Stiftsbladet. Aktuel information om Helsingør Stift. 12. årgang nr. 3 september oktober november 2007

Transkript

1 12. årgang nr. 3 september oktober november 2007 Aktuel information om Helsingør Stift Stiftsbladet Foto: Ulla Thorbjørn Hansen Skulptur af Hein Heinsen på alteret i Vestervang Kirke, Helsingør Når man sidder i Vestervang Kirke i Helsingør fanges øjet af en lille jernskulptur på alteret, som er lavet af professor ved kunstakademiet, cand. theol. Hein Heinsen. Den er det første stykke kirkekunst fra hans hånd. Nogle kalder denne jernskulptur et krucifiks, men man kan også se den som Jesus, der kommer ud af graven. Hein Heinsen selv har da også oplyst, at der nok i denne skulptur ligger en vis reaktion mod dette, at det altid har været Kristus på korset, man har brugt som symbol for hele kristenheden og kristendommen, medens det selvfølgelig skulle være Kristus, der kommer ud af graven. Gravens åbning er formet som et kors, og viser dermed tilbage til Jesu korsfæstelse. Ved sommergudstjenesterne skinner lyset fra det store vindue gennem åbningen i figuren lyset stråler ud fra den grav, Kristus overvandt. Uden om i skulpturen ser man i glas forskellige farver, der symboliserer livets mangfoldighed og også opstandelsens morgen.

2 Sognepræst Ulla Thorbjørn Hansen i Akraberg (den sydligste spids på Færøerne) Sognepræst Ove Henning Scheel (th) i Vidareidi (nordligste bygd på Færøerne) Fotos : Ulla Thorbjørn Hansen Besøg på Færøerne Af sognepræst, redaktør Ulla Thorbjørn Hansen Sidste sommer blev jeg opmærksom på, at sognepræst Hanne Sander fra Jægersborg Kirke byttede embede med en færøsk kollega, så jeg har bedt hende fortælle lidt om udvekslingen. I år har jeg selv været på en kort ferie deroppe og er nu også blevet ganske betaget af øriget i Nordatlanten. Færøerne er kendt for sin tåge og regn, men jeg oplevede øerne i sol og med vekslende skyer og kun en enkelt tågedag. Naturen er overvældende smuk, og jeg mødte mange gæstfrie og hjælpsomme mennesker og både danske og færøske kolleger. Ja, i den nordligste bygd, Vidareidi stødte jeg pludselig på en flok danskere med en præst fra Helsingør Stift i spidsen. Jeg fik en rundvisning i Vidareidi Kirke og præstegård sammen med dem og fik lift tilbage til Klaksvik. Undervejs fik buschaufføren besked om, at der var grind i området. Vi kørte derfor videre til Gøtugjógv og så grindefangst. Om søndagen fik jeg lov til at komme med sognepræsten i Eidi rundt til gudstjeneste både i Gjogv og Funningur. Jeg forstod ikke prædikenen, da det hele foregik på færøsk men selve gangen i gudstjenesten var jo genkendelig, og jeg sang med på salmerne, så godt jeg kunne. Der var dog en forskel, nemlig den, at der ved gudstjenesterne på Færøerne bruges skriftemål og absolution med håndspålæggelse inden nadveren. Det var en god oplevelse. Ved middagen efter gudstjenesten i Funningur blev der bl.a. talt lidt om det forestående bispevalg på Færøerne og om det, at Folkekirken på Færøerne ville ophøre med at være en del af Den danske Folkekirke. Det er der delte meninger om på Færøerne. Nogle glæder sig og andre frygter for, hvad det kommer til at betyde for fremtidens kirke på Færøerne. Faktum er, at kirken nu er selvstændig og har fået ansvaret for egne sager. Således bliver det Stiftsøvrigheden over Færøerne Stifts første store opgave at være tovholder ved det kommende bispevalg til efteråret. Selvom Folkekirken på Færøerne fremover vil være under færøsk styre, har parterne aftalt et fortsat tæt samarbejde med Folkekirken i Danmark. Man kan derfor håbe, at det også fremover vil være muligt at bytte embede med præster på Færøerne for de sogne og præster, som skulle være interesseret i det. For ideen med at lave udveksling, mener jeg, er rigtig god. Det kan være til gensidig inspiration for både præster og de pågældende sogne. Side 2

3 Fakta om Færøerne: Kristendommens indførelse på Færøerne Ifølge Færinge Saga, var det vikingehøvdingen Sigmundur Brestisson, som indførte kristendommen på Færøerne. Omkring år 1000 e.kr. gennemtvang Sigmundur, efter ordre fra den norske konge Olav Trygvason et trosskifte på øerne. Modstanden mod den nye tro ledet af Trond i Gøtu blev hurtigt nedkæmpet, og selv om Sigmundur måtte lade livet, vandt kristendommen fodfæste. Kirkens historie kort fortalt Omkring et århundrede efter kristendommens indførelse, blev den færøske kirke en del af den katolske moderkirke med bispesæde i Kirkjubø og det meste af tiden underlagt ærkebispedømmet i Nidaros (Trondhjem). Fra kristendommens indførelse til reformationen mener man, at der var omkring 33 biskopper på Færøerne. Denne periode forløb ikke altid gnidningsløst, og der findes rimelig dokumentation for, at bispegården i Kirkjubø blev brændt ned til grunden af oprørere. I 1540 blev Færøernes sidste katolske biskop sat fra bestillingen. Hans protestantiske afløser holdt bare nogle få år, så forlod han øerne, og man overgik til provstevælde under Sjællands biskop. Efter lang strid blev færøsk i ligestillet med dansk som salme- og prædikesprog. I 1961 udkom den førte autoriserede færøske udgave af Bibelen (NT i 1937), og i 1961 blev den første færøske salmebog taget i brug (afløste Salmebog for Kirke og Hjem). I 1990 blev Færøerne et selvstændigt stift med egen biskop, og biskoppen har siden da heddet Hans Jacob Joensen. Ved udgangen af november fratræder han dog efter eget ønske embedet, og der skal derfor nu vælges ny biskop på Færøerne. Det indledende arbejde i forbindelse med valget af den nye biskop er i gang. Biskoppen indsættes officielt i embedet ved bispevielsen i Domkirken i Torshavn søndag den 25. november Kirken på Færøerne under færøsk styre Færøernes nationaldag, Olaidagen, 29. juli blev i år en mærkedag for Folkekirken på øerne. Kirkeminister Bertel Haarder og landsstyreformand Jógvan á Lakjuni har afsluttet forhandlinger, der er resulteret i, at kirken på Færøerne fra den 29. juli 2007 ikke længere er en del af Den danske Folkekirke. UTH Præsteudveksling Af sognepræst Hanne Sander, Jægersborg Kirke Sognepræst Martin Resdorff Jacobsen, Nes præstegæld og sognepræst Hanne Sander, Jægerborg pastorat byttede embede fra den 9. juni 13. august 2006 Tanken om et embedsbytte opstod efter en sommerferie, hvor Martin Resdorff Jacobsen og jeg havde byttet sommerhuse, og var fra min side et ønske om at lære et andet samfund og et andet kirkeliv nærmere at kende. Menighedsrådet i Jægersborg stillede sig med det samme positivt, da jeg luftede ideen, og det samme gjorde kirkerådet i Nes og Gøta kirker. Hvis ikke der havde været tilslutning i menighedsrådet, var jeg ikke gået videre med tanken, men nu blev der også konfereret med provsten og siden med biskoppen, og alle var enige om, at det kunne være til gensidig inspiration ikke mindst fordi præsters mobilitet gennemgående ikke er så stor. Der var ingen administrative ændringer overhovedet. Vi byttede bare lige over. Beholdt løn og betalte husleje, som vi plejede, men byttede bolig, biler og præstekjoler. Og hvad kom der så ud af det? Der kom flere ting ud af det. For det før- Sognepræst Hanne Sander (bagerst th) deltager i Olaifesten i Torshavn den 29. juli 2006 Fortsættes side 4 Foto: Egon Clausen Side 3

4 ...fortsat fra side 3 ste var jeg overrasket over at erfare, hvor nemt det var at gå ind som præst et andet sted. Jeg erfarede, hvordan det er at være præst for en menighed, der kommer af sig selv. Hvor den kirkelige tradition stadig er så stærk, at kirkeliv og gudstjenesteliv er en integreret del af samfundslivet, så præsten og andre ansvarlige ikke hele tiden skal finde på noget for at få mennesker til at gå i kirke. På flere måder kom opholdet til at betyde, at jeg kunne knytte tråde tilbage til min barndom som præstebarn i Vendsyssel, hvor verden var nogenlunde i ro, fordi Gud var på sin plads. Frivillighed styrker fællesskabet Opholdet kom til at betyde, at jeg siden har gjort mig overvejelser over forholdet mellem ansatte og frivillige, fordi den færøske kirke er båret af frivillige. Traditionen med degnegudstjenesten springer i øjnene. Degnen leder gudstjenesten og læser en prædiken fra en af de mange prædikensamlinger. På den måde kan det lade sig gøre at holde gudstjeneste i samtlige 60 kirker/bønnehuse hver søndag, selvom der ikke er mere end 22 præster. Søndagsgudstjenesten står derfor stadig stærkt og er meget velbesøgt. I Nes bor der ca.1200 mennesker og gennemsnitligt kommer der ca.170 mennesker til gudstjeneste. Menighedsrådsformand Niklas Foldbo siger: I mellemstore bygder er besøgstallene på omkring %. I de mindre bygder er tal som % ingen overdrivelse. I de større bygder samt hovedstaden øjner vi en sekularisering, der medfører en stagnation i kirkebesøgene og en sats på omkring 10 %. Hvor der tidligere kun var en degn, typisk førstelæreren, ved en kirke, er der nu flere, der går i turnus. Men også de andre kirkelige tjenester er lagt ud til frivillige, så der nu er mennesker, der på skift udgør den kirkelige betjening som degne, organister og klokkere. Derudover er der skiftehold til rengøring, kaffebrygning, pyntning af kirken m.m. Når mange i sognet er medansvarlige for det kirkelige arbejde udbygges og styrkes fællesskabet naturligt, og det var mærkbart i Nes og Gøta. Udveksling var lærerig og inspirerende Jeg syntes, det var en berigelse at holde gudstjeneste og prædike hver søndag her konkret 10 trinitatissøndage i træk. Tekst- og temasammenhængene blev på den måde helt anderledes tydelige. Jeg har siden overvejet at ville foreslå skriftemål og absolution genindført. Det meget konkrete og direkte med håndspålæggelse og absolution til hver enkelt virker vedkommende og personligt. Netop dét efterlyses tit i Folkekirken. Jeg har også siden overvejet at foreslå bedeslagene flyttet hen efter udgangsbønnen, sådan som det er i de færøske kirker. Der er en ro, som vi i hvert fald kun sjældent opnår her efter klokkeringningen. Alt i alt har tiden på Færøerne givet mulighed for både at leve sig ind et andet kirkeligt miljø og at se på sit eget udefra, hvor det som bekendt altid er nemmere at få øje på strukturer og linier. Særligt det sidste bekræfter mig i, at ideen med at lave udveksling er rigtig god. Studieorlov Af biskop Lise-Lotte Rebel Biskopperne har ligesom præsterne fået mulighed for at få tre måneders studieorlov. Det sker efter aftale med Kirkeministeriet og finansieringen indgår i overenskomsten. I foråret 2007 blev det min tur, og når dette blad udkommer, er min kollega i Viborg, Karsten Nissen, på orlov. I Helsingør Stift får ca. 12 præster hvert år tildelt studieorlov. Det vækker altid stor glæde hos præsterne. På bispekontoret får vi en del begejstrede breve efter endt orlov, hvor det tydeligt fremgår, at studieorloven har virket som et vitamintilskud. Den giver præsten et ekstra incitament til at gå i gang igen med fornyede kræfter og ideer. Samtidig er vi ikke blinde for, at det undertiden medfører nogen ulejlighed for sognet, menighedsrådet og provsten i den periode, det står på. Men alt i alt kan der ikke herske tvivl om, at det er en glimrende ordning, som er med til at forny folkekirkens liv. De fleste præster oplever dagligdagen så fyldt med forskelligartede opgaver og krav, at det kan være svært at finde den fornødne ro til daglig fordybelse. Men det skal der være tid til! Ikke som noget præsten skal snyde sig til, men som en helt og aldeles livsnødvendig del af præsteembedet. Side 4

5 I det præsteløfte, enhver præst aflægger ved ordinationen, lover præsten bl.a., at han ved flittig og alvorlig granskning af Guds ord og troens hellige lærdomme, altid fuldkomnere vil danne og dueliggøre sig til dette hellige embede det vil sige, at vi lover at fortsætte med at studere teologi og granske de bibelske skrifter. En livslang læring! Det hører med til embedet. Uden denne daglige læsning og fordybelse, hvor præsten er i kontakt med det stof, som både han eller hun og sognet skal leve af og opbygges ved, ville embedet ophøre med at være et gejstligt embede. En studieorlov kan være med til at sætte gang i en god vane, give en daglig rytme, hvor læsningen får den fornødne plads. Før i tiden kunne man opleve en frygt for, at præsten skulle blive for lærd. Det kan nu nok kaldes nogle ubegrundede bekymringer! For embedets karakter gør, at der altid er behov for eftertanke, læsning og overvejelse. Jeg ved da også fra selvsyn og i forbindelse med de mange præsteansættelser i stiftet, at menigheder og menighedsråd i vort stift ganske enkelt forventer med rette! - at præsten er veluddannet, godt orienteret og på højde med samtiden. Der er sådan set ikke noget nyt i det. Det eneste nye er, at det som sagt er nødvendigt her og nu at foranstalte orlovsmuligheder for præster og biskopper. I tidligere tider talte man ikke om præstens kontor, men om studereværelset. Studier har således altid været nødvendige. Ikke for at gøre det hele mere indviklet, men tværtimod for at kunne tale enkelt og menneskeligt om det dybe og vedkommende. Det kan man kun gøre, når man selv har haft ro og tid til at trænge ned i dybderne. For nu at gøre det mere konkret, så kræver det overvejelser og studier at forholde sig til den situation, vi nu befinder os i, hvor samfundet er blevet multireligiøst. Selv om stadig langt de fleste er medlemmer af folkekirken, så kan vi ikke se bort fra, at nye og anderledes religiøse strømninger gør sig gældende i billedet. Ikke mindst er Islam en udfordring for os til at fordybe os i og tydeliggøre, hvad der er det grundkristne. Kristendom adskiller sig fra al anden religion ved den rolle, ordets forkyndelse i sammenhæng med dåbens og nadverens sakramenter betyder. Teologisk set lærer kristendommen, at Gud er den treenige Gud, Faderen, Sønnen og Helligånden. Det vil sige, at Gud er ikke en abstrakt Gud, der har forskanset sig i sin egen guddommelighed. For Gud er så at sige gået ud over sig selv og handler og viser sig her i verden som den, Han er, igennem Jesu Kristi liv, død og opstandelse. Herved adskiller kristendommen sig fra al anden religion. Når vi taler om Guds barmhjertighed og Guds kærlighed, så er det ikke abstrakte begreber, men det er ord, der har fået kød, fået indhold fra den kærlighed og barmhjertighed, som Gud selv har vist os i Jesu liv fra krybbe til kors. Hele kirkeåret: jul, påske og pinse, ja, kirkens salmer og tekster er indrettet efter denne grundlæggende kristne erkendelse. Derfor lægger vi de små i Kristi favn ved at døbe dem i den treenige Guds navn. Derfor tør vi forkynde Guds barmhjertighed og kærlighed til små og fortabte, fordi Gud selv har gjort dette gældende igennem Jesus Kristus. At Gud er en treenig Gud, og at Gud er nådig, barmhjertig og kærlig, er derfor en og samme sag for kristendommen. Her er vi tæt på det helt centrale og umisteligt kristne, det som aldrig bliver til selvfølgeligheder eller blot udslag af en almen religiøsitet. Men det er også det, som til stadighed kræver teologisk opmærksomhed gennem fortsatte studier så det kan siges og høres i dag! Foto: Ulla Thorbjørn Hansen Side 5

6 Det abstrakte er blevet mere konkret Af sognemedhjælper Catherine Murphy, Christians sogn, Lyngby (medlem af Diakoniudvalget i Helsingør Stift) I Grønnevang Kirke i Hillerød og i Glostrup har man evalueret sognenes diakonale arbejde ved hjælp af et skema udarbejdet af Stiftsudvalget for diakoni i Helsingør stift. I begge sogne har tilbagemeldingen været positiv. Thyge Enevoldsen har været præst i 16 år i Grønnevang Kirke i Hillerød, hvor der i en lang årrække har været tradition for mange diakonale aktiviteter, lige fra besøgstjeneste, uddeling af julehjælp til mere tværkulturelle aktiviteter. Vi har ikke tidligere målrettet diskuteret og evalueret vores diakonale arbejde her i sognet, fortæller Thyge Enevoldsen. Selvfølgelig har vi løbende talt om, hvordan det er gået med de forskellige projekter, men det har været op til de enkelte arbejdsgrupper, hvad der er blevet lagt vægt på i evalueringerne, og hvordan det er blevet fremlagt. Ved hjælp af skemaerne har vi nu lavet en mere målrettet evaluering, og det har været en fordel, fordi vi nu har fået noget ned på papir, så vi har noget konkret at forholde os til, forklarer han Thyge Enevoldsen fortæller, at man i forbindelse med en evaluering af en af kirkens juleaktiviteter faktisk blev opmærksom på, at man måtte finde nye løsninger i forhold til at få økonomien til at hænge sammen. På den måde har skemaet været et meget konkret arbejdsredskab, fordi det fik os til at få øjnene op for, at der var et problem, som skulle løses. Godt at stoppe op og se på det vi gør I Glostrup sogn har man også evalueret det diakonale arbejde. I øjeblikket er man midt i processen og har evalueret to af sognets aktiviteter. Julehjælp og indsamling til Fol- kekirkens Nødhjælp. Da vi besluttede at bruge skemaet til at analysere og evaluere vores diakonale aktiviteter, nedsatte vi et analyseudvalg bestående af 3 præster og 3 medlemmer fra menighedsrådet, fortæller Elna Adamsen, som er formand for analyseudvalget og har siddet i menighedsrådet i 7 år. På udvalgets første møde brugte man først tid på at definere, hvilke af kirkens aktiviteter, som var diakonale. Det var en opgave, som ikke var så let. Vi valgte at gruppere kirkens arbejde under fire overskrifter: Diakoni, gudstjenester, kirkelige handlinger og undervisning. Med den opdeling kunne vi lettere finde frem til, hvilke aktiviteter vi ville gruppere som de diakonale, fortæller Elna Adamsen. Det tog nogle timer at udfylde skemaerne og blive enige om formuleringerne, men det var en god og meget givende snak, vi fik. Tidligere har vi ikke diskuteret, hvorfor vi har de aktiviteter, vi har. De er opstået, fordi der på et tidspunkt var et behov, og så er det bare fortsat år efter år, siger Elna Adamsen. Side 6 Sognepræst Thyge Enevoldsen, Grønnevang Kirke, Hillerød

7 Evaluering af alle kirkens aktiviteter Efter at analyseudvalget havde evalueret de to aktiviteter, blev de udfyldte skemaer sendt til menighedsrådet, og på det efterfølgende menighedsrådsmøde besluttede man, at analyseudvalget skulle bruge skemaet til et evaluere alle kirkens forskellige aktiviteter. Der ligger et stort arbejde foran os, siger Elna Adamsen, men jeg tror, at det er godt givet ud i sidste ende. Det bliver så op til vores forskellige udvalg at vurdere, om vores analyse af kirkens aktiviteter skal resultere i ændringer. Et brugbart redskab I Grønnevang sogn er der ikke blevet nedsat et udvalg til at besvare skemaerne. Her er det repræsentanter for kirkens forskellige arbejdsgrupper, der har udfyldt dem. Det er også her planen, at de enkelte arbejdsgrupper efterfølgende skal følge op på evalueringerne. Personligt har det været godt for mig som præst at få et hurtigt og lettilgængeligt redskab, der kan bruges til at gennemtænke diakonien i menigheden. Det har været godt at skulle formulere tankerne om, hvorfor vi gør, som vi gør. I en travl hverdag er der ikke altid tid til det, siger sognepræst Thyge Enevoldsen. En af de meget positive ting ved at arbejde med skemaerne har været, at vi fik lejlighed til at glæde os over alle de diakonale aktiviteter, som går godt her i sognet, slutter han. Hvad laver Stiftsudvalget for diakoni? Stiftsudvalget for diakoni i Helsingør Stift har som opgave at styrke, inspirere og synliggøre det diakonale arbejde i stiftet. I den forbindelse har udvalget udarbejdet et skema, som er blevet sendt ud til de enkelte sogne. Skemaet er tænkt som et arbejdsredskab, der kan bruges til at analysere den diakonale indsats i sognet. I to sogne har man allerede afprøvet skemaet som en slags pilotprojekt. Nærmere oplysning om diakoniudvalget kan fås ved at gå ind på Stiftets hjemmeside Fyraftensmøder i Vartov 17. og 24. september samt 1. og 8.oktober Grundtvig-Akademiet arrangerer studiekredse, konferencer og møder om tro og eksistens over hele landet. Formålet er at nyfortolke teologen og digteren N.F.S.Grundtvigs tanker og debattere spørgsmål om tro, kirke, samfundsliv, kunst, dannelse og naturvidenskab. Under den rolige folkekirkelige overflade er der meget, der rører på sig. Ikke mindst fordi måderne danskerne danner menighed på, bliver stadigt flere og stadigt mere forskellige. Derfor inviteres til fire fyraftensmøder, seminarer med flere oplægsholdere, der henvender sig til enhver med interesse for Folkekirken og den aktuelle kirkelige situation, og som er nysgerrig efter at vide, hvad der sker henne om hjørnet. Mandag den 17. september kl De midlertidige menigheder Mandag den 24. september kl De syngende menigheder Mandag den 1. oktober kl De kirkeløse menigheder Mandag den 8. oktober kl De samtalende menigheder. Sted: Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1. sal Entre: 50 kr. Mulighed for at købe sandwich, kaffe, te, øl, vand og vin undervejs i seminarerne. Læs mere på Isak af Arne Haugen Sørensen Side 7

8 Fælles pinsegudstjeneste i Frederikssund provsti Af redaktør Ulla Thorbjørn Hansen Rundt i Stiftet Gudstjenester i det grønne Det bliver mere og mere almindeligt at holde gudstjenester i det fri. I Frederiksborg Slotskirke havde man sammen med KFUM-spejderne på Frydenborg og FDF i Hillerød, Præstevang og Alsønderup taget initiativ til at arrangere en børne- og ungdomsfriluftsgudstjeneste på Æbelholdt Kloster onsdag den 6. juni. I Sorgenfri var der arrangeret udendørsgudstjenester den 24. juni og den 15. juli. Også i Melby har man annonceret med udendørsgudstjenester i løbet af foråret. Hvordan de enkelte gudstjenester er forløbet om de er druknet i regn eller man har måttet aflyse og rykke indendørs, vides ikke. Men faktum er, at kirke efter kirke er begyndt at arrangere friluftsgudstjenester. I Frederikssund provsti er det f.eks. blevet tradition, at flere sogne (Frederikssund, Islebjerg, Oppe Sundby-Snostrup og Græse-Sigerslevvester sogne) er gået sammen om at holde en fælles udendørs pinsegudstjeneste. Gudstjeneste uden præst I Slangerup har man her i sommer gjort brug af mulighed en for at holde en såkaldt lægmandsgudstjeneste. D.v.s. en gudstjeneste uden en ordineret præst. Det var stud. theol. Rasmus Dreyer, som også er næstformand i Slangerup menighedsråd, der prædikede og ledte gudstjenesten. Derudover medvirkede tidligere og nuværende formænd af menighedsrådet ved at læse tekster fra Det Gamle og Det nye Testamente. Tillykke med din dåb! Fremover vil alle børn, som døbes i Jægersborg eller Gentofte kirke, få en CD som dåbsgave. Det er tanken, at CD en skal høres af forældre og børn i fællesskab og således være en støtte til barnets oplæring i den kristne tro. På CD en har Gentofte og Jægersborg kirkers spire-, børne-, juniorpige- og pigekor indsunget en række salmer, som dåbsbarnet således vil kunne lære. Blandt andet Lysets engel går med glans, Sov sødt barnlille!, Op, al den ting, Giv mig, Gud, en salmetunge og Du, som har tændt millioner af stjerner. Derudover kan man høre morgen- og aftenbøn, Fadervor og fortællingen om den fortabte søn - alt sammen indtalt af børn fra korene. Endelig fortæller Maria Baastrup Jørgensen, som er præst ved Gentofte kirke, om dåben og barnet i Guds verden. Den fine CD er blevet til i et samarbejde mellem de to kirkers præster og organister samt korleder Pia Boysen. CD en vil blive udleveret som gave til de deltagende børn ved en familiegudstjeneste i september måned, men kan også købes for 50 kr. Fotos: Brian Gydesen Side 8

9 Fra Frederikssund Kirkes sogneblad Der er umuligt at gøre alle tilfredse Hvis præsten er livlig, er han nervøs. Hvis han er lun og åben, er han svag. Har han gråt hår, er han for gammel. Er han ung, mangler han erfaring. Vil han indføre nyheder, er han revolutionær. Holder han på traditionen, savner han initiativ. Prædiker han efter manuskript, er han kedelig. Gør han det uden, er han overfladisk. Gør han for mange håndbevægelser, er han skuespiller. Undlader han dem, er han en træmand. Hæver han røsten, skriger han. Gør han det ikke, er han monoton. Hvis han holder sig hjemme for at arbejde, skulle han hellere gå omkring blandt sine sognebørn og være med i deres gøremål. Men møder man præsten på gaden, var det bedre han holdt sig hjemme for at lave en prædiken. Besøger præsten sognebørn, der ikke kommer i kirken, er han posekigger. Besøger han fattige, er han en forfører. Besøger han de rige, smisker han sig ind hos aristokratiet, eller også er han måske tilmed kapitalist! Et gammelt norsk citat Hvad er en præsts opgave? Sognepræst Thomas M. Rønberg skriver: Da en præst er en offentlig person, er det også en person, de fleste mennesker har en mening om. Men i iveren efter at bedømme, hvordan præsten er, glemmer man måske, hvad en præst er for en størrelse. Man glemmer, hvad der er præstens opgave. Præstens opgave er kort sagt at forkynde Guds ord til mennesker i alle livets situationer. Præstens opgave er at tale ord til trøst og ord med håb. At forkynde, at vi alle er syndere og har mistet herligheden fra Gud, men også at Gud har vist sin store kærlighed til os, ved at Han sendte sin søn til os, for at han skulle være vores Herre og Frelser. Sognets dag i Birkerød Sognets dag er et nyt initiativ ved Birkerød kirke. Menighedsrådsmedlemmer, frivillige og præster besluttede, at der skulle gøres en indsats for at indsamle midler til fordel for Læger uden grænser s arbejde i Afrika. Indsamlingskoordinator Anne Larsen fra Læger uden grænser kom til et møde i Birkerød, og her blev det besluttet, at de indsamlede midler skulle bruges til Børn og deres forældre i DR Congo. Anne Larsen fortalte om organisationens arbejde der og gav eksempler på, hvad beløb, som vi anser for små, kan udrette. For 20 kr. kan de eksempelvis sikre rent vand til 70 mennesker i en uge, for 37 kr. kan de behandle 8 patienter med meningitis, og for 50 kr. kan de behandle 5 personer for kolera. DR Congo er et kæmpestort land med enorme fattigdomsproblemer. Det blev hurtigt klart, at der ligger en masse forarbejde i et arrangement, som det, vi havde planlagt, fortæller Else Askøe fra Birkerød Menighedsråd. Foromtale i lokalaviser, plakater, kontakt til foreninger og mange andre forberedelser skulle der til. Sognets dag kom til at bestå af mange forskellige aktiviteter: Gang- og løbetur, hvor deltagerne betalte for at være med, loppemarked, salgsbod med alskens håndarbejde, auktion, lotteri, café, kagekonkurrence samt musikalsk underholdning. Det blev en fin dag med stor tilslutning fra byens borgere, der løb, gik, købte, nød de hjemmebagte kager og underholdningen, købte lodder og bød på effekterne på auktionen. Resultatet overgik vore forventninger, fortæller Else Askøe: Der indkom i alt kr., som ubeskåret blev sendt til Læger uden grænser, der efterfølgende har sendt os en varm tak. Repræsentanter fra organisationen Læger uden Grænser var selv til stede med en bod med oplysende materiale og salgsting. Det var en travl tid og en travl dag, hvor alle gode kræfter blev mobiliseret, og det gav et fint resultat og et dejligt samarbejde. Birkerød menighedsråd har besluttet at gentage succesen med et lignende arrangement den 12. april Foto: Mikael Randløv Sognepræst Niels-Jørgen Jørgensen fører an på turen: Gå for Congo Side 9

10 Kalenderen September Sommerudflugt til Fyn Lørdag den 1. september kl Nærmere oplysning om ledige pladser kan fås ved henvendelse til Grethe Bahne Madsen på tlf , Arr.: Distriktsforeningen Frederiksborg Stiftsstævne for Ydre Mission Søndag den 16. september kl. l Sted: Værløse Kirke, Højelofts Vænge 20 Stævnet indledes med højmesse ved biskop Lise-Lotte Rebel. Efter højmessen vil der være foredrag om Grev Zinzendorfs missionsprincipper samt Projekt Mobilklinik. Begge foredrag ved landssekretær Sten Nielsen, Brødremenighedens Danske Mission. Afslutning ved Henrik Jul Petersen, formand for stiftsudvalget. Indsamling til Brødremenighedens Danske Mission. Frokost kr. 40,00. Tilmelding til Kordegnekontoret senest den 6. september på tlf Arr.: Stiftsudvalget for Ydre Mission Kursus om troen Lørdag den 29. september kl Troens indhold, troens formidling og troens fællesskab - et kursus for alle med interesse for Folkekirken. Sted: Lyngby Sognegård, Stades Krog 9 Se nærmere omtale i forrige Stiftsblad eller kontakt formanden for Kirkefondets Udvalg i Helsingør Stift Jørgen Gersborg-Hansen på tlf Arr.: Kirkefondets Udvalg i Helsingør Stift og stiftets tre distriktsforeninger Oktober Landemode Lørdag den 6. oktober kl Indbydelse sendes ud til menighedsrådene elektronisk via intranettet. Se omtale på bagsiden. Børnefamiliers forhold i Folkekirken Lørdag den 27. oktober kl Sted: Sorgenfri Kirke, Hummeltoften 1, Virum Pris kr. 300,- incl. frokost og kaffe. Tilmelding sker ved at tilsende check på kursusafgift + navn(e) på deltager(e) til sekretær Bende Kragh, Morelvej 55, 2740 Skovlunde senest den 10. oktober. Arr.: Kirkefondets Udvalg i Helsingør Stift og stiftets tre distriktsforeninger November Studiedag i Søllerød Sognegård Lørdag d. 17. november kl På vej sammen - kan vi nå hinanden? Ved foredrag og samtale belyses muligheden for at kunne møde mennesker af anden tro og samtidig bevare vores kristne fundament. Erfaringer fra sådanne møder belyses med eksempler fra forskellige steder i stiftet. Oplæg ved konsulent Mogens Mogensen, Christiansfeld, og sognepræst Hans Henrik Nissen, Rungsted. Biskop Lise-Lotte Rebel indleder dagen med andagt. Tilmelding til Søllerød Kirkes kordegnekontor senest 5. nov Tlf , anbi@km.dk Pris for deltagelse inklusiv frokost kr. 200,- Bank: Reg.nr konto: Studiedagens adresse: Søllerød Kirkes Sognegård, Søllerødvej 13. S-tog: Til Holte Bus: 193/195 Arrangør: Stiftsudvalget for Ydre Mission og Danmission i stiftet Fælles konfirmationsgudstjeneste Tirsdag den 20. november kl Sted: Helsingør Domkirke Se nærmere omtale på bagsiden. Side 10

11 Ung og uendelig fri Af Nicolai Diemer fra KFUM og KFUK Den juli samlede KFUM og KFUK i Danmark mere end unge fra hele landet til Ung Uge Festival i Løgumkloster. Ung Uge afholdes hvert tredje år, og i år gjorde man særlig meget ud af at skabe en festival og ikke en traditionel landslejr. På festivalen mødte de unge fra hele landet engagerede præster, der brænder for at snakke om livets store og små spørgsmål. F.eks. ved rockgudstjenester, taizéandagt og morgenmeditationer. På Ung Uge har vi en enestående chance for at møde mange unge samlet på et sted, hvor vi i fællesskab med de unge, kan forsøge os med nye måder at snakke tro. Vi oplever, at de unge er meget interesserede i at diskutere tro med os og ikke mindst hinanden. Især når det sker i andre former og sammenhænge, end de er vant til, siger Nicolaj Stubbe Hørlyck, der er ansat som præst og international konsulent hos KFUM og KFUK. Forkyndelsen ligner absolut ikke noget, man har set før. Sognepræst i Buddinge sogn, Ole Thomsen, der også er formand for KFUM og KFUK i Danmark, forklarer, at det er en meget vigtig opgave for kirken at præsentere evangeliet for unge, så de oplever, at det har noget at byde på i deres liv. Forkyndelsen må altid tage form efter sin samtid. Nu hedder det hos os et skuespil om problemerne ved at være teenager, sms-afstemninger, høj musik og film. Det er formen nu men om 10 år er det formentlig forældet, og vi laver noget helt andet, siger han. Deltagerne kunne i løbet af hele ugen sende sms er til præsterne, der er med på Ung Uge Festivalen med spørgsmål om alt mellem himmel og jord. Sognepræst Ole Thomsen har været sms-præst det meste af ugen. Han har fået mange spørgsmål, der går lige ind til benet om, hvordan man skal forholde sig til kristendommen som ung. Stiftsbladet for Helsingør Stift Udgives af Helsingør Stift i samarbejde med Stiftets faste udvalg og Distriktsforeningerne af Menighedsrådsmedlemmer. De i bladet fremsatte synspunkter deles ikke nødvendigvis af redaktionen. Redaktion Ansvarshavende: Sp. Ulla Thorbjørn Hansen (UTH) Sofielunden 18, 2600 Glostrup. Tlf , ullathorbjoern@mail.dk. Redaktionsudvalg: Biskop Lise-Lotte Rebel (LR), sp. Jan Ulrik Dyrkjøb, sp. Henning Sundby Pedersen (Distriktsforeningen Frederiksborg), Mogens Taarup (Distriktsforeningen for Sokkelund Herred), Ib Brorly (Smørum Herreds Distriksforening), Anne Marie Boile Nielsen (Det Mellemkirkelige Udvalg), sp. Kirsten Diemer (Ydre Missions udvalget), sp. Rebecca Rudd (Det religionpædagogiske udvalg), samt sp. Ulla Thorbjørn Hansen (UTH), (ansv. redaktør). Layout: Sp. Ulla Thorbjørn Hansen Tryk: Strandbygaard Grafisk, Skjern Ønsker du at modtage Stiftsbladet regelmæssigt? Stiftsbladet sendes til menighedsrådsmedlemmer, præster og andre kirkelige medarbejdere, samt til andre interesserede. De enkelte menighedsråd kan tage stilling til, om bladet også skal sendes til f.eks. suppleanter og kirkeværger eller andre i sognene. Bladet udsendes 4 gange om året til en pris af kr. 50,00 årligt pr. modtager. Man skal ikke undervurdere de unge. Det er vores grundholdning i KFUM og KFUK. Derfor har vi valgt at lave en festival, hvor alt er baseret på frivillighed, og fordi vi stoler på, at vi laver nogle tilbud, der er så gode, at de unge kommer af sig selv, siger Bente Pedersen, der er chef for festivalen. Når jeg har svaret, sender flere positiv respons retur og siger, at de kan bruge svaret. Så kan man godt være fintfølende og sige: Det kan ikke erstatte den rigtige samtale. Men hvis alternativet er, at den unge ikke får kontakt med andre i kirken, der kan give et svar, så er en sms måske en god start. (forkortet af red.) Bestilling af abonnement og ekstra blade samt meddelelse om flytning eller manglende blade: Kontakt venligst Helsingør Stift, Hestemøllestræde 3A, 3000 Helsingør tlf kmhel@km.dk Indbetaling for ekstra numre til reg kto Deadline Næste nr. udsendes omkring den 28. november Indlæg, annoncer m.m. skal være hos redaktøren senest mandag den 15. oktober Tidligere Stiftsblade kan ses på Stiftets hjemmeside: Biskop Lise-Lotte Rebel kan kontaktes på tlf , trf. bedst 10-12, undt man. llr@km.dk. Side 11

12 Landemode 2007 Lørdag den 6. oktober kl Program: Kl Landemodegudstjeneste i Helsingør Domkirke, Skt. Olai. Prædikant: Provst Birgit Hasselager, Frederiksværk provsti. Provsteindsættelse af Ove Kollerup, Glostrup provsti og Eigil Saxe, Kgs. Lyngby provsti. Kl Frokost på Hotel Marienlyst, Ndr. Strandvej 2, Helsingør. Afsender Helsingør Stift Hestemøllestræde 3A 3000 Helsingør B Kl Biskoppens beretning. Kl Skuespiller Sofie Gråbøl: At åbne en tekst. Indbydelse sendes ud til menighedsrådene elektronisk via intranettet. Velkommen til: Nye præster i Stiftet Sp. Finn Christian Andersen, Farum pastorat pr. 1. august. Sp. Ole Thomsen, konstitueret overenskomstansat sognepræst, Buddinge pastorat pr. 15. august. Sp. Kenneth Knigge Jensen, konstitueret overenskomstansat sognepræst, Værløse pastorat pr. 15. august. Mediekonsulent for Helsingør Stift Pastor Rebecca Rudd er pr. 1. juli ansat som overenskomstansat (50%), mediekonsulent i Helsingør Stift Fælles gudstjeneste i Helsingør Domkirke for konfirmander i Helsingør Stift Tirsdag den 20. november kl Konfirmander fra hele Stiftet inviteres hermed til gudstjeneste i Helsingør. Hans Christian Sthen (salmedigter og præst ved Skt. Olai Kirke) har udover salmer også skrevet en liden vandrebog. Denne bog, hans salmer og hans liv er med til at sætte rammerne omkring en vandrende gudstjeneste. Vi begynder med en sanseoplevelse på Kronborg. Derefter vandrer vi fra Kronborg op til Domkirken, mens vi går forbi gudstjenestens forskellige led. Undervejs hører vi bedeslag, postludium osv. indtil vi samles til nadver og prædiken i kirken. Arbejdsgruppen består af sognepræsterne Charlotte Chammon, Nr. Herlev, Jørgen Degn-Bjerrum, Glostrup, Charlotte Ellermann, Humlebæk og Berit W. Berg, Rødovre. Flere informationer er i løbet af august fremsendt via intranettet. De kan også fås ved at kontakte en fra arbejdsgruppen. F.eks. Berit W. Berg på bwb@km.dk. Foto: Ulla Thorbjørn Hansen Side 12