Veje til ny vækst for dansk planteproduktion

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Veje til ny vækst for dansk planteproduktion"

Transkript

1 Mini Task Force Planteproduktion Veje til ny vækst for dansk planteproduktion RAPPORT OG ANBEFALINGER

2 Mini Task Force Planteproduktion Sekretariatsbetjeningen er sket i Landbrug & Fødevarer og Planteproduktion, Videncentret for Landbrug Redaktion Carl Åge Pedersen; Kirsten Friis; Bodil Pedersen, Videncentret for Landbrug og Mads H. Dorff Christiansen, Landbrug & Fødevarer Layout Connie Vyrtz Pedersen, Videncentret for Landbrug Foto Colourbox; Gert Skærlund Andersen; Jens Tønnesen, LM; Torkild Søndergaard Birkmose, Agrotech; Bodil Pedersen og Carl Åge Pedersen, Videncentret for Landbrug Udgiver og tryk Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Februar Mini Task Force Planteproduktion Veje til ny vækst for dansk planteproduktion Februar 2014

3 Veje til ny vækst for dansk planteproduktion Medlemmer af Mini Task Force, Planteproduktion Direktør Flemming Nør-Pedersen, Landbrug & Fødevarer (formand) Direktør Asbjørn Børsting, DLG Adm. direktør Christian Junker, Danish Agro Adm. direktør Steen Bitsch, Danespo Adm. direktør Truels Damsgaard, DLF Institutleder Henrik Zobbe, IFRO, Københavns Universitet Vicedirektør Poul Erik Jørgensen, Nykredit Direktør Anne Grete Holmsgaard, BioRefining Alliance Gdr. og formand for Sektorbestyrelsen for Planteproduktion, Torben Hansen Fire arbejdsgrupper har givet indspil til Mini Task Force, Planteproduktion Mini Task Force Planteproduktion Veje til ny vækst for dansk planteproduktion Februar

4 Indhold Veje til ny vækst for dansk planteproduktion... 3 Indhold... 4 Forord... 5 Baggrund... 6 Perspektiv... 7 Formål og mål... 8 De anbefalinger... 9 Potentialet for øget nettoindtjening Samfundsøkonomisk effekt af forslagene Arbejdsgruppe 1 - anbefalinger vedrørende ny kvælstofregulering, målrettet og differentieret Arbejdsgruppe 2 - anbefalinger vedrørende optimeret drift, herunder afsætning og omkostninger Arbejdsgruppe 3 - anbefalinger vedrørende forskning, udvikling, videnoverførsel, videnspredning og uddannelse.42 Arbejdsgruppe 4 - anbefalinger vedrørende ejerformer og finansiering Mini Task Force Planteproduktion Veje til ny vækst for dansk planteproduktion Februar 2014

5 Forord Initiativet til Mini Task Force Planteproduktion blev taget af Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion, som bad væsentlige aktører fra de brancher, der omgiver planteproduktionen om at give gode råd om, hvordan planteavlerens indtjening forbedres. Stort set alle Mini Task Forcens anbefalinger gælder for både økologiske og konventionelle landbrugsbedrifter. Mini Task Force Planteproduktion Der er fremkommet mange gode ideer og anbefalinger, som fremgår af de vedlagte rapporter fra undergrupperne. Mini Task Forcen har for overblikkets skyld valgt af de vigtigste anbefalinger. 10 anbefalinger målrettet planteproduktion og 2 anbefalinger for hele erhvervet. Mini Task Forcens forslag retter sig mod at realisere potentialet i dansk planteavl og kræver indsats fra såvel landbruget selv, som politikerne og embedsværket. Flemming Nør-Pedersen Landbrug & Fødevarer Asbjørn Børsting DLG Christian Junker Danish Agro Steen Bitsch Danespo Truels Damsgaard DLF Henrik Zobbe Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, KU Poul Erik Jørgensen Nykredit Anne Grete Holmsgaard BioRefining Alliance Torben Hansen Sektorbestyrelsen for Planteproduktion Mini Task Force Planteproduktion Veje til ny vækst for dansk planteproduktion Februar

6 Baggrund De nuværende rammebetingelser er meget snærende for planteproduktionen. Specielt den underoptimale gødskning er en alvorlig hindring for at øge udbyttet og kvaliteten af afgrøderne. Danske afgrøder har i dag så lavt et proteinindhold, at det udgør en væsentlig trussel for konkurrenceevne og afsætning. Det lave proteinindhold gør det nødvendigt at importere store mængder soyaprotein til husdyrene. Der er færre nye plantebeskyttelsesmidler til rådighed i Danmark end i udlandet, og det er derfor vanskeligt at sikre den kvalitet af afgrøderne, som efterspørges på markedet. 6 Mini Task Force Planteproduktion Veje til ny vækst for dansk planteproduktion Februar 2014

7 Perspektiv Natur- og Landbrugskommissionen fremkom i 2013 med en række anbefalinger til, hvordan der kan komme vækst i landbrugserhvervet samtidig med, at miljøet beskyttes og der skabes en rigere natur. Landbrug og Fødevarer præsenterede i 2013 et 2020-scenarie for en bæredygtig intensiv produktion med et potentiale på 20 procent mere kerne 30 procent mere biomasse 40 procent mere protein Aarhus og Københavns universiteter har i 2012 udarbejdet en plan for, hvordan der produceres 10 mio. tons biomasse mere end i dag. Mini Task Force Planteproduktion Veje til ny vækst for dansk planteproduktion Februar

8 Formål og mål Formål Formålet med Mini Task Forcen har været at få udarbejdet anbefalinger til, hvordan vi kan få øget det fysiske udbytte og kvaliteten af afgrøderne samt maksimeret landmandens nettoindtjening. Mål Mini Task Forcens rapport beskriver potentialerne for at øge landmandens indtjening fra markbruget og kommer med forslag til, hvordan potentialet kan blive indfriet. Planteproduktionen bidrager med 1/3 af indtjeningen ab gård Mia. kr. pr. år Planteprodukter til salg Foder omsat i landbruget Værditilvækst i stalden Kilde: Statistikbanken 8 Mini Task Force Planteproduktion Veje til ny vækst for dansk planteproduktion Februar 2014

9 De anbefalinger 1. Ny miljøregulering, målrettet og differentieret 2. Indsatsfaktorerne skal udnyttes mere effektivt 3. Vi skal udvikle og producere flere kvalitetsafgrøder 4. Hindringerne for bedre arrondering skal fjernes 5. Mulighederne i det biobaserede samfund skal udnyttes 6. Vi skal sikre de nødvendige plantebeskyttelsesmidler til konkurrencedygtige priser 7. Den økologisk planteproduktion skal videreudvikles 8. Der skal forskes og forædles frem mod højere udbytte og bedre kvalitet 9. Mere forskning i teknologi, der understøtter intelligent, bæredygtig og effektiv produktion 10. Øget fokus på uddannelse og kompetenceudvikling + 1 Lettere adgang til finansiering og kapital +2 Mere lempelig beskatning i forbindelse med ejerskifte. Mini Task Force Planteproduktion Veje til ny vækst for dansk planteproduktion Februar

10 Mini Task Force Planteproduktion Anbefaling 1 Ny miljøregulering, målrettet og differentieret Dansk konkurrenceevne skal forbedres: Afgrøderne skal tilføres de næringsstoffer, de har behov for, så udbytte- og kvalitetspotentialet bliver realiseret. Den politisk bestemte reduktion af kvælstofnormerne skal derfor ophæves. Den stramme miljøregulering er indført af hensyn til miljøet i de kystnære farvande, men de værktøjer, der er brugt til at bestemme behovet for reduktion af kvælstoftabet, har været for dårlige. Mange andre forhold end kvælstoftilførslen har betydning for miljøtilstanden Første skridt i en målrettet miljøregulering består derfor i at gøre kystvandene robuste. F. eks ved at etablere ålegræs og stenrev, produktion af muslinger samt ændring af fiskeriet Hvis behov for yderligere indsats etableres vådområder, minivådområder mv., som skal reducere udledningen af kvælstof Alle afgrøder kan således blive gødsket optimalt. Revurdér målene for maksimal kvælstofudledning under den forudsætning, at recipienten er gjort robust Byg målene på et solidt fagligt grundlag Inddrag alle presfaktorer i målfastsættelsen Anvend virkemidler i recipienten Fastsæt målene specifikt for hvert vandopland. Afskaf generelle gødskningsregler Nitratdirektivet skal efterleves Gødningsregnskab skal fortsat indsendes. Hvor der måtte være behov for yderligere regulering Bedrifterne tildeles tilladelser for udledning af kvælstof Kvælstofretentionen skal kortlægges detaljeret Kvælstofudledningen skal beregnes Indfør målemetoder som frivilligt alternativ. Udvikl nye virkemidler Dokumentér nye virkemidlers effekt Hav fokus på virkemidler i recipienten og uden for dyrkningsfladen. 10 Mini Task Force Planteproduktion Veje til ny vækst for dansk planteproduktion Februar 2014

11 Mini Task Force Planteproduktion Anbefaling 2 Indsatsfaktorerne skal udnyttes mere effektivt GPS-teknologien anvendes til at kortlægge udbyttevariationen og til en stedsspecifik indsats Udbyg automatisk opsamling, lagring og tolkning af data fra sensorer, udbyttemålere mm. Hav fokus på at udvikle varslings- og beslutningsstøtteværktøjer Brug sensorer til at fastlægge behovet for gødning, plantebeskyttelse m.v. og kamerastyring af eksempelvis radrensere Spred viden om brug af ny teknologi gennem erfagrupper, demonstrationer og vejledninger Brug partnerskabsrådgivning, hvor landmand og konsulent forpligter sig til at analysere, hvad der skal gøres anderledes - og følge op med ændret adfærd og registrering af, at den ønskede effekt er opnået Sæt fokus på at uddanne rådgivere og medarbejdere i, hvordan man bedst implementerer den nye teknologi på bedrifterne Giv tilskud til investering i ny teknologi for at sikre en hurtigere implementering. Mini Task Force Planteproduktion Veje til ny vækst for dansk planteproduktion Februar

12 Mini Task Force Planteproduktion Anbefaling 3 Vi skal udvikle og producere flere kvalitetsafgrøder Inddrag detailhandel og food-servicesektoren i udviklingen af flere konceptavlsprodukter. Arbejd for et gennembrud for eksport af højværdilandbrugsafgrøder, både økologiske og konventionelle Målret dyrkning af kvalitetsfoder tilpasset husdyrenes behov. 12 Mini Task Force Planteproduktion Veje til ny vækst for dansk planteproduktion Februar 2014

13 Mini Task Force Planteproduktion Anbefaling 4 Hindringer for bedre arrondering skal fjernes Fjern tinglysningsafgiften på 1½ procent af hovedstolen på alle tinglyste lån på de ejendomme, der modtager jord i forbindelse med en jordfordeling. Mini Task Force Planteproduktion Veje til ny vækst for dansk planteproduktion Februar

14 Mini Task Force Planteproduktion Anbefaling 5 Mulighederne i det biobaserede samfund skal udnyttes Fuldskala bioraffineringsanlæg i Danmark skal sikre at vi får mere ud af nuværende danske styrkepositioner (job, videre innovation, teknologi-eksport) Hele produktionskæden skal optimeres Primærproducenterne skal involveres i en stor del af værdikæden Der skal udvikles nye dyrkningssystemer og -strategier, som både øger værdien af planteproduktionen og bidrager til at opfylde klima- og miljømål Der skal udvikles værktøjer til benchmarking og risikostyring Der skal opbygges en dansk produktion af protein baseret på græs og andre grønne biomasser til erstatning for importeret soja. 14 Mini Task Force Planteproduktion Veje til ny vækst for dansk planteproduktion Februar 2014

15 Mini Task Force Planteproduktion Anbefaling 6 Vi skal sikre nødvendige plantebeskyttelsesmidler til konkurrencedygtige priser Produktion af konkurrencedygtige kvalitetsafgrøder kræver nye og mere skånsomme plantebeskyttelsesmidler. Danmark bør flyttes fra den nordeuropæiske zone for godkendelse af pesticider til den mellemeuropæiske zone. Gebyrerne på godkendelser af nye midler skal reduceres, så de svarer til niveauet i vore nabolande Kravene til godkendelse af plantebeskyttelsesmidler skal harmoniseres fuldt ud mellem landene Mulighederne for såkaldt minor-use af plantebeskyttelsesmidler skal udbygges, og omkostningerne til at opnå tilladelserne reduceres. Afgifterne på plantebeskyttelsesmidler skal fjernes eller reduceres væsentligt. Mini Task Force Planteproduktion Veje til ny vækst for dansk planteproduktion Februar

16 Mini Task Force Planteproduktion Anbefaling 7 Den økologiske planteproduktion skal videreudvikles Fokus på eksport af økologiske højværdiafgrøder Græs- og kløverfrø og identifikation af andre afgrøder med eksport-potentiale. Øget recirkulation af næringsstoffer Stort behov, hvis anvendelsen af konventionel husdyrgødning begrænses. Opdatering af nationale og EU-regler på området stærkt påkrævet Mere viden om virkning og værdi af forskellige gødningstyper. Øget produktion af økologiske proteinafgrøder i Danmark Etablering af sikre afsætningskanaler Mere viden om økologisk dyrkning og efterbehandling af proteinafgrøder. Sikring af et højere udbytte i økologisk planteavl Deling og formidling af viden om kamera- og GPS-styrede redskaber Forstærket forskning og udvikling i efterafgrøder og grøngødning. 16 Mini Task Force Planteproduktion Veje til ny vækst for dansk planteproduktion Februar 2014

17 Mini Task Force Planteproduktion Anbefaling 8 Der skal forskes og forædles frem mod højere udbytte og bedre kvalitet Der bør satses målrettet på udbytte og kvalitet i både konventionel og økologisk planteproduktion Fokus på at udvikle produktionen af proteinafgrøder Fokus på hurtigere forædling af nye og forbedrede sorter Anvend moderne genteknologiske metoder til at forædle planter med eksempelvis større tørketolerance og sygdomsresistens. Mini Task Force Planteproduktion Veje til ny vækst for dansk planteproduktion Februar

18 Mini Task Force Planteproduktion Anbefaling 9 Mere forskning i teknologi, der understøtter intelligent, bæredygtig og effektiv produktion Afsæt midler til forskning og teknologiudvikling, som understøtter udvikling og implementering af en intelligent og bæredygtig planteproduktionen. Det forestående innovationspartnerskab i INNO+ kan blive et element heri. 18 Mini Task Force Planteproduktion Veje til ny vækst for dansk planteproduktion Februar 2014

19 Mini Task Force Planteproduktion Anbefaling 10 Øget fokus på uddannelse og kompetenceudvikling Sæt fokus på rekruttering af videnmedarbejdere på alle niveauer inden for planteproduktion Erhvervet må tage et stort medansvar for at understøtte uddannelserne og for at rekruttere og fastholde nye talenter til rådgivning, virksomheder og forskning. Mini Task Force Planteproduktion Veje til ny vækst for dansk planteproduktion Februar

20 Mini Task Force Planteproduktion Anbefaling +1 Lettere adgang til finansiering og kapital Viderefør og styrk Vækstfondens ordninger Indfør en ny låneordning for yngre jordbrugere Investeringsforeninger skal være katalysatorer for at tiltrække ekstern kapital Sørg for stabile rammevilkår, som er nødvendige for at tiltrække kapital til investeringer i f.eks. biogas og bioetanol Finanstilsynets retningslinjer for nedskrivninger og hensættelser skal udformes, så de ikke bremser for investeringer og nyetableringer. 20 Mini Task Force Planteproduktion Veje til ny vækst for dansk planteproduktion Februar 2014

21 Mini Task Force Planteproduktion Anbefaling +2 Mere lempelig beskatning i forbindelse med ejerskifte Der skal fremover først betales ejendomsavancebeskatning af sælgepantebreve, når afdragene betales Der skal indføres lempeligere vilkår for succession Afskaf bo- og gaveafgiften Indfør incitamenter til nedrivning af overflødige bygninger på landet. Mini Task Force Planteproduktion Veje til ny vækst for dansk planteproduktion Februar

22 Potentialet for øget nettoindtjening Et forsigtigt og overordnet skøn for potentiel merindtjening for danske landmænd: På kort sigt på: På lang sigt: 2-5 mia. kroner pr. år 4-9 mia. kroner pr. år Hvis ikke tiltagene gennemføres, vil indtjeningen imidlertid falde som følge af et faldende sektorbytteforhold*, og merindtjeningen skal ses i dette lys. * IFRO-notat af 9. april 2013: Samfundsøkonomiske konsekvenser af Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger. 22 Mini Task Force Planteproduktion Veje til ny vækst for dansk planteproduktion Februar 2014

23 Samfundsøkonomisk effekt af forslagene På grund af de afledte effekter i forsynings- og afsætningssektorerne vil den potentielle samfundsøkonomiske gevinst være noget større end effekten på landmandens nettoindtjening. Det er dog forbundet med stor usikkerhed at beregne de totale samfundsøkonomiske konsekvenser. Mini Task Force Planteproduktion Veje til ny vækst for dansk planteproduktion Februar

24 Arbejdsgruppe 1 Rapport fra arbejdsgruppe 1 Anbefalinger vedrørende ny kvælstofregulering, målrettet og differentieret Deltagere i arbejdsgruppen Seniorforsker Brian Jacobsen, IFRO, KU Chefkonsulent Erik Jørgensen, L&F Chefkonsulent Leif Knudsen, VFL Miljøchef Hans R. Thysen, VFL Specialkonsu lent Jakob Vesterlund Olsen, VFL Landskonsulent Søren Kolind Hvid, VFL. 24 Mini Task Force Planteproduktion Veje til ny vækst for dansk planteproduktion Februar 2014

25 Sammendrag Det anbefales, at der arbejdes videre med at indføre en ny kvæl stofregulering, der sigter mod maksimal differentiering af kravene til reduktion af kvælstofudledning, præcis målretning af virkemidler og valg af omkostningseffektive virkemidler i både de marine recipienter og på land. Det første og vigtigste skridt er, at der foretages en kvalificeret og afbalanceret revurdering af målene for maksimal tilladelig udledning af kvælstof til de marine recipienter, så grundlaget for kvælstofreguleringen bliver fagligt velfunderet. En sådan revurdering skal inkludere alle rele vante presfaktorer. Der bør efterfølgende ske en udpegning af områder, hvor der umiddelbart kan anvendes økonomisk optimale kvælstofnormer. I de øvrige områder af landet, hvor der er et krav om reduceret kvælstofudledning, bør der tilvejebringes et kvalificeret grundlag for målretning af virkemidler til reduktion af kvælstofudledningen. En præcis målretning kræver kendskab til kvælstoftab, kvælstoffets transportveje og kvælstofretention fra rodzone til marin recipient. Det er en stor kortlægningsopgave, som kræver en betydelig indsats gennem adskillige år. Det er dog ikke til hinder for, at en ny kvælstofregulering kan igangsættes i løbet af 2 år med en efterfølgende gradvis indfasning af den detaljerede kortlægning af transportveje og kvælstofretention. I områder med reduktionskrav tildeles hver landbrugsbedrift en kvælstofudledningskvote. Det er kravene til maksimal, tilladelig kvælstofudledning i recipienten, der bestemmer størrelsen af udledningskvoten. Udledningskvoterne skal midler tidigt kunne overføres mellem bedrifter inden for samme vandopland. Med udgangspunkt i udledningskvoter udvikles en ny reguleringsmodel, som alle bedrifter kan anvende. Regulering af den enkelte bedrift baseres på beregninger af kvælstofudledning ud fra afgrøder, jordtype, kvælstofnormer, virkemidler og kvælstofretention. Den enkelte landmand skal frit kunne vælge hvilke virkemidler, der skal anvendes på bedriften, og placeringen af dem. Der kan anvendes økonomisk optimale kvælstofmængder, hvis bedriftens udledningskvote ikke overskrides. Der bør desuden udvikles reguleringsmodeller, der bygger på målinger. Det kan enten være måling af N-min i jorden ved udtagning af jordprøver om efteråret eller måling af kvælstofudledning ved godkendte målesteder i vandløb eller større dræn. Disse ordninger med målinger er frivillige og kan vælges af den enkelte landmand i stedet for den almindelige reguleringsmodel baseret på beregning af kvælstofudledningen. Med reguleringsmodeller baseret på målinger kan der skabes et incitament for den enkelte landmand til at optimere effekten af valgte virkemidler. Det vil reducere omkostningerne ved reguleringen. Afprøvning og godkendelse af nye virkemidler skal organiseres effektivt, og der skal sikres kapacitet til at få gennemført de nød vendige tests. For at reducere omkostningerne ved kvælstof reguleringen er det afgørende, at en række nye virkemidler kan anvendes. En ny kvælstofregulering med differentierede udledningskvoter vil påvirke landbrugsbedrifterne meget forskelligt. Vurdering af det økonomiske potentiale og de økonomiske konsekvenser kan gradvis forbedres, i takt med at reduktionskrav og variation i kvælstofretention bliver belyst. Det skal analyseres, i hvilken udstrækning bedrifterne med de skrappeste reduktionskrav kan tilpasse sig og øge kvælstofretentionen, så produktionsmulig hederne påvirkes mindst muligt. Behovet for økonomisk kom pen sation til nogle bedrifter, og hvordan det kan ske, bør analyseres, men vurderingsgrund laget er endnu meget mangelfuldt. Potentiale for øget indtjening i markbruget Formålet med at udvikle og indføre en ny regulering af landbrugets kvælstofanvendelse er at øge indtjeningen i landbruget gennem højere udbytter, bedre afgrødekvalitet og færre omkostninger. Det skal ses i lyset af, at udbytterne i Danmark er stagneret i de seneste år, og at proteinprocenten i dansk korn i samme periode ifølge Videncenter for Svine produktion er faldet godt 2 procentenheder. Behovet for en ny reguleringsmodel forstærkes, hvis kravene til reduktion af kvælstofudledningen fremover øges i visse områder af landet. Der er foretaget nogle få analyser af potentialet ved at målrette og differentiere kvælstofreguleringen. Ud fra en meget enkel antagelse om, at hvis virkemidlerne (efterafgrøder, normreduktion mv.) ved det nuværende reguleringsniveau bliver placeret i de områder, hvor de har størst effekt, har Videncentret for Landbrug anslået, at omkostningerne ved den nuværende regulering kan halveres. Virkemidlerne har størst effekt på arealer, hvor udledningen af kvælstof er størst. Udledningen af kvælstof er bestemt af udvaskning fra rodzonen fratrukket retentionen under transport fra rodzone til den marine recipient. Analyser for Natur- og Landbrugskommissionen foretaget af IFRO viser, at der er en del gevinster at hente ved en målrettet regulering, især i heterogene oplande som Limfjorden, mens effek ten i homogene oplande er meget mindre. End videre viser analyserne, at jo større reduktionsbehov, jo større er gevinsten ved målrettet regulering. På nuværende tidspunkt arbejder Naturstyrelsen hen imod at opdele landet i deloplande på i gennemsnit ha. Der bliver fastsat en gennemsnitlig kvælstofretention for hvert opland. Mini Task Force Planteproduktion Veje til ny vækst for dansk planteproduktion Februar

26 Det er endnu ikke muligt at fastslå det økonomiske potentiale ved en ny kvælstofregulering, der er målrettet og differentieret i fuld skala, da kendskabet til en række forudsætninger er mangelfuldt. En væsentlig faktor er de forskellige krav til reduktion af kvælstofudledningen i vandoplandene. Disse krav er ikke endeligt fastsat. En anden væsentlig faktor er variationen i kvælstofretention mellem rodzone og recipient. Jo større variation i kvælstofretention, jo større økonomisk potentiale er der ved at målrette indsatsen. Forudsætninger for anbefalinger Det fulde økonomiske potentiale, ved at indføre en ny kvælstof regulering, kan i princippet kun opnås gennem maksimal differen tiering med hensyn til reduktionskrav, præcis målretning af virkemidler, frie og økonomisk optimale valg af virkemidler samt optimering af effekten af valgte virkemidler. Det er ud gangs punktet for anbefalingerne i det følgende. Det betyder f.eks., at indsatsen bør målrettes helt ned på mark- og delmarkniveau. Det skyldes, at der formentlig er en betydelig variation i kvælstofudvaskning og kvælstofretention mellem rodzone og recipient inden for det enkelte vandopland og også inden for den enkelte bedrift. Målretning og differentiering af kvælstofindsatsen på et detaljeringsniveau svarende til de ca deloplande, der aktuelt arbejdes med, vil formentlig kun i mindre omfang kunne reducere omkostningerne for landbrugserhvervet ved kvælstof reguleringen. Anbefaling 1 Revurdere mål for maksimal kvælstofudledning til marine recipienter Der bør gennemføres en revurdering af målene for maksimal tilladelig udledning af kvælstof til de marine recipienter. Denne revurdering bør ud over næringsstofbidraget fra landbruget også inddrage andre relevante presfaktorer, såsom forringede fysiske forhold i fjordene, fiskeri, fiskeopdræt, bundskrab af muslinger, fosforbelastning og andet, der har indflydelse på miljøtilstanden. Der bør desuden indgå en revurdering af baseline. Det skal endvidere vurderes, om kravene til maksimal kvælstofudledning med fordel kan differentieres inden for den nuværende vandområdeinddeling. Der bør foretages en analyse af de samfundsøkonomiske omkostninger ved at reducere presset på miljøet fra hver enkelt faktor. Der skal foretages en vurdering af målene for maksimal tilladelig kvælstofudledning, når andre presfaktorer er reduceret i det omfang, det er økonomisk optimalt. Tidshorisont Indsatsbehovet revurderes inden udgangen af 2014 af Naturstyrelsen i forbindelse med forberedelsen af næste generation af vandplaner. Nye modeller til vurdering af miljøtilstand og indsatsbehov er under udvikling og bør anvendes til konsekvensberegninger og økonomiske analyser. Anbefaling 2 Udpege områder uden reduktionskrav ved optimal gødskning Der bør hurtigst muligt foretages en udpegning af de områder i Danmark, hvor det er åbenlyst, at der kan anvendes økonomisk optimale kvælstofmængder, og at krav om efterafgrøder, pløjetidspunkter mv. kan afskaffes, uden at udledningen af kvælstof til de pågældende marine recipienter har et for miljøtilstanden uacceptabelt niveau. Det kan være oplande, hvorfra den samlede kvælstofudledning er mindre end den maksimalt tilladelige udledning, eller områder, hvor kvælstofretentionen er stor, så området ikke bidrager med kvælstofudledning af betydning. I områder uden reduktionskrav skal der ikke ofres ressourcer på kortlægning af kvælstofretentionen. Hvis der inden for sådanne områder er behov for at beskytte grundvandsforekomster til drikkevandsformål mod udvaskning af kvælstof, må det håndteres specifikt gennem indsatsplanerne for drikkevand og ikke gennem den almindelige kvælstofregulering. Tidshorisont Områder uden reduktionskrav kan udpeges i 2014, når de revurderede mål for maksimal kvælstofudledning foreligger. Økonomisk optimale kvælstofnormer kan indføres i disse områder til gødningsplanåret Anbefaling 3 Skaffe fagligt grundlag for at målrette virkemidler på markniveau I områder med reduktionskrav bør der arbejdes hen imod en kvælstofregulering, der giver grundlag for i videst muligt omfang at målrette anvendelsen af virkemidler mod de steder, hvor effekten er størst og omkostningerne mindst. Målretningen af de arealbaserede, fysiske virkemidler som f.eks. efterafgrøder bør derfor kunne ske på markniveau. Det giver det største potentiale for at reducere nettoomkostningerne for erhvervet ved kvælstofreguleringen. En så præcis målretning forudsætter en meget detaljeret kortlægning af kvælstofudvaskning, transportveje og kvælstofretention (jf. anbefaling 4). 26 Mini Task Force Planteproduktion Veje til ny vækst for dansk planteproduktion Februar 2014

27 Der vil også kunne opnås en effekt af at anvende forskellige kvælstofnormer på markniveau, men det anbefales ikke, da det ikke kan kontrolleres. Kontrol af gødningsudbringning via gps-registreringer vurderes ikke at være en farbar vej. Tidshorisont Det vil formentlig tage mindst 5 år at skaffe et detaljeret fagligt grundlag for målretning på mark- og delmarksniveau i alle områder af landet med reduktionskrav. Derfor bør der være mulighed for gradvis indfasning i takt med, at grundlaget tilvejebringes. Indfasningen kan påbegyndes fra og med gødningsplanåret Anbefaling 4 Kortlægge kvælstoffets transportveje og retention detaljeret Der bør iværksættes en grundig og detaljeret kortlægning af kvælstoftab og kvælstoffets transportveje i de områder af Danmark, hvor det vurderes, at der ved økonomisk optimal gødskning og normal dyrkning er behov for en reduktion af udledningen af kvælstof til den marine recipient. En sådan kortlægning er en forudsætning for en præcis målretning af virkemidler (jf. anbefaling 3). Kortlægningen bør omfatte følgende elementer: Kvælstofudvaskning fra rodzonen Ud fra jordtype og nettonedbør fastlægges den normale kvælstofudvaskning ved almindelig landbrugspraksis ved økonomisk optimale kvælstofnormer og ved reducerede normer. For alle kombinationer af afgrøde og plantedække om efteråret fastsættes værdier for kvælstofudvaskning fra rodzonen. Nettonedbørens transportveje fra rodzone til recipient Kvælstoffet transporteres af det vand, der siver ud af rodzonen. Nettonedbøren et givet sted fordeler sig typisk på flere transportveje, f.eks. dræn og en grundvandsforekomst. Transportvejene skal være kendt, for at kvælstofretentionen kan vurderes. Transportvejene kan ændres af landmanden via dræning, kontrolleret dræning, vådområder mv. Transportvejene kan estimeres ud fra beregninger med hydrologiske modeller. Kvælstofretention i underjord og undergrund Denne kortlægning kan formentlig baseres på modelberegninger under forudsætning af, at den terrænnære geologi er grundigt kortlagt. Der bør iværksættes en detaljeret kortlægning af den terrænnære geologi (Skytem metoden) og redoxgrænsens beliggenhed. Kvælstofretention terrænært i udstrømningsområder f.eks. i våde ådale, moser, randzoner mv. Denne kvælstofretention kan have stor lokal betydning og kan formentlig kun i begrænset omfang kortlægges ved modelberegninger, da de helt lokale forhold er afgørende. Denne kvælstofretention kan i stor udstrækning påvirkes af lodsejerne f.eks. ved etablering af vådområder, våde enge, bufferzoner og ændret afvanding. Kvælstofretention i vandløbssystemet Kvælstofretentionen mellem et hvilket som helst sted i vandløbssystemet og den marine recipient bør kortlægges. Det er afgørende, at det, der ofte betegnes som sårbarhedskortlægning, opdeles i ovenstående elementer, så hvert element kan indgå i indsatsplanlægningen. Opdelingen er også vigtig af hensyn til gennemskueligheden af reguleringssystemet og den løbende opdatering af kortlægningen. Kortlægningen bør ske med en høj detaljeringsgrad (100 x 100 m grid). Kortlægningen på gridniveau aggregeres til mark- eller delmarkniveau efter behov. Kortlægningen skal være dynamisk og opdateres i takt med at videngrundlaget forbedres. Både transportveje og kvælstofretention påvirkes af landmændenes dispositioner, f.eks. dræning, og af virkemidler som vådområder, minivådområder og naturgenopretning i ådale. Kortlægningen skal ske i dialog og samarbejde med landmændene. Det kan umiddelbart ikke anbefales, at kortlægningen anvendes til at definere faste sårbarhedsklasser. Tidshorisont Det vil kræve flere års indsats at gennemføre en detaljeret kortlægning som beskrevet. Kortlægningen bør derfor indfases gradvis i kvælstofreguleringen med start i gødningsplanåret Anbefaling 5 Indføre kvoter på kvælstofudledning som grundlag for en ny kvælstofregulering En ny kvælstofregulering baseres på, at hver enkelt bedrift tildeles en kvælstofudledningskvote. Den samlede kvote i et opland til en marin recipient er bestemt af målsætningen for maksimal kvælstofudledning til den pågældende recipient. Udledningskvoten pr. arealenhed bør være ens for hele det dyrkede areal i et opland. En bedrifts udledningskvote afhænger da alene af størrelsen af det dyrkede areal. En reguleringsmodel baseret på udledningskvoter indebærer, at den enkelte bedrift skal holde sig inden for udledningskvoten ved at vælge og dosere virkemidler i nødvendigt omfang. Mini Task Force Planteproduktion Veje til ny vækst for dansk planteproduktion Februar

Hvor god økonomi er der i differentieret regulering?

Hvor god økonomi er der i differentieret regulering? Hvor god økonomi er der i differentieret regulering? Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug NiCA seminar 9. oktober 2014 STØTTET AF promilleafgiftsfonden for landbrug Økonomiske effekter af differentieret

Læs mere

Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle?

Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle? Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle? Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi

Læs mere

Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet

Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB/ DC E 15. Januar 2014 Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet Berit Hasler, Seniorforsker I samarbejde

Læs mere

Aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget.

Aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget. FORSLAGET FRA VKO Forslag til folketingsbeslutning om fødevare- og landbrugspakke. Folketinget opfordrer regeringen til at vedtage en fødevare- og landbrugspakke, der skal sikre en dansk fødevare- og landbrugssektor

Læs mere

NOTAT. Erhverv J.nr. Ref. nilud / mlind Den 20. mats 2014 Revideret d. 13. juni 2014

NOTAT. Erhverv J.nr. Ref. nilud / mlind Den 20. mats 2014 Revideret d. 13. juni 2014 NOTAT Erhverv J.nr. Ref. nilud / mlind Den 20. mats 2014 Revideret d. 13. juni 2014 Pilotprojekt om fremtidig arealregulering afprøvning af reguleringsmekanismer Baggrund I forlængelse af Natur- og landbrugskommissionen

Læs mere

Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering. V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer

Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering. V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer Værdi af primærproduktionen millioner kroner pr år Rammevilkår Skatter og

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Axelborg den 9. september 2015 Irene Wiborg INDLÆG FOR VANDRAMME- OG NATURA2000 UDVALGET MÅLRETTET INDSATS

Axelborg den 9. september 2015 Irene Wiborg INDLÆG FOR VANDRAMME- OG NATURA2000 UDVALGET MÅLRETTET INDSATS Axelborg den 9. september 2015 Irene Wiborg INDLÆG FOR VANDRAMME- OG NATURA2000 UDVALGET MÅLRETTET INDSATS INDHOLD Overordnet fokus Faglige projekter herunder status på igangværende projekter vedr. virkemidler

Læs mere

Den økonomiske gevinst ved målrettet regulering - i lyset af ny arealregulering

Den økonomiske gevinst ved målrettet regulering - i lyset af ny arealregulering Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Den økonomiske gevinst ved målrettet regulering - i lyset af ny arealregulering Seniorforsker Brian H. Jacobsen, IFRO, KU. Session 27: Emissionsbaseret regulering

Læs mere

Horsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU

Horsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU Horsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU DAGENS PROGRAM Introduktion emissionsbaseret regulering Målinger i vandløb Målinger i dræn

Læs mere

Landbrugsaftalen, punkt for punkt

Landbrugsaftalen, punkt for punkt Landbrugsaftalen, punkt for punkt Kravet om randzoner og 60.000 hektar flere efterafgrøder fjernes Harmonikrav for slagtesvin hæves til 1,7 dyrenheder per hektar jord fra 1,4. De reducerede kvælstofnormer

Læs mere

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug.

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Landbruget er ikke én økonomisk enhed Landmand NN er interesseret i at vide, hvad indsatsen koster

Læs mere

Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab. v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november

Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab. v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november Forventninger til efterspørgslen i 2050 Befolkning 9,1 mia. Årlig kornproduktion 3 mia. t Årlig kødproduktion 470 mio.

Læs mere

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne? Hvad er prisen for de næste 10.000 tons kvælstof i vandplanerne? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indlæg ved Plantekongres den 12.1.2012 Indhold Prisen for de første

Læs mere

Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning

Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning KORTLÆGNING: Viden om kvælstoffets veje gennem jorden kan sikre mere landbrug eller mere miljø for de samme penge, påpeger forsker Af Egon Kjøller

Læs mere

POLITISK OPLÆG FØDEVARE- OG LANDBRUGSPAKKE NOVEMBER 2014 MERE VÆKST MED GRØN REALISME

POLITISK OPLÆG FØDEVARE- OG LANDBRUGSPAKKE NOVEMBER 2014 MERE VÆKST MED GRØN REALISME POLITISK OPLÆG FØDEVARE- OG LANDBRUGSPAKKE NOVEMBER 2014 MERE VÆKST MED GRØN REALISME FORORD Danmarks fødevare- og landbrugssektor er stærk, men også under stigende pres fra voksende global konkurrence.

Læs mere

Plantekongres : Målrettet indsats

Plantekongres : Målrettet indsats /U Beskrivelse itler på indlæg Indlægsholdere Min. 45 Målrettet kvælstofregulering I løbet af 2016 fastlægges principperne for den nye regulering af landbrugets kvælstofanvendelse i marken. Den skal gælde

Læs mere

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land

Læs mere

Rammevilkår, så landbruget klarer krisen. Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 17. november 2015

Rammevilkår, så landbruget klarer krisen. Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 17. november 2015 Rammevilkår, så landbruget klarer krisen Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 17. november 2015 Konkurrenceevne Vi skal være konkurrencedygtige, hvis vi skal være her! Hvad er det for en verden

Læs mere

Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet

Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indhold Introduktion Kvote baseret på tilførsel Kvote baseret på overskud

Læs mere

Agrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR!

Agrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR! Agrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR! Fødevare- og landbrugspakke hvad hvornår? 17..25 pct. mere N-kvote Ingen krav om randzoner

Læs mere

Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016.

Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016. Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016. v/ Chefkonsulent, Carl Åge Pedersen, Planter & Miljø,

Læs mere

VELKOMMEN TIL LANDSPLANTEAVLSMØDET OG PLANTEKONGRES 2010

VELKOMMEN TIL LANDSPLANTEAVLSMØDET OG PLANTEKONGRES 2010 VELKOMMEN TIL LANDSPLANTEAVLSMØDET OG PLANTEKONGRES 2010 Beretning fra Dansk Planteproduktion Torben Hansen Faglig beretning Carl Åge Pedersen Pause Finanskrisen og landbruget Eva Kjer Hansen EU s fremtidige

Læs mere

Aktuelt om planteproduktionen. Ivar Ravn Direktør VFL Planteproduktion

Aktuelt om planteproduktionen. Ivar Ravn Direktør VFL Planteproduktion Aktuelt om planteproduktionen Ivar Ravn Direktør VFL Planteproduktion Grundsten Vi brænder for bønder Høj faglighed og i front med ny viden Sørge for at nogen opdager det Tæt samspil med rådgivning og

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Disposition Oversigt over det reelle reduktionsbehov I udvaskningen fra landbruget derfor

Læs mere

FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN

FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN AARHUS UNI VERSITET NLK I KORTE TRÆK Del af regeringsgrundlaget oktober 2011 Udpeget af regeringen marts 2012 Statusrapport 26. september 2012 Endelig rapport 18. april 2013

Læs mere

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen

Læs mere

Gødskning efter Ligevægtsprincippet

Gødskning efter Ligevægtsprincippet Gødskning efter Ligevægtsprincippet Et spørgsmål om balance Vagn Lundsteen, fagpolitisk rådgiver Landsforening for Bæredygtigt Landbrug Direktør i AgroBalance Planteavlsrådgiver i AgroPro Sjælland Et spørgsmål

Læs mere

Skønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N-regulering baseret på resultater fra Limfjorden Jacobsen, Brian H.

Skønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N-regulering baseret på resultater fra Limfjorden Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Skønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N-regulering baseret på resultater fra Limfjorden Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet

Læs mere

Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken

Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken Målrettet regulering, session nr. 29, Plantekongressen 21. januar 2016 kl 16.30 af Erik Steen Kristensen Hovedpunkter 1. Hvorfor er landbrugets

Læs mere

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen

Læs mere

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof 17. november 2015 Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof Artiklen omhandler konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof for henholdsvis udledningen

Læs mere

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Revideret 27. februar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering

Læs mere

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Fokus på følgende: Vandplanerne (Grøn Vækst) Overordnet status på kvælstof Randzonerne Yderligere efterafgrøder

Læs mere

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd i 2012: Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd skrev blandt andet følgende om reguleringen af landbruget i deres rapport fra marts 2012:

Læs mere

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen Planteavlskonsulent LRØ Kystvande Kvælstof 3 vandmiljøplaner VMP siden 1987-2004 Miljøgodkendelser siden 1994,

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

MÅLRETTET REGULERING ERFARINGER FRA PILOTPROJEKTET OG TANKER OM NYE SKRIDT. Irene Wiborg, SEGES, Planter & Miljø Nikolaj Ludvigsen, Miljøstyrelsen

MÅLRETTET REGULERING ERFARINGER FRA PILOTPROJEKTET OG TANKER OM NYE SKRIDT. Irene Wiborg, SEGES, Planter & Miljø Nikolaj Ludvigsen, Miljøstyrelsen MÅLRETTET REGULERING ERFARINGER FRA PILOTPROJEKTET OG TANKER OM NYE SKRIDT Irene Wiborg, SEGES, Planter & Miljø Nikolaj Ludvigsen, Miljøstyrelsen PILOTPROJEKTET - FORMÅL Afprøve to mulige reguleringsmodeller

Læs mere

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012 university of copenhagen University of Copenhagen Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Emissionsbaseret kvælstofregulering på bedriftsniveau

Emissionsbaseret kvælstofregulering på bedriftsniveau Den 6.10.2015 Emissionsbaseret kvælstofregulering på bedriftsniveau Fastsættelse af grænseværdier samt mark- og gødningsplanlægning under en emissionsbaseret kvælstofregulering Disposition 1. Baggrund

Læs mere

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen LRØ Arealrelaterede tiltag: Areal, ha Reduktion ton N * Randzoner 50.000 2.600 * Skovrejsning + øget natur

Læs mere

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of

Læs mere

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Nye modeller for kvælstofregulering på bedriftsniveau. Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion.

Nye modeller for kvælstofregulering på bedriftsniveau. Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion. Nye modeller for kvælstofregulering på bedriftsniveau Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion. De analyserede modeller: 1. Regelstyring (den eksisternde model) 2. Afgift

Læs mere

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering UDKAST Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering indføres generelle

Læs mere

Analysen er udarbejdet af fremtidsforsker, Ph.d. Jesper Bo Jensen og fremtidsforsker cand.scient.pol. Marianne Levinsen

Analysen er udarbejdet af fremtidsforsker, Ph.d. Jesper Bo Jensen og fremtidsforsker cand.scient.pol. Marianne Levinsen Center for fremtidsforskning: Produktionen kan øges 30 pct. eksporten kan stige 42 mia. kr. og 30.000 flere kan få sig et job En scenarieanalyse af potentialet for produktion i dansk landbrug blev i 2012

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

Velkomst og præsentation af projektets mål

Velkomst og præsentation af projektets mål Velkomst og præsentation af projektets mål 1. Hvorfor projektet? 2. Fastlæggelse af miljømål 3. Hvordan har vi nået frem til metoder til samarbejde? 4. Udvikling af strategier 5. Vurdering af effekter.

Læs mere

Projekt Biogas og Miljø

Projekt Biogas og Miljø Projekt Biogas og Miljø Nedsættelse af sagsbehandlingstiden vedr. myndighedsbehandlingen af et biogasanlæg Cand. agro. Erik Kolding Skive Kommune Agro Business Park, den 18. september 2013 Deltagerne i

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF Alm.del Bilag 154 Offentligt

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF Alm.del Bilag 154 Offentligt Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del Bilag 154 Offentligt Fortrolig (indtil torsdag den 26. februar 2015, kl. 12) Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets

Læs mere

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12.

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12. IDA Miljø Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12. november 2013 Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund Chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Ressourcer Ressourcestrategien og

Læs mere

INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER

INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER Til gavn for både samfundet og landbruget FOTO: SØREN ULRIK VESTERGAARD INTRODUKTION TIL PROJEKTET 9 meter randzone Randzoner, som vi kender i dag, skaber nogle steder

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 UDTAGNING

Læs mere

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

»Virkemidler til grundvandsbeskyttelse

»Virkemidler til grundvandsbeskyttelse »Virkemidler til grundvandsbeskyttelse når skov ikke er den bedste idé Eja Lund & Tina Andersen»Kortlægning og grundvandsbeskyttelse 40% af Danmark er kortlagt 7000 km 2 er udpeget som NFI Sjælland 5000

Læs mere

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):

Læs mere

Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29.

Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29. Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29. januar 2015 Forbruget af biomasse i Region Midt vil stige

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt N O T AT 14. september 2015 Center for Klima og Energiøkonomi Omkostninger forbundet med opfyldelse af 40 pct.

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Afprøvning af prototyper for kvælstofreguleringsmodeller

Afprøvning af prototyper for kvælstofreguleringsmodeller Irene Paulsen, Vand og Natur, COWI Pilotprojekt for ny, målrettet arealregulering Afprøvning af prototyper for kvælstofreguleringsmodeller 1 Udvikling af to prototype modeller til arealregulering Nuværende

Læs mere

MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET KVÆLSTOFREGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU

MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET KVÆLSTOFREGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET KVÆLSTOFREGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU Samling af delrapporter om måling i vandløb og dræn samt om måling af nitrat i jord som grundlag for emissionsbaseret

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Målrettet

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Danske landmænd dur ikke til at tjene penge

Danske landmænd dur ikke til at tjene penge Rammevilkår vs. driftsledelse Danske landmænd dur ikke til at tjene penge Plantekongres 2016 Årsmøde for Planteproduktion Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur-

Læs mere

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå?

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Dias

Læs mere

Velkomst og introduktion til NiCA

Velkomst og introduktion til NiCA NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Velkomst og introduktion til NiCA Jens Christian Refsgaard Professor, leder af NiCA De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Formål og program

Læs mere

Vurdering af model og økonomiske konsekvenser for udvalgte bedrifter ved målrettet regulering (MR) Jacobsen, Brian H.; Thomsen, Ingrid Kaag

Vurdering af model og økonomiske konsekvenser for udvalgte bedrifter ved målrettet regulering (MR) Jacobsen, Brian H.; Thomsen, Ingrid Kaag university of copenhagen Vurdering af model og økonomiske konsekvenser for udvalgte bedrifter ved målrettet regulering (MR) Jacobsen, Brian H.; Thomsen, Ingrid Kaag Publication date: 2016 Document Version

Læs mere

Virkemidler og omkostninger for landbruget?

Virkemidler og omkostninger for landbruget? Virkemidler og omkostninger for landbruget? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Konference om vandplanernes faglige grundlag 30.5.2011 Indhold De enkelte virkemidler og

Læs mere

FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE

FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE Danish Research Institute of Food Economics Rolighedsvej 25 DK-1958 Frederiksberg C (Copenhagen) Tlf: +45 35 28 68 73 Fax: +45 35 28 68

Læs mere

Kommentarer til de skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer i Økonomi og Miljø, 2015

Kommentarer til de skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer i Økonomi og Miljø, 2015 Kommentarer til de skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer i Økonomi og Miljø, 2015 Af formandskabet for Det Miljøøkonomiske Råd Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, Eirik S. Amundsen, Michael

Læs mere

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. oktober 2014 Biomasse til energi i Region Midt, 2011 TJ 34 PJ Energiforbrug fordelt

Læs mere

Notat om vurdering af miljø og økonomi for bedrifter i pilotprojektet for ny arealregulering

Notat om vurdering af miljø og økonomi for bedrifter i pilotprojektet for ny arealregulering Notat om vurdering af miljø og økonomi for bedrifter i pilotprojektet for ny arealregulering Afprøvning af to modeller til regulering af N-udledning fra landbrugsarealer Notat fra DCE - Nationalt Center

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010

Læs mere

Målrettet regulering hvem skal betale for forskelsbehandling? HELLE TEGNER ANKER

Målrettet regulering hvem skal betale for forskelsbehandling? HELLE TEGNER ANKER Målrettet regulering hvem skal betale for forskelsbehandling? HELLE TEGNER ANKER HTA@IFRO.KU.DK Oversigt Målrettet regulering Er der forudsat kompensation? Hvad siger juraen? Grundlovens 73 Ekspropriation

Læs mere

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING FORSKNINGSPLATFORME TIL UDVIKLING AF EN BÆREDYGTIG BIOØKONOMI PRODEKAN KURT NIELSEN, AARHUS UNIVERSITET UNI VERSITy DE

Læs mere

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser Økonomisk analyse 17. februar 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser I de nuværende fremlagte vandplaner

Læs mere

AGWAPLAN Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark

AGWAPLAN Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark Af. Irene Wiborg og Hans Roust Thysen Dansk Landbrugsrådgivning Indledning Fra generel til målrettet regulering?

Læs mere

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug?

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug? Hvorfor? Leif Bach Jørgensen, Det Økologiske Råd Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling Det bæredyg+ge landbrug? Tværfaglig / holis+sk

Læs mere

»Grundvandsbeskyttelse

»Grundvandsbeskyttelse »Grundvandsbeskyttelse Eja Lund Viborg Vandråd, 15. november 2016 Specialkonsulent ALECTIA A/S Skanderborgvej 190 \ 8260 Viby J \ Danmark Tlf: +45 88 191 010 \ Mob: +45 22 685 672 E-mail: ejlu@alectia.com

Læs mere

Det store potentiale i dansk landbrug

Det store potentiale i dansk landbrug Det store potentiale i dansk landbrug Hvad skal vi gøre? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Fremforsk - Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem

Læs mere

Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz

Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering Specialkonsulent Flemming Gertz Grøn Vækst og Vandplaner hvor er vi nu? Grøn Vækst beslutning om 19.000 ton N 9.000 ton - model VMP IV Randzoner

Læs mere

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD

Læs mere

Erfaringer med udpegning af robuste og sårbare landbrugsarealer fra Aquarius-projektet

Erfaringer med udpegning af robuste og sårbare landbrugsarealer fra Aquarius-projektet Erfaringer med udpegning af robuste og sårbare landbrugsarealer fra Aquarius-projektet Session 85 - Lokal kortlægning af kvælstofretentionen Plantekongres 2013 16. januar 2013 Jacob Birk Jensen NIRAS A/S

Læs mere

Det store potentiale i dansk landbrug

Det store potentiale i dansk landbrug Det store potentiale i dansk landbrug Hvad skal vi gøre? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Fremforsk - Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Følgegruppemøde 03.12.2015 Søren Kolind Hvid SEGES Planter & Miljø PROJEKT: EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING

Følgegruppemøde 03.12.2015 Søren Kolind Hvid SEGES Planter & Miljø PROJEKT: EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING Følgegruppemøde 03.12.2015 Søren Kolind Hvid SEGES Planter & Miljø PROJEKT: EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING GUDP PROJEKT: EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING Formål: Opnå en mere

Læs mere

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det

Læs mere

Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER

Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER Rekvirent Norddjurs Kommune Teknik & Miljø Kirkestien 1 8961 Allingåbro Rådgiver Orbicon A/S Jens

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen

Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen Differentieret regulering Erfaringer og ønsker til fremtidens miljøregulering. IDAmiljø den 3. april 2017 Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef

Læs mere

FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016

FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016 FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016 NU ER DER GÅET HUL PÅ GØDNINGSSÆKKEN! Udbytte (ton pr. ha) MANGE ÅRS UNDERGØDSKNING 1994 N kvoter indføres i DK

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

Figur 1. Kontrolleret dræning. Reguleringsbrønden sikrer hævet vandstand i efterårs- og vintermånederne.

Figur 1. Kontrolleret dræning. Reguleringsbrønden sikrer hævet vandstand i efterårs- og vintermånederne. Workhop for miljørådgivere den 14. maj 2013 Kontrolleret dræning Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi og Institut for Bioscience, Orbicon A/S, Wavin A/S og Videncentret for Landbrug gennemfører

Læs mere