Veje til ny vækst for dansk planteproduktion

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Veje til ny vækst for dansk planteproduktion"

Transkript

1 Mini Task Force Planteproduktion Veje til ny vækst for dansk planteproduktion RAPPORT OG ANBEFALINGER

2 Mini Task Force Planteproduktion Sekretariatsbetjeningen er sket i Landbrug & Fødevarer og Planteproduktion, Videncentret for Landbrug Redaktion Carl Åge Pedersen; Kirsten Friis; Bodil Pedersen, Videncentret for Landbrug og Mads H. Dorff Christiansen, Landbrug & Fødevarer Layout Connie Vyrtz Pedersen, Videncentret for Landbrug Foto Colourbox; Gert Skærlund Andersen; Jens Tønnesen, LM; Torkild Søndergaard Birkmose, Agrotech; Bodil Pedersen og Carl Åge Pedersen, Videncentret for Landbrug Udgiver og tryk Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Februar Mini Task Force Planteproduktion Veje til ny vækst for dansk planteproduktion Februar 2014

3 Veje til ny vækst for dansk planteproduktion Medlemmer af Mini Task Force, Planteproduktion Direktør Flemming Nør-Pedersen, Landbrug & Fødevarer (formand) Direktør Asbjørn Børsting, DLG Adm. direktør Christian Junker, Danish Agro Adm. direktør Steen Bitsch, Danespo Adm. direktør Truels Damsgaard, DLF Institutleder Henrik Zobbe, IFRO, Københavns Universitet Vicedirektør Poul Erik Jørgensen, Nykredit Direktør Anne Grete Holmsgaard, BioRefining Alliance Gdr. og formand for Sektorbestyrelsen for Planteproduktion, Torben Hansen Fire arbejdsgrupper har givet indspil til Mini Task Force, Planteproduktion Mini Task Force Planteproduktion Veje til ny vækst for dansk planteproduktion Februar

4 Indhold Veje til ny vækst for dansk planteproduktion... 3 Indhold... 4 Forord... 5 Baggrund... 6 Perspektiv... 7 Formål og mål... 8 De anbefalinger... 9 Potentialet for øget nettoindtjening Samfundsøkonomisk effekt af forslagene Arbejdsgruppe 1 - anbefalinger vedrørende ny kvælstofregulering, målrettet og differentieret Arbejdsgruppe 2 - anbefalinger vedrørende optimeret drift, herunder afsætning og omkostninger Arbejdsgruppe 3 - anbefalinger vedrørende forskning, udvikling, videnoverførsel, videnspredning og uddannelse.42 Arbejdsgruppe 4 - anbefalinger vedrørende ejerformer og finansiering Mini Task Force Planteproduktion Veje til ny vækst for dansk planteproduktion Februar 2014

5 Forord Initiativet til Mini Task Force Planteproduktion blev taget af Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion, som bad væsentlige aktører fra de brancher, der omgiver planteproduktionen om at give gode råd om, hvordan planteavlerens indtjening forbedres. Stort set alle Mini Task Forcens anbefalinger gælder for både økologiske og konventionelle landbrugsbedrifter. Mini Task Force Planteproduktion Der er fremkommet mange gode ideer og anbefalinger, som fremgår af de vedlagte rapporter fra undergrupperne. Mini Task Forcen har for overblikkets skyld valgt af de vigtigste anbefalinger. 10 anbefalinger målrettet planteproduktion og 2 anbefalinger for hele erhvervet. Mini Task Forcens forslag retter sig mod at realisere potentialet i dansk planteavl og kræver indsats fra såvel landbruget selv, som politikerne og embedsværket. Flemming Nør-Pedersen Landbrug & Fødevarer Asbjørn Børsting DLG Christian Junker Danish Agro Steen Bitsch Danespo Truels Damsgaard DLF Henrik Zobbe Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, KU Poul Erik Jørgensen Nykredit Anne Grete Holmsgaard BioRefining Alliance Torben Hansen Sektorbestyrelsen for Planteproduktion Mini Task Force Planteproduktion Veje til ny vækst for dansk planteproduktion Februar

6 Baggrund De nuværende rammebetingelser er meget snærende for planteproduktionen. Specielt den underoptimale gødskning er en alvorlig hindring for at øge udbyttet og kvaliteten af afgrøderne. Danske afgrøder har i dag så lavt et proteinindhold, at det udgør en væsentlig trussel for konkurrenceevne og afsætning. Det lave proteinindhold gør det nødvendigt at importere store mængder soyaprotein til husdyrene. Der er færre nye plantebeskyttelsesmidler til rådighed i Danmark end i udlandet, og det er derfor vanskeligt at sikre den kvalitet af afgrøderne, som efterspørges på markedet. 6 Mini Task Force Planteproduktion Veje til ny vækst for dansk planteproduktion Februar 2014

7 Perspektiv Natur- og Landbrugskommissionen fremkom i 2013 med en række anbefalinger til, hvordan der kan komme vækst i landbrugserhvervet samtidig med, at miljøet beskyttes og der skabes en rigere natur. Landbrug og Fødevarer præsenterede i 2013 et 2020-scenarie for en bæredygtig intensiv produktion med et potentiale på 20 procent mere kerne 30 procent mere biomasse 40 procent mere protein Aarhus og Københavns universiteter har i 2012 udarbejdet en plan for, hvordan der produceres 10 mio. tons biomasse mere end i dag. Mini Task Force Planteproduktion Veje til ny vækst for dansk planteproduktion Februar

8 Formål og mål Formål Formålet med Mini Task Forcen har været at få udarbejdet anbefalinger til, hvordan vi kan få øget det fysiske udbytte og kvaliteten af afgrøderne samt maksimeret landmandens nettoindtjening. Mål Mini Task Forcens rapport beskriver potentialerne for at øge landmandens indtjening fra markbruget og kommer med forslag til, hvordan potentialet kan blive indfriet. Planteproduktionen bidrager med 1/3 af indtjeningen ab gård Mia. kr. pr. år Planteprodukter til salg Foder omsat i landbruget Værditilvækst i stalden Kilde: Statistikbanken 8 Mini Task Force Planteproduktion Veje til ny vækst for dansk planteproduktion Februar 2014

9 De anbefalinger 1. Ny miljøregulering, målrettet og differentieret 2. Indsatsfaktorerne skal udnyttes mere effektivt 3. Vi skal udvikle og producere flere kvalitetsafgrøder 4. Hindringerne for bedre arrondering skal fjernes 5. Mulighederne i det biobaserede samfund skal udnyttes 6. Vi skal sikre de nødvendige plantebeskyttelsesmidler til konkurrencedygtige priser 7. Den økologisk planteproduktion skal videreudvikles 8. Der skal forskes og forædles frem mod højere udbytte og bedre kvalitet 9. Mere forskning i teknologi, der understøtter intelligent, bæredygtig og effektiv produktion 10. Øget fokus på uddannelse og kompetenceudvikling + 1 Lettere adgang til finansiering og kapital +2 Mere lempelig beskatning i forbindelse med ejerskifte. Mini Task Force Planteproduktion Veje til ny vækst for dansk planteproduktion Februar

10 Mini Task Force Planteproduktion Anbefaling 1 Ny miljøregulering, målrettet og differentieret Dansk konkurrenceevne skal forbedres: Afgrøderne skal tilføres de næringsstoffer, de har behov for, så udbytte- og kvalitetspotentialet bliver realiseret. Den politisk bestemte reduktion af kvælstofnormerne skal derfor ophæves. Den stramme miljøregulering er indført af hensyn til miljøet i de kystnære farvande, men de værktøjer, der er brugt til at bestemme behovet for reduktion af kvælstoftabet, har været for dårlige. Mange andre forhold end kvælstoftilførslen har betydning for miljøtilstanden Første skridt i en målrettet miljøregulering består derfor i at gøre kystvandene robuste. F. eks ved at etablere ålegræs og stenrev, produktion af muslinger samt ændring af fiskeriet Hvis behov for yderligere indsats etableres vådområder, minivådområder mv., som skal reducere udledningen af kvælstof Alle afgrøder kan således blive gødsket optimalt. Revurdér målene for maksimal kvælstofudledning under den forudsætning, at recipienten er gjort robust Byg målene på et solidt fagligt grundlag Inddrag alle presfaktorer i målfastsættelsen Anvend virkemidler i recipienten Fastsæt målene specifikt for hvert vandopland. Afskaf generelle gødskningsregler Nitratdirektivet skal efterleves Gødningsregnskab skal fortsat indsendes. Hvor der måtte være behov for yderligere regulering Bedrifterne tildeles tilladelser for udledning af kvælstof Kvælstofretentionen skal kortlægges detaljeret Kvælstofudledningen skal beregnes Indfør målemetoder som frivilligt alternativ. Udvikl nye virkemidler Dokumentér nye virkemidlers effekt Hav fokus på virkemidler i recipienten og uden for dyrkningsfladen. 10 Mini Task Force Planteproduktion Veje til ny vækst for dansk planteproduktion Februar 2014

11 Mini Task Force Planteproduktion Anbefaling 2 Indsatsfaktorerne skal udnyttes mere effektivt GPS-teknologien anvendes til at kortlægge udbyttevariationen og til en stedsspecifik indsats Udbyg automatisk opsamling, lagring og tolkning af data fra sensorer, udbyttemålere mm. Hav fokus på at udvikle varslings- og beslutningsstøtteværktøjer Brug sensorer til at fastlægge behovet for gødning, plantebeskyttelse m.v. og kamerastyring af eksempelvis radrensere Spred viden om brug af ny teknologi gennem erfagrupper, demonstrationer og vejledninger Brug partnerskabsrådgivning, hvor landmand og konsulent forpligter sig til at analysere, hvad der skal gøres anderledes - og følge op med ændret adfærd og registrering af, at den ønskede effekt er opnået Sæt fokus på at uddanne rådgivere og medarbejdere i, hvordan man bedst implementerer den nye teknologi på bedrifterne Giv tilskud til investering i ny teknologi for at sikre en hurtigere implementering. Mini Task Force Planteproduktion Veje til ny vækst for dansk planteproduktion Februar

12 Mini Task Force Planteproduktion Anbefaling 3 Vi skal udvikle og producere flere kvalitetsafgrøder Inddrag detailhandel og food-servicesektoren i udviklingen af flere konceptavlsprodukter. Arbejd for et gennembrud for eksport af højværdilandbrugsafgrøder, både økologiske og konventionelle Målret dyrkning af kvalitetsfoder tilpasset husdyrenes behov. 12 Mini Task Force Planteproduktion Veje til ny vækst for dansk planteproduktion Februar 2014

13 Mini Task Force Planteproduktion Anbefaling 4 Hindringer for bedre arrondering skal fjernes Fjern tinglysningsafgiften på 1½ procent af hovedstolen på alle tinglyste lån på de ejendomme, der modtager jord i forbindelse med en jordfordeling. Mini Task Force Planteproduktion Veje til ny vækst for dansk planteproduktion Februar

14 Mini Task Force Planteproduktion Anbefaling 5 Mulighederne i det biobaserede samfund skal udnyttes Fuldskala bioraffineringsanlæg i Danmark skal sikre at vi får mere ud af nuværende danske styrkepositioner (job, videre innovation, teknologi-eksport) Hele produktionskæden skal optimeres Primærproducenterne skal involveres i en stor del af værdikæden Der skal udvikles nye dyrkningssystemer og -strategier, som både øger værdien af planteproduktionen og bidrager til at opfylde klima- og miljømål Der skal udvikles værktøjer til benchmarking og risikostyring Der skal opbygges en dansk produktion af protein baseret på græs og andre grønne biomasser til erstatning for importeret soja. 14 Mini Task Force Planteproduktion Veje til ny vækst for dansk planteproduktion Februar 2014

15 Mini Task Force Planteproduktion Anbefaling 6 Vi skal sikre nødvendige plantebeskyttelsesmidler til konkurrencedygtige priser Produktion af konkurrencedygtige kvalitetsafgrøder kræver nye og mere skånsomme plantebeskyttelsesmidler. Danmark bør flyttes fra den nordeuropæiske zone for godkendelse af pesticider til den mellemeuropæiske zone. Gebyrerne på godkendelser af nye midler skal reduceres, så de svarer til niveauet i vore nabolande Kravene til godkendelse af plantebeskyttelsesmidler skal harmoniseres fuldt ud mellem landene Mulighederne for såkaldt minor-use af plantebeskyttelsesmidler skal udbygges, og omkostningerne til at opnå tilladelserne reduceres. Afgifterne på plantebeskyttelsesmidler skal fjernes eller reduceres væsentligt. Mini Task Force Planteproduktion Veje til ny vækst for dansk planteproduktion Februar

16 Mini Task Force Planteproduktion Anbefaling 7 Den økologiske planteproduktion skal videreudvikles Fokus på eksport af økologiske højværdiafgrøder Græs- og kløverfrø og identifikation af andre afgrøder med eksport-potentiale. Øget recirkulation af næringsstoffer Stort behov, hvis anvendelsen af konventionel husdyrgødning begrænses. Opdatering af nationale og EU-regler på området stærkt påkrævet Mere viden om virkning og værdi af forskellige gødningstyper. Øget produktion af økologiske proteinafgrøder i Danmark Etablering af sikre afsætningskanaler Mere viden om økologisk dyrkning og efterbehandling af proteinafgrøder. Sikring af et højere udbytte i økologisk planteavl Deling og formidling af viden om kamera- og GPS-styrede redskaber Forstærket forskning og udvikling i efterafgrøder og grøngødning. 16 Mini Task Force Planteproduktion Veje til ny vækst for dansk planteproduktion Februar 2014

17 Mini Task Force Planteproduktion Anbefaling 8 Der skal forskes og forædles frem mod højere udbytte og bedre kvalitet Der bør satses målrettet på udbytte og kvalitet i både konventionel og økologisk planteproduktion Fokus på at udvikle produktionen af proteinafgrøder Fokus på hurtigere forædling af nye og forbedrede sorter Anvend moderne genteknologiske metoder til at forædle planter med eksempelvis større tørketolerance og sygdomsresistens. Mini Task Force Planteproduktion Veje til ny vækst for dansk planteproduktion Februar

18 Mini Task Force Planteproduktion Anbefaling 9 Mere forskning i teknologi, der understøtter intelligent, bæredygtig og effektiv produktion Afsæt midler til forskning og teknologiudvikling, som understøtter udvikling og implementering af en intelligent og bæredygtig planteproduktionen. Det forestående innovationspartnerskab i INNO+ kan blive et element heri. 18 Mini Task Force Planteproduktion Veje til ny vækst for dansk planteproduktion Februar 2014

19 Mini Task Force Planteproduktion Anbefaling 10 Øget fokus på uddannelse og kompetenceudvikling Sæt fokus på rekruttering af videnmedarbejdere på alle niveauer inden for planteproduktion Erhvervet må tage et stort medansvar for at understøtte uddannelserne og for at rekruttere og fastholde nye talenter til rådgivning, virksomheder og forskning. Mini Task Force Planteproduktion Veje til ny vækst for dansk planteproduktion Februar

20 Mini Task Force Planteproduktion Anbefaling +1 Lettere adgang til finansiering og kapital Viderefør og styrk Vækstfondens ordninger Indfør en ny låneordning for yngre jordbrugere Investeringsforeninger skal være katalysatorer for at tiltrække ekstern kapital Sørg for stabile rammevilkår, som er nødvendige for at tiltrække kapital til investeringer i f.eks. biogas og bioetanol Finanstilsynets retningslinjer for nedskrivninger og hensættelser skal udformes, så de ikke bremser for investeringer og nyetableringer. 20 Mini Task Force Planteproduktion Veje til ny vækst for dansk planteproduktion Februar 2014

21 Mini Task Force Planteproduktion Anbefaling +2 Mere lempelig beskatning i forbindelse med ejerskifte Der skal fremover først betales ejendomsavancebeskatning af sælgepantebreve, når afdragene betales Der skal indføres lempeligere vilkår for succession Afskaf bo- og gaveafgiften Indfør incitamenter til nedrivning af overflødige bygninger på landet. Mini Task Force Planteproduktion Veje til ny vækst for dansk planteproduktion Februar

22 Potentialet for øget nettoindtjening Et forsigtigt og overordnet skøn for potentiel merindtjening for danske landmænd: På kort sigt på: På lang sigt: 2-5 mia. kroner pr. år 4-9 mia. kroner pr. år Hvis ikke tiltagene gennemføres, vil indtjeningen imidlertid falde som følge af et faldende sektorbytteforhold*, og merindtjeningen skal ses i dette lys. * IFRO-notat af 9. april 2013: Samfundsøkonomiske konsekvenser af Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger. 22 Mini Task Force Planteproduktion Veje til ny vækst for dansk planteproduktion Februar 2014

