Økonomisk grundforløb, hhx

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Økonomisk grundforløb, hhx"

Transkript

1 Økonomisk grundforløb, hhx Vejledning Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret, august 2017 Vejledningen præciserer, kommenterer, uddyber og giver anbefalinger vedrørende udvalgte dele af læreplanens tekst, men indfører ikke nye bindende krav. Citater fra læreplanen er anført i kursiv. Indholdsfortegnelse 1.1 Identitet Formål Faglige mål og fagligt indhold Faglige mål Kernestof Supplerende stof Omfang Tilrettelæggelse Didaktiske principper Arbejdsformer It Evaluering Løbende og afsluttende evaluering Bedømmelseskriterier... 9

2 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Den økonomiske videnskab kan opdeles i to hovedgrene, mikroøkonomi og makroøkonomi. Mikroøkonomi er den del af den økonomiske videnskab der beskæftiger sig med forbrugerne, virksomhederne, investorerne og andre agenters økonomiske adfærd. Mikroøkonomi giver svar på hvorfor og hvordan disse økonomiske agenter tager økonomiske beslutninger. Makroøkonomi beskæftiger sig med fænomener for den samlede økonomi, f.eks. udviklinger i den samlede vækst i den nationale og internationale produktion, inflation og arbejdsløshed. Makroøkonomi giver anvisninger til bl.a. politikkerne omkring de økonomiske konsekvenser af politisk-økonomiske indgreb. Det økonomiske grundforløb giver eleverne færdigheder og kundskaber i den økonomiske disciplin privatøkonomi. Det økonomiske grundforløb introducerer samtidig eleverne til de kompetencer der knytter sig til det at arbejde med økonomi; at kunne tænke økonomisk, behandle økonomiske problemer, anvende økonomiske modeller og kunne udarbejde økonomiske ræsonnementer. Det økonomiske grundforløb introducerer ligeledes eleverne til økonomisk databehandling med anvendelse af matematik. Fagets identitet er beskrevet i læreplanen som følger: Det økonomiske grundforløb udgør den gymnasiale introduktion til økonomisk teori. I forløbet sættes de økonomiske profilfag, afsætning, international økonomi og virksomhedsøkonomi i spil gennem arbejdet med problemstillinger omkring privatøkonomiske beslutninger. Endvidere introducerer det økonomiske grundforløb eleverne til de kompetencer, der knytter sig til det at være økonom. Det økonomiske grundforløb skal bidrage til at danne grundlag for elevernes valg og gennemførelse af en studieretning på hhx samtgive eleverne faglig indsigt, forståelse og indføring i gymnasiets arbejdsmetoder. 1.2 Formål Fagets formål er beskrevet i læreplanen som følger: Eleverne skal gennem undervisningen i grundforløbet indse betydningen af at kende til og forstå økonomisk tænkning. I undervisningen skal elevernes nysgerrighed og engagement inden for det økonomiske område understøttes og fremmes. Eleverne skal opnå forståelse af økonomiske problemer og deres løsninger. Eleverne introduceres til arbejdet med økonomiske modeller som redskaber ved løsningen af økonomiske problemer, og skal herunder introduceres til at arbejde med matematikken som værktøj i de økonomiske fag. Arbejdet i grundforløbet kan meningsfuldt være en kombination af privatøkonomiske problemstillinger i grundforløbets undervisning og sideløbende arbejde med de enkelte fags input til problemstillingen i virksomhedsøkonomi, afsætning og international økononomi. På den vis kan eleverne både se arbejdsformerne og de enkelte fags fokus og arbejdsformer. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Fagets mål knytter sig til identifikationen af de kompetencer som karakteriserer finansiel kompetence. Kompetencerne er visualiseret som blade i en økonomifaglig kompetenceblomst. Hver for sig refererer karakteristikkerne til begrebet en økonomisk kompetence forstået som evnen til at handle på en måde, der lever op til en særlig slags økonomiholdige udfordringer i en given situation. 2

3 ØKONOMI-KOMPETENCEBLOMSTEN Det fremgår af grundforløbets mål, at Eleverne skal kunne, afgøre hvilke forhold, der har betydning for privatøkonomiske beslutninger identificere, formulere og behandle problemer der knytter sig til privatøkonomiske beslutninger anvende simple økonomiske modeller udarbejde et økonomisk ræsonnement indsamle, bearbejde og præsentere informationer om privatøkonomiske forhold fortolke og formidle informationer om privatøkonomiske forhold anvende matematiske og digitale redskaber. Afgøre hvilke forhold, der har betydning for privatøkonomiske beslutninger Denne kompetence drejer sig om elevernes evne til at skelne mellem hvilke spørgsmål, der er væsentlige for en privatpersons økonomi, og hvilke der ikke er, samt at vide hvornår de skal bringes i spil. Kompetencen handler endvidere om, selv at kunne stille sådanne spørgsmål, og at have blik for, hvilke typer af svar, der kan forventes i en given sammenhæng. Identificere, formulere og løse problemer, der knytter sig til privatøkonomiske beslutninger Denne kompetence består i elevens evne til at identificere og formulere og løse problemer der knytter sig til en privatpersons økonomiske beslutninger. Denne kompetence omfatter endvidere evnen til at konsekvensvurdere alternative beslutninger. Anvende simple økonomiske modeller Denne kompetence består af elevernes evne til at anvende simple økonomiske modeller, herunder modeller 3

4 der kan beskrives matematisk. Kompetencen omfatter desuden evnen til at være kritisk over for de resultater anvendelsen af modellerne fører frem til. Udarbejde et økonomisk ræsonnement Denne kompetence består i elevernes evne til at følge og bedømme et økonomisk ræsonnement, herunder evnen til at vurdere sammenhængen mellem en række økonomiske forhold. På den anden side består kompetencen i at kunne gennemføre et økonomisk ræsonnement. Indsamle, bearbejde og præsentere informationer om privatøkonomiske forhold Denne kompetence består i elevernes evne til at indsamle, bearbejde og præsentere informationer privatøkonomiske forhold. Kompetencen handler desuden om at kunne overskue mulige kilder såvel primære som sekundære til en given problemstilling, således at der kan foregå en kvalificeret indsamling og udvælgelse. Fortolke og formidle informationer om privatøkonomiske forhold Denne kompetence består i elevernes evne til at sætte sig ind i og fortolke andres økonomiske udsagn og tekster, dels at kunne udtrykke sig på forskellige måder om privatøkonomiske forhold over for forskellige kategorier af modtagere. Kompetencen har både en udtryksside, hvor eleven er afsender af kommunikation, og en modtagende side, hvor eleven sætter sig ind i og fortolker andres udsagn og tekster. Anvende matematiske og digitale redskaber Denne kompetence består i elevernes evne til at udvælge og anvende relevante matematiske og digitale redskaber i forbindelse med indsamling, behandling og formidling af økonomiske forhold. Kompetencen forudsætter, at eleverne har et matematisk beredskab og at eleverne har en grundlæggende indsigt i de digitale muligheder Kernestof Det fremgår af grundforløbets læreplan at kernestoffet er: Markedsøkonomi udbud og efterspørgsel Privatøkonomi indkomst, livsindkomst forbrug, købsadfærd lån og opsparing det private budget Økonomiske metoder kvantitative og kvalitative metoder matematisk modelbygning ved hjælp af førstegradsfunktioner udvikling og andele beskrevet med indeks og procenter Markedsøkonomi Udbud og efterspørgsel Økonomisk tænkning, markedsformer, prisdannelse, både grafisk og matematisk (lineært), udbuds- og efterspørgselsmodellen, ligevægtsprisen. Privatøkonomi Indkomst og livsindkomst Forbrug og købsadfærd Lån og opsparing Husholdningernes indkomst, indkomstfordeling og livsindkomst. Husholdningernes forbrug, forbrugsmønstre og købsadfærd. Husholdningernes lån, opsparing,nedsparing, forbrugslån, opsparing i obligationer og aktier. 4

5 Det private budget Den private budgetmodel, indtægter, faste udgifter, variable udgifter, skat og rådighedsbeløb. Økonomiske metoder Kvantitative og kvalitative metoder Integreres med fordel i kernestoffet markedsog privatøkonomi. Matematisk modelbygning ved hjælp af førstegradsfunktioner Integreres med fordel i kernestoffet omkring udbud og efterspørgsel, indkomst,livsindkomst, lån og opsparing samt i det private budget. Udvikling og andele beskrevet med indeks og procenter Integreres med fordel i det privatøkonomiske kernestof 2.3. Supplerende stof Det fremgår af grundforløbets læreplan at Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof er aktuelt økonomisk stof, der perspektiverer og uddyber det faglige kernestof, og som har betydning for privatøkonomiske forhold. Det supplerende stof skal perspektivere og uddybe kernestoffet og udvide elevernes horisont. Erfaringerne viser, at autentiske problemstillinger, hentet fra eksempelvis nyhedsmedierne eller virksomhedernes hjemmesider virker motiverende og inspirerende for elevernes arbejde med faget. 2.4 Omfang Det fremgår af grundforløbets læreplan at Det forventede omfang af fagligt stof er normalt svarende til sider. 3. Tilrettelæggelse 3.1 Didaktiske principper De didaktiske principper for faget er i læreplanen beskrevet som følger: Forløbet bygges op omkring virkelighedsnære og praktiske økonomiske problemstillinger. I undervisningen skal det induktive undervisningsprincip prioriteres for at opmuntre til selvstændige arbejdsprocesser. Undervisningen skal tilrettelægges, så eleverne gennem vejledning stimuleres til at arbejde aktivt med de økonomiske problemstillinger. Anvendelsen af faglige begreber og simple beregninger skal understøtte de faglige diskussioner og problemløsninger. I det økonomiske grundforløb arbejdes der med løsning af de økonomiske problemer set fra en husholdnings synsvinkel. Der arbejdes med beskrivelse af husholdningernes økonomiske adfærd og med modeller, der beskriver økonomiske sammenhænge og giver anvisning på effektiv beslutningstagning. En del af undervisningen kan trække på elevernes egne erfaringer med egne økonomiske beslutninger og diskussioner omkring job, opsparing, behov og behovsudsættelse. Det er gennem den induktive tilgang til undervisningen eleverne i særlig grad udfordres som gymnasieelev. Den induktive tilgang lægger desuden op til, at eleverne får mulighed for mere selvstændigt at arbejde med faglig formidling og konstruktion af faglige ræsonnementer. PBL tilrettelagte forløb, med stort fokus på stilladsering, er et eksempel på, hvordan det induktive undervisningsprincip kan praktiseres. 3.2 Arbejdsformer 5

6 Det fremgår af læreplanen, at Der skal vælges arbejdsformer, som bringer eleverne i en aktiv læringsrolle. Der skal arbejdes problemorienteret med udgangspunkt i virkelighedsnære privatøkonomiske cases, der knytter an til teorier og metoder i afsætning, international økonomi og virksomhedsøkonomi. Skriftlig og mundtlig fremstilling indgår som en del af arbejdet i det økonomiske grundforløb for at styrke elevernes udtryksform, herunder opbygningen af økonomiske ræsonnementer. I løbet af undervisningen gennemføres mindst tre problemorienterede forløb. Forløbene danner grundlag for den interne afsluttende mundtlige prøve, jf. pkt I det økonomiske grundforløb vil variationen i undervisningen omfatte forskellige arbejdsformer i det mundtlige og skriftlige arbejde med udgangspunkt i forskellige typer af faglige problemstillinger og forskellige grader af elevdeltagelse. Det er et grundtræk for undervisningen, at eleverne træner deres viden og færdigheder gennem øvelsesopgaver. Opgaverne er ofte simple beregninger i tilknytning til det aktuelle kernestof. Det er ligeledes et grundtræk for undervisningen i det økonomiske grundforløb, at der arbejdes med problemorienterede forløb med udgangspunkt i privatøkonomiske cases. Opgaverne bygger på virkelighedsnære problemstillinger. Det er opgaver, hvor problemet oftest først skal fortolkes. Desuden er det opgaver, hvor der ofte skal søges yderligere informationer, som måske skal behandles med et økonomiskmatematisk værktøj. Nedenfor foreligger tre eksempler på problemorienterede forløb, som alle er angivet med et konkret problem. Eksempel 1: Udbud og efterspørgsel Problem: Hvem fastsætter priserne? Med udgangspunkt i en konkret branche konstruerer underviseren en case, hvor både udbyder og efterspørger indgår. Eleverne repræsenterer gruppevis henholdsvis udbyder eller efterspørger, og via de økonomiske metoder opstiller de en sammenhæng ml. pris og afsætning. Ved hjælp af regneark fremstiller eleverne dernæst matematisk en udbuds- og efterspørgelsesmodel (førstegradsfunktioner), hvorved ligevægtsprisen fremkommer. Gennem simuleringer og ændringer i case-modellens forudsætninger tydeliggøres præmissen, dynamikken og de ændrede ligevægtspriser - afhængigt af forløbets tilrettelæggelse. Produktet kan være en mundtlig fremstilling ved præsentationsværktøj eller regneark. Eksempel 2: Indkomst og livsindkomst Problem: Hvad kendetegner danske husholdninger? Gennem dataarbejde skal eleverne karakterisere danske husholdninger ved forbrug (evt. forbrugsmønstre), indkomstfordelinger og eksempler på livsindkomst. I forløbet anvender eleven økonomiske metoder og kan illustrere de fremkomne resultater i en synopsis og/eller ved en mundtlig fremstilling og præsentationsværktøj. Eksempel 3: Forbrug og købsadfærd Problem: Påvirker økonomiske kriser vort forbrug? Ved relevant dataindsamling omkring den seneste finanskrise, kvantitativt som kvalitativt, forklarer 6

7 eleverne mulige ændringer i forbrugsmønstre og købsadfærd, dvs. før og efter krisen. Sammenstillingen mellem makroøkonomien og husholdningernes forbrug (mikroøkonomi) tydeliggøres fx i en diskussion af finanskrisens påvirkning på forbrugergrupper (behov og købemotiv) og produktgrupper. Slutproduktet kan være en synopsis og/eller en mundtlig fremstilling ved præsentationsværktøj. Eksempel 4: Lån og opsparing Problem: Er der råd til forbrugsgodet? En husholdning skal foretage køb af et forbrugsmateriel. Eleven skal indsamle data til eksempler på forskellige lån ved hjælp af økonomiske metoder beregne de forskellige låns årlige rente og de samlede omkostninger. Eleven skal vurdere, hvordan det pågældende køb vil have indflydelse på husholdningens budget og endelige rådighedsbeløb. Produktet kan være en mundtlig fremstilling ved præsentationsværktøj eller regneark. Eksempel 5: Det private budget Problem: Hænger vores økonomi sammen? Eleverne inddeles i grupper, hvor hver gruppe får tildelt en husholdningscase. Gruppen skal, i et regneark, opstille et budget for den pågældende husholdning med udregning af indtægter, faste- og variable udgifter, skat og rådighedsbeløb. Gennem løbende tildeling af fokuspunkter udfordrer underviseren gruppernes beregninger af husholdningens forbrug, mulige lån og opsparing. Det skriftlige arbejde har en central plads i den daglige undervisning. I forbindelse med det skriftlige arbejde er det vigtigt at bevidstgøre eleverne omkring økonomifagenes særlige genrer og de spørgeformer, som anvendes til at initiere disse. I de økonomiske fag anvendes generelt følgende spørgeformer: Opstille, beregne, udarbejde m.fl. Karakterisere Eleverne skal udføre en given behandling af privatøkonomiske data. Eleverne skal beskrive væsentlige kendsgerninger omkring en privatøkonomisk situation. Redegøre Eleverne skal give en samlet struktureret fremstilling af kendte privatøkonomiske forhold og problemstillinger. Sammenligne Eleverne skal påvise ligheder og forskelle mellem undersøgte privatøkonomiske forhold. Forklare Eleverne skal med brug af faglige termer anskueliggøre et privatøkonomisk forhold, en teori eller en model. Analysere Eleverne skal, ved hjælp af forløbets metoder og modeller samt gennem undersøgelse og bearbejdning af finansielle information udarbejde en systematisk 7

8 fremstilling af en finansiel problemstilling. Diskutere Vurdere Eleverne skal belyse en privatøkonomisk problemstilling ved at sætte faglige synspunkter og argumenter op over for hinanden. Eleverne skal ud fra faglige kriterier tage stilling til, hvordan undersøgte privatøkonomiske forhold må forventes at påvirke virksomhedens udvikling. Her synes jeg vi skal indsætte noget om PBL som undervisning af meget unge og nystartede elever- gerne i kombination med to af Mads modeller. I undervisningen bør vi bruge et stort spektrum af undervisningsformer. Det kan være en god ide at undervisningsforløbene, af kortere eller længere varighed, er sammensat af oplæg til undersøgelse, undersøgelsen/projektet og opfølgning på undersøgelse. Individuelt arbejde: Når eleverne skal sætte sig ind i et stof, samt lave dele af projekter vil det forekomme, at eleverne arbejder alene. Vejledning: Det anbefales at vejledningen skemalægges og tænkes ind som en væsentlig del af undervisningen. Det er en mulighed for at få hørt alle. Gruppeundervisning: I forbindelse med vejledning er det en rigtig god ide at indlægge korte sekvenser hvor eleverne bliver præsenteret for teorier og/eller anvendelsen af disse. Klasseundervisning: Både før og efter projektforløb kan præsentationer af teorier og situationer være med til at stilladsere elevernes projektarbejde. Elevernes medbestemmelse i undervisningen Eleverne har ikke indflydelse på de faglige mål og kernestoffet, der er afgørende for, hvilke emneområder der skal arbejdes med i undervisningen. Til gengæld kan eleverne inddrages i valget af, hvilket supplerende stof der skal perspektivere undervisningen. Ved projekterne får eleverne stor indflydelse på hvad de vil arbejde med og hvilket perspektiv de vil have på projektet. Desuden kan eleverne få indflydelse på valg af arbejdsformer, valg af materialer og undervisningens planlægning, herunder tidsforbruget til de forskellige temaer og arbejdsopgaver. På baggrund af en løbende evaluering af undervisningen kan eleverne diskutere, hvorledes undervisningen bedst muligt kan tilrettelægges for, at de faglige mål nås. Nøgleordene er: problemorienteret, helhedsorienteret, selvstændiggørende og ansvarlighedsfremmende undervisningsformer. Inden eleverne starter på et forløb kan det anbefales at en række af de faglige elementer der er forløbets omdrejningspunkt bliver præsenteret ved forskellige former for deduktive og induktive aktiviteter. Balancen mellem hvad de skal kunne før de starter og hvad de lærer undervejs kan ikke angives konkret. Det er dog generelt anbefalelsesværdigt at forløbene før bliver kortere, stilladseringen mindre under projekterne og evaluering/afslutningen af forløbene får en større grad af fokus på teorier og metoder. Undervisningens progression bygger på en aftagende stilladsering fra projektforløb til projektforløb. Forståelsen i relation til progression i problemorienteret og/eller undersøgelsesarbejde bygger på fem søjler: 1. Graden af selvstændighed. Gennem de forløb de eleverne gennemløber vil der til stadighed være stigende krav til selvstændighed i problemformulering, dataindsamling, teoriinddragelse og analyse. 2. Graden af kompleksitet: Forløbenes indhold henover undervisningstiden bør være mere komplekse og derigennem øge behovet for brug af teori til at reducere kompleksiteten. 3. Længden af forløbene og håndteringen heraf: Eleverne skal gennem forløbene udvikle deres kompetence til at gennemføre stadigt længere undersøgelsesforløb og anvende tiden ansvarligt til at opbygge den enkelte undersøgelse og reflektere over valg og fravalg og disses konsekvenser. 4. Metodisk overblik: Eleverne skal gennem de forløb og undersøgelser de foretager danne sig et overblik over dataindsamlingsmetoder og dataanalysemetoder og disses fordele og ulemper. 5. Teoretisk overblik: Eleverne skal gennem de forløb og undersøgelser de foretager danne sig et overblik 8

9 over hvad økonomisk teori er og hvordan man vælger mellem forskellige teorier til faglig behandling af en problemstilling. For at sikre progressionen og professionaliseringen af elevernes dataindsamling anbefales det at lade det indgå i elevernes/klassens progressionsplan, hvordan de fra Økonomisk grundforløb frem mod eksamensprojektet (og SOP) skal arbejde med en systematisk dataindsamling i artikelbaser og kvantitative databaser. Eleverne kan trænes i at forholde sig reflekterende til de sammenhænge og løsninger de ser og foreslår. Særligt kan de mikroøkonomiske overvejelser om udbud og efterspørgsel, og deraf følgende effekter af dette bidrage til eleverne bliver i stand til at reflektere over deres løsningsforslag. 3.3 It Det fremgår af læreplanen, at Eleverne skal arbejde med informationssøgning, produktion og formidling af viden med anvendelse af it og medier. Anvendelsen af regneark har en central plads i grundforløbet. Endvidere skal eleverne anvende net-baserede programmer til samarbejde og kommunikation i forbindelse med forløb, hvor de arbejder mere selvstændigt. It og medier fylder meget i undervisningen i det økonomiske grundforløb, dels som værktøj i arbejdet med de økonomiske modeller og dels som redskab for læreprocesserne i undervisningen. Gennem undervisningen skal faget bidrage til at udvikle elevernes digitale dannelse; analytisk, kritisk og kreativ forståelse af it og medier. 4. Evaluering 4.1 Løbende og afsluttende evaluering Det fremgår af læreplanen, at Løbende evaluering Der foretages løbende evaluering med henblik på at klarlægge den enkelte elevs faglige standpunkt og vejlede eleven i det fremadrettede arbejde og valget af studieretning. Den løbende evaluering skal dels forholde sig til elevens kompetenceudvikling i forhold til de faglige mål og dels forholde sig til elevens læringssituation og arbejdsindsats. Afsluttende evaluering Der afholdes en intern individuel mundtlig prøve. Grundlaget for prøven er elevens forløb, jf. punkt 3.2. Prøvetiden er ca. 20 minutter. Der gives ingen forberedelsestid. Prøven er todelt. De første 5til 7 minutter skal eleven præsentere selvvalgte elementer fra et problemorienteret forløb. Dernæst former prøven sig som en samtale mellem elev og de to deltagende lærere med afsæt i elevens præsentation og med perspektivering til det økonomiske grundforløbs øvrige kernestof. De deltagende lærere skal tilsammen have kompetence inden for mindst to af fagene afsætning, international økonomi og virksomhedsøkonomi. Ved den afsluttende prøve indledes med elevens korte præsentation af selvvalgte elementer fra et af de problemorienterede forløb i det økonomiske grundforløb. Den efterfølgende samtale tager udgangspunkt i elevens præsentation med perspektiv til det økonomiske grundforløbs kernestof i øvrigt og sigter på at vurdere i hvilken grad eleven opfylder de faglige mål for det økonomiske kernestof. 4.2 Bedømmelseskriterier I læreplanen beskrives bedømmelseskriterierne sådan: Ved bedømmelsen lægges der vægt på, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt Der afgives én samlet karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation. Oversigt over karakterskalaen 12 Fremragende Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldel- 9

10 se af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. 7 God Karakteren 7 gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler. 02 Tilstrækkelig Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. Eksempel på karakterbeskrivelser for mundtlig prøve Karakter Vejledende beskrivelse 12 Samtalen er udtømmende i forhold til fagets mål. Eleven strukturerer, formidler fagligt stof, formulerer faglig argumentation og demonstrerer faglige færdigheder med få uvæsentlige mangler. Eleven kan med ingen eller få uvæsentlige mangler diskutere og vurdere privatøkonomiske problemstillinger med anvendelse af fagets teori i en virkelighedsnær kontekst. 7 Samtalen opfylder fagets mål med en del mangler. Eleven strukturerer, formidler fagligt stof, formulerer faglig argumentation og demonstrerer faglige færdigheder med en del mangler. Eleven kan, med en del mangler og i nogen grad diskutere samt vurdere privatøkonomiske problemstillinger med anvendelse af fagets teori i en virkelighedsnær kontekst. 02 Samtalen er den minimalt acceptable i forhold til fagets mål. Eleven strukturerer, formidler fagligt stof, formulerer faglig argumentation og demonstrerer faglige færdigheder på et acceptabelt minimum. Eleven kan på et acceptabelt minimum i ringe grad diskutere og vurdere privatøkonomiske problemstillinger med anvendelse af fagets teori i en virkelighedsnær kontekst. 10

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold

Læs mere

Erhvervscase, hhx. Vejledning. Indholdsfortegnelse

Erhvervscase, hhx. Vejledning. Indholdsfortegnelse Erhvervscase, hhx Vejledning Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret, august 2017 Vejledningen præciserer, kommenterer, uddyber og giver anbefalinger

Læs mere

Afsætning A hhx, juni 2010

Afsætning A hhx, juni 2010 Bilag 7 Afsætning A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om strategi, købsadfærd, markedsanalyse, markedskommunikation og afsætningsledelse.

Læs mere

Finansiering C Valgfag Vejledning / Råd og vink Kontor for gymnasiale uddannelser 2014

Finansiering C Valgfag Vejledning / Råd og vink Kontor for gymnasiale uddannelser 2014 Finansiering C Valgfag Vejledning / Råd og vink Kontor for gymnasiale uddannelser 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene

Læs mere

International økonomi A hhx, juni 2010

International økonomi A hhx, juni 2010 Bilag 16 International økonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt,

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 Bilag 29 Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om virksomhedens bæredygtighed i en markedsorienteret

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

Organisation C Valgfag Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2014

Organisation C Valgfag Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2014 Organisation C Valgfag Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Finansiering B Hhx Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010

Finansiering B Hhx Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Finansiering B Hhx Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Erhvervsøkonomi C Valgfag Vejledning / Råd og vink Kontor for gymnasiale uddannelser 2014

Erhvervsøkonomi C Valgfag Vejledning / Råd og vink Kontor for gymnasiale uddannelser 2014 Erhvervsøkonomi C Valgfag Vejledning / Råd og vink Kontor for gymnasiale uddannelser 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Organisation C. 1. Fagets rolle

Organisation C. 1. Fagets rolle Organisation C 1. Fagets rolle Organisation omfatter viden om organisatoriske strukturer og processer, herunder ledelse i organisationer. Faget giver viden om ledelsens og de ansattes muligheder for at

Læs mere

Bilag 18. It A hhx, juni 2010. 1. Identitet og formål

Bilag 18. It A hhx, juni 2010. 1. Identitet og formål Bilag 18 It A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet It er et samfundsvidenskabeligt fag med berøringsflader til teknologiske fagområder. Faget giver viden inden for databehandlingsteknologier

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet

Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer

Læs mere

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden. Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Innovation C. HH 3. år. Grenaa Handelsskole. J. P. Josiassensvej Grenaa 2008/2009. Jan Clausen

Innovation C. HH 3. år. Grenaa Handelsskole. J. P. Josiassensvej Grenaa 2008/2009. Jan Clausen J. P. Josiassensvej 44 8500 Grenaa 2008/2009 Jan Clausen Indledning... 3 Eksamensprojekt innovation C.........4 Struktur på faget innovation C.6 Evaluering 8 Kilder...8 2 Indledning Hvorfor priorieteres

Læs mere

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Skabelon til uddannelsesspecifikt fag Bilag 2 Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: [uddannelsens navn]

Læs mere

Samfundsfag A stx, august 2017

Samfundsfag A stx, august 2017 Bilag 125 Samfundsfag A stx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden og

Læs mere

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv.

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv. Mediefag C 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kulturel og kommunikativ sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Mediefag B. 1. Fagets rolle

Mediefag B. 1. Fagets rolle Mediefag B 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kommunikativ og kulturel sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang

Læs mere

Eksamensprojekt, hf-enkeltfag

Eksamensprojekt, hf-enkeltfag Eksamensprojekt, hf-enkeltfag Vejledning Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret, august 2017 Vejledningen præciserer, kommenterer, uddyber og giver

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A, hhx

Virksomhedsøkonomi A, hhx Virksomhedsøkonomi A, hhx Vejledning Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret, august 2017 Vejledningen præciserer, kommenterer, uddyber og giver anbefalinger

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014

Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014 [Bilag 17] Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske

Læs mere

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold Samfundsfag A 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der nationalt,

Læs mere

Finansiering C, valgfag

Finansiering C, valgfag Finansiering C, valgfag Vejledning Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret, august 2017 Vejledningen præciserer, kommenterer, uddyber og giver anbefalinger

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Fysik B stx, juni 2010

Fysik B stx, juni 2010 Fysik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer af fænomener

Læs mere

Samfundsfag C. 1. Fagets rolle

Samfundsfag C. 1. Fagets rolle Samfundsfag C 1. Fagets rolle Samfundsfag handler om grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse af det moderne, globaliserede

Læs mere

Fysik C-niveau. FYSIK C-NIVEAU EUX Velfærd. Indhold

Fysik C-niveau. FYSIK C-NIVEAU EUX Velfærd. Indhold Fysik C-niveau Indhold Fagets identitet og formål:... 2 Mål og indhold... 2 Dokumentation... 3 Didaktiske principper... 4 Løbende evaluering... 4 Standpunktsbedømmelse... 4 Afsluttende prøve... 4 Bilag

Læs mere

Innovation C Valghold

Innovation C Valghold 1 Innovation C Valghold HH 3. år Videndjurs (Grenaa Handelsskole) J. P. Josiassensvej 44 8500 Grenaa 2013 Jan Clausen 2 Indledning... 3 Eksamensprojekt innovation C.........5 Struktur på faget innovation

Læs mere

Vedrørende Kulturforståelse på de gymnasiale ungdomsuddannelser

Vedrørende Kulturforståelse på de gymnasiale ungdomsuddannelser Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 190 Offentligt Foretræde den 26. april 2016 Iben Jensen og Michael Bang Sørensen. Vedrørende Kulturforståelse Vedrørende Kulturforståelse på de

Læs mere

Kemi B stx, juni 2010

Kemi B stx, juni 2010 Kemi B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Alt levende og den materielle verden udgøres af stof, som kan omdannes ved kemiske reaktioner. Kemikeren udforsker og beskriver stoffers egenskaber

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Lars Dombrowsky Roskilde Handelsskole

Lars Dombrowsky Roskilde Handelsskole Lars Dombrowsky Roskilde Handelsskole Didaktik og arbejdsformer som lægger op den mundtlig eksamen i den nye læreplan Igangsætning af eksamensprojektet, herunder præcisering og roller under eksamensprojektet

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge.

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge. Fysik B 1. Fagets rolle Faget fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser og forklaringer af fænomener i natur og teknik, som eleverne møder i deres hverdag. Faget giver samtidig

Læs mere

Innovation B valgfag, juni 2010

Innovation B valgfag, juni 2010 Bilag 17 Innovation B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Innovation er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger

Læs mere

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 1.1 Identitet Informationsteknologi bygger på abstraktion og logisk tænkning. Faget beskæftiger sig med itudvikling i et samspil mellem model/teori

Læs mere

Idræt B valgfag, juni 2010

Idræt B valgfag, juni 2010 Bilag 15 Idræt B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det centrale i faget idræt er den fysiske aktivitet, som understøttes af viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de

Læs mere

Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011

Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011 Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

Studieplan 2. år Skoleåret 2015/16 for HH2A

Studieplan 2. år Skoleåret 2015/16 for HH2A Studieplan 2. år Skoleåret 2015/16 for HH2A Indholdsfortegnelse 1. Klassen......3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning på 2. år........4 3. Pædagogiske fokuspunkter... 6 4. Klassens studiemiljø

Læs mere

Bilag 23 - fysik A Fysik A - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet

Bilag 23 - fysik A Fysik A - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet Bilag 23 - fysik A Fysik A - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

FIP-kursus, historie hhx. 5. april 2017

FIP-kursus, historie hhx. 5. april 2017 FIP-kursus, historie hhx 5. april 2017 Status på læreplansarbejdet Læreplaner i høring frist for høringssvar 27.3. FIP-kurser i alle fag mar-maj Politisk behandling af høringssvar april Udstedelse af læreplaner

Læs mere

Organisation C, valgfag

Organisation C, valgfag Organisation C, valgfag Vejledning Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret, august 2017 Vejledningen præciserer, kommenterer, uddyber og giver anbefalinger

Læs mere

Matematik B stx, maj 2010

Matematik B stx, maj 2010 Bilag 36 Matematik B stx, maj 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik

Læs mere

Retorik FIP Fagkonsulent Sune Weile

Retorik FIP Fagkonsulent Sune Weile Retorik FIP Fagkonsulent Sune Weile Lov om gymnasiale uddannelser Generelt Særlige fokusområder ( 29): Håndtere valg og overgange i uddannelsessystemet i et studie- og karriereperspektiv og personligt

Læs mere

Studieområdet htx, august 2017

Studieområdet htx, august 2017 Bilag 75 Studieområdet htx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samspil mellem uddannelsens fag. I det samlede forløb indgår tekniske, naturvidenskabelige, humanistiske

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen.

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen. FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium 15. 16. marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen udfoldes? 1 Jan Thykær Baggrund - Jan Thykær Statskundskab AU 1991

Læs mere

2) foretage beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde, 4) arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier,

2) foretage beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde, 4) arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier, Formål Faget skal give eleverne indsigt i det naturfaglige grundlag for teknik, teknologi og sundhed, som relaterer sig til et erhvervsuddannelsesområde. For niveau E gælder endvidere, at faget skal bidrage

Læs mere

Fysik B htx, august 2017

Fysik B htx, august 2017 Bilag 60 Fysik B htx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger, forklaringer og modeller

Læs mere

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 Bilag 46 Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige, betinger

Læs mere

Studieplan. Forårssemesteret 2014. For hh1a IBC Handelsgymnasiet Aabenraa

Studieplan. Forårssemesteret 2014. For hh1a IBC Handelsgymnasiet Aabenraa Studieplan Forårssemesteret 2014 For hh1a IBC Handelsgymnasiet Aabenraa Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Undervisningsforløb... 4 3. Pædagogiske fokuspunkter... 5 4. Tilrettelæggelse af undervisningen...

Læs mere

Bedømmelseskriterier Naturfag

Bedømmelseskriterier Naturfag Bedømmelseskriterier Naturfag Grundforløb 2 rettet mod social- og sundhedsuddannelsen Social- og sundhedsassistentuddannelsen NATURFAG NIVEAU E... 2 NATURFAG NIVEAU C... 5 Gældende for prøver afholdt på

Læs mere

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Fra STX bekendtgørelsen Ens for læreplanen til dansk og historie: 3.2. Arbejdsformer [ ] Der udarbejdes i 1.g eller 2.g en opgave i dansk

Læs mere

Studieplan 2. år Skoleåret 2016/17 For HH2d Team 3

Studieplan 2. år Skoleåret 2016/17 For HH2d Team 3 Studieplan 2. år Skoleåret 2016/17 For HH2d Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning på 2. år... 4 3. Pædagogiske fokuspunkter... 6 4. Klassens studiemiljø

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution International Business College Fredericia-Middelfart Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Naturvidenskab G-FED Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det

Læs mere

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport 2016 Evaluering af studieområdet på htx 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Matematik, basis. Undervisningen på basisniveau skal udvikle kursisternes matematikkompetencer til at følge undervisningen

Matematik, basis. Undervisningen på basisniveau skal udvikle kursisternes matematikkompetencer til at følge undervisningen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Matematik Basis, G-FED Matematik, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet I matematik basis er arbejdet med forståelsen af de faglige begreber i centrum. Den opnåede

Læs mere

Workshop om Studieområde del 1

Workshop om Studieområde del 1 Workshop om Studieområde del 1 SAMFUNDSØKONOMISKE/SAMFUNDSFAGLIGE OMRÅDE 14. OG 15. APRIL SØ/SA en del af studieområdet Studieområdet består af tre dele 7 overordnede mål: anvende teori og metode fra studieområdets

Læs mere

Studieplan 1. år Skoleåret 2015/16 For HH1A

Studieplan 1. år Skoleåret 2015/16 For HH1A Studieplan 1. år Skoleåret 2015/16 For HH1A Indholdsfortegnelse 1. Klassen..3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning i grundforløbet 4 3. Pædagogiske fokuspunkter i grundforløbet.5 4. Tilrettelæggelse

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 13 Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som

Læs mere

Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015. HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C

Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015. HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015 HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Generel introduktion Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C Studieretningsforløbet består af

Læs mere

HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn

HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn Afsluttende projekt Udbydende udd.retning samt kursuskode Er fagmodulet

Læs mere

Studieplan for HHX Medier & Kommunikation

Studieplan for HHX Medier & Kommunikation Studieplan for HHX Medier & Kommunikation HHX Medier & Kommunikation giver dig værktøjer til at håndtere de store mængder af information og den mediejungle, du dagligt møder både i virksomheden og i verden

Læs mere

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget.

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget. Biologi B 1. Fagets rolle Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder såvel

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Spansk A stx, juni 2010

Spansk A stx, juni 2010 Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde

Læs mere

Virksomhedsøkonomi B Hhx Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2014

Virksomhedsøkonomi B Hhx Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2014 Virksomhedsøkonomi B Hhx Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene

Læs mere