Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo

Transkript

1 Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Park og Natur Natur, Miljø og Trafik By og Kulturforvaltningen Odense Kommune Se også

2 Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Kæmpe-bjørneklo er invasiv og uønsket i den danske natur, fordi den med sine store blade skygger for den naturlige hjemmehørende vegetation. Når græsser og urter forsvinder, forsvinder også en stor del af de ellers almindeligt forekommende insekter og andre smådyr. Samtidig øges risikoen for jordskred ved skrænter langs vandløbene. Det øger risikoen for udvaskning af næringsstoffer til vandløbene og, kan være med til, at forringe levevildkårene for dyr og planter. Kæmpe-bjørneklo har relativt store frø. Da planten gerne vokser langs vandløb, kan den sprede sig langt omkring i det større vandløbssystem og derfra ind på vandløbsbræmmer, enge og overdrev. Og endelig kan plantens saft forårsage hudirritationer og andre gener på mennesker ved berøring. Derfor er det vigtigt at bekæmpe planten, da den ellers vil sprede sig. Odense Kommune ønsker indsatsplanen realiseret gennem dialog og samarbejde med lodsejerne. Kommunens Park & Natur-kontor kan derfor kontaktes for information om praktisk bekæmpelse se i øvrigt afsnittet Vejledning i bekæmpelsesmetoder. Lovgrundlag Indsatsplanen er udarbejdet på grundlag af bekendtgørelsen nr. 862 af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Bekendtgørelsen giver kommunalbestyrelsen mulighed for at vedtage en indsatsplan. Indsatsplanen giver mulighed for en fælles og målrettet indsats, hvor lodsejere, ligesom kommunen, nu også har pligt til at bekæmpe planten. Indsatsområde og periode Indsatsplanen gælder for hele Odense Kommune på offentlige såvel som private arealer. Odense Kommune gennemgår, registrerer og bekæmper bjørneklo på alle kommunens arealer, mens private lodsejere skal bekæmpe på egne arealer. Indsatsplanen gælder fra 1. januar 2014 til 31. december Det er muligt at revidere indsatsplanen, hvis By- og Kulturforvaltningen finder det nødvendigt. Hvem har pligten til at bekæmpe? Indsatsplanen forpligter både offentlige og private lodsejere til at bekæmpe planten i hele Odense Kommune. Pligten gælder både ejere og brugere (dvs. også lejere og forpagtere) af arealet. Vandløb fungerer i forskelligt omfang som spredningsveje for kæmpe-bjørneklo. Som et særligt fokusområde bekæmper Odense Kommune i forbindelse med vandløbsvedligeholdelsen kæmpe-bjørneklo i 2 meter bræmmen langs alle offentlige vandløb bortset fra Odense Å. Denne bekæmpelse kan dog ofte ikke stå alene, og det er i sidste ende bredejerens ansvar, at der ikke forekommer frøsættende individer. Den kommunale bekæmpelse hér kan udelukkende betragtes som en ekstra service til bredejeren. Bemærk særlige regler og begrænsninger for brug af kemiske bekæmpelsesmidler samt jordbearbejdning indenfor 2 meter bræmmer og 10 meter randzoner omkring vandløb. Tidsfrister for bekæmpelse Da hver plante kan lave frø, er det vigtigt, at alle bestande og enkeltindivider bliver bekæmpet. En enkelt overset plante kan besværliggøre den fremtidige indsats for mange andre lodsejere udover plantens ejer selv. Første bekæmpelse skal være sket inden 1. maj Anden bekæmpelse skal være sket inden 15. juni Tredje bekæmpelse skal være sket inden 15. august Den første bekæmpelse skal altså ske inden 1. maj Uanset bestandsstørrelse og valg af bekæmpelsesmetode må der ikke på noget tidspunkt forekomme planter af kæmpe-bjørneklo med frø. 2

3 Efter hver bekæmpelse bør de bekæmpede arealer tilses hver uge for at tage stilling til det næste bekæmpelsestidspunkt og - metode. Det kan være nødvendigt at tilse bekæmpede arealer for forekomster af blomstrende kæmpe-bjørneklo efter 31. august, da de bekæmpede planter sent på sommeren igen kan sætte blomst, som skal fjernes inden frøsætning. Modtager man et påbud på grund af manglende bekæmpelse, har man en frist på 14 dage til at rette op på dette. Krydsoverensstemmelse Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo er omfattet af reglerne om krydsoverensstemmelse under enkeltbetalingsordningen. Modtager en lodsejer EU-landbrugsstøtte, har kommunen pligt til at indberette manglende bekæmpelse til NaturErhvervstyrelsen jf. reglerne om krydsoverensstemmelse. Dette kan medføre nedsættelse af landbrugsstøtten. Yderligere information om dette kan indhentes i Vejledning om Krydsoverensstemmelse udgivet af NaturErhvervsstyrelsen. Kæmpe-bjørneklo med modne frø 3

4 Tilsyn og opfølgning Odense Kommune fører tilsyn med, at indsatsplanen bliver overholdt. Det betyder, at kommunen har til en hver tid adgang til arealer i indsatsområdet mod forevisning af legitimation. Det betyder også, at Odense Kommune kan påbyde den enkelte lodsejer at foretage bekæmpelsen. Ejeren/brugeren har en frist på 14 dage til at foretage bekæmpelsen fra modtagelse af påbuddet. Odense kommune kontrollerer efterfølgende, om påbuddet er efterkommet. En eventuel klage over påbuddet har ikke en opsættende virkning herpå. Det vil sige, at en klage ikke fritager klageren for at overholde påbuddet, indtil NaturErhvervstyrelsen træffer sin afgørelse. Hvis man undlader at efterkomme påbuddet om at foretage bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo, kan det medføre politianmeldelse og bødestraf. Desuden kan kommunen udføre en selvhjælpehandling, ved at de bestiller en entreprenør til at udføre arbejdet og sender regningen til ejeren/brugeren jf. NaturErhvervstyrelsens takster. Lodsejere med konstaterede forekomster af kæmpebjørneklo vil modtage indsatsplanen samt et informationsbrev, hvor kommunen gør opmærksom på bekæmpelsespligten. Hvis lodsejeren herefter ikke bekæmper kæmpebjørneklo, vil kommunen herefter meddele påbud. I disse tilfælde vil informationsbrevet sammen med indsatsplanens tidsfrister gøre det ud for såvel partshøring som varsel om påbud. Klage Ejere af arealer med bjørneklo i Odense Kommune, som modtager en afgørelse truffet på baggrund af indsatsplanen, kan klage over denne afgørelse senest 4 uger fra modtagelsen. Det er NaturErhvervstyrelsen der behandler klagen, og styrelsens afgørelse kan ikke indbringes for anden myndighed, ff. 6 i Bekendtgørelse om bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo (BEK nr. 862 af 10/09/2009). Desuden er Landbrug og Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet klageberettiget ved deres hovedorganisationer. Klagen skal indgives til: Natur, Miljø og Trafik Odense Slot, indgang M Postboks 740 Nørregade Odense C Indberetninger om fund af kæmpe-bjørneklo Ser man områder med kæmpe-bjørneklo eller enkeltindivider, er man meget velkommen til at videregive denne information til Odense Kommune på Vejledning i bekæmpelsesmetode Pas på med plantesaften! Vær opmærksom på sikkerheden ved alle former for bekæmpelse. Kæmpe-bjørneklo i god vækst indeholder store mængder saft, og denne saft indeholder en række kemiske stoffer, der i kontakt med huden og sollys giver forbrændingslignende symptomer og udslæt. I værste fald kan udslættet føre til permanent allergi og eksem. Beskyt dig altid med følgende forholdsregler: Dæk altid huden med lange handsker og kraftigt tøj, som ikke klan opsuge plantesaften, fx regntøj Pas særligt på ikke at få plantesaften i ansigtet. Foretag bekæmpelse i overskyet vejr. Det nedsætter risikoen for forbrændinger og udslæt. Brug ikke buskrydder. Det udsætter dig for tåger af giftig plantesaft. 4

5 Får du alligevel plantesaft på dig, skal du hurtigst muligt skylle området grundigt med vand. Vask efterfølgende med sæbe og beskyt huden mod direkte sol i en uge efter og brug solcreme i en måned efter. Søg evt. læge. Bemærk at solcremer, som indeholder paraaminobenxosyre, kan forværre symptomerne. Udseende og biologi Kæmpe-bjørneklo er en såkaldt skærmplante ligesom eksempelvis vild kørvel og skvalderkål. Den bliver mellem 2 og 4 meter høj, med en tyk blomsterstængel på indtil 10 cm i diameter. Blomsterskærmen kan blive over 1 meter i diameter, og planten kan have en ubehagelig og kemisk lugt. Før blomstringen kendes kæmpe-bjørneklo især på de meget store grundblade. Grundbladene er op til 1,5 m lange og fligede. Stænglen er hul og med spredte stive hår og røde pletter. Kæmpe-bjørneklo er flerårig og har en dybtgående pælerod, hvorfra den spirer om foråret. Blomstringen sker tidligst 2. år efter fremspirring, men har planten først blomstret, dør den efterfølgende. Kæmpe-bjørneklo kan kun sprede sig med frø, til gengæld sætter den op til frø pr. plante. Frøene kan være spiringsdygtige i op til 10 år, men der findes også eksempler på, at frø er spiret efter endnu længere tid i jorden. Fuldvoksen kæmpe-bjørneklo med blomsterskærm 5

6 INDSATSPLAN Det er derfor meget vigtigt, at der i bekæmpelsesperioden ikke er nogle planter, som smider frø. Strand-kvan Kæmpe-bjørneklo har forholdsvis store frø, som ikke spredes særlig langt fra planten, medmindre de får hjælp fra udefrakommende faktorer, såsom et vandløb. Da planten gerne vokser langs med vandløb, kan den sprede sig langt omkring i et større vandløbssystem og derfra ind på vandløbsbræmmer og videre ind på moser og enge. Når den vokser på disse steder, skygger den hjemmehørende og til tider fredede planter væk. Forvekslingsmuligheder Kæmpe-bjørneklo kan især i foråret forveksles med andre skærmplanter. Det gælder fx: strand-kvan, som har grønne blomster og stærkt hvælvede, næsten kugleformede storog småskærme. Blomsterne er grønne. Stænglen er glat, grøn eller grøn med mere eller mindre rød, undertiden helt purpurrød. skov-angelik: stænglen er hul og glat. Blomsterstanden er en dobbeltskærm med tydeligt hvælvede småskærme. Bliver op til 2 meter høj. Stænglen er hul og glat, dog lidt dunet for oven og ofte kraftig purpurfarvet. Blomsterne er hvide. Mørkegrønne og ikke takkede blade snarere blødt tandede. alm. bjørneklo cm høj, som har en håret stængel, hvide blomster, skærmene er op til 20 cm brede. Skov-angelik Kæmpe-bjørneklo kan dog oftest kendes på blomsterstandens meget store størrelse. Vær opmærksom på ikke at bekæmpe de planter, som kæmpe-bjørneklo kan forveksles med. En tæt vegetation af andre høje urter kan mindske fremspiringen af nye kæmpe-bjørnekloplanter. 6

7 Bekæmpelse En effektiv bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo kræver først og fremmest, at den enkelte plante forhindres i at sprede flere frø. Herefter er målet at bekæmpe den enkelte plante, så den dør. Generelt anbefales det at begynde at bekæmpe kæmpe-bjørneklo så tidligt som muligt i vækstsæsonen, uanset hvilken bekæmpelsesmetode man vælger. Planten vil normalt blomstre fra midten af juni og cirka en måned frem. Når man fjerner blomsterstanden, kan planten dog sætte panikskud med nye blomster frem til midten af september. Derfor er det meget vigtigt, at bekæmpelsen følges op i løbet af året. Bekæmpede bestande bør altid tilses efterfølgende cirka hver 2. til 4. uge for at sikre, at planten ikke sætter frø. Husk, det er lettere og billigere at udrydde den første plante end den første hektar! Valg af metode Ofte kan det betale sig at kombinere de forskellige metoder, så man skifter til fx rodstikning, når antallet af planter er faldet. Der vil også som regel være behov for at fjerne Sådan ser små, nye kæmpe-bjørneklo ud om foråret blomsterstande af enkelte planter henover sæsonen for at sikre, at der ikke kommer planter med frø. Alt afhængig af bestandstørrelsen er følgende metoder til at bekæmpe kæmpe-bjørneklo mest effektive. Rodstikning Til enkeltstående planter og bevoksninger på op til 200 individer anbefales rodstikning. Det er en effektiv og enkel måde at slå kæmpe-bjørneklo ihjel, men den er også arbejdskrævende ved større bestande. Der anvendes en skarpsleben spade, som ved større bestande bør slibes op under vejs. Bekæmpelse Inden 1. maj Bekæmpelse Inden 15. juni Bekæmpelse Inden 15. august Få planter/lille bestand 1-10 m2 Rodstikning Rodstikning Fjern blomsterstande Rodstikning Fjern Blomsterstande Mellemstor bestand m2 Slåning Slåning Fjern blomsterstande Fjern blomsterstande Stor bestand > 100 m2 Sprøjtning Maskinel slåning Jordbearbejdning Manuel slåning Maskinel slåning Jordbearbejdning Fjern blomsterstande Maskinel slåning Jordbearbejdning 7

8 Med spaden kappes bjørnekloens pælerod over i 5-10 centimeters dybde, og toppen af planten trækkes derefter helt op af jorden. På den måde skæres plantens vækstpunkt af, og resten af plantens pælerod kan ikke vokse videre. Vær opmærksom på, at opgravede rodstumper med top skal efterlades, så de ikke har kontakt med jorden, ellers kan de vokse videre. Græsning er en effektiv metode til bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Især får er gode til at spise bjørneklo, men kvæg kan også være effektive, når de først har vænnet sig til at spise planten. Ved græsning som bekæmpelsesmetode bør dyrene sættes ud på arealet tidligt på sæsonen. Der skal være en tilpas mængde dyr, hvor konkurrencen om føden er så stor, at bjørnekloen bliver spist. Dyr med mørk hud er mere resistente imod skader fra plantesaften i form af evt. forbrændingslignende symptomer end helt lyse dyr. Metoden er især god på naturarealer, fordi græsning samtidig er god naturpleje. Arealet bør gennemgås i løbet af sæsonen for at sikre, at der ikke er planter som sætter frø uden for hegnet eller i ly af tornede krat. En metode, som har vist sig at være meget effektiv til velafgrænsede bestande, er afdækning med sort plast. Manglen på lys og den høje temperatur, som opstår under plastikken, kan dræbe planterne i løbet af 1½ måned. Plastikken udlægges og fastgøres på arealet i marts/ april måned. Det er vigtigt at sørge for, at hele bestanden er dækket, og man bør desuden tilse, at plastikken ikke blæser af, eller der er planter, som skyder op igennem den. Efter at plastikken er fjernet,bør arealet tilses regelmæssigt i en periode, så eventuelle overlevende planter kan rodstikkes. Fjerne blomsterstande Fjernelse af blomsterstande også kaldet skærmkapning - foretages ved, at de blomstrende skærme skæres af for at forhindre frømodning. Kapningen af skærmene skal ske, når kæmpe-bjørnekloen er i blomst, dvs. i junijuli måned. Bestanden skal gennemgås for nye skærme med 2-3 ugers mellemrum, idet planterne som oftest sætter panik-blomster efter fjernelsen af skærmene. Det bedste tidspunkt for fjernelse af blomsterstande er, når den største skærm er begyndt at afblomstre. På dette tidspunkt har planten brugt meget af energien på blomstringen, og der vil ikke komme så mange panikskud, som hvis man fjerne skærmen tidligere. Ved fjernelsen af blomsterstande skal hele skærmen skæres af så højt oppe som mulig på stænglen, idet de ellers kan modne efter afskæring. Skærme med grønne frø kan efterlades på stedet, mens skærme med brune frø samles i sække og bortskaffes eller brændes af i en bunke, når de er tørre. Fjernelse af blomsterstande kan med fordel bruges til at udtømme frøbanken i større bjørneklo-bestande. Fjernelse af blomsterstande forhindrer de store planter i at sætte frø, samtidig med at de med deres store blade udkonkurrerer mindre bjørneklo-planter i bunden af bestanden. Efter nogle år vil tætheden af planter derfor være væsentligt reduceret. Slåning med le Slåning er en af de mindre effektive bekæmpelsesmetoder og skal gentages mange gange hen over sommeren. Bjørneklo dør ikke af slåning, men planten kan formodentlig udpines over en periode på op til 10 år, hvis bestanden slås mindst 4-5 gange årligt. Vær opmærksom på, at kæmpe-bjørneklo kan sætte frø selv i lav højde og kan være skjult i høje græsser. Hvis vi skal udrydde bestanden, er det derfor vigtigt, at du holder øje med, at der ikke kommer blomstrende planter. Slåning bør foretages manuelt med le. 8

9 Ved maskinslåning af større bestande er det vanskeligt at sikre, at ingen planter sætter frø. Desuden kan frøene spredes med slåmaskinen. Lovmæssige restriktioner for sprøjtning og jordbearbejdning Vær opmærksom på, at naturområder og områder med vedvarende græs som fx enge, overdrev og moser kan være beskyttede af lovgivningen og restriktioner på brugen af kemiske bekæmpelsesmidler, ligesom de ikke må jordbearbejdes. Du kan finde en vejledende registrering af beskyttet natur i kommunen på Park og Natur kan kontaktes ved tvivlsspørgsmål. Jordbehandling Jordbehandling og opdyrkning er effektivt i områder, hvor man kan komme til med maskiner. Jordbehandlingen foretages i april måned og gentages et par gange i løbet af sommeren, så planternes rødder ødelægges. Vær opmærksom på eventuelle lovgivningsmæssige restriktioner. Sprøjtning kan med fordel kombineres med efterfølgende rodstikning af resterende planter. Sprøjtning skal foregå i tørt og stille vejr. Hvis kemisk bekæmpelse foretages erhvervsmæssigt kræver det, at brugeren har sprøjtecertifikat eller sprøjtebevis. Mange af de steder hvor Kæmpebjørneklo skal bekæmpes er følsomme områder. Vær derfor opmærksom på forskrifterne for det aktuelle middel herunder navnlig afstandstandskrav til vandløb. Sørg også for at behandlingen ikke er til skade for evt. økologisk bedrifter i nærheden. I forhold til drikkevandsboringer anbefales det at holde god afstand og altid mindst 25 m. Vær opmærksom på andre lovgivningsmæssige restriktioner, f.eks. vedrørende beskyttet natur mv. Park og Natur Odense Kommune Kæmpe-bjørneklo Sprøjtning med kemiske bekæmpelsesmidler Kemisk bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo bør foregå ved sprøjtning med sprøjteskærm, weed-wiper eller ved påsmøring med pensel ved mindre bestande. En weed-wiper påstryger sprøjtemidlet direkte på planterne, og man undgår dermed vindtransport og at øvrig vegetation berøres. For at bekæmpelsen skal være effektiv skal sprøjtningen foregå inden grundlovsdag, dvs. fra april til maj måned, idet for sen sprøjtning har ringe effekt. Sprøjtede bestande bør efterses ca. 10 dage efter behandlingen for at tjekke, at alle planter viser tegn på nedbrydning. 9

10 10