Opsamling på arbejdet med Brammings Erhvervsområder
|
|
|
- Rikke Møller
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Opsamling på arbejdet med Brammings Erhvervsområder april 2013
2
3 Indhold Baggrund side 3 Problemstilling side 4 Kort over boliger og erhverv i erhvervsområder side 5 Forklaring af miljøklasser side 6 Gruppens mål for området side 8 Gruppens løsninger for et bedre erhvervsområde side 8 Konklusion side 8 Kort over ny inddeling af erhvervsområder side 9 1
4 2
5 Baggrund Plan & Miljø udvalget nedsatte primo 2012 en arbejdsgruppe, der fik til opgave at redegøre for, om Brammings erhvervsområder er tidssvarende. Byplan og kommuneplan har været tovholdere for arbejdet og dannede en gruppe som udover kommunens embedsmænd består af lokale erhvervsfolk og Esbjerg Erhvervsudvikling. Gruppens medlemmer fra Bramming er Torben Beiter, Peter Jørgensen, Jørgen Søgaard Madsen, Robin Poulsen. Gruppens medlem fra Esbjerg Erhvervsudvikling er Kristian Bendix. Gruppens medlemmer fra Esbjerg Kommune er Erling Sonne og Tommy Dybdal fra Byplan og de to sidste møder havde deltagelse af Ole B. Andersen og Rene Antvorskov fra Kommuneplan. Det område, gruppen har arbejdet med, er Brammings store vestlige erhvervsområder. Brammings andre erhvervsområder er mindre og velfungerende områder, så gruppen har valgt at fokusere på de mest problematiske områder, som ses markeret på kortet herunder. 3
6 Problemstilling Der er enighed i gruppen omkring de problemstillinger, der er for erhvervsudvikling i Bramming. Kortet på næste side viser problemstillingerne i det eksisterende erhvervsområde. Kortet viser, at området er meget blandet med erhverv i forskellige miljøklassificeringer. Derudover ses problemet med boliger i erhvervsområderne, og man kan se, at der ligger boligområder, der grænser umiddelbart op til erhvervsområderne. Alt i alt skaber det miljøkonflikter mht. støj, lugt og støv, og det indskrænker udfoldelsesmulighederne for erhvervet. Det gælder både erhvervsvirksomhederne imellem og imellem bolig og erhverv. Oversigt over problemer: 1. Langt størstedelen af Brammings erhvervsområder er udlagt så erhverv fra miljøklasse 1 til miljøklasse 5 kan blandes i det samme store erhvervsområde. Det kan medføre miljøkonflikter internt mellem erhvervsvirksomhederne mht. bl.a. støj, støv og lugt. (ifølge Håndbog om Miljø og Planlægning). Se side 6 for forklaring af miljøklasser. Der er i Bramming størst behov for plads til miljøklasse 3 virksomheder, men der findes i dag næsten ikke areal udelukkende til miljøklasse 1-3 erhverv. 2. Der er boliger i erhvervsområderne. Der kan skabe miljøkonflikter mellem bolig og erhverv. Der er ligeledes boligområder, der grænser op til erhvervsområderne, der også kan skabe miljøkonflikter. Se side 6 og nederst side 7 for afstand fra erhverv til boliger for at undgå miljøkonflikter. 3. Der er mangel på areal til pladskrævende virksomheder. 4
7
8 Forklaring af miljøklasser Klasse 1 Omfatter de virksomheder og anlæg, som ikke giver anledning til nævneværdig påvirkning af omgivelserne og således kan integreres med boliger. Hovedparten af virksomhederne i denne klasse er forretninger, liberale erhverv og små værksteder med butik. F.eks. administration, kontor, service. Anbefalet minimumsafstand til boliger: 0 meter. Klasse 2 Virksomheder, der giver anledning til ganske ubetydelig påvirkning af de nærmeste omgivelser. Virksomhederne kan indplaceres i områder, hvor der også findes boliger. Denne klasse omfatter typisk mindre virksomheder. F.eks. bogbinderier, fotografisk industri, elektronikværksteder og laboratorier. Anbefalet minimumsafstand til boliger: 20 meter. Klasse 3 Omfatter virksomheder, som fra udendørs aktiviteter (herun der transport) og småafkast giver anledning til en mindre påvirkning af omgivelserne. Virksomhederne bør placeres i industriområder, evt. i randzonen, hvis området er zonet. Virksomhedstypen vil ofte være forenelig med forureningsfølsomme naboområder. Indenfor denne klasse falder mange håndværksprægede virksomheder og visse servicevirksomheder. F.eks. små maskinfabrikker og benzinstationer. Anbefalet minimumsafstand til boliger: 50 meter. Klasse 4 Omfatter de mindre belastende af de egentlige produktionsvirksomheder. Som hovedregel bør de placeres i egentlige industriområder. Klassen rummer bl.a. visse levnedsmiddelfabrikker og mindre, overfladebehandlende virksomheder. F.eks. konfektions- og trikotagefabrikker, autolakkerier og vognmandsvirksomheder. Anbefalet minimumsafstand til boliger: 100 meter. Klasse 5 Rummer mere belastende produktionsvirksomheder/-fabrikker, såsom visse maskinfabrikker, betonfabrikker og farve- og lakindustrivirksomheder. F.eks. maskinsnedkerier, møbelfabrikker og skumplastfabrikker. Anbefalet minimumsafstand til boliger: 150 meter. 6
9 Klasse 6 Indeholder en række industrivirksomheder, som kan belaste omgivelserne i betydelig grad. Placering bør finde sted i større industriområder, så den ønskede afstand i forhold til følsomme naboer kan opnås. Eventuelt vil placering også kunne finde sted i industriområder forbeholdt virksomheder med særlige beliggenhedskrav. F.eks. asfaltfabrikker, slagterier, større maskin- og betonfabrikker, farve- og lakfabrikker, foderstoffabrikker og jernstøberier. Anbefalet minimumsafstand til boliger: 300 meter. Klasse 7 Omfatter virksomheder, der kan give anledning til en omfattende belastning af omgivelserne, og som derfor normalt stiller særlige beliggenhedskrav. Placering bør finde sted på arealer forbeholdt virksomheder med særlige beliggenhedskrav eller evt. i midten af store industriområder, hvor den fornødne afstand i forhold til følsomme naboer kan opnås. Desuden kan placering i særlige tilfælde ske i landzone på baggrund af en nærmere planlægning. F.eks. medicinal- og pesticidproduktion, cellulosefabrikker og bilophugningspladser. Anbefalet minimumsafstand til boliger: 500 meter. Beskyttelsesafstande Til hver klasse knytter der sig en anbefalet minimumsbeskyttelsesafstand til forureningsfølsom arealanvendelse. Afstandene udtrykker hvilken afstand, der skønnes at være nødvendig mellem virksomhedstypen og boliger, hvis man skal undgå, at boliger påføres væsentlige gener, eller at virksomheden senere kan blive stillet overfor nye, større miljøkrav. Ved at opretholde disse minimumsafstande mellem boliger og arealer planlagt til de respektive virksomhedstyper, vil der være skabt en rimelig grad af sikkerhed mod fremtidige ulemper i omgivelserne. Er der tale om andre funktioner som nærmeste naboer - f.eks. butikker, hotel- eller kontorområde - kan afstanden evt. reduceres i forhold til det angivne, idet der er tale om funktioner, som er mindre forureningsfølsomme over for påvirkninger end boliger. Det skal dog bemærkes, at såfremt beskyttelsesafstanden vurderes i forhold til andre og mindre følsomme funktioner end boliger, binder det de pågældende naboarealer til ikke senere at kunne ændre anvendelse til mere forureningsfølsomme formål. Beskyttelsesafstande Klasse Klasse 1 Klasse 2 Klasse 3 Klasse 4 Klasse 5 Klasse 6 Klasse 7 Anbefalet minimumsafstand 0 meter i forhold til boliger 20 meter i forhold til boliger 50 meter i forhold til boliger 100 meter i forhold til boliger 150 meter i forhold til boliger 300 meter i forhold til boliger 500 meter i forhold til boliger 7
10 Gruppens mål for området Gruppen har opstillet fire mål, der skal arbejdes hen imod for at gøre udbuddet af gode erhvervsområder i Bramming bedre og for at reducere potentielle miljøkonfliker, der vil vanskeliggøre erhvervets udviklingsmuligheder: 1. Der skal skabes plads til områder kun for miljøklasse 1 3 erhverv. Der er i Bramming størst efterspørgsel for plads til miljøklasse 3 erhverv som f.eks. små industri- og håndværksvirksomheder. 2. Der skal så vidt muligt skabes samlede områder for miljøklasse 3 5 erhvervsområder, men der er ikke behov for lige så meget plads til disse typer erhverv, som der er afsat i dag. 3. Der skal skabes områder til pladskrævende virksomheder, og det er ønsket, at de kommer til at ligge ud til en indfaldsvej til Bramming. 4. Boliger skal på sigt ud af erhvervsområderne for at undgå miljøkonflikter, og der skal ikke accepteres flere boliger i erhvervsområderne. Gruppens løsninger for et bedre erhvervsområde Gruppen er enige om et endeligt forslag til opdelingen af Brammings vestlige erhvervsområder, som kan ses på kortet på næste side. Opdelingen tager udgangspunkt i de eksisterende virksomheder og deres miljøklassificeringer. På kortet ses følgende konklusioner fra gruppens arbejde: 1. Området er ikke længere ét stort område med mulighed for alt fra miljøklasse 1 5 erhverv. Erhvervsområderne er nu opdelt i større områder med mulighed for ensartet erhverv, så der ikke opstår unødige miljøkonflikter. - Der er områder kun for erhverv i miljøklasse 1 3 og områder kun for erhverv i miljøklasse Der er udlagt mere areal til erhverv med pladskrævende varegrupper. Det er placeret ud til indfaldsvejen Vardevej. - Det blev konkluderet, at der ikke er brug for områder kun til miljøklasse 5 erhverv, men der skal dog være plads til tungere erhvervsvirksomheder i Bramming i den miljøklasse. 2. Det har ikke været muligt at nedklassificere miljøklasse 5 erhvervsområdet tættest på Bramming centrum til en lavere miljøklasse. Der ligger for mange eksisterende virksomheder, som vil få deres udfoldelsesmuligheder meget indskrænket, hvis dette føres ud i livet. Konklusion Ikke alle konflikterne kan løses nu, men det er muligt at forbedre for fremtiden, ved at bruge kommuneplanen som redskab. Det er vigtigt, at det eksisterende erhverv ikke får forringede vilkår, men kan fortsætte som hidtil. Gruppens løsninger indskrives i kommuneplanens rammer for området, og i første omgang ændres der ikke ved lokalplanerne. Det er meningen, at der på sigt skal laves nye lokalplaner for erhvervsområderne, men i første omgang reguleres erhvervsområderne via kommuneplanens rammer og de eksisterende lokalplaner. Der var enighed i gruppen om resultatet af arbejdet og de muligheder, der nu vil gives for erhverv i Bramming. 8
11
Udkast til standard rammebestemmelser
Udkast til standard rammebestemmelser Ved udarbejdelse af rammebestemmelser for de enkelte rammeområder tages der fremover udgangspunkt i nedenstående standard rammebestemmelser. MEN standard bestemmelserne
Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025
Kommuneplantillæg Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 Kommuneplantillægget er udarbejdet for at sikre, at lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanen, som Planloven foreskriver. Ændring af kommuneplanens
Udpegning af områder til produktionsvirksomheder
gladsaxe.dk Udpegning af områder til Har du forslag og idéer? Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering Målforhold 1:50000 Dato 23-03-2018 Udskrevet af RIKJAG 1 Udpegning af områder til Kommuneplantillæg
Ophævelse af lokalplan. Ophævelse af del af lokalplan 104A for et erhvervsområde i Hvam FORSLAG
Ophævelse af lokalplan Ophævelse af del af lokalplan 104A for et erhvervsområde i Hvam FORSLAG Fremlagt i offentlig høring fra 18.december 2014 til 5. februar 2015 Indholdsfortegnelse Formål 1 Redegørelse
Tillæg nr. 22 til Herning Kommuneplan
Tillæg nr. 22 til Rammeområde 51.E2 Erhvervsområde langs Snejbjerg Hovedgade og Rammeområde 51.E4 Erhvervsområde langs Snejbjerg Hovedgade Rammeområde 51.Bl4 Blandet bolig- og erhvervsområde ved Lerbjerg
Notat Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Indehaver, advokat (L), ph.d.
Notat Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Indehaver, advokat (L), ph.d. Sagsbehandler Asger Janfelt Partner, advokat Åboulevarden 49C, 4. sal 8000 Aarhus C +45 86 18 00 60 +45 25 29 08 43 Sagsnr. 13239
Vejledende grænseværdier for støjbelastning. Bilag 3
Vejledende grænseværdier for støjbelastning Bilag 3 Bilag 3 Teknisk redegørelsesbidrag om støjforhold m.v. Bilag 3 indeholder redegørelsesbidrag til fortolkning af regionplanens bestemmelser om støj m.v.
Vejledning om miljøklasser
Vejledning om miljøklasser Virksomhederne er opdelt i 7 miljøklasser, hvor klasse 1 er den mindst miljøbelastende og klasse 7 den mest miljøbelastende. Opdelingen er baseret på Håndbog om Miljø og Planlægning,
Vejledning om miljøklasser og beskyttelsesafstande
Vejledning om miljøklasser og beskyttelsesafstande Virksomhederne er opdelt i miljøklasser, hvor klasse er den mindst miljøbelastende, og klasse den mest miljøbelastende. Klasse omfatter virksomheder og
Forslag til Kommuneplantillæg nr. 12 for erhvervsområderne i Lejre Kommune
Forslag til Kommuneplantillæg nr. 12 for erhvervsområderne i Lejre Kommune Baggrund To virksomheder i Lejre Kommune ønsker mulighed for at udvide på steder, som i øjeblikket ikke er udlagt til erhvervsformål.
LOKALPLAN 07-026 GRØNLANDSKVARTERET INSTITUTION, BOLIGER OG KONTORER. FRYDENDAL SKOLE
LOKALPLAN 07-026 INSTITUTION, BOLIGER OG KONTORER. FRYDENDAL SKOLE GRØNLANDSKVARTERET AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING AUGUST 1999 Vejledning En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer,
Tillæg nr. 1 til Kalundborg Kommuneplan
PLAN, BYG OG MILJØ Tillæg nr. 1 til Kalundborg Kommuneplan 2017-2028 For erhvervsområder forbeholdt produktionserhverv Tillægget er offentlig bekendtgjort den 12. juni 2019 KALUNDBORG KOMMUNE Plan, Byg
Miljøvurdering af lokalplan 13-012 støj og luft
30. oktober 2014 Miljøvurdering af lokalplan 13-012 støj og luft Miljøvurdering af væsentlige miljøpåvirkninger Indledning Miljøvurdering af lokalplan 13-012: Etablering af mere forureningsfølsomt erhverv
TILLÆG 13. VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012
VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012 TILLÆG 13 For rammeområde 35-E-54, 35-E-55, 35-E-50, 35-R-50, 35-E-51, 35-E-56, 35-E-57, 35-E-58, 35-E-59 og 35-T-50 i Silkeborg Kommuneplan 2009-2020. Endelig
Tillæg 3 til kommuneplan - Erhvervsområde, DAKA ved Assentoft
Tillæg 3 til kommuneplan - Erhvervsområde, DAKA ved Assentoft Status: Forslag Offentliggørelse af forslag start: 20. december 2017 Høringsperiode start: 20. december 2017 Høringsperiode slut: 28. februar
Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune
Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune 1. Rudkøbing Erhvervsområder Fremtidig anvendelse 1.E.1 Bellevue Erhvervsvirksomheder i miljøklasse 1-3, herunder lette produktionsvirksomheder, håndværks og
Forslag til ophævelse af del af LOKALPLAN 191. Dronningborg Maskinfabrik. Randers Kommune
Forslag til ophævelse af del af LOKALPLAN 191 Dronningborg Maskinfabrik Randers Kommune INDHOLD Ophævelse af lokalplan nr. 191 Høringsperiode Minimum 8 uger fra offentliggørelsen af aflysningen Indhold
Tillæg 19 til Kommuneplan Bolig- og erhvervsområde ved Gl. Viborgvej. Havndal. Dalbyover Råby. Udbyhøj. Gjerlev. Gassum.
Tillæg 19 til Kommuneplan 2013 Bolig- og erhvervsområde ved Gl. Viborgvej Havndal Dalbyover Råby Udbyhøj Gassum Gjerlev Øster Tørslev m Fårup Asferg Spentrup Mellerup Mejlby Harridslev Tørslev Øster Bjerregrav
Hvad er en lokalplan. og hvordan bliver den til? Miniguide
Hvad er en lokalplan og hvordan bliver den til? Miniguide Plan, Teknik & Miljø, april 2018 2. Udgave - 21.9.2018 Miniguide Lokalplanlægning Indhold Planlægning Side 2 Skaber rammer for livet Lokalplaner
Lokalplan nr. 02-E-05.01 (Vedtaget)
Kommuneplantillæg nr. 20 Baggrund og formål Kommuneplantillæg nr. 20 til kommuneplan 2013-25 er udarbejdet for at give mulighed for at etablere et nyt erhvervsområde ved Asåvej/Østre Ringgade i Dronninglund.
Tillæg nr. 71 til Herning Kommuneplan 2009-2020
Forslag til Tillæg nr. 71 til Rammeområde 61.E1 og 61.E3 område udlagt til erhverv Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.) Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg er en
KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-03 SKANDERBORG KOMMUNE
KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-03 SKANDERBORG KOMMUNE ENDELIGT VEDTAGET AF SKANDERBORG BYRÅD DEN 26. MARTS 2014 KOMMUNEPLAN 13 2 EMNE: Ændring af: - etablering af et nyt rammeområde 12.E.03 omfattende erhvervsejendomme
Ophævelse af Byplanvedtægt nr. 1, Esbjerg Kommune Lokalplan nr
Ophævelse af Byplanvedtægt nr. 1, Esbjerg Kommune Lokalplan nr. 01-120-0002 Industrikvarter mellem Exnersgade, Teglværksgade, Darumvej og vesterhavet. Marts 2015 Ophævelse at byplanvedtægt nr. 1. Udarbejdet
Erhvervsstrukturen i Egedal
Erhvervsstrukturen i Egedal Der er store arealer udlagt til forskellige typer af erhverv i Egedal. Der er indenfor kommuneplanperioden fra 2017 til 2022 plads til 140 hektar til erhverv og turisme, heraf
Produktionsvirksomheder i kommune- og lokalplanlægningen
Produktionsvirksomheder i kommune- og lokalplanlægningen Sophie Rex Hultquist, COWI 1 Nye bestemmelser og hensyn i planloven Lovændring til planloven trådte i kraft den 15. juni 2017 Vejledning om produktionsvirksomheder
Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring.
TILLÆG 34 Forslag Forslaget til tillæg nr. 34 for erhvervsrammen Erhvervskorridoren i Gødvad, er fremlagt i offentlig høring fra 27. marts 2013 til 22. maj 2013 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag
Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020
Forslag til Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Rammeområde 14.C3 og 14.E20 Center og erhvervsområde ved Dæmningen i Herning Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.)
Bekendtgørelse om planlægning omkring risikovirksomheder. Ny risikobekendtgørelse Erhvervsstyrelsen
Bekendtgørelse om planlægning omkring risikovirksomheder Ny risikobekendtgørelse Erhvervsstyrelsen Hvad er planlægning? Planloven regulere denfremtidige fysiske arealanvendelse i Danmark Kommunen er planmyndighed
Lokalplan nr Tillæg nr. 2 til Lokalplan nr. 381 For Esbjerg Havn Nord for Molevej
Lokalplan nr. 01-100-0006 Tillæg nr. 2 til Lokalplan nr. 381 For Esbjerg Havn Nord for Molevej J Januar 2016 Byrådet udarbejder lokalplan for at fastlægge bestemmelser om den enkelte ejendoms anvendelse
Hadsten Kommune Lokalplan nr.
Hadsten Kommune Lokalplan nr. 134 For et område til erhvervsformål ved Højvangsvej i Hadbjerg August 2001 Hadsten Kommune Vesselbjergvej 18 8370 Hadsten Tlf.: 8761 4000 Fax: 8761 4040 E-mail: [email protected]
Uddybende omkring placering af biogasanlæg Ifølge aftale med Miljøudvalget
Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 352 Offentligt Uddybende omkring placering af biogasanlæg Ifølge aftale med Miljøudvalget Vi vil gerne fastslå, at vi på ingen måde er modstandere af biogas. Vi
Rønnede Kommune. LOKALPLAN NR. 38 Kommuneplantillæg nr. 5 Erhvervsområde i Rønnede
Rønnede Kommune LOKALPLAN NR. 38 Kommuneplantillæg nr. 5 Erhvervsområde i Rønnede April 2005 â â â â â ââ â â â â â â â â â â â â â â â â â â â â â â â â â â â â â â â â â â â â â â â â â â â â â â ââ
Værebro Erhvervsområde
Værebro Erhvervsområde Værebro Erhvervsområde Attraktivt beliggende grundarealer i erhvervsområde tæt på hovedvej 6 og den fremtidige Frederikssundsmotorvej. Centralt beliggende i aksen mellem Hillerød
Fredericia kommune Rådhuset Gothersgade 20. 7000 Fredericia. Att.: Hubert Thomsen
Fredericia kommune Rådhuset Gothersgade 20 7000 Fredericia Att.: Hubert Thomsen DONG Energy Thermal Power A/S Nesa Allé 1 2820 Gentofte Danmark Tlf. +45 99 55 11 11 Fax +45 99 55 00 01 www.dongenergy.dk
NOTAT. Støjmæssigt råderum for ny erhvervshavn i Køge. 1. Baggrund
NOTAT Projekt Støjmodel for Køge Havn Kunde Køge Kommune Notat nr. 2A Dato 2014-10-16 Til Simon Leth Nielsen, Køge Kommune Fra Allan Jensen Støjmæssigt råderum for ny erhvervshavn i Køge Dato 2014-10-16
