Af Cenus Sommerlund (1990)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Af Cenus Sommerlund (1990)"

Transkript

1 Mit Amerika ophold Af Cenus Sommerlund (1990) (Fra Vejrup til Amerika 1916 Red) Cenus Sommerlund ( ) der i en menneskealder deltog aktivt i Vejrup Sogns udvikling, opholdt sig i sin ungdom nogle år i USA og Canada. I begyndelsen af 1970erne nedskrev han de efterfølgende erindringer, som sønnen, Hans Sommerlund Rebelsigvej 9 nu har renskrevet. Anden del af beretningen bringes i den kommende årbog. (Men er sammensat her) Red. Det hørte til god udvandrerskik, at man fik taget et pænt billede der kunne overbevise familie og venner om at det gik godt og så måske også gøre dem lidt misundelige. Det vides ikke hvor og hvornår Cenus Sommerlund fik taget dette billede. (foto i Privateje) Rejseforberedelser I året 1916 tjente jeg på en gård midt i Gørding stationsby. En søndag aften i marts måned var vi nogle unge mennesker, der tog med toget til Bramming for at gå i Biografen, som så ofte før. I toget hjemad kom jeg til at sidde ved siden af Laurids Larsen og da vi havde drøftet dagens begivenheder, udbrød han pludselig, Cenus, vil du ikke med til Amerika jeg så lidt på ham og sagde så, det kan jeg da godt Da vi stod af toget i Gørding gik vi ind på mit værelse og talte om det snart hele natten. Laurids var god til at forklare hvorfor vi skulle rejse. Vi skulle begge to møde på session i Holsted i april måned og da krigen stadig tog til i styrke, kunne vi regne med at skulle være soldater i 2-3 år og som han sagde Hvis vi bliver kede af Amerika, kan vi jo bare rejse hjem igen når krigen er slut Enden på nattens drøftelser endte med at vi gav hinanden håndslag på, at vi skulle rejse snarest muligt. Dagen efter den 13 marts, fortalte jeg min husbond, at jeg rejste til Amerika, men han lo og sagde, du gør en gammel hat. Men samme aften tog vi til Esbjerg og talte med en a- gent om billetter, som vi kunne få hen i April måned. Tirsdag tog jeg så hjem til min mor og far i Holsted og talte med dem om at jeg rejste til Amerika. Til min overraskelse samtykkede min far, han syntes jeg havde godt af komme ud i verden og samtidigt rejse over til min bror Hans, der var taget til Amerika lige før krigen, på fars opfordring. Jeg var så på dommerkontoret for at få et pas, som man nu skulle have for at forlade landet efter 1 april Men, da vi som før omtalt skulle på session, måtte vi regne med at skulle være soldat, før vi kunne få pas udleveret. Dagen efter var vi igen i Esbjerg for at tale med agenten om billetterne og de nye pasbestemmelser. Han var ikke manden der gav op, han ringede straks til kontoret i København Skandinavia-Amerika Linjen og efter en længere samtale fortalte han os, at skibet Frederik d. Ottende afsejlede d. 29 marts, som det sidste skib uden pas. Hvis vi kunne nå det, var der nogle enkelte billetter tilbage, så vi bestilte omgående billetter. Nu fik vi travlt med at få alt klar til rejsen. Først tog jeg til Holsted for at fortælle

2 vi havde købt billetter. Min mor blev meget ked af det, hun havde ikke troet det var alvor, men min far tog den med ro. Han forærede mig en tegnebog, som ikke var helt tom, med en bemærkning om, at han håbede den aldrig blev tom. (Jeg har den endnu) 20 marts: fik en karl lejet til at overtage min plads i Gørding 21 marts: havde så udtjent og fik min løn, 150,- kr. 22 marts: solgte min cykel for 35 kr. og noget tøj til min bror Marius for 25 kr. 24 marts: fik skab sendt til min bror, Asmus i Vejen, som han gav 13 kr. for marts: Var i Vejen og Gjesing for at sige farvel. 27 marts: fik pakket min rejsekuffert 28 marts: var hjemme i Holsted den sidste dag 29 marts: Laurids og jeg rejste til København, hvor vi fandt et hotelværelse og næste morgen gik vi ombord. Ved middagstid sejlede vi, vor rejse var begyndt. Over Atlanten Det var blæsevejr og jeg blev søsyg op gennem Kattegat. Næste morgen var vi Oslo, der lå vi et par dage for at få gods og passagerer ombord. I ventetiden var vi ude at på byen og Holmekollen. Jeg havde allerede fortrudt jeg var rejst hjemmefra og længtes efter Gørding. Jeg spekulerede på at vende om, men Laurids lo af mig. Så sejlede skibet igen. Der var malet to store dannebrogsflag på begge sider, som skulle fortælle at vi var et dansk skib, som var neutralt. Efter at have været i Kristianssand i 3 timer, gik turen videre ud på Nordsøen. Da vi havde sejlet en dags tid, mødte vi en engelsk flådeafdeling på 12 krigsskibe. De stoppede os og tog os med til en engelsk krigshavn på Orkneyøerne ved navn Kirkwall. Der var noget der hed kontrabande der bestod af forskellige ting som kunne bruges i krigsøjemed. Vi fik fat i et dagblad, hvor de sidste nyheder fra krigen var med og der stod, at tyskerne var begyndt en skærpet undervandskrig og nu sænkede alt, hvor der var mistanke om en kontrabande. jeg blev meget nervøs og forstod først nu hvad det var jeg var gået med på, men det var for sent at vende om. Da vi sejlede ind til Kirkwall, var det ad en fjord der var spækket med miner. Vi var der et par døgn, hvor skibet blev undersøgt og samtidigt også passagererne. Da vi ingen pas havde, måtte vi vise anden legitimation. Jeg havde kun min dåbsatest og da jeg er født i Sønderjylland, var den skrevet på tysk, men jeg slap med skrækken. Det blev ellers fortalt, at de der ikke havde rene papirer blev tilbageholdt. Endelig blev vi losset ud på åbent vand, så rejsen kunne fortsætte vestpå. Besætningen morede sig med at kyse os ved at fortælle historier om skibe, som tyskerne allerede havde sænket. Efter et par døgns sejlads fik vi en ny forskrækkelse som satte nerverne på højkant. En tidlig morgen lød skud så skibet rystede og aldrig er jeg kommet så hurtigt ud af køjen, fik lidt tøj på og kom op på dækket, hvor der var trængsel og panik af passagerer i nattøj. Heldigvis var det ikke så slemt som vi troede. Det var et par franske skibe der havde skudt varselsskud for at stoppe os. Der kom to officerer om bord, men da de fik at vide vi havde været til undersøgelse i en engelsk havn, fik vi lov at sejle videre. Derefter mærkede vi ikke mere til krigen. Men så begyndte naturen at drille os, vi kom ind i en forårsstorm og havde jeg ikke været søsyg før, så blev jeg det nu. Jeg var så syg at jeg lå og ønskede at tyskerne kunne komme og skyde et hul i bunden af skibet, så jeg kunne få en ende på det hele. Det første møde med Amerika Endelig den 13 april kom vi til New York og kunne gå fra borde, men jeg var så udmattet at Laurids måtte hjælpe mig. Vi blev stuvet på en færge der sejlede os ud til en ø, som hedder Ellis Island. Emigranterne kaldte den for djævleøen. Der blev vi helbredsundersøgt på alle måder og de der ikke bestod prøven blev tilbageholdt og returneret til

3 deres hjemland. Vi fik et skilt hæftet på frakken med bogstaverne NYC som betød New York Central. Toget vi skulle med, hed sådan. Det var et emigranttog, som kørte uden nogen bestemt fartplan. Det kørte når der var plads på banelinjen. Vi holdt i hvert fald længe og mange gange før vi kom til Chicago. I toget kunne vi købe en madpakke til 1 dollar og det var en god pakke som vi kunne klare os med. Da vi kom til Chicago måtte jeg tage afsked med Laurids, han skulle med et tog til Californien. Jeg sagde farvel og tak for godt selskab og med håbet et gensyn senere, men det er aldrig gået i opfyldelse. Jeg kom med et tog der hed Chicago Greatwestern og der traf jeg en bekendt fra Frederik den Ottende. Han skulle til samme by som jeg, nemlig Waterloo i staten Iowa. Da vi kom dertil blev jeg forbavset over at se min bror Hans stå på perronen og tage i- mod mig. det første jeg sagde var: Hvordan i alverden vidste du at jeg kom nu, jo, sagde han, jeg fik telegram fra dig, hvad tid du rejste fra New York, så kunne jeg regne ud hvornår du kunne være her. (Jeg har telegrammet endnu.) Det må have været emigrantkontoret i New Yoork der har sendt det. Vi tog med Hans hjem på hans værelse og han ringede til min ledsagers familie, for at sige vi var ankommet. Maler og karl i danskerbyen Cedar Falls Jeg blev hos Hans et par dage og han prøvede om han kunne finde noget arbejde til mig i Waterloo (ca indb.) men der var ikke noget, da jeg jo ikke kunne et eneste engelsk ord. Han tog mig så med til nabobyen Cedar Falls, hvor han kendte en dansk maler fra Holsted, som var malermester. Der kom jeg så foreløbig i malerlære. Cedar Falls (ca inb.) var i modsætning til Waterloo, en helt igennem dansk by, man kunne gå ind i næsten enhver forretning og tale dansk. Jeg var så maler et par måneder, mit arbejde bestod i at skrabe den gamle maling af husene udvendig, inden de skulle males, de var jo alle af træ. Jeg talte med mester, om han ikke kunne finde en plads ude på landet, for det maleri var jeg ked af og det gjorde han så. Jeg fik en plads på en farm ca. 6 miles fra byen, hos en farmer der hed Hans Olsen. Han var født i USA af danske forældre og hans kone var også dansk. Der befandt jeg mig godt og havde det storartet. Der var en karl mere, han hed John og var fra Irland, han kunne tale dansk, det havde han lært af børnene. Det var et almindeligt landbrug med en snes køer, der var malkemaskine og meget andet maskineri, bl.a. en staldgødningsspreder, sådan én havde jeg aldrig set før. Den blev trukket af heste, som der var mange af på farmen, men ingen traktor. På søndage kørte vi til kirke i Fredsville, jeg blev anset som en af familien og var med overalt på besøg. Den anden karl havde selv en hest og en lille ponyvogn. Så kom USA med i krigen. Tjenestekarlene blev indkaldt til militæret og så måtte farmerne have traktor for at klare arbejdet og der samtidigt flere der fik bil. Jeg blev ved Niels Olsens til marts 1917 og rejste så ud til en by som hed Reinbeck og var Cedar Falls dansk, så var dette lige så tysk. Der fik jeg plads hos Ruben Schildtrroth på en farm uden for byen. De var tyske af afstamning, men talte engelsk og det var deres børn der lærte mig at tale engelsk. Jeg var også klar over at skulle jeg blive i landet skulle jeg også tale sproget. Jeg må have lært lidt af sproget, for pludselig begyndte det at gå meget nemmere, nu kom det hurtigt og det var dejligt at kunne tale med folk. Nogle måneder efter rejste jeg til nabostaten Nord Dakota, hvor jeg fik arbejde med at tærske korn. Tærskekarl på prærien Jeg rejste via Minneapolis sammen med nogle andre og derfra fik vi gratis billet til Nord Dakota. Grunden hertil var at der langt tilbage i tiden, da landet nord og vest for, lå i en naturtilstand som det vilde vesten, hvor der kun boede indianere. Der var kommet bud

4 fra regeringen om, at hvis nogle ville påtage sig at bygge en jernbane gennem vildnisset, så var jorden deres, så og så mange miles, på hver side af banen. Baneselskabet var derfor interesseret i at få egnen befolket og jorden opdyrket, så der kunne blive noget at køre med. Det lykkedes, for i dag er Dakotastaterne et meget frugtbart område. Meningen var jo, at få de der fik gratis rejse derud, skulle blive og bosætte sig der. Man skulle nemlig selv betale rejsen tilbage. Vi stod af toget i Valley City og der var en farmer der lige kunne bruge et par mand. Han tog os med og man var i fuld gang med at tærske. Der var 10 spand heste med hver en stor vogn med rækværk. Vi kørte ud i marken og læssede selv hver sit læs. Der var 5 vogne på hver side af tærskeværket og sådan holdt vi vores plads dagen igennem. Halmen blev læsset op på en stor vogn og kørt hen til dampmaskinen der trak tærskeværket og der blev kun fyret med halm. Sæden vi tærskede var næsten udelukkende forårshvede og lidt hør. Maskineriet blev flyttet hver aften og kørt ind mellem hobene, så det var klar til næste morgen. På den måde var der ikke så langt at køre negene. Hestene stod om natten bag vognen, bundet til den og ved foderkassen. Der var også en køkkenvogn med der sørgede for madlavningen. Vi fik udleveret et hestedækken og så krøb vi i halmen og sov om natten. Vi fik timeløn og var derfor interesseret i at arbejde længe hver dag. Det var et blandet selskab, mange var der kun et par dage, så rejste de igen og husbond måtte hele tiden til stationen for at finde nye folk. En morgen strejkede vi for at få mere i løn og bedre mad og det fik vi. Efter 6 uger var vi færdige med høsten og jeg tog videre ind til byen, hvor jeg købte nyt arbejdstøj. Så hen til barberen, han havde et baderum til udleje. Det var dejligt at blive rigtig vasket og få rent tøj på efter at have sovet i halmen så længe. Alt det gamle tøj blev brændt sammen med div. utøj. Mens jeg var der fik jeg besked om at skulle til session og jeg blev udtaget til soldat, men for at blive det skulle jeg have borgerpapirer man skulle ellers have været i USA i fem år for at blive amerikansk statsborger, men var man soldat i krigen, fik man papirerne straks. Jeg fik mine på rådhuset i Valley City og dagen efter blev jeg sendt til en militærlejer ved byen Fargo, men da de så i mine paat jeg var født i Sønderjylland, der jo den gang var tysk, så ville de ikke have mig som soldat. Det tog en uges tid inden de var færdige med mig. Så rejste jeg til Morehead, som var kendt som en god kartoffelegn. Der fik jeg arbejde med at samle kartofler op i 3 uger. Nu skulle jeg selv betale billetten for at komme tilbage igen. Vi var nogle stykker der sprang op i en godsvogn og når vi ellers passede os selv, var der ingen der sagde noget til det. Dengang var det meget almindeligt at rejselystne kom omkring på den måde. Jeg hoppede af i Sankt Paul i Minnesota og lejede mig ind på et pensionat. Jeg fik arbejde med nedbrydningen af den gamle banegård i nogle dage. Formanden spurgte om jeg kunne køre et spand heste og jeg kom til at køre brokker væk. Jeg sad på sædet mens brokkerne blev læsset, kørte ud på lossepladsen, trådte på en pedal og så var der læsset af. Så fik jeg arbejde hos en tømrer og vi byggede huse. Der blev jeg til det blev for koldt til at slå papsøm i. Jeg havde lovet at komme tilbage til Iowa for hjælpe med majsplukningen, så jeg rejste og jeg fik 4 cents pr. bushel, ca. 36 liter. Så blev det jul og jeg besøgte min bror Hans i Waterloo. Han var nu blevet gift og arbejdede på en stor malkefarm i nærheden af byen, jeg blev der julen over og hjalp til i stalden.

5 Slagteriarbejder i Iowa Jeg tog til Cedar Rapids og fik arbejde på et svineslagteri. Jeg begyndte hvor man stak svinene og hjalp også med at holde svinekroppene mens man flækkede dem. Jeg brød mig ikke om jobbet, men der var mange der var indkaldt til militæret, så der manglede arbejdskraft. Jeg kom i opskæringen og det gik bedre. Jeg skulle fylde en kødvogn og skubbe den hen til en elevator der gik ned i kælderen. Jeg kørte hen af en lang gang, trykkede på en knap og kom ind i et kølerum. Det samme kølerum blev årsag til at jeg rejste fra slagteriet. Der var mange arbejdere af mange nationaliteter. Ved slagteriet lå en kantine og der var maden billig. Jeg arbejdede stadig i kælderen og en dag jeg lige var kommet ud af døren og den lukkede sig, lød der et mægtigt brag. Døren havde sat sig fast og måtte sprænges for at vi kunne komme ind. Der var fuld af ammoniakdampe og desværre fandt vi to grækere der var omkommet. En undersøgelse viste, at det var noget gammelt bras og jeg forlod slagteriet dagen efter. Møllersvend og jernbanearbejder Jeg fandt arbejde på en havremølle, der blev lavet cornflakes og meget andet. På et billede stod det var verdens største havremølle. Vi arbejdede i hold på mand. Mit hold læssede godsvogne, også efter fyraften. Det gik rigtig godt indtil vi kom i tanke om at vi ville have en spisepause på en halv time, men det ville ledelsen ikke gå med til, så vi blev fyret. Uden arbejde, videre til byen Des Moines, hvor jeg kom ind på remisen ved Great Western jernbanen. Cenus Sommerlund ses til højre, jan Des Moines er hovedstaden i staten Iowa, en dejlig by med en flod midt igennem. Jeg blev sat til at rage ilden ud af fyrene på lokomotiverne når de kom ind fra linjen. Det gik hurtigt, for lokomotivet skulle selv køre i remisen, ved egen damp. Så kom jeg til at smøre lokomotiverne, det var et dejligt job og jeg havde tid til at tale med de andre. En dag blev jeg spurgt om jeg kunne tænke mig at fyre op under lokomotiverne, det gjorde jeg så. På værkstedet var der en tavle der angav hvornår toget skulle køre og så var det ud at fyre op. Der skulle være fuld damp på maskinerne til tiden, det skulle afgå. Jeg fyldte kul på og havde en lille vogn med petroleum, der var en slange med en brænder på, med den tændte jeg op og ventede på at damptrykket skulle stige. Jeg prøvede også at være fyrbøder på lokomotiverne, men det var ikke mig, det var lige-

6 meget hvor meget kul jeg skovlede på, så kunne jeg ikke holde trykket. Så kom jeg til at arbejde sammen med Jock. Han var den der skulle ud på linjen hvis der var noget galt med et lokomotiv, vi fik dem lappet sammen så de selv kunne køre hjem. Vi brugte set hjælpelokomotiv for at komme ud til det der var gået i stå. Flere og flere blev indkaldt til militæret, så der var efterhånden mangel på arbejdskraft. Det gav mange overtimer og det gav godt med penge. Det blev sommer og meget varmt, det var ikke mere spændende at arbejde med damp. Jeg klagede min nød til formanden, han skrev en seddel til mig som skulle afleveres på kontoret og jeg fik 3 måneders ferie. En Ford T I nærheden af remisen var et autoværksted, jeg kendte manden og gik hen og købte en brugt Ford, jeg var blevet bilgal som så mange andre. Jeg betingede mig han skulle køre mig gennem byen som jeg ikke kendte og havde heller ingen kørekort. Alt imens forklarede han hvordan jeg skulle stoppe og starte og da vi kom til bygrænsen stod han af og tog sporvognen tilbage. Det gik over al forventning med at køre og middagstid kom jeg til en by, Marshaltown, der spiste jeg til middag og videre mod Reinbeck. Nu må man huske, det var i 1917 og der var ikke mange biler på vejene dengang. det hele gik godt, det eneste jeg kørte ind i var en flok høns. En stolt Ford T bilejer i på billedet står, Sådan er det i Amerika, hvordan kan man så længes efter Danmark Hen mod aften kom jeg til Sophus Hermansens farm og han stod og grinede da han så det var mig, det var da et rædsomt spektakel den bil laver, jeg kunne høre den længe inden du kom Det var noget af et bilvrag jeg der havde købt, men Sophus hjalp med at gøre den i stand, han var svoger til min bror Hans og derefter havde jeg megen fornøjelse af den gamle bil. Jeg blev og hjalp til høstarbejdet, tærskning, pløjning og majsplukning. I sommeren 1914 havde han været i Danmark og var blevet gift med Marie, men hun kom først til USA et par år senere fordi krigen var brudt og han havde meget han skulle hjem og se til. Det var gode mennesker, jeg havde mit andet hjem der og var altid velkommen.

7 Jernbanearbejder igen Ca 1 dec. vendte jeg tilbage til min gamle plads i Des Moines og jeg kan takke formanden for at jeg kom i arbejde igen, jeg fik 3 måneders ferie, men der var gået 5 måneder. Formanden tilbød at jeg kunne komme med hjem og se hvordan de boede, kone og 2 børn. Han havde et hus i udkanten af byen og han tilbød mig at jeg kunne bo hos dem og spise der også, det gjorde jeg straks. Jeg var på remisen vinteren over og havde mange interessante oplevelser. Jock var rejst, så jeg fik en ny makker der hed Wagner. Jeg fik en god ven der hed Percy og han ville gerne ud at more sig. Vi rejste gratis med banen og tog tit til Chicago, vi rejste lørdag eftermiddag og kom hjem søndag aften. Ellers gik livet sin vante gang, en enkelt strejke en eftermiddag og vi blev lovet lønforhøjelse med tilbagevirkende kraft. Det fik vi også, men det var kun dem der havde været der én bestemt dag og det var u- heldigt for mig, for da var jeg hos Sophus. Jeg havde fortabt min ret til bonus fordi jeg var blevet væk 2 måneder for længe. Det var ellers 300 dollar for mit vedkommende. Hen på foråret rejste jeg tilbage til Sophus, for han havde købt en farm mere i Hudson. Jeg hjalp til på begge farme. farmen i Hudson var på 400 tdr. land. Den gamle ejer måtte blive boende i stuehuset, så vi byggede et træskur vi kunne bo i. Samtidig var der 10 mand der drænede marken, de sov i et telt, men spiste i skuret, hvor Marie lavede mad til dem. Det var drøjt for hende, hun havde aldrig været på landet, men kom fra en forretning i København. 1 nov. tog jeg igen til Des Moines til min gamle plads ved jernbanen. Så kom den 11 nov. da sluttede verdenskrigen og jeg glemmer det aldrig. Folk var vilde af begejstring, de der kunne tog fri og byen var helt på den anden ende. På en butiksrude stod der Lukket, er gået til tyskernes begravelse det var tider. Jeg tog igen ud til Sophus, nu 1919 for at være landmand igen. Jeg fik mange gode kammerater på remisen, jeg lovede at komme igen til vinter, men det blev nu ikke før sommeren Sophus havde 105 store stude på græs, som også blev fedet med majs. Sammen med dem gik der 200 svin som åd alt det studene lod ligge. Desværre kom der kolera i svinebesætningen, men en del blev reddet og sendt til slagteriet. Hjem til Danmark 1919 Jeg ville tilbage til remisen igen, men kom så i tanke om at jeg kunne tage en tur til Danmark. Skibet som bragte Cenus frem og til bage over Atlanterhavet.

8 Cenus Antoni Sommerlund`s hjemrejsepapir udfærdiget på Det danske Konsulat i Chicago. Stemplet i Esbjerg juleaften 1919 Jeg tog afsked med Marie og Sophus og tog til Waterloo for at tage afsked med Hans og hans kone Minna. Så anskaffede jeg et pas fra det danske konsulat i Chicago og måtte erklære mig skattefri ved en kvittering. Det var en bestemmelse der kom under krigen,

9 der var for mange emigranter der bare tog hjem efter at have tjent formuer, uden at betale skat. Jeg fortrød hjemrejsen og forsøgte at få arbejde i Chicago, men det var umuligt. der var masser af soldater der var vendt hjem og nu skulle i arbejde. Så tog jeg videre mod New York, men stoppede flere gange for at se mig om, jeg tog til Detroit og Buffalo og tog en tur ud til det fantastiske Niagara Falls. Tiden gik, der var ingen arbejde og jeg ville nu hjem til Danmark. Jeg troede bare det var at købe en billet, men jeg fik det svar, at ville man hjem til jul, så var alt optaget langt frem i tiden. Jeg lejede et værelse på et billigt hotel i havnekvarteret og de 14 dage jeg var der, var ikke spildt. Jeg kom til at kende en svensker som var i samme situation som mig. Vi fik ventetiden til at gå med at se forskellige seværdigheder. Den 10 dec. kom han med et skib til Sverige og dagen efter lykkedes det mig at komme med en damper der hed Lapland. Det var et stort gammelt skib som havde sejlet med tropper under krigen. den 20 dec. nåede jeg Liverpool, så med tog til London og købte der billet til Esbjerg. Efter et par dage kom jeg med A.P.Bernstorp og vi ankom juleaften ved 18 tiden til Esbjerg. Så med toget til Holsted, hvor jeg overraskede mine forældre og 2 af mine brødre som sad midt i julespisningen. De anede intet om hjemrejsen, så jeg var meget velkommen. Afsted til Canada maj 1921 Jeg var hjemme godt et års tid, deraf 6 måneder som soldat, hvor jeg blev hjemsendt i april måned 1921 Jeg var en halvgammel soldat, 25 år, så det var nok derfor jeg havde det så godt som soldat. Jeg kom i køkkenet og jeg hjalp officerer med oversættelse af breve til lektier i engelsk. I Gørding var der to unge karle, Peder Madsen og Reimer Poulsen, der gerne ville til Amerika, de tog kontakt til mig og vi startede i maj måned fra Esbjerg til England. Efter et par dage tog vi videre med skibet Germania og efter en god tur gik vi i land i Halifax på østkysten til Canada. Videre til Quebec, som er en havneby ved floden Hudson River. Jeg blev meget skuffet da vi kom dertil, jeg forstod ikke et ord af hvad de sagde, da de jo snakkede fransk. Hurtigt videre til Montreal hvor man både talte engelsk og fransk. Så tog vi til Toronto, der er store industriområder og hvor vi nok skulle være Fra dec var Cenus hjemme, han blevet, men vi tog videre vestpå til byen fik der afviklet sin værnepligt. Winnipeg i staten Manitoba. Vi hvilede ud i en uge og nu var vore kontanter ved at slippe op, så vi måtte have et arbejde, men det var uden for sæsonen, forårssåningen var overstået. Vi kikkede i avisen og det lykkedes at få arbejde til de to rejsekammerater på et par farme, lønnen var ikke så stor, men de var godt tilfredse. Jeg tog tilbage til Winnipeg og traf et par danskere vi havde mødt om bord på damperen. Den ene var billedhugger og det endte med at vi lejede et baghus hos en manufakturhandler. Så blev der købt gips og der skulle støbes figurer, det var han god til, men jeg duede ikke til at sælge dem, så vi måtte indstille produktionen. Min partner ville nu over grænsen til USA. Han lovede at skrive, men der kom ikke noget brev.

10 Nu ville jeg også til USA, men jeg skulle have indrejsepapirer og det havde jeg ikke. Gik jeg over uden og blev taget, ville jeg blive sendt til Danmark på konsulatets regning og det ville jeg ikke risikere. Jeg gik til konsulatet, men fik her at vide det ville tage et par måneder at få papirerne. Langt ude på prærien i Canada Jeg gik ind på et arbejdskontor og der fik jeg tilbudt en plads langt ude vestpå. Jeg fik som sædvanligt en gratis billet derud, til en by der hed Oak Lake. Farmeren stod og ventede på stationen, han havde fået besked om min ankomst. By var der ikke meget af, kun et par huse og en butik. Jeg blev hentet i en rigtig præriegig, den havde to store hjul og der var meget lidt plads til to mand og min bagage. Vejen var et hjulspor. Farmeren hed Max Wajring og han boede et meget ensomt sted. Farmen var 2 sektioner land, det er 480 tdr. land. De kunne ikke nå at få pløjet marken efter høst fordi frosten kom inden man var færdige med at høste og tærske. Derfor pløjede man og såede den ene halvdel om foråret og den anden i løbet af sommeren. Mit arbejde blev pløjning og det var hver dag, næsten, i al den tid jeg var der. Farmeren han sprøjtede selv det meste af tiden mod græshopper i hvedemarken. Lidt hø blev det også til af præriegræsset og det var lige meget om det var på hans mark eller ej, for der var ingen naboer og jorden rundt omkring var statens. Beboelseshuset var en toetagers træbygning, det var såmænd godt nok, avlsbygninger var der faktisk ingen af. Stalden bestod af nedgravede træstammer med nogle lægter henover og så blæste man halm henover for at dyrene kunne få lidt læ. De åd af halmen, så måtte nyt på hvert år. Vandet i brønden kunne kun bruges til dyrene, for der var faktisk ingen vand der duede til en husholdning. Vand fik vi fra en jordhule der var isoleret og hver vinter blev fyldt med isblokke fra en nærliggende sø. Farmeren var en ældre irlænder og ungkarl og han lavede maden til os. Han havde haft en indianerkvinde hos sig, men hun var rejst lige før jeg kom, vi var helt alene. Jeg skulle som sagt pløje stubmarken fra sidste år og heste var der nok af, jeg fangede 5 af dem, fik seletøjet på og pløjede så med en 2 furet plov (to heste foran og 3 bagved) Jeg pløjede rundt om hele stykket og græshopperne som var der, flyttede sig indad for hver omgang. Til sidst kom farmeren og sprøjtede for dem og jeg pløjede så et tykt lag græshopper ned. Han havde sagt til mig, at hvis det trak sammen til uvejr, skulle jeg komme med det samme, det gjorde en dag og jeg gik hjem til middagstid, han stod og ventede på mig og vi skyndte os af få spændt fra i en fart. Det forstod jeg senere, for det var et frygteligt uvejr der kom, med hagl så store som hønseæg og alt var slået i stykker, kornmarken var ødelagt, så nu blev der ingen høst det år. Dagen efter, da han var faldet lidt til ro, sagde han nu havde han ingen penge til løn, så han bad mig rejse videre og han kørte mig til stationen. Jeg stod af i Stanbeck, det var der Peder Madsen boede, han kørte mig over til Reimer Poulsen og efter en overnatning tog jeg videre til Winnipeg, for hos Reimer lå et brev om at min indrejsetilladelse til USA var i orden. Jeg købte en billet til Grand Forks i Nord Dakota og forlod Canada uden vemod, men en oplevelse rigere. Canada er et meget frugtbart land, men langt tilbage i udvikling i forhold til USA. Canada er rigtig et land for emigranter, meget frugtbart og lige til at gå løs på. Der er millioner af tdr. land der venter på en plov og som kan dyrkes uden gødning i mange år. Det er nu halvtreds år siden jeg forlod Canada, så der er nok sket store forandringer siden. Canada går fra Halifax i øst til Vancover i vest, der er godt 6500 km. I 1920 boede der kun 2-3personer pr. kvadratmil, så der var langt mellem husene.

11 Tilbage i USA Den første by i USA når man kommer fra Winnipeg er Grand Forks. Når jeg stod toget der var det af økonomiske grunde. Det var ved at være sidste frist. Byen ligger i en dalsænkning der kaldes Red River Valley, opkaldt efter floden. Jeg følte mig helt hjemme i USA, jeg fik en plads i omegnen og høsten skulle lige til at begynde. Efter dette tilbød farmeren mig at låne to heste for at køre over til hans svoger, som havde et tærskeværk som han kørte rundt med. Farmen lå meget idyllisk ved en skov og en lille flod løb tæt forbi. Ejerne var to brødre og deres far boede hos dem, han var invalid og sad i kørestol, så den ene af brødrene måtte blive hjemme for at hjælpe ham tilrette. Vi var 10 spand heste med tærskeværket og en køkkenvogn. Vi kørte uafbrudt i seks uger og så kunne jeg aflevere mine heste igen. En stor overraskelse fik jeg da jeg modtog afregningen, der var 25 dollars ekstra, fordi jeg som den eneste, havde holdt ud i hele sæsonen. Jeg blev og pløjede stubjord en måneds tid og drog så videre til Mineapolis i staten Minesota. Her holdt jeg et par dages ferie og drog videre til Marfield og derfra spadserede jeg ud til min bror Hans, som nu boede i en lille landsby der Lindsey. Der var 20 km. derud og der gik kun tog et par gange om ugen, så derfor. Hans og Minna havde en farm på 180 tdr. land som var mest skov og marken kunne der ikke rigtigt gro noget på. De havde kun nogle få køer, så det gav ikke give til livets ophold, så hver nat drog Hans og nogle naboer ind i skoven hvor de havde en lille fabrik der lavede whisky, som de kaldte for Måneskin det var ulovligt, men en god forretning, de solgte varen ind til byerne, selv om der spiritusforbud dengang. Efter en månedstid rejste jeg videre til Waterloo og tog ud til Marie og Sophus, hvor jeg hjalp med at plukke majs. Så rejste jeg til remisen igen, men selv om jeg kendte formanden var der ikke noget at gøre, alt var besat og en arbejdsløshed lurede. Jeg flyttede atter ind hos formanden og var heldig at få arbejde hos en vognmand for vinteren. Om foråret igen tilbage til Sophus og Marie for sommeren. Så kom der et brev fra min mor, at min far var død i april måned og hun bad mig komme hjem og hjælpe hende. Jeg rejste hjem ved juletid 1922 til Holsted og hun hjalp mig med at købe en ejendom i Vejrup i foråret 1923 det har jeg aldrig fortrudt da det er gået mig godt lige siden. Cenus Sommerlund er født i Hyrup, Bevtoft sogn Bosat i Vejrup fra 1923 til sin død i 1979 Var medlem af Vejrup Sogneråd 1946 til 1958 og kommunekasserer til 1966

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Vores sidste rejse startede den 8. sept. Vi havde trukket det så længe vi kunne, da vi ikke gerne ikke ville komme i den værste regntid.

Vores sidste rejse startede den 8. sept. Vi havde trukket det så længe vi kunne, da vi ikke gerne ikke ville komme i den værste regntid. Vores sidste rejse startede den 8. sept. Vi havde trukket det så længe vi kunne, da vi ikke gerne ikke ville komme i den værste regntid. Månederne juli/aug er der, hvor det regner allermest og selv om

Læs mere

Det er altid spændende om ens bagage er kommet med fra Paris. Vores var der heldigvis, alle 4 og nu kunne vi så bevæge os hen til tolden.

Det er altid spændende om ens bagage er kommet med fra Paris. Vores var der heldigvis, alle 4 og nu kunne vi så bevæge os hen til tolden. Vores sidste rejse startede den 8. sept. 2016. Vi havde trukket det så længe vi kunne, da vi gerne ville undgå komme i den værste regntid. Månederne juli/aug er der, hvor det regner allermest og selv om

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Et besøg i Kalbarri nationalpark den 18. december 2006 / af Stine.

Et besøg i Kalbarri nationalpark den 18. december 2006 / af Stine. Et besøg i Kalbarri nationalpark den 18. december 2006 / af Stine. I dag blev Marius og jeg vækket tidligt, klokken 7 kom Arne ind i teltet til Marius og jeg og sagde at vi skulle skynde os lidt for vi

Læs mere

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver? Spørgsmål familie www.5emner.dk Sæt kryds Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. 7 Hvad laver hun Hvad hun laver Hvor John kommer fra Hvor kommer John fra Er hun færdig med gymnasiet Hun er færdig med gymnasiet

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine.

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Swiss Alpine 2010. Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Brian er min kollega i IBM og Lise har jeg kendt gennem 20 år.

Læs mere

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bog et af serien: Wow Hvad sker der her Side 1/6 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 : Godhed kommer efter...3 Kapitel 2 : Rigtig kærlighed er svær at finde...4 Kapitel

Læs mere

De to bedragere. Opgaver til: BEDRAG. Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om?

De to bedragere. Opgaver til: BEDRAG. Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om? Førlæsning / Opgave 1 Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om? De to bedragere Der var engang en kejser. Han holdt så meget af smukt, nyt tøj, at han brugte alle sine penge på det.

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC 01:00:08 SNEDKER MUHAREM SEJDIC Jeg har mine venner, jeg har mine bekendte. Vi er sammen, og derfor føler jeg at jeg har det rigtig, rigtig godt.

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Simon Marinus Bagger - 2-19-11-2008. Indholdsfortegnelse 2. Kapitel 1. Mombasa 3. Kapitel 2. Ørkenens fare 3. Kapitel 3.

Indholdsfortegnelse. Simon Marinus Bagger - 2-19-11-2008. Indholdsfortegnelse 2. Kapitel 1. Mombasa 3. Kapitel 2. Ørkenens fare 3. Kapitel 3. Simon Marinus Bagger - 2-19-11-2008 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Kapitel 1. Mombasa 3 Kapitel 2. Ørkenens fare 3 Kapitel 3. Mordet 4 Kapitel 4. Fri 4 Kapitel 5. Bjerghulen 4 Afsnit 1 4 Afsnit

Læs mere

For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V.

For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V. For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V. Den 20. juni 2005 var vi to fra arkivet, der var på besøg hos brødrene Henry og Gunnar Olesen. Vi blev vist rundt

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK)

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) Mandag d. 11 januar Endelig var den store dag kommet, hvor jeg skulle af sted til Østrig på skiferie med min klasse.

Læs mere

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn

Læs mere

Grisejagt i Sverige. 19. 22. september 2012. Onsdag den 19. september

Grisejagt i Sverige. 19. 22. september 2012. Onsdag den 19. september Grisejagt i Sverige 19. 22. september 2012 Onsdag den 19. september For cirka en måned siden blev jeg af et par gode jagtkammerater, Anette og Kim, spurgt om jeg ville med dem til Sverige på jagt. Det

Læs mere

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 1 TEMA: REJSER Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 Familien Aakjær rejser meget. I dette hæfte vil du få et lille indblik i hvordan først Jeppe

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

MCC-Nordsjælland Bikernyt...

MCC-Nordsjælland Bikernyt... Årgang 8, Nummer 48 Grå i toppen kør med MCC-Nordsjælland MCC-Nordsjælland Bikernyt... Oktober 2008 I dette nummer: Redaktøren 1 Rørsnæs 1-2 Flygrakan 2-3 Bakken Lukket 3-4 Bestyrrelsen 5 Malerklemmen

Læs mere

medhjælperen lov til at køre hjem til sine forældre, og så var den juleaften faktisk forbi. Vi fik både æbler, figner, dadler og appelsiner og et

medhjælperen lov til at køre hjem til sine forældre, og så var den juleaften faktisk forbi. Vi fik både æbler, figner, dadler og appelsiner og et Juleaften Jeg husker juleaften som en travl dag, for lige fra morgenstunden af var der fart på både ude og inde. Ude var der travlt med at rydde op og gøre rent i stald og lo og omkring længerne, og blandt

Læs mere

Tilff Bastogne Tilff 14 /15 2005

Tilff Bastogne Tilff 14 /15 2005 Tilff Bastogne Tilff 14 /15 2005 34th. udgave. Vores klubtur blev arrangeret af Sune Boelskifte i år og hans forslag lød på Tilff Bastogne Tilff. Et løb som bliver afholdt i Belgien og som har været kørt

Læs mere

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp

Læs mere

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013 Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg Ansøgt om beløb 0 Lei pr. måned Bevilget beløb 2012 400 Lei i alt Bevilget beløb Apr. 2013 500 Lei Bevilget beløb Sep. 2013 500 Lei

Læs mere

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker.

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit er syvende generation af jøder, som bor i Israel. Hun

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Under jorden Sabotør-slottet, 5 Under Jorden Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2011 Illustrationer: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923.

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. Den 10. Maj 1923 giver SS OSCAR II et gigantisk trut i skibsfløjten, da den stævner ud fra Københavns Havn. Ombord på emigrantskibet

Læs mere

Pyjamastrolden. Forfatter: Erik Søndergaard. Udgivet af: Gärsnäs Slott AB SE 272 96 Gärsnäs e-mail: es@garsnas-slott.se www.garsnas-slott.

Pyjamastrolden. Forfatter: Erik Søndergaard. Udgivet af: Gärsnäs Slott AB SE 272 96 Gärsnäs e-mail: es@garsnas-slott.se www.garsnas-slott. PYJAMASTROLDEN Pyjamastrolden Forfatter: Erik Søndergaard Udgivet af: Gärsnäs Slott AB SE 272 96 Gärsnäs e-mail: es@garsnas-slott.se www.garsnas-slott.se ISBN: 87-988889-2-7 Af samme forfatter: Februar

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

På Læsø 16. - 20. april 2007

På Læsø 16. - 20. april 2007 På Læsø 16. - 20. april 2007 Med Vicki Morten Nina Kasper Martin og Jytte, Alex og Peter Mandag Vi kørte i to busser, skolens røde og Mortens grå Transit, fra Limfjordsskolen klokken 9.15 over Aalborg

Læs mere

MiniThai - En rejse tilbage

MiniThai - En rejse tilbage MiniThai - En rejse tilbage Juli August 2012 Rejseberetningen herunder er skrevet af Kevin, der er 10 år gammel. I 2004 blev Kevin adopteret af sine danske forældre Helle og Peter. De hentede ham på børnehjemmet

Læs mere

En glædelig jul! En bibelhistorie om Jesus fødselsdag.

En glædelig jul! En bibelhistorie om Jesus fødselsdag. En glædelig jul! En bibelhistorie om Jesus fødselsdag. En glædelig jul! En bibelhistorie om Jesus fødselsdag! Forside billede: Babara Meinel Jacops Illustrationer: Fleur Celeste/ Farvelægning: Naomi Skrevet

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight.

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. . Rovfisken Jack Jönsson Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. 1 Er du nu sikker på at du kan klare det, sagde hans mor med bekymret

Læs mere

Min første plads Oustrupgaard 1914

Min første plads Oustrupgaard 1914 Min første plads Oustrupgaard 1914 Niels Østergaard, Rørbæk, fortæller Min første plads Niels Østergaard, Rørbæk, fortæller. Den første plads, jeg havde som tjenestekarl eller dreng, var på Oustrup Møllegaard.

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab Indvandreren Ivan Historien om et godt fællesskab Ih, hvor jeg føler mig underlig i denne her by!, tænkte jeg den første gang, jeg gik mig en tur i byen, da vi lige var ankommet. Mit hjemland, Argentina,

Læs mere

Connie Birk med Slagterens Indi, Uddannet fig. og aktiv i konkurrencer!

Connie Birk med Slagterens Indi, Uddannet fig. og aktiv i konkurrencer! Søndag d. 5.9.10 Udtagelse til DM. Endelig kom dagen som vi har ventet på et helt år. Udtagelsen blev afhold af Vestjyllands PH. Så det har været nogle spændende mdr. op til, for Kim og Kjeld stod jo for

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Industrialiseringen i 1850-1950

Industrialiseringen i 1850-1950 Industrialiseringen i 1850-1950 I det herrens år 1845 klokken var 4 om morgenen, jeg Augustus Vitolius på 15 år var på vej ud på marken for at høste sammen med min hjælpende karl. Vi havde lige hentet

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

Skriftlig rapport efter endt ophold.

Skriftlig rapport efter endt ophold. Skriftlig rapport efter endt ophold. Kasper Møller Boje Rasmussen Hildursgade 5, 1. Tv, 2100 København Ø Kontakt: 5151 0708 eller kaspermbr@gmail.com Udvekslingsophold i Montreal, Canada, August 2014 1)

Læs mere

Forkarl på Julielund

Forkarl på Julielund 1 Forkarl på Julielund Forkarlen Den lille grå Ferguson-traktor drønede omkring den runde plæne foran stuehuset på Julielund. Traktorføreren var kun 12 år. Den kørte så stærkt, at jord og sten fløj til

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

Oldenis redder træskomagerens jul

Oldenis redder træskomagerens jul Oldenis redder træskomagerens jul Engang for længe siden boede der i Nørregade i Haderslev en skomager. Han lavede mest træsko og blev derfor kaldt træskomager. Folk, der fik deres træsko lavet hos ham,

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Prinsesse Anne og de mange ting.

Prinsesse Anne og de mange ting. 1 Prinsesse Anne og de mange ting. Der var engang en konge og en dronning, de boede på det største slot i landet. Slottet havde spir og høje tage. Det var så stort og så smukt. Dronningen fødte en dag

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

Af Freja Gry Børsting

Af Freja Gry Børsting Af Freja Gry Børsting Flygtningelejren i Jonstrup Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2015 Flygtningelejren i Jonstrup Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og

Læs mere

En måned i Borås. Jan Tegner Christensen SEP01A

En måned i Borås. Jan Tegner Christensen SEP01A En måned i Borås Det var splittede følelser, jeg stod med på Københavns hovedbanegård, den dag jeg skulle af sted. På den ene side skulle jeg forlade min kone og mit snart tre årige barn i en hel måned,

Læs mere

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet?

