Herning og Gjellerup Valgmenigheder

Transkript

1 Herning og Gjellerup Valgmenigheder nummer 4 December årgang

2 Hvorfor skal vi mindes vore døde? Prædiken til Allehelgens søndag. Matt. 5, Der er mindst to gode grunde til at mindes vore døde. Den første er, at de døde bringer sammenhæng i vores tilværelse. Selvom de døde rider hurtigt, er de slægtens og landets historie, som fortsat trækker spor i vore sind. Vi opdager først sporene efterhånden, som vi selv bliver ældre. Jo ældre man bliver, jo flere røster fra de døde bliver man i stand til at høre, og jo mere af den lange fortid får man sans for. Jo flere erfaringer et menneske har gjort, ikke mindst med tab og død, jo mere af slægtens og folkets fortid vil også kunne finde genklang i sindet. Jo flere erfaringer man har gjort, jo mere har man at høre med. Det kan f.eks. være grunden til, at ældre eller prøvede mennesker kan bringes til at græde ved lyden af en enkelt akkord eller to, for musikken får efterhånden så meget at spille på, så meget at kalde frem i hjertet, at en simpel treklang bliver til en hel verden. De døde bliver på denne måde en berigelse af de levende. Alene ved at være de levendes forudsætninger har de en betydning, som intet levende menneske kan give sig selv. Et individ skal have en sammenhæng at leve i og forstå sig selv ud fra. Derfor har det betydning på godt og ondt, hvem ens afdøde er. Den anden gode grund til at mindes vore døde er, at de kan kalde på vores taknemmelighed. De døde øver os i at være taknemmelige for, hvad vi får. Det skal forstås rigtigt. Det drejer sig ikke i første række om arv og andet jordisk gods, som de døde måtte efterlade i de levendes varetægt, skønt der også kan være grund til at være taknemmelig for dette. Det drejer sig om de dødes eksempel som levende, at de på vilkår, der ikke var grundlæggende anderledes end vore, var i stand til at være modige og glæde sig over livet, eller hvis de var trængte da at holde ud i trængslen. Under alle omstændigheder bragte de en historie videre til os, som nu skal være modige, glade og holde ud i trængsel. De døde skal på denne måde hjælpe de levende til netop at leve med ansigtet fremad. At se fremad og handle efter, hvad man ser, er et usikkert forehavende. Det er som at gå i en skovtykning en tåget, lysfyldt morgen. Få træer frem 2

3 kan man se noget; det meste henligger i mælkehvid usynlighed, og her skal vi vælge vej og hastighed. Det kan være svært. Derfor uddanner vi fremtidsforskere og prognostikere, vi opregner statistikker, fremholder tabeller og belønner dem, der kan omsætte tallene til sandsynlige begivenheder i fremtiden, så vi kan vælge den rigtige vej. Vi bruger mange kræfter på at fortrænge tågen. Men det er og forbliver altid uhyre usikkert, hvad der vil ske. Tågen er mægtigere end vores vilje, og fremtiden tilhører Gud. Et dødsfald, en myre på en fodsti, en finanskrise, en cyklist i november kan ændre alt, og derfor er det meget, meget sjældent, at selv den bedst uddannede fremtidsforsker eller endda den profetisk anlagte har noget kvalificeret at sige om fremtidens konkrete indhold. Fortiden derimod, de afdødes nutid, kan vi sige en hel masse om, og det forekommer os endda nødvendigt at gøre det. Det er, som om vi bliver nødt til at fortælle om de døde så langt, vi kan høre og se bagud i historien. Det ejendommelige er da, at selvom vi kan belægge vore udsagn med kilder og citater, selvom vi kan granske i arkiver og finde objektive sandheder frem, så er vi sjældent enige om, hvad disse sandheder betyder, endda heller ikke hvordan det objektive tager sig ud. Hvad er f. eks. sandheden om 11. september? Det kommer an på, hvem der fortæller den. En af dem, der mistede en slægtning f.eks., eller den historiker, som på afstand fortæller om tårnenes fald. Det er, som om sandheden om de døde ikke kan lægges fast; den trænger sig på, for hele tiden at vise sig på en ny måde. Dette forhold er et udsagn om, at vi i kraft af den historie, vi graver frem og med hjælp fra de døde, får sprog for vores egen nutid. De døde kan svare med andet end et ekko af deres fravær. Selvom nogle mennesker derfor kan drømme sig tilbage til fortiden eller måske prøver at efterligne den og finde konkrete handlingsanvisninger på, hvad man skal gøre (hvad man imidlertid ikke kan), så er historien en 3

4 afgørende drivkraft i enhver nutid, og den kan legitimere, hvad vi gør. Man har altid gjort sådan og sådan, siger vi, og henviser til fortiden for at kunne pejle det normale i en urolig tid; eller vi leder efter idealer og helte at spejle os i. Et øjebliks eftertanke er tilstrækkelig til at omfatte dette forhold med taknemmelighed. Når de gamle og de døde fandt vej gennem de mælkehvide tåger, så kan vi også. Når de gamle havde mod og fandt deres glæde ved det, kan vi også. Vi skylder blot deres mod og glæde en smule taknemmelighed. At et menneskes og et folks historie på denne måde er meget vigtig og ligesom opslemmer betydning i det enkelte individ, for at give nutiden fylde, er Jesus fuldstændig klar over, da han siger til folkeskaren, at de er jordens salt og verdens lys. Ordene er en del af Jesu Bjergprædiken, hvor man også kan høre ham sige: I har hørt, at de gamle har sagt,...men jeg siger jer Han påkalder fortiden direkte i dette tilfælde som en modsætning til nutiden. Han gør fortiden bevidst, så at han selv kan sige noget andet og nyt på den baggrund. Ikke for at forkaste fortiden, men fordi han ikke kan få sagt og gjort, hvad han skal, uden at forudsætningerne er på det rene. Han begynder med, at de døde har noget at sige, idet han har noget nyt at føje til. At fortælle folk, at de er jordens salt og verdens lys, var at give dem ny betydning. Det må have undret hans tilhørere, folk som de var flest, og som ikke var vant til at få tildelt betydning. Jesu ærinde er at give dem en ny og større fremtid, som skal vokse uf af hans ord og gerning, og som er komplet ubegribelig uden det jødiske folks historie. Jesus fra Nazareth er den mand, Kristus, som skulle vise menneskene Guds vilje i den renest mulige form på jorden, og som også skulle gøre mennesker til bærere af denne vilje. Derfor er de salt og lys. Kristus er selv salt og lys, men hvad han gør og siger, vil omskabe hans tilhørere i hans billede. Ikke i dag nødvendigvis, men en dag. Det begynder i dag, ja det er for vores vedkommende allerede begyndt for længst, da Jesus første gang fortalte folket, at de var salt og lys. Vi er allerede salt og lys og altså på rette vej. Det kan måske forekomme en og anden at være for stor en byrde at skulle bære: At være salt og lys. Da skal vi betænke, at vi ikke er det i kraft af os selv og vores egen indsats, men fordi vi selv bliver belyst, nemlig af Jesu Kristi historie. Vi er salt, fordi vores egen historie får tilført salt af hans historie. Deri har vi et vigtigt fællesskab med de døde, som gik forud for os. De var salt og lys på samme måde, som vi er det, selvom de sandsynligvis havde brug for at høre og se noget andet i Jesu Kristi historie, end vi har. Idet disse ord har lydt til mange generationer op gennem vores histo- 4

5 rie, og selvom vi har haft brug for at høre noget forskelligt i dem, så har vi alle dog haft brug for dem. Vi kan ikke af os selv være salt og lys. Verden har brug for salt og lys. Saltet er et middel til at undgå, at kødet går i fordærv, lyset et middel til at fortrænge mørket. Uden salt og lys går vores liv i fordærv, og mørket vil brede sig. Lyset skal skinne på noget, ikke på sig selv, og saltet skal salte noget, som ikke selv er salt. Det er den funktion Jesu ord og gerning skal have. Hvor historien om Jesus fra Nazareth, som er Kristus, høres og breder sig, vil det uundgåeligt også blive klart, hvor mørket er, og hvor der mangler salt. Samtidig med, at Kristus spreder sit lys, vil det komme frem, hvor verden trænger til at blive sagt imod, hvor mørket forsøger at få bugt med lyset, eller nogle vil kaste velmenende vand på saltet, så det opløses. I forhold til vore døde betyder det for os i dag, at vi skal modsige en udbredt forestilling: At de døde kan glemmes, at de ingen betydning har, og at de ikke skulle være hos Gud. Lyset fra Jesu Kristi historie, som kastes på vores historie, og saltet ikke mindre omfatter de dødes opstandelse. Det vil sige, at de døde er hos Gud, uden at vi kan sige ret meget mere om det. At sige, at de døde er hos Gud, er igen og igen udsat for latterliggørelse og forsøges med jævne mellemrum udrenset af den kristne tro. Latterliggørelsen er uden den store betydning og først og fremmest udtryk for, at kristendommen altid har haft betydelige, men sjældent særligt vittige modstandere. Værre er det, hvis de kristne menigheder selv begynder at slå øjnene ned, når de dødes opstandelse nævnes. Selvom vi ikke ved, hvad det er, selvom vi ærligt må spørge os selv, hvad der dog kan menes med de dødes opstandelse, selvom vi har svært ved at gøre os forestillinger om Himmeriget som noget ganske andet, end det vi kender, så er det afgørende, at vi lader tvivlen komme os selv til gode. Jesu historie som Kristus ender med hans opstandelse fra de døde, og at han derefter overgiver sin ånd til sine disciple, hvormed åbenbaringen af Guds vilje kan fortsætte uden at blive standset af vore, menneskelige begrænsninger. Det skal vore døde hjælpe os til at holde fast i. Kan vi have svært ved at forstille os Himmeriget eller de dødes opstandelse som en konkret begivenhed, så går det straks bedre med at forestille sig, at de døde, som vi elskede og stadig savner, er hos Gud, hvor der er godt at være. Denne forestilling er nemmere at hengive sig til, fordi den er vokset ud af levet liv og dertil båret af en kærlighed og en taknemmelighed, som hører til skabelsens inderste 5

6 væsen. Det har Kristus lært os. Vore konkrete forestillinger om, at og hvordan de døde er hos Gud, næres af den kærlighed, vi havde til dem, da de levede. Kristus støtter os heri med sin historie, som siger, at netop kærligheden vil lede os til Gud, hvor de døde er; også det har han selv lært os. Amen. Tale ved altergangen Nadveren skal lære os at mindes de døde som en kærlighedens gerning. Det kommer fra Kristus selv, da han i dødens stund lærte sine disciple, at den kærlighed, han nærede til dem, og som snart ville blive fortid, skulle disciplene snart lære at se som en ny fremtid. Den nye fremtid tilhørte på denne måde deres herre, Kristus. Således skal det fortsat være. Fremtiden tilhører Kristus, som vil lære os at mindes vore døde til glæde og opbyggelse for de levende. Vores kærlighed skal omfatte levende og døde, således lever Kristus i os i dag, i morgen, hver dag. Amen. Herning Valgmenighed Døde regnet fra allehelgens dag 2007 til Jens Peter Nørgaard Grethe Birgit Kirk Amstrup Børge Ottosen Hilda Kristensen Else Birgit Woge Josiassen Ingrid Valther Kølkjær Erik Holt Bertelsen Tage Ravn Nielsen Olga Marie Kirstine Højme Gunnar Egon Madsen Grethe Harsløf Johannes Haunstrup Søby Ellen Sofie Ørum Schmidt GjellerupValgmenighed Døde regnet fra allehelgens dag 2007 til Rikard Nørtoft Inge Nina Petersen Ravn Grethe Hansen Nelly Vestergaard Inga Olesen Grethe Egelund Lambæk Eva Povlsen 6

7 Høstgudstjeneste og afsked med Erik Bruun»Kære Erik Bruun. Vi vil gerne fra Herning og Gjellerup Valgmenigheder sige dig en varm tak for et godt samarbejde gennem de seneste otte år. Det har været en fornøjelse, og du er kommet i solskin, regn og blæst og sågar også, når sneen lå tykt, og vi tvivlede på, om du kunne nå frem helt ude fra Velling. Det lykkedes, og din sans for humor skinnede igennem også i disse situationer«. Sådan lød de indledende ord i afskedstalen, Karen Marie Holm holdt på vegne af Herning og Gjellerup Valgmenigheder for Erik Bruun, som efter eget ønske nu har valgt at lade sig pensionere som afløser for Morten Kvist. Netop Erik Bruuns afsked var anledningen til, at høstgudstjenesten i år blev afholdt som en fællesgudstjeneste for vore to valgmenigheder. Herning Valgmenighedskirke dannede rammen om den fælles høstgudstjeneste, som på smukkeste vis blev akkompagneret af Midtvest Pigekor under ledelse af Dorte Bille. Pyntningen af kirkerummet havde sjette klasse på Herning Friskole forestået på fornemmeste vis. Efter høstgudstjenesten fulgte et veldækket frokostbord på Herning Friskole, hvor der var indbudt til kirkefrokost og afsked med Erik Bruun. Udover talen, Karen Marie Holm holdt på de to bestyrelsers vegne, benyttede flere lejligheden til at sige Erik Bruun tak for sit virke som præsteafløser. Bl.a. konstaterede Morten Kvist i sin tale, at Erik Bruun efter et mangeårigt virke som sognepræst tilmed i kraft at sit virke som afløser i Herning og Gjellerup Valgmenigheder nåede at blive valgmenighedspræst. Morten Kvist afsluttede sin tale med at rette en varm tak for den velvillighed, han altid havde mødt hos Erik Bruun, når han af den ene eller anden årsag havde brug for at blive afløst. I tilfælde af, at Erik Bruun har været forhindret i at afløse præsten i forbindelse med ferier og fridage, har bl.a. Niels Jørgen Jensen, Husby og Karen Marie Ravn, Kjellerup afløst. I perioden siden Erik Bruuns afsked har bl.a. Niels Jørgen Jensen og Jannik Bojsen- Møller, Holstebro, varetaget de kirkelige handlinger i forbindelse med Morten Kvists fridage. Kim Overgaard 7

8 Åbent hus i præstegården Mandag d. 10. november blev der afholdt åbent hus i præsteboligen, så alle havde mulighed for at se, hvordan renoveringen tager sig ud. Huset er færdigt, smukt og meget velindrettet til vore dages familie. 8

9 Artikelserie I 2009 vil vi i kirkebladet bringe en række mindre artikler eller interwiews med den fælles overskrift»hvorfor er jeg medlem af en valgmenighed?«spørgsmålet stilles af og til blandt folk og det har vist sig at være et godt udgangspunkt for en god diskussion. Det er både oplysende og velegnet til en vis selvransagelse. Redaktionen vil gerne bidrage til denne diskussion. MK Kalender: Onsdag d. 3. december kl :»I denne søde juletid «Koncert med med MidtVest Juniorkor og MidtVestPigekor, som forkorter ventetiden frem mod Jul med dejlige advents- og julesange og -salmer. Programmet vil indeholde advents- og julemusik fra mange tidsaldre og Vigtigt - Vigtigt Medlemsbidrag, der er indbetalt inden , vil blive indberettet til Skat som fradragsberettiget i henh. til Ligningslovens 8a og 12 stk.3. Hvis beløbet ikke ønskes indberettet, kontaktes for Gjellerup: Birgitte Götze tlf for Herning: Lis Haubjerg tlf lande. Korene vil synge hver for sig og sammen. Kristian Marius Andersen vil akkompagnere korene på orgel og klaver, ligesom han vil improvisere over kendte advents- og juletemaer. Publikum bliver også involveret på forskellig måde i koncerten. Korene ledes af Helene Eiler Ernst og Dorte Bille. Der tages entre til koncerten 50 for voksne 10 kr. for alle under 16 år. Søndag d. 7. december kl : Familiegudstjeneste i Herning Valgmenighedskirke, særlig anlagt for børn 9

10 til op til 2. klasse. Gudstjenesten vil være kort, så børn og forældre kan få en ubesværet fortrolighed med vores kirke og kristendommen. Herning Friskoles kor medvirker under ledelse af Karen Bunk. Alle er velkomne. Tirsdag d. 9. december kl : Jesper Lundgaard synger sammen med to pianister julen ind i Herning Valgmenighedskirke. En hyggelig og intim koncert, hvor vi skal høre julens kendte sange og salmer såvel danske som udenlandske. Billetter kan købes hos boghandler Arnold Busck. Pris 175,-kr Koncert med KølkærKoret i Hammerum Valgmenighedskirke søndag d. 14. december. kl. 16. Adventstoner og julekor vil fylde kirkerummet i Hammerum Valgmenighedskirke denne adventssøndag, når KølkærKoret holder julekoncert. Programmet består mest af kendte salmer og sange, der vil fylde sindene med glæde og forventning. KølkærKoret synger kun på dansk. Naturligvis får alle lejlighed til at synge med på fællessalmer. Til slut vil kor, orkester, orgel og menighed sammen istemme:»dejlig er jorden«. Så skulle julen være sunget ind med maner! Entré; 40 kr. Adventshygge mandag d. 15. december kl på Hammerum Efterskole. Ligesom sidste år holder vi et eftermiddagsmøde for begge vore menigheder, hvor vi vil tage ordet advent for pålydende. Det betyder komme og er en betegnelse for den stille, voksende forventning til højtiden på trods af mørket. Vi skal synge, høre en historie eller to og drikke kaffe. NB! Der vil blive samkørsel til arrangementet, så mød op på Herning Friskole kl Eftermiddagen arrangeres af Karen Marie Holm, Hans Jørn Hansen, Lis Haubjerg og Morten Kvist. Alle er velkomne. Hellig Tre Kongers arrangement tirsdag d. 6. januar kl i Gjellerup Valgmenighedskirke: Vi begynder med gudstjeneste i kirken. Derefter er der samvær på 10

11 efterskolen. Eventuelle søskende til konfirmander, børn og voksne fra begge menigheder er velkomne. etiske overvejelser i forbindelse med aktiv dødshjælp. Fælles konfirmanddag for valgmenighederne i Viborg Stift lørdag d. 21. februar I samarbejde med andre valgmenigheder i Viborg Stift og Etisk Råd arrangeres en dag med debat og opgaver om vanskelige etiske dilemmaer. Flere oplysninger sidenhen. Onsdag d. 28. januar 2009 kl på Herning Friskole: Et Hospice:»Et sted hvor patienten kan kaste anker når livet nærmer sig sin afslutning.«. Vintermøde i dagene februar på Herning Friskole: Torsdag d. 19. februar kl.19.30: Foredrag v/feltpræst Thomas Østergaard Aallmann, Thurø. Fredag d. 20. februar kl : Foredrag v/ forfatter Bente Hansen, København. Lørdag d. 21. februar: Teatret Kimbri opfører Marias Æbler i Herning Valgmenighedskirke. Hospicechef Herdis Hansen kommer og fortæller om Ankerfjord Hospice og om hospicetanken. Foredraget kan ses i en forlængelse af efterårets fællesmøde med tidl. formand for Etisk Råd Ole Hartling, hvor han bl.a. kom ind på de mange 11

12 En kirkeforestilling inspireret af Maria Magdalenes liv og levned. Læs mere på Søndag d. 22. februar: Gudstjeneste v/ Morten Kvist. Foredrag v/ sognepræst Kathrine Lilleør, Slagslunde. Vintermødet afsluttes med en koncert. Kirkefrokost i Hammerum søndag d. 1. marts 2009 Kirkelørdag i Hammerum lørdag d. 28. marts 2009 kl Generalforsamlinger Gjellerup Valgmenighed tirsdag d. 10. marts kl på Hammerumhus. Herning Valgmenighed torsdag d. 12. marts kl på Herning Friskole. 12

13 Sang, fortælling og leg i Hammerum Mennesket lever ikke af brød alene, var overskriften for den fortælling, Morten Kvist fortalte børn og voksne i Hammerum Valgmenighedskirke lørdag d. 25. oktober, hvor Gjellerup Valgmenighed havde inviteret til Kirkelørdag. Fortællingen denne oktoberlørdag koncentrerede sig om Jesus, tømrersønnen fra Nazareth, der som bekendt viste sig at være andet og mere end en almindelig tømrersøn! Efter fortælling og sang i kirken fulgte programmets anden del på Hammerumhus, hvor der ventede kaffe, saftevand og kage. Således udrustet med saftevand og kage var børnene godt rustede til de fælles sanglege, som fulgte frem til kl , hvor formiddagen afsluttedes. Hen ved 40 børn og voksne tog del i efterårets Kirkelørdag og lagde således grunden til en humørfyldt formiddag. En formiddag, som følges op i foråret 2009, hvor den næste Kirkelørdag løber af stabelen. Kim Overgaard 13

14 Herning Kirkehøjskoles forårsprogram 2009 Kirkehøjskolen vil i foråret gå videre med afsøgningen af hvordan livet ser ud i andre verdensdele i mødet med kristendommen. Program 10. januar 2009 Fredens Kirke: Karsten Fledelius: Den russisk ortodokse kirke og dens betydning i dag. 7. februar 2009 Sct. Johannes Kirke: Jakob Skovgaard Petersen: Forholdet mellem kristne og muslimer i den arabiske verden. 7. marts 2009 Herning Friskole: Simon Gjerø: Kaldet til Kina. 4. april 2009 Gullestrup Kirke: Eva Nordentoft: Moder Theresa, troens mørke, troens lys, arbejdet med de fattigste af de fattigste. Tidspunktet for arrangementerne er Program vil blive lagt i kirken. Oplysninger: Kursusleder Ragnhild Ibsen, tlf Koncert i Herning Valgmenighedskirke med Thisted Drengekor Den 25. marts 2009 kl Thisted kirkes drenge-mandskor kunne i 2007 fejre sit 25 års jubilæum, det blev stiftet i 1982 og består i øjeblikket af ca. 45 drenge og mænd i alderen 9 til 53 år, hvoraf ca. 35 af drengene synger med i koncertkoret. Resten af drengene oplæres i korets korskole. Dirigent er organist og kantor ved Thisted kirke Preben Nørgaard Christensen, Thisted. 14 Thisted kirkes drenge-mandskor, februar 2008

15 Kirkekørsel: Medlemmer af Herning og Gjellerup Valgmenigheder med behov for kørsel til valgmenighedens gudstjenester kan gøre følgende: Ring til Herning Taxa, , senest 2 timer før gudstjenesten. Angiv ved bestilling udtrykkeligt, at det drejer sig om kørsel til Herning eller Gjellerup Valgmenighedskirker. Hvis ikke andet aftales, afhenter Taxa ved kirken en time efter gudstjenestens begyndelse. En egenbetaling på kr. 15 lægges i våbenhuset ved ankomst til kirken. NB! Vær opmærksom på, at der også kan benyttes kirkebil til de gudstjenester, der er fælles for Herning og Gjellerup. Besøg af præsten på sygehus eller i hjemmet kan altid finde sted, blot man er venlig at anmode derom, så aftale kan træffes. Redaktion Morten Kvist (ansh.) hgv@post.tele.dk Birgit Astorp birgit.astorp@gmail.com Karen Marie Holm karenmarie@holm.mail.dk Laura Jepsen skllj@herning.dk Kim Overgaard kimovergaard@yahoo.dk Valgmenighedernes personkreds Valgmenighedernes præst Morten Kvist, Nr. Allé Herning Valgmenigheds bestyrelse Birgit Astorp (formand), Overgade Laura Jepsen (næstformand), Webersvej 20, Herning Niels Andersen (kasserer), Helstrupvej 58, Snejbjerg Jørgen Fisker (sekretær), Gudenåvej Niels Christian Overgaard (kirkeværge og tilsyn med præstebolig), Haunstrupvej 4, Skibbild, 7480 Vildbjerg Herning Valgmenighedskirke, H.C. Ørstedsvej, Herning Gjellerup Valgmenigheds bestyrelse Karen Marie Holm (formand), Søndermarken 6, Hammerum Kim Overgaard (næstformand og kirkeværge), Hjejlevej 61, 2. th, 8600 Silkeborg Jørgen Lynggaard Pedersen (kasserer), Østerallé 26, Herning Eva Skovhuus (sekretær), Ravnsbjergvej 4, Gjellerup Ole B. Hansen, Sønderkær 50, Gjellerup Gjellerup Valgmenighedskirke, Hammerum Hovedgade 19, Hammerum Ansatte Organist: Elena Mogensen, Gormsvej 25, Herning Kirkesangere: Ole Dusgaard, Koopmannsstræde 30, 8600 Silkeborg Poul Ross-Hansen, Sortbærvej 18, Kølkær Birgitte Götze, Østergade 57, 7430 Ikast Sekretærhjælp: Birgitte Christensen, Norgesvej 5, Rengøring: Henning Jensen, Enggårdvej 1E, Snejbjerg Køkkenhjælp: Inga og Jens Fløe, Snejbjergvej Kirketjener og graver (i Hammerum): Nancy Hansen, Egevænget 2, Hammerum, (telefontid 8-14 på hverdage) Kirketjener: Bjarne Kolind Jensen, Børglumvej 3, 1.th, Herning Havemand: Carl Agesen, Korsørvej 34, Herning Forretningsførerere: (Herning) Lis Haubjerg, Toustrupvej 18, Snejbjerg, (Gjellerup) Birgitte Götze, Østergade 57, 7430 Ikast Hvor intet andet er noteret, er postadressen 7400 Herning. 15

16 Afsender: Herning og Gjellerup Valgmenigheder, Toustrupvej 18, Snejbjerg, 7400 Herning, ID-nr Gudstjenester Herning: Hammerum: 7. dec. kl og 16.00, se kalender kl dec. kl (jf. H.U.F.H., se kirkeblad nr. 3) 14. dec. kl kl dec. kl kl JULEN: Juleaften kl kl Juledag kl kl juledag Fælles med Hammerum kl dec. Ingen Ingen Nytårsdag kl Fælles med Herning 4. jan. Ingen Ingen 6. jan. Fælles helligtrekongers aften kl i Hammerum, se kalender 11. jan. kl kl jan. kl kl jan. kl kl feb. kl kl feb. kl kl feb. kl kl feb. kl Vintermøde, se kalender. Fælles m. Herning 1. mar. kl kl mar. kl kl mar. kl kl mar. kl kl NB! Bemærk ændrede gudstjenestetider på grund af vintermørket. Se endvidere: