Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download ""

Transkript

1

2

3

4

5

6

7 ^^' '^^ Tromsø Museums Aarshefter TR 0/^SØ TROAVSOPOSTF.NS BOGTRYK.KERI

8

9 Tromsø Museums Aarshefter TROASØ TROMSØPOSTENS BOGTRYKKERI

10

11 » Fortegnelse» Arkæologiske «Fortegnelse Indhold. Andr, Notø : Fjeldfloraen raellem Altevand og Kirkesdalen 1 Pag. A. B. Wessel: Ornithologiske meddelelser fra S3^dvaranger (med 1 planche) 20 Hans Kiær: Om Tromsøsundets fiske (med 4 tekstbilleder og English Summary) 127 fauna Nicolaissen : Arkæologiske undersøgelser i Nordland 1902 (med 2 tekstfig.) 206 over oldsager indkomne til Tromsø museum undersøgelser i Nordland 1904 (med 2 tekstfig.) 234 over oldsager indkomne til Tromsø museum optagne Forfatterne er selv ansvarlige for de i aarsheftet afhandliuger. J. Sparre Schneider: Sydherøs malakologiske og entomologiske

12

13 Sarvesoalgge') Gæivvevarre fraregnet Tager Fjeldfloraen mellem Altevand og Kirkesdalen. Af Andr. Notø. Fjeldfækken Alapen-Ruten skiller den egeutlige Kirkesdal fra Maalselveus hoveddal. Kirkesdalen er et temmelig trangt dalføre med mægtigo fjeldrækker paa begge sider : paa østsiden Alapen (Graahøgda), ["aa vestsiden De tre brødre (Rnbljen). Næsten parallelt med Kirkesdalen gaar paa vestsiden af den sidstnævnte fjeldrække Iselvdaleu, som paa vestsiden begrænses af Rundskarfjeld og Njerppecokak. man opover selve Kirkesdalen, har man ikke nævneværdige tverdale i fjeldraassen nogen Mæece vagge (Si vertskaret) paa østsiden, og Evenstadskaret paa vestsiden før man kommer til dalens øverste gaard, Bjørkaaseii. Her gaar mod øst mellem Graahøgda og Rita Gerdogaissa (Kirkesjordfjeldct) Gæivverieppe-vagge. Raa østsiden stæuges denne tverdal ac Bægacamvarre, som er on udløber af det paa østsiden al^ Graabøgda liggende Jii;egtige Moskogaissa. Over Rægacamvarre forer dog Læddovagge over til Beinelvdalen (Anitskartet er for dette (hstrikts vedkonunende temmelig nnøiagtigt, ja tildels vil"l- ') Denne uidate fjeldiække ei paa aiutakaitet kaldt Isehdalji'ield. 1

14 2 Tromsø Museums Aarshefter 27. ~ ledende ; saaledes er ogsaa Beinelvdalen og Rævelvdalen forvekslede med hinanden). Øst for Beinelvdalen ligger de mægtige Laugfjeld,som skiller denne dal fra Dividalen. Paa sydsiden af Bægacamvarre fortsætter Gæivverioppe- vagge, til den gaar over i sletterne øst for Bægaeamjavre. Mellem Bægacamvarre og Coardajavre (amtskartets (Teivijavve)ligger en lavere høide, Coardavarre. Kirkesjordfjeldet, der bestaar af 3 af satser, den høieste sydligst (Jertnagaissa), fortsætter som en høifjeldslette 1500 (1300 ru. o. h.) mod øst til Ridagerddo, og mod syd gaar det over i Stallo- og Jertnivarre, der skraaner ned mod Altevand, Paa Anavandets vestside minder derimod fjeldpartiet (Gaibevarre)mere om det mellem Iselvdalen og Bardo: vilde tinder med alle sprækker og skar fyldte med evig sne og is. Derfor er Vegetationenhøiere oppe i det strøg meget kummerlig. Fra det østenfor Anavand liggendeluobal Anajavre fører en aasryg over til Vuobmasjavre, som ved en række af smaavand og smaaelve staar i forbindelse med Saravuobme. Fra Vuobmas fører en høislette, paa sydsiden af (-raibevarre og vest for Guolasvarre,over til Altevand. De mægtigste af fjeldene i den del af trakten er Guolasvarres østligedel (Kistefjeld) og det nordøst for Anavand ensligliggendenjunnesvarre, begge naaende en bøide af henimod 1800 m. o. li. Paa sydskraaningenaf Nj unnes varres høieste del er en stor traktformigfordybning, som udfyldesaf en vældig gletscher. Gaar vi saa tilbagetil Kirkesdalen, Jivorfra vi fra Bjørkaasentog en afstikker mod øst, og følgerdalbunden indover, har vi ret imod os et af det arktiske Norges i størrelse mest imponerende og i botanisk henseende mest interessante fjeld,kirkestinden. Fra selve dalbunden, 100 m. 0. h., hæver fjeldetsig til ca m. (læugeresyd betydelighøiere),den nedre tridjedelgrønklædt.meu de

15 indsnevrer uaar Dalen 500 A. Nota. Fjeldfloraen m. Altevand og Kirkesdslon. H øvre to tridjedele, ialfald den mod nordvest vendende del af fjeldet, nøgne, endende oppe i glatte,lodrette vægge. Længere syd,paa vestsiden af tinden, hæver dalbunden sigterrasseformig opover til en høide af 600 m. Der er da saa pas fremkom meligt,at der er arbeidet en slags kjøreveiopover til Jensvoldsætrene,som liggernæsten ved trægrænseu paa sydsidenaf Sarvesoalgge. I nærheden af disse sætre forener Sarvesjokka sig med Cunojokka, den øvre Kirkesdalselv. Sarvesjokka kommer vestfra, fra en strupe,hvor Sarvesoalgge og Njuolasgaissa gaar over i et vildt,altid af gletschereopfyldtfjeldparti. Hele den lange dal mellem Kirkestinden og Jertnivarre i øst, Nord- og Syd-Njuolasgaissa og Lihammeren i vest, kaldes af fjeldlapperne Cunovagge. Denne dal er paa søndre side af vandskillet temmelig vid, men én kommer søndenfra den sig et stykke nordenfor vandskillet til en port mellem næsten lodrette klippevægge,for længere nord igjen at gaa over i et mere vidt og fladere dalføre,den egentligecunovagge. Njuolasgaissa, midt mod Kirkestinden, er ogsaa et imponerende fjeld, paa de (lesu; steder utilgjængeligt, og paa de faa steder, hvor cu kunde kravle et stykke opover, er det livsfarligt at gaa, da der næsten i hvert øieblik gaar stenras, enten enkelte stene eller flere i følge. Særlig gjælderdette sydsiden af fjeldet, som i botanisk henseende saa meget lovende ud. Flere steder paa Kirkestindens vestside var dei al" den samme grund vaiiskeligt at gaa. Naar jeg stod nede i Cunovagge, liavde jeg den tilfjcldsvelkjeudtelyd al' raftende sten fra begge sidei- af dalen. mellem Kir kestinden og Kirkesjordfjeld, Gævletvagge,er altid,især i den sydligedel, fyldt med sne. I midten af august det aar var sne- og ishøiden paa sine steder 400 moter, fra dalbunden til siieens overbade, i midteii af dalen, og gik i buer opover Ul fjeldeneshøieste punkter,

16 selv Kirkestindeu 100 At i 4 Troms«Museums Aarsbefter S'/. 19Ü4. ]ii. o. h. blev først bestegeti 1889 af nuværciidc cand. jur. P. Vigstad og forfatteren, og først ccter flere forgjæves forsøgkom vi op til toi)pen ved at gaa neto[" paa denne «snebuen». Andre steder var der ikke tale om at konnue op til toppen. Oveupaa er dens nordlige del 50 m. bred og en times gang sydover ganske vandret, lidt efter lidt bredere, r»g derefter hæver den sig umerkelig et par hundrede meter, overalt bestrøet med opstaaendc «skjærheller». Soiuiiici/eii l'j02,da jeg fra midien af juli Lu 24. au gust undersøgte ovennævnte distrikt,var et i botanisk henseende hoist uheldigtaar. Den foregaaendevinter var der tilfjelds faldt en ualmindeligmængde sne, og da vaaren kom sent, og forsommeren var kold, gik det smaat med snesmeltiiiugen Ḅom eksempel kan nævnes, at Cuordajavre forst gik op 11. august, og Bægacamjavre laa lielt isbedækket den 14. august. Det første ligger i en høide af 550 m., det sidste henimod 600 m. o. h. Ved Vuobmasjavre, 750 m. o. li.,var, paa solsiden, Salix lanata netop begyndt at blomstre i midten af august, og jo hengere jeg kom hen mod grænsen af Sverige,des \nev stod Vegetationentilbage. 1 Nord Sverige var, som bekjeudt, dette aar et stort uaar. foretagebotaniske undersøgeh ser høiere op end m. var ikke at tale om, da alt enten var snel)edækket, eller berg og mark saa overrislet af ovenfra konnnende isvaud, at intet plantelia^ kunde konmie til ud vikling. Kun paa Kirkestindens nordostkant var dor fremkommet lidt liv midten al" august i en høide af 1300 m., da fjeldetder var saa brat, at der utesten ingen sne kunde ligge,hverken der eller ovenfor. Jeg tror derfor, at høiere oppe vil paa flere af disse fjeldhndes liere plantearter,end jeg observeredé.

17 FjeWflovaenni. A. Note. Altovand oç; Ivirlce.sdalen. 5 Særlig skulde jeg formode, at eu plantesom Stellaria longipes maa ßndes paa Kirkestinden. Hvad l^ergarten angaar, saa er den i næsten hole det uudersøgte distrikt i botanisk henseende førsterangs; ligetil øverste toppe bestod fjeldenokun al' løsere lerglimmerskifere. Moskogaissas sydvestside og Gæivvevarres sy «løstside var isj^rængt med marmor, og der trivedes naturligvis den arktiske vegetation endda l"edre. Gaibevarres nordøstside bestod af haardere skifer, hvorfor der, af de sjeldnere arktiske planter,ikke fandtes en eneste. Traktens ])eliggenlied, temmelig langt fra havet, tjeldenes terrasse formige sider,bestaaende af løse skifer, gav i botanisk henseende haab om et godt resultat. Dette haab l)lev heller ikke skuffet. Den er i det arktiske Norge en af de bedste bosteder for de kontinental-arktiske planter. Følgende alfabetiske fortegnelse deler jeg i 2 afsnit : i det første regnes de op, som fandtes paa alle fjeld, i det andre nævner jeg dem, som enten der i trakten var sjeldnere, eller som i det store og hele taget er en sjeldnere arktisk plante. Kun de egentligefjeldplaiiter tager jeg med, fraregnetnogle faa undtagelser. I. Følgende fandtes paa alle fjeld: Agrostis borealis Hn., Ålsine bißora W g., A^idromeda tetragona L. (almindolig), Antennaria alpina R. Br., Arabis alpina L., Ardostapjhylosalpnvm Spr.,Aspidium lonchitis S\v., BartscMa alpina L., Betula nana L., Calamagrostis lapponica Hn. (særdelestalrigi Cunovagges sydligere del),oarex alpina Sw., G*.atrata L., 0. Buxbaumii \Vg., 0. capillarisl., C. lagopina Wg., C. rigida Good., C. rupestris All., C. vaginata Tauscli., Oerastium alpinum L., 0. trigynum L., CystopterisfragilisBernh., Ûraba rupestris

18 6 Tromsø Museums Aarsbefter R. Br., Dryas, Equisetxmi scirpoidesmielix., Eriophorum ScJieuchzeri Hoppe, Festuca ovina L., GetiHana nivalis L., Hahenaria viridis R. Br., Juncus trifidus L., Kobresia seirpina Willd. {= Elyna Bellardi All. ; gik ned til 100 m o. h,),luzula spicatad. C, L. confusa Ldbg,, Oxyria di gyna Hill., Pediculavis lapponical., Phleum alpinum L Phyllodoce coerulea Bab., Pinguicula alpina L., Poa «/? pina L., P. nemoralis L., P. pratensis L. (i flere former) Rhodiola rosea L., Sagina Linnæi Presl., Sa^to; hastata (ikke alm.), 5. lanata Ij.,"S. glauca L., S. myrsinites L., Ä reticulata L., Saussurea alpina D. C, Saxifraga aizoides L., S. stellaris L. (hovedformen temmelig spredt; underf ormen, se senere) Ș', cernua L,, S. oppositifolia L., S. cæspitosal. (gik langt op i lavbeitet), Sihbaldia procumbens L., Silene acaulis L., Thalictrum alpinum L,, Tofieldia palustrishnds., Trisetum subspicatum F. B., F^rowzca a^ pmt«l. H. ^/sme Mr^a Hn. : BægaSamvarre; Kirkesti nden. Begge steder paa nøgen jord. Talrigved Hæggevold paa dyrket mark nede i Kirkesdalen. A. stricta Wg. : Kirkestindeu ; Njuolasgaissa ; Bæga- Samvarre ; Evenstadskaret ; i birkebeltet ovenfor Bjørkaasen ; ved Lilleeng(se under Deschampsia alpina); talrig ved Hæggevold (sammen med foregaaende),70 m. o. h. Andromeda hypnoidos L. : Mens A. tetragona var talrig paa alle fjeld,var denne temmelig sjelden.jeg saa den kun paa Gæivvevarre og paa Sarvesoalgge. brødre Antennaria carpaticar. Br. : Paa sydsidenaf De tre (Isdalstind) i lavbeitet, sammen med Potentilla nivea, Draba nivalis, Carex nardina og Arnica alpina; Kirkestinden, mange steder. Af blomstrende individer saa jeg kun et par paa tindens nordostside, 1200 m. o. h., og nogle faa paa sydvestsiden,800 m. o. h. Paa det første

19 A. Note, Fjeldfloraenm. Alterand og Kirkasdalen. 7 af de to sidstnævnte steder faudtes den mest paa glacialgriis, sammeu med Salix polaris. Paa tindeus vestside vokste den sammen med de samme slagsplantersom paa De tre brødre ; Beegaßamvarres høieste ryg, ogsaa sammen med samme slagsplantersamt med Poa arctica. Arenaria norvegica Gunn. : Kirkestindens vestside ; Gæivvevarre (lavl^eltet) ; Evenstadskaret, ved birkegrænsen ; Lilleeng(40 m. o. h.); Hæggevold nede i Kirkesdalen, talrig paa dyrket mark. Om vaaren risler en del af det vand, som styrterudover Gæivvevarres bratte vestside, over dette jordstykke; derfor vokste der mange liøifjeldsplanter. Arnica alpina Olin. : De tre brødre, temmelig talrig, men indskrænket kun til et sted ; BægaSamvarre ligesaa; Kirkestindens vestside mange steder. (Jveralt saa jeg kun rodblade. Asplenium viride Huds.: Sarvesoalggeog Gæivvevarre. Astragalus alpinus L. : Forekom a f og til paa de lieste fjeld. Talrigsaa jeg den kun ved foden af Gæivvevarre. Straks ovenfor birkegrænsenpaa Kirkestindens nordside fandtes en Astragalus,som jeg maa opfere som varietet under denne : var, vittatus nov, var : petala omnia pnriter alhida; legumina cum duohus albis inli-marginibus: foliola elliptica late ohovata. Hvad der giver denne form sit særpræg, er belgernes to hvide haarrænder, en paa ryg- og en paa bugsisiden ; siderne sorthaarede. Meget faa individer i blomst, men mange i knop ; ingen med modne frø. Botry(Mum boreale Milde : Inderst inde i Kirkesdalen. ved foden af Kirkestinden, ca. 100 ni. o. h. Den vokste sammen med B. lunaria. Enkelte exempl. nærmede sig meget B. rutacetim Willd. Braya alpina S. " H. : Sparsomt paa Gæivvevarres

20 800 8 Tromsø Museums Aarsheftcr sydside600 m. o. li. Talrig nede ved Bjørkaasen paa nordsiden af Læddojokka. Er antageligved smaabække ført ned fra førstuævnte sted. Kirkestindens vestside, sparsomt, 800 ni. o. h. Campanula unifloral. : Sarvesoalgges østside ; Kirkestindens vestside,samt ved fodeu af Moskogaissa. Paa alle 3 steder vokste den sammen med Çarex nardina og i en liøide af 700 m. o. b. Alle steder sparsomt Cardamine hellidifolia L. : Jeg saa den kun ved Coardajavrre. Oarex aquatiliswg. : Gunovagge. C. dioica L, ß paralleloides Lund : Talrig paa myrene ovenfor Bjørkaassætren. C. misandra R. Br. : Gæivvevarre ; Kirkestinden ; Sarvesoalgge. Alle tre steder meget talrig,men endnu ikke i bloinst 20. august. 0. nardina Fr. : Temmelig alm. paa de tørrere afsatser fra Gæivvevarres sydvestside og østover laugs fjeldet og det med dette sammenhængende Moskogaissa,samt paa dennes udsending mod syd, Bægaeamvarre. Ligeledes alm., mest sammen med Arnica alpina,åntennaria carpatica og Campanula uniflora; paa Kirkestindens vestside paa mange steder paa lignende lokaliteter. Talrig paa sydsiden af De tre brødre. Sparsommere forekom den paa Njuolasgaissasnordøstside,antageligfordi der paa de ste* der, livor den der fandtes, var for lidet sol,da dette er en plante,som fremfor alle andre kun bolder sig paa de solaabne steder. Paa de fleste steder fandtes den mest fra m. o. b. ; paa De tre brødre derimod i en bøide af 1200 m. C. parallela Somf. : Kirkestinden fl.st. ; Cunovagge ; Sarvesoalgge.Nede i dalbunden fl. st. talriglangs elven. C. pedata Wg. : Gæivvevarre ; Moskogaissa; Kirkestinden ; Njuolasgaissa ; Sarvesoalgge; Njunnesvarre. Paa

21 Fjeldtloraenm. A. Note. Altevand og Kirkesdaleu. 0 lignendelokaliteter som Ç. nardina og mest sammen med den. C. pulla Good. : Cunovaggos nordligedel ved foden af Kirkestinden. C. rarißora Sm. : Cuno vagge. C. rigida Good. /? inferalpina Læst. : Saaes paa de fleste fjeld.øverst paa afsatserne mellom Kirkesdalen og Cuno vagge faudtes en form, som gaar ganske over i C. aquatilis. Den vokste i og omkring en vand})yt. De exempl.,som vokste paa den dyndede bund, var vanskelig at skille fra aquatilis;men umerkeliggik den, efterhvert som den gik op efter pyttens sider, op af våndet og op paa de tørrere steder,over i varieteten inferalpina, og videre l)ortover den mer og mer tørre mo over i liovedai'tens typica. C. Totundata \Vg. : Öunovaggc^ C. rußna Dr, V Syd for Moskogaissa, paa et sted,hvor sneen netop var gaaet af, fandtes en hel de^ tuer af en fjordgammel Carex, som vistnok var denne. Den har før været samlet nordenfor denne bergkjæde, øst for Alapen. C. ustulata Wg. : Gæivvevarre ; Sarvesoalgge.Begge stfider i hirkebeltet. Nedenfor Hæggevold paa hjemmem arken. Alle 3 steder meget talrig. CerasHum Edmonstonii (Wats.) M. " 0.: Sarvesoalgge; (îa^ivncvarrc ; Kirkestinden ; paa elvebredden nedenfor Djørkaasen, 90 m. o. li. Til fjelds blomstrede den næsten ikke det aar, idet sneen paa de steder, den holdt sig, nylig var gaaet af, da nysneen kom (22.august). Den Andes vistnok fl. st. høiere tilfjelds i distriktet,under det daværende sneteppe. Paa Kirkestindens nordøstside i en hoide af 1300 m. o. h. fandtes var. cæspitosum Malmgr., iiuii kun i kno]». Bladene og de halvtomshøie stængler aldeles glatte. Længere nede paa glacialgmset vokste foriner af Edmonstonii, som gaar over i C',vulgare Tin. var,

22 føre 10 Tromsø Museum» Aarahefter , næspitosum Neuni. Stænglerne længere, bladene smalere og kronbladene kortere end hos typica. Af C. alpinum L. var. lanatum (Lam.) fandtes paa Læddopiggen^)en overgangsform til C. Edmonstonii. Den er meget tæt tuet, uæsten som 0. Edm. cæspitosum, mere tætbladet, og bladene for det meste bredt elliptiske ; bægerbladene ogsaa bredere end hos den almindeligealpinum. Hele planten tæt filthaaret. Af kjertelhaar kun nogle faa paa bægeret. Dette og tildels haarene paa samme var oftest mørkt lilafarvede. Muligens formen kunde henføres til C. Edmonstonii formrække ; men da exemplarerue var saa unge, at hverken kapslereller frø var udviklede, faar jeg foreløbig paa grund af dens haarbeklædning den til alpinum. Rimeligviser formen en rehktform, som paa dette tørre, exponerte sted har maattet bytteklæder. Denne spidsvar meget rig paa arktiske planter. C',vulgare Hn. * alpestre Lindbl. : Saaes af og til i birkeregionen.ovenfor Bjørkaasen var den talrig,men nærmede sig der meget hovedarten. Chamorchis alpina Rich. : Sarvesoalgge; Kirkestinden ; nedenfor Bjørkaasen,ca. 100 m. o. h. Cypripedium cakeolus L. : Talrigved Bjørkaasen,ca. 180 m. 0. h., sammen med Convallaria verticillata,epipactis,triticum violaceum og Elyna spicata. brødre. Cysfopterismontana Bernh. : Kirkesjordfjeld ; De tre Deschampsia alpina (L.) R. " S. (= Aira alpina L.): Sarvesoalggesnordskraaning; Cunovagge ved foden af Kirkestinden, paa ganske tørt morænegræ-s ; paa bredden al' ') En vest for Bæg-aoamvarre enslig-staaende skarp spids,ragende ca. 150 m. op over omgivelserne. Toppen naar kun en bøide af 800 m. 0. h.

23

24 12 Tromsø Museums Aarsbefter 27. l!»u4. D. fladnizensisx nivalis {= D. hrachyearpa Lindbl.): Bægaoam\'arre; Cunovagge, ved foden af Kirkestiiiden. D. nivalis Liljebl. : Sarvesoalgge(1200 m. o. li, talrig); Kirkestindeii ; Cunovagge (talrig) ; Kirkesjordfjeld (spredt) ; Bægaeanivarre. D. alpina \j : Et eneste netop ud))lonistret individ ]iaa riuolasvaite melleni Ana- og Altevand, ca m. o. h. Individet svarer nærmest til D. algida Adams. Trods ivrigsogen, var det umnligt at tinde liere,skjønt der, hvor det fandtes, var sneen paa en flade af et par hundrede m^ gaaet af ; men da det fandtes nær snekanten, er det rimehgt at antage, den findes længere oppe paa fjeklet. D. crassifolia(irah. : Et par smaa sikre individer paa Kirkestindens nordostside,ca m. o. li. Paa lignende lokalitetșoiii den vokser paa paa nordsiden af tløifjeldet ved Tromsø. Der er vel ikke tvil om, at der fandtes mere af den o\'enfor ; men lodrette,glatteklippevægge et stykke opefter hindrede videre undersøgelseovenfor. Ogsaa rodbladene paa disse individer aldeles glatte. EpildbiurnalsinifoliumVill. : Jensvoldsætren. E. anagallidifoliumlam. : Op for Bjørkaasen. E. Hornemanni Reich. : Kirkesjordsætren. E. lactiflorumhauskn. : Bjørkaasen. Epipactislatifolia Sw. : Bjørkaasen. Den form, som fandtes der, er nærmest intermediær inellem latifolia og rubiginosa. De væsenligstekjendemerker, særhg frugtknuden og arret, svarer dog nærmest til latifolia. Equisetum arvense L. /" alpestrewg. : Fl. st. paa fjeldene. Paa vestsiden af Kirkestinden, i en hoide af 900 m. o. h., fandtes den med aks. var. boreale Milde. Kirkesjordfjeld Ḍenne form er ikke sjelden i det arktiske Norge. E. hiemale L. : Paa sydsiden af (jæivvevfirre,

25 Å. Notø. Fjeldtloraen m. Alto^and og Kirkesdaleu. lo E. tenellum Krok : Ved foden af " ræivvevarre. Erigeron alpinusjj. : Et par steder nede i Kirkesdulcii. E, elongatus auet. scaud. : Ved fodeii at' (læivvevarre. E. rigidus Fr. : Fonner fra Bjørkaaseu og Hæggevold luaa føres hid. E. unißorus L. : Jeg saa den kuu ved fodcn af ( Jæiv- Nevare og [»aa Kirkestinden. Taa det sidste sted 1300 ni. o. h., en form udeu stængel. ])en blomstrende kurv nedsænkt niellem rodbladene (f.acaulis). Eriophorum angustifolium Roth. : Jensvoldsætreu. E. latifoliwmho})}"e: Op for l^jorkaassætren. E. vaginatimi L. : Cunovaggo, i vidjebeltet. Euphrasia latifoliapursh. : Gæivvevarre. E. minima Jac(.: Fl. st. paa fjeldene.. E. salisburgensis Funcke : 'J'ab-ig paa sydsiden af Læddopiggcii. E. stricta Hust.: VimI fodcn af " ijoivvevarro. Gentiana tendla RottI). : Vo"l J^æddopiggen,700 Jii. 0. b. ; Sarvesoalgge 1100 m. o. b. ; Kirkestindens vestside, 1)00 m. o. b. Talrig fl. st. nede i Kirkesdalen, især Bjørkaasens slaattemark. Tilfjeldsvar individerne mindre, mere spredteog bavde en mørkere farvetone end de, som vokste nede i dalen. Gnaphalium siqdnuia L. :.legsaa den kun ved Vaiigssætren. Habenaria albida R. Br. : Sarvesoalggesøst- og nordside. Paa det sidste sted sammen med H. obtusata. H. ronopsea Bentb. : Talrig op for Bjørkaassætren. H» obtifsafa iiicb. (= FlatantJtera obtusata Liudl.): Sarvesualggesnordside,straks ovenfor birkegrænsen.!s[)redt. De øverste exemplarer,som saaes, vokste i selskab med paa Pedicidaris hir suta og P. flammea. Paa Kirkestindens vestside (850 m. o. b.)nogle faa,endnu (11.august) i knop staaende indivitler.

26 14 Tromsø Museums Aarshefter Hieracium. Jeg næviier kun formerne her. Hvor intet voksested er tilføiet, er de samlede nede i Kirkesdalen. A. Alinna: H. hrachyglossxmidt,, H. leioglossiimdt., H. leptocranum Dt. (Bjørkaassætren), H. longirarnum. Dt,, H, microglossum Di., H.jjræmaturumYjlisir., var. integrellum Dt., H. (Bjørkaassætren og purpurifoliiuh P]lfstr. (Bjørkaassætren), H. macrostylum Dt., H. folioliferwn Elfstr. (paa de samme steder),. Kirkestinden), H. SundhergiiElfstr. B. Nigrescentia : H. curvatum Elfstr.,H. subcurvatum Elfstr. (flṣt. nede i dalen ; Stallovarres s^^dside), II. amblyglochin Dt., H. hathycephalum Dt. C. Silvatka " subvulgata: H. cæsiiflorum AhiKiv.,II. cæsiifl.ß subcanitiosum Dt. (en meget konstant form), H. canonigrum Dt. " Joh., H. copjwlepium Dt., H. elliphcumdt., H. extradiceps Dt., H. farreatum Dt., H. feshviforme Dt., H. fuscovirens Dt., H. lasiocybe Dt., H. legnodes Dt., II. leucograptum Dt., (en luljuerket form),h. Notøii Dt., H. dbtextimi Dt., H. oligograptum Dt., H. matifrons Dt., H. philanthrax Stenstr.,H. poliocranum Dt., H. prætenerum Alm( V., H. stenocybedt., H. subacidotum Dt., H. subcaudcuulum Dt., H. subexpallidum Dt. D. ViUgata: H. involutum Dt. Af gruppen AlpestriaFr. saa jeg ingen. ijimeligvis kom dette af don kolde sommer. Hierochloa alpina R. " S. : Kirkesjordfjeld C"»ai'(lajavre; Cunovagge og et stykke opover Kirkestindens vestre side ; Njunnesvarre. Juncus arcticus Willd.: Nede i Kirkesdalen ved elven (1.st. ; Jensvoldsætren ; Bjørkaassætren;længereopi)e i Tiæddovagge 11. st. ; paa vestsiden af Kirkestinden ned mod Ouuuvagge.

27 Å. Notø. Fjeldfloraen m. Altevand cg Kirkesdalen. 15 J. biglumis L. : Gæivvevarre m. ti. st. J. triglumis L. : Gæivvevarre. Luzula arcuata S\v. : Sparsomt paa Kirkesjordfjeld og Kirkestiudeu. L. campeséris L. /3 frigidabuch. : Fl. st. paa fjeldene, især talrig paa vestsiden af Kirkestinden. L. confusa Liudeb. /? sudeiico-arcuata Rupr. : Sarvusoalggesøstside,800 ni. o. h. L. nivalis (Læst.) Beurl. {= L. arciica Bl.): Sarvesoalgge,1000 m. "". h., spredtover en læugere strækning; Kirkestiudens nordside paa afsatser, 800 m. o. h. ; særligtalrigpaa Kirkestindens sydvestsidesammen med L. camp. frigida og Pedicularis flammea. Fleraksede individer af nivalis var skuffende ligfrigida; men fraregnet rodbiadenes større bredde har nivalis' s i levende tilstand altid en eiendommelig blaagrøn(glaucus)farve, som ingen anden Luzula-ionns blade har. Fjorstænglerpaa Gæivvevarre, 1300 m. 0. h., var vistnok af denne ; Langfjeldenes vestside sparsomt ; Njuolasgaissasnordøstside sparsomt. L. parviflorades v. ; Kirkestindens nordside, i birkebeltet. L. Wahlenbergii Rupr. : Fandtes paa de fleste fjeld. Især talrig i Cuuovagges nordligedel ved foden af Kirkestinden. En form, som i alle henseender staar midt mellem denne og foregaaende, var meget talrigpaa Læddopiggen. Lycopodium alpinum L. : Saaes af og til [»aa fjeldene. Oxytropislapponica Gaurl. : Gæivvevare ; Bægacamvarre ; Moskogaissa; Kirkestind ; Öarvesoalgge; alle steder i vidjebeltet. Meget talrigpaa slaattemark ved Hæggevold nede i Kirkesdalen. Papaver nudicaule L. : Kirkestindens nordside, si)arsomt ira 1000 m. o. h. ; Sarvesoalgge,ca m. o. h. Ficldformen dei cr den yamme, liuin lindes paa

28 16 Tromsø Museums Aarshetter 27, Dovre, nieu synes at være noget forskjelligfra de fonner, som i den nordligstedel af Tromsø amt og i Finmarkens amt lindes næsten ned til havstranden. P. flammea L. : Gæivvevares sydside mange steder op til 1100 m, ;KirkesjordfjeldCoardajavre;Sarves- oalgges nordside talrig țildels ned til birkebeltet ; Cunovagges nordligeredel almindelig paa morænegrus ; Kirkestindens nord- og vestside almindelig; Njuolasgaissa; almindelig fra Bægacamvarre til Anajavre (endog tildels paa myrer) og opover Njunnesvarres vestligedel. At den det aar blomstrede saa talrig, kom vistnok af den varme eftersommer Den 21. august havde den endnu ikke modne frø. I midten af aug. saa jeg paa Kirkestindens vestside en masse nyudsprungne exem})l.af den, nær sneranden 900 ]ii. o. h., saa jeg antager, ilen vokser laiigt opover fjemel. Faa steder var den det aar udmoiiistrrt lor 10. anglist. redicularis Jiirsuia L. : SiU-vesoalggfọst- og nordside, fra midten af birkebeltet og oj)ovc'r til omtrent 800 m. 0. h. Cunovagge og Kirkestinden mange steder; Njunnesvarres og Langfjeldenesvestside s["arsomt. Phaca frigida L. : Fl. st. i trakten. (îik ved Ujork aasen ne"l til 150 m. o. li, Poa Balfourii 1'arn. : \\'d Kven.sladelven, c;i. 100 m ; paa st".)restene i nærheden af luisene i)aa Bjørkaasen. Paa begge steder talrig. P. ßexuosa Wg. : Cunovagge, ved Kirkestindens fod. f. arciica (R. Br.): P"æ'gacamvarres og Sarvesoalgges høieste rygge; Kirkestindens vestside (1000 m. o. h.). ]^]ndnu ikke i blomst i midten af august. P. glauca Vald: Paa nordsiden af Kirkesjordfjeld. f. aspera (Gaud.): Pæddopiggen. Potentilla nivea L. : Forekom næsten paa alle un-

29 A. Noto. Fjeldfloraen m. Altevand og- Kirkosdalen. 17 dersøgtefjeld. Særlig talrig var den pua Gæivvevarro, Kirkestindeu og Læddopiggen. ß pallidior Sw. : (læivvcvarrc ; Kirkcstiiidcns sydvestside. Tydelige overgange fra a til /? saaes ikke. Primula stricta Horn, ''obesior Norm. : Et eneste exempl. nede i Kirkesdalen ved Sandeggen Ranunculus glacialisl. : TeranieJigsjelden i det undersøgtedistrikt. Den forekom sparsomt paa Coardavarres høieste ryg, og ved foden af Kirkestinden, ned mod Cunovaggo. R. nivalis L. : Ikke alm. Jeg saa den kun paa Kirkesjordfjeld og paa Kirkestinden, paa Ilegge steder i en høide af m. o. h. R. pygmæus Wg. : Jeg saa den kun paa Coardavarre. Rhododendrum lapponicum \\'g.: Fandtes mer eller mindre talrig paa alle undersøgte fjeld. Særdeles talrig var den paa Gæivvevarres sydside (gikder ned til liirkegrænsen) og paa Kirkestindens vestside. Vokste for det meste sammen med Potentilla nivea. Den var paa enkelte steder udblomstret den 17. juli. Efterlivert sneen gik af tilfjelds, blomstrede den i nærheden af sneranden, ligetil uysneen kom. Ruhus arcticus L. gaar i Kirkesdalen op(jver til nedre Sandeggen. Rumex ariifolins All. : Talrig i birkelierue ovenfor Bjørkaasen. Sagina nivalis Fr. : Kirkestindens nordostside. Vistnok (1. st. i trakten, men gjemtes det aar under sneteppet. Salix arhuscula L. : Alm. i trakten. Meget talrig l)aa elvebredderne nede i Kirkesdalen. S. herhacea L. : Kirkesjordfjeld; Kirkestijid;Guolasvarre. Jeg saa den ikke lavere end 1000 m. o. h. Paa Guolasvarre var dens blade (paa blomstrende exempl.) ikke saa store som en lilleiingernegl.

30 18 Tromsø Museums Aarsliefter 27, S. herbacea X lappomun : Cunovagge, ved fodeu af Kirkestiuden. S. polaris Wg. : Ciinovagge, Kirkestind og Kirkesjprdfjeld. Paa Kirkestindens nordøstside, ca m. o. h., fandtes ß herbaceoides Ands. Fraregnet voksemaaden minder denne form meget om S. rotundifohatrautv. Formen fra Kirkestinden har næsten lielkantede Iliade og aldeles glattekapsler. Den er efter min mening ikke bastard. Saxifraga adscendens L.: Op for Bjørkaaseu ; Sarvesoalggessydsideved trægrænsen. S. nivalis L. : Saaes paa de fleste fjeld,men ingensteds talrig. S. stellaris L. ß comosa Retz. : Spredt paa fjeldene. De eneste steder,jeg saa den noget talrigere, var paa Kirkestindens nordside og i Cunovagge. Stellaria borealis Big. : Ved foden af De tre brødre. Triticum violaceum Horn. : Bjørkaasen og ved Evenstadelven. Begge steder i birkebeltet,talrig. Veronica saxatiilis Scop.: Gæivvevarre ; Læddopiggen ; Njunnesvarre ; Kirkestinden ; Njuolasgaissa. Viola arenaria D. C'. : Talrig paa Gæivvevarres sydside. V. biflora L. : Denne ellers i det arktiske Norge al- Jiiindeligeplantesaa jeg kun ved Bjørkaasen. V. suecica Fr. : Jeusvoldsætren. Viscaria alpina Don. : Spredt paa fjeldene. Waldbergella apetala Fr. : Fandtes paa de flestefjeld. Meget talrig paa Kirkestindens nordside og nede i Kirkesdalen, nær Hæggevold, paa slaattemark. Af dalen paa elvebredderne. og til nede i Woodsia glabella R. Br. : Kirkesjordfjeld ; Sarvesoalgge; Gæivvevarre ; talrig paa Kirkestindens nordside, men for det meste i utilgjængeligekløfter i de lodrette liamre.

31

32 III, Ornithologiske meddelelser fra Sydvaranger Af A. B. Wessel. 03^(1 Varanger liorer til de i ornitliologisk lienseeiide bedst iindersøgte distrikter af Finmarken. Allerede i 1866 blev det bereist af prof. E s m a r k, der herfra blandt andet ogsaa medbragte en del ornitliologisk udbytte. A. G. Nord vi, der har meddelt adskilhge oplysninger om Østfinmarkens fugleverden (K. Vet. Akad. Ofversigt 1862, Cab. Jonrn. f. Orn. 1871), har ogsaa en og anden meddelelse, der specielt vedrører Sydvaranger. Det samme gjælder Ohr. So m m e r f e 1 1, der i sin»fortegnelse over de i Østfinmarken iagttagne Fugle etc. (Ofvers. af kgl. Vet.- Akad.'s Forhandl p. 67) meddeler alle indtil 1861 foreliggende observationer af ornitliologisk interesse fra Østfinmarken. Senere har prof. R. Collett paa sine 6 Finmarks-reiser mindst 3 gange besøgt Sydvaranger, nemlig i 1876, 1878 og De af ham indsamlede facta og oplysninger, der findes indtagne i»mindre Meddelelser vedrørende Norges Fuglefauna«*) I omfatter blandt alt det øvrige ogsaa alt, hvad man til 1892 har vidst om fuglenes forekomst i dette grænsedistrikt. Imidlertid har Sydvaraugers fuglefauna delvis været ') ITjt Magazin fur Naturvideuokabeine, Biud 23, 26 og o5.

BOTANISKE UNDERSØGELSER PA JAMESON land 1982

BOTANISKE UNDERSØGELSER PA JAMESON land 1982 BTANISKE UNDERSØGELSER PA JAMESN land 1982 Rapport ved BENT FREDSKILD CHRISTIAN BAY SUNE HalT Grønlands Botaniske Undersøgelse Botanisk Museum Gothersgade 130 DK-1123 København K BTANISKE UNDERSØGELSER

Læs mere

Norsk Folkemuseum, Arkiv 1001-03: Husmannsminner Kopi finnes ved Opplandsarkivet avd. Maihaugen, A-00220: Husmannsberetninger

Norsk Folkemuseum, Arkiv 1001-03: Husmannsminner Kopi finnes ved Opplandsarkivet avd. Maihaugen, A-00220: Husmannsberetninger Det er ingen beretning fra Sel, men noen dokumenter som gir innsyn i en situasjon som kunne oppstå for husmenn. Jo Hansson Urdalsliden Forklaring af Jo Hansson Urddalsliden. ( 95 Aar gammel ). Min fader

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

BRANNTAKSTPROTOKOLL - DYPVIK 1867 GAARDEN DYBVIG 1867. gens Afholdelse med Opnævnelses og Tilsigelses-Paategning, hvilken bliver at indtages saal.

BRANNTAKSTPROTOKOLL - DYPVIK 1867 GAARDEN DYBVIG 1867. gens Afholdelse med Opnævnelses og Tilsigelses-Paategning, hvilken bliver at indtages saal. 158 GAARDEN DYBVIG 1867 Aar 1867 den l9de August blev en Om-Brandtaxationsforretning ifølge Departementets Forlangende afholdt paa Gaarden Dybvig Mat No 1 Løbe No 198 i Lyngens Thinglag over der derværende

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Hørd Grimkelssøns Saga. Translation: Fr. Winkel Horn

Hørd Grimkelssøns Saga. Translation: Fr. Winkel Horn Hørd Grimkelssøns Saga Translation: Fr. Winkel Horn Index Hørd Grimkelssøns Saga................ 1 i Hørd Grimkelssøns Saga I Harald Haarfagers Dage kom de fleste Landnamsmænd til Island, fordi de ikke

Læs mere

I Anledning Forslaget om Anlæg af en Tunnel gjennem Stat.

I Anledning Forslaget om Anlæg af en Tunnel gjennem Stat. Utskrift Fylkesarkivet i Sogn og Fjordane, 2004, HKL. Nordre Bergenhus Amtstidende, 18.09.1874 I Anledning Forslaget om Anlæg af en Tunnel gjennem Stat. (af Overrettssagfører L. Smitt.) I Nordre Bergenhus

Læs mere

Data for svaler og mursejler

Data for svaler og mursejler Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis dauruca) (Sydeuropa) og meget

Læs mere

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe 200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe Vi har foran os en Bog, der, nylig udkommen i Danmark, giver os et Billede af Tilstandene før og efter den store franske Revolution. Den kaster,

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

i) Stort. ark. 1815* 16 pakke 40..2) CirkuL-erc av 30. Jan. 1813 (Schous forordn. XVI, s. 103).

i) Stort. ark. 1815* 16 pakke 40..2) CirkuL-erc av 30. Jan. 1813 (Schous forordn. XVI, s. 103). 210 flytning av den ene ugentlige post Kristiania Trondhjem fra Gudbrandsdalen til 0sterdalen, medens reprsesentanten fra 0sterdalen, gaardbruger Ilsaas, stillede sig kj01ig til sag-en,1) vistnok av frygt

Læs mere

Alexander L. Kielland

Alexander L. Kielland Alexander L. Kielland Garman & Worse 1880 bokselskap.no, 2013. Alexander L. Kielland: Garman & Worse (1880) Teksten i bokselskap.no følger 1. utgave, 1880. Digitaliseringen er basert på skannet og ocr-lest

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Uagtet Skurestriberne 1)' fra Istiden ere et af de nøjagtigste

Uagtet Skurestriberne 1)' fra Istiden ere et af de nøjagtigste OlU Skurestriber i, Danmark og' beslægtede Fænomener. Af O. B. BØGGILD. (Hertil Tavle 2.) Uagtet Skurestriberne 1)' fra Istiden ere et af de nøjagtigste og fineste Midler, man har that bestemme, ikke blot

Læs mere

Jens Andreas Friis: Fra Finmarken (Lajla) Skildringer

Jens Andreas Friis: Fra Finmarken (Lajla) Skildringer bokselskap.no, 2015 Jens Andreas Friis: Fra Finmarken (Lajla) Teksten i bokselskap.no følger 1. utgave, 1881 (Alb. Cammermeyer, Kristiania). Digitaliseringen er basert på fil fra Nasjonalbiblioteket (nb.no)

Læs mere

Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15

Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15 Moderne Fyrtaarne i Danmark Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15 MODERNE FYRTAARNE I DANMARK Medens Fyrtaarne i Almindelighed bygges paa land eller

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Atter en Besværing over offentlige Fruentimres Nærgaaenhed Det er paafaldende at see, hvorledes Antallet af logerende og ledigtliggende Fruentimre stedse alt mere og mere tiltager i Hovedstaden; men det

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

[Bl. 23r] Vi sad i kupeen jeg Horneman og Dansken Vi skulde[?]... Rivieraen Vi for forbi landskaber fremmed for os skjønne underlige som i eventyrerne Et feland fra tusind og en nat Blændende hvide villaer

Læs mere

HAVEVENN E N. En kortfattet, praktisk Vejledning. saavel i. i en mindre Have. Stephan Myeland, Direktør for Havebrugshøjskolen»VUvorde«.

HAVEVENN E N. En kortfattet, praktisk Vejledning. saavel i. i en mindre Have. Stephan Myeland, Direktør for Havebrugshøjskolen»VUvorde«. HAVEVENN E N. En kortfattet, praktisk Vejledning saavel i Blomster- som Wien- og Frittavejfrtninpi i en mindre Have. Af Stephan Myeland, Direktør for Havebrugshøjskolen»VUvorde«. Anden f o r ø g e'd e

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Jens Andreas Friis: Skildringer fra Finmarken (Ella) Med illustrasjoner av Wilhelm Peters

Jens Andreas Friis: Skildringer fra Finmarken (Ella) Med illustrasjoner av Wilhelm Peters bokselskap.no, 2015 Jens Andreas Friis: Skildringer fra Finmarken (Ella) Teksten i bokselskap.no følger 1. utgave, 1891 (Alb. Cammermeyer, Kristiania/Kjøbenhavn). Digitaliseringen er basert på fil fra

Læs mere

Marianne Olina Bertelsdtr (Fitje) Ulleland Frå

Marianne Olina Bertelsdtr (Fitje) Ulleland Frå http://naustdal.slekt.name/ Edited by Sigmund Svoen Marianne Olina Bertelsdtr (Fitje) Ulleland Frå Marianne, gift på Fitje 1888 med Kristoffer Ullaland frå bruk nr. 1. på Ullaland. Dei reiste til Amerika

Læs mere

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

amle Strandlinjer i Norge

amle Strandlinjer i Norge tut w Bidrag til Eundskaben om amle Strandlinjer i Norge H. Mohn. Særskilt Aftryk af Nyt Mag. for Naturvsk." Kristiania. B. M. Bentzen.s Bog trykkeri. 1 8 7 6. » Bidrag til Kundskaben 4^Uy s^a, gamle

Læs mere

ISLAND RUNDT 5.JULI TIL 15.JULI 2005

ISLAND RUNDT 5.JULI TIL 15.JULI 2005 ISLAND RUNDT 5.JULI TIL 15.JULI 2005 BOTANIK ved Inge Margrethe Verland Floraliste Island 5. til 15. juli 2005 Listen er ikke komplet men indeholder langt de fleste arter og i hvert fald de mest interessante

Læs mere

Kierkegaard som coach

Kierkegaard som coach Kierkegaard som coach Pia Søltoft, Ph.d. Leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret Dias 1 Lidt Fakta om Kierkegaard 1813-1855 31 værker, 40 mindre artikler Ca. 38 tykke notesbøger Pseudonymer Opbyggelige

Læs mere

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 14 16 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov1 Flyv, smukke svaler, flyv! Europa-Kommissionen BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov2 Denne publikation udgives

Læs mere

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved.

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved. Stor Skallesluger i DOF-Storstrøm. Projektet blev startet op i samarbejde med Landskabskontoret i Storstrøms amt, som i efteråret 1993 tog initiativ til opsætning af kasser i vores kystnære skove. Selve

Læs mere

Anemonen. Anemonen. Hvordan formerer den sig?

Anemonen. Anemonen. Hvordan formerer den sig? Trinmål til undersøgelsesaktiviteter Beskrive udvalgte (dyr og) planter Kende forhold, der karakteriserer de forskellige årstider Undersøge enkle forhold vedrørende vejret Kende de naturområder, hvor navngivne

Læs mere

Kristiania 9 Okt. 69. Det norske språk- og litteraturselskap 1978/2013. Alexander L. Kielland: Brev 1869 1906. Utgave ved Johs. Lunde.

Kristiania 9 Okt. 69. Det norske språk- og litteraturselskap 1978/2013. Alexander L. Kielland: Brev 1869 1906. Utgave ved Johs. Lunde. Det norske språk- og litteraturselskap 1978/2013. Alexander L. Kielland: Brev 1869 1906. Utgave ved Johs. Lunde. ISBN: 978-82-93134-65-7 (epub), 978-82-93134-66-4 (mobi) Teksten er lastet ned fra bokselskap.no

Læs mere

Jødepigen. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855

Jødepigen. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855 Jødepigen Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855 Der var i Fattigskolen mellem de andre Smaabørn en lille Jødepige, saa opvakt og god, den Flinkeste af dem Allesammen; men i een af Læretimerne

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning

PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning 12.8.2011 Resultat af prøve. August 2011 NIELS-HOLGER LARSEN August 2011 Baggrund for prøvebehandling Prøven skal danne grundlag

Læs mere

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik.

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et MEGA godt emne det har været sjovt! Patrick Stistrup 6. klasse Indhold - Hvad har vi

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Vejledning til TimeTælleTure (TTT)

Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Tak fordi du vil påtage dig en TimeTælleTur i Atlas III! Ved at tælle fuglene i udvalgte TTT-kvadrater kan tætheden og bestandsstørrelsen af de mest almindelige fuglearter

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad)

Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad) Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad) To r s d a g m o r g e n G d a n s k - sol og vin d fra N o r d. H a v d e aft al t m e d ha v n e k o n t o r e t at bet al e ha v n e p e n g e n e

Læs mere

Ivar Aasen og Universitas Regia Fredericiana. Kjetil Gundersen og Dagfinn Worren 12. konferansen om leksikografi i Norden Oslo, 16.

Ivar Aasen og Universitas Regia Fredericiana. Kjetil Gundersen og Dagfinn Worren 12. konferansen om leksikografi i Norden Oslo, 16. Ivar Aasen og Universitas Regia Fredericiana Kjetil Gundersen og Dagfinn Worren 12. konferansen om leksikografi i Norden Oslo, 16. august 2013 Ivar Aasen 1871 Universitas Regia Fredericiana 1854 23.08.2013

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Holger Drachmanns skitsebog tilhørende Fanø Kunstmuseum gemte på en lille hemmelighed en skjult epilog til Betty Nansen

Holger Drachmanns skitsebog tilhørende Fanø Kunstmuseum gemte på en lille hemmelighed en skjult epilog til Betty Nansen Holger Drachmanns skitsebog tilhørende Fanø Kunstmuseum gemte på en lille hemmelighed en skjult epilog til Betty Nansen Omslaget til Holger Drachmanns skitsebog fra Fanø. Gave fra Tage Sørensen til Fanø

Læs mere

Den nysgerrige. Udforskere - Niveau 2 - Trin for trin. Udforskere Niveau 2

Den nysgerrige. Udforskere - Niveau 2 - Trin for trin. Udforskere Niveau 2 Årstid: Årstid: Hele året Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 3 trin + en formiddag eller eftermiddag - - Trin for trin Den engelske opdagelsesrejsende Mary Kingsley er en af de eneste kvindelige

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2 Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst Skole. 1. En Lærer 2-3 2 Klasser fælles for Drenge og Piger. Eet Lokale 4 Ferieplan

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

14 SL L^V*- 1 Lappiske Eventyr og Folkesagn ved J. A.. Friis, Professor ved Universitetet i Christian Med 3 Træsnit CHRISTIANIA. FORLAGT AF AliB. CAMMEKMKYEK. 1871. ugger & Chri I ii (I h o I il Side.

Læs mere

Høstprædiken. En prædiken af. Kaj Munk

Høstprædiken. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Rejseprogram Hurtigruten fra Bergen til Kirkenes tur/retur 9.-20. november 2015

Rejseprogram Hurtigruten fra Bergen til Kirkenes tur/retur 9.-20. november 2015 Rejseprogram Hurtigruten fra Bergen til Kirkenes tur/retur 9.-20. november 2015 Mandag den 9. november 2015 Dag 1: Ombordstigning i Bergen Vores rejse starter i Bergen. Når vi bevæger os mod nord, har

Læs mere

01970.00. Afgørelser - Reg. nr.: 01970.00. Fredningen vedrører: Veksømose - Udsigt. Domme. Taksationskommissionen.

01970.00. Afgørelser - Reg. nr.: 01970.00. Fredningen vedrører: Veksømose - Udsigt. Domme. Taksationskommissionen. 01970.00 Afgørelser - Reg. nr.: 01970.00 Fredningen vedrører: Veksømose - Udsigt Domme Taksationskommissionen Naturklagenævnet Overfred ningsnævnet 28-01-1954 Fredningsnævnet 04-01-1953 Kendelser Deklarationer

Læs mere

Se kopi af originalt skøde Se matrikelskort. Udskrift. af Bregentved Gisselfeld Birks Skjøde og Panteprotocol Litra L No 345/1866 L.

Se kopi af originalt skøde Se matrikelskort. Udskrift. af Bregentved Gisselfeld Birks Skjøde og Panteprotocol Litra L No 345/1866 L. 1866 d. 7. decbr. blev læst: Se kopi af originalt skøde Se matrikelskort Udskrift af Bregentved Gisselfeld Birks Skjøde og Panteprotocol Litra L No 345/1866 L Skjøde Undertegnede Selveiergaardmand Jørgen

Læs mere

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Dagbog Tanzania 2009 Middagspausen Mikumi Nationalpark den 18-sep-2009.

Dagbog Tanzania 2009 Middagspausen Mikumi Nationalpark den 18-sep-2009. Dagbog Tanzania 2009 Middagspausen Mikumi Nationalpark den 18-sep-2009. Så sidder vi igen i Afrika og skriver dagbog, denne gang sidder vi på terrassen foran vores telt på Vuma Hill Tented Camp i Mikumi

Læs mere

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND Skema for mænd. Ansøgning Til DEN SØNDERJYDSKE FOND Holmens Kanal 16II, København K. I Sønderjylland indsendes Ansøgningen gennem vedkommende Amtskomité Journal Nr. 66 1. Andragerens fulde Navn? (stavet

Læs mere

A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 10

A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 10 A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 10 omfavne hvemsomhelst. De danner i saa henseende en diamentral kontrast til Kvænerne (Finlænderne). Disse har, saa vidt mit kjendskab til dem rækker, gjennemgaaende

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Noget om arbejderbevægelsens historie

Noget om arbejderbevægelsens historie Noget om arbejderbevægelsens historie Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft En fagforening er en sammenslutning af sælgere, med det formål at (forsøge

Læs mere

Kjøbecontract. Vilkaar:

Kjøbecontract. Vilkaar: Kjøbekontrakt dateret 11. januar 1866 - 'Oversættelse' Skjøde dateret 23. november 1866 - 'Oversættelse' Se kopi af original købekontrakt dateret 11. januar 1866 Se kopi af originalt skøde dateret 23.

Læs mere

Vi boede i en 2-værelses lejlighed på hotel Jardin Caleta i byen La Caleta, nordøst for Palya de las Americas

Vi boede i en 2-værelses lejlighed på hotel Jardin Caleta i byen La Caleta, nordøst for Palya de las Americas Med til Tenerife lørdag den 24. februar 2007 til lørdag den 3. marts 2007. Rejsen: Fra Tirstrup lufthavn til Sydtenerife er der 3782 km. Flyvetid: 5 timer. SAS fløj turen for Aarhus Charter Vi boede i

Læs mere

En historie fra det virkelige liv i Eskerod år 1891

En historie fra det virkelige liv i Eskerod år 1891 Fra en korrespondance mellem gårdejer Peder Nielsen, Grønnemark og Rougsø m.fl. Herreders Politiret. Sagen handler om Peder Nielsens besøg hos svogeren urmager Søren Johansen, Eskerod og Peders oplevelse

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Et fund. Gækkebreve fra Djursland. Per-Olof Johansson

Et fund. Gækkebreve fra Djursland. Per-Olof Johansson Et fund Gækkebreve fra Djursland Per-Olof Johansson Per-Olof Johansson: Et fund - Gækkebreve fra Djursland På Internet 2014 http://per-olof.dk Påskegæk.. Jeg fandt ikke en Rembrandt. Men jeg købte en lille

Læs mere

TROPICAL ZOO. Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber

TROPICAL ZOO. Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber Colobusabe Lige som vi mennesker bruger colobusaber i høj grad deres ansigt til at kommunikere med. Man kan altså se på deres ansigtsudtryk,

Læs mere

Regler. Dansk Arbejder Idrætsforbund. En verden af gode oplevelser www.dai-sport.dk. Dansk Arbejder Idrætsforbund

Regler. Dansk Arbejder Idrætsforbund. En verden af gode oplevelser www.dai-sport.dk. Dansk Arbejder Idrætsforbund Dansk Arbejder Idrætsforbund En verden af gode oplevelser www.dai-sport.dk Regler Dansk Arbejder Idrætsforbund Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20 2605 Brøndby Tlf. 43 26 23 84 Fax: 43 26 23 86 E-mail: dai@dai-sport.dk

Læs mere

syv trinitatis-motetter

syv trinitatis-motetter hilli er 010 yv rinii-moeer O lnde kor divii Node il gennemyn Syv Trinii-moeer or lnde kor divii Coyrigh Philli Fer 010 Pd-verion. Kun il gennemyn. Koiering orud. Nodehæer kn køe å www.hillier.dk hilli

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Ragnhild Jølsen: Rikka Gan

Ragnhild Jølsen: Rikka Gan bokselskap.no 2012 Ragnhild Jølsen: Rikka Gan Teksten er basert på xml-fil mottatt fra Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet fra: Samlede Skrifter. Aschehoug, Oslo, 1909. Teksten

Læs mere

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum.

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum. SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 Referat fra møde 17.7.2015 med murermester, konsulent Mikkel Storgaard, Nordisk NHL, Deltagere i øvrigt: Henning Nielsen og N-HL. 17.7.

Læs mere

Himmelsk hortensia. Dyrk dem i krukker og bede

Himmelsk hortensia. Dyrk dem i krukker og bede Af Anita Banner og Susie Helsing Nielsen. Foto: Sari Tammikari Dyrk dem i Himmelsk hortensia Hortensia er et elsket indslag i haven, uanset om den vokser i større busketter, midt i staudebedet eller i

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige.

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige. Breve fra fronten Læs originale breve skrevet af soldater ved fronten eller til soldater ved fronten. Ved at læse brevene kan du få viden om soldaterne og deres pårørende. Om hvem de var som mennesker

Læs mere

KORRESPONDENCE FRA ROM TIL NYHEDSBLADET (Afsløringen af P. A. Munch s Monument) 19de Juni 1865 Enhver Nordboer, som har besøgt Rom, har ganske vist

KORRESPONDENCE FRA ROM TIL NYHEDSBLADET (Afsløringen af P. A. Munch s Monument) 19de Juni 1865 Enhver Nordboer, som har besøgt Rom, har ganske vist Sakprosatekst Sakprosatekst KORRESPONDENCE FRA ROM TIL NYHEDSBLADET (Afsløringen af P. A. Munch s Monument) 19de Juni 1865 Enhver Nordboer, som har besøgt Rom, har ganske vist derfra modtaget en blivende

Læs mere

Min Afsked. falneniilieilsiiræsi paa lors. Rasmus Lund. Konrad Jørgensens Foilag. som. Kolding. 188H. belyst navnligt ved tjenstlige Breve.

Min Afsked. falneniilieilsiiræsi paa lors. Rasmus Lund. Konrad Jørgensens Foilag. som. Kolding. 188H. belyst navnligt ved tjenstlige Breve. n r*-0 Min Afsked som falneniilieilsiiræsi paa lors belyst navnligt ved tjenstlige Breve. at Rasmus Lund. i^gi ft,! ^gpll ff^ ^^^^^^r- Kolding. Konrad Jørgensens Foilag. Hovedkommission hos Å'arl Sc/tenberg,

Læs mere

Bryd frem mit hjertes trang at lindre

Bryd frem mit hjertes trang at lindre Bryd lad frem n mt tet hj for tes hæng Bryd frem mt hjtes trang at lndre trang me at re ln hn dre, dre sol, stol; du ar me synd res dag mn nd gang tl vor nå de Sv.Hv.Nelsen Februar 2005 lad lad den d k

Læs mere

Nyhedsbrev SUPERDIVE. Årgang 2, Udgave 2

Nyhedsbrev SUPERDIVE. Årgang 2, Udgave 2 Nyhedsbrev Årgang 2, Udgave 2 Dette Nyhedsbrev er udgivet søndag d. 1. maj 2005 SUPERDIVE Hermed har SuperDive Aps. fornøjelsen af, at udgive sit tredie nyhedsbrev. Siden vi startede i april 2000 har SuperDive

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 Sag 68/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Finn Bachmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 9. april

Læs mere

SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET

SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET I dette hæfte finder du spørgsmål og svar til hver kategori på Solhjulet. Der er i alt 8 kategorier med 3-4 spørgsmål til hhv. voksne og børn. De rigtige svar er markeret

Læs mere

Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788

Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788 Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788 Jacob Hanson til Ruugaard og Lyngsbechgaard, hands Kongelige Mayestæts Captain af Infanteriet kiender og hermed for alle vitterliggiøre at have solgt og afhændet, ligesom

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 15. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 15. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1 Uge 15 Emne: Verden omkring mig Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1 HIPPY HippHopp Uge15_Verden omkring mig.indd 1 06/07/10 12.05 Uge 15 l Verden omkring

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Dansk Botanisk Forenings tur til Færøerne, 17.-25. juli 2003.

Dansk Botanisk Forenings tur til Færøerne, 17.-25. juli 2003. Dansk Botanisk Forenings tur til Færøerne, 17.-25. juli 2003. 1. Dag, 17/7: Alle mødte i rimelig tid fuld af forventning. Det tog dog nogen tid med indskrivningen af bagage, da transportbåndet strejkede

Læs mere

Grytviken, South Georgia den 11. juli 1912. Cirkulærskrivelse nr 5 1912 Hjem, Hans, Kristian, Tygve, Prestrud. Kjære forældre og søskende!

Grytviken, South Georgia den 11. juli 1912. Cirkulærskrivelse nr 5 1912 Hjem, Hans, Kristian, Tygve, Prestrud. Kjære forældre og søskende! Grytviken, South Georgia den 11. juli 1912. Cirkulærskrivelse nr 5 1912 Hjem, Hans, Kristian, Tygve, Prestrud. Kjære forældre og søskende! Der er endnu ikke to uker, siden posten gik og der er vel endnu

Læs mere

Fremlagt i Comissionen 4. Juni 1868

Fremlagt i Comissionen 4. Juni 1868 Fremlagt i Comissionen 4. Juni 1868 Oversigtsbilleder Udskrift af den for den ved Allerhøieste Rescript af 20de Marts 1868 anordnede Commission til yderligere Undersøgelse og Paakjendelse af en Sag mod

Læs mere

Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.)

Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.) Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.) Datoen 4-12-1904 er anført på etiketterne, men Herold har i sin dagbog under den 2. december 1904 anført: I dag sang jeg 5 titler

Læs mere

Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning

Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning Tabel 1. Beskrivelse af element 11 udefra og ind. Facadebeklædning Type Klink (bræddetykkelse) 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK Mennesker har i årtusinder udnyttet vinden som energikilde. Udviklingen bevæger sig i dag fra mindre grupper af vindmøller på land til større vindmølleparker på havet. Vindkraft

Læs mere

Rejse til det vilde natur i det østligste Rusland Kamchatka, Sakhalin og Kurilerne 23 dage

Rejse til det vilde natur i det østligste Rusland Kamchatka, Sakhalin og Kurilerne 23 dage Rejse til det vilde natur i det østligste Rusland Kamchatka, Sakhalin og Kurilerne 23 dage 1 dag. Afrejse Kastrup onsdag den 8. juli kl. 0.40. Alle tider er lokale tider. Tidsforskel +9 timer. 2 dag torsdag

Læs mere

Dagsprogrammet. Dag 3 Efter morgenmaden forlader vi Ajloun for at køre videre til Madaba, hvor vi skal bo en nat på Mosaic City Hotel.

Dagsprogrammet. Dag 3 Efter morgenmaden forlader vi Ajloun for at køre videre til Madaba, hvor vi skal bo en nat på Mosaic City Hotel. Dagsprogrammet Dag 1 København Amman og bustransport til Ajloun, hvor vi skal have 2 overnatninger i den private Mount Birgish Camp. Vi ankommer sidst på eftermiddagen og får tid til at stifte bekendtskab

Læs mere