Brochure ved Danmarks kommunistiske Parti (Juli 1971)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brochure ved Danmarks kommunistiske Parti (Juli 1971)"

Transkript

1 Brochure ved Danmarks kommunistiske Parti (Juli 1971) Source: JESPERSEN, Knud. EEC (Faellesmarkedet) hvad er det?. Kopenhagen: Danmarks Kommunistiske Parti, Juli p. Copyright: (c) Danmarks Kommunistiske Parti URL: c923d855db76.html Publication date: 21/10/ / 14 21/10/2012

2 Danmarks kommunistiske Parti Juli 1971 EEC (Fællesmarkedet) hvad er det? EECs oprettelse Med oprettelsen af Europarådet, som dannedes i Strasbourg i 1949, og som blev et rådgivende organ sammensat af repræsentanter for de vesteuropæiske lande, opstod der her et muligt instrument for en vesteuropæisk sammenslutning. Men rådet blev aldrig det magtorgan, som formentligt var forudset. Derimod fandt man en udviklingsmulig model i dannelsen af Kul- og stålunionen, der blev oprettet i For de vesteuropæiske monopoler løb her nemlig betydelige interesser sammen. De seks lande i unionen sendte i 1955 deres udenrigsministre til en konference i Messina, hvor de besluttede at iværksætte en detaljeret undersøgelse af forudsætningerne for et fælles marked, som udadtil skulle udgøre et økonomisk fællesskab i form af en toldunion. Med nederlaget i spørgsmålet omkring Europa-hæren i frisk erindring indrettede man sig på at fremhæve den økonomiske side og dæmpe den politiske side af sagen ned. To år senere, den 25. marts 1957, kunne man i Rom underskrive traktaten om en europæisk økonomisk union i almindelig tale Rom-traktaten som danner grundlaget for EEC. Samtidig blev der underskrevet en aftale om samarbejde på atomenergiens område, den såkaldte Euratom. Kul- og stålunionen bibeholdtes indtil videre i sin gamle form, og de seks lande var dermed knyttet sammen i tre overstatslige organisationer. OECD De to nye aftaler trådte i kraft den 1. januar 1958, og i december samme år strandede som en følge af EECs fremkomst forhandlingerne inden for OEEC om oprettelsen af et vesteuropæisk frihandelsområde. OEEC afskaffedes snart herefter og erstattedes af OECD, Organisation for Economic Co-operation and Development Organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling. Årsagerne til denne manøvre var flere. Det har i denne forbindelse interesse at bemærke, at de vesteuropæiske lande uden for EEC i OECD så et muligt forum for diskussioner om en anden økonomisk enhed i Vesteuropa end den, EEC repræsenterede. OECD kom imidlertid aldrig til at spille nogen rolle i den henseende. EFTA I stedet for dannede syv af de vesteuropæiske lande uden for EEC Storbritannien, Sverige, Norge, Danmark, Svejts, Østrig og Portugal en frihandels-sammenslutning, EFTA (European Free Trade Association Europæiske frihandelssammenslutning). Hensigten med EFTA var dels ved afskaffelse af told mellem landene at give eksport-virksomheder lignende fordele inden for EFTA, som virksomheder i EEC havde fået inden for deres nye fællesmarked, dels at skabe udgangspositioner for fortsatte forhandlinger med EEC. Det handelspolitiske landkort, som Vesteuropa dermed fik, har bestået til i dag med undtagelse af, at Finland i mellemtiden associeredes til EFTA og Grækenland til EEC. ( Associere betyder i denne forbindelse at tilslutte sig under løsere former end gennem fuldt medlemskab ). USAs holdning 2 / 14 21/10/2012

3 Man skal imidlertid notere sig, at en af hovedinteressenterne i de vesteuropæiske integrationsbestræbelser efter krigen nemlig USA, ikke var helt tilfreds med resultatet EEC-EFTA. Baggrunden herfor var, at økonomien i de kontinentale vesteuropæiske lande i 1950erne hurtigt havde restitueret sig efter krigen og udviklede sig i en fart, som tydeligt overtraf USAs. Industriproduktionen i de seks lande, som senere kom i EEC, steg fra 1950 til 1957 med gennemsnitligt 75 pct., mens det tilsvarende tal i USA kun udgjorde 34 pct. Den vesteuropæiske monopolkapital stod igen på egne ben, og USA havde ikke kunnet gennemtvinge sin løsning over hovedet på de vesteuropæiske interesser, der indbyrdes var i modstrid. USAs model for den vesteuropæiske sammensmeltning var nemlig en politisk og økonomisk integration af den type, som EEC kom til at repræsentere, men også med Storbritannien som medlem. Et britisk medlemskab ansås fra amerikansk side for at være en god garanti for fortsat stærk amerikansk indflydelse i Vesteuropa. Kapitalkoncentrationen i Vesteuropa Ved bedømmelsen af EECs rolle for monopolkapitalismens udvikling bør to sider fremhæves. Forud for oprettelsen af EEC foregik der dels en kapitalkoncentration tværs over nationalstaternes grænser. Den kapitalistiske produktionsmåde og de borgerlige nationalstaters begrænsning havde længe stået i modsætningsforhold, et modsætningsforhold, som det vesteuropæiske storbourgeoisi søgte at løse med dannelsen af et større marked. Dels blev oprettelsen af EEC også drivkraften i en yderligere kapitalkoncentration. Storforetagenders konkurrence på et større marked fører nødvendigvis til, at kapital koncentreres. En faktor, som bidrog væsentligt til en international kapitalkoncentration i stor stil i Vesteuropa, var, at amerikansk kapital efter den anden verdenskrig satte ind her over en bred front. Dette var noget nyt. Kapitaleksporten fra industraliserede lande havde hidtil først og fremmest givet sig udtryk i, at enhver kapitalistisk stormagts storfinans hovedsageligt investerede i de ikke industrialiserede lande. Den amerikanske storfinans fandt imidlertid nu både politisk og økonomisk grund til at investere i andre vigtige kapitalistiske lande. Følgen af den amerikanske masseeksport af kapital til Vesteuropa (og endog til Japan, hvor en lignende proces fandt sted) blev, at den nedkørte industri blev bygget om efter den mest moderne teknik. Ikke mindst inden for de industrigrene, der producerede masseforbrugsvarer, blev maskinudstyrets gennemsnitsalder lavere end i USA. Fremfor alt den vesttyske industri blev hermed i løbet af meget kort tid sensationelt slagkraftig med en hårdnakket konkurrence på de kapitalistiske verdensmarkeder som følge. En skærpet international konkurrence kan man vente sig vil føre til en forøgelse af den internationale kapitalkoncentration. Både den vesttyske og den amerikanske storkapital opførte sig fuldstændigt efter dette mønster. Allerede fra begyndelsen af denne udvikling havde europæiske kapitalinteresser behov for at fjerne alt, hvad der forhindrede dem i at opnå et omfang, der gjorde dem konkurrencedygtige over for de amerikanske kæmpeforetagender. De forsøgte, ofte under dække af såkaldte multinationale (mangenationale) foretagender, at skaffe sig stadigt fastere fodfæste i Europa. De barrierer, som endnu begrænsede kapitalens frie operationsmuligheder i Vesteuropas hjerte, måtte rives ned. Det skete gennem EEC. Udviklingens retning 3 / 14 21/10/2012

4 Den rent økonomiske integration fortsætter i stor stil i Vesteuropa både gennem den amerikanske og den vesteuropæiske storkapital. Den EEC-baserede kapital skaffede sig imidlertid en meget gunstig position, ved at man gennem EEC også tog skridtet ind i en politisk integrationsproces. Den vej, man her betrådte, indebærer, at grunden til en ny statsmagt allerede er lagt. Når kapitalsammenfletningen er kommet så langt i EEC, at en vigtig del af produktionsmidlerne ikke mere er det vesttyske, det franske, det italienske etc. borgerskabs ejendom, men kontrolleres af kapitalinteresser så sammensatte, at de ikke længere kan identificere sig med enkelte lande, opstår der et stærkt pres til fordel for en ny stat, som effektivt kan forsvare, fremme og garantere denne ejendom. Endnu er man ikke nået hertil. Men den materielle basis er ved at blive lagt, fremskyndet af den institutionelle ramme, som Rom-traktaten bevidst frembyder i dette øjemed. Rom-traktaten og EEC-organer Rom-traktaten er med sine 248 artikler og fem bilag en meget omfattende aftale. Hertil kommer de aftaler, som regulerer kul og stålmarkederne og atomenergi-samarbejdet samt en mængde følgeforordninger til alle tre aftaler. Man taler derfor om traktater og forstår dermed hele komplekset af aftaler, som regulerer samarbejdet. Store dele af aftalerne vedrører imidlertid proceduren for fjernelsen af handels- og andre hindringer mellem medlemsstaterne i den overgangsperiode, hvor EEC bygges op. Overgangsfaserne er nu blevet gennemgået, stort set ifølge den fastsatte tidstabel, og fra nytår 1970 er EEC gået ind i en ny periode, som karakteriseres af stor aktivitet for at formulere og realisere en fælles politik på en række områder. Interessen koncentrerer, sig derfor om de dele af traktaten, der har mere principiel karakter, og fremfor alt om dem, der drejer sig om, hvorledes EEC skal styres. Det skal her bemærkes, at teksterne i traktaten til trods for omfanget slet ikke dækker alle problemer. Man angiver på en række områder kun i almindelige vendinger de mål, man vil opnå, men overlader senere de fælles organer at konkretisere målsætningen og bestemme veje for, hvorledes man skal opnå den. Dette fører til, at man ofte ikke kan forudse konsekvenserne af traktaten. Et eksempel: Det bestemmes, at EEC skal føre en fælles handelspolitik over for udenfor stående stater. Det er netop et spørgsmål, som ikke har været aktuelt i opbygningsstadiet, men som nu vil blive det. Hvorledes denne handelspolitik skal se ud, og hvilke principper den skal vejledes af, angives derimod ikke. Det skal ministerrådet afgøre med såkaldt kvalificeret majoritet. Et medlemsland, i særdeleshed et lille land, kan altså ikke forudse, hvilke forpligtelser det vil blive pålagt med hensyn til dets optræden over for udenfor stående lande. Hvad er nu ministerrådet, og hvad er kvalificeret majoritet? Lad os begynde med at studere traktatens bestemmelser om EECs fælles organers opbygning og beføjelser. Rådet Rådet, eller ministerrådet, som det også kaldes, samordner EEC-landenes politik på regeringsniveau. Hver regering er repræsenteret i rådet med en minister. Rådets beslutninger tages, alt efter deres betydning, enstemmigt eller med kvalificeret majoritet eller med enkel majoritet. På det første overgangsstadium kræves enstemmighed i mange spørgsmål, men efterhånden som sammensmeltningen fortsætter, bortfalder kravene om enstemmighed, flere og flere beslutninger kan tages med kvalificeret eller til og med enkel majoritet, og når opbygningen er tilendebragt, skal kravet om enstemmighed kun anvendes med hensyn til enkelte spørgsmål, f. eks. spørgsmål, som rækker ud over den eksisterende traktats rammer. Traktatens indhold på dette punkt er helt klar: et enkelt land kan nedstemmes i spørgsmål af overordentlig stor betydning, når traktatens bestemmelser bringes i anvendelse i hele sin 4 / 14 21/10/2012

5 ordlyd. Ovenstående angiver hovedprincipperne for beslutninger, der tages i rådet. Der findes langt over hundrede typer på beslutninger, der kan vedtages af rådet og af kommissionen og af begge instanser tilsammen, og for hver af dem findes afstemnings og andre fremgangsmåder særligt angivet. Eksempel på specifikationer: for at kunne ændre i et forslag fra kommissionen må rådet være enigt. Kommissionen Kommissionen, ofte kaldet Europa-kommissionen, er EECs eksekutivorgan, dets regering. Den er udstyret med ekstraordinære magtbeføjelser i praksis. Ved hjælp af sit omfattende bureaukratiske apparat (det omfatter for tiden henved 7000 tjenestemænd og ventes at vokse til det dobbelte) organiserer kommissionen EECs arbejde og overvåger anvendelsen af traktatens bestemmelser og de beslutninger, som EEC tager på grundlag af traktaten. Kommissionen er endvidere den instans, som udarbejder forslag til EECs politik, endog i spørgsmål, der ligger uden for traktatens rammer, hvis kommissionen selv anser det for nødvendigt. Kommissionen har endvidere ret til at træffe beslutninger og udstede forordninger, som er bindende såvel for medlemslandene som for virksomheder og enkelte personer. I en passus i artikel 155 hedder det, at kommissionen for at sikre Fællesmarkedets funktion og udvikling skal udøve de beføjelser, som rådet tildeler den med henblik på gennemførelse af de af dette udfærdigede forskrifter. Rådet har ret til at godkende eller forkaste kommissionens forslag og skal således fungere som kontrolinstans med yderst formel beslutningsret. Rådet er imidlertid stærkt afhængig af kommissionen, som er den instans, der har monopol på initiativretten. Formerne for rådets og kommissionens udstedelse af beslutninger er fælles. De fremgår af artikel 189, som vi bringer i dens ordlyd: For at fuldføre deres opgaver skal rådet og kommissionen under de i denne traktat fastsatte betingelser udstede forordninger og direktiver, vedtage beslutninger, rette henstillinger eller afgive udtalelser. En forordning er almengyldig. Den er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i samtlige medlemsstater. Et direktiv er med hensyn til det tilsigtede mål bindende for samtlige medlemsstater, det rettes til, men overlader det til de nationale myndigheder at bestemme form og midler for gennemførelsen. En beslutning er bindende i alle enkeltheder for dem, den angiver at være rettet til. Henstillinger og udtalelser er ikke bindende. Kommissionen er endvidere det organ, der forhandler med tredjepart i hele EECs navn. Kommissionen har fra i år overtaget de beføjelser, som Kul og stålunionens høje myndighed og Euratoms kommission tidligere har haft (rådet, parlamentet og domstolen var allerede tidligere på deres områder ansvarlige for Kul- og stålunionen og Euratom). Kommissionen har endvidere kontrollen over EECs budget og har til sin egen fordel i 1970 afgjort en disput med EEC-parlamentet, som vil have indflydelse på budgettet. Kommissionen består af ni medlemmer. Disse er embedsmænd og ikke ansvarlige over for nogen politisk instans i noget land. (Det kan derimod i princippet rådets medlemmer være, som jo repræsenterer hver sin regering. I praksis får det mindre betydning, idet de først kan stilles til ansvar i de respektive hjemlande, efter at en, måske bindende, beslutning er taget, Rådets forhandlinger og vedtagelse af beslutninger står nemlig ikke åbent for offentlig indsigt. Nogen kontrol med rådets handlinger via de nationale parlamenter 5 / 14 21/10/2012

6 kan derfor ikke finde sted). De ni kommissionsmedlemmer, hvoraf højst to må være fra samme land, udnævnes af regeringerne i enstemmighedens navn. De skal være uafhængige, dvs. ikke kunne identificeres med politiske partier eller interesseorganisationer. De håndplukkes derfor mellem topfolk i embedsmandskredse, diplomatkorps og ledelser i store virksomheder. De enkelte kommissionsmedlemmers og hele kommissionens uafhængige stilling og ikke ansvarlighed understreges stærkt. Grunden hertil er at man på denne måde får et organ, som kan foreslå forholdsregler og lovgivning, som en enkelt regering ikke vil kunne foreslå på grund af de hensyn, som en national regering måtte tage til opinionen i hjemlandet og til den parlamentariske situation. At forklare, at man er nodsaget og tvunget til at tilslutte sig en forholdsregel af hensyn til hele fællesskabet, er behageligere for en regering end selv at behøve at stille spørgsmål. Parlamentet EEC har også et parlament, også kaldet forsamlingen. Betegnelsen parlament er misvisende, idet organet kun er rådgivende. Kun på eet punkt har det fået tildelt magt: det kan afsætte kommissionen, hvis der kan opnås to tredjedeles majoritet for et sådant forslag. Eftersom det ikke selv kan udnævne en ny kommission, kan værdien heraf nærmest sidestilles med en protestakt. Rådet, som jo er det formelt lovgivende organ, er helt unddraget parlamentets indflydelse og kontrol. Parlamentet består af 142 repræsentanter for medlemslandenes nationale parlamenter. Vesttyskland, Frankrig og Italien sender hver 36 repræsentanter, Holland og Belgien hver 14 og Luxembourg 6. Parlamentets hovedsagelige arbejde består i at diskutere EECs administrerende organs årsberetning. Domstolen Domstolen kan betegnes som EECs allerhøjeste organ. Den består af 6 dommere, der udnævnes af medlemsstaternes regeringer for seks år. Ved domstolen kan medlemslandene besvære sig, hvis de anser, at et medlemsland eller et organ ikke opfylder sine forpligtelser i henhold til traktaten. Domstolen er med sine kendelser uafhængig af alle andre domstole, af alle love og konstitutioner, af alle regeringer og parlamenter, der er tilsluttet EEC. Dens kendelser kan ikke appelleres. Domstolen har ret til med bindende virkning at afgøre spørgsmål vedrørende fortolkningen af Rom-traktaten samt gyldigheden og fortolkningen af forholdsregler fra EECs institutioner. Domstolen har tillagt sig selv beføjelse til at afgøre, om lovgivningen i et medlemsland er forenelig med Rom-traktaten. Korporative organer Udover de fire nævnte hovedorganer findes der flere komiteer for særlige spørgsmål med rådgivende organer. Disse har en korporativ sammensætning. Man kan for eksempel tage den Økonomiske og sociale komite, som ifølge traktaten skal sammensættes af repræsentanter for de forskellige grupper inden for det økonomiske og sociale liv, i særdeleshed af repræsentanter for industrien, landbruget, transporten, lønmodtagerne, handelen og håndværket, de liberale erhverv og den almindelige samfundsinteresse. Komiteens medlemmer udpeges af rådet for fire år. Genudnævnelse kan finde sted. Komiteens medlemmer har et personligt mandat, og de må ikke være bundet af nogen instruks. (Fra artikel 194 i Rom-traktaten). 6 / 14 21/10/2012

7 Endelig findes der en bank, den Europæiske investeringsbank, samt forskellige fonds, hvoraf den vigtigste er den Europæiske socialfond. Fra sidstnævnte hentes ressourcerne til bl. a. at fremme lønmodtagernes geografiske og erhvervsmæssige bevægelighed, dvs. tage sig af omplaceringen og omskolingen af arbejdskraft efter industriens ønsker. Artikel 235 I Rom-traktaten formuleres målsætningen om den politiske sammensmeltning meget vagt. I traktatens indledning udtrykkes det således: en sammenslutning mellem de europæiske folk, som uden ophør gøres stadig snævrere. Når man tager EEC-organernes magtbeføjelser nærmere i øjesyn, står det klart, at de pågældende nationer er blevet frataget al ret til at bestemme det konkrete indhold i denne stadigt snævrere sammenslutning. Dels er folkeviljen koblet fra på et tidligt stadium gennem institutionernes opbygning, dels findes der overhovedet ingen krav om enstemmighed mellem medlemslandenes repræsentanter, når man går videre ad sammensmeltningens vej, undtagen i visse tilfælde. Af speciel interesse er den mulighed, der er givet EECs organer, til selv at udvide traktatens rammer. Artikel 235 lyder: Såfremt en handling fra fællesskabets side viser sig påkrævet for at virkeliggøre et af fællesskabets mål inden for Fællesmarkedets rammer, og denne traktat ikke indeholder fornøden hjemmel hertil, udfærdiger rådet på forslag af kommissionen og efter indhentet udtalelse fra forsamlingen med enstemmighed passende forskrifter herom. En foranstaltning, som kommissionen anser for at være hensigtsmæssig, og som drejer sig om et spørgsmål, der ikke berøres i traktaten, kan med andre ord pludselig blive gældende lov og ret i en medlemsstat, uden at der er givet nogen som helst lejlighed til politisk debat. Det kan tilføjes, at man ikke inden for EEC prøver på at skjule dette. En til kommissionen knyttet kommentator af Rom-traktaten, von der Groeben, fastslår, at en ved rådsbeslutning ifølge artikel 235 udfærdiget forordning, som umiddelbart bliver gældende ret i medlemslandene, gør det muligt at omgå den tidkrævende nationale lovgivningsprocedure. Dette skal man ifølge hans opfattelse ikke betragte som en omgåelse af de nationale parlamenters kompetence, men se det i lyset af, at regeringsrepræsentanterne i rådet kun benytter sig af en fuldmagt, som parlamenterne beredvilligt har bevilget dem ved at godkende Rom-traktaten. Artikel 240: Denne traktat gælder for ubegrænset tid. Bonn-deklarationen Den langsigtede politiske målsætning bag EEC har i årenes løb givet sig udtryk i mange udtalelser af EECorganer og statsmænd fra EEC-landene. Som det mest autoritative plejer man at anføre Bonn-deklarationen af 18. juli 1961 om udvidet politisk samarbejde. Den blev nemlig afgivet af alle seks landes stats- og regeringschefer i fællesskab. Disse forklarede sig således: besluttet på at udvikle sit politiske samarbejde med Europas enhed som mål og dermed samtidig fortsætte det med de europæiske fællesskaber påbegyndte arbejde i ønsket om, at andre stater, som er rede til inden for alle områder at påtage sig samme ansvar og samme forpligtelser, må indtræde i de europæiske fællesskaber og har besluttet: at give den vilje til politisk enighed, som allerede findes i aftalerne om dannelsen af de europæiske fællesskaber, form og skikkelse, med dette endemål for øje at organisere sit arbejde, planlægge dets videre udvikling og sikre dets regelbundethed, hvilket altsammen i stigende udstrækning skal skabe 7 / 14 21/10/2012

8 forudsætningerne for en fælles politik og endelig gøre det muligt gennem institutioner at sætte kronen på det påbegyndte værk og at holde regelmæssige møder for at udveksle meninger, indbyrdes afstemme sin politik og nå frem til en fælles opfattelse for at befordre Europas politiske enhed og dermed styrke Atlantpagten. EEC i funktion Omend EEC har økonomiske virkninger og økonomisk betydning, er organisationen i det væsentligste politisk. Dette gælder både dens målsætning, dens struktur og dens funktion. Den, der udtalte dette, er Walter Hallstein, EEC-kommissionens første præsident. Det er ikke nogen uovervejet udtalelse. Hallstein og hans efterfølgere er aldrig blevet trætte af at understrege EECs politiske karakter. Fra EECs side har man aldrig forsøgt at skjule den. At spørgsmålet overhovedet diskuteres, beror på EEC-tilhængernes bedrageriske forsøg på at fremstille EEC som blot og bart en organisation til fjernelse af hindringer for handelen medlemslandene imellem. Vi skal imidlertid nu rette opmærksomheden mod netop de særlige virkninger, som Rom-traktaten har. Teori og virkelighed Hvad er det for en økonomisk filosofi, der gives udtryk for i traktaten? Det er de klassiske liberale frihandels- og konkurrenceteorier. Ifølge frihandelsteorien skal man på produktionens område nå til en specialisering og arbejdsfordeling, som i sidste ende kommer alle lande til gode, og ifølge konkurrenceteorien skal man opnå den bedst mulige anvendelse af tilgængelige ressourcer uden ublu gevinster. Intetsteds i det kapitalistiske samfund er disse teorier i samklang med virkeligheden. Heller ikke i EEC. De tjener kun som et ideologisk skilt. Tillempningen af disse teorier fører i stedet til monopolvælde. For at redde teorien indfører man så korrigerende faktorer som for eksempel forbud mod konkurrencebegrænsende foranstaltninger. Således også i Rom-traktaten, hvor artikel 85 forbyder kartel-aftaler. Sådanne forbud har intetsteds fungeret tilfredsstillende. Heller ikke i EEC. Kommissionen har givetvis magt til at gøre undtagelser. I 1967 gjorde den med et snuptag undtagelse for konkurrencebegrænsende aftaler. Kartellerne er imidlertid et meget lavt trin i monopoliseringsprocessen. Hvad siger kommissionen om de virkeligt store foretagender, på områder hvor monopoliseringen er kommet så langt, at der i hele EEC kun findes et fåtal magtcentrer, hvor markederne er, hvad man plejer at kalde, oligarki (fåmandsvælde). Der måtte man stadig for at redde teorien indføre yderligere en korrigerende faktor. Den lyder således: der er i og for sig ingen fejl ved monopolvælde, hovedsagen er, at det ikke misbruges! Hvad misbrug er, afgør kommissionen, i sidste ende muligvis domstolen. Statslige monopoler er så godt som automatisk misbrug. Noget eksempel inden for den private sektor har kommissionen derimod endnu ikke fundet. Sandheden er, at kommissionen aktivt arbejder på at stimulere kapitalens koncentration. Den gør heller ikke nogen hemmelighed af det, men henviser til sin agt at gribe ind mod misbrug hvis det er nødvendigt. Hvad har EEC nu gjort i overgangsperioden på det økonomiske område? Man har indbyrdes afskaffet toldsatserne såvel som tidligere eksisterende kvantitative import- og eksportbegrænsninger og skabt en fælles toldmur udadtil. Man har gennemført et fælles arbejdsmarked, og man er kommet langt henimod et frit kapitalmarked og fri etableringsret (dvs. frihed til at flytte kapital fra et land til et andet og til at købe eller påbegynde virksomheder i andre lande). Man har endelig knækket den hårdeste nød: et fælles landbrugsmarked. Man er begyndt at optræde som en enhed ved internationale handelsforhandlinger og 8 / 14 21/10/2012

9 inden for udenfor stående lande. Industripolitikken Hvad industripolitikken angår, er en sådan ifølge kommissionen uundgåelig for EECs økonomiske og politiske enhed. Kommissionens rapport om industripolitikken dækker alle områder fra råvareforsyning til eksportkreditter. Kommissionens hovedkrav er, at der over grænserne bør ske store sammenlægninger og koncentrationer af industrierne. Kommissionen vil fjerne den tvivlrådighed, som regeringerne af og til lægger for dagen på grund af hensyn til opfattelser, som går imod, at udenlandsk kapital overtager hjemlandets industrier. Kommissionen presser hårdt på for at fremskynde koncentrationen, for at den vesteuropæiske storfinans skal blive i stand til at konkurrere med de amerikanske kæmpeforetagender, der opererer i Vesteuropa. Kommissionen foreslår i øvrigt finslibning af de instrumenter, som allerede eksisterer til arbejdskraftens forflyttelse, således at arbejdere kan flyttes fra områder, hvor de ikke gør tilstrækkelig nytte, til industrier, der er i hurtig udvikling. Kommissionen presser også på nødvendigheden af at udvikle samarbejdet mellem industrien og universiteterne. Et eksempel på, hvorledes kommissionen tænker sig mulige foranstaltninger: Der må ifølge kommissionen en kraftanstrengelse til for at koncentrere den tunge elektriske industri i EEC i tre kæmpeforetagender jævnfør den halve snes, der findes i dag. For at fremskynde dette bør medlemslandene: 1. lidt efter lidt åbne markederne ved samordning af regeringernes og elkraftindustriens indkøbspolitik, 2. fremme oprettelsen af virksomhedsgrupper på multinational basis, 3. sørge for, at der ikke træffes statslige eller private aftaler inden for den tunge elindustri, som kan lægge hindringer i vejen for de to førstnævnte mål. Europa-aktieselskaber Kommissionens plejebarn i denne industripolitik er de såkaldte Europa-aktieselskaber, med kapitalinteresser fra flere lande. Europa-aktieselskaberne skal fremme sammenlægningspolitikken. Da principperne om sådanne aktieselskaber en gang er accepteret, fremtvinges en integration med hensyn til skattelovgivning, spørgsmål om patentretten m. m., m. m. For at Europa-aktieselskaberne ikke skal få utilbørlige fordele i forhold til andre virksomheder, tvinges regeringerne til at træffe konkrete harmoniserings-foranstaltninger på en række områder. Dynamikken i Rom-traktaten har altså vist sig at være højst håndgribelig. Som sagt går det åbenbart ikke at sige hertil, men ikke længere, når man en gang er gået med på legen. EEC-kommissionens præsident, Franco Malfatti, har på fortræffelig måde sammenfattet, hvad der er gjort, hvor man står i dag, og hvad traktatens logik nu påbyder, at der skal gøres herefter. Følgende er hentet fra et interview i det amerikanske tidsskrift Newsweek i august 1970: Integrationen fortsætter Malfatti: De sidste tolv år har vi beskæftiget os med at danne en toldunion, rive toldsatser og kvoter ned den slags fængsler knapt almindelige mennesker. Men ved det europæiske topmøde i Haag i december blev den historiske beslutning taget at forvandle Fællesmarkedet til en reel monetær og økonomisk union omkring Dette berører direkte millioner og atter millioner af mennesker. En italiensk bonde, som intet vidste om Rom-traktaten eller Fællesmarkedet, ved nu, at priserne på de varer, han producerer, fastsættes af EEC-kommissionen i Bruxelles med udgangspunkt i en fælles landbrugspolitik. Intervieweren: Tomatpriserne sætter ikke just folks fantasi i brand? Malfatti: Nej, men en fælles pengepolitik gør det. 9 / 14 21/10/2012

10 Intervieweren: Hvad forstår folk ved pengepolitik? Malfatti: Fælles pengepolitik betyder en europæisk valuta. Det er noget, ethvert menneske fatter. Dette indebærer, at vi fjerner en betydningsfuld bid af den nationale suverænitet Intervieweren: Når EEC-staterne har givet op med hensyn til spørgsmålet om deres egen valuta, har de så ikke også, i princippet, givet op med hensyn til deres egen udenrigs- og forsvarspolitik? Malfatti: Det er logisk. Monetær og politisk forening går hånd i hånd. Hvad der en dag vil blive verdens mægtigste handelsblok, må absolut også have en fælles udenrigs- og forsvarspolitik. Intervieweren: Hvor mange lande vil komme til at indgå i dette nye Europa? Malfatti: Vi bygger Europa for de lande, der accepterer Rom-traktaten. Arbejdsfordeling og regionalpolitik Vi skal nu granske det, som handelsdepartementet kaldte bedre arbejdsfordeling, og som hænger nøje sammen med de kapitalistiske rentabilitetsprincipper. FNs Europa-kommission pegede i en analyse, der blev offentliggjort i 1956, på den stærke attraktion, det veludviklede industriområde omkring Ruhr var for kapitalen i Vesteuropa, og advarede om, at hvis man ikke traf aktive forholdsregler, ville de mindre udviklede regioner ikke trække investeringer til sig og til og med miste visse af de industriforetagender, som de allerede havde. På baggrund heraf og givetvis for at dæmpe urolige opinioner i de blivende EEC-landende indførte man i Rom-traktaten en passus, som strider mod den almene økonomiske filosofi, som udvikles der. Det hedder, at EEC skal sikre en harmonisk økonomisk udvikling ved at mindske kløften mellem forskellige områder og efterslæbning af mindre begunstigede områder. Hvor skabet skulle stå i sådanne spørgsmål, klargjorde man imidlertid direkte ved, at man i en særlig protokol på Rom-mødet allernådigst gav Italien speciel tilladelse til at fuldføre det regionalpolitiske tiårsprogram for Syditalien, som netop var påbegyndt. Aktiv regional- og lokaliseringspolitik betragtedes altså trods den lige citerede læbebekendelse som undtagelser. De nationale regeringer i EEC har så godt som alle regionalpolitiske vanskeligheder at slås med, hvis fælles træk er, at de er indstillet på, at visse områder affolkes, eftersom kapitalen for øjeblikket ikke føler sig tiltrukket af dem, men benytter samtidig forskellige slags forholdsregler for at gøre overgangen så lempelig som mulig, så de ikke fra befolkningernes side stilles over for alvorlige problemer på grund af misstemninger i de pågældende landsdele. Kommissionen i Bruxelles, dette for betrængte regeringer så udmærkede organ, har ikke den slags bekymringer. Dens grundholdning er tydelig: koncentrationen bør ske til et fåtal af udviklingspoler. En direkte støtte til en virksomhed kræver motivering og bør være tidsbegrænset, så mulighederne for ændringer stadig står åbne. Kommissionen skal undersøge, om de nationale regionalpolitiske foranstaltninger er i overensstemmelse med Rom-traktaten, først og fremmest med hensyn til forbuddet mod fordrejning af konkurrencen, hvilket givetvis dækker de smukke ord om at mindske kløften mellem forskellige områder. Vesttysk dominans Koncentrationen af industrien til et bestemt område og kapitalkoncentration er to forskellige ting. Men det 10 / 14 21/10/2012

11 plejer at være sådan, at begge dele bliver Vesttyskland til del. Selv om Vesttyskland kun har en tredjedel af EECs indbyggerantal, kontrollerer vesttyske kapitalinteresser over halvdelen af de store foretagender. Hvis man ser på omsætningen i disse foretagender, giver den vesttyske dominans sig i øvrigt endnu stærkere udslag. Af de hundrede største foretagender i Vesteuropa er de 53 baseret i EEC. Af disse 53 er de 27 vesttyske, 16 franske, 6 italienske, 2 hollandske, 1 belgisk og 1 i Luxembourg. Udviklingsretningen er også til den vesttyske storkapitals fordel. Med hensyn til sværindustrien har Vesttyskland endnu større overvægt end de lige nævnte tal, der drejede sig om virksomheder i et stort antal brancher. Det indebærer, at enten efterspørgslen på sværindustri eller på forbrugsvarer stiger, begunstiges den vesttyske industri. I sidstnævnte tilfælde skal der jo sværindustri til for at skaffe udstyr til en stigende forbrugsvareproduktion, enten dette sker i Vesttyskland eller i de øvrige EEC-lande. Følgen bliver, at de øvrige EEC-landes kapital i stigende udstrækning vil blive underordnet den vesttyske. Europa - aktieselskaberne vil måske få sine hovedkontorer i Bruxelles, men de vil hente deres styrke fra den finansielle magtkoncentration i Ruhr. EECs industriforbund Billedet kompliceres imidlertid af de overordentligt store kapitalinteresser i Vesteuropa i dag. Ikke kun den mægtige vesttyske, men også de øvrige EEC-landes storkapital føler sig truet på dette punkt, hvilket blandt andet fremgår af det toneangivende UNICE EECs industriforbund. (Kommissionen i Bruxelles optager af princip aldrig kontakt med branche- eller interesseorganisationer i de forskellige medlemslande. Den officielle grund er nydelig og uantastelig: man vil ikke så at sige handle hen over hovederne på de nationale regeringer. Følgerne af denne finfølelse er behagelig for kommissionen. Der er vokset et net op af toporganisationer, som i sig forener samme branche- eller interessegrupper i alle EEClandene. De har opslået deres kvarter i Bruxelles, hvor de står i direkte kontakt med kommissionen. Størst af dem alle er UNICE (Union des Industries de la Communauté Européenne).) UNICE retter sine anklager mod amerikanske kolleger på tre punkter: at de gør krav på det europæiske kapitalmarked, så der ikke bliver noget til overs til de europæiske virksomheder, at de ikke respekterer de europæiske kartelaftaler og andre konkurrencebegrænsende aftaler, som de europæiske virksomheder med store anstrengelser har bygget op for at øge deres profitter, at de ikke viger tilbage for, for tilfældige fordeles skyld, at sabotere de europæiske arbejdsgiveres bestræbelser for at holde lønningerne så langt nede som muligt! Eller for at anvende UNICEs egen måde at udtrykke det på (i en udtalelse 1967): det krav, som de amerikanske investeringer medfører med hensyn til arbejdskraft, fremkalder vanskeligheder. Vanskeligheder, som forværres af de metoder, som cheferne for amerikanske virksomheder anvender til rekruttering af personale og med hensyn til de vilkår, der tilbydes dette. Vi er herved kommet ind på spørgsmålet om EEC og omverdenen. EEC og omverdenen Vi bemærkede indledningsvis, at både den vesteuropæiske og den amerikanske storfinans var interessenter i Vesteuropas økonomiske og politiske sammensmeltning. Men vi har også omtalt konfliktspørgsmålene mellem dem. Dels USAs skuffelse over, at Storbritannien ikke kom med i en så vidtgående sammenslutning, som EEC repræsenterer, dels at EECs hurtigt voksende økonomiske og industrielle slagkraft udfordrer USA på det internationale handelsområde og endog på de amerikanske hjemmemarkeder. Mod disse konflikter står der imidlertid et principielt interessefællesskab mellem den vesteuropæiske og den 11 / 14 21/10/2012

12 amerikanske kapital i spørgsmålet om det kapitalistiske systems fortsatte beståen. Dette er kommet til udtryk under valutakriserne i 60erne, da de vesteuropæiske lande gik ind for at redde dollaren for at undgå alt for stor kritik af systemet. EECs nykolonialisme EECs forhold til de ikke-industrialiserede lande i den tredje verden kendetegnes dels af nykolonialisme, dels af protektionisme (beskyttelsesmure i form af told- og andre bestemmelser, som favoriserer hjemmeproduktionen på U-landenes bekostning). Det nykolonialistiske indslag er stærkest i de ikke-europæiske lande, der er associeret EEC. Det drejer sig hovedsageligt om lande, der stadig, da Rom-traktaten blev til, var franske kolonier, og som i traktaten betegnedes som ikke-europæiske lande og områder, som EEC havde særlige forpligtelser overfor. Efter at disse er blevet selvstændige, oprettedes en ny associeringsaftale i 1962, som omfatter 18 lande, hovedsageligt i Afrika. Hertil kommer i Afrika en speciel aftale med Nigeria, der står associeringsaftalen nær. De associerede lande har fordele af deres eksport hovedsagelig råvarer og landbrugsprodukter til EEC, mod at EEC har fordele af sin industrivareeksport til i disse lande. Set fra de associerede landes synspunkt har fordelene vist sig at være ubetydelige. De ovenfor skitserede hovedprincipper brydes nemlig af en række undtagelser, der først og fremmest rammer de landbrugsprodukter, som kan tænkes at være konkurrencedygtige over for EECs egen levnedsmiddelproduktion. Betegnende er det, at handelen mellem disse lande og EEC ikke har udviklet sig håndgribeligt, og handelsmønstret er heller ikke ændret. Landenes tidligere koloniherre, Frankrig, modtager fortsat alene 50 pct. af deres eksport. En anden side af associeringsaftalen drejer sig om EECs bistandsvirksomhed. Bistanden anvendes til forskellige projekter, som realiseres af EEC-firmaer, til hvem pengene altså i realiteten går. Også her begunstiges franskmændene: to tredjedele af ordrerne og leverancerne har franske firmaer taget. Kun nogle få procent af denne bistand er hidtil gået til industrialiseringsprojekter. Interessen for de associerede lande, som længe har været anset for at være Frankrigs specielle anliggende (i Frankrigs bistand til dets tidligere kolonier i 60erne skal man ikke glemme de militære interventioner i bl. a. Kamerun og Tchad for at holde de herskende kliker ved magten) er i den senere tid øget gennem den driftige EEC-kommissions omsorg. I sin rapport om industripolitikken i foråret 1970 kom kommissionen udførligt ind på spørgsmålet om råvareforsyningen. Indledningsvis konstaterede den, at EEC er verdens største råvareimportør, og at det er nødvendigt for industrien at have adgang til en sikker råvareforsyning til lige så fordelagtige priser som de konkurrerende industrier i de vigtigste industrilande uden for EEC. Dette giver problemer, idet man er afhængig af råvarekilder uden for Vesteuropa, ofte i lande med ustabilt politisk klima. Kommissionen anbefaler derfor, at EEC i lighed med konkurrenterne, dvs. først og fremmest USA og Japan, fører en mere aktiv politik for at få adgang til og kontrol over vigtige råvarebaser uden for EEC. Hvad man tænker sig, er direkte kontrol, først og fremmest med oliefund og mineraludvinding i u-landene. U-landenes kritik EECs holdning til de ikke-associerede u-lande kendetegnes ved diskriminering, et forhold, som har været genstand for heftig kritik og debat på Unctad-konferencerne. (Unctad er FNs forum for international handel og udvikling). Allerede på den første konference i 1964 kritiseredes den diskriminering, som EECs særbehandling af de associerede lande betød over for andre u-lande. Det samme skete i spørgsmålet om 12 / 14 21/10/2012

13 Storbritanniens begunstigede behandling af Commonwealth-landene. På en senere konference fik man en principbeslutning i stand om, at denne form for særbehandling skulle være tidsbegrænset, og at den lidt efter lidt skulle erstattes af en ordning, som ikke diskriminerede de forskellige u-lande, men hvor industrilandene gav u-landene generelle begunstigelser. Når man ser på de tilbud, som EEC forelagde med hensyn til sådanne almene begunstigelser, tror man næppe, at EEC mener det alvorligt. EECs tilbud omfatter kun begunstigelser på et fåtal af varer og i form af mindre toldsænkninger. EEC mener, at associeringen kan eksistere side om side med generelle begunstigelser og vil i praksis gøre disse betydningsløse. Offensiven mod syd EEC er en protektionistisk, kapitalistisk stormagt med stærke ambitioner om at udstrække sin økonomiske og politiske indflydelse over svagere lande og fremfor alt over ikke-industrialiserede ikke-europæiske lande, der kan tjene som stabile råvarebaser. Dette kommer også frem i forbindelse med, hvad man kalder EECs offensiv mod syd, og som drejer sig om dets voksende indflydelse i Middelhavsområdet. Her har EEC i i hurtigt tempo afsluttet en række præferenceaftaler, som kun er en hårsbred fra associeringsordninger. Noget, der i høj grad har vakt irritation i USA, som herved anser sig for at blive handelsmæssigt diskrimineret. To Middelhavslande har længe været knyttet til EEC gennem associering Grækenland og Tyrkiet. Vilkårene er forskellige. Aftalen med Grækenland er truffet som et skridt på vejen til fuldt medlemskab, aftalen med Tyrkiet derimod er på et lavere niveau. Nye præferenceaftaler er truffet med Marokko, Tunesien, Libanon, Israel, Malta og Libyen og som det vigtigste Spanien. Forhandlinger med den Forenede Arabiske Republik, Algeriet og Cypern er i sigte. Det kan desuden noteres, at Portugal og Sydafrika er ivrige efter at få en aftale med EEC i stand. Begge lande har i 1970 foretaget inofficielle sonderinger i Bruxelles. I begge tilfælde er det politiske spørgsmål meget ømfindtligt, og EEC har ikke reageret officielt på fremstødene. EEC-landene, og i særdeleshed Vesttyskland, har i de senere år i stigende udstrækning eksporteret kapital til Middelhavsområderne, til de portugisiske kolonier (i særdeleshed Angola) og ikke mindst til Sydafrika. EEC-landenes investeringstempo her er betydeligt større end både USAs og Storbritanniens. Spørgsmålet er, om der ikke netop ligger strategiske grunde af samme art, som kommissionen kom ind på i sin industripolitiske rapport, bag ved denne EEC-offensiv mod syd. Når man ser på præferenceaftalen, forekommer det, som om de lettelser, som EEC får med hensyn til etableringer og nyinvesteringer, har spillet en stor rolle. For toldsatsernes vedkommende er det gennemgående for disse aftaler, at EEC giver industrivarer fra landene en tidsbegrænset toldsænkning på helt op til 70 pct. (hvilket ikke har betydning for den stærke EEC-industri i nævneværdig grad) og visse lettelser for landbrugsprodukter. Til gengæld sænker modparten sine industritoldsatser over for EEC med pct. Situationen vil fremover blive påvirket af, om Storbritannien, Irland, Danmark og Norge kommer i EEC, af såvel forholdet mellem Danmark og Storbritannien som forholdet mellem Storbritannien og Commonwealth-landene. Dette er fortsat åbne spørgsmål i problematikken Nord-Syd. Men uanset hvilken vej Danmark går, vil en indtræden i Fællesmarkedet for os betyde en afgrænsning af vore handelsmuligheder med de nye lande og knytte os stærkere til de store kapitalistiske udbytterlande. Konklusion 13 / 14 21/10/2012

14 Virkeligheden af indholdet i og formålet med EEC lader vist ingen tvivl tilbage om, at der her ikke kun er tale om en økonomisk union, men om monopolernes politiske magtorgan og integration på, trods af landegrænserne. Dette kan ikke mere skjules for befolkningerne hverken i de nuværende EEC-lande eller i de fire ansøgerlande. De senere tiders protestaktioner i EEC-lande mod EECs økonomiske og politiske diktater viser klart, at demokrati, folkestyre og national selvstændighed og selvbestemmelse ingen muligheder har for lande, der forskriver sig til Romunionens bestemmelser. Kendsgerningen om EEC er, at dette uhyre magtorgan kun har det økonomiske og politiske formål at fremme monopolernes interesser i Vesteuropa. l stedet for at virke for et fællesskab i Europa for afspænding og afrustning vil en udvidelse af EECmedlemslande fremkalde en yderligere opdeling i økonomiske blokke, og for Danmarks vedkommende vil det betyde en endnu stærkere binding til NATO og den vesttyske militarisme. Bliver vi medlem af EEC, findes der ingen mulighed i Romunionens bestemmelser for, at vi kan frigøre os for medlemskabet. Efter traktaten er der tale om en varig binding, således som det er beskrevet i denne brochure. Medlemskabet af EEC vil betyde, at vi indtræder i en politisk-økonomisk union, der omfatter en tiendedel af Jordens befolkning, og at vi overgiver til denne unions magtorganer at bestemme vort politisk-økonomiske forhold til de øvrige ni tiendedele af verdens befolkning. Alternativ De, der er tilhængere af Danmarks medlemskab af EEC, begrunder det ofte med, at der ingen anden vej er, at vi vil komme til at stå alene, at vi vil få økonomisk tilbagegang, og at vi som nation intet andet alternativ har. Jo, der findes et andet alternativ. Danmarks kommunistiske Parti har et sådant alternativ, og denne brochure skal slutte med kort at ridse dette alternativ op for læseren. Ved at forblive uden for EEC fastholder vi retten til politisk, økonomisk og socialt selv at bestemme vort samfunds indhold, struktur og målsætning, og at lovgive over vore egne spørgsmål for vort eget folk. Vi fastholder og åbner yderligere muligheder for at bevare og udvikle det nordiske samarbejde økonomisk, socialt og teknisk-videnskabeligt med Sverige, Finland og Island, de nordiske lande, der ikke søger optagelse i EEC. Vi bevarer vor ret til selv at bestemme vor handelspolitik og vor økonomiske politik gennem to- eller flersidede aftaler med EEC-lande, lande uden for EEC og udviklingslandene. Uden for EEC vil vi stå helt frit i et fortsat teknisk og videnskabeligt samarbejde med andre lande, drage nytte af deres viden og de af vor på et gensidigt og ligeberettiget grundlag. Uden for EEC vil vi bevare vor mulighed for en yderligere udvikling af vor samhandel med den socialistiske verdens krisefrie og stærkt ekspanderende samfund. Derfor er et nej til medlemskab af EEC et afgørende skridt for at åbne for nye veje, der kan føre frem til demokrati og socialisme. Det er Danmarks kommunistiske Partis erklærede mål. 14 / 14 21/10/2012

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.04.2005 KOM(2005) 146 endelig 2005/0056(CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.5.2010 KOM(2010)227 endelig 2010/0126 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. /2010 om ændring af forordning (EF)

Læs mere

(Oversættelse) Protokol til ændring af Konventionen om gensidig administrativ bistand i skattesager

(Oversættelse) Protokol til ændring af Konventionen om gensidig administrativ bistand i skattesager Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 6 Offentligt (Oversættelse) Protokol til ændring af Konventionen om gensidig administrativ bistand i skattesager Præambel Medlemsstaterne af Europarådet og medlemslandene

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.5.2014 COM(2014) 290 final 2014/0151 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og dens

Læs mere

PUBLIC. Bruxelles, den 13. marts 2003 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. 7205/03 Interinstitutionel sag: 2003/0803 (CNS) LIMITE UEM 67 INST 33 OC 87

PUBLIC. Bruxelles, den 13. marts 2003 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. 7205/03 Interinstitutionel sag: 2003/0803 (CNS) LIMITE UEM 67 INST 33 OC 87 Conseil UE RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 13. marts 2003 7205/03 Interinstitutionel sag: 2003/0803 (CNS) LIMITE PUBLIC UEM 67 INST 33 OC 87 RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: Beslutning

Læs mere

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 EU - et indblik i hvad EU er Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 Dagens program 10:40-10:45 Velkomst 10:45-11:15 Oplæg om EU 11:15-11:25 Introduktion til dilemmaspil

Læs mere

388 der Beilagen XXII. GP - Staatsvertrag - Schlussakte Dänisch (Normativer Teil) 1 von 11 SLUTAKT. AF/CE/LB/da 1

388 der Beilagen XXII. GP - Staatsvertrag - Schlussakte Dänisch (Normativer Teil) 1 von 11 SLUTAKT. AF/CE/LB/da 1 388 der Beilagen XXII. GP - Staatsvertrag - Schlussakte Dänisch (Normativer Teil) 1 von 11 SLUTAKT AF/CE/LB/da 1 2 von 11 388 der Beilagen XXII. GP - Staatsvertrag - Schlussakte Dänisch (Normativer Teil)

Læs mere

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 31. marts 2005 (OR. en) AA 2/2/05 REV 2 TILTRÆDELSESTRAKTAT: TRAKTAT UDKAST TIL RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1968L0360 DA 01.05.2004 002.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 15. oktober 1968 om afskaffelse af restriktioner om

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 4.1.2005 KOM(2004) 847 endelig 2004/0291(ACC) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse af en aftale mellem regeringen for Den Socialistiske Republik

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.05.2001 KOM(2001) 266 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om supplering af bilaget til Kommisssionens forordning (EF) nr. 1107/96 om registrering

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 5.9.2006 KOM(2006) 488 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om visse restriktive foranstaltninger

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked FORELØBIG 6. juni 2001 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked til Udvalget om Kultur,

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

389 der Beilagen XXII. GP - Beschluss NR - Schlussakte Dänisch (Normativer Teil) 1 von 12 SLUTAKT. AF/CE/DZ/da 1

389 der Beilagen XXII. GP - Beschluss NR - Schlussakte Dänisch (Normativer Teil) 1 von 12 SLUTAKT. AF/CE/DZ/da 1 389 der Beilagen XXII. GP - Beschluss NR - Schlussakte Dänisch (Normativer Teil) 1 von 12 SLUTAKT AF/CE/DZ/da 1 2 von 12 389 der Beilagen XXII. GP - Beschluss NR - Schlussakte Dänisch (Normativer Teil)

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 12.12.2007 KOM(2007) 802 endelig 2007/0281 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning

Læs mere

BILAG. til det ændrede forslag. til Rådets afgørelse

BILAG. til det ændrede forslag. til Rådets afgørelse EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.9.2016 COM(2016) 552 final ANNEX 2 BILAG til det ændrede forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse og midlertidig anvendelse af lufttransportaftalen mellem Amerikas

Læs mere

SLUTAKT. AF/CE/EG/da 1

SLUTAKT. AF/CE/EG/da 1 SLUTAKT AF/CE/EG/da 1 De befuldmægtigede for: KONGERIGET BELGIEN KONGERIGET DANMARK FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND DEN HELLENSKE REPUBLIK KONGERIGET SPANIEN DEN FRANSKE REPUBLIK IRLAND DEN ITALIENSKE REPUBLIK

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 16.10.2002 KOM(2002) 561 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 2092/91 om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter

Læs mere

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN EUROPA-KOMMISSIONEN

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN EUROPA-KOMMISSIONEN EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX [ ](2013) XXX draft MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN EUROPA-KOMMISSIONEN Udkast til meddelelse om aftaler af ringe betydning, der ikke indebærer en mærkbar begrænsning

Læs mere

Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER CIG 1/12

Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER CIG 1/12 1796 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Protokoll in dänischer Sprachfassung (Normativer Teil) 1 von 10 KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER Bruxelles, den 14. maj

Læs mere

Europaudvalget. EU-note - E 6 Offentligt

Europaudvalget. EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 17. oktober 2007 En ny Ioannina-afgørelse Man har på det seneste i de europæiske medier

Læs mere

944 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 10 Schlussakte in dänischer Sprache (Normativer Teil) 1 von 10 SLUTAKT. AF/CE/SE/da 1

944 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 10 Schlussakte in dänischer Sprache (Normativer Teil) 1 von 10 SLUTAKT. AF/CE/SE/da 1 944 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 10 Schlussakte in dänischer Sprache (Normativer Teil) 1 von 10 SLUTAKT AF/CE/SE/da 1 2 von 10 944 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 10 Schlussakte in dänischer

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.7.2015 COM(2015) 352 final 2015/0154 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske

Læs mere

Forslag til RÅDETS FORORDNING

Forslag til RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.7.2014 COM(2014) 448 final 2014/0207 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om tilpasning af Rådets forordning (EF) nr. 1340/2008 af 8. december 2008 om handel med visse

Læs mere

(Meddelelser) EUROPA-PARLAMENTET. Forretningsorden for Konferencen af de Europæiske Parlamenters Europaudvalg (2011/C 229/01) PRÆAMBEL

(Meddelelser) EUROPA-PARLAMENTET. Forretningsorden for Konferencen af de Europæiske Parlamenters Europaudvalg (2011/C 229/01) PRÆAMBEL 4.8.2011 Den Europæiske Unions Tidende C 229/1 II (Meddelelser) MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER EUROPA-PARLAMENTET Forretningsorden for Konferencen af

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0858 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0858 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0858 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 7.1.2005 KOM(2004) 858 endelig. BERETNING FRA KOMMISSIONEN om implementeringen af Rådets rammeafgørelse

Læs mere

SLUTAKT. (Bruxelles, den 8. oktober 2002)

SLUTAKT. (Bruxelles, den 8. oktober 2002) SLUTAKT FOR DEN DIPLOMATISKE KONFERENCE OM PROTOKOLLEN OM DET EUROPÆISKE FÆLLESSKABS TILTRÆDELSE AF DEN INTERNATIONALE EUROCONTROL KONVENTION AF 13. DECEMBER 1960 VEDRØRENDE SAMARBEJDE OM LUFTFARTENS SIKKERHED

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1972L0166 DA 11.06.2005 003.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 24. april 1972 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

Læs mere

Den europæiske union

Den europæiske union Den europæiske union I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den europæiske union. Mere konkret spørgsmålet om unionens historie og dens formål. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 27.maj 2008 (OR. en) 7748/08 Interinstitutionel sag: 2007/0273 (CNS) POSEIMA 1 REGIO 7 FISC 33

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 27.maj 2008 (OR. en) 7748/08 Interinstitutionel sag: 2007/0273 (CNS) POSEIMA 1 REGIO 7 FISC 33 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 27.maj 2008 (OR. en) 7748/08 Interinstitutionel sag: 2007/0273 (CNS) POSEIMA 1 REGIO 7 FISC 33 RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: RÅDETS BESLUTNING om

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 30.5.2000 KOM(2000) 346 endelig 2000/0137 (CNS) 2000/0134 (CNS) 2000/0138 (CNB) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG DEN

Læs mere

Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence

Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET Bruxelles, den 31. maj 2002 (03.06) (OR. en) CONV 75/02 NOTE fra: til: Vedr.: Henning Christophersen konventet Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET. i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET. i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 24.10.2016 COM(2016) 689 final 2013/0028 (COD) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser L 166/51 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.12.2014 COM(2014) 721 final 2014/0345 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse af Østrig og Polen til at ratificere eller tiltræde Budapestkonventionen om

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. november 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og folkeafstemninger

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

RESTREINT UE. Strasbourg, den COM(2014) 447 final 2014/0208 (NLE) This document was downgraded/declassified Date

RESTREINT UE. Strasbourg, den COM(2014) 447 final 2014/0208 (NLE) This document was downgraded/declassified Date EUROPA- KOMMISSIONEN Strasbourg, den 1.7.2014 COM(2014) 447 final 2014/0208 (NLE) This document was downgraded/declassified Date 23.7.2014 Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr.

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0776 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0776 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0776 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 11.11.2013 COM(2013) 776 final 2013/0384 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om suspension af den fælles toldtarifs autonome

Læs mere

EU-note E 12 Offentligt

EU-note E 12 Offentligt 2012-13 EU-note E 12 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten og Folketingets repræsentant ved EU EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. december 2012 EU-Domstolen annullerer Europa-Parlamentets beslutninger

Læs mere

Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser

Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser EF-Tidende nr. L 225 af 12/08/1998 s. 0016-0021 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION

Læs mere

DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET. Bruxelles, den 28. oktober 2002 (OR. fr) CONV 369/02 FØLGESKRIVELSE

DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET. Bruxelles, den 28. oktober 2002 (OR. fr) CONV 369/02 FØLGESKRIVELSE DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET Bruxelles, den 28. oktober 2002 (OR. fr) CONV 369/02 FØLGESKRIVELSE fra: præsidiet til: konventet Vedr.: Foreløbigt udkast til forfatningstraktat Vedlagt følger til

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0423 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0423 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0423 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 10.6.2004 KOM(2004) 423 endelig Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om afslutning af konsultationsproceduren

Læs mere

Alternativ rapport DEMOKRATIERNES EUROPA. Et samarbejde der bygger på de nationale demokratier

Alternativ rapport DEMOKRATIERNES EUROPA. Et samarbejde der bygger på de nationale demokratier Alternativ rapport Et samarbejde der bygger på de nationale demokratier DEMOKRATIERNES EUROPA Konventets opgave er ikke løst EU ikke tættere på borgerne Ingen klar kompetencefordeling...... og domstolen

Læs mere

SLUTAKT. AF/CE/BA/da 1

SLUTAKT. AF/CE/BA/da 1 SLUTAKT AF/CE/BA/da 1 De befuldmægtigede for: KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, DEN HELLENSKE REPUBLIK,

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING *** KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 29.8.2003 KOM(2003) 525 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 527/2003 om tilladelse til udbud og levering

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. 7.3.2007 PE 386.364v01-00

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. 7.3.2007 PE 386.364v01-00 EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 7.3.2007 PE 386.364v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-25 Udkast til udtalelse Johannes Voggenhuber Vurdering af Euratom - 50 års

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 10.5.2012 2012/2037(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om gennemførelsen af direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler (2012/2037(INI))

Læs mere

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser

Læs mere

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler.

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den af den Internationale Arbejdskonference

Læs mere

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 19.10.2012 COM(2012) 604 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG Den Europæiske Unions deltagelse

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

P7_TA-PROV(2012)0398 Handelsforhandlingerne mellem EU og Japan

P7_TA-PROV(2012)0398 Handelsforhandlingerne mellem EU og Japan P7_TA-PROV(2012)0398 Handelsforhandlingerne mellem EU og Japan Europa-Parlamentets beslutning af 25. oktober 2012 om handelsforhandlingerne mellem EU og Japan (2012/2711(RSP)) Europa-Parlamentet, - der

Læs mere

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT F. G. JACOBS fremsat den 13. december 1994 *

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT F. G. JACOBS fremsat den 13. december 1994 * NUNES TADEU FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT F. G. JACOBS fremsat den 13. december 1994 * 1. Portugals Supremo Tribunal Administrativo har indgivet anmodning om præjudiciel afgørelse vedrørende

Læs mere

I. Traktat om en forfatning for Europa. Europæiske Union 2. Protokol om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet

I. Traktat om en forfatning for Europa. Europæiske Union 2. Protokol om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet Slutakten opregner bindende protokoller og ikke-bindende erklæringer Forfatningen Protokoller Nationale parlamenters rolle Nærhedsprincippet Domstolen Centralbanken Investeringsbanken Fastlæggelse af hjemsted

Læs mere

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF)

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) 1.7.2005 Den Europæiske Unions Tidende L 170/7 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1002/2005 af 30. juni 2005 om ændring af forordning (EF) nr. 1239/95 for så vidt angår meddelelse af tvangslicenser og bestemmelserne

Læs mere

AFTALE MELLEM ISLANDS REGERING PÅ DEN ENE SIDE OG DANMARKS REGERING OG FÆRØERNES LANDSSTYRE PÅ DEN ANDEN SIDE

AFTALE MELLEM ISLANDS REGERING PÅ DEN ENE SIDE OG DANMARKS REGERING OG FÆRØERNES LANDSSTYRE PÅ DEN ANDEN SIDE AFTALE MELLEM ISLANDS REGERING PÅ DEN ENE SIDE OG DANMARKS REGERING OG FÆRØERNES LANDSSTYRE PÅ DEN ANDEN SIDE ISLANDS REGERING på den ene side og DANMARKS REGERING og FÆRØERNES LANDSSTYRE på den anden

Læs mere

Europaudvalget RIA Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget RIA Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 2873 - RIA Bilag 3 Offentligt Dagsordenspunkt 2: Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2252/2004 om standarder for sikkerhedselementer og

Læs mere

KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER. Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) CIG 1/12

KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER. Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) CIG 1/12 KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) CIG 1/12 Vedr.: Protokol om den irske befolknings betænkeligheder med hensyn til Lissabontraktaten

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0410 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0410 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0410 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 24.7.2006 KOM(2006) 410 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af visse medlemsstater

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Chile om handel med økologiske produkter

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Chile om handel med økologiske produkter EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 5.12.2016 COM(2016) 771 final 2016/0383 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Chile om handel med økologiske

Læs mere

BILAG nr. 1 (PRÆAMBEL)

BILAG nr. 1 (PRÆAMBEL) BILAG nr. 1 (PRÆAMBEL) KAPITEL X Europæisk Samarbejdsudvalg eller informations- og høringsprocedure i fællesskabsvirksomheder. 1. Afsnit : Anvendelsesområde? L 439-6 Med det formål at sikre de ansattes

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE. Ledsagedokument til

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE. Ledsagedokument til KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 10.01.2008 SEK(2008) 24 ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE Ledsagedokument til Rapport om konsekvensanalysen af forslag, der tager

Læs mere

196 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 33 Schlussakte samt Erklärungen - Dänisch (Normativer Teil) 1 von 10 SLUTAKT.

196 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 33 Schlussakte samt Erklärungen - Dänisch (Normativer Teil) 1 von 10 SLUTAKT. 196 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 33 Schlussakte samt Erklärungen - Dänisch (Normativer Teil) 1 von 10 SLUTAKT AF/CE/BA/da 1 2 von 10 196 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 33 Schlussakte

Læs mere

Hvordan påvirker offentligheden/ borgerne/ virksomhederne EU s politiske system?

Hvordan påvirker offentligheden/ borgerne/ virksomhederne EU s politiske system? Hvordan påvirker offentligheden/ borgerne/ virksomhederne EU s politiske system? To grundlæggende måder: 1) Via politiske partier (Ministerrådet, Parlamentet, Kommissionen). 2) Via interessegrupper: a)

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udenrigsudvalget UDKAST TIL UDTALELSE

EUROPA-PARLAMENTET. Udenrigsudvalget UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««Udenrigsudvalget 2009 FORELØBIG 2004/0151(COD) 19.5.2005 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udenrigsudvalget til Kultur- og Uddannelsesudvalget om forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.8.2011 KOM(2011) 516 endelig 2011/0223 (COD) C7-0226/11 Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 810/2009 af 13. juli

Læs mere

DET EUROPÆISKE INSTITUT FOR LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER.

DET EUROPÆISKE INSTITUT FOR LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER. DET EUROPÆISKE INSTITUT FOR LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER OG DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER Samarbejdsaftale Indledning Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

Klassisk magtdelingslære:

Klassisk magtdelingslære: EU s politiske system I (12. februar 2007) Klassisk magtdelingslære: 1) Lovgivende magt Parlamentet 2) Udøvende magt Regeringen: a) politisk (forslag til love) b) administrativ (implementering af love)

Læs mere

WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne

WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne IP/04/622 Bruxelles, den 10. maj 2004 WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne For at tilføre WTO-forhandlingerne under Doha-udviklingsdagsordenen

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK C 213/16 Den Europæiske Unions Tidende 20.7.2011 III (Forberedende retsakter) DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 11. marts 2011 om en henstilling

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

FÆLLES ERKLÆRINGER FRA DE NUVÆRENDE KONTRAHERENDE PARTER OG DE NYE KONTRAHERENDE PARTER I AFTALEN

FÆLLES ERKLÆRINGER FRA DE NUVÆRENDE KONTRAHERENDE PARTER OG DE NYE KONTRAHERENDE PARTER I AFTALEN ER FRA DE NUVÆRENDE KONTRAHERENDE PARTER OG DE NYE KONTRAHERENDE PARTER I AFTALEN AF/EEE/BG/RO/DC/da 1 OM DEN SNARLIGE RATIFICERING AF AFTALEN OM REPUBLIKKEN BULGARIENS OG RUMÆNIENS DELTAGELSE I DET EUROPÆISKE

Læs mere

HENSTILLINGER. KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto. (EØS-relevant tekst)

HENSTILLINGER. KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto. (EØS-relevant tekst) 21.7.2011 Den Europæiske Unions Tidende L 190/87 HENSTILLINGER KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto (EØS-relevant tekst) (2011/442/EU)

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.12.2002 KOM(2002) 741 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om tilladelse til udbud og levering til direkte konsum af visse vine, der er importeret

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.1.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0006/2009 af Jean Marie Taga Fosso, fransk statsborger, om den forskelsbehandling på grundlag af

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Vedtægter for foreningen af fransktalende ingeniører og videnskabsfolk (IESF). Ændret som følge af generalforsamlingen den 27. marts 2014.

Vedtægter for foreningen af fransktalende ingeniører og videnskabsfolk (IESF). Ændret som følge af generalforsamlingen den 27. marts 2014. Vedtægter for foreningen af fransktalende ingeniører og videnskabsfolk (IESF). Ændret som følge af generalforsamlingen den 27. marts 2014. Foreningen af ingeniører og videnskabsfolk kaldes nedenfor enten

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål. MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE nr. 20/2005

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål. MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE nr. 20/2005 EUROPA-PARLAMENTET (Ekstern oversættelse) 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE nr. 20/2005 Om: Bidrag fra repræsentanternes hus i Cypern Vedlagt bidrag

Læs mere

Vejledning til læseren

Vejledning til læseren OECD Regions at a Glance Summary in Danish OECD Regions at a Glance Sammendrag på dansk Hvorfor OECD Regions at A Glance? Vejledning til læseren I de seneste år er regionale udviklingsspørgsmål kommet

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET. i henhold til artikel 2 i Rådets forordning (EF) nr. 552/97 om tvangsarbejde i Myanmar/Burma

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET. i henhold til artikel 2 i Rådets forordning (EF) nr. 552/97 om tvangsarbejde i Myanmar/Burma EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.9.2012 COM(2012) 525 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET i henhold til artikel 2 i Rådets forordning (EF) nr. 552/97 om tvangsarbejde i Myanmar/Burma DA DA RAPPORT

Læs mere

Teorier om europæisk integration/ integrationsteorier

Teorier om europæisk integration/ integrationsteorier Teorier om europæisk integration/ integrationsteorier Neofunktionalisme: Ernst B. Haas: Europæisk integration er en deterministisk proces. Som en snebold, der ruller ned ad et bjerg. Spill-over mekanismen

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. februar 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. februar 2017 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. februar 2017 (OR. en) 6170/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne COHOM 16 CONUN 54 SOC 81 FREMP 11 Tidl. dok.

Læs mere

Storhertugdømmet Luxembourgs minister for små og mellemstore virksomheder samt turisme

Storhertugdømmet Luxembourgs minister for små og mellemstore virksomheder samt turisme 12664/97 (Presse 358) C/97/358 2049. samling i Rådet - TURISME - den 26. november 1997 i Bruxelles Formand: Fernand BODEN Storhertugdømmet Luxembourgs minister for små og mellemstore virksomheder samt

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Anvendelse af forordningen om gensidig anerkendelse på varer af ædle metaller

Anvendelse af forordningen om gensidig anerkendelse på varer af ædle metaller EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR ERHVERV OG INDUSTRI Vejledning 1 Bruxelles, den 1. februar 2010 - Anvendelse af forordningen om gensidig anerkendelse på varer af ædle metaller 1. INDLEDNING

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget og Skatteudvalget Klima-, EU-konsulenten Energi- og Bygningsudvalgets EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 26. maj 2015 Skatteunddragelse

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-15

ÆNDRINGSFORSLAG 1-15 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetkontroludvalget 6.12.2012 2012/2286(INI) ÆNDRINGSFORSLAG 1-15 (PE500.404v01-00) om Den Europæiske Investeringsbanks årsberetning for 2011 (2012/2286(INI)) AM\921157.doc

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU Beslutningsforslag nr. B 30 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. oktober 2009 af Pia Adelsteen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Martin Henriksen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Tina Petersen (DF) og Peter

Læs mere