Ønsk fred, ikke rigdom. Bhagavan Sri Sathya Sai Baba

Transkript

1 Dato : 16. august 2006 Sted Anledning : Prasanthi Nilayam. Sai Baba s ashram; Den Højeste Freds Bolig. : Athi Rudra Maha Yajna. (Athi betyder storslået eller prægtig, Rudra er et navn for Herren Siva, maha betyder stor eller mægtig, og yajna betyder offerceremoni. Der er altså tale om en stor og prægtig offerceremoni, hvor Herren Siva tilbedes. Formålet med ceremonien er at fremme alle menneskers samt hele universets fremgang og velstand samt at sikre universel fred). Oversætterens supplerende forklaringer er anført med kursiv i parentes. Ønsk fred, ikke rigdom af Bhagavan Sri Sathya Sai Baba Legemliggørelser af kærlighed! De foregående talere har fortalt storslåede ting. Efter at have hørt dem, tror jeg ikke, der er mere at tilføje. Der findes ingen større velgørenhed end at give de sultne mad. Der findes ingen større guder end forældrene. Der findes ingen større dharma ( rigtig handling ) end medfølelse. Der findes ingen større gevinst end gode menneskers selskab. Der findes ingen større fjende end vrede. Der findes ingen større rigdom end et godt omdømme. Et dårligt omdømme er selve døden. Der findes ingen udsmykning, der er smukkere end fremsigelsen af Guds navn. Legemliggørelser af kærlighed! I er dannet af, og I er afhængige af anna (føde). I kan ikke leve ret længe uden føde. Hvor kommer denne føde fra? Den hidrører fra Herren Shankara (et af Siva s navne; betyder den, der skænker glæde ), hvis natur er uendelig. Shankara er enestående; ord kan ikke beskrive Ham, og sindet kan ikke fatte Ham. Alle de objekter, som I ser i denne verden, er Guds skabelse. Alt, hvad der er synligt i fortiden, nutiden og fremtiden, er Guds skabelse. Moder Parvathi (Siva s gemalinde) var det eneste individ, der var klar over denne sandhed. Før hun giftede sig med Herren Shankara, henvendte alle devata erne (himmelseke væsener) sig til hende og spurgte: Oh Gowri! (Parvathi) Du er meget ung, og Sambashiva (den lykkebringende Siva) er gammel. Han Rider på en tyr og er altid på farten. Han smykker Sig med slanger. Hvordan kan det være, at du bejler til Ham? Er du ikke klar over alt dette? Han ejer ikke Sit eget hus, og Han sover på kirkegården. 1

2 De himmelske væsener konfronterede Parvathi med disse nedslående argumenter og forsøgte at tale hende fra at gifte sig med Herren Siva. Parvathi svarede: I ser alle Herrens Siva s ydre fremkomst. I bliver narret til at tro, at det er Hans virkelige form. I er ikke i stand til at erkende Siva s sande natur, der er abhouthika (hinsides den fysiske form), aloukika (anderledes end verdslig) og saswatha (evig). I bekymrer jer kun om den fysiske krops skønhed og om rigdom og velstand i verdslig forstand. Jeres syn er begrænset til kroppen, sindet og intellektet. Derfor er I kun i stand til at se Herren Siva s fysiske aspekter. I er ikke i stand til at se Hans subtile natur, der er iboende Ham, nemlig guddommelighed. Han er hverken kroppen eller sindet. Han er lingakara (Hans form ligner en lingams form). Imidlertid er denne lingam ikke synlig for nogen. Den befinder sig i Hans kantha (hals). Jeg er den eneste, der har set Hans virkelige form. Det er grunden til, at jeg ønsker at gifte mig med Ham. I er kun i stand til at se Hans fysiske form, og det kun i en vis grad. Men Gud er ikke begrænset til denne form. Gud er anoraneeyan mahato maheeyan (mindre end det mindste og større end det største). Når I først bliver i stand til at se denne kosmiske form, vil I overhovedet ikke tænke på den fysiske form. I vil ikke være optaget af Hans alder. Herren Siva, som jeg skal giftes med, er ikke den, der tigger efter almisser; faktisk giver Han almisser til alle! Præcis i det øjeblik manifesterede Herren Siva Sig for hende. Han fremstod som meget smuk og ung. Rent faktisk var Han endnu yngre end Gowri (Parvathi). Herren Siva og Parvathi passede perfekt til hinanden. De himmelske væsener blev lamslået. På den måde bliver mennesket vildledt til at tro noget. Men det, der til syvende og sidst sker, er alt sammen helt anderledes. Ikke alle mennesker kan erkende den indre sandhed. Verdsligt orienterede mennesker tragter efter fysisk skønhed og lykke. Men en sandfærdig natur er nødvendig for at kunne erkende sathya s (Sandhedens) legemliggørelser. Ingen kan beskrive det guddommeliges natur som værende dette eller hint. (Det, der er det samme i fortid, nutid og fremtid, er sathya. Det er altså det, der er uforanderligt, der er sathya. Det betyder, at intet i universet, eller selve universet som sådan, er sathya. Sai Baba siger: Sandhed er Gud; Gud er sandhed). Er det muligt at begrænse Den Ene til at opholde Sig i et tempel, når Den Ene gennemtrænger hele kosmos? Er det muligt at holde en lampe op for Den Ene, der skinner med en milliard soles stråleglans? Er det muligt at tilskrive en form til Den Ene, som selv Brahma, Skaberen, ikke kan fatte? Er det muligt at give et navn til Den Ene, der er til stede i alle eksistenser? Er det muligt at tilbyde mad til Den Ene, der har det ganske kosmos i Sin mave? Guds form er den mest subtile form, der eksisterer. Den er i sandhed ganske lille. Det er Det. (Her materialiserede Swami en lingam ved at svinge Sin hånd i en cirkel. Han holdt den frem, så alle kunne se den). Denne lingam (den lingam, der netop var blevet materialiseret af Sai Baba) ligner præcis den lingam, der dagligt bliver tilbedt af den ledende præst. Den brede befolkning er som krager. Blændet af uvidenhed ser de kun den ydre form. Ingen kan fastsætte er regel om, at udelukkende det og det må ofres til Gud. Adskillige engelsk- 2

3 uddannede og moderne mennesker kommer i denne tid med bemærkninger som: Hvad sker der her?! Mange fattige mennesker sulter, og så kaster I så store mængder ris og ghee (klaret smør) i ilden og spilder al den gode mad! I stedet kunne I brødføde nogle fattige med denne mad. Er det ikke sandt? På følgende måde kunne vores ledende præst forklare sådanne mennesker fornuften bag disse ritualer: Mine herrer! En dag sår en landmand fem sække ris ud på en mark. Når de spirer, planter han dem ud på hele marken og vander dem. Kan nogen påstå, at han smider værdifuld ris ned i pløret og vandet? I sidste instans høster landmanden 50 sække ris. Tilsvarende gavner de ritualer, der bliver gennemført af ritwik erne (præsterne), i høj grad menneskeheden; ritualerne er aldrig et spild. Alt, hvad der i dag bliver ofret til Gud, er som denne ris og ghee; på et senere tidspunkt gavner det i høj grad menneskeheden. På samme måde som en sæk ris, der bliver sået på en mark, mangfoldiggør sig til 50 sække, mangfoldiggør alle de ting, der bliver ofret til Agnihothra (Ild-guden), sig mange gange. Der er udelukkende én ting, I skal ofre til Gud. I jeres hjerte er der adskillige ønsker. Alle disse ønsker skal ofres til Gud. Alt, hvad der bliver ofret til Gud uden noget ønske om at høste frugterne heraf, vil på et senere tidspunkt i høj grad gavne. Ude af stand til at forstå denne sandhed tillægger den brede befolkning ydre og verdslige anliggender betydning. De danner sig deres mening på baggrund af det, de ser udadtil. Lige meget hvad, der bliver ofret til Gud, så kommer det tusindfold tilbage. Den ydre form er som en pakke. Medmindre denne emballage bliver fjernet, vil det indhold, der befinder sig i pakken, ikke blive synligt for jer. Det guddommelige i naturen er dækket af panchabhutha erne (de fem elementer: Jord, vand, ild, luft og æter). I er ude af stand til at se det guddommelige på grund af kama (begær), krodha (vrede), lobha (grådighed), moha (vildfarelse), mada (stolthed) og matsarya (jalousi). Fjern emballagen. Så vil Guds smukke og lyksalige form manifestere Sig for jer. Tillæg ikke emballagen nogen betydning. Den ydre indpakning er muligvis meget smuk. Medmindre I åbner denne pakke, vil I imidlertid ikke være i stand til at se indholdet og dets beskaffenhed. Mange mennesker vil blive tiltrukket at pakkens ydre fremtoning, og de vil på denne måde blive ført bag lyset. Men det er ikke tilfældet med det guddommelige. Den fysiske skønhed vil udelukkende være synlig for det ydre syn. Kroppen er dannet af de fem elementer, og før eller siden er den nødt til at gå til grunde. Men kroppens Beboer hverken fødes eller dør. Beboeren har overhovedet ingen tilknytning og Den er Det evige Vidne. Sandt at sige er Beboeren, der er til stede i Atma s form, i sandhed Gud selv. Herrens guddommelige natur er på denne måde pakket ind i den fysiske krop. Stil jer derfor ikke tilfreds med den ydre indpakning. Det guddommelige er iboende jer. I er sandelig Gud! Gud er altgennemtrængende. Heraf følger, at I også er altgennemtrængende. Det guddommelige er til stede i jer såvel som i alle levende væsener. Hvis I ønsker at se Gud, skal I leve et liv, der er rent, uden vaklen og uselvisk. Al den mangfoldighed og forskellighed, som I ser i den objektive verden, er spild. Fjern derfor denne forskellighed og udvikl enhed. Hvor der er enhed, der vil der være renhed. Hvor der er renhed, der vil det guddommelige manifestere sig. I virkeligheden er den enkelte af jer ikke ét individ. Der findes tre individer i jer. Den, I tror, I er. Den, andre tror, I er. Og den I virkelig er. I er i sandhed en legemliggørelse af den guddommelige Atma. (Den guddommelige Gnist). Eftersom I ikke erkender denne sandhed, lever I jeres liv, idet I tillægger kroppen, sindet og 3

4 intellektet betydning. Alt dette må nødvendigvis før eller senere gå til grunde. Senere skal Jeg forklare jer dette i detaljer. Syng det guddommelige navns pris. (Nu sang Bhagavan sangen: Siva Siva Siva Siva yanarada og bad de hengivne om at synge med. Herefter fortsatte Han Sin tale). Mantraet Namashivaya består af fem stavelser. (Mantraet betyder tilbedelse af Siva, eller jeg tilbeder Siva ). Det er et pragtfuldt og helligt mantra. Det, (Gud) er Nirgunam, niranjanam, sanathana niketanam, nitya, shuddha, buddha, mukta, nirmala swarupinam (Gud er uden kvaliteter, ren, den endelige bolig, evig, ikke tilsmudset, oplyst, fri samt legemliggørelsen af hellighed). I skal bevare sådan et helligt mantra sikkert i jeres hjerte. Folk tror i al almindelighed, at Brahma er Skaberen, Vishnu er Opretholderen, og Siva er Nedbryderen. I virkeligheden udgør De Tre Én. Hvis I ønsker at få en paan (en substans, der tygges, og som primært består af betelblade), må I nødvendigvis tilvejebringe tre ingredienser: Betel-blade, betel-nødder og limesaft. Jeres mund bliver først rød, når disse tre ingredienser bliver tygget på samme tid. Hvor kommer den røde farve fra? Fra betel-bladene? Fra betel-nødderne? Eller fra limesaften? Den kommer ikke udelukkende fra én af dem. Den røde farve dukker først frem, når alle tre ting bliver tygget samtidigt. Tilsvarende er Gud alle de tre, Brahma, Vishnu og Maheswara (Siva), i forening. De tre aspekters enhed er Det Guddommelige. Lad være med at tillægge Gud nogen forskellighed og derved ødelægge jeres sind. I vil helt sikkert blive i stand til at opleve disse tre Gud-aspekters enhed. Engang skete der det, at Parvathi foreslog Herren Easwara (Siva) at opføre et hus til dem selv. Hun bønfaldt Ham: Oh Herre! Du drager fra sted til sted og tigger almisser. Vi har indtil nu ikke være i stand til at tilberede hjemmelavet mad. Vi har intet hus, hvor vi kan søge ly. Hvordan skal jeg kunne magte at klare en familie? Easwara forklarede hende nu følgende: Parvathi! Vil alt blive godt, hvis vi bygger et hus? Endnu inden vi er flyttet ind i det, vil rotterne have indtaget huset. Derfor bliver vi nødt til at anskaffe os en kat, der kan slå rotterne ihjel. Katten skal have mælk. For at få mælk, er vi nødt til at anskaffe en ko. For at kunne købe en ko, må vi have penge. Det er alt sammen en masse besvær. Du tror, at det er så let at bygge et hus og vedligeholde det. Nej, nej! Vi bør ikke tragte efter sådanne ting. Fra det øjeblik du holdt af Mig og ægtede Mig, burde du have overladt alt til Mig. Du bør ikke nære noget ønske om disse ting og sager. Alle rigdomme som penge, guld, huse, jord, ejendomme, køretøjer og så videre i denne verden er flygtige, og derfor er de unødvendige. Alexander den Store begav sig ud på en sejrrig march. Han erobrede adskillige lande, og til sidst satte han foden på Bharath s (Indiens) jord. Han nåede frem til floden Sind (flod i nord-vest Indien). Det er i nærheden af Kashmir. Han forsøgte at krydse floden. Præcis i det øjeblik blev han ramt af et hjerteanfald. Lægerne undersøgte ham og erklærede, at der ikke var nogen mulighed for, at han kom sig. Nu kaldte Alexander sine ministre og embedsmænd til sig. Han fortalte dem følgende: Jeg er overhovedet ikke bekymret over, at jeg skal dø. Rent faktisk er jeg lykkelig. Jeg har dog et lille ønske. Når jeg er død, skal I iklæde mit afdøde legeme en hvid klædedragt. Jeg ønsker også, at mine hænder bliver strakt op mod himlen. Derefter ønsker jeg at blive ført i procession gennem hver eneste gade i min landsby. I skal så forklare landsbybeboerne, at Alexander den Store var en mægtig erobrer. Han havde en stor hær samt mange venner og slægtninge. Ved at erobre mange lande samlede han sig store rigdomme. Alligevel forlod han ved sin død sin dødelige klædedragt tomhændet. 4

5 Selv kong Harischandra, der nøje fulgte sandheden vej, var til sidst nødt til at forlade denne verden, idet han efterlod sit enorme kongerige og sine umådelige rigdomme. Kejser Nala, der herskede over et kæmpe imperium, kunne ikke tage noget med sig, da han døde. Førte kong Mandhata, der prydede Krita-tidsalderen, nogen rigdomme med sig, da han forlod Jorden? Selv Herren Rama, der byggede broen tværs over havet, kan ikke ses på Jorden i dag. Mange konger har hersket over Jorden, men ingen af dem kunne bære så meget som en håndfuld støv med sig. Oh ædle sjæle! Tror I, at I kan bære rigdomme på jeres hoved, når I forlader verden? Ingen kan tage så meget som en paisa (100 paisa er lig med 1 rupee, der er ca. 17 øre værd) med sig, når vedkommende dør. End ikke en håndfuld jord kan nogen tage med sig. Mennesket opfatter sig selv som værende mægtig og rig. For kort tid siden købte en person en tønde land i Hyderabed for 40 crores rupees (1 crore er lig med 10 millioner). Mens han var på vej hjem fra registratoren, efter han havde fået jorden registreret i sit navn, faldt han pludselig sammen. Til hvilken nytte er det at samle sig millioner af rupees? Det, der er vigtigt for et menneske, er dets guna er (kvaliteter), ikke dets dhana (penge). Daivabala (den styrke der kommer fra Gud) er yderst vigtig for jer. Hvis I udvikler guddommelige følelser, vil alt blive jer givet. Penge er utvivlsomt vigtige, for I er nødt til at spise, og maden skal købes for de penge, I tjener. Imidlertid er det dårligt at have overflod af penge. Nogle gange fører det endda til, at man mister livet. Man skal have penge nok til at forsørge sin familie. I en vis udstrækning skal I også hjælpe samfundet. I lever i samfundet. Uden samfundet ophører I med at eksistere. Vis derfor jeres taknemmelighed over for samfundet. Først self (selv), så help (hjælp). Menneskeheden kan kun overleve, hvis disse to størrelser eksisterer. Vær ikke selvisk. Det siges, at en fish (fisk) er bedre end selfish (selviskhed). I skal leve et lykkeligt liv, idet I udfører uselvisk tjeneste til samfundet. Jeg er altid glad og lyksalig. Jeg ved ikke, hvad sorg er, hvad besværligheder er, hvad smerte er. Engang besøgte Indiens præsident Prasanthi Nilayam. I et interview spurgte han Mig: Swami! Har Du også ønsker? Jeg fortalte ham: Jeg har kun ét ønske. At Jeg må være den, Jeg er. Jeg bør ikke være afhængig af andre. Jeg skal skænke lyksalighed til alle. Det er først, når alle er lykkelige, at Jeg er lykkelig. Hvad mere behøver Jeg? Alle henvender sig til Mig med en anmodning. Swami! Jeg ønsker fred. Men hvor er freden? Den er sandelig i jeres indre. Alt hvad der findes uden for jer selv, er ikke peace (fred), men pieces (stykker af helheden). I har ikke brug for det. Fred skal manifesteres fra jeres eget indre. Det er først, når I tilbringer jeres liv baseret på dette princip, at jeres liv bliver helliggjort. Uanset hvilke sadhana er (åndelige øvelser) I udfører, uanset hvilke åndelige tekster I læser, og uanset hvilke høje akademiske grader I tager, så vil alt dette blive efterladt i denne verden, når livets afslutning kommer. Folk tager ikke så meget som én af disse ting med sig på deres rejse til den anden verden. Derfor ønsker Jeg, at I alle må leve er fredfyldt liv. Det er Mit ønske, at I udvikler et ønske om at få fred. Hvad gavner det jer at besidde rigdomme, hvis I ikke udvikler en velgørende natur? 5

6 Drengen, der talte lige før, kommer fra en fremtrædende familie. Hans bedstefaders navn er Margabandhu. Hans fader er bankdirektør. Det er tre år siden, drengen blev meldt ind på vores gymnasium, idet han forlod gymnasiet i Delhi, hvor han tidligere studerede. Siden da er han påbegyndt en Ph.D. om Swami s lære. Han omgås aldrig nogen. Han ønsker altid at være alene. Blindt adlyder han Swami s ordre og udfører det arbejde, der nu måtte blive ham betroet. Han holder gode foredrag om filosofi. Han studerer Sankara s liv og filosofi. (Shankara var en vismand fra omkring det 8. århundrede efter Kristi fødsel der er berømt for sin doktrin om ikke dualisme ). Han kan alt vedrørende Sankara s advaita (filosofi om ikke-dualisme) til fingerspidserne. På vores institutioner findes der adskillige sådanne drenge. Han kom udelukkende til Puttaparthi for at påtage sig denne tapas (åndelige asketiske øvelse). Dagens anden taler er også en af vores studerende. Alle disse drenge er meget dygtige og storslåede. I har Vedanarayana her. Selve hans navn er Vedanarayana (guddommelig viden). Sidste år modtog han prisen som bedste lærer af Indiens præsident. Da præsidenten overrakte ham prisen, spurgte han ham: Hvor tager du hen, efter du har modtaget denne pris? Vedanarayana svarede: Jeg tager tilbage til Puttaparthi. Jeg tager ikke andre steder hen. Præsidenter gav ham følgende råd: Kære søn! Du er en god ung mand. Bliv du på dette sted. Præsidenten er muslim. Alligevel har han stor hengivenhed over for Swami. Forskellige sådanne notabiliteter besøger Puttaparthi og velsigner vores elever. Hvert år slutter ca. 500 elever sig til vores uddannelsesinstitutioner. Vi reklamerer ikke med vores akademiske resultater i aviserne. Men alle vores studerende får udelukkende førstekarakterer. To drenge fra vores uddannelsesinstitution opnåede førstepladser i adgangsprøven til henholdsvis medicinstudiet og ingeniørstudiet. Jeg gav dem begge et stipendium. Når de tager til Amerika for at påbegynde en højere uddannelse, vil Jeg påtage Mig forpligtelsen at uddanne dem på disse institutioner. Jeg fortalte disse drenge: Ikke blot her, men også i Amerika vil I opnå førstepladser. Alle vores elever er som guld. Ikke urent guld, men rent og ublandet guld! De er parat til at påtage sig et hvilket som helst arbejde, de bliver betroet. Disse drenge tager ud i landsbyer en måned hvert år for at udføre tjeneste. De medbringer ris og andre daglige nødvendigheder. I landsbyerne tilbereder de mad og serverer den til alle landsbyens beboere. De serverer mad til hvert enkelt medlem i hver enkel familie, dette uanset hvor mange medlemmer der er i familien. Med stor hengivenhed byder landsbybeboerne disse drenge velkommen: Kære børn! Sendte vores Swami jer herhen? Landsbyernes indbyggere er meget glade for den tjeneste, som vores elever yder. Den dag vores drenge besøger landsbyen, har indbyggerne gjort rent i deres huse og udsmykket dem med blomster. De modtager Swami s prasadam (helliggjort føde) i stor hengivenhed og ærefrygt. Glade spiser de den. Nu er det endnu engang blevet tid at sende vores drenge ud til landsbyerne for at uddele Swami s prasadam. Vores drenge er ikke blot dygtige i skolen, men de er også dygtige til sport, idræt, dans og musik. Der er ikke noget arbejde, som vores drenge ikke vil påtage sig. Uanset hvor de tager hen, om det er til landsbyer eller store byer, så er vores drenge meget påpasselige med at bevare deres karakter. Vores drenge og piger behandler deres karakter, som var den selve deres åndedrag. Der er 700 piger i skoleområdet i Anantapur. (Byen ligger ca. 100 km fra Bangalore). De får også førstekarakter. De tager også ud i landsbyerne og udfører Grama seva (tjeneste til landsbyer). De river de gamle og faldefærdige huse ned og bygger nye huse i landsbyerne. 6

7 Pigerne bygger selv gode og solide huse af sten og cement. De udfører megen tjeneste for de fattige. Da landsbybeboerne blev spurgt om kvaliteten af pigernes arbejde (om husene var utætte), meddelte de os følgende: Nej Swami! Dine piger har udført et vidunderligt stykke arbejde. Vores huse er helt sikre. Selv fagfolk er tilfredse med pigernes arbejde, og de udførte al arbejdet gratis. Vores drenge udfører også storslået tjeneste i landsbyerne. Således besøger vores elever fra de tre skoleområder i Prasanthi Nilayam, Bangalore og Anantapur landsbyerne og hjælper indbyggerne. Vores drenge og piger kommer her ikke for blot at få en uddannelse. Mit oprigtige råd til enhver elev, der søger optagelse på vores uddannelsesinstitutioner, er følgende: Lad være med at komme her for blot at tage en uddannelse og opnå en akademisk grad. I kan helt sikkert gennemføre jeres uddannelse her. Men det, der er vigtigst, er seva (uselvisk tjeneste). Til hvilket formål har Gud givet jer kroppen? Udelukkende for at I kan tjene andre. I Bhagavad Gita en erklærede Herren Krishna: Mamaivamsho jivaloke jivabhuta sanathana (den evige Atma (Den guddommelige Gnist)i alle eksistenser er en del af Min Væren). I er i sandhed amsa (dele) af den samme guddommelighed. Derfor bør I tjene alle. Tjeneste er Gud; tjen alle. Vores elever opnår udelukkende et godt omdømme, fordi de praktiserer Swami s lære. Uanset hvor de tager hen, så udviser folk stor kærlighed og hengivenhed over for eleverne fra Sri Sathya Sai Uddannelses Institutioner. I samme øjeblik de ser disse drenge og piger, der er klædt i deres hvide tøj, priser de dem i høje toner, idet de siger: Disse drenge og piger tilhører Sathya Sai. De er alle sammen meget gode mennesker. Det tøj, vores elever er iført, er hvidt, som deres hjerter også er det. De er rene og hellige. Hver dag er I vidne til, hvordan disse drenge bringer Mig ind i Kulwant Hall (den store overdækkede plads foran templet; opkaldt efter manden, der donerede penge til salens opførelse) og senere tager Mig tilbage til Min bolig. Disse to drenge afsluttede deres MBA-grad (master uddannelse). Den tredje dreng studerer MBBS (Bachelor of medicine, Bachelor and surgery). Adikesavulu (fabrikant i Bangalore) gav ham plads på Vaidehi medicinske kollegium (beliggende i Bangalore). Han har sørget for optagelse af adskillige af vores drenge på kollegiet. Hvis I ønsker at blive optaget på et medicinsk kollegium noget andet sted, skal I betale et vældig stort beløb for at blive optaget. Desuden er der et månedligt gebyr på to eller tre tusind rupees (ca kr.) Men Adikesavulu opkræver ikke så meget som en paisa af os. Han optog flere af vores drenge på sin institution. Han er en stor thyagi (et menneske, der bringer ofre). Han bor tæt ved Sathya Sai Super Speciality Hospital i Bangalore. Vi har opført tre hospitaler i selve Bangalore. I hvert af disse hospitaler er der udstyr for millioner af rupees. Hvis nogen skal have foretaget en hjerteoperation på et andet Super Speciality Hospital end vores, koster det hundredetusinder af rupees. Det er grunden til, at mange mennesker kommer til vores hospitaler og får foretaget en gratis hjerteoperation. Jeg har besluttet at sørge for gratis uddannelse, lægebehandling og livsvigtigt drikkevand til folk. Vi tilvejebringer drikkevand til områderne i højlandet i Andra Pradesh s østlige og vestlige Godavari-distrikter ved at lægge rørledninger op til bakketoppen. I disse to distrikter findes og strømmer der faktisk tilstrækkelige mængder vand. Men det til trods fik folk, der bor i højlandet, alligevel ikke noget drikkevand. Selv efter så mange år led de stadig af mangel på drikkevand. Derfor er vi begyndt på et projekt til 80 crores rupees (132 millioner kroner) for at skaffe drikkevand til disse mennesker ved at lægge rørledninger. De udtrykte deres 7

8 taknemmelighed over for Swami ved at sige : Det er år siden, vi sidst drak frisk vand. I dag er vi igen i stand til at drikke rent og friskt vand. Vi er meget lykkelige, og vi er taknemmelige over for Dig, Swami. Det er ikke det hele. Vi har også sørget for rent drikkevand til alle borgerne i Chennai (tidligere Madras). Alle får vand uden hensyn til deres sociale lag. Borgere fra Chennai kom til Puttaparthi i 50 busser for at udtrykke deres taknemmelighed til Swami for denne gavmildhed. De gav udtryk for deres følelser, idet de sagde: Hvordan skal vi udtrykke vores taknemmelighed over for Dig, Swami? Vi mangler ord. Jeg fortalte dem følgende: I behøver ikke takke Mig. Jeg har givet drikkevand til Min egen familie. Eftersom I alle befinder jer her i Puttaparthi, ved I det måske ikke. Men i forgårs blev det offentliggjort i aviserne, at vand nu bliver leveret til Chennai by fra Poondi-vandresrvoiret. Det var først i går, at vandet første gang nåede frem til Chennai. Mennesker fra Mahboobnager og Medak distrikterne henvendte sig til Mig og erklærede: Swami! Vi har ikke noget rent vand. Jeg reagerede omgående og arrangerede, at der blev tilvejebragt drikkevand fra Krishna-floden til folk i disse to distrikter. På den måde har vi påtaget os en række tjenesteaktiviteter til gavn for de mennesker, der bor i landsbyer i alle egne af landet. Det gælder ikke blot i vores land, men i alle lande i verden. Vores motto er: Elsk alle; tjen alle! I bør også efterligne vores eksempel. Følgende er, hvad Jeg lærer vores børn: Hvis I får kendskab til, at nogen lider, så skal I hjælpe dem, uanset om det er jeres venner eller ej. Om nødvendigt skal I bede om fri fra skole den dag og hjælpe dem. Jeg burde ikke rose Mine drenge, men de gør endnu mere, end Jeg beder dem om. De hjælper andre, idet de endda selv bringer ofre. Vi frembringer den slags ideelle elever, der besidder en ånd af opofrelse og tjeneste. Det er årsagen til, at de gør fremskridt inden for ethvert område i dette land såvel som i udlandet. I grundskolen går der 1200 små børn. De er stadig i den aldersgruppe, hvor de normalt er knyttet til deres forældre. Men når de først er begyndt i vores skole, glemmer de deres forældre og udvikler sig til et stadie, hvor de ikke kan leve uden os. Deres forældre kommer her, og med deres egne øjne ser de den forandring, der er sket med deres børn. De bliver overrasket, og de bliver også glade. Aha! Sikken en stor forandring, der er sket med vores børn, siger de. I virkeligheden overøser vi børnene med megen kærlighed; mere end deres egne forældre gør. På denne måde kan Jeg blive ved med at tale om vores børn. Opfat dem ikke som almindelige mennesker. De er meget betydningsfulde og fremragende. Når de vokser op, fortjener de at blive vores lands ledere. Jeg ønsker udelukkende, at vores børn bliver ideelle børn. Først da vil jeg blive lykkelig. Oversat af 8