Seminarium. Professionshøjskole pædagoguddannelsen pædagoguddannelsen

Transkript

1 Seminarium Professionshøjskole 1992-pædagoguddannelsen 2007-pædagoguddannelsen

2

3

4

5 Fælles optag af studerende fra sommeren Indflytning på Carlsbergvej 1. februar Afvikling af nuværende uddannelsesaktiviteter på de 3 oprindelige udbudssteder i løbet af Nuværende lejemål i Virum og Jægerspris opsiges og ejendommen på Frederiksværksgade 150 sælges.

6 Nybygget uddannelsesinstitution, der huser studerende på : Pædagoguddannelsen Nordsjælland Sygeplejeuddannelsen i Nordsjælland Fysioterapeutuddannelsen i Nordsjælland Afspændingspædagogudd. i Nordsjælland Efter- og videreuddannelsesaktiviteter

7

8

9 Et kvalificeringsprojekt Et moderniseringsprojekt Et rationaliseringsprojekt

10 Perspektiv på forandringer i det pædagogiske arbejde. Perspektiv på forandringer i uddannelsestænkningen. Perspektiv på den politiske styringsambition. Resultatet er en væsentlig anden pædagoguddannelse end den vi har samarbejdet om fra 1992 og indtil nu.

11 Alle studerende der har påbegyndt pædagoguddannelsen siden sommeren 2007 er på den nye uddannelse. Til og med sommeren 2010 dimitterer alle pædagoger med den gamle pædagoguddannelse. ny/gammel er ikke godt/skidt men der er grund til at hæfte sig ved forskelligheden

12 5 teorifag og 6 aktivitets- & kulturfag ændres til 3 obligatoriske fag og 1 valgt linjefag Praktikuddannelsen rummer en valgt specialisering indenfor 3 funktionsområder Børn & unge Mennesker med nedsat funktionsevne Mennesker med sociale problemer

13 Fag og faglige elementer ECTS-point Pædagogik 43 Dansk, kultur og kommunikation 28 Individ, institution og samfund 18 Linjefag 30 Praktikuddannelse 74 Specialisering 5 Specialisering/Pædagogik 10 Specialisering/Linjefag 5 Specialisering/Praktik 15 Bachelorprojekt 12 Det tværprofessionelle element 8

14 8. Uddannelsen tilrettelægges således, at dens vidensgrundlag er professions- og udviklingsbaseret samt forskningstilknyttet og således, at teoretisk og praktisk uddannelse kombineres i en vekselvirkning med stigende sværhedsgrad og kompleksitet gennem forløbet. Stk. 2. Relevante nationale og internationale forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder integreres i størst muligt omfang i uddannelsen.

15 Gennem 9 bilag til bekendtgørelsen har undervisningsministeriet deklareret pædagogens kompetencer som slutmål for den studerendes samlede uddannelsesforløb. Endvidere er der anvist konkrete indholdselementer i undervisning og praktik, som forpligter uddannelsesinstitution, praktikinstitution og studerende.

16 Faglige kompetencemål Målet er, at den færdiguddannede kan planlægge, udføre, dokumentere og evaluere pædagogiske og æstetiske processer, som fremmer mundtlig og skriftlig sprogtilegnelse og andre kommunikative færdigheder samt støtte sprogudvikling, herunder hos børn, unge og voksne med særlige behov, understøtte udviklingen af brugeres kommunikative kompetencer og udtryksformer, analysere og vurdere, hvordan kultur, litteratur og sprog anvendes i og har betydning for brugeres liv og udtryksformer og kommunikere nuanceret, præcist og forståeligt med brugere, pårørende, fagpersoner, myndigheder m.v. gennem mundtlige, skriftlige og mediebaserede formidlingsformer under hensyn til modtagerens faglige, sproglige og kulturelle baggrund. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Sproglig udvikling, herunder sprogets funktion, indhold og form samt tosprogethed, andetsprogstilegnelse og børn, unge og voksne med særlige behov. Skriftlige, mundtlige, mediebaserede og digitale kommunikations- og formidlingsformer, herunder retorik og genrer. Fortællinger, fiktions- og faktalitteratur, billedsprog, rim og remser. Kulturbegreber, herunder æstetiske og antropologiske samt kulturelle processer, kulturmøder og kulturel mangfoldighed. Kulturelle fællesskaber udtrykt gennem lege, ritualer og traditioner. Æstetiske læreprocessers dannelsesmæssige og kulturelle betydning. Forestillinger og normer af etisk, æstetisk, ideologisk og religiøs karakter.

17 Generel struktur : Uændret 1/3 af pædagoguddannelsen afvikles fortsat i praktikinstitutioner. 3. og 6. semester er lønnede praktikforløb på 26 uger med en ugentlig studie/arbejdstid på 32,5 timer

18 Mål og indholdsbeskrivelser for praktikperioderne henter sin ramme i bekendtgørelsens bilag om praktik. Opgave-, ansvars- og kompetencefordelingen mellem praktikkens 3 parter er ændret. Procedurer for praktiksamarbejdet er ændret.

19 Praktikuddannelsen bidrager til uddannelsens målsætning ved at tilvejebringe basis og ramme for professionsbaseret viden, forståelse og færdigheder som grundlag for professionel handling. Praktikuddannelsen og undervisningen på uddannelsesinstitutionen udgør to forskellige, gensidigt supplerende læringsrum, hvor vidensformer i samspil kan kvalificere den studerendes læring og videnskabelse. Udgangspunktet for den studerendes læring er deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion vedrørende samspillet mellem pædagog, institution og profession. Praktikuddannelsen udgør rammen for den studerendes praktiske øvelser og er felt for den studerendes egen undersøgelse af den pædagogiske profession og professionens brugergrupper.

20 Praktikstedsbeskrivelsen Praktikdokumentet Indeholdt i praktikdokumentet : - Læringsmål for praktikperioden

21 Praktikstedet udarbejder en praktikstedsbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1. Beskrivelse af praktikstedet, herunder formål, karakteristik af brugergruppe og arbejdsmetoder. 2. Uddannelsesplan for de tre praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8, med angivelse af relevant litteratur, specialiseringsmuligheder, organisering af praktikvejledning og af kontakt til uddannelsesinstitutionen.

22 Den studerende udarbejder forud for hver praktikperiode et praktikdokument. Dokumentet skal indeholde den studerendes begrundede forventninger og eventuelle spørgsmål til praktikstedet, den studerendes overvejelser over den kommende praktikperiode og dens sammenhæng med uddannelsen i øvrigt samt den studerendes øvrige forberedelse til den kommende praktikuddannelse, herunder notater om læsning af relevant litteratur.

23 Ved praktikperiodens begyndelse udarbejder den studerende de konkrete læringsmål for praktikperioden. Læringsmålene udarbejdes med udgangspunkt i praktikstedsbeskrivelsen, i praktikdokumentet og i bilag 7, dog tillige i bilag 8 for 6. semesters praktikperiode. Læringsmålene skal godkendes af såvel praktiksted som uddannelsesinstitution senest tre uger efter praktikperiodens begyndelse. De godkendte læringsmål danner grundlag for udtalelsen i henhold til 14, stk. 3, samt for den afsluttende praktikvurdering, jf. 22, stk. 1.

24 Praktikstedsbeskrivelse foreligger før praktikken starter. Læringsmål er udarbejdet og godkendt efter 3 ugers praktik. Praktikstedet har givet den studerende en udtalelse om, hvordan læringsmålene kan opfyldes, når 2/3 af praktikperioden er gået. Praktikstedet afgiver 3 uger før praktikperioden slutter en skriftlig begrundet indstilling til uddannelsesinstitutionen om, hvorvidt den studerendes uddannelsesmæssige udbytte af praktikperioden kan godkendes.

25 Den nye pædagoguddannelse stiller krav til professionen om at indgå i et systematisk uddannelsessamarbejde, hvor man har gjort sig egne muligheder og forventninger klart. Samtidig skal uddannelsesopgaven indskrives i den samlede virksomhed, således at der foreligger eksplicitte beskrivelser af struktur, aktør, proces og indhold. Man bestemmer altså i mindre grad selv, hvad praktikken skal handle om og må i højere grad definere sin opgave ovenpå det allerede etablerede grundlag.

26 Hvordan kan man forestille sig en samlet indsats for at styrke uddannelsesdimensionen i pædagoguddannelsens praktik? Hvad betyder det for praksisfeltet at man nu skal samarbejde om en uddannelse, som ingen af de uddannede pædagoger selv har direkte reference til? Når interessen for at tage en pædagoguddannelse i disse år er meget vigende, så handler det (nok) også om, at det pædagogiske arbejdsområde fremstår som mindre attraktivt i ansøgernes øjne hvem kan gøre noget ved det?