNE PÅ SNOR NATUR- OG PLANDIREKTØR MICHAEL LETH JESS, MLJ@DN.DK DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

NATURNETVÆRK OM AT SÆTTE PERLERNE PÅ SNOR NATUR- OG PLANDIREKTØR MICHAEL LETH JESS, MLJ@DN.DK DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING NATURNETVÆRK OM AT SÆTTE PERLERNE PÅ SNOR NATUR- OG PLANDIREKTØR MICHAEL LETH JESS, MLJ@DN.DK DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING DET GØR ET NETVÆRK Forbinder Styrker resilience Målretter Afstemmer forventninger

Læs mere

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Erfaringer fra 2 EU-LIFE projekter: LIFE Klokkefrø: http://www.life-bombina.de/

Læs mere

Idéoplæg. Har du forslag og idéer til NATIONALPARK SKJOLDUNGERNES LAND?

Idéoplæg. Har du forslag og idéer til NATIONALPARK SKJOLDUNGERNES LAND? Idéoplæg Har du forslag og idéer til NATIONALPARK SKJOLDUNGERNES LAND? Spor efter hare i sneen Spor efter hare i sneen INDHOLD Forord side 3 Plan for Skjoldungernes Land side 4 Har du forslag og idéer?

Læs mere

Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016

Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016 Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016 Vejledning og ansøgningsskema Har du en god idé? I 2016 er det igen muligt af få tilskud til naturpleje, naturgenopretning og friluftsprojekter i Hedensted Kommune.

Læs mere

Naturparkbegrebet i Danmark og udlandet

Naturparkbegrebet i Danmark og udlandet Naturparkbegrebet i Danmark og udlandet Anne-Marie C. Bürger, Biomedia Planlagte naturparker i Region Sjælland Naturparker der enten er etablerede, eller er på vej til at blive det Hvad er en naturpark?

Læs mere

beskyt & benyt naturen naturpolitik for guldborgsund kommune

beskyt & benyt naturen naturpolitik for guldborgsund kommune beskyt & benyt naturen naturpolitik for guldborgsund kommune Vedtaget af byrådet den 9. oktober 2008 1 Wilhjelm-udvalgets konklusion I 2001 udkom den såkaldte Wilhjelm-rapport En rig natur i et rigt samfund.

Læs mere

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Friluftsrådet kort Oprettet af statsministeren i 1942 Paraply for 90 organisationer indenfor

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

Nationalpark Mols Bjerge

Nationalpark Mols Bjerge Nationalpark Mols Bjerge Nationalpark Mols Bjerge omfatter 180 km 2 på det sydlige Djursland. Nationalparken omfatter med andre ord en hel del mere end lige netop Mols Bjerge. Den røde linje markerer nationalparkens

Læs mere

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed

Læs mere

Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen

Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen 2012-11-01 Naturplan Danmark SIDE 1 Natur- og landbrugskommissionen Rapport april 2013 44

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening

Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening 1 Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening 2 Hvordan får naturen plads? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Skovvision for Mariagerfjord Kommune. - skovene som rekreative naturområder

Skovvision for Mariagerfjord Kommune. - skovene som rekreative naturområder Skovvision for Mariagerfjord Kommune - skovene som rekreative naturområder Mariagerfjord Kommune betragter de kommunale skove som en værdifuld ressource, der gennem en langsigtet drift og administration

Læs mere

Nationalpark Det Sydfynske Øhav..?

Nationalpark Det Sydfynske Øhav..? Nationalpark Det Sydfynske Øhav..? Sekretariatschef Rico Boye Jensen Ærø, Februar 2009 Meget kort om os! Program Nationalpark Det Sydfynske Øhav.? Hvad er en dansk nationalpark. Hvad skal der ske Hvorfor

Læs mere

En sikker vej til gode naturoplevelser. hvad du kan og må i naturen

En sikker vej til gode naturoplevelser. hvad du kan og må i naturen En sikker vej til gode naturoplevelser hvad du kan og må i naturen Gode råd om færdsel Naturen skal opleves! Og det er der heldigvis rigtig gode muligheder for i Danmark. Både fordi vi har en masse spændende

Læs mere

Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1

Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1 Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference 27.-27. maj 2014 SIDE 1 Green Infrastructure Enhancing Europe s Natural Capital Udfordringer Små og fragmenterede naturområder Klimaændringer

Læs mere

Naturgenopretning ved Bøjden Nor

Naturgenopretning ved Bøjden Nor LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der

Læs mere

Indsatsområdets navn: Vandrestier i Undersøgelsesområdet Nationalpark Det Sydfynske Øhav.

Indsatsområdets navn: Vandrestier i Undersøgelsesområdet Nationalpark Det Sydfynske Øhav. Indsatsområdets navn: Vandrestier i Undersøgelsesområdet Nationalpark Det Sydfynske Øhav. Kort/billede Beskrivelse af forslaget hvad går det ud på? Det særlige ved at vandre i undersøgelsesområdet Nationalpark

Læs mere

Naturpolitikken. 1556165 Sønderborg Kommune - Naturpolitik hæfte.indd 1

Naturpolitikken. 1556165 Sønderborg Kommune - Naturpolitik hæfte.indd 1 Naturpolitikken 1556165 Sønderborg Kommune - Naturpolitik hæfte.indd 1 30-06-2015 11:10:31 Forord Med denne naturpolitik ønsker Sønderborg Kommune at sætte scenen for en måde at bruge naturen på, der samtidig

Læs mere

Fra lokale tanker til biologisk mangfoldighed

Fra lokale tanker til biologisk mangfoldighed AF PIA RINDOM Nationalparker i Danmark: Fra lokale tanker til biologisk mangfoldighed Efter to års forundersøgelser er forventningerne til de fremtidige nationalparker i Danmark store. På en temadag i

Læs mere

Et eksempel på planlægning for naturen mm.

Et eksempel på planlægning for naturen mm. Natur og Miljø 2013 Session 1: Borgeren og naturen Et eksempel på planlægning for naturen mm. Jørgen Jørgensen Chef for Natur og Vand, Viborg Kommune Grønne Sammenhænge Natur- og Parkpolitik for Viborg

Læs mere

http://www.dn-esbjerg.dk/udvalg_aktivitetsudvalget/udvalg_vadehavsudvalget/dn_esbjerg_vadehavsgrp.htm

http://www.dn-esbjerg.dk/udvalg_aktivitetsudvalget/udvalg_vadehavsudvalget/dn_esbjerg_vadehavsgrp.htm Ideer til nationalparkplanen udarbejdet i samarbejde mellem: DN Esbjerg (http://www.dn-esbjerg.dk) Vadehavsudvalget http://www.dn-esbjerg.dk/udvalg_aktivitetsudvalget/udvalg_vadehavsudvalget/dn_esbjerg_vadehavsgrp.htm

Læs mere

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Sjællad sleden Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Hvad skal I bl.a. høre om? Naturparker som mulighed Regional Udviklingsstrategi Regional analyse Naturparknetværk Støtte

Læs mere

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen,

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Behov for naturpleje Pleje naturarealer 7000 6000

Læs mere

Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser. Temadag for kommunalpolitikere. Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening

Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser. Temadag for kommunalpolitikere. Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser Temadag for kommunalpolitikere Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening 100 års naturbeskyttelse Stiftet 1911 Naturfredningsloven 1925 Fredning

Læs mere

Vand- og Natura2000 planer

Vand- og Natura2000 planer Vand- og Natura2000 planer Vand og Natura2000 planerne er nu offentliggjort. Nu skal kommunerne lave handleplaner, der viser hvordan målene nås. Handleplanerne skal være færdige i december 2012. Indsatsen

Læs mere

Natura Status og proces

Natura Status og proces Natura 2000 - Status og proces Friluftsrådet mere natur mere friluftsliv Natura 2000 Områder i EU med særlig værdifuld natur Fuglebeskyttelsesområder og habitatområder Målet er at standse tilbagegangen

Læs mere

Hashøj Kommune Naturpolitik Kommuneplan 2005-2016

Hashøj Kommune Naturpolitik Kommuneplan 2005-2016 Hashøj Kommune Naturpolitik Kommuneplan 2005-2016 Rammer for lokalplanlægningen Kommuneplanen 2005-2016 indeholder følgende dele: Planstrategi Hovedstruktur Rammer for Dalmoseområdet Rammer for Flakkebjergområdet

Læs mere

Debatoplæg RASKnatur

Debatoplæg RASKnatur RASKnatur Danmarks Jægerforbunds natursyn 2016 1 Indledning Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere, og vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del

Læs mere

S T R AT E G I 2016-2019

S T R AT E G I 2016-2019 STRATEGI 2016-2019 INDHOLD 03 HVEM ER VI? HVAD VIL VI? 04 STRATEGI LANGSIGTEDE SIGTELINJER 06 STRATEGI PRIORITERINGER FOR 2016-2019 08 ÅBENHED. SAMARBEJDE. DIALOG 10 NATURFONDEN OM 10 ÅR 12 FAKTA 14 FONDENS

Læs mere

9.7 Biologisk mangfoldighed

9.7 Biologisk mangfoldighed 9.7 Biologisk mangfoldighed MÅL For biologisk mangfoldighed er det Byrådets mål, at: Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal standses senest 2010, og at den biologiske mangfoldighed i Sønderborg

Læs mere

Idéoplæg til Nationalparkplan 2016-22

Idéoplæg til Nationalparkplan 2016-22 Idéoplæg til Nationalparkplan 2016-22 2 Forside: Vang sø Foto af Frank Olesen Forord Nationalpark Thy står i dag på et solidt fundament. En stor lokal opbakning blandt befolkningen i Thy og et stort engagement

Læs mere

DNs fredningsstrategi har nu virket i 6 år. Der har ved planlægningen af nye sager været taget udgangspunkt i strategien.

DNs fredningsstrategi har nu virket i 6 år. Der har ved planlægningen af nye sager været taget udgangspunkt i strategien. BILAG 5-2 Dato: 24. maj 2016 Til: HB på møde den 3. juni 2016 (elektronisk til NFU og PFU 13-23. maj-2016) Sagsbehandler: Birgitte Bang Ingrisch, 61 69 18 22, bbi@dn.dk Evaluering af DNs fredningsstrategi

Læs mere

Beskyttet natur i Danmark

Beskyttet natur i Danmark Beskyttet natur i Danmark TEKNIK OG MILJØ 2016 Beskyttet natur i Danmark HVORDAN ER REGLERNE OM BESKYTTET NATUR I DANMARK? På beskyttede naturarealer de såkaldte 3-arealer er det som udgangspunkt forbudt

Læs mere

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck, Hvorfor skal I være vågne nu? Fordi forholdene for landbruget er ændret meget: Største natur- og miljøudfordringer:

Læs mere

Kommunale friluftsstrategier og planlægning for friluftsliv

Kommunale friluftsstrategier og planlægning for friluftsliv Kommunale friluftsstrategier og planlægning for friluftsliv Disposition Friluftsliv i nuværende kommuneplaner Friluftsstrategier - hvad er det og hvordan arbejder kommunerne med dem? Hvorfor lave en friluftsstrategi?

Læs mere

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72)

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hjardemål Klitplantage ligger ved Jammerbugten, øst for Hanstholm. Plantagen ligger syd og vest for Hjardemål Klit og har sin største udstrækning

Læs mere

Forslag til Tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013 Naturpark Randers Fjord. Randers Kommune. Forslag til Kommuneplantillæg 26

Forslag til Tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013 Naturpark Randers Fjord. Randers Kommune. Forslag til Kommuneplantillæg 26 Forslag til Tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013 Naturpark Randers Fjord Randers Kommune Forslag til BAGGRUND OG REDEGØRELSE Der udarbejdes et tillæg til Kommuneplan 2013 for Randers Kommune, fordi Byrådet

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Signe Nepper Larsen, Forretningschef Vand og miljø, COWI Kristine Kjørup Rasmussen, Seniorprojektleder Miljø, Rambøll

Signe Nepper Larsen, Forretningschef Vand og miljø, COWI Kristine Kjørup Rasmussen, Seniorprojektleder Miljø, Rambøll IDA Miljø seminar 14. april 2015 Sammenhænge mellem VVM og Naturplan Danmark Signe Nepper Larsen, Forretningschef Vand og miljø, COWI Kristine Kjørup Rasmussen, Seniorprojektleder Miljø, Rambøll 1 COWI

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen depot jerup natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Depot Jerup, Natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen

Læs mere

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det

Læs mere

Idéoplæg Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt

Idéoplæg Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt Natur- og Miljøafdelingen Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4923 Fax +45 8888 5501 Dato: 30. marts 2011 Sagsnr.: 201003505-4 Anni.Berndsen@middelfart.dk

Læs mere

Bilag om indsatser der er gennemført i Natura 2000, 1. planperiode og forslag til nye indsatser efter 2. planperiode

Bilag om indsatser der er gennemført i Natura 2000, 1. planperiode og forslag til nye indsatser efter 2. planperiode Sagsnr. 01.05.18-P17-1-16 Dato 1-9-2016 Sagsbehandler Sofia Mulla Kølmel Bilag om indsatser der er gennemført i Natura 2000, 1. planperiode 2010-15 og forslag til nye indsatser efter 2. planperiode 2016-21.

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan

Læs mere

Spørgsmål til barriereundersøgelsen Smart Natura

Spørgsmål til barriereundersøgelsen Smart Natura Spørgsmål til barriereundersøgelsen Smart Natura Spørgeskema rettet mod lodsejere i de to pilotområder Demografi 20-30 31-40 41-50 51-60 61-70 71+ Alder Køn Mand Kvinde Er du fuldtidslandmand? Hvad din

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om etablering af nationalparker i Danmark. Januar 2016

Notat til Statsrevisorerne om beretning om etablering af nationalparker i Danmark. Januar 2016 Notat til Statsrevisorerne om beretning om etablering af nationalparker i Danmark Januar 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om etablering af nationalparker i Danmark (beretning

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

Erstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved IDA Miljø seminar den 31. oktober 2016 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening

Erstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved IDA Miljø seminar den 31. oktober 2016 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening Erstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved IDA Miljø seminar den 31. oktober 2016 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening Hvor fører det os hen? Hvor står vi i dag? Hvordan ser fremtidsudsigterne

Læs mere

Strategier for drift og udvikling af natur i Vejle Kommune

Strategier for drift og udvikling af natur i Vejle Kommune Oplæg på kursus for fåreavlere den 30. oktober 2015 i Ribe. Strategier for drift og udvikling af natur i Vejle Kommune Af Bo Levesen, Vejle Kommune Overordnet strategi for naturpleje og naturudvikling

Læs mere

Ikke en frø, ikke en fugl, ikke en fisk...

Ikke en frø, ikke en fugl, ikke en fisk... Politiken.dk 8. maj 2010 Ikke en frø, ikke en fugl, ikke en fisk... Af Hans Meltofte Nedgangen i Jordens mangfoldighed af planter og dyr skulle være bremset i 2010. Men det er langtfra lykkedes.»biodiversitet

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan. Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Tilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje. og stiprojekter i Vejle Kommune i 2015. Vejledning til ansøgning

Tilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje. og stiprojekter i Vejle Kommune i 2015. Vejledning til ansøgning Tilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter i Vejle Kommune i 2015 Vejledning til ansøgning Vejle Kommune afsætter igen i 2015 en pulje, hvor private, organisationer og interessegrupper

Læs mere

Seks Natura 2000-områder i Svendborg Kommune

Seks Natura 2000-områder i Svendborg Kommune Seks Natura 2000-områder i Svendborg Kommune N116: Det centrale Storebælt og Vresen* N118: Søer ved Tårup og Klintholm Svendborg og Nyborg N120: Skove og søer syd for Brahetrolleborg Svendborg og FaaborgMidtfyn

Læs mere

NOTAT. Svana Sjælland J.nr. SVANA Ref. mamor/niple Januar 2017

NOTAT. Svana Sjælland J.nr. SVANA Ref. mamor/niple Januar 2017 NOTAT Svana Sjælland J.nr. SVANA-5660-00001 Ref. mamor/niple Januar 2017 Sammenfattende redegørelse Natura 2000-område N142, Saltholm og omliggende hav Denne sammenfattende redegørelse er udarbejdet i

Læs mere

Natur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand

Natur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand Natur & Landbrugskommissionens visioner Jørn Jespersen Formand Medlemmer af NLK Jørn Jespersen (formand), direktør for brancheorganisationen Dansk Miljøteknologi Birgitte Sloth, professor i økonomi og

Læs mere

Projektforløb Aktiviteter og projektkonsulentens timeforbrug 03.06.2015 Kontakt til lodsejerne individuelt. 3,5

Projektforløb Aktiviteter og projektkonsulentens timeforbrug 03.06.2015 Kontakt til lodsejerne individuelt. 3,5 Afrapportering Projekt Brødkær Naturpleje NaturErhvervstyrelsen J. nr. 32313-G-12-00733 Administrativ forløb 19.11.2012 Tilsagn fra NaturErhverv. Tilskudsberettigede udgifter kr. 336.240,00. NaturErhverv

Læs mere

Høringssvar fra Dansk Ornitologisk Forening til Nationalparkplan Vadehavet 2013-18

Høringssvar fra Dansk Ornitologisk Forening til Nationalparkplan Vadehavet 2013-18 Nationalpark Vadehavet Havnebyvej 30 6792 Rømø 29. juni 2012 Høringssvar fra Dansk Ornitologisk Forening til Nationalparkplan Vadehavet 2013-18 Dansk Ornitologisk Forening (DOF) har med stor interesse

Læs mere

Forvaltning af fremtidens natur i Danmark Biologisk mangfoldighed

Forvaltning af fremtidens natur i Danmark Biologisk mangfoldighed Biologisk mangfoldighed Carsten Rahbek Professor i Makroøkologi, Biologisk Institut, Københavns Universitet Forskningschef for Center for Makroøkologi og Evolution (http://www.macroecology.ku.dk/) Klimas

Læs mere

1) skabe og sikre større sammenhængende naturområder og landskaber af national og international betydning,

1) skabe og sikre større sammenhængende naturområder og landskaber af national og international betydning, BILAG 7 Nationalparkloven VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1 Formål 1. Lovens formål

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen Radioanlæg Rishøj natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Radioanlæg Rishøj, Natura 2000-resumé af drifts-

Læs mere

Grønt Råds møde den 12. december 2013 blev afholdt i mødelokale 1, hos Teknik og Miljømyndighed, Fruegade 7, 4970 Rødby

Grønt Råds møde den 12. december 2013 blev afholdt i mødelokale 1, hos Teknik og Miljømyndighed, Fruegade 7, 4970 Rødby GRØNT RÅD REFERAT Af Grønt Råds møde den 12. december 2013 Grønt Råds møde den 12. december 2013 blev afholdt i mødelokale 1, hos Teknik og Miljømyndighed, Fruegade 7, 4970 Rødby 19. december 2013 Brevid:

Læs mere

Ændringsforslag til HB s forslag til AP2015: 1.6 Natur Nationalpark Gribskov & Esrum Sø

Ændringsforslag til HB s forslag til AP2015: 1.6 Natur Nationalpark Gribskov & Esrum Sø BILAG 5-2-7 UDKAST TIL HB Dato: 11. november 2014 Til: Repræsentantskabet på mødet 22.-23. november 2014 Sagsbehandler: Michael Leth Jess, mlj@dn.dk, 31 19 32 41 Ændringsforslag til HB s forslag til AP2015:

Læs mere

Naturkvalitetsplan 2013

Naturkvalitetsplan 2013 Naturkvalitetsplan 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning Relevant lovgivning for kommunens administration på naturområdet Registrering af naturarealer (samt beskrivelse af 3-naturtyperne) Principperne i

Læs mere

Forslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke

Forslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke Forslag til Plejeplan for Bronzealderlandskabet ved Madsebakke Udarbejdet forår 2012 Titel: Forslag til plejeplan for bronzealderlandskabet ved Madsebakke. Udgiver: Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø

Læs mere

Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar til udkast til Bekendtgørelse om Nationalpark Thy

Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar til udkast til Bekendtgørelse om Nationalpark Thy Dato: 25-07-2008 Arkivnummer: 674-111195 Til: Skov- og Naturstyrelsen Sagsbehandler: Nick Leyssac, 39 17 40 60, nl@dn.dk Til: Skov- og Naturstyrelsen (sns@sns.dk) Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar

Læs mere

MPU-høring 6. maj 2015. biodiversitet for pengene? MPU-HØRING 6. MAJ 2015 PENGENE? MORTEN DD HANSEN CHEF-KRATLUSKER NATURHISTORISK MUSEUM AARHUS

MPU-høring 6. maj 2015. biodiversitet for pengene? MPU-HØRING 6. MAJ 2015 PENGENE? MORTEN DD HANSEN CHEF-KRATLUSKER NATURHISTORISK MUSEUM AARHUS Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Miljøudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 227, ULØ Alm.del Bilag 144, MIU Alm.del Bilag 283 Offentligt MPU-høring 6. maj 2015

Læs mere

Velkommen til Jungshoved

Velkommen til Jungshoved Velkommen til Jungshoved Her finder I Jungshoved Naturprojekt på Jungshoved Naturprojekt på Jungshoved, Bøndernes Egehoved og Sydgårdens arealer Et sammenhængende naturområde med tre unikke naturtyper:

Læs mere

Fugleværnsfonden Dansk Ornitologisk forening. Nick Leyssac Projektleder for Giv Naturen en Hånd Danmarks Naturfredningsforening nl@dn.

Fugleværnsfonden Dansk Ornitologisk forening. Nick Leyssac Projektleder for Giv Naturen en Hånd Danmarks Naturfredningsforening nl@dn. Nick Leyssac Projektleder for Giv Naturen en Hånd Danmarks Naturfredningsforening nl@dn.dk Giv Naturen en Hånd Projekt Giv naturen en hånd vil gennem konkrete naturplejeaktiviteter gøre naturpleje til

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNING. Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter

VEJLEDNING TIL ANSØGNING. Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter VEJLEDNING TIL ANSØGNING Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter Fredericia Kommune afsætter årligt en pulje, hvorfra private, organisationer og interessegrupper kan søge om tilskud til

Læs mere

Det Grønne Råd, Skive Kommune. Referat

Det Grønne Råd, Skive Kommune. Referat Det Grønne Råd, Skive Kommune Referat Møde d. 24. november 2016 Mødet blev afholdt i Den Blå Diamant, Rådhuspladsen 2, 7800 Skive. Mødetidspunkt: 16.00-18.00 Deltagere: - Erik Preisler, Skive Idrætssamvirke

Læs mere

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt. Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag. Oktober 2014

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt. Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag. Oktober 2014 Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik

Læs mere