23 Samfundsøkonomisk effekt af forslagene På grund af de afledte effekter i forsynings- og afsætningssektorerne vil den potentielle samfundsøkonomiske gevinst være noget større end effekten på landmandens nettoindtjening. Det er dog forbundet med stor usikkerhed at beregne de totale samfundsøkonomiske konsekvenser. Mini Task Force Planteproduktion Veje til ny vækst for dansk planteproduktion Februar

24 Arbejdsgruppe 1 Rapport fra arbejdsgruppe 1 Anbefalinger vedrørende ny kvælstofregulering, målrettet og differentieret Deltagere i arbejdsgruppen Seniorforsker Brian Jacobsen, IFRO, KU Chefkonsulent Erik Jørgensen, L&F Chefkonsulent Leif Knudsen, VFL Miljøchef Hans R. Thysen, VFL Specialkonsu lent Jakob Vesterlund Olsen, VFL Landskonsulent Søren Kolind Hvid, VFL. 24 Mini Task Force Planteproduktion Veje til ny vækst for dansk planteproduktion Februar 2014

25 Sammendrag Det anbefales, at der arbejdes videre med at indføre en ny kvæl stofregulering, der sigter mod maksimal differentiering af kravene til reduktion af kvælstofudledning, præcis målretning af virkemidler og valg af omkostningseffektive virkemidler i både de marine recipienter og på land. Det første og vigtigste skridt er, at der foretages en kvalificeret og afbalanceret revurdering af målene for maksimal tilladelig udledning af kvælstof til de marine recipienter, så grundlaget for kvælstofreguleringen bliver fagligt velfunderet. En sådan revurdering skal inkludere alle rele vante presfaktorer. Der bør efterfølgende ske en udpegning af områder, hvor der umiddelbart kan anvendes økonomisk optimale kvælstofnormer. I de øvrige områder af landet, hvor der er et krav om reduceret kvælstofudledning, bør der tilvejebringes et kvalificeret grundlag for målretning af virkemidler til reduktion af kvælstofudledningen. En præcis målretning kræver kendskab til kvælstoftab, kvælstoffets transportveje og kvælstofretention fra rodzone til marin recipient. Det er en stor kortlægningsopgave, som kræver en betydelig indsats gennem adskillige år. Det er dog ikke til hinder for, at en ny kvælstofregulering kan igangsættes i løbet af 2 år med en efterfølgende gradvis indfasning af den detaljerede kortlægning af transportveje og kvælstofretention. I områder med reduktionskrav tildeles hver landbrugsbedrift en kvælstofudledningskvote. Det er kravene til maksimal, tilladelig kvælstofudledning i recipienten, der bestemmer størrelsen af udledningskvoten. Udledningskvoterne skal midler tidigt kunne overføres mellem bedrifter inden for samme vandopland. Med udgangspunkt i udledningskvoter udvikles en ny reguleringsmodel, som alle bedrifter kan anvende. Regulering af den enkelte bedrift baseres på beregninger af kvælstofudledning ud fra afgrøder, jordtype, kvælstofnormer, virkemidler og kvælstofretention. Den enkelte landmand skal frit kunne vælge hvilke virkemidler, der skal anvendes på bedriften, og placeringen af dem. Der kan anvendes økonomisk optimale kvælstofmængder, hvis bedriftens udledningskvote ikke overskrides. Der bør desuden udvikles reguleringsmodeller, der bygger på målinger. Det kan enten være måling af N-min i jorden ved udtagning af jordprøver om efteråret eller måling af kvælstofudledning ved godkendte målesteder i vandløb eller større dræn. Disse ordninger med målinger er frivillige og kan vælges af den enkelte landmand i stedet for den almindelige reguleringsmodel baseret på beregning af kvælstofudledningen. Med reguleringsmodeller baseret på målinger kan der skabes et incitament for den enkelte landmand til at optimere effekten af valgte virkemidler. Det vil reducere omkostningerne ved reguleringen. Afprøvning og godkendelse af nye virkemidler skal organiseres effektivt, og der skal sikres kapacitet til at få gennemført de nød vendige tests. For at reducere omkostningerne ved kvælstof reguleringen er det afgørende, at en række nye virkemidler kan anvendes. En ny kvælstofregulering med differentierede udledningskvoter vil påvirke landbrugsbedrifterne meget forskelligt. Vurdering af det økonomiske potentiale og de økonomiske konsekvenser kan gradvis forbedres, i takt med at reduktionskrav og variation i kvælstofretention bliver belyst. Det skal analyseres, i hvilken udstrækning bedrifterne med de skrappeste reduktionskrav kan tilpasse sig og øge kvælstofretentionen, så produktionsmulig hederne påvirkes mindst muligt. Behovet for økonomisk kom pen sation til nogle bedrifter, og hvordan det kan ske, bør analyseres, men vurderingsgrund laget er endnu meget mangelfuldt. Potentiale for øget indtjening i markbruget Formålet med at udvikle og indføre en ny regulering af landbrugets kvælstofanvendelse er at øge indtjeningen i landbruget gennem højere udbytter, bedre afgrødekvalitet og færre omkostninger. Det skal ses i lyset af, at udbytterne i Danmark er stagneret i de seneste år, og at proteinprocenten i dansk korn i samme periode ifølge Videncenter for Svine produktion er faldet godt 2 procentenheder. Behovet for en ny reguleringsmodel forstærkes, hvis kravene til reduktion af kvælstofudledningen fremover øges i visse områder af landet. Der er foretaget nogle få analyser af potentialet ved at målrette og differentiere kvælstofreguleringen. Ud fra en meget enkel antagelse om, at hvis virkemidlerne (efterafgrøder, normreduktion mv.) ved det nuværende reguleringsniveau bliver placeret i de områder, hvor de har størst effekt, har Videncentret for Landbrug anslået, at omkostningerne ved den nuværende regulering kan halveres. Virkemidlerne har størst effekt på arealer, hvor udledningen af kvælstof er størst. Udledningen af kvælstof er bestemt af udvaskning fra rodzonen fratrukket retentionen under transport fra rodzone til den marine recipient. Analyser for Natur- og Landbrugskommissionen foretaget af IFRO viser, at der er en del gevinster at hente ved en målrettet regulering, især i heterogene oplande som Limfjorden, mens effek ten i homogene oplande er meget mindre. End videre viser analyserne, at jo større reduktionsbehov, jo større er gevinsten ved målrettet regulering. På nuværende tidspunkt arbejder Naturstyrelsen hen imod at opdele landet i deloplande på i gennemsnit ha. Der bliver fastsat en gennemsnitlig kvælstofretention for hvert opland. Mini Task Force Planteproduktion Veje til ny vækst for dansk planteproduktion Februar

26 Det er endnu ikke muligt at fastslå det økonomiske potentiale ved en ny kvælstofregulering, der er målrettet og differentieret i fuld skala, da kendskabet til en række forudsætninger er mangelfuldt. En væsentlig faktor er de forskellige krav til reduktion af kvælstofudledningen i vandoplandene. Disse krav er ikke endeligt fastsat. En anden væsentlig faktor er variationen i kvælstofretention mellem rodzone og recipient. Jo større variation i kvælstofretention, jo større økonomisk potentiale er der ved at målrette indsatsen. Forudsætninger for anbefalinger Det fulde økonomiske potentiale, ved at indføre en ny kvælstof regulering, kan i princippet kun opnås gennem maksimal differen tiering med hensyn til reduktionskrav, præcis målretning af virkemidler, frie og økonomisk optimale valg af virkemidler samt optimering af effekten af valgte virkemidler. Det er ud gangs punktet for anbefalingerne i det følgende. Det betyder f.eks., at indsatsen bør målrettes helt ned på mark- og delmarkniveau. Det skyldes, at der formentlig er en betydelig variation i kvælstofudvaskning og kvælstofretention mellem rodzone og recipient inden for det enkelte vandopland og også inden for den enkelte bedrift. Målretning og differentiering af kvælstofindsatsen på et detaljeringsniveau svarende til de ca deloplande, der aktuelt arbejdes med, vil formentlig kun i mindre omfang kunne reducere omkostningerne for landbrugserhvervet ved kvælstof reguleringen. Anbefaling 1 Revurdere mål for maksimal kvælstofudledning til marine recipienter Der bør gennemføres en revurdering af målene for maksimal tilladelig udledning af kvælstof til de marine recipienter. Denne revurdering bør ud over næringsstofbidraget fra landbruget også inddrage andre relevante presfaktorer, såsom forringede fysiske forhold i fjordene, fiskeri, fiskeopdræt, bundskrab af muslinger, fosforbelastning og andet, der har indflydelse på miljøtilstanden. Der bør desuden indgå en revurdering af baseline. Det skal endvidere vurderes, om kravene til maksimal kvælstofudledning med fordel kan differentieres inden for den nuværende vandområdeinddeling. Der bør foretages en analyse af de samfundsøkonomiske omkostninger ved at reducere presset på miljøet fra hver enkelt faktor. Der skal foretages en vurdering af målene for maksimal tilladelig kvælstofudledning, når andre presfaktorer er reduceret i det omfang, det er økonomisk optimalt. Tidshorisont Indsatsbehovet revurderes inden udgangen af 2014 af Naturstyrelsen i forbindelse med forberedelsen af næste generation af vandplaner. Nye modeller til vurdering af miljøtilstand og indsatsbehov er under udvikling og bør anvendes til konsekvensberegninger og økonomiske analyser. Anbefaling 2 Udpege områder uden reduktionskrav ved optimal gødskning Der bør hurtigst muligt foretages en udpegning af de områder i Danmark, hvor det er åbenlyst, at der kan anvendes økonomisk optimale kvælstofmængder, og at krav om efterafgrøder, pløjetidspunkter mv. kan afskaffes, uden at udledningen af kvælstof til de pågældende marine recipienter har et for miljøtilstanden uacceptabelt niveau. Det kan være oplande, hvorfra den samlede kvælstofudledning er mindre end den maksimalt tilladelige udledning, eller områder, hvor kvælstofretentionen er stor, så området ikke bidrager med kvælstofudledning af betydning. I områder uden reduktionskrav skal der ikke ofres ressourcer på kortlægning af kvælstofretentionen. Hvis der inden for sådanne områder er behov for at beskytte grundvandsforekomster til drikkevandsformål mod udvaskning af kvælstof, må det håndteres specifikt gennem indsatsplanerne for drikkevand og ikke gennem den almindelige kvælstofregulering. Tidshorisont Områder uden reduktionskrav kan udpeges i 2014, når de revurderede mål for maksimal kvælstofudledning foreligger. Økonomisk optimale kvælstofnormer kan indføres i disse områder til gødningsplanåret Anbefaling 3 Skaffe fagligt grundlag for at målrette virkemidler på markniveau I områder med reduktionskrav bør der arbejdes hen imod en kvælstofregulering, der giver grundlag for i videst muligt omfang at målrette anvendelsen af virkemidler mod de steder, hvor effekten er størst og omkostningerne mindst. Målretningen af de arealbaserede, fysiske virkemidler som f.eks. efterafgrøder bør derfor kunne ske på markniveau. Det giver det største potentiale for at reducere nettoomkostningerne for erhvervet ved kvælstofreguleringen. En så præcis målretning forudsætter en meget detaljeret kortlægning af kvælstofudvaskning, transportveje og kvælstofretention (jf. anbefaling 4). 26 Mini Task Force Planteproduktion Veje til ny vækst for dansk planteproduktion Februar 2014

27 Der vil også kunne opnås en effekt af at anvende forskellige kvælstofnormer på markniveau, men det anbefales ikke, da det ikke kan kontrolleres. Kontrol af gødningsudbringning via gps-registreringer vurderes ikke at være en farbar vej. Tidshorisont Det vil formentlig tage mindst 5 år at skaffe et detaljeret fagligt grundlag for målretning på mark- og delmarksniveau i alle områder af landet med reduktionskrav. Derfor bør der være mulighed for gradvis indfasning i takt med, at grundlaget tilvejebringes. Indfasningen kan påbegyndes fra og med gødningsplanåret Anbefaling 4 Kortlægge kvælstoffets transportveje og retention detaljeret Der bør iværksættes en grundig og detaljeret kortlægning af kvælstoftab og kvælstoffets transportveje i de områder af Danmark, hvor det vurderes, at der ved økonomisk optimal gødskning og normal dyrkning er behov for en reduktion af udledningen af kvælstof til den marine recipient. En sådan kortlægning er en forudsætning for en præcis målretning af virkemidler (jf. anbefaling 3). Kortlægningen bør omfatte følgende elementer: Kvælstofudvaskning fra rodzonen Ud fra jordtype og nettonedbør fastlægges den normale kvælstofudvaskning ved almindelig landbrugspraksis ved økonomisk optimale kvælstofnormer og ved reducerede normer. For alle kombinationer af afgrøde og plantedække om efteråret fastsættes værdier for kvælstofudvaskning fra rodzonen. Nettonedbørens transportveje fra rodzone til recipient Kvælstoffet transporteres af det vand, der siver ud af rodzonen. Nettonedbøren et givet sted fordeler sig typisk på flere transportveje, f.eks. dræn og en grundvandsforekomst. Transportvejene skal være kendt, for at kvælstofretentionen kan vurderes. Transportvejene kan ændres af landmanden via dræning, kontrolleret dræning, vådområder mv. Transportvejene kan estimeres ud fra beregninger med hydrologiske modeller. Kvælstofretention i underjord og undergrund Denne kortlægning kan formentlig baseres på modelberegninger under forudsætning af, at den terrænnære geologi er grundigt kortlagt. Der bør iværksættes en detaljeret kortlægning af den terrænnære geologi (Skytem metoden) og redoxgrænsens beliggenhed. Kvælstofretention terrænært i udstrømningsområder f.eks. i våde ådale, moser, randzoner mv. Denne kvælstofretention kan have stor lokal betydning og kan formentlig kun i begrænset omfang kortlægges ved modelberegninger, da de helt lokale forhold er afgørende. Denne kvælstofretention kan i stor udstrækning påvirkes af lodsejerne f.eks. ved etablering af vådområder, våde enge, bufferzoner og ændret afvanding. Kvælstofretention i vandløbssystemet Kvælstofretentionen mellem et hvilket som helst sted i vandløbssystemet og den marine recipient bør kortlægges. Det er afgørende, at det, der ofte betegnes som sårbarhedskortlægning, opdeles i ovenstående elementer, så hvert element kan indgå i indsatsplanlægningen. Opdelingen er også vigtig af hensyn til gennemskueligheden af reguleringssystemet og den løbende opdatering af kortlægningen. Kortlægningen bør ske med en høj detaljeringsgrad (100 x 100 m grid). Kortlægningen på gridniveau aggregeres til mark- eller delmarkniveau efter behov. Kortlægningen skal være dynamisk og opdateres i takt med at videngrundlaget forbedres. Både transportveje og kvælstofretention påvirkes af landmændenes dispositioner, f.eks. dræning, og af virkemidler som vådområder, minivådområder og naturgenopretning i ådale. Kortlægningen skal ske i dialog og samarbejde med landmændene. Det kan umiddelbart ikke anbefales, at kortlægningen anvendes til at definere faste sårbarhedsklasser. Tidshorisont Det vil kræve flere års indsats at gennemføre en detaljeret kortlægning som beskrevet. Kortlægningen bør derfor indfases gradvis i kvælstofreguleringen med start i gødningsplanåret Anbefaling 5 Indføre kvoter på kvælstofudledning som grundlag for en ny kvælstofregulering En ny kvælstofregulering baseres på, at hver enkelt bedrift tildeles en kvælstofudledningskvote. Den samlede kvote i et opland til en marin recipient er bestemt af målsætningen for maksimal kvælstofudledning til den pågældende recipient. Udledningskvoten pr. arealenhed bør være ens for hele det dyrkede areal i et opland. En bedrifts udledningskvote afhænger da alene af størrelsen af det dyrkede areal. En reguleringsmodel baseret på udledningskvoter indebærer, at den enkelte bedrift skal holde sig inden for udledningskvoten ved at vælge og dosere virkemidler i nødvendigt omfang. Mini Task Force Planteproduktion Veje til ny vækst for dansk planteproduktion Februar

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Målrettet

Læs mere

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå?

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Dias

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

Pilotprojekt for ny målrettet arealregulering

Pilotprojekt for ny målrettet arealregulering Pilotprojekt for ny målrettet arealregulering Afprøvning af prototyper for kvælstofreguleringsmodeller 2015 ddd Der Der 2 Pilotprojekt for ny målrettet arealregulering Titel: Pilotprojekt for ny målrettet

Læs mere

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser Økonomisk analyse 17. februar 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser I de nuværende fremlagte vandplaner

Læs mere

Velkomst og præsentation af projektets mål

Velkomst og præsentation af projektets mål Velkomst og præsentation af projektets mål 1. Hvorfor projektet? 2. Fastlæggelse af miljømål 3. Hvordan har vi nået frem til metoder til samarbejde? 4. Udvikling af strategier 5. Vurdering af effekter.

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

Velkomst og introduktion til NiCA

Velkomst og introduktion til NiCA NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Velkomst og introduktion til NiCA Jens Christian Refsgaard Professor, leder af NiCA De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Formål og program

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 2 Vandløb SIDE 2 Målinger af næringsstoffer i drænvand Chefkonsulent Leif Knudsen Videncentret

Læs mere

Formandens beretning, Landsplanteavlsmødet 2014

Formandens beretning, Landsplanteavlsmødet 2014 Formandens beretning, Landsplanteavlsmødet 2014 Om sæsonen Høsten 2013 var nem at få i hus. I store dele af landet gik den rigtig nemt med meget små omkostninger til tørring og maskiner. Udbytterne på

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Nitrat retentionskortlægningen

Nitrat retentionskortlægningen Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

AGWAPLAN Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark

AGWAPLAN Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark Af. Irene Wiborg og Hans Roust Thysen Dansk Landbrugsrådgivning Indledning Fra generel til målrettet regulering?

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat Energiens Tingsted 2013 Samlet resultat Biomasseressourcen Gruppe 1 Mål Hvad vil vi opnå for brug af biomasse i energisystemet i Danmark i 2035? En samlet energi fra biomasse på 250-300 PJ. En væsentlig

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Vand til markvanding. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

Vand til markvanding. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Vand til markvanding Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Emner Markvanding i Danmark Markvandingsbehov i 25 år Økonomi i markvanding Vandføring i vandløb Fremtidig regulering 2... Markvanding i

Læs mere

Vandplanlægningen for Limfjorden - en national katastrofe venter forude!

Vandplanlægningen for Limfjorden - en national katastrofe venter forude! Vandplanlægningen for Limfjorden - en national katastrofe venter forude! Overblik Hosstående graf giver et visuelt overblik over, hvor meget N-udledningen fra de 500.000 ha landbrugsjord i oplandet til

Læs mere

Natur og landbrug en ny start!

Natur og landbrug en ny start! September 2012 Natur og landbrug en ny start! Danmark: Et land med store udfordringer for natur og landbrug Såvel landbruget som naturen i Danmark har brug for en ny start. Situationen i dag er uholdbar.

Læs mere

Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015

Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015 Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015 Den aktuelle økonomiske situation Hvad er der sket? Før finanskrisen Højkonjunktur Liberal finansiering Omkostningsstigninger

Læs mere

Vil du være et hak bedre?

Vil du være et hak bedre? Vil du være et hak bedre? Plantebeskyttelse - med omtanke EU har vedtaget rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider, hvor IPM (integreret plantebeskyttelse) skal være en del af lovgivningen

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Program. 22.00 Tak for i aften

Program. 22.00 Tak for i aften Program Cirka tider Oplægsholder 20.30 Hvor vil vi hen med økologien? v. Hans Erik Jørgensen og Michael Svane, Økologisektionen 20.45 Økologi på SEGES v. Kirsten Holst Sørensen DLBR-Økologi v. Erik Andersen

Læs mere

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013 - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug William Schaar Andersen - Specialkonsulent VFL Arbejdsområder! " Produktionsøkonomi

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Aquarius gør midtvejsstatus

Aquarius gør midtvejsstatus Aquarius gør midtvejsstatus Side 1 Af Nina Marie Høi, kommunikationspraktikant, Videncentret for Landbrug På den nyligt afholdte internationale workshop i Norge gjorde de syv pilotprojekter i Aquarius

Læs mere

Økonomikonference 2012

Økonomikonference 2012 Økonomikonference 2012 Den 4. 5. oktober 2012 Programmet opdateres løbende Torsdag den 4. oktober Kl. 9 00 Kl. 9 30 Kl. 9 45 Kl. 10 00 kl. 10 45 kl. 10 50 Kaffe, te, rundstykker Velkomst v/ Stine Hjarnø

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER?

MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER? MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER? JAN VÆRUM NØRGAARD LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM FODERMØDE BILLUND OG AULUM, JUNI 2015 KOMPENSATIONSOPDRÆT 2 KOMPENSATIONSOPDRÆT

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan

Læs mere

Er der økonomi i Biogas?

Er der økonomi i Biogas? Er der økonomi i Biogas? Kurt Hjort-Gregersen cand. agro, (Jordbrugsøkonomi) Fødevareøkonomisk Institut- (KVL) Københavns Universitet Biogas er en knaldgod ide som redskab i klimapolitikken Fortrængningsomkostninger,

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet FRA REGULERING TIL PLANLÆGNING Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Allan K. Olesen, ako@landbonord.dk

Læs mere

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne?

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? ved Henrik Zobbe, direktør/institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Kvælstofs vej fra mark til recipient Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Landbruget i landskabet

Landbruget i landskabet Landbruget i landskabet Fra regulering til planlægning Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund,

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...

Læs mere

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Paul Debois Vordingborg Kommune Disposition: Vand - og natura2000 planerne! Vandoplandene

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kathrine Hauge Madsen og Lars Egelund Olsen, Videncentret for Landbrug, Økologi, Højbakkegård d. 21. maj 2014 Mekanisk ukrudtsbekæmpelse

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

Case: Potentialer, danske styrkepositioner og barrierer ift. værdikæder med fokus på foder (inklusiv foderingredienser), v. Asbjørn Børsting, DLG

Case: Potentialer, danske styrkepositioner og barrierer ift. værdikæder med fokus på foder (inklusiv foderingredienser), v. Asbjørn Børsting, DLG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: NaturErhvervstyrelsen Enhed/initialer: CFI /LBO/LASJUU/MORBLO/KABINI Sagsnr.: 13-835-000032 Dato: 7. marts 2014 Sammenfatning fra 2. møde i bioøkonomipanelet,

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 100 Iltsvind 101 6 Iltsvind og samfundsøkonomi Samfundet bruger hvert år store summer på at reducere tilførslen af næringsstoffer til vandmiljøet, så bl.a. omfanget af iltsvind mindskes. Omvendt nyder

Læs mere

Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug 17. januar 2014 Uge 3

Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug 17. januar 2014 Uge 3 Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug 17. januar 2014 Uge 3 Ind i mellem hader vi at få ret For nogle mennesker er det at få ret en drivende kraft. Jeg skal være den første til at erkende, at vores vidtberømte

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser.

Læs mere

AFDELINGEN ØKOLOGI I SEGES

AFDELINGEN ØKOLOGI I SEGES AFDELINGEN ØKOLOGI I SEGES ØKOLOGI I SEGES Vi hører, at der er folk, som gerne vil vide mere om, hvem vi er, så derfor sidder du med denne folder, som sætter lidt ord på os. Vi er stolte af at byde inden

Læs mere

KAN VI BEVARE MARKFRØPRODUKTIONEN I DANMARK ELLER SKER DER EN UDFLYTNING?

KAN VI BEVARE MARKFRØPRODUKTIONEN I DANMARK ELLER SKER DER EN UDFLYTNING? KAN VI BEVARE MARKFRØPRODUKTIONEN I DANMARK ELLER SKER DER EN UDFLYTNING? Adm. direktør Truels Damsgaard, DLF-TRIFOLIUM A/S Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab Konference onsdag den 24. november

Læs mere

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal JSS Danmarks miljøundersøgelser Afdeling for Systemanalyse 30. marts 2004 Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal Formål Skov- og Naturstyrelsen har d. 26. marts bedt Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Hvordan læses en vandplan?

Hvordan læses en vandplan? Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse.

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse. Notat Til: Sagen Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: Birgit D. Kristensen Indsatsområde Boulstrup og Boulstrup Vest Administrationspraksis for udarbejdelse af indsatsplaner Byrådet i Odder

Læs mere

Modul II: Tab af fosfor og ammoniakfordampning og deposition af kvælstof, pesticidudvaskning

Modul II: Tab af fosfor og ammoniakfordampning og deposition af kvælstof, pesticidudvaskning 3ODQWHDYO 'LSORPXGGDQQHOVHLDUHDOIRUYDOWQLQJRJODQGEUXJHWV SnYLUNQLQJDIGHWRPNULQJOLJJHQGHPLOM Modul II: Tab af fosfor og ammoniakfordampning og deposition af kvælstof, pesticidudvaskning 7LGRJVWHG Den 19.

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget. Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014

Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget. Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014 Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014 Vækst Miljø Vækst Natur Udvikling Klima Natur og biodiversitet Landbrug &

Læs mere

Vil regeringen tage selvejet af danske landbrug som udgangspunkt i den aktuelle finansielle situation?

Vil regeringen tage selvejet af danske landbrug som udgangspunkt i den aktuelle finansielle situation? Vil regeringen tage selvejet af danske landbrug som udgangspunkt i den aktuelle finansielle situation? v/ Heidi Alsing, Landbrug & Fødervarer Børge Sørensen, Landrbugsrådgivning Syd Hvorfor Selveje? Fordi:

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Fleksibel administration af tilladelser til markvanding

Fleksibel administration af tilladelser til markvanding Fleksibel administration af tilladelser til markvanding Oktober 2012 Notatet Fleksibel administration af tilladelser til markvandig er et oplæg til drøftelse med kommunerne, der er myndigheder for administration

Læs mere

Landbrugsdata anvendelse og faldgruber

Landbrugsdata anvendelse og faldgruber Landbrugsdata anvendelse og faldgruber Af Inge T. Kristensen, Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks Jordbrugsforskning Lars Bjørn Hansen, Miljø- og Naturteknolog, Rambøll Omar Christian Thomsen, projektchef,

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Hvor skal kapitalen komme fra?

Hvor skal kapitalen komme fra? Hvor skal kapitalen komme fra? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Torben Andersen Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 1 1992K1 1992K4 1993K3 1994K2 1995K1 1995K4 1996K3 1997K2

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres?

Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres? Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres? Seniorforsker Ib Sillebak Kristensen Inst. for Agroøkologi Aarhus Universitet Rajgræs Rødsvingel AARHUS UNIVERSITET Den Europæiske Union ved Den Europæiske

Læs mere

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund, kbl@landbonord.dk Hjørring Kommune:

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Bæredygtig Biomasseproduktion

Bæredygtig Biomasseproduktion 1. annoncering NordGen Skog inviterer i samarbejde med Danske Planteskoler og Naturstyrelsen til konference / inspirationsdage. Bæredygtig Biomasseproduktion Radisson Blu H.C. Andersen, Odense 13-14. september

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Hvor meget skal jeg byde? Kan de historisk resultater opretholdes? Afgrøde Maskiner

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen WEC Danmark 12. apr. 12 Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen Hans Peter Branchedirektør DI Energibranchen Hvad betyder aftalen Sikker, effektiv og miljørigtig energiforsyning 35,5

Læs mere

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN Projektbeskrivelse til udvikling og implementering af strategisk energiplanlægning Poul Erik Lauridsen Direktør, Gate 21 21 Kommuner Offentlig-privat innovation

Læs mere