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet? Modul 3 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. X 1. Hvornår kan Søren blive klippet? 18.00 17.00 17.30 2. Hvilken farve er flottest? hvid rød grøn

Læs mere

Datid. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Sune går i skole i morges. Sune gik i skole i morges.

Datid. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Sune går i skole i morges. Sune gik i skole i morges. Datid rejser www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 Sune går i skole i morges. Sune gik i skole i morges. John læser på DTU, da han var yngre.

Læs mere

Opgaver til Bliver der krig?

Opgaver til Bliver der krig? Opgaver til Bliver der krig? 1. Dannevirke På billedet side 5 kan du se noget af Dannevirke-volden. Hvilken del var mon lettest at forsvare den gamle del som du ser i forgrunden, eller den nye del? Hvorfor?

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd.

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. 1 På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. På går-den bor Al-ma, Ha-rald og Eb-ba. Al-ma tror ik-ke på gen-færd, men det gør Ha-rald og Eb-ba. Så en dag sker der no-get,

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Jeugdtour van Assen 1996

Jeugdtour van Assen 1996 Jeugdtour van Assen 1996 Af: Tonni Johannsen (SCK-Nyt 4/1996). Det er lørdag den 20. juli, taskerne og cyklen er pakket i bilen. Kl. 17.30 startede min far bilen. Jeg skulle til Kolding og derefter med

Læs mere

J~ l, I. j G' Kend din by Sørvad. Fortællesti på 4,5 km. Udarbejdet af: Emma Ahle, Elias Lorentzen, Mathias Christiansen og Emma Sloth. ~('i...

J~ l, I. j G' Kend din by Sørvad. Fortællesti på 4,5 km. Udarbejdet af: Emma Ahle, Elias Lorentzen, Mathias Christiansen og Emma Sloth. ~('i... :, Kend din by Sørvad. Fortællesti på 4,5 km > ri" / >< ~('i..... a:..møllevange~o=s;."../ '.' '. J~ l, I.~ j ~' 1.', G' Udarbejdet af: Emma Ahle, Elias Lorentzen, Mathias Christiansen og Emma Sloth. '~

Læs mere

Han sneg sig over til det lille bord ved vinduet. Her plejede hans mor at sidde med sin krydsogtværs. Der satte han sig på kanten af stolen og skrev:

Han sneg sig over til det lille bord ved vinduet. Her plejede hans mor at sidde med sin krydsogtværs. Der satte han sig på kanten af stolen og skrev: Mopsy og Daddy Cool Biffer stod tidligt op. De andre lå stadig og sov i Svend-fra-Skovens hule. Han gik op til lande - vejen og begyndte at gå tilbage mod sommer - huset. En landmand gav ham et lift på

Læs mere

PAKKEREJSE-ANKENÆVNET

PAKKEREJSE-ANKENÆVNET PAKKEREJSE-ANKENÆVNET 1 K E N D E L S E i sag nr. 294/2007 afsagt den ****************************** REJSEMÅL Wagrain, Østrig. 10.2.-17.2.2007 PRIS KLAGEN ANGÅR KRAV I alt 33.888 kr. (ekskl. årsrejseforsikring,

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg

Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg kan finde Robin Hood-bladet. Mor siger, at jeg roder,

Læs mere

Opgaver, hvor børnene skal finde tegn (her kun punktum og komma), sætninger og ord i en tekst.

Opgaver, hvor børnene skal finde tegn (her kun punktum og komma), sætninger og ord i en tekst. Opgaver, hvor børnene skal finde tegn (her kun punktum og komma), sætninger og ord i en tekst. Indhold: 10 nummererede opgaver, der gradvist bliver sværere og sværere. Børnene kan se rækkefølgen i det

Læs mere

Moses kunne høre ambulancen komme op gennem skoven. Han skulle bare lige se ud i køkkenet en sidste gang. Mærkeligt at han igen skulle væk, og at han

Moses kunne høre ambulancen komme op gennem skoven. Han skulle bare lige se ud i køkkenet en sidste gang. Mærkeligt at han igen skulle væk, og at han 1 Moses kunne høre ambulancen komme op gennem skoven. Han skulle bare lige se ud i køkkenet en sidste gang. Mærkeligt at han igen skulle væk, og at han selv havde taget beslutningen. Nu skulle det være.

Læs mere

Daniels mirakel. Hej. Jeg vil gerne bruge lidt tid på at fortælle min historie. Jeg vil gerne fortælle den for at opmuntre dig til at tro.

Daniels mirakel. Hej. Jeg vil gerne bruge lidt tid på at fortælle min historie. Jeg vil gerne fortælle den for at opmuntre dig til at tro. Daniels mirakel Hej Jeg hedder Daniel Ispaz. Jeg er 25 år og er fra Rumænien. Jeg er gift med en smuk, engelsk pige, Sarah, og vi er blevet velsignet med en søn. Vi er en del af en kristen organisation

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde i Als nordsogn. Denne violin blev siden samlet, og viste

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

Lene Møller. Hvorfor lige mig? En Historie om mobning. Saxo Publish

Lene Møller. Hvorfor lige mig? En Historie om mobning. Saxo Publish Lene Møller Hvorfor lige mig? En Historie om mobning. Saxo Publish Andre udgivelser af Lene Møller: Molly Den Magiske Ko Hvorfor lige mig? En historie om mobning. ISBN: 9788740444230 Copyright 2013, Lene

Læs mere

Nyhedsbrev, november 2003

Nyhedsbrev, november 2003 Nyhedsbrev, november 2003 Så er det længe ventede andet nyhedsbrev i 2003 fra Den Sikre Vej på gaden. Brevet indeholder en beretning af, hvad der er sket i foreningen siden sidst og lidt nyheder fra Camino

Læs mere

Strandgården s Affalds-uge 2009

Strandgården s Affalds-uge 2009 Strandgården s Affalds-uge 2009 Sct. icolai Skoles SFO Strandgården Strandgården er en SFO under Sct. icolai Skole i Køge. Hos os er midtbyens børn efter skoletid, ca. 250 fra 5 til 13 år. Vi bor tæt ved

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

2. Hvad lavede Churchill-klubben?

2. Hvad lavede Churchill-klubben? 2. Hvad lavede Churchill-klubben? Churchill-klubben gjorde hvad de kunne for at drille og genere tyskerne. De stjal tyske våben og ødelagde tyske skilte. De prøvede at ødelægge motoren på parkerede tyske

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere