Indsatsplan for Rudersdal Kommune. Grundvandsbeskyttelse

Transkript

1 Indsatsplan for Rudersdal Kommune Grundvandsbeskyttelse

2 Indsatsplan for Rudersdal Kommune Udarbejdet af Rudersdal Kommune natur, park og miljø. Vedtaget af Miljø- og Teknikudvalget XX-XX

3 3 Forord Rudersdal Kommune er et vigtigt vandindvindingsområde. Udover at være selvforsynende med vand bliver også en del af vandet til nabokommunerne hentet i området. Det skyldes at vi har rent og godt grundvand. Det skal vi sikre, at vi også har i fremtiden. Sikringen sker gennem planer for beskyttelsen af grundvandet, der er kilden til vores drikkevand. Planerne kalder vi indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. De første indsatsplaner blev udarbejdet af amterne for år tilbage. Opgaven er overtaget af kommunerne, og Rudersdal Kommune skal nu som myndighed på grundvandsområdet, lave en plan for hele kommunen. Planen erstatter den tidligere indsatsplan for Birkerød kortlægningsområde fra 2006 og skal endvidere levere en indsatsplan for de dele af Mølleå og Sjælsø Kortlægningsområder, som ligger i Rudersdal Kommune. Endelig dækker planen også små hjørner af Farum og Søndersø kortlægningsområder, da disse har små områder indenfor kommunegrænsen. Indsatsplanen dækker et geografisk område med oplandet til seks vandværker: Birkerød Vandværk Holte Vandværk Nærum Vandværk Sjælsø Vandværk Trørød Vandværk Dybendal Vandværk Indsatsplanen er et centralt værktøj, der skal sikre, at grundvandet beskyttes. Det er således indsatsplanens sigte, at beskrive alle de nødvendige tiltag og beskrive af hvem og hvornår tiltagene gennemføres. Indsatsplanen er udarbejdet af Rudersdal Kommune med bidrag fra de tre vandforsyninger og Region Hovedstaden, på baggrund af grundvandskortlægningen fra Naturstyrelsen.

4 4 Indholdsfortegnelse 1. Indsatsoversigt... 5 Indsats i forhold til boringer... 5 Beskyttelseszoner... 5 Spildevandsanlæg... 6 Bedre samarbejde... 6 Pesticider... 7 Nedsivning... 7 Forsyningssikkerhed... 8 Prøvetagning Baggrund Indsatsområdet Data for indvindingsområdet Vandværksgennemgang Birkerød Vandværk Dybendal Vandværk Holte Vandværk Nærum Vandværk Sjælsø Vandværk Trørød Vandværk Generel indsats for grundvandsbeskyttelse Område med særlige drikkevandsinteresser Nitratfølsomme indvindingsområder Område med særlig indsats i forhold til nitrat Indvindingsoplande Grundvandsdannende oplande Grundvandsmodel Vandplaner og Vandhandleplaner Indsats efter jordforureningsloven Monitering... 26

5 5 1. Indsatsoversigt Rudersdal Kommune, vandforsyningerne og Region Hovedstaden er i samarbejde kommet frem til en vifte af indsatser. Indsatsplanen er bygget op omkring 8 centrale indsatsområder 1) Indsats i forhold til boringer 2) Beskyttelseszone 3) Spildevandsanlæg 4) Bedre samarbejde 5) Pesticider 6) Nedsivning 7) Forsyningssikkerhed og 8) Prøvetagning. En kort gennemgang af indsatserne kan ses i bilag 2. Indsats i forhold til boringer Kvalificeret sløjfning af private boringer. På nuværende tidspunkt foretager kommunen tilsyn med at a-boringer, f.eks. i forbindelse med vertikal jordvarme, bliver lukket korrekt. Dette bør foretages af en med en borefaglig kompetence, da boringerne, hvis de ikke er sløjfet korrekt, kan fungere som transportvej for forurening til de grundvandsmagasiner, som drikkevandet indvindes fra. Indsats: 1) Muligheden for at få en aftale med private aktører, med stærke kompetencer indenfor sløjfning af boringer, undersøges.2)lave en økonomisk fordelingsmodel. Ansvarlig: alle Udarbejdelse af GIS-kort med særlig beskyttelse ift. Jordvarmeanlæg. Til behandling af ansøgninger om etablering af vertikal jordvarmeanlæg indenfor vandværkernes indvindingsoplande, skal der indgå en vurdering af nærliggende forureningskilders risiko for grundvandsressourcen. Der skal, på baggrund af grundvandsmodellen, udarbejdes et kort, som disse oplysninger kan trækkes fra. Indsats: Udarbejde GIS-kort, med samkøring af data fra miljøportalen og grundvandsmodellen. Ansvarlig: Rudersdal Kommune Gennemgå indvindingsboringer for behov for tætning Flere af vandindvindingsboringerne i Rudersdal Kommune er af ældre dato. Det er derfor tiltrængt, at gennemføre et tæthedstjek af disse. Indsats: De eksisterende vandindvindingsboringer undersøges, således at der ikke kan løbe vand gennem tærede forerør og heller ikke kan løbe vand ned gennem omliggende tætninger (undgå skorstenseffekt). Ansvarlig: Forsyningen Allerød Rudersdal, Birkerød Vandforsyning, Nordvand. Beskyttelseszoner Tidligere har der i Regionsplanerne været udlagt en 300 m beskyttelseszone

6 6 omkring indvindingsboringer, hvor der ikke måtte nedlægges kemikalietanke, etableres nedsivningsanlæg m.m. I forbindelse med vandplanerne bortfalder regionsplanerne. Der er derfor behov for at sikre, at disse 300 meters beskyttelseszoner fastholdes, ved at indskrive dem i kommunale planer. Indsats: 300 m beskyttelseszone omkring indvindingsboringer indskrives i kommuneplanen. Ansvarlig: Rudersdal Kommune (er gennemført) Spildevandsanlæg Der kan være en risiko for at spildevandsledninger kan medføre en forurening af vandindvindingsboringer. Det er derfor et mål i spildevandsplanen, at dette skal vurderes i en indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Indsats: Tv-inspektion af spildevandsledninger med større frekvens indenfor 50 m af vandindvindingsboringer. Ansvarlig: Forsyningen Allerød Rudersdal. Bedre samarbejde Ensretning i brug af grundvandsmodeller Øresundsmodellen er udviklet af nordsjællandske øresundskommuner og forsyninger. Øresundsmodellen er et vigtigt redskab til prioritering og indsatser ift. forurenede grunde, hvor Region Hovedstaden er myndighed. Brug af fælles kortmateriale, er nødvendigt, for at sikre et ensartet administrationsgrundlag. Indsats: Region Hovedstaden skal have lov til at bruge af Øresundsmodellen. Ansvarlig: alle. Information om offentlig indsats for oprensning af forurenede grunde På nuværende tidspunkt informerer Region Hovedstaden kun kommunen om deres arbejde. Dette betyder at vandforsyningerne ikke har adgang til informationen og derfor ikke kan give inputs til Region Hovedstadens indsatser. Indsats: Sikre at vandforsyninger modtager information om Region H's indsats indenfor deres indvindingsopland. Ansvarlig: Region Hovedstaden. Indarbejdelse af grundvandsdata i virksomhedstilsyn Baseret på dataene fra Øresundsmodellen er det muligt at udpege de områder, hvor det vand dannes, som bliver indvundet til drikkevand. Rudersdal Kommunes virksomhedsteam kommer ud på de potentielt forurenede virksomheder og kan derfor spille en stor rolle i forhold til at forebygge fremtidig grundvandsforurening. Indsats: Udarbejde oplysninger til virksomheder indenfor grundvandsdannende oplande om risici, i samarbejde med kommunens virksomhedstilsynsteam. Ansvarlig: Rudersdal Kommune.

7 7 Pesticider Afværgestrategi for Trørød Vandværk Trørød Vandværk er ramt af BAM fra de omkringliggende villahaver. BAM (2,6- dichlorbenzamid) er et nedbrydningsprodukt af pesticider, som var lovligt fra 1967 til Der er derfor behov for at udarbejde en afværgestrategi for Trørød Vandværk. Indsats: Udarbejde afværgestrategi for Trørød Vandværk ved hjælp af Øresundsmodellen. Ansvarlig: Forsyningen Allerød Rudersdal. Kampagne imod brug af pesticider til grundejerforeninger Baseret på data fra Øresundsmodellen er det muligt at udpege de områder, hvor det vand dannes, som bliver indvundet til drikkevand. Aktiviteterne i indenfor disse områder spiller en væsentlig rolle for grundvandsbeskyttelsen. Indsats: Udarbejde materiale og arrangere møder med grundejerforeningerne. Ansvarlig: Forsyningen Allerød Rudersdal, Rudersdal Kommune. Nedsivning Nedsivning af vejvand Øget nedsivning er en måde, at øge grundvandsdannelsen. Nedsivning af saltholdigt vejvand kan dog være problematisk ift. Forhøjede koncentrationer af klorid i grundvandet. Der er derfor behov for retningslinjer mellem relevante afdelinger i kommunen. Indsats: Der udarbejdes en strategi for nedsivning af vejvand i samarbejde med vej afdelingen i kommunen. Evt. med en udpegning af positiv- og negativområder. Ansvarlig: Rudersdal Kommune Frakobling af tagvand I følge vandplanerne er grundvandet overudnyttet i det område, som Rudersdal ligger i. For at øge grundvandsdannelsen, kan der gives incitamenter for grundejere til at nedsive regnvand. F.eks. at give et tilskud, selvom det er mindre end 100% afkobling. Indsats: Afklare mulige incitamentsmodeller for frakobling af tagvand for grundejere. Ansvarlig: Rudersdal Kommune og Forsyningen Allerød Rudersdal. Øget nedsivning på offentlige arealer På kommunens egne arealer, er der ligeledes mulighed for at øge nedsivning af regnvand. Dette skal dog kun ske steder hvor der ikke saltes. Indsats: Øge nedsivningen på offentlige arealer ved fx at fremme brugen af permeabel befæstning m.m. i nye kommunale anlægsprojekter. Ansvarlig: Rudersdal Kommune

8 8 Forsyningssikkerhed Birkerød Vandværk har en meget langstrakt kildeplads og er placeret bynært. I den ene ende af kildepladsen er vandindvindingen blevet stoppet, som følge af forurening. Det ser ikke ud til at den fundne forurening vil sprede sig ud over kildepladsen, men det vil være ideelt at have flere kildepladser. Indsats: Det afklares om Birkerød Vandforsyning kan reetablere deres tidligere reservekildeplads i Rude Skov. Ansvarlig: Birkerød Vandforsyning Prøvetagning Nye metoder til online og at-line måling af drikkevandskvaliteten på vandværkerne kan give mulighed for at overvåge drikkevandet direkte. Disse metoder er stadig under udvikling, men vil på sigt give mulighed for hurtigere indgriben overfor overskridelser. Indsats: Indhente erfaringer fra vandværker med online måling og etablere måleprogrammer, efterhånden som disse bliver anvendelige. Ansvarlig: Forsyningen Allerød Rudersdal og Birkerød Vandforsyning.

9 9 2. Baggrund Med færdiggørelsen af kortlægning 2bc i slutningen af 2013 har naturstyrelsen kortlagt hele Rudersdal Kommune. Der er dermed grundlag for at udarbejde en samlet indsatsplan for grundvandbeskyttelse for Rudersdal Kommune. Det daværende Teknik og Miljøudvalg har i 2011 givet kr. til at udvikle en geologisk model, til brug for dette arbejde. Denne model er blevet udviklet i samarbejde med nabokommunerne og vandforsyningerne og er færdiggjort i begyndelsen af 2014, med titlen Øresundsmodellen. I et samarbejde mellem Vandforsyningerne (Birkerød Vandforsyning, Forsyningen Allerød Rudersdal og Nordvand), Region Hovedstaden og Rudersdal Kommune er denne plan blevet udarbejdet. Indsatserne er godkendt på koordinationsforum for grundvand d. 28. marts 2014 og vedtaget af kommunalbestyrelsen XX. XXXXXX 2014.

10 10 3. Indsatsområdet Denne indsatsplan dækker de dele af Rudersdal Kommune, som er OSD-område (område med særlige drikkevandsinteresser). Derudover dækker indsatsplanen de dele af Birkerød Kortlægningsområde, som ikke er i Rudersal Kommune. Det drejer sig om den nordøstligste del af Furesø Kommune og den sydøstligste del af Allerød Kommune. Disse er ligeledes OSD-områder. 1: Område med særlige drikkevandsinteresser

11 11 4. Data for indvindingsområdet Indsatsområdet dækker flere grundvandskortlægninger. Her følger en kort opsummering af de forhold, som har indflydelse på grundvandskvalitet- og kemien i Rudersdal Kommune. Der vil i dette afsnit ikke blive redegjort for skovrejsningsområder og råstofplanlægning, da det ikke vurderes relevant i det berørte område. Geologiske data Overordnet er områdets geologi præsenteret ved 2-4 sandlag, som er afgrænset af lerlag. Under disse findes kalken, som er gennemgående i området. Der er flere steder hydraulisk kontakt mellem det nederste sandlag og det underliggende lerlag. Tykkelsen af de beskyttende lerlag er meget uens fordelt også internt i de enkelte indvindingsoplande. Grundvandskemi Generelt er grundvandskvaliteten god i området. Der er ikke overskridelser for naturlige stoffer, som ikke bliver fjernet ved et sandfilter. Generelt er vandet i kalkmagasinet svagt reduceret, men der er betydelige lokale forskelle. Vurdering af dyrkningsgraden og potentiel nitratudvaskning Landbruget i Rudersdal Kommune er præget af ekstensivt drift, som f.eks. hestehold. Der er ikke væsentlige områder med intensiv dyrkning og gødskning. Der er derfor heller ikke observeret problemer med nitrat i boringsprøver. Kortlagt forurening Der findes i Rudersdal Kommune adskillige kortlagte forureninger. Flere af disse har grundvandstruende karakter. Region Hovedstaden står for den offentlige indsats. For en oversigt over forureningskilderne i Rudersdal Kommune henvises til bilag 1, hvor grundvandsrisikoen for de forurenede grunde er skitseret.

12 12 5. Vandværksgennemgang Her følger en gennemgang af de enkelte vandværker, med deres lokale forhold og en vurdering af trusselsbilledet. Birkerød Vandværk 2: Indvindingsoplandet for Birkerød Vandværk Beskrivelse af oplandet til Birkerød Vandværk Vandværket ejes af Birkerød Vandforsyning a.m.b.a. og har en vandindvinding på omkring m 3 om året. Der oppumpes fra i alt 7 indvindingsboringer som går fra Byageren og ud langs sydvestsiden af Sjælsø. Fem af de syv aktive indvindingsboringer er filtersat i kalklaget, mens to af boringerne er filtersat både i kalken og i sand2. Nedenstående er et geologisk tværsnit af indvindingsoplandet. 3: Tværsnit af indvindingsoplandet fra Birkerød Industriby til Birkerød Vandværk (grøn=kalk, grå=ler, Andet=sand).

13 13 Risikovurdering og indsatsforslag Birkerød Vandværk er placeret centralt i Birkerød. Blandt andet er en del af Birkerød erhvervsby en del af indvindingsoplandet, og som følge af forureningskilder er en vandindvindingsboring er blevet lukket. Grundet grundvandsstrømmen i området og boringernes placering vurderes det ikke at denne forurening vil kunne lukke hele kildepladsen, men grundet de mange kilder i området, vil det være ideelt at undersøge muligheden for en ekstra kildeplads. Det er derfor en del af indsatsplanen, at det skal afklares hvor og hvordan Birkerød Vandforsyning kan sikres gennem reetablering af kildepladsen i Rude Skov. Dybendal Vandværk 4: Indvindingsoplandet for Dybendal Vandværk Beskrivelse af oplandet til Dybendal Vandværk Vandværket ejes af Lyngby-Taarbæk Forsyning og har en vandindvinding på omkring m 3 om året. Der oppumpes fra 3 indvindingsboringer, som alle er beliggende ved Lundtoftevej, udenfor kommunegrænsen. To af boringerne er filtersat i kalken og det overliggende sand og grus, mens der ikke forefindes oplysninger om filterdybden på den sidste boring.

14 14 5: Tværsnit af indvindingsoplandet for Dybendal Vandværk (grøn=kalk, grå=ler, Andet=sand). Lerlagstykkelsen er generelt meget begrænset over Sand2 magasinet og i store dele af indvindingsoplandet, er den samlede lerlagstykkelse over det primære grundvandsmagasin også meget begrænset. Risikovurdering og indsatsforslag Den største trussel fra punktkilder mod kildepladsen, vurderes at komme fra den sydlige del af oplandet, hvor der ligger to industriområder. For specifikke indsatser i forhold til beskyttelsen henvises derfor til indsatsplanen for Lyngby-Taarbæk Kommune. De dele af indvindingsoplandet som ligger indenfor Rudersdal Kommune er naturligvis omfattet af de samme generelle indsatser, som resten af indvindingsoplandene i Rudersdal Kommune. Holte Vandværk

15 15 6: Indvindingsoplandet for Holte Vandværk Beskrivelse af oplandet til Holte Vandværk Vandværket ejes af Rudersdal Forsyning A/S og har en vandindvinding på omkring m 3 om året. Der oppumpes fra i alt 6 indvindingsboringer som alle er beliggende ved vandværket og i området mod Søllerød Sø. Fire af de seks aktive indvindingsboringer er åbne kalkboringer, en boring er filtersat i kalken, mens den sidste er filtersat i Sand2. 7: Tværsnit af indvindingsoplandet for Holte Vandværk (grøn=kalk, grå=ler, Andet=sand). Kildepladsen og oplandet har en moderat beskyttelse med m ler over de vandførende magasiner, som er i hydraulisk kontakt med hinanden.

16 16 Risikovurdering og indsatsforslag Den samlede trussel for indvindingsoplandet til Holte Vandværk, er ikke alarmerende. Men den bynære placering viser, med fund af både BTEX, Oliestoffer, BAM og klorerede stoffer i næroplandet til kildepladsen, behovet for løbende monitering og analyse af risikoen for spredning til indvindingsboringerne. Nærum Vandværk 8: Indvindingsoplandet for Nærum Vandværk Beskrivelse af oplandet til Nærum Vandværk Vandværket ejes af Rudersdal Forsyning A/S og har en vandindvinding på omkring m 3 om året. Der oppumpes fra i alt fire indvindingsboringer, som alle er beliggende langs Kighanerenden. Alle 4 indvindingsboringer er filtersat i kalken.

17 17 9: Tværsnit af indvindingsoplandet for Nærum Vandværk (grøn=kalk, grå=ler, Andet=sand). Generelt er der et betydeligt lerdække på m i oplandet, men omkring kildepladsen synes der at være vinduer i dæklaget i form af Sand1 linser, der gør dette område sårbart. Risikovurdering og indsatsforslag Kildepladsen til Nærum Vandværk, har været truet i længere tid af det klorerede stof TCE, og en indvindingsboring i den østlige del af kildepladsen er sløjfet pga. forurening med TCE. Et samarbejdsprojekt mellem DTU og det tidligere Københavns Amt og Søllerød Kommune har dannet grund for en afværgestrategi, hvor Region Hovedstaden driver en afværgepumpning. Punktkildeforureningerne i Nærum Industriområde vurderes ikke at true indvindingen på Nærum Vandværk ved den nuværende indvindingsstrategi på vandværks- og afværgeboringerne. Dog bør der fortsat moniteres på indvindingsboringerne, for at sikre afværgens effekt, samt at monitere på evt. effekt fra andre forureningskilder indenfor indvindingsoplandet. Sjælsø Vandværk

18 18 10: Indvindingsoplandet for Sjælsø Vandværk Beskrivelse af oplandet til Sjælsø Vandværk Vandværket ejes af Nordvand A/S og har en vandindvinding på omkring m 3 om året. Heraf oppumpes omkring m 3 fra boringer i Rudersdal Kommune. Grundet kildepladsernes placering, er deres indvindingsoplande kraftigt sammenfaldende indenfor Rudersdal Kommune og de behandles derfor som et. Nebbegård kildeplads har 4 indvindingsboringer, alle filtersat i kalken. Mortenstrup har 7 indvindingsboringer, af hvilke 5 er placeret i Rudersdal Kommune. Af disse er 4 filtersat i kalken, mens den sidste er filtersat både i kalken og sand2-magasinet.

19 19 11: Tværsnit af areal fra Rudersdal Kommune til Sjælsø Vandværks kildepladser ved Mortenstrup og Nebbegård (grøn=kalk, grå=ler, Andet=sand). Generelt er der et betydeligt lerdække i oplandet indenfor Rudersdal Kommune, men det falder i takt med den faldende kote ud mod vandværket. Derudover vurderes der at være kontakt imellem Sjælsø og grundvandsmagasinerne. Risikovurdering og indsatsforslag Kildepladserne er placeret udenfor de større by- og industriområder. Risikoen i forhold til indvindingen ved Sjælsø Vandværk er derfor begrænset. Andre indsatser gør sig gældende for de dele af indvindingsoplandet til Sjælsø Vandværk, som er i Allerød og Hørsholm kommuner. Disse beskrives i deres respektive indsatsplaner. Trørød Vandværk

20 20 12: Indvindingsoplandet for Trørørd Kildeplads Beskrivelse af oplandet til Trørød Vandværk Vandværket ejes af Rudersdal Forsyning A/S og har en vandindvinding på omkring m 3 om året, af hvilket m 3 kommer fra Vedbæk. Det betyder, at vandværket behandler vand fra to boringer beliggende langs Kighanerenden og en boring ved det tidligere Vedbæk Vandværk. Alle tre indvindingsboringer er filtersat i kalken. 13: Tværsnit af indvindingsoplandet for Trørød Kildeplads(grøn=kalk, grå=ler, Andet=sand).

21 21 Oplandet til Trørød Vandværk er meget sårbart, med tynde dæklag af ler i forhold til både Sand2 og Kalk magasinet. I 1998 blev der, ved rutinekontrol, konstateret spor af BAM i de daværende indvindingsboringer og , sandsynligvis som følge af fladebelastning fra omgivende villahaver. Boring , som er filtersat i kalken, har efterfølgende været anvendt midlertidig til afværgepumpning. BAM forureningen har bredt sig henover kildepladsen og der kan være risiko for, at afværgen i boring ikke er tilstrækkelig. Der er således risiko for, at forureningen kan lukke kildepladsen. Der er også fundet spor af trichlorethylen (TCE) i afværgeboring , hvor indholdet ligger et stykke under grænseværdien på 1 µg/l. Kilden til TCE en er ukendt. 14: Indvindingsoplandet for Vedbæk Kildeplads Der er ikke identificeret aktuelle punktkilderelaterede trusler med indvindingen på Vedbæk Kildeplads. Vedbæk Vandværk blev i sin tid lukket pga. problemer med indtrængende salt og organiske stoffer, som kan risikere at opstå igen, hvis indvindingen øges.

22 22 15: Tværsnit af indvindingsoplandet for Vedbæk Kildeplads (grøn=kalk, grå=ler, Andet=sand). Risikovurdering og indsatsforslag Set i lyset af spredningen af BAM henover Trørød kildeplads er der behov for en ny afværgestrategi på kildepladsen. I første omgang bør afværgestrategien revurderes, ved hjælp af Øresundsmodellen. Hvis det ikke er tilstrækkeligt, kan en øget indvinding ved Vedbæk eventuelt undersøges evt. i samspil med en ny kildeplads i Trørød skov.

23 6. Generel indsats for grundvandsbeskyttelse Område med særlige drikkevandsinteresser Fra statens side er det udmeldt at hovedreglen er, at områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande så vidt muligt skal friholdes for byudvikling, og i OSD og indvindingsoplande herunder Nitratfølsomme indvindingsområder FI - må der ikke placeres særligt grundvandstruende virksomheder og anlæg. Dette er angivet i vandplanernes 40 og 41. Da størstedelen af kommunen er OSD vil det være svært at undlade, men hvis der skal udpeges områder, vil der planmæssigt blive redegjort for, hvorledes der tages højde for de relevante problemstillinger, så der ikke opstår et problem. 16: Områder med særlige drikkevandsinteresser Nitratfølsomme indvindingsområder De nitratfølsomme indvindingsområder i Rudersdal Kommune og de dele af Allerød og Furesø kommuner, som er dækket af indsatsplanen, er ikke en risiko i forhold til nitrat, grundet den ekstensive landbrugsdrift. Det er dog stadig områder, hvor der er færrest beskyttende jordlag, hvorfor det er nødvendigt at tage højde for det i den fremtidige udvikling. Hvor OSD dækker størstedelen af kommunen, vil det i højere grad være muligt at friholde de nitratfølsomme indvindingsområder for en udvikling, hvor der skal tages forholdsregler, for at sikre grundvandsbeskyttelsen. 23

24 17 Nitratfølsomme indvindingsområder (gult skraveret) Område med særlig indsats i forhold til nitrat Det særlige indsatsområde for nitrat er udelukkende i Furesø Kommune, men indenfor området af denne indsatsplan. Det vurderes ikke at der er nogen betydende nedsivning af nitrat på nuværende tidspunkt. Furesø Kommune skal tage højde for denne registrering i deres fremtidige arbejde. 18: Særligt indsatsområde for nitrat (sort skraveret) Indvindingsoplande I indvindingsoplandene til vandværkerne er der brug for en ekstra beskyttelse af grundvandet, mod aktiviteter, der kan medføre en forurening. Permanente anlæg, der etableres i grundvandet, såsom vertikale jordvarmeanlæg, skal derfor, i forbindelse med ansøgning om etablering, fremsende en redegørelse, hvor de lokale 24

25 forureningskilder og geologiske forhold gennemgås og det vurderes om etableringen af anlægget vil kunne føre en forurening ned til det primære grundvandsmagasin. 19: Indvindingsoplande for vandindvindinger og afværgeboringer i og omkring Rudersdal Kommune. Grundvandsdannende oplande I de grundvandsdannende oplande skabes størstedelen af det grundvand, som pumpes op og bliver til drikkevand. Det vil sige at spild på overfladen i disse områder med højere sandsynlighed vil ende i drikkevandet, hvis de følger vandets strømning. I disse områder vil der derfor være ekstra fokus på de aktiviteter, som foregår på overfladen. I den sammenhæng er det værd særligt at nævne nedsivning af overfladevand. Det er både i disse områder, hvor nedsivning er godt, da det vil øge den tilgængelige grundvandsressource. Samtidig er det i disse områder, at vi skal have ekstra fokus på ikke at nedsive forurenet vand. Her skal der fremadrettet være et ekstra fokus på nedsivning af vand med salt. Modelberegninger fra Gentofte og Lyngby-Taarbæk viser at der i fremtiden vil være problemer med saltindholdet, som følge af nedsivning af primært vejvand. Grundvandsmodel I samarbejde med nabokommunerne og deres vandværker, har Birkerød Vandværk, Nordvand, Rudersdal Forsyning og Rudersdal Kommune udviklet en grundvandsmodel, som er baseret på den nationale DK-model. I forhold til den nationale model er den lokale model tilpasset de lokale forhold og har et mere fintmasket net, hvilket betyder at den i højere grad kan bruges til at belyse lokale problemstillinger. I takt med at der kommer nye informationer fra grundvandspejlinger, boringer og lignende, vil modellen blive opdateret. 25

26 Vandplaner og Vandhandleplaner I vandplanen fra 2011 er flere å-strækninger angivet som påvirket af vandindvinding. I fremtidige vandplaner forventes det at der vil komme yderligere krav til vandindvindingen i området. Derfor vil der både fra forsyninger og kommune være et fokus på at sikre, at den fremtidige vandindvinding i Rudersdal Kommune kan holdes på det nuværende niveau. Her vil der være et fokus på nedsivning af regnvand fra ejendomme, men også en løbende dialog om andre muligheder. Indsats efter jordforureningsloven På nuværende tidspunkt er Rudersdal Kommune et vigtigt indsatsområde i forhold til oprensning af forureninger. Der er relativt store vandindvindinger i kommunen og samtidig kun få forureningskilder, hvis man sammenligner med de kommuner, som ligger tættere på København og typisk har højere befolkningstæthed og flere industriområder i forhold til deres areal. Region Hovedstaden forventer at der også i de kommende år vil være indsatser så som oprydninger, omfattende undersøgelser og afværgepumpninger i Rudersdal Kommune. Monitering I forbindelse med grundvandsmodellen er det blevet aftalt at holde fælles pejledage vandværkerne imellem. Dette vil give et sammenhængende billede af udviklingen i grundvandsressourcen. Dette samarbejde fortsætter i årene fremover. 26

27 Indsatsplan for Rudersdal Kommune Grundvandsbeskyttelse RUDERSDAL KOMMUNE IND S AT S P L AN F O R R U D E R S D AL K O M M U N E Øverødvej Holte Tlf [email protected] Åbningstid Mandag-onsdag kl Torsdag kl Fredag kl