Finansiering B Hhx Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Finansiering B Hhx Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010"

Transkript

1 Finansiering B Hhx Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser, herunder læreplanerne. Denne Vejledning/Råd og vink indeholder forklarende kommentarer til nogle af disse bestemmelser, men indfører ikke nye bindende krav. Desuden gives eksempler på god praksis samt anbefalinger og inspiration, og den udgør dermed et af ministeriets bidrag til faglig og pædagogisk fornyelse. Citater fra læreplanen er anført i kursiv. 1. Identitet og formål Identitet Formål Faglige mål og fagligt indhold Faglige mål Kernestof Supplerende stof Tilrettelæggelse Didaktiske principper Arbejdsformer It Samspil med andre fag Evaluering Løbende evaluering Prøveformer Bedømmelseskriterier Vejledning / Råd og vink Hhx-bekendtgørelsen 2010 Finansiering B

2 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Den økonomiske videnskab kan opdeles i to hovedgrene, mikroøkonomi og makroøkonomi. Mikroøkonomien er den del af den økonomiske videnskab, der beskæftiger sig med forbrugerne, virksomhederne, investorerne og andre agenters økonomiske adfærd. Makroøkonomien beskæftiger sig med fænomener for den samlede økonomi, f.eks. udviklinger i den samlede vækst i den nationale og internationale produktion, inflationen og i arbejdsløsheden. Videnskabsområdet finansiering er rammen for en række forskningsområder af makroøkonomisk og mikroøkonomisk karakter. Det drejer sig om forskning omkring de finansielle markeder, som ofte opdeles i kreditmarkederne og aktiemarkederne, samt forskning omkring virksomhedens kapitalfremskaffelse og finansielle investeringer. Problemstillingerne omkring de finansielle markeder knytter sig til deres formål: At formidle likviditet mellem økonomiske enheder med et likviditetsoverskud og enheder med et likviditetsunderskud. De finansielle institutioner har en vigtig rolle i denne formidling, specielt i forhold til virksomhederne. Virksomhederne revurderer løbende deres kapitalfremskaffelse og finansielle investeringer af hensyn til deres økonomiske stilling på kort og langt sigt. Fagets identitet er beskrevet i læreplanen som følger: Finansiering er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden om finansielle institutioner og finansielle markeder samt viden om virksomhedernes og husholdningernes kapitalfremskaffelse og kapitalanvendelse. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for at fremskaffe og anvende kapital bedst muligt under hensyn til den prisdannelse, der finder sted på de internationale finansielle markeder. Det gymnasiale fag finansiering beskæftiger sig således med de finansielle problemstillinger set fra en virksomheds og husholdnings synsvinkel. De finansielle institutioner og markeder studeres, fordi udviklingerne her sætter rammer for virksomhedernes og husningernes handlemuligheder. 1.2 Formål Fagets formål er beskrevet i læreplanen som følger: Gennem undervisningen i finansiering B skal eleverne udvikle evnen til at forholde sig reflekterende til virksomhedernes og husholdningernes finansielle situation og muligheder på det internationale finansielle marked. Eleverne skal udvikle evnen til selvstændigt at identificere og arbejde med finansielle problemstillinger gennem anvendelse af finansielle teorier i en virkelighedsnær og international kontekst. Fagets dannelsesperspektiv understreges af arbejdet med en række modeller og teorier, som giver eleverne mulighed for at forholde sig kritisk reflekterende over eget forhold til medmennesker, virksomhedens handlemuligheder og samfund. Vejledning / Råd og vink Hhx-bekendtgørelsen 2010 Virksomhedsøkonomi B 2

3 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Fagets mål og faglige indhold kan beskrives med overskrifterne: Nationale og internationale finansielle institutioner og virksomheder, internationale finansielle markeder og prisdannelse på finansielle produkter, virksomhedens balancestruktur, virksomhedens finansielle dispositioner, virksomhedens kapitalomkostninger, virksomhedens kapitalfremskaffelse og husholdningernes indkomstformer og indkomstanvendelser. Nationale og internationale finansielle institutioner og virksomheder Målet er, at eleverne skal kunne redegøre for nationale og internationale finansielle institutioner og virksomheder. Det betyder, at eleverne skal kunne karakterisere og forklare Europæiske Centralbank Verdensbanken, Den Internationale valutafond, Nationalbankens, pengeinstitutternes og realkreditinstitutionernes virksomhed og funktioner. Endvidere skal eleverne kunne karakterisere og forklare de finansielle institutioners og virksomheders produkter og de afledte betalingsstrømme. Internationale finansielle markeder og prisdannelse på finansielle produkter Målet er, at eleverne skal kunne anvende viden om internationale finansielle markeder til at diskutere prisdannelsen på finansielle produkter. Eleverne skal kunne argumentere for forskellige forventninger til prisdannelsen på finansielle produkter. Det kræver viden om de økonomiske og politiske forhold, der påvirker de finansielle markeder, såvel nationalt som internationalt. Endvidere kræver det viden om teorier, der beskriver prisdannelsen på finansielle produkter. Problemstillinger omkring prisdannelsen på børsnoterede aktier, realkreditobligationer og rentedannelsen på det korte pengemarked kan være rammerne for elevernes diskussioner. Virksomhedens balancestruktur Målet er, at eleverne skal kunne analysere og vurdere en virksomheds balancestruktur. Eleverne skal kunne analysere og vurdere strukturen for en virksomheds kapitalanvendelse og kapitalfremskaffelse. Det forudsætter viden om modeller til beskrivelse af den vertikale og den horisontale balancestruktur samt teoretisk viden om de vertikale og horisontale balanceregler. Problemstillinger omkring forrentningshensyn i sammenhæng med virksomhedens soliditet kan være rammerne for arbejdet med den vertikale balancestruktur. Problemstillinger omkring likviditetshensynet over for forrentningshensynet kan være ramme for arbejdet med den horisontale balancestruktur. Virksomhedens finansielle dispositioner Målet er, at eleverne skal kunne anvende viden om finansielle investeringsprodukter og porteføljeteori til at diskutere og vurdere virksomhedens finansielle dispositioner. Vejledning / Råd og vink Hhx-bekendtgørelsen 2010 Virksomhedsøkonomi B 3

4 Eleverne skal kunne argumentere for alternative finansielle investeringer. Det kræver viden om beslutningsparametre ved valg af investering. Endvidere kræver det viden om teorier, der beskriver sammenhænge mellem afkast og risici, herunder porteføljestrategi. Problemstillinger omkring kursdannelse på børsnoterede aktier, realkreditobligationer og rentedannelsen på det korte pengemarked kan være rammerne for elevernes diskussioner og vurderinger. Virksomhedens kapitalomkostninger Målet er, at eleverne skal kunne analysere og vurdere virksomhedens kapitalomkostninger. Eleven skal kunne analysere og vurdere information om virksomhedens omkostninger til fremmedkapital og egenkapital. Det forudsætter viden om udbytte og andre kapitalomkostninger ved tilførsel af egenkapital. Ligeledes forudsætter det teoretisk viden om kapitalomkostninger ved tilførsel af fremmedkapital, herunder modeller til beregning af kapitalomkostningerne. Rammerne for arbejdet med kapitalomkostninger ved tilførsel af egenkapital kan være en aktieemission. Rammerne for arbejdet med tilførsel af fremmedkapital kan være en driftskredit, et finanslån og en leasingkontrakt. Ved beregning af kapitalomkostninger kan der ses bort fra skattemæssige problemstillinger. Virksomhedens kapitalfremskaffelse Målet er, at eleverne skal kunne anvende viden om finansiering med egenkapital og fremmedkapital til at diskutere og vurdere virksomhedens kapitalfremskaffelse. Eleverne skal kunne argumentere for alternative muligheder for kapitalfremskaffelse. Det kræver teoretisk viden om vurdering af finansiering med egenkapital og fremmedkapital. I vurderingen kan indgå faktorer som kapitalomkostninger, likviditetshensyn, forskellen mellem ejendomsret og fordringer og finansieringsvalgets påvirkning af balancestrukturen. Rammerne for arbejdet kan være problemstillinger ved valg mellem finansiering med egenkapital og fremmedkapital samt problemstillinger ved valg mellem alternative muligheder for finansiering ved fremmedkapital. Husholdningernes indkomstformer og anvendelser Målet er, at eleverne skal kunne anvende viden om husholdningernes indkomstformer og indkomstanvendelser til at diskutere og vurdere en husholdnings finansieringsbehov og muligheder. Redegøre for de forskellige indkomstformer, og de anvendelsesmuligheder husholdningerne kan møde gennem livets faser, herunder skatteforhold og offentlige ydelser, pensions og opsparingsordninger, låneformer og forsikring. Endvidere skal eleverne kunne opstille et budget for en husholdning som grundlag for en diskussion og vurdering af en husholdnings finansieringsbehov og eventuelle anvendelse af fri midler. Vejledning / Råd og vink Hhx-bekendtgørelsen 2010 Virksomhedsøkonomi B 4

5 2.2. Kernestof Fagets kernestof omfatter ifølge læreplanen følgende: Nationale og internationale finansielle institutioner og virksomheder, finansielle markeder, finansielle investeringer, virksomhedens balancestruktur, finansiering med egenkapital, finansiering med fremmedkapital, indkomstformer, indkomstanvendelser og finansieringsbehov. Kernestoffet er nærmere afgrænset i nedenstående tabel: Mål Kernestof Emner Eleverne skal kunne redegøre for nationale og internationale finansielle institutioner og virksomheder. nationale og internationale finansielle institutioner og virksomheder - de nationale og internationale finansielle institutioner og virksomheders funktioner - finansielle produkter - nationale og internationale betalingsstrømme - Eleverne skal kunne anvende viden om internationale finansielle markeder til at diskutere prisdannelsen på finansielle produkter. finansielle markeder - aktiemarkedet - obligationsmarkedet - pengemarkedet - prisdannelse Eleverne skal kunne anvende viden om finansielle investeringsprodukter og porteføljeteori til at diskutere og vurdere virksomhedens finansielle dispositioner. finansielle investeringer - porteføljeteori valg af finansiel investering Eleverne skal kunne analysere og vurdere en virksomheds balancestruktur. virksomhedens balancestruktur - virksomhedens kapitalanvendelse - virksomhedens kapitalfremskaffelse - forrentningshensyn - likviditetshensyn - soliditetshensyn Vejledning / Råd og vink Hhx-bekendtgørelsen 2010 Virksomhedsøkonomi B 5

6 Eleverne skal kunne analysere og vurdere virksomhedens kapitalomkostninger. finansiering med egenkapital og fremmedkapital - kapitalomkostninger ved egenfinansiering - kapitalomkostninger ved finansiering med fremmedkapital Eleverne skal kunne anvende viden om finansiering med egenkapital og fremmedkapital til at diskutere og vurdere virksomhedens kapitalfremskaffelse. Eleverne skal kunne anvende viden om husholdningernes indkomstformer og indkomstanvendelser til at diskutere og vurdere en husholdnings finansieringsbehov og muligheder finansiering med egenkapital og fremmedkapital Indkomstformer, indkomstanvendelser og finansieringsbehov - valg af finansiering - indkomstformer i alle livsløbets faser herunder sociale ydelser og pensionsformer - indkomstanvendelser og finansieringsbehov 2.3 Supplerende stof Det supplerende stof er beskrevet i læreplanen som følger: Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof er aktuelt finansielt stof, der perspektiverer og uddyber de faglige mål omkring kapitalfremskaffelse og kapitalanvendelse. Det supplerende stof skal udvælges, således at det sammen med kernestoffet medvirker til opfyldelsen af de faglige mål. Stoffet skal perspektivere og uddybe kernestoffet og udvide elevernes horisont på området. Supplerende stof defineres i faget finansiering B ved enten at tilføre nye genstandsfelter til eksisterende stof eller ved at tilføre nye problemstillinger til eksisterende stof. Supplerende stof kan således tilføres undervisningen ved at anvende nyhedsstof eller baggrundsstof i sammenhæng med en behandling af givne emner i undervisningen. I finansiering vil det specielt være relevant, at anvende nyhedsstof i forbindelse med begivenheder, der har sit udspring i konkrete virksomheder inden for stof vedrørende virksomhedens kapitalfremskaffelse og kapitalanvendelse. Anvendelsen af nyhedsstof, som materiale for en dialog med eleverne, giver gode muligheder for, at eleverne opnår færdigheder i at strukturere og formidle fagligt stof samt i at formulere faglig argumentation. Endvidere viser erfaringerne, at anvendelsen af fagets stof på autentiske problemstillinger virker motiverende og inspirerende for elevernes arbejde med faget. Vejledning / Råd og vink Hhx-bekendtgørelsen 2010 Virksomhedsøkonomi B 6

7 3. Tilrettelæggelse 3.1 Didaktiske principper De didaktiske principper for faget er i læreplanen beskrevet som følger: I finansiering arbejdes med aktuelle og virkelighedsnære problemstillinger, idet konkrete finansielle problemstillinger analyseres ud fra en helhedsorienteret synsvinkel. Finansiel teori inddrages for at skabe struktur og forståelse. Et induktivt og casebaseret undervisningsprincip har en central plads i tilrettelæggelsen af undervisningen. Gennem den induktive og casebaserede undervisning fremmes elevernes evne til at strukturere og formulere et fagligt ræsonnement. Undervisning ud fra et induktiv og case-baseret undervisningsprincip karakteriseres ved, at være tilrettelagt med udgangspunkt i et virkelighedsnært, måske autentisk materiale, der beskriver nogle begivenheder, problemstillinger eller en situation, der knytter sig til en virksomhed. Case-materialet kan have form af f.eks. en rammebeskrivelse for en virksomhed, en virksomheds hjemmeside, nyhedsartikler, regnskaber, ledelsesrapporter og notater eller andet virkelighedsnært - måske autentisk materiale. Endvidere karakteriseres undervisningen ved, at eleverne i høj grad inddrages ved tilrettelæggelsen af undervisningen og som aktører i undervisningen. Endelig er det karakteristisk, at behovet for undervisning i stoffet - teorierne ofte opstår som en følge af arbejdet med case-materialet. Ved tilrettelæggelsen af emneforløb med udgangspunkt i et aktuelt eksempel fra en virksomhed, hvor eleverne inddrages i planlægningen, skabes motivation og baggrund for arbejdet med fagets teori. Ved tilrettelæggelsen af emneforløb kan der være behov for at arbejde ud fra et deduktivt princip, hvor det er læreren, der strukturerer stoffet og skaber fagets grundlæggende sammenhænge. Det gælder bl.a. undervisningen omkring de mere teoritunge stofområder, og omkring anvendelse af teknikker i forbindelse med de økonomiske modeller, anvendelse af it værktøjer. 3.2 Arbejdsformer Elevforudsætninger og elevdeltagelse Elevernes indflydelse på undervisningen skal integreres i hele forløbet, såvel hvad angår valg af supplerende stof, samspil med andre fag, tilrettelæggelse af de sammenhængende forløb, valg af arbejdsformer i øvrigt som ved valg af undervisningsmaterialer. Det er afgørende, at eleverne gennem undervisningsåret opnår forståelse af, hvordan de mest aktivt og effektivt tilegner sig ny viden. Eleverne skal således sideløbende med, at der arbejdes for at nå de faglige mål, udvikle deres personlige kvalifikationer gennem en øget bevidsthed om egen læreproces. Variation og progression Vejledning / Råd og vink Hhx-bekendtgørelsen 2010 Virksomhedsøkonomi B 7

8 Det fremgår af læreplanen, at Undervisningen skal tilrettelægges med variation og progression i valget af arbejdsformer. Undervisningen omfatter arbejde med øvelser ud fra konkrete og afgrænsede finansielle problemstillinger, således at eleverne opnår færdigheder i arbejdet med finansielle modeller. I finansiering vil variationen i undervisningen omfatte forskellige arbejdsformer i det mundtlige og skriftlige arbejde med udgangspunkt i forskellige typer af faglige problemstillinger og forskellige grader af elevdeltagelse. Den faglige progression i undervisningen følger af, at de faglige problemstillinger udvides, at der arbejdes med flere genstandsfelter, og at konteksten bliver mere kompleks og virkelighedsnær Den læringsmæssige progression følger af, at undervisningen tilrettelægges med stigende grad af elevstyring, med cases og projektforløb som eksempler på undervisningsforløb med høj grad af elevstyring. Valget af arbejdsformer skal koordineres med klassens øvrige undervisning, jf. den overordnede studieplan for klassen. Arbejdsformerne skal give eleverne lyst til at udvikle og realisere egne ideer og til at indgå i samarbejde med andre. Alene variationen i de benyttede arbejdsformer kan virke motiverende på eleverne og derigennem stimulere deres aktive medvirken. Skriftligt arbejde Der er ingen obligatorisk uddannelsestid til det skriftlige arbejde. Skolen beslutter, om faget skal tildeles elevtid til skriftlighed ud over timerne. En skriftlig dimension kan være med til at fremme undervisningens varierende og progressive karakter. Inden for afgrænsede problemstillinger udvikles elevernes evne til selvstændigt arbejde med økonomisk metode og teori i forbindelse med problemformulering, dataindsamling, beskrivelse, analyse, vurdering og konklusion. Som afslutning på et emneområde kan der arbejdes med diverse tests til træning og evaluering af elevernes færdigheder i forhold til fagets metode og teori. Mundtligt arbejde Det mundtlige arbejde i faget knytter sig til både den mere eller mindre lærerstyrede dialog med eleverne og til elevernes selvstændige produktion, f.eks. i forbindelse med fremlæggelser i undervisningen. Progressionen i det mundtlige arbejde knytter sig specielt til graden af lærer-/elevstyring, men selvfølgelig også til sværhedsgraden og kompleksiteten af det faglige stof og den kontekst, der arbejdes med. I det mundtlige arbejde i finansiering styrkes i særlig grad elevernes evne til at forklare, diskutere og vurdere de faglige problemstillinger. Eleverne skal endvidere styrke evnen til at formulere argumenter ved hjælp af fagets teori. Matematik Matematikken kan være et relevant værktøj i det teoretiske arbejde i økonomiske fag. Matematikken kan med fordel inddrages i undervisningen i finansiering. Det gælder specielt i forbindelse med optimering af virksomhedens valg af finansiering, hvor den matematiske model- Vejledning / Råd og vink Hhx-bekendtgørelsen 2010 Virksomhedsøkonomi B 8

9 lering kan være med til at fremme og udvikle elevernes forståelse af de økonomiske problemstillinger og løsningerne heraf. 3.3 It Det fremgår af læreplanen, at Undervisningen tilrettelægges under hensyn til, at it indgår som et fagligt og pædagogisk værktøj. I forbindelse med casearbejde tilrettelægges undervisningen under hensyn til, at eleverne skal have adgang til elektroniske kommunikationsplatforme og internettet. Undervisningen tilrettelægges under hensyn til at it kan indgå som værktøj, hvor det er relevant i forhold til den aktuelle undervisningssituation. Det drejer sig om skrive, regne og præsentationsværktøjer, eventuelt planlægnings- eller projektværktøjer og eventuelt et konferencesystem og internettet. 3.4 Samspil med andre fag Det fremgår af valgfagsbekendtgørlsen, at Dele af kernestoffet og det supplerende stof vælges og behandles, så det bidrager til styrkelse af det faglige samspil i studieretningen. Når faget indgår i en studieretning, skal der i tilrettelæggelsen af undervisningen lægges vægt på mulighederne for samspil med international økonomi omkring internationale problemstillinger og matematik omkring de finansielle modeller. Ved samspil med andre fag flyttes fokus til en fælles problemstilling eller et fælles genstandsfelt, som man ønsker at fordybe sig i. Fagene indgår med deres teori i den grad, de egner sig til at formulere løsninger på problemstillingerne eller i den grad fagets teori egner sig til at forklare de fænomener, eleverne skal beskrive Samspil mellem fagene kan ud fra en didaktisk synsvinkel være relevant med henblik på at forbedre læringskvaliteten eller læringseffektiviteten. Finansiering kan på mange måde være med til i et samspil med andre fag at forbedre kvaliteten og effektiviteten i undervisningen. Her følger nogle eksempler på samspil, hvor der er grundlag for en synergieffekt. Fælles genstandsfelt: Investeringer Virksomhedsøkonomi A Her arbejdes f.eks. med problemstillinger omkring valg af virksomhedens investeringer i anlægsaktiver. Finansiering Her arbejdes f.eks. med problemstillinger omkring valg af finansierings tilbud i sammenhæng med virksomhedens valg af investeringer i anlægsaktiver. Fælles problemstilling: Hvordan sikres virksomhedernes konkurrenceevne med det høje danske lønniveau. Her arbejdes f.eks. med beskrivelse faktorer, der har betydning for virksomhedernes konkurrenceevne og hvordan Her arbejdes f.eks. med beskrivelse af virksomhedens strategimuligheder i forhold til virksomhedens omkost- Vejledning / Råd og vink Hhx-bekendtgørelsen 2010 Virksomhedsøkonomi B 9

10 disse har udviklet sig de senere år. ningsforhold og markedsmuligheder. Fælles genstandsfelt: Finansielle modeller Matematik Her arbejdes f.eks. med problemstillinger omkring modellering af betalingsrækker. Finansiering Her arbejdes f.eks. med problemstillinger omkring kriterier for valg af lånetilbud. Fælles problemstilling: Optimering af lån Her arbejdes f.eks. med optimering af lån ved anvendelse af matematiske modeller. Her arbejdes f.eks. med optimering af lån under hensyn til virksomhedens finansielle situation i øvrigt. 4. Evaluering 4.1 Løbende evaluering Det fremgår af læreplanen, at Grundlaget for den løbende evaluering er de faglige mål. Gennem individuel vejledning og evaluering opnår eleverne undervejs i det samlede forløb en klar opfattelse af niveauet for og udviklingen i det faglige standpunkt. Der inddrages aktiviteter, som stimulerer den individuelle og fælles refleksion over udbyttet af undervisningen. Den løbende evaluering skal dels måle elevens kompetencer i forhold til de faglige mål og dels forbedre undervisningen. Endvidere skal den løbende evaluering forholde sig generelt til elevens læringssituation, arbejdsindsatsen, arbejdsbyrden, undervisningens tilrettelæggelse, elevernes indflydelse, holdets arbejdsmåder og lærerens indsats. 4.2 Prøveformer Det fremgår af læreplanen, at Skolen vælger for det enkelte hold én af følgende to prøveformer: Prøveform a) Mundtlig prøve på grundlag af et ukendt tekstmateriale og et antal spørgsmål. Eksaminationstiden er ca. 20 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 40 minutters forberedelsestid. Eksaminationen former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator. Et prøvemateriale må højst anvendes ved tre eksaminationer på samme hold. Hele prøvematerialet skal dække de faglige mål bredt. Prøveform b) Vejledning / Råd og vink Hhx-bekendtgørelsen 2010 Virksomhedsøkonomi B 10

11 Mundtlig prøve på grundlag af dels et af eksaminanden selvvalgt emne, dels et ukendt tekstmateriale med et antal spørgsmål. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 30 minutters forberedelsestid. Eksaminationen er todelt. Den ene del består af eksaminandens præsentation af et selvvalgt emne fra undervisningen suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator. Anden del tager udgangspunkt i det ukendte tekstmateriale og former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator. Eksaminationstiden fordeles ligeligt mellem de to dele. Et prøvemateriale må højst anvendes ved tre eksaminationer på samme hold. Hele prøvematerialet skal dække de faglige mål bredt. Prøverne afvikles i øvrigt i overensstemmelse med reglerne i eksamensbekendtgørelsen. 4.3 Bedømmelseskriterier Det fremgår af læreplanen, at der Ved bedømmelsen vurderes det, i hvor høj grad eksaminanden er i stand til at opfylde fagets mål, som de er angivet i pkt Eksaminanden skal herunder kunne: strukturere og formidle fagligt stof formulere et fagligt ræsonnement diskutere og vurdere finansielle problemstillinger med anvendelse af fagets teori i en virkelighedsnær og international kontekst. Der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse. Vejledning / Råd og vink Hhx-bekendtgørelsen 2010 Virksomhedsøkonomi B 11

Finansiering C Valgfag Vejledning / Råd og vink Kontor for gymnasiale uddannelser 2014

Finansiering C Valgfag Vejledning / Råd og vink Kontor for gymnasiale uddannelser 2014 Finansiering C Valgfag Vejledning / Råd og vink Kontor for gymnasiale uddannelser 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene

Læs mere

Organisation C Valgfag Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2014

Organisation C Valgfag Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2014 Organisation C Valgfag Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene

Læs mere

Erhvervsøkonomi C Valgfag Vejledning / Råd og vink Kontor for gymnasiale uddannelser 2014

Erhvervsøkonomi C Valgfag Vejledning / Råd og vink Kontor for gymnasiale uddannelser 2014 Erhvervsøkonomi C Valgfag Vejledning / Råd og vink Kontor for gymnasiale uddannelser 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene

Læs mere

Afsætning A hhx, juni 2010

Afsætning A hhx, juni 2010 Bilag 7 Afsætning A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om strategi, købsadfærd, markedsanalyse, markedskommunikation og afsætningsledelse.

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 Bilag 29 Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om virksomhedens bæredygtighed i en markedsorienteret

Læs mere

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2011 Juni 2012 Institution ZBC Næstved Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Finansiering niveau

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 11 12 Institution ZBC Næstved Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Finansiering niveau C Svend

Læs mere

Bilag 18. It A hhx, juni 2010. 1. Identitet og formål

Bilag 18. It A hhx, juni 2010. 1. Identitet og formål Bilag 18 It A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet It er et samfundsvidenskabeligt fag med berøringsflader til teknologiske fagområder. Faget giver viden inden for databehandlingsteknologier

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold maj-juni, 2010/11 Silkeborg Handelsskole Hhx Finansiering,

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj- juni 2010 Institution Frederikshavn Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hhx Finansiering

Læs mere

Erhvervsret C Hhx Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2014. Indholdsfortegnelse

Erhvervsret C Hhx Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2014. Indholdsfortegnelse Erhvervsret C Hhx Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene

Læs mere

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2009/2010 Institution Silkeborg Hnadelsskole Uddannelse HHx Fag og niveau Finansiering, niveau C.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj- juni 2013 Institution Frederikshavn Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) hhx Finansiering C

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj- juni 2011 Institution Frederikshavn Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hhx Finansiering

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj- juni 2013 Institution Frederikshavn Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Finansiering

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Finansiering C - Valgfag Undervisningsvejledning September 2007

Finansiering C - Valgfag Undervisningsvejledning September 2007 Finansiering C - Valgfag Undervisningsvejledning September 2007 Vejledningen indeholder uddybende og forklarende kommentarer til læreplanens enkelte punkter samt en række paradigmatiske eksempler på undervisningsforløb.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Maj-juni, 2010-2011 Institution Herningsholm Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HHX Finansiering C Peter Christensen Hold Hold 50 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet

Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Linie: Global økonomi Studieretning: Virksomhedsøkonomi, niveau A Matematik, niveau A Innovation C På linjen arbejdes der især med virksomhedens økonomiske

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2010/2011 Institution Tradium, Hobro afdeling, Kirketoften 7, 9500 Hobro tlf. 98 52 14 55 Uddannelse

Læs mere

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden. Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Innovation B valgfag, juni 2010

Innovation B valgfag, juni 2010 Bilag 17 Innovation B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Innovation er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2015 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Finansiering C

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Idræt B valgfag, juni 2010

Idræt B valgfag, juni 2010 Bilag 15 Idræt B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det centrale i faget idræt er den fysiske aktivitet, som understøttes af viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de

Læs mere

Spansk A stx, juni 2010

Spansk A stx, juni 2010 Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 13 Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Maj-juni, 2010 Institution Uddannelsescenter Holstebro Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Finansiering C Ninna Nørtoft (nin) Finansb10 Oversigt over gennemførte

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

Fysik B stx, juni 2010

Fysik B stx, juni 2010 Fysik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer af fænomener

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Matematik B stx, maj 2010

Matematik B stx, maj 2010 Bilag 36 Matematik B stx, maj 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2014 Institution Vid Gymnasier, HHX Grenaa Uddannelse Hhx Fag og niveau Finansiering C Lærer(e) Peter

Læs mere

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 1.1 Identitet Informationsteknologi bygger på abstraktion og logisk tænkning. Faget beskæftiger sig med itudvikling i et samspil mellem model/teori

Læs mere

Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014

Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014 [Bilag 17] Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske

Læs mere

Kinesisk A valgfag, juni 2010

Kinesisk A valgfag, juni 2010 Bilag 23 Kinesisk A valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kinesisk er et færdigheds-, videns- og kulturfag. Dets genstandsområde er det kinesiske standardsprog (putonghua), som det tales

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Handelsskolen Silkeborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HHx Finansiering - C Torkil

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011

Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011 Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Samfundsfag C. 1. Fagets rolle

Samfundsfag C. 1. Fagets rolle Samfundsfag C 1. Fagets rolle Samfundsfag handler om grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse af det moderne, globaliserede

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution Campus Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Finansiering niveau C Peter

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj Juni 2010 Institution Frederikshavn Handelsgymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold HHX Virksomhedsøkonomi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Campus Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold HHX Finansiering niveau C Birgitte

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Studieplan. Forårssemesteret 2014. For hh1a IBC Handelsgymnasiet Aabenraa

Studieplan. Forårssemesteret 2014. For hh1a IBC Handelsgymnasiet Aabenraa Studieplan Forårssemesteret 2014 For hh1a IBC Handelsgymnasiet Aabenraa Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Undervisningsforløb... 4 3. Pædagogiske fokuspunkter... 5 4. Tilrettelæggelse af undervisningen...

Læs mere

Matematik A stx, maj 2010

Matematik A stx, maj 2010 Bilag 35 Matematik A stx, maj 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik

Læs mere

Matematik A - Læreplan for forsøg med netadgang ved skriftlig eksamen

Matematik A - Læreplan for forsøg med netadgang ved skriftlig eksamen Matematik A - Læreplan for forsøg med netadgang ved skriftlig eksamen 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Matematik A Stx, september 2009 Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A - Hhx Undervisningsvejledning September 2007

Virksomhedsøkonomi A - Hhx Undervisningsvejledning September 2007 Virksomhedsøkonomi A - Hhx Undervisningsvejledning September 2007 Vejledningen indeholder uddybende og forklarende kommentarer til læreplanens enkelte punkter samt en række paradigmatiske eksempler på

Læs mere

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold Samfundsfag A 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der nationalt,

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution Erhvervsgymnasiet Grindsted Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHx Finansiering

Læs mere

Spansk A hhx, juni 2013

Spansk A hhx, juni 2013 Bilag 25 Spansk A hhx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 14/15 Institution International Business College, Fredericia Middelfart Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Kemi B stx, juni 2010

Kemi B stx, juni 2010 Kemi B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Alt levende og den materielle verden udgøres af stof, som kan omdannes ved kemiske reaktioner. Kemikeren udforsker og beskriver stoffers egenskaber

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi B 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Juni 2011/12 Institution Handelsskolen Sjælland Syd, Vordingborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Matematik A hhx, juni 2010

Matematik A hhx, juni 2010 Bilag 20 Matematik A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Faget matematik har sin oprindelse i videnskabsfaget matematik, og faget har i hhx berøringsflader med både samfundsvidenskabelige

Læs mere

Virksomhedsøkonomi B Hhx Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2014

Virksomhedsøkonomi B Hhx Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2014 Virksomhedsøkonomi B Hhx Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Naturvidenskab G-FED Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Forår 2016 Institution Uddannelse Erhvervsskolerne Aars EUX Fag og niveau Finansiering C Lærer(e) Hold Rita

Læs mere

Kulturforståelse B valgfag, juni 2010

Kulturforståelse B valgfag, juni 2010 Bilag 25 Kulturforståelse B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kulturforståelse er et humanistisk fag, og faget har berøringsflader til den samfundsvidenskabelige faggruppe. Kulturforståelse

Læs mere

Erhvervsøkonomi C Valgfag Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010

Erhvervsøkonomi C Valgfag Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Erhvervsøkonomi C Valgfag Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene

Læs mere

Tabelrapport. Bilag til fagevaluering af matematik B på hhx og stx

Tabelrapport. Bilag til fagevaluering af matematik B på hhx og stx Tabelrapport Bilag til fagevaluering af matematik B på hhx og stx Tabelrapport Bilag til fagevaluering af matematik B på hhx og stx Tabelrapport Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution Campus Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold HHX Finansiering niveau C Birgitte

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Eksamensbestemmelser

Eksamensbestemmelser 2015-2016 Eksamensbestemmelser Indholdsfortegnelse Afsætning A, skriftlig... 3 Afsætning A, mundtlig... 3 Afsætning B, mundtlig... 3 Dansk A, skriftlig... 4 Dansk A, mundtlig... 4 Engelsk A, skriftlig...

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Fra STX bekendtgørelsen Ens for læreplanen til dansk og historie: 3.2. Arbejdsformer [ ] Der udarbejdes i 1.g eller 2.g en opgave i dansk

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer

Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Bilag til evaluering af matematik A på hhx DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Indledning Dette bilag til EVA s evaluering af matematik a på hhx indeholder i

Læs mere

Læreplansændringer & Nye eksamensformer mulige scenarier

Læreplansændringer & Nye eksamensformer mulige scenarier Læreplansændringer & Nye eksamensformer mulige scenarier Læreplansændringer? Nye kernestofemner? Færre? Flere? Specielt: Trigonometri og statistik hvordan? Eksamensopgaver? Programmering? Bindinger på

Læs mere

Biologi A stx, juni 2010

Biologi A stx, juni 2010 Biologi A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt

Læs mere