Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download ""

Transkript

1

2

3

4

5

6

7 ^^' '^^ Tromsø Museums Aarshefter TR 0/^SØ TROAVSOPOSTF.NS BOGTRYK.KERI

8

9 Tromsø Museums Aarshefter TROASØ TROMSØPOSTENS BOGTRYKKERI

10

11 » Fortegnelse» Arkæologiske «Fortegnelse Indhold. Andr, Notø : Fjeldfloraen raellem Altevand og Kirkesdalen 1 Pag. A. B. Wessel: Ornithologiske meddelelser fra S3^dvaranger (med 1 planche) 20 Hans Kiær: Om Tromsøsundets fiske (med 4 tekstbilleder og English Summary) 127 fauna Nicolaissen : Arkæologiske undersøgelser i Nordland 1902 (med 2 tekstfig.) 206 over oldsager indkomne til Tromsø museum undersøgelser i Nordland 1904 (med 2 tekstfig.) 234 over oldsager indkomne til Tromsø museum optagne Forfatterne er selv ansvarlige for de i aarsheftet afhandliuger. J. Sparre Schneider: Sydherøs malakologiske og entomologiske

12

13 Sarvesoalgge') Gæivvevarre fraregnet Tager Fjeldfloraen mellem Altevand og Kirkesdalen. Af Andr. Notø. Fjeldfækken Alapen-Ruten skiller den egeutlige Kirkesdal fra Maalselveus hoveddal. Kirkesdalen er et temmelig trangt dalføre med mægtigo fjeldrækker paa begge sider : paa østsiden Alapen (Graahøgda), ["aa vestsiden De tre brødre (Rnbljen). Næsten parallelt med Kirkesdalen gaar paa vestsiden af den sidstnævnte fjeldrække Iselvdaleu, som paa vestsiden begrænses af Rundskarfjeld og Njerppecokak. man opover selve Kirkesdalen, har man ikke nævneværdige tverdale i fjeldraassen nogen Mæece vagge (Si vertskaret) paa østsiden, og Evenstadskaret paa vestsiden før man kommer til dalens øverste gaard, Bjørkaaseii. Her gaar mod øst mellem Graahøgda og Rita Gerdogaissa (Kirkesjordfjeldct) Gæivverieppe-vagge. Raa østsiden stæuges denne tverdal ac Bægacamvarre, som er on udløber af det paa østsiden al^ Graabøgda liggende Jii;egtige Moskogaissa. Over Rægacamvarre forer dog Læddovagge over til Beinelvdalen (Anitskartet er for dette (hstrikts vedkonunende temmelig nnøiagtigt, ja tildels vil"l- ') Denne uidate fjeldiække ei paa aiutakaitet kaldt Isehdalji'ield. 1

14 2 Tromsø Museums Aarshefter 27. ~ ledende ; saaledes er ogsaa Beinelvdalen og Rævelvdalen forvekslede med hinanden). Øst for Beinelvdalen ligger de mægtige Laugfjeld,som skiller denne dal fra Dividalen. Paa sydsiden af Bægacamvarre fortsætter Gæivverioppe- vagge, til den gaar over i sletterne øst for Bægaeamjavre. Mellem Bægacamvarre og Coardajavre (amtskartets (Teivijavve)ligger en lavere høide, Coardavarre. Kirkesjordfjeldet, der bestaar af 3 af satser, den høieste sydligst (Jertnagaissa), fortsætter som en høifjeldslette 1500 (1300 ru. o. h.) mod øst til Ridagerddo, og mod syd gaar det over i Stallo- og Jertnivarre, der skraaner ned mod Altevand, Paa Anavandets vestside minder derimod fjeldpartiet (Gaibevarre)mere om det mellem Iselvdalen og Bardo: vilde tinder med alle sprækker og skar fyldte med evig sne og is. Derfor er Vegetationenhøiere oppe i det strøg meget kummerlig. Fra det østenfor Anavand liggendeluobal Anajavre fører en aasryg over til Vuobmasjavre, som ved en række af smaavand og smaaelve staar i forbindelse med Saravuobme. Fra Vuobmas fører en høislette, paa sydsiden af (-raibevarre og vest for Guolasvarre,over til Altevand. De mægtigste af fjeldene i den del af trakten er Guolasvarres østligedel (Kistefjeld) og det nordøst for Anavand ensligliggendenjunnesvarre, begge naaende en bøide af henimod 1800 m. o. li. Paa sydskraaningenaf Nj unnes varres høieste del er en stor traktformigfordybning, som udfyldesaf en vældig gletscher. Gaar vi saa tilbagetil Kirkesdalen, Jivorfra vi fra Bjørkaasentog en afstikker mod øst, og følgerdalbunden indover, har vi ret imod os et af det arktiske Norges i størrelse mest imponerende og i botanisk henseende mest interessante fjeld,kirkestinden. Fra selve dalbunden, 100 m. 0. h., hæver fjeldetsig til ca m. (læugeresyd betydelighøiere),den nedre tridjedelgrønklædt.meu de

15 indsnevrer uaar Dalen 500 A. Nota. Fjeldfloraen m. Altevand og Kirkesdslon. H øvre to tridjedele, ialfald den mod nordvest vendende del af fjeldet, nøgne, endende oppe i glatte,lodrette vægge. Længere syd,paa vestsiden af tinden, hæver dalbunden sigterrasseformig opover til en høide af 600 m. Der er da saa pas fremkom meligt,at der er arbeidet en slags kjøreveiopover til Jensvoldsætrene,som liggernæsten ved trægrænseu paa sydsidenaf Sarvesoalgge. I nærheden af disse sætre forener Sarvesjokka sig med Cunojokka, den øvre Kirkesdalselv. Sarvesjokka kommer vestfra, fra en strupe,hvor Sarvesoalgge og Njuolasgaissa gaar over i et vildt,altid af gletschereopfyldtfjeldparti. Hele den lange dal mellem Kirkestinden og Jertnivarre i øst, Nord- og Syd-Njuolasgaissa og Lihammeren i vest, kaldes af fjeldlapperne Cunovagge. Denne dal er paa søndre side af vandskillet temmelig vid, men én kommer søndenfra den sig et stykke nordenfor vandskillet til en port mellem næsten lodrette klippevægge,for længere nord igjen at gaa over i et mere vidt og fladere dalføre,den egentligecunovagge. Njuolasgaissa, midt mod Kirkestinden, er ogsaa et imponerende fjeld, paa de (lesu; steder utilgjængeligt, og paa de faa steder, hvor cu kunde kravle et stykke opover, er det livsfarligt at gaa, da der næsten i hvert øieblik gaar stenras, enten enkelte stene eller flere i følge. Særlig gjælderdette sydsiden af fjeldet, som i botanisk henseende saa meget lovende ud. Flere steder paa Kirkestindens vestside var dei al" den samme grund vaiiskeligt at gaa. Naar jeg stod nede i Cunovagge, liavde jeg den tilfjcldsvelkjeudtelyd al' raftende sten fra begge sidei- af dalen. mellem Kir kestinden og Kirkesjordfjeld, Gævletvagge,er altid,især i den sydligedel, fyldt med sne. I midten af august det aar var sne- og ishøiden paa sine steder 400 moter, fra dalbunden til siieens overbade, i midteii af dalen, og gik i buer opover Ul fjeldeneshøieste punkter,

16 selv Kirkestindeu 100 At i 4 Troms«Museums Aarsbefter S'/. 19Ü4. ]ii. o. h. blev først bestegeti 1889 af nuværciidc cand. jur. P. Vigstad og forfatteren, og først ccter flere forgjæves forsøgkom vi op til toi)pen ved at gaa neto[" paa denne «snebuen». Andre steder var der ikke tale om at konnue op til toppen. Oveupaa er dens nordlige del 50 m. bred og en times gang sydover ganske vandret, lidt efter lidt bredere, r»g derefter hæver den sig umerkelig et par hundrede meter, overalt bestrøet med opstaaendc «skjærheller». Soiuiiici/eii l'j02,da jeg fra midien af juli Lu 24. au gust undersøgte ovennævnte distrikt,var et i botanisk henseende hoist uheldigtaar. Den foregaaendevinter var der tilfjelds faldt en ualmindeligmængde sne, og da vaaren kom sent, og forsommeren var kold, gik det smaat med snesmeltiiiugen Ḅom eksempel kan nævnes, at Cuordajavre forst gik op 11. august, og Bægacamjavre laa lielt isbedækket den 14. august. Det første ligger i en høide af 550 m., det sidste henimod 600 m. o. h. Ved Vuobmasjavre, 750 m. o. li.,var, paa solsiden, Salix lanata netop begyndt at blomstre i midten af august, og jo hengere jeg kom hen mod grænsen af Sverige,des \nev stod Vegetationentilbage. 1 Nord Sverige var, som bekjeudt, dette aar et stort uaar. foretagebotaniske undersøgeh ser høiere op end m. var ikke at tale om, da alt enten var snel)edækket, eller berg og mark saa overrislet af ovenfra konnnende isvaud, at intet plantelia^ kunde konmie til ud vikling. Kun paa Kirkestindens nordostkant var dor fremkommet lidt liv midten al" august i en høide af 1300 m., da fjeldetder var saa brat, at der utesten ingen sne kunde ligge,hverken der eller ovenfor. Jeg tror derfor, at høiere oppe vil paa flere af disse fjeldhndes liere plantearter,end jeg observeredé.

17 FjeWflovaenni. A. Note. Altovand oç; Ivirlce.sdalen. 5 Særlig skulde jeg formode, at eu plantesom Stellaria longipes maa ßndes paa Kirkestinden. Hvad l^ergarten angaar, saa er den i næsten hole det uudersøgte distrikt i botanisk henseende førsterangs; ligetil øverste toppe bestod fjeldenokun al' løsere lerglimmerskifere. Moskogaissas sydvestside og Gæivvevarres sy «løstside var isj^rængt med marmor, og der trivedes naturligvis den arktiske vegetation endda l"edre. Gaibevarres nordøstside bestod af haardere skifer, hvorfor der, af de sjeldnere arktiske planter,ikke fandtes en eneste. Traktens ])eliggenlied, temmelig langt fra havet, tjeldenes terrasse formige sider,bestaaende af løse skifer, gav i botanisk henseende haab om et godt resultat. Dette haab l)lev heller ikke skuffet. Den er i det arktiske Norge en af de bedste bosteder for de kontinental-arktiske planter. Følgende alfabetiske fortegnelse deler jeg i 2 afsnit : i det første regnes de op, som fandtes paa alle fjeld, i det andre nævner jeg dem, som enten der i trakten var sjeldnere, eller som i det store og hele taget er en sjeldnere arktisk plante. Kun de egentligefjeldplaiiter tager jeg med, fraregnetnogle faa undtagelser. I. Følgende fandtes paa alle fjeld: Agrostis borealis Hn., Ålsine bißora W g., A^idromeda tetragona L. (almindolig), Antennaria alpina R. Br., Arabis alpina L., Ardostapjhylosalpnvm Spr.,Aspidium lonchitis S\v., BartscMa alpina L., Betula nana L., Calamagrostis lapponica Hn. (særdelestalrigi Cunovagges sydligere del),oarex alpina Sw., G*.atrata L., 0. Buxbaumii \Vg., 0. capillarisl., C. lagopina Wg., C. rigida Good., C. rupestris All., C. vaginata Tauscli., Oerastium alpinum L., 0. trigynum L., CystopterisfragilisBernh., Ûraba rupestris

18 6 Tromsø Museums Aarsbefter R. Br., Dryas, Equisetxmi scirpoidesmielix., Eriophorum ScJieuchzeri Hoppe, Festuca ovina L., GetiHana nivalis L., Hahenaria viridis R. Br., Juncus trifidus L., Kobresia seirpina Willd. {= Elyna Bellardi All. ; gik ned til 100 m o. h,),luzula spicatad. C, L. confusa Ldbg,, Oxyria di gyna Hill., Pediculavis lapponical., Phleum alpinum L Phyllodoce coerulea Bab., Pinguicula alpina L., Poa «/? pina L., P. nemoralis L., P. pratensis L. (i flere former) Rhodiola rosea L., Sagina Linnæi Presl., Sa^to; hastata (ikke alm.), 5. lanata Ij.,"S. glauca L., S. myrsinites L., Ä reticulata L., Saussurea alpina D. C, Saxifraga aizoides L., S. stellaris L. (hovedformen temmelig spredt; underf ormen, se senere) Ș', cernua L,, S. oppositifolia L., S. cæspitosal. (gik langt op i lavbeitet), Sihbaldia procumbens L., Silene acaulis L., Thalictrum alpinum L,, Tofieldia palustrishnds., Trisetum subspicatum F. B., F^rowzca a^ pmt«l. H. ^/sme Mr^a Hn. : BægaSamvarre; Kirkesti nden. Begge steder paa nøgen jord. Talrigved Hæggevold paa dyrket mark nede i Kirkesdalen. A. stricta Wg. : Kirkestindeu ; Njuolasgaissa ; Bæga- Samvarre ; Evenstadskaret ; i birkebeltet ovenfor Bjørkaasen ; ved Lilleeng(se under Deschampsia alpina); talrig ved Hæggevold (sammen med foregaaende),70 m. o. h. Andromeda hypnoidos L. : Mens A. tetragona var talrig paa alle fjeld,var denne temmelig sjelden.jeg saa den kun paa Gæivvevarre og paa Sarvesoalgge. brødre Antennaria carpaticar. Br. : Paa sydsidenaf De tre (Isdalstind) i lavbeitet, sammen med Potentilla nivea, Draba nivalis, Carex nardina og Arnica alpina; Kirkestinden, mange steder. Af blomstrende individer saa jeg kun et par paa tindens nordostside, 1200 m. o. h., og nogle faa paa sydvestsiden,800 m. o. h. Paa det første

19 A. Note, Fjeldfloraenm. Alterand og Kirkasdalen. 7 af de to sidstnævnte steder faudtes den mest paa glacialgriis, sammeu med Salix polaris. Paa tindeus vestside vokste den sammen med de samme slagsplantersom paa De tre brødre ; Beegaßamvarres høieste ryg, ogsaa sammen med samme slagsplantersamt med Poa arctica. Arenaria norvegica Gunn. : Kirkestindens vestside ; Gæivvevarre (lavl^eltet) ; Evenstadskaret, ved birkegrænsen ; Lilleeng(40 m. o. h.); Hæggevold nede i Kirkesdalen, talrig paa dyrket mark. Om vaaren risler en del af det vand, som styrterudover Gæivvevarres bratte vestside, over dette jordstykke; derfor vokste der mange liøifjeldsplanter. Arnica alpina Olin. : De tre brødre, temmelig talrig, men indskrænket kun til et sted ; BægaSamvarre ligesaa; Kirkestindens vestside mange steder. (Jveralt saa jeg kun rodblade. Asplenium viride Huds.: Sarvesoalggeog Gæivvevarre. Astragalus alpinus L. : Forekom a f og til paa de lieste fjeld. Talrigsaa jeg den kun ved foden af Gæivvevarre. Straks ovenfor birkegrænsenpaa Kirkestindens nordside fandtes en Astragalus,som jeg maa opfere som varietet under denne : var, vittatus nov, var : petala omnia pnriter alhida; legumina cum duohus albis inli-marginibus: foliola elliptica late ohovata. Hvad der giver denne form sit særpræg, er belgernes to hvide haarrænder, en paa ryg- og en paa bugsisiden ; siderne sorthaarede. Meget faa individer i blomst, men mange i knop ; ingen med modne frø. Botry(Mum boreale Milde : Inderst inde i Kirkesdalen. ved foden af Kirkestinden, ca. 100 ni. o. h. Den vokste sammen med B. lunaria. Enkelte exempl. nærmede sig meget B. rutacetim Willd. Braya alpina S. " H. : Sparsomt paa Gæivvevarres

20 800 8 Tromsø Museums Aarsheftcr sydside600 m. o. li. Talrig nede ved Bjørkaasen paa nordsiden af Læddojokka. Er antageligved smaabække ført ned fra førstuævnte sted. Kirkestindens vestside, sparsomt, 800 ni. o. h. Campanula unifloral. : Sarvesoalgges østside ; Kirkestindens vestside,samt ved fodeu af Moskogaissa. Paa alle 3 steder vokste den sammen med Çarex nardina og i en liøide af 700 m. o. b. Alle steder sparsomt Cardamine hellidifolia L. : Jeg saa den kun ved Coardajavrre. Oarex aquatiliswg. : Gunovagge. C. dioica L, ß paralleloides Lund : Talrig paa myrene ovenfor Bjørkaassætren. C. misandra R. Br. : Gæivvevarre ; Kirkestinden ; Sarvesoalgge. Alle tre steder meget talrig,men endnu ikke i bloinst 20. august. 0. nardina Fr. : Temmelig alm. paa de tørrere afsatser fra Gæivvevarres sydvestside og østover laugs fjeldet og det med dette sammenhængende Moskogaissa,samt paa dennes udsending mod syd, Bægaeamvarre. Ligeledes alm., mest sammen med Arnica alpina,åntennaria carpatica og Campanula uniflora; paa Kirkestindens vestside paa mange steder paa lignende lokaliteter. Talrig paa sydsiden af De tre brødre. Sparsommere forekom den paa Njuolasgaissasnordøstside,antageligfordi der paa de ste* der, livor den der fandtes, var for lidet sol,da dette er en plante,som fremfor alle andre kun bolder sig paa de solaabne steder. Paa de fleste steder fandtes den mest fra m. o. b. ; paa De tre brødre derimod i en bøide af 1200 m. C. parallela Somf. : Kirkestinden fl.st. ; Cunovagge ; Sarvesoalgge.Nede i dalbunden fl. st. talriglangs elven. C. pedata Wg. : Gæivvevarre ; Moskogaissa; Kirkestinden ; Njuolasgaissa ; Sarvesoalgge; Njunnesvarre. Paa

21 Fjeldtloraenm. A. Note. Altevand og Kirkesdaleu. 0 lignendelokaliteter som Ç. nardina og mest sammen med den. C. pulla Good. : Cunovaggos nordligedel ved foden af Kirkestinden. C. rarißora Sm. : Cuno vagge. C. rigida Good. /? inferalpina Læst. : Saaes paa de fleste fjeld.øverst paa afsatserne mellom Kirkesdalen og Cuno vagge faudtes en form, som gaar ganske over i C. aquatilis. Den vokste i og omkring en vand})yt. De exempl.,som vokste paa den dyndede bund, var vanskelig at skille fra aquatilis;men umerkeliggik den, efterhvert som den gik op efter pyttens sider, op af våndet og op paa de tørrere steder,over i varieteten inferalpina, og videre l)ortover den mer og mer tørre mo over i liovedai'tens typica. C. Totundata \Vg. : Öunovaggc^ C. rußna Dr, V Syd for Moskogaissa, paa et sted,hvor sneen netop var gaaet af, fandtes en hel de^ tuer af en fjordgammel Carex, som vistnok var denne. Den har før været samlet nordenfor denne bergkjæde, øst for Alapen. C. ustulata Wg. : Gæivvevarre ; Sarvesoalgge.Begge stfider i hirkebeltet. Nedenfor Hæggevold paa hjemmem arken. Alle 3 steder meget talrig. CerasHum Edmonstonii (Wats.) M. " 0.: Sarvesoalgge; (îa^ivncvarrc ; Kirkestinden ; paa elvebredden nedenfor Djørkaasen, 90 m. o. li. Til fjelds blomstrede den næsten ikke det aar, idet sneen paa de steder, den holdt sig, nylig var gaaet af, da nysneen kom (22.august). Den Andes vistnok fl. st. høiere tilfjelds i distriktet,under det daværende sneteppe. Paa Kirkestindens nordøstside i en hoide af 1300 m. o. h. fandtes var. cæspitosum Malmgr., iiuii kun i kno]». Bladene og de halvtomshøie stængler aldeles glatte. Længere nede paa glacialgmset vokste foriner af Edmonstonii, som gaar over i C',vulgare Tin. var,

22 føre 10 Tromsø Museum» Aarahefter , næspitosum Neuni. Stænglerne længere, bladene smalere og kronbladene kortere end hos typica. Af C. alpinum L. var. lanatum (Lam.) fandtes paa Læddopiggen^)en overgangsform til C. Edmonstonii. Den er meget tæt tuet, uæsten som 0. Edm. cæspitosum, mere tætbladet, og bladene for det meste bredt elliptiske ; bægerbladene ogsaa bredere end hos den almindeligealpinum. Hele planten tæt filthaaret. Af kjertelhaar kun nogle faa paa bægeret. Dette og tildels haarene paa samme var oftest mørkt lilafarvede. Muligens formen kunde henføres til C. Edmonstonii formrække ; men da exemplarerue var saa unge, at hverken kapslereller frø var udviklede, faar jeg foreløbig paa grund af dens haarbeklædning den til alpinum. Rimeligviser formen en rehktform, som paa dette tørre, exponerte sted har maattet bytteklæder. Denne spidsvar meget rig paa arktiske planter. C',vulgare Hn. * alpestre Lindbl. : Saaes af og til i birkeregionen.ovenfor Bjørkaasen var den talrig,men nærmede sig der meget hovedarten. Chamorchis alpina Rich. : Sarvesoalgge; Kirkestinden ; nedenfor Bjørkaasen,ca. 100 m. o. h. Cypripedium cakeolus L. : Talrigved Bjørkaasen,ca. 180 m. 0. h., sammen med Convallaria verticillata,epipactis,triticum violaceum og Elyna spicata. brødre. Cysfopterismontana Bernh. : Kirkesjordfjeld ; De tre Deschampsia alpina (L.) R. " S. (= Aira alpina L.): Sarvesoalggesnordskraaning; Cunovagge ved foden af Kirkestinden, paa ganske tørt morænegræ-s ; paa bredden al' ') En vest for Bæg-aoamvarre enslig-staaende skarp spids,ragende ca. 150 m. op over omgivelserne. Toppen naar kun en bøide af 800 m. 0. h.

23

24 12 Tromsø Museums Aarsbefter 27. l!»u4. D. fladnizensisx nivalis {= D. hrachyearpa Lindbl.): Bægaoam\'arre; Cunovagge, ved foden af Kirkestiiiden. D. nivalis Liljebl. : Sarvesoalgge(1200 m. o. li, talrig); Kirkestindeii ; Cunovagge (talrig) ; Kirkesjordfjeld (spredt) ; Bægaeanivarre. D. alpina \j : Et eneste netop ud))lonistret individ ]iaa riuolasvaite melleni Ana- og Altevand, ca m. o. h. Individet svarer nærmest til D. algida Adams. Trods ivrigsogen, var det umnligt at tinde liere,skjønt der, hvor det fandtes, var sneen paa en flade af et par hundrede m^ gaaet af ; men da det fandtes nær snekanten, er det rimehgt at antage, den findes længere oppe paa fjeklet. D. crassifolia(irah. : Et par smaa sikre individer paa Kirkestindens nordostside,ca m. o. li. Paa lignende lokalitetșoiii den vokser paa paa nordsiden af tløifjeldet ved Tromsø. Der er vel ikke tvil om, at der fandtes mere af den o\'enfor ; men lodrette,glatteklippevægge et stykke opefter hindrede videre undersøgelseovenfor. Ogsaa rodbladene paa disse individer aldeles glatte. EpildbiurnalsinifoliumVill. : Jensvoldsætren. E. anagallidifoliumlam. : Op for Bjørkaasen. E. Hornemanni Reich. : Kirkesjordsætren. E. lactiflorumhauskn. : Bjørkaasen. Epipactislatifolia Sw. : Bjørkaasen. Den form, som fandtes der, er nærmest intermediær inellem latifolia og rubiginosa. De væsenligstekjendemerker, særhg frugtknuden og arret, svarer dog nærmest til latifolia. Equisetum arvense L. /" alpestrewg. : Fl. st. paa fjeldene. Paa vestsiden af Kirkestinden, i en hoide af 900 m. o. h., fandtes den med aks. var. boreale Milde. Kirkesjordfjeld Ḍenne form er ikke sjelden i det arktiske Norge. E. hiemale L. : Paa sydsiden af (jæivvevfirre,

25 Å. Notø. Fjeldtloraen m. Alto^and og Kirkesdaleu. lo E. tenellum Krok : Ved foden af " ræivvevarre. Erigeron alpinusjj. : Et par steder nede i Kirkesdulcii. E, elongatus auet. scaud. : Ved fodeii at' (læivvevarre. E. rigidus Fr. : Fonner fra Bjørkaaseu og Hæggevold luaa føres hid. E. unißorus L. : Jeg saa den kuu ved fodcn af ( Jæiv- Nevare og [»aa Kirkestinden. Taa det sidste sted 1300 ni. o. h., en form udeu stængel. ])en blomstrende kurv nedsænkt niellem rodbladene (f.acaulis). Eriophorum angustifolium Roth. : Jensvoldsætreu. E. latifoliwmho})}"e: Op for l^jorkaassætren. E. vaginatimi L. : Cunovaggo, i vidjebeltet. Euphrasia latifoliapursh. : Gæivvevarre. E. minima Jac(.: Fl. st. paa fjeldene.. E. salisburgensis Funcke : 'J'ab-ig paa sydsiden af Læddopiggcii. E. stricta Hust.: VimI fodcn af " ijoivvevarro. Gentiana tendla RottI). : Vo"l J^æddopiggen,700 Jii. 0. b. ; Sarvesoalgge 1100 m. o. b. ; Kirkestindens vestside, 1)00 m. o. b. Talrig fl. st. nede i Kirkesdalen, især Bjørkaasens slaattemark. Tilfjeldsvar individerne mindre, mere spredteog bavde en mørkere farvetone end de, som vokste nede i dalen. Gnaphalium siqdnuia L. :.legsaa den kun ved Vaiigssætren. Habenaria albida R. Br. : Sarvesoalggesøst- og nordside. Paa det sidste sted sammen med H. obtusata. H. ronopsea Bentb. : Talrig op for Bjørkaassætren. H» obtifsafa iiicb. (= FlatantJtera obtusata Liudl.): Sarvesualggesnordside,straks ovenfor birkegrænsen.!s[)redt. De øverste exemplarer,som saaes, vokste i selskab med paa Pedicidaris hir suta og P. flammea. Paa Kirkestindens vestside (850 m. o. b.)nogle faa,endnu (11.august) i knop staaende indivitler.

26 14 Tromsø Museums Aarshefter Hieracium. Jeg næviier kun formerne her. Hvor intet voksested er tilføiet, er de samlede nede i Kirkesdalen. A. Alinna: H. hrachyglossxmidt,, H. leioglossiimdt., H. leptocranum Dt. (Bjørkaassætren), H. longirarnum. Dt,, H, microglossum Di., H.jjræmaturumYjlisir., var. integrellum Dt., H. (Bjørkaassætren og purpurifoliiuh P]lfstr. (Bjørkaassætren), H. macrostylum Dt., H. folioliferwn Elfstr. (paa de samme steder),. Kirkestinden), H. SundhergiiElfstr. B. Nigrescentia : H. curvatum Elfstr.,H. subcurvatum Elfstr. (flṣt. nede i dalen ; Stallovarres s^^dside), II. amblyglochin Dt., H. hathycephalum Dt. C. Silvatka " subvulgata: H. cæsiiflorum AhiKiv.,II. cæsiifl.ß subcanitiosum Dt. (en meget konstant form), H. canonigrum Dt. " Joh., H. copjwlepium Dt., H. elliphcumdt., H. extradiceps Dt., H. farreatum Dt., H. feshviforme Dt., H. fuscovirens Dt., H. lasiocybe Dt., H. legnodes Dt., II. leucograptum Dt., (en luljuerket form),h. Notøii Dt., H. dbtextimi Dt., H. oligograptum Dt., H. matifrons Dt., H. philanthrax Stenstr.,H. poliocranum Dt., H. prætenerum Alm( V., H. stenocybedt., H. subacidotum Dt., H. subcaudcuulum Dt., H. subexpallidum Dt. D. ViUgata: H. involutum Dt. Af gruppen AlpestriaFr. saa jeg ingen. ijimeligvis kom dette af don kolde sommer. Hierochloa alpina R. " S. : Kirkesjordfjeld C"»ai'(lajavre; Cunovagge og et stykke opover Kirkestindens vestre side ; Njunnesvarre. Juncus arcticus Willd.: Nede i Kirkesdalen ved elven (1.st. ; Jensvoldsætren ; Bjørkaassætren;længereopi)e i Tiæddovagge 11. st. ; paa vestsiden af Kirkestinden ned mod Ouuuvagge.

27 Å. Notø. Fjeldfloraen m. Altevand cg Kirkesdalen. 15 J. biglumis L. : Gæivvevarre m. ti. st. J. triglumis L. : Gæivvevarre. Luzula arcuata S\v. : Sparsomt paa Kirkesjordfjeld og Kirkestiudeu. L. campeséris L. /3 frigidabuch. : Fl. st. paa fjeldene, især talrig paa vestsiden af Kirkestinden. L. confusa Liudeb. /? sudeiico-arcuata Rupr. : Sarvusoalggesøstside,800 ni. o. h. L. nivalis (Læst.) Beurl. {= L. arciica Bl.): Sarvesoalgge,1000 m. "". h., spredtover en læugere strækning; Kirkestiudens nordside paa afsatser, 800 m. o. h. ; særligtalrigpaa Kirkestindens sydvestsidesammen med L. camp. frigida og Pedicularis flammea. Fleraksede individer af nivalis var skuffende ligfrigida; men fraregnet rodbiadenes større bredde har nivalis' s i levende tilstand altid en eiendommelig blaagrøn(glaucus)farve, som ingen anden Luzula-ionns blade har. Fjorstænglerpaa Gæivvevarre, 1300 m. 0. h., var vistnok af denne ; Langfjeldenes vestside sparsomt ; Njuolasgaissasnordøstside sparsomt. L. parviflorades v. ; Kirkestindens nordside, i birkebeltet. L. Wahlenbergii Rupr. : Fandtes paa de fleste fjeld. Især talrig i Cuuovagges nordligedel ved foden af Kirkestinden. En form, som i alle henseender staar midt mellem denne og foregaaende, var meget talrigpaa Læddopiggen. Lycopodium alpinum L. : Saaes af og til [»aa fjeldene. Oxytropislapponica Gaurl. : Gæivvevare ; Bægacamvarre ; Moskogaissa; Kirkestind ; Öarvesoalgge; alle steder i vidjebeltet. Meget talrigpaa slaattemark ved Hæggevold nede i Kirkesdalen. Papaver nudicaule L. : Kirkestindens nordside, si)arsomt ira 1000 m. o. h. ; Sarvesoalgge,ca m. o. h. Ficldformen dei cr den yamme, liuin lindes paa

28 16 Tromsø Museums Aarshetter 27, Dovre, nieu synes at være noget forskjelligfra de fonner, som i den nordligstedel af Tromsø amt og i Finmarkens amt lindes næsten ned til havstranden. P. flammea L. : Gæivvevares sydside mange steder op til 1100 m, ;KirkesjordfjeldCoardajavre;Sarves- oalgges nordside talrig țildels ned til birkebeltet ; Cunovagges nordligeredel almindelig paa morænegrus ; Kirkestindens nord- og vestside almindelig; Njuolasgaissa; almindelig fra Bægacamvarre til Anajavre (endog tildels paa myrer) og opover Njunnesvarres vestligedel. At den det aar blomstrede saa talrig, kom vistnok af den varme eftersommer Den 21. august havde den endnu ikke modne frø. I midten af aug. saa jeg paa Kirkestindens vestside en masse nyudsprungne exem})l.af den, nær sneranden 900 ]ii. o. h., saa jeg antager, ilen vokser laiigt opover fjemel. Faa steder var den det aar udmoiiistrrt lor 10. anglist. redicularis Jiirsuia L. : SiU-vesoalggfọst- og nordside, fra midten af birkebeltet og oj)ovc'r til omtrent 800 m. 0. h. Cunovagge og Kirkestinden mange steder; Njunnesvarres og Langfjeldenesvestside s["arsomt. Phaca frigida L. : Fl. st. i trakten. (îik ved Ujork aasen ne"l til 150 m. o. li, Poa Balfourii 1'arn. : \\'d Kven.sladelven, c;i. 100 m ; paa st".)restene i nærheden af luisene i)aa Bjørkaasen. Paa begge steder talrig. P. ßexuosa Wg. : Cunovagge, ved Kirkestindens fod. f. arciica (R. Br.): P"æ'gacamvarres og Sarvesoalgges høieste rygge; Kirkestindens vestside (1000 m. o. h.). ]^]ndnu ikke i blomst i midten af august. P. glauca Vald: Paa nordsiden af Kirkesjordfjeld. f. aspera (Gaud.): Pæddopiggen. Potentilla nivea L. : Forekom næsten paa alle un-

29 A. Noto. Fjeldfloraen m. Altevand og- Kirkosdalen. 17 dersøgtefjeld. Særlig talrig var den pua Gæivvevarro, Kirkestindeu og Læddopiggen. ß pallidior Sw. : (læivvcvarrc ; Kirkcstiiidcns sydvestside. Tydelige overgange fra a til /? saaes ikke. Primula stricta Horn, ''obesior Norm. : Et eneste exempl. nede i Kirkesdalen ved Sandeggen Ranunculus glacialisl. : TeranieJigsjelden i det undersøgtedistrikt. Den forekom sparsomt paa Coardavarres høieste ryg, og ved foden af Kirkestinden, ned mod Cunovaggo. R. nivalis L. : Ikke alm. Jeg saa den kun paa Kirkesjordfjeld og paa Kirkestinden, paa Ilegge steder i en høide af m. o. h. R. pygmæus Wg. : Jeg saa den kun paa Coardavarre. Rhododendrum lapponicum \\'g.: Fandtes mer eller mindre talrig paa alle undersøgte fjeld. Særdeles talrig var den paa Gæivvevarres sydside (gikder ned til liirkegrænsen) og paa Kirkestindens vestside. Vokste for det meste sammen med Potentilla nivea. Den var paa enkelte steder udblomstret den 17. juli. Efterlivert sneen gik af tilfjelds, blomstrede den i nærheden af sneranden, ligetil uysneen kom. Ruhus arcticus L. gaar i Kirkesdalen op(jver til nedre Sandeggen. Rumex ariifolins All. : Talrig i birkelierue ovenfor Bjørkaasen. Sagina nivalis Fr. : Kirkestindens nordostside. Vistnok (1. st. i trakten, men gjemtes det aar under sneteppet. Salix arhuscula L. : Alm. i trakten. Meget talrig l)aa elvebredderne nede i Kirkesdalen. S. herhacea L. : Kirkesjordfjeld; Kirkestijid;Guolasvarre. Jeg saa den ikke lavere end 1000 m. o. h. Paa Guolasvarre var dens blade (paa blomstrende exempl.) ikke saa store som en lilleiingernegl.

30 18 Tromsø Museums Aarsliefter 27, S. herbacea X lappomun : Cunovagge, ved fodeu af Kirkestiuden. S. polaris Wg. : Ciinovagge, Kirkestind og Kirkesjprdfjeld. Paa Kirkestindens nordøstside, ca m. o. h., fandtes ß herbaceoides Ands. Fraregnet voksemaaden minder denne form meget om S. rotundifohatrautv. Formen fra Kirkestinden har næsten lielkantede Iliade og aldeles glattekapsler. Den er efter min mening ikke bastard. Saxifraga adscendens L.: Op for Bjørkaaseu ; Sarvesoalggessydsideved trægrænsen. S. nivalis L. : Saaes paa de fleste fjeld,men ingensteds talrig. S. stellaris L. ß comosa Retz. : Spredt paa fjeldene. De eneste steder,jeg saa den noget talrigere, var paa Kirkestindens nordside og i Cunovagge. Stellaria borealis Big. : Ved foden af De tre brødre. Triticum violaceum Horn. : Bjørkaasen og ved Evenstadelven. Begge steder i birkebeltet,talrig. Veronica saxatiilis Scop.: Gæivvevarre ; Læddopiggen ; Njunnesvarre ; Kirkestinden ; Njuolasgaissa. Viola arenaria D. C'. : Talrig paa Gæivvevarres sydside. V. biflora L. : Denne ellers i det arktiske Norge al- Jiiindeligeplantesaa jeg kun ved Bjørkaasen. V. suecica Fr. : Jeusvoldsætren. Viscaria alpina Don. : Spredt paa fjeldene. Waldbergella apetala Fr. : Fandtes paa de flestefjeld. Meget talrig paa Kirkestindens nordside og nede i Kirkesdalen, nær Hæggevold, paa slaattemark. Af dalen paa elvebredderne. og til nede i Woodsia glabella R. Br. : Kirkesjordfjeld ; Sarvesoalgge; Gæivvevarre ; talrig paa Kirkestindens nordside, men for det meste i utilgjængeligekløfter i de lodrette liamre.

31

32 III, Ornithologiske meddelelser fra Sydvaranger Af A. B. Wessel. 03^(1 Varanger liorer til de i ornitliologisk lienseeiide bedst iindersøgte distrikter af Finmarken. Allerede i 1866 blev det bereist af prof. E s m a r k, der herfra blandt andet ogsaa medbragte en del ornitliologisk udbytte. A. G. Nord vi, der har meddelt adskilhge oplysninger om Østfinmarkens fugleverden (K. Vet. Akad. Ofversigt 1862, Cab. Jonrn. f. Orn. 1871), har ogsaa en og anden meddelelse, der specielt vedrører Sydvaranger. Det samme gjælder Ohr. So m m e r f e 1 1, der i sin»fortegnelse over de i Østfinmarken iagttagne Fugle etc. (Ofvers. af kgl. Vet.- Akad.'s Forhandl p. 67) meddeler alle indtil 1861 foreliggende observationer af ornitliologisk interesse fra Østfinmarken. Senere har prof. R. Collett paa sine 6 Finmarks-reiser mindst 3 gange besøgt Sydvaranger, nemlig i 1876, 1878 og De af ham indsamlede facta og oplysninger, der findes indtagne i»mindre Meddelelser vedrørende Norges Fuglefauna«*) I omfatter blandt alt det øvrige ogsaa alt, hvad man til 1892 har vidst om fuglenes forekomst i dette grænsedistrikt. Imidlertid har Sydvaraugers fuglefauna delvis været ') ITjt Magazin fur Naturvideuokabeine, Biud 23, 26 og o5.

Agronom Johnsens indberetning 1907

Agronom Johnsens indberetning 1907 Forts. fra forr. no. Agronom Johnsens indberetning 1907 (Amtstingsforh. 1908.) Omtrent overalt merket man, at foring saavel som melking sjelden ud førtes til bestemte tider. Arbeidstiden i fjøset blev

Læs mere

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg

Læs mere

Bemærkninger om endel myrstrækninger i Bergs og Rakkestads præstegjælde i Smaalenene samt om myrene paa Jæderen.

Bemærkninger om endel myrstrækninger i Bergs og Rakkestads præstegjælde i Smaalenene samt om myrene paa Jæderen. 42 NORGES GEOLOGISKE UNDERSØGELSE. Bemærkninger om endel myrstrækninger i Bergs og Rakkestads præstegjælde i Smaalenene samt om myrene paa Jæderen. Af gaardbruger G. E. Stangeland. i i_je i det følgende

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Finn Fru Ingers Huuskarl i «Fru Inger til Østeraad;»

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra. Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet

Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra. Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet bokselskap.no 2012 Ragnhild Jølsen: Rikka Gan Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet fra: Samlede Skrifter. Aschehoug, Oslo,

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917.

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. Flokit. En ny Zeolith fra Island. Af Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. JDlandt de islandske Zeolither, som fra gammel Tid har været henlagt i Mineralogisk Museum

Læs mere

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger.

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Ark No 68/1885 Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Skoleudvalget tillader sig at indstille at de tildeles. 1 Skp. S. Hansens Søn - Lars Hansen

Læs mere

Troldhummeren Manida bamffia (Pennant) og dens Snylter Lernæodiscus ingolfi Boschma fra det sydøstlige Kattegat.

Troldhummeren Manida bamffia (Pennant) og dens Snylter Lernæodiscus ingolfi Boschma fra det sydøstlige Kattegat. Trldhummeren Manida bamffia (Pennant) g dens Snylter Lernædiscus inglfi Bschma fra det sydøstlige Kattegat. Af H. C. Terslin. I Vidensk. Medd. fra Dansk naturh. Fren., Bd. 0, S. 0 f., har jeg beskrevet

Læs mere

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg)

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg) TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Sancthansnatten TarkUiB NT872r (rollehefte, ) 1852 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Karl Johan Sæth 1 TarkUiB NT872r (rollehefte,

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

De vilde Gæs. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

De vilde Gæs. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte Forblad Ydervægges vanddamptransmission Ellis ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Ydervægges Va11ddamptransmiss:i.011 Af Civiling eniør Fer :Brask Foruden den Fugtighed, der udefra tilføres

Læs mere

Et geologisk Profil langs Vellengsaa paa Bornholm.

Et geologisk Profil langs Vellengsaa paa Bornholm. Et gelgisk Pfil langs Vellengsaa paa Brnhlm. Af ' KAJ HANEN. I Beskrivelsen til det gelgiske Krtblad Brnhlm) har GEN- WALL (Fig. 10, ide 141) tegnet et Pfil langs Vellengsaa eller tampeaa, sm han kalder

Læs mere

Ark No 29/1878. Til Byraadet.

Ark No 29/1878. Til Byraadet. Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo

Læs mere

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Kære Ati, Snefnug daler blidt skispormønstre brydes brat hér lavinen bed.

Kære Ati, Snefnug daler blidt skispormønstre brydes brat hér lavinen bed. Kære Ati, Engang i slutningen af nittenfirserne sagde min bekendte, Jens Voertmann, pludselig disse ord: Snefnug daler blidt skispormønstre brydes brat hér lavinen bed. Det, han havde sagt var et japansk

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her Faderen en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her D skal fortælles, hed Thord Øveraas. Han stod en Dag i Præstens Kontor, høi og alvorlig; «jeg har faaet en Søn», sagde han, «og vil have ham over

Læs mere

BOTANISKE UNDERSØGELSER PA JAMESON land 1982

BOTANISKE UNDERSØGELSER PA JAMESON land 1982 BTANISKE UNDERSØGELSER PA JAMESN land 1982 Rapport ved BENT FREDSKILD CHRISTIAN BAY SUNE HalT Grønlands Botaniske Undersøgelse Botanisk Museum Gothersgade 130 DK-1123 København K BTANISKE UNDERSØGELSER

Læs mere

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

er var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var

er var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var Askeladden som kapaad med Troldet. er var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var D i smaa Kaar og gammel og svag, og Sønnerne vilde ikke tage sig noget til. Til Gaarden hørte en stor god Skog,

Læs mere

De Pokkers Fasaner. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

De Pokkers Fasaner. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Norden i Smeltediglen

Norden i Smeltediglen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Om Mellemoligocænets Udbredelse

Om Mellemoligocænets Udbredelse Om Mellemoligocænets Udbredelse i Jylland. Af J. P. J. RAVN. ED Opdagelsen af ny forsteningsførende Lokaliteter Vi Jylland øges stadig vort Kendskab til Tertiærformationens forskellige Underetagers Udbredelse

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte Gærdesmutte Videnskabeligt navn: Troglodytes troglodytes (L) I Danmark yngler en art af slægten Troglodytes, der er en del af gærdesmuttefamilien. Gærdesmuttefamilien som omfatter godt 80 arter, fordelt

Læs mere

Gildet paa Solhoug. 1. versjon, TarkUiB NT348r (rollehefte, Bengt) [1855]

Gildet paa Solhoug. 1. versjon, TarkUiB NT348r (rollehefte, Bengt) [1855] Gildet paa Solhoug [1855] Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Helene Grønlien, Stine Brenna Taugbøl 1 3 Ark. Bengt Gautesøn, Herre til Solhoug, i «Gildet paa Solhoug.»

Læs mere

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 I ODENSE GRAABRØDRE HOSPITALS KIRKE DEN 9. NOVEMBER 1915 T il Abraham blev der sagt: Du skal være velsignet, og Du skal

Læs mere

Sommersange for guitar. Mogens Sørensen

Sommersange for guitar. Mogens Sørensen Sommersange for guitar Mogens Sørensen 1 Se, det summer af sol over engen...3 Det var en skærsommerdag...4 En yndig og frydefuld sommertid...5 Se dig ud en sommerdag...6 Jeg er Havren...7 2 Se, det summer

Læs mere

Der sker mærkelige Ting

Der sker mærkelige Ting Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Den liden graa Høne II

Den liden graa Høne II Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. 10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte blive forelagt Lovgivningsmagten, da grundigt at tage Hensyn til, at en saadan Bane formentlig er aldeles unødvendig, da de Egne,

Læs mere

Juleharen. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Juleharen. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad Ark No 24/1876 Med Hensyn til at Skovfoged Smith til 1ste April d.a. skal fraflytte den ham hidtil overladte Tjenstebolig i Sønderskov, for at denne Bolig med tilliggende kan anvendes til Skole, blev det

Læs mere

Følger af forbuden Kjærlighed

Følger af forbuden Kjærlighed Følger af forbuden Kjærlighed Rædsel fylder vor Tanke Tidt ved Romaners Spind, Frygtsomt Hjerterne banke, Bleg bliver mangen Kind, Men naar man saa betænker, At det opfundet var, Brister strax Frygtens

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed

Læs mere

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 196-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 196-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 196-1923) Originalt emne Lystanlæg Vennelyst Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1923 2) Byrådsmødet den 21. juni 1923 3) Byrådsmødet den 6. september 1923

Læs mere

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes.

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Ved Forordningen af 18 Oktbr 1811 er der forsaavidt de i privat Eje overgaaede Kjøbstadjorder afhændes,

Læs mere

Danske Landhøns. Den oprindelige standardbeskrivelse af. J. Pedersen-Bjergaard: "Dansk Fjerkræstandard".

Danske Landhøns. Den oprindelige standardbeskrivelse af. J. Pedersen-Bjergaard: Dansk Fjerkræstandard. Den oprindelige standardbeskrivelse af Danske Landhøns J. Pedersen-Bjergaard: "Dansk Fjerkræstandard". Udgivet af De samvirkende danske fjerkræforeninger, 1908. Gamle danske vægtenheder: 1 kvint = 5 g

Læs mere

Andejagten. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Andejagten. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

Ark.No.36/1889

Ark.No.36/1889 1889-036-001 Ark.No.36/1889 Christensen har løn 850 Udringning mindst 200 Pension af Staten 288 fast Indtægt 1338 Kr Ombæring af Auktionsregningerne besørges ogsaa af ham det giver vel en 50 Kr, saa hans

Læs mere

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED.

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. 1878-17 Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. Da det bliver nødvendigt at foretage en Afhøring ad en Christian Christensen, som har boet her i Byen. Skal være født d. 5 April

Læs mere

Norsk Folkemuseum, Arkiv 1001-03: Husmannsminner Kopi finnes ved Opplandsarkivet avd. Maihaugen, A-00220: Husmannsberetninger

Norsk Folkemuseum, Arkiv 1001-03: Husmannsminner Kopi finnes ved Opplandsarkivet avd. Maihaugen, A-00220: Husmannsberetninger Det er ingen beretning fra Sel, men noen dokumenter som gir innsyn i en situasjon som kunne oppstå for husmenn. Jo Hansson Urdalsliden Forklaring af Jo Hansson Urddalsliden. ( 95 Aar gammel ). Min fader

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Septemberjagten. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Septemberjagten. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Studier over Søkalk, Bønnemalm og Søg'ytje. (Med 3 Tavler og engelsk Resume.) Indledning.

Studier over Søkalk, Bønnemalm og Søg'ytje. (Med 3 Tavler og engelsk Resume.) Indledning. Studier over Søkalk, Bønnemalm og Søg'ytje i dans]{e Indsøer. l) Af C. WESENBERG-LuND. (Med 3 Tavler og engelsk Resume.) Indledning.. Da jeg i Aaret 1897 kunde gøre mig Haab om i en nær Fremtid mere indgaaende

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

Den liden graa Høne. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den liden graa Høne. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 Den kommanderende General 1' Generalkommandodistrikt København den 27/7 1910 Fortroligt D. Nr. 197 HOVEDPLAN for ETABLERINGEN

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.

Læs mere

DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942

DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 1 DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 2 Forord til reproduktionen Dette er en gengivelse af en beskrivelse af pallåsen

Læs mere

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens Ark No 26/1880 Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens 17 19. 17 Ligningskommissionen bestaar af 9 Medlemmer. Den vælger selv sin Formand og Næstformand.

Læs mere

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard

Læs mere

Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard

Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard Himmelbjerget 20. August 1867 Min kjære Katrine! [sic] Min egen Tullebasse, tak for Dit Brev, har Du selv sagt til Joakim, hvad han skulde

Læs mere

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen Fortrolig Oversvømmelsens etablering Instruks for Lederen Indholdsfortegnelse. Indledning Side 1. Kommandoets Formering - - 2. Kommandoets Inddeling - - 3. Uddeling af Ordrer, Afmarch - - 5. Lederens øvrige

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Jens Bjelke)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Jens Bjelke) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Jens Bjelke, svensk Befalingsmand i «Fru Inger

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Originalt emne Hovedgaarden Marselisborg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 27. september 1906 2) Byrådsmødet den 4. oktober 1906 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Demokratisk Sangbog.

Demokratisk Sangbog. '& Demokratisk Sangbog. Udgivet af POLITIKEN. KjØBENHAVN. RASMUSSEN & OLSENS BOGTRYKKERI. 1885. Indholdsfortegnelse. Nr.. Siilo. 58. Alle smaa Fugle i Skoven er 94. 39. At Slyngler hæves til Ærens Top

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Originalt emne Sporvejene Trambusser Uddrag fra byrådsmødet den 9. marts 1939 - side 6 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 917-1938) Indstilling

Læs mere

Historien om en Moder. Af H.C. Andersen

Historien om en Moder. Af H.C. Andersen Historien om en Moder Af H.C. Andersen Der sad en Moder hos sit lille Barn, hun var saa bedrøvet, saa bange for at det skulde døe. Det var saa blegt, de smaa Øine havde lukket sig, det trak saa sagte Veiret,

Læs mere

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle Når frosten sætter ind, søger mange fugle fra skoven ind til byerne. De søger føde i byerne og flyver tilbage til skoven hver aften. Solsortene samles ofte i flokke i grantræer, hvor de finder sig et skjul

Læs mere

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill 5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Aabent Brev til Mussolini

Aabent Brev til Mussolini Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Feltbreve. mærkeligt nok, nian er i Grunden raskere og mindre. Konipagniføreren mig komme til sig en Middag, og. Rusland, den 1<>

Feltbreve. mærkeligt nok, nian er i Grunden raskere og mindre. Konipagniføreren mig komme til sig en Middag, og. Rusland, den 1<> Feltbreve. Kære Venner! Rusland, den 1. 3. 1917. Først maa I undskylde, at jeg skriver saa sjæl dent. Men for det første liar man ikke altid saa god Lejlighed, og for det andet har man ikke meget godt

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Da vi præster for snart ret længe siden stillede os selv og hinanden den opgave at prædike over de taler som Søren Kierkegaard

Læs mere

Den flyvende Kuffert. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839

Den flyvende Kuffert. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839 Den flyvende Kuffert Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839 Der var engang en Kjøbmand, han var saa riig, at han kunde brolægge den hele Gade og næsten et lille Stræde til med Sølvpenge; men

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Skagenrosen. Tæt ved havet groede en lille plante. En blomst

Skagenrosen. Tæt ved havet groede en lille plante. En blomst Skagenrosen Tæt ved havet groede en lille plante. En blomst kunne man ikke kalde den, for den havde ingen krone kun en stilk med nogle grønne blade. Hver dag kiggede den ud over det åbne hav, og når det

Læs mere

Regnspoverne paa Heden

Regnspoverne paa Heden Